Download - Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

More documents

Recommendations

Info

I Vejle er nedbrudstiden inden for normal arbejdstid ca. 2 % af de disponible slots svarende til ca. 418 slots om året, hvilket er ca. 14 acceleratordage. Af nedenstående tabel 5.3. (case1) fremgår det, hvad der vil ske med ventetiden, hvis 174 af disse tabte slots (svarende til 6 acceleratordage) ikke kan indhentes ved inddragelse af bufferslots, andre ubrugte slots, eller ved behandling uden for normal arbejdstid. Ændringen svarer til at indføje 6 inaktive acceleratordage (svarende til f.eks. 2 ekstra helligdage for hver af de 3 acceleratorer). Simuleringen viser, at en sådan nedbrudstid på blot ca. 1 % af de disponible slots vil øge den gennemsnitlige ventetid for standardpatienterne fra 28,3 dage til 40,2 dage og nedbringe andelen af det samlede antal patienter, der får behandling inden for 4 uger fra 80 % til 71 %. Tabel 5.3. Udtræk fra simuleringsresultater (case1). Genn. ventetid (Tvent1), Vgruppe2 (standard): 40.2 dage Andel VG2 pat. med Tvent1
Figur 5.1.(a) viser sammenhængen mellem andelen af patienter, der kommer til inden for 4 uger og den hertil krævede relative kapacitet. En relativ kapacitet på 1 svarer til, at man ved konstant benyttelse af samtlige slots præcis kan behandle alle patienterne, men da helt uden krav til ventetid som følge af fluktuationer i henvisningsraterne. Hvis man tænkte sig, at alle patienterne blev henvist i en jævn og konstant strøm, og acceleratorerne aldrig brød ned, ville en relativ acceleratorkapacitet på 1 altså være tilstrækkelig til behandling af samtlige patienter uden ventetid. Det fremgår imidlertid af simuleringsresultaterne i figur 5.1.(a), at acceleratorkapaciteten, grundet bl.a. stokastiske variationer i henvisningerne, skal være ca. 21 % større, hvis 90 % af patienterne skal til inden for 4 uger og ca. 30 % større, hvis samtlige patienter skal starte behandling inden for de 4 uger. Sammenhængen kan også udtrykkes ved anvendelse af gennemsnitlig bookingudnyttelse i stedet for relativ kapacitet (dvs. de reciprokke værdier), hvilket er illustreret i ovenstående figur 5.1.(b). Det fremgår her, at man i gennemsnit kun kan udnytte knap 83 % af acceleratorkapaciteten (disponible acc.-timer), hvis 90 % af patienterne skal behandles inden for 4 uger og knap 77 % af kapaciteten (disponible acc.-timer), hvis samtlige patienter skal til inden for 4 uger. En overkapacitet på 30 % for at overholde ventetidsgarantien lyder umiddelbart højt – og er det også. Imidlertid skal overkapaciteten ses i forhold til den helt teoretiske situation, hvor samtlige slots udnyttes til faktisk patientbehandling, dvs. uden bufferslots til nedbrud og forsinkelser m.v. En overkapacitet på 30 % er også høj i forhold til den i Acceleratorrapport II anbefalede overkapacitet på 10 % for at overholde ventetidsgarantien. Denne anbefaling var baseret på et engelsk studie (5). Det engelske studie er baseret på en noget simplere kø-model uden bufferslots og hvor alle patienter er ens med hensyn til ventestatus – dvs. der er kun standardpatienter og ikke også V14-, V7- eller akutpatienter. Denne simplere situation er simuleret i Appendiks H. Det vises i Appendiks H, at den nødvendige overkapacitet under sådanne antagelser ligger mellem 5 % og 10 %. Det er altså kombinationen af stokastiske fluktuationer i henvisningsraterne, en heterogen patientpopulation med hensyn til ventestatus og praktisk behov for bufferslots, der nødvendiggør den høje overkapacitet for at kunne overholde ventetidsgarantierne. Fluktuationer i henvisningsraterne udgør en betydelig udfordring for hensigtsmæssig dimensionering af acceleratorkapacitet. Nedenstående figur 5.2.(a) viser fluktuationer over ét af de 300 simulerede år for alle patienter (kurative + palliative inkl. RT100- og brachyforløb). Figuren viser stor variation i antallet af henvisninger fra uge til uge. Ved sammenligning af de simulerede og faktiske henvisningsrater i figur 5.2.(a) henholdsvis figur 5.2.(b) fremgår det, at fluktuationernes omfang ligger på nogenlunde samme niveau, hvilket kan ses som indikation på, at simuleringen ligner virkeligheden. Det ses dog samtidig, at henvisningsraternes middelværdier adskiller sig en smule, hvilket skyldes manglende data i de faktiske henvisningsrater for palliative patienter. Det har beklageligvis ikke været muligt at fremskaffe bedre data for faktiske, historiske henvisningsrater. - Kapitel 5 - 23
Page 1 and 2: Modelbaseret analyse af det fremtid
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse RESUMÉ........
Page 5 and 6: tilknyttet den i rapporten anslåed
Page 7 and 8: Nyopstilling: En nyopstilling beteg
Page 9 and 10: Den generelle model er karakteriser
Page 11 and 12: Acceleratorer Personale Software An
Page 13 and 14: Acceleratorrapport II som Review af
Page 15 and 16: 4. Modellens grundprincipper og vir
Page 17 and 18: Modellens prioriteringsalgoritme s
Page 19 and 20: Tallene under (c) i tabel 5.2. vise
Page 21: (e) Genn. kapacitetsudnyttelse af a
Page 25 and 26: viser det samlede output i form af
Page 27 and 28: fraktil, % 100 90 80 70 60 50 40 30
Page 29 and 30: fraktil, % 100 90 80 70 60 50 40 30
Page 31 and 32: Vejle-centret blev valgt til valide
Page 33 and 34: 6.4. Simuleringsresultater for det
Page 35 and 36: Tabellerne 6.2, 6.3 og 6.4 viser an
Page 37 and 38: Patient- Betegnelse Forløb Venteli
Page 39 and 40: Patient- Betegnelse Første Efterf
Page 41 and 42: Regnearksmodellen er udarbejdet af
Page 43 and 44: 1. finansieringsbehov til opgraderi
Page 45 and 46: Tabel 7.6. Årlige driftsomkostning
Page 47 and 48: 7.4. Følsomhedsanalyser Der er gen
Page 49 and 50: Det fremgår af tabel 7.9 at invest
Page 51 and 52: Der skal dog gøres opmærksom på,
Page 53 and 54: ufferbehovet for at kunne honorere
Page 55 and 56: Appendiks A: Indrapporterede ventet
Page 57 and 58: Ventetid, uger Ventetid, uger Vente
Page 63 and 64: Rigshospitalet 2004 Forløbslængde
Page 65 and 66: Herlev 2004 Forløbslængde (frak.)
Page 67 and 68: Odense 2004 Forløbslængde (frak.)
Page 69 and 70: Vejle 2004 Forløbslængde (frak.)
Page 71 and 72: Århus 2004 Forløbslængde (frak.)
Page 73 and 74:
Aalborg 2004 Forløbslængde (frak.
Page 75 and 76:
DK 2004 Forløbslængde (frak.) : 1
Page 77 and 78:
Appendiks C: Behandlingsforløb i 2
Page 79 and 80:
DK 2002 Total antal fraktioner: 153
Page 81 and 82:
direkte oplysning om antal behandli
Page 83 and 84:
I: Dosisplan Det angives med a, b,
Page 85 and 86:
P: Første fraktion Tidsforbruget v
Page 87 and 88:
Patient- Betegnelse Første samtale
Page 89 and 90:
Objektiv undersøgelse Evt. receptu
Page 91 and 92:
Oprydning efter fixation Dokumenter
Page 93 and 94:
Læger (l) Journallæsning Targetma
Page 95 and 96:
Sekretær (se) Modtage patienten Ob
Page 97 and 98:
DRG registrering 10. 1. Brachybehan
Page 99 and 100:
Information af patient Undersøgels
Page 101 and 102:
Patientkategori 1: CMM 1 daglig ant
Page 103 and 104:
Patientkategori 3: CMM 3 daglig ant
Page 105 and 106:
Patientkategori 5: CMT 1 daglig ant
Page 107 and 108:
Patientkategori 7: CMT 3 daglig ant
Page 109 and 110:
Patientkategori 9: T. CEREBRI dagli
Page 111 and 112:
Patientkategori 11: C. TESTIS dagli
Page 113 and 114:
Patientkategori 13: C. CUTIS 1 dagl
Page 115 and 116:
Patientkategori 15: CCU daglig anta
Page 117 and 118:
Patientkategori 17: C. RECTI 1 dagl
Page 119 and 120:
Patientkategori 19: C. ANI daglig a
Page 121 and 122:
Patientkategori 21: NSCLC daglig an
Page 123 and 124:
Patientkategori 23: SMERTEBEH. 1 da
Page 125 and 126:
Patientkategori 25: SMERTEBEH. 3 da
Page 127 and 128:
Patientkategori 27: daglig antal 79
Page 129 and 130:
Patientkategori 29: BRACHY daglig a
Page 131 and 132:
andel S-pat. med Tvent1 max 4 uger,
show all

Download - Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?