Download - Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

6. Modellering af et hypotetisk gennemsnitscenter
6.1. Indledning
Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at lave individuelle simuleringer på alle seks
strålecentre i Danmark, selvom dette naturligvis ville give det bedste grundlag for at analysere det
fremtidige nationale kapacitetsbehov på stråleterapiområdet. For at lave en simuleringsbaseret
analyse af det samlede, nationale acceleratorkapacitetsbehov i 2007 opstilles i stedet en hypotetisk
gennemsnitsmodel, der behandler et patientmix svarende til landsgennemsnittet. Da det benyttede
modelprincip kræver, at man angiver konkrete størrelser, har vi valgt at lade det hypotetiske center
dække 1/6 af det samlede nationale behandlingsbehov.
6.2. Den hypotetiske gennemsnitsmodel
Selve modellen er strukturelt og teknisk udført på samme måde som Vejle-modellen, hvorfor der
henvises til kapitel 4 for en introduktion til modellens grundprincipper og virkemåde. Service og
ugecheck indgår på samme måde som i Vejle, dvs. efter roterende skema med en hel servicedag
hver 6. uge og ugecheck af en times varighed en gang ugentlig for hver accelerator. Modellen
adskiller sig dog fra Vejle-versionen på nogle områder, idet den bl.a. benytter en anden opdeling i
patientkategorier. Rent teknisk er den største forskel, at der nu er inkluderet hyperfraktionering, dvs.
at der gives to behandlinger om dagen til de relevante patienter. Det hypotetiske center behandler
patienter med den landsgennemsnitlige patientsammensætning og dermed også eksempelvis hovedhals
patienter, som ikke behandles i Vejle.
6.3. Valg og estimering af patientkategorier
Af praktiske grunde er det valgt at definere de fleste patientkategorier i den hypotetiske
gennemsnitsmodel ud fra en karakteristisk forløbslængde eller behandlingsteknologi (anvendelse af
IMRT og hyperfraktionering). Kun brystkræftforløbene og prostataforløbene begrundet ved PSAmåling
optræder eksplicit i kraft af deres diagnose. De andre patienkategorier er enten karakteriseret
ved brugen af IMRT eller hyperfraktionering, eller også er de medtaget for at repræsentere de mere
sædvanlige behandlinger af forskellig forløbslængde (”øvrige” og ”pall”).
Til at repræsentere kortere (fortrinsvis palliative) behandlingsforløb er der f.eks. valgt at medtage i
alt 5 kategorier: en med forløbslængden 1 fraktion, en med forløbslængden 10 fraktioner, og 3
kategorier med forløbslængden 4 fraktioner for at give mulighed for at have akutte patienter såvel
som V7-patienter.
På grundlag af LPR-data fra 2002 (Appendiks C) samt Tabel 3.1 og yderligere udledninger i
Acceleratorrapport II har det været muligt at fordele patienter mellem kategorierne, så fordelingen
er nogenlunde i overensstemmelse med de forskellige datakilder. Udgangspunktet har været en 6%
forøgelse af LPR-tallene korrigeret med oplysninger fra Acceleratorrapporten vedrørende den
yderligere øgning i antallet af brystkræftforløb. Fordelingen af brystkræftforløbene mellem protokol
og standard er foretaget, så den følger fordelingen på centret i Vejle. De forskellige IMRTkategorier
samt hoved/hals hyperfraktionering er dernæst tilføjet, hvorefter patientmixet og total
antal er justeret ved hjælp af de øvrige kategorier.
Den resulterende patientfordeling kan ses i Tabel 6.2, hvor man i nederste højre hjørne genfinder
det totale antal fraktioner fra Tabel 3.1.
32
- Kapitel 6 -