LRØ-Avisen nr. 2 - 22. februar 2011

More documents

Recommendations

Info

4 Aktuelt portræt · Nyheder 22. februar 2011 Aktuelt portræt Modspil til kunder i udvikling For virksomhedsøkonom Laurs Peder Laursen har udviklingen fra regnskabskonsulent til sparringspartner med fokus på strategi, virksomhedsudvikling og nye forretningsområder været spændende og udfordrende. Ligesom landbruget og landmændene har undergået en stor forandring i de 25 år, han har været med, har hans job og virke også forandret sig betydeligt. - Landbruget har gennemgået en strukturudvikling og har givet mig mulighed for at være med i en spændende proces, først i landboforeningen, dernæst i ØLR og nu Af socialkonsulent Solvejg Høj, tlf. 4036 8788, mail: soh@post. tele.dk. www.solvejghoj.dk Jeg får konstant spørgsmålet: Har du travlt med at snakke med folk, som har økonomisk krise? Og næst: Hvad kan du gøre for dem? Det står jo fast, at jeg ikke har evner til at hjælpe på økonomien. Men ét er jo en presset økonomi, noget andet er hvordan man har det. Som regel kommer jeg ud til en familie, hvor specielt landmanden har søvnproblemer og ofte også et noget ændret sindelag. Han er måske opfarende, grædende, indadvendt, hidsig eller andet. Ægtefællen forsøger at holde humøret oppe på hele familien. Hun har det skidt på en anden måde. Ofte har familien ikke fortalt nogen om den klemte økonomiske situation. Det er jo ikke så underligt, at frygten for fremtiden sætter det gode humør på stand by. Men uanset, hvad man frygter, gælder det jo også, at man skal kæmpe for det, man LRØ. En udvikling som har gjort, at jeg har kunnet udvikle mig i jobbet, hvilket har betydet meget for mig. 49-årige Laurs Peder Laursen har til sommer 25 års jubilæum i LRØ. Han stammer fra en gård på Hovedgård-kanten, og han valgte landbruget og fik det grønne bevis, som han ønskede at bygge mere på. Efter endt uddannelse på Vejlby Landbrugsskole som tekniker med økonomi som speciale blev han ansat på Landskontoret for Økonomi, og efter et halvt års tid skiftede han til Hads Herreds Landboforening i Odder. Kontakten til landmændene spillede en stor rolle for ham, har kært. Og det er jo mere end gården! Tal om det Når vi mennesker har problemer hjælper det at tale med nogen om det. Ikke med hvem som helst, men med nogen man holder af. Det skal også være nogen, som kan rumme ens bekymring og som kan håndtere fortrolighed – selvfølgelig. Ofte, når jeg besøger en familie første gang, har alle det rigtig skidt. Næste gang, hvor man har valgt at tale med familie og gode venner om problemet, går det bedre. Ikke med økonomien, men med at bære det. Landmanden synes ofte at nogen behandler ham skidt. Det er ydmygende at skulle have et fornuftigt samarbejde med vedkommende fordi ens skæbne er i den persons hænder. Handlefriheden er væk, værdigheden næsten ikke til at få øje på, når andre bestemmer hvilke regninger man må betale og hvornår. Vrede rettet mod den konkrete person ødelægger meget. Landmanden har lyst til at råbe sin vrede ”lige i ansigtet” på vedkommende, men og han var glad for at få den direkte kundekontakt. Han lagde ud med 130 kunder, og han lavede selv alle regnskaberne. Dengang konterede assistenterne, og konsulenten gjorde regnskaberne op. Hans primære arbejdsfelt var rent rådgivningsmæssigt koncentreret omkring det skattemæssige. At gøre en forskel Op gennem 90’erne tog strukturudviklingen for alvor fart, og der kom gradvist mere rådgivning, mere sparring og flere ad-hoc-opgaver. En udvikling, der fortsatte op gennem årene. - Det passede mig godt, for det er netop strategien Sæt ord på krisen Vigtigt at tale om det, hvis man har ondt i økonomien så går alt itu. En vrede kan faktisk godt blive nemmere at leve med hvis man taler - eller skriver - den ud. Ikke til personen, men på anden vis. Måske i et brev, som aldrig sendes. Måske ved at råbe ud over marken hvor gal og ydmyget man er. Det afstresser og gør en mere samlet ved mødet med personen, at man har fået sagt sin mening. Værktøjet Når nogen kommer til en med et problem, er det jo en ære. Det gælder under samtalen om at hjælpe med at bære det svære. At lytte ind til, hvordan familien har det. For nogen kan det være vanskeligt blot at rumme et andet menneskes store sorg og bekymring. Fristelsen til at udtænke alverdens løsninger og til at snakke om dem ligger lige for. Det er en faldgrube for mange. Det kan jo godt være, du har en god idé, men lad den ikke fylde for meget. Fremtiden Som regel tør landmanden ikke tænke på en fremtid uden gård. Den ser sort ud. Han siger, at han ”ikke kan og udviklingen, jeg brænder for. Dét, at gøre en forskel for kunden, betyder meget for mig i mit daglige arbejde, uanset om det er et stort eller lille landbrug og om det er udvikling eller afvikling, der er fokus på. Udviklingen fortsatte, og landbrugene blev mere og mere komplekse. Nye forretningsområder blev en naturlig ting for mange landmænd, og det betød, at der skulle rådgives i forbindelse med etablering i udland, vindmøller, forskellige investeringer, selskaber og brugen af nye finansielle instrumenter. - Kunderne har i dag gang i mange ting, og som rådgiver gælder det hele tiden om andet” end landbrug. Selvtilliden er i bund. Ægtefællen synes godt de kan snakke lidt om, hvad han eventuelt skal arbejde med. Men det nægter han. Det er ikke så svært at forstå - for i en krise er der meget mentalt arbejde at gøre. Først, når det er gjort, kan man tage afsæt i en ny identitet. Det er vigtigt at huske på dette, for i det lange svære forløb i en økonomisk krise, bliver der ikke taget hensyn til, hvordan man som menneske tackler sin krise bedst. Man skal fremstå handlekraftig og klarttænkende. Det er næsten umuligt. Og derfor er det også vigtigt, at dele sin bekymring med både familie og kompetente venner. Ring eller skriv Det er en hjælp at snakke om det. Flere i samme situation har faktisk dannet en gruppe, hvor der udveksles erfaringer hen over alle de vanskelige emner den økonomiske krise medfører. Både for erhvervet, landmanden og hans familie. Ring til mig, eller skriv. Medlemmer kan gratis bruge min assistance. at flytte sig sammen med kunden. Vi kan hjælpe med at give et modspil, så de er klar over muligheder og risici, men vi har ikke det endelige facit. For Laurs Peder Laursen var det helt naturligt at kaste sig over udfordringen som virksomhedsøkonom i LRØ, da muligheden opstod fra årsskiftet. Han er en del af et team på fem, der skal arbejde med specialiserede komplekse opgaver, f.eks. i forbindelse med generationsskifter, nye organisationsformer og andet. En udfordring, han ser meget frem til. Laurs Peder Laursen bor på en landbrugsejendom i Solbjerg sammen med sin kone, LRØ’s fagudvalg skal nedlægges, og arbejdet i repræsentantskabet skal i stedet opprioriteres. Det er, hvad LRØ’s bestyrelse har drøftet og lægger op til, og sagen skal behandles på repræsentantskabsmødet den 25. februar. I forbindelse med indstillingen fra LRØ’s bestyrelse er det årlige årsmøde aflyst. Det plejer at finde sted i begyndelsen af februar, men i år er det afløst af en række faglige møder. Den 4. februar var der således økonomikonference med 200 deltagere., og der holdes et plantefagligt møde Laurs Peder Laursen Nedlægger fagudvalg Hanne, der er køkkenleder i en daginstitution. Parret har tre børn, 23-årige Kasper, der læser til lærer, Signe på 21 år, der er social- og sundhedshjælper og 19-årige Mads, der går på gymnasiet. Fritiden bruges bl.a. på cykling, han holder sig ikke tilbage for at cykle de 30 km. på arbejde, samt badminton et par gange om ugen. Sommerferien går gerne til Sydeuropa med campingvognen, hvor friluftslivet nydes. (let.) Repræsentantskabet opprioriteres den 7. marts og en kvægkonference den 15. marts. Svinerådgivningen holder fagligt møde senere i foråret. - Vi lægger op til en ny organisationsform og struktur, hvor vi i højere grad end før gør repræsentantskabet til ambassadører for den faglige rådgivning, siger LRØ’s formand, Finn Pedersen og tilføjer, at der lægges op til fire årlige repræsentantskabsmøder. - Vi vil i dette forum have fokus på den faglige udvikling i virksomheden, og vi vil samtidig sænke udgiften til det folkevalgte system, siger han. (let.) DEN MODERNE LANDMAND VÆLGER EN LØSNING FRA: Kjell Nielsen A/S Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 www.kjellnielsen.dk Vi tilbyder det bedste indenfor: NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION STALDINVENTAR · FODERANLÆG GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.
22. februar 2011 Økonomikonference Vil sidestilles med resten af EU 200 landmænd til økonomikonference i LandbrugetsHus Af Lene Tingleff - Landbruget i Danmark skal have de samme vilkår som resten af EU. Det betyder, at vi skal indføre nye regler om vand- og naturplaner og at reglerne skal indarbejdes i samme takt som i de øvrige lande. Søren Clausen og Carsten Kragh Paulsen. Det sagde Ole Larsen, formand for LRØ’s økonomiudvalg, på en økonomikonference i LandbrugetsHus den 3. februar med 200 deltagere. - Det er sund fornuft og det vil gøre, at det forspring som vi har lige nu på mange områder, vil give os luft, som vi i den grad har brug for. Den aktuelle krise fyldte meget på mødet, hvor de første regnskabstal for 2010 og prognoserne for 2011 blev gennemgået. - Landbrugets situation er alvorlig, men man kan tvivle på, om det er gået op for alle beslutningstagere. Bidrager positivt Ole Larsen nævnte en analyse fra finansministeriet som viser, at den danske handelsbalance ville blive forværret med 40 mia. kr. om året uden landbruget og at landbruget suverænt bidrager mest til Danmarks indtjening i udlandet. - Dem der påstår, at landbruget ikke betyder noget for dansk økonomi og giver udtryk for, at vi nærmest er en belastning, skal enten have en ny regnemaskine eller have Bedre indtjening for mælkeproduktion Der er dog fortsat et stykke til acceptabel indtjening Regnskaberne for 2010 viser klar forbedring i forhold til katastrofeåret 2009, udtaler driftsøkonomikonsulent Søren Clausen, LRØ, efter gennemgang af regnskaber for 44 mælkeproducenter. - Resultatet efter renter blev sølle 4.000 kr. Der blev slet ikke overskud til dækning af ejeraflønning eller privatforbrug. Bedrifterne har i gennemsnit 185 årskøer og der drives 164 ha. Dækningsbidraget steg med 1.250.000 kr. i forhold til 2009. Den 30 øre højere mælkepris, bedre kødpris og for året som helhed stabile foderpriser var årsagen til den store fremgang. Ud over stigende produktpriser fortsætter mælkeproducenterne også med at forbedre produktiviteten. Dækningsbidraget pr. kg mælk blev på 1,07 kr./ kg. – en fordobling i forhold til 2009. Det er naturligvis primært den højere mælkepris på 0,30 kr., men også en fremgang på tilvækstværdien på 0,13 kr. der slår igennem. Kapacitetsomkostningerne steg samlet med 7 %. Resultatet af primær drift blev 556.000 kr. – en fremgang på 1.100.000 kr.! Lavt renteniveau Det lave renteniveau betød, at der lige netop var dækning for finansieringsomkostningerne med et plus på 4.000 kr. Det skal holdes op mod at renterne faktisk faldt med 246.000 kr. pr bedrift. I 2010 er de fleste mælkeproducenter ude af valutalån og der er heller ikke mange tilbage med investeringskreditter m.v. Investeringerne er reduceret markant de seneste år. I 2010 blev der investeret for 1.069.000 kr. og til sammenligning investerede mælke- producenterne i 2008 for 3.500.000 kr. Stabil mælkepris Prognosen for 2011 tager udgangspunkt i en forventning om stabil mælkepris og fortsat stigning på kødprisen. Det giver basis for højere dækningsbidrag, men omvendt giver udviklingen i foderpriserne anledning til bekymring. Renten forventes at holde sig på nuværende lave niveau i 2011. Langt de fleste lån i realkredit er i variabel rente på 1 årig basis, hvor renten blev låst i december. Resultatet i 2011 efter renter forventes på 294.000 kr., umiddelbart en flot fremgang i forhold til de seneste år, men et beskedent beløb til aflønning af ejerens ofte meget betydelige arbejdsindsats, siger Søren Clausen. skolepengene tilbage. Men vi skal have nogle vilkår at producere under, som gør at den enkelte landmand kan og vil bruge sit liv på projektet. Der skal være mulighed for en indtjening, som afspejler indsats og risiko. Væk med kontrol Ole Larsen sagde, at landbruget skal have et forståeligt og rimeligt regelsæt. - Væk med al den nidkære kontrol, som i den grad generer mange landmænd som overordnet set har rigtig godt styr på tingene men som fanges i et uoverskueligt regelsæt, hvor bagatelgrænser er en by i Rusland. - Lad os dog passe vores bedrifter og vis os lidt tillid og gå så efter de overtrædelser, som betyder noget i forhold til dyrevelfærd miljø og så videre. Driftsresultatet steg til ca. 0 i et år hvor de danske svineproducenter blev konfronteret med flere betydende udfordringer, blandt andet stigninger i foderpriserne sidst på året. - Med store underskud i bagagen fra de foregående år, var det for mange svineproducenter nødvendigt med en markant fremgang i indtjeningen i 2010, hvis troen på fremtiden skulle bevares. Og som en selvforstærkende proces medførte de tidligere års utilfredsstillende resultater en opstramning i kravene til indtjening og adgang til kapital fra kreditgiverne, udtaler chefkonsulent Carsten Kragh Paulsen, LRØ. Stigende dækningsbidrag De første opgørelser af regnskaber for 2010 viser, at dækningsbidraget samlet steg med ca. 900.000 kr. ligeligt Jens Skærlund og Ole Larsen. Erhvervsøkonomisk chef, Klaus Kaiser, Videncenter for Landbrug, kom med en aktuel ”vejrudsigt” for dansk landbrug. Han talte bl.a. om jordpriserne, som er faldet med 26 procent fra 2008 til 2010. - Spørgsmålet er om bunden er nået, hvad mener I, lød det fra cheføkonomen, der spurgte de 200 landmænd, fordelt mellem mark og svin. For svineproduktionen steg afregningsprisen på svinekød med 50 øre pr. kg inklusiv efterbetaling, og foderpriserne kunne for året som helhed næsten holdes i ro. Dette kombineret med lidt højere statuspriser ved årets udgang gav stigningen i dækningsbidraget. Stigningen i dækningsbidraget fra marken findes primært i et højere bruttoudbytte - højere priser og statusværdier. Samlet nås et dækningsbidrag på ca. 3.5 mio. kr. fortæller chefkonsulent Carsten Kragh Paulsen. Med stigende dækningsbidrag og beskedne stigninger på kapacitetsomkostningerne nås en fremgang i resultat af primær drift på omkring 800.000 kr. Ikke tilfredsstillende Renteudgifterne inklusiv realiserede kursreguleringer 5 hvordan de så på jordprisernes udvikling det kommende år og inden for en horisont på fem år. Svaret blev givet ved håndsoprækning, og de fleste i salen troede på uændrede jordpriser både om et år og inden for fem år. - I er nok lidt mere optimistiske end jeg, sagde han. Hård tid for svineproducenter Store underskud i bagagen fra de sidste år gør det vanskeligt på gælden faldt med godt 400 tkr. til ca. 1 mio. kr. som følge af fald i de korte renter. Med resultatet fra den primære drift og EUstøtten blev der netop nok til at dække årets renter og forpagtningsudgifter, således at resultatet efter finansiering for svineproducenterne i år 2010 vil ligge omkring et 0. Resultatet er således væsentligt bedre end underskuddet på 1,2 mio. kr. året før, men ikke tilfredsstillende, udtaler Carsten Kragh Paulsen. Også svært i 2011 I prognosen for år 2011 forventes dækningsbidraget stort set uændret i forhold til 2010. Kapacitetsomkostningerne inkl. afskrivninger ventes fortsat holdt på et lavt niveau, da der i 2011 fortsat er ekstrem fokus på at optimere bundlinjeresultatet uden investeringer.
Page 1 and 2: Overblik i stalden LEAN-systemet ha
Page 3: 22. februar 2011 Debat · Nyheder D
Page 7 and 8: 22. februar 2011 Stormøde To verde
Page 9 and 10: 22. februar 2011 Økonomi Grib muli
Page 11 and 12: 22. februar 2011 Kend dit hus før
Page 13 and 14: 22. februar 2011 Tema: LRØ Tegnest
Page 15 and 16: 22. februar 2011 Kvæg Trim din pro
Page 17 and 18: 22. februar 2011 M i l j ø ”Vand
Page 19 and 20: 22. februar 2011 Foreningsaktivitet

LRØ-Avisen nr. 2 - 22. februar 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?