Højskoledidaktik – Højskolelovens hovedsigte. Man kan ... - FFD.dk

12
Eget talent.
Man vælger at beskæftige sig med de vinkler man har haft mest fornøjelse af
tidligere, eller man vælger vinklen som man ikke har prøvet før eller som
man ikke havde succes med. Ikke få højskolelever har for første gang
mulighed for at vælge psykologi og relativt mange unge føler sig dårligt
klædt på i forhold til at stå som demokratiske borgere, hvorfor de ønsker at
stifte bekendtskab med politik og samfundsfag.
Mest muligt.
Elever der er sultne efter at få flest mulige vinkler på tilværelsen, shopper
formodentlig mellem vinklerne..
Naturligvis vil der også være valg der afspejler andet som f.eks. hvad andre
vælger, fravalg mm.
Højskolens begrænsning.
Højskolen kan næppe laves ideelt, bortset fra i papirudgaver. På trods af de frie
rammer, træffes valgene i lyset af en række faktorer der begrænser den ideelle
højskole, samtidig med at det giver højskolen et særkende.
Rammefaktorer.
Antallet af højskolelærere er højt pr. elev; men set i forhold til, at højskolen
agerer på et marked hvor man skal kunne tilbyde meget, har en højskole få
lærerkræfter.
Højskolelærere har et job, hvor undervisningstimetallet udgør ¼ af det
samlede job. Derfor er lærerne begrænsede.
Højskolen præsterer høj faglighed. En skole med en stærk faglig profil,
risikerer at have mindre faglighed på de almene fag. Det modsatte findes
også; men det er formodentlig så utidssvarende, at skolerne fravælges.
Ansættelsesbekendtgørelsen forhindrer, at skolerne kan gøre brug af
timelærere fuldstændigt frit. Med relativt få ugentlige timer skal man
kvotaansætte.
For lærerne, måske især på idrætshøjskoler, er det en klar fordel at udvikle
andre kompetencer.
Pædagogiske faktorer.
Det opleves i reglen som optimalt, at lærerne med de stærke faglige profiler
også er lærere på de almene fag. Alternativt risikerer man to skoler i skolen.