Højskoledidaktik – Højskolelovens hovedsigte. Man kan ... - FFD.dk

14
Et højskoleophold er af kort varighed. Det er vigtigt, at eleverne når at
fornemme det univers som hovedsigtet lægger op til.
Eleverne vælger ikke højskolen på grund af hovedsigtet; men de lægger
vægt på det, når opholdet er slut. Hvis man i for høj grad lægger op til, at
eleverne selv vælger hovedsigteprojekter, vil det få en tendens til at blive
nedprioriteret. Vi må, så at sige, servere folkehøjskolens univers for
eleverne.
Eleverne har ikke baggrund for at sætte hovedsigtet på dagsordenen.
Tilværelsens tolkning har højest været et velkomment biprodukt i deres
tidligere uddannelse.
Et fastlagt fokus åbner ideelt set for større faglighed og højere grad af
professionalisme.
På den anden side betyder det forholdsvis fastlagte program, at der levnes plads
til det måske vigtigste, nemlig:
at eleverne oplever, at verdenen er større end først antaget
at de oplever, at de kan tolke det forskelligt og individuelt
at de oplever fællesskab og diversitet
at de får øje på egne handlemuligheder.
Risici:
Hovedsigteundervisningen opleves som ude af trit med en generel tendens i
uddannelserne der vægter projektarbejde og individuel læring.
Lærerstyring/skolestyring kan resultere i manglende udvikling.
Hovedsigteundervisningen risikerer at blive opfattet som et lidt kunstigt
påklistret ”must”, der først og fremmest legitimerer idrætesundervisningen i
forhold til lovkravene.
Især det sidste punkt fornemmer vi minimeres fordi skolen træffer relativt mange
valg. Det er kendetegnende for idrætshøjskoleelever, at de vælger skolen på
grund af idrætsprofilen; men at de ved afslutningen vægter hovedsigtet højt. Det
formuleres nogle gange i vendinger der prioriterer de sociale aspekter højt; men
samtidig er elever ofte meget opmærksomme på, at deres sociale samvær har fået
vitaminer gennem undervisningen og skolens idegrundlag.
Det er oplagt, at koble dette med en model af Hans Ravn Iversen, der forsøger at
tænke det grundtvigske univers sammen.