Højskoledidaktik – Højskolelovens hovedsigte. Man kan ... - FFD.dk

22
c. En præsentation af forskellige terrorgrupper.
d. Terrorens konsekvenser for samfundet:
i. Overvågning
ii. Kontrol
iii. Mistænkeliggørelse.
10. Idrættens rolle og placering i samfundet.
a. Organisationerne og deres historie
b. Idrættens rolle i integrationen af indvandrere
c. Foreningsstrukturen:
i. Har den en fremtid?
ii. Er den relevant?
iii. Alternativer?
iv. Finansiering?
Kultur
I vores forståelse er kulturfaget meget bredt. Det er vanskeligt at afgrænse faget og dets ambition og
dermed er det også vanskeligt at gøre sig fælles didaktiske overvejelser.
Faget kan rumme mange vinkler og forskellige typer fagligheder, hvoraf flere er de samme som i fagene
”individ” og ” samfund”
I forhold til jeg – vi – det modellen, kan man sige at mens individ starter i jeg spidsen og samfund i vi
spidsen, er kulturs ambition at starte i det spidsen. Denne forenkling holder naturligvis ikke ret længe, fordi
fagligheden er et must, - også i livsoplysningsperspektivet.
Man kan måske sige, at kulturfaget er fænomenologisk orienteret. Hvad enten vi taler om overskifter som
”tro og liv” ,”etik”, ”medier” eller ”kreativitet”, er udgangspunktet, at disse fænomener findes og at vi lader
fænomenerne være udgangspunkt for vores undervisning. På den anden side, skal man ikke foregøgle
nogen, at man kan drive fænomenologisk didaktik i et fag der ikke rumme tid til at gå virkelig i dybden.
Kreativitet
Et kontroversielt spørgsmål er, om kulturfaget kan indeholde konkret praktisk arbejde kreativitet. Det er
tydeligt, at en stor del af idrætshøjskoleeleverne er meget glade for at kunne arbejde med maleri og