Det politiske marked

Det politiske marked
meningsmålingernes tendenser kan man også stemme på et andet parti
end det, man egentlig ville stemme på, hvis det tyder på, at partiet ikke
kommer over spærregrænsen, og ens stemme i så fald ville være
”spildt”. 31
Vælgerne stemmer, som vi lige har set, på et parti ud fra vidt forskellige
begrundelser, som partiet ikke kan vide noget om. 32 Ikke desto mindre
fremhæver hvert parti, at deres vælgere udgør en gruppe, et vælgerkorps, og
efter at man i en periode betragtede vælgerkorpsene, som om de var reelle,
velafgrænsede grupper, må man i dag se det som overfladiske forsamlinger
af atomiserede individer (se fx Baudouin 1998:205 ff.). Dette skyldes bl.a., at
de traditionelle bånd mellem et parti og en bestemt og homogen social
gruppe er brudt; partierne konkurrerer så at sige om de samme vælgere, og
styrkeforholdet mellem partierne kan ikke tolkes som et styrkeforhold
mellem konkurrerende sociale grupper. 33 Men eftersom partierne kæmper om
de samme vælgere, nemlig i form af en ikke-socialgruppeopdelt
vælgermasse, er det nødvendigt at producere en forskel i forhold til de andre
31 Meningsmålingerne får dermed en selvforstærkende effekt ved at formindske antallet af
stemmer på de små partier, som ligger på grænsen − med mindre de forstår at indgå
alliancer, valgforbund, med andre partier, som gør at vælgerne får en repræsentation, selv
hvis netop dette parti ikke bliver repræsenteret. I øvrigt viser denne sprogbrug, hvor ens
stemme er ”spildt”, hvis man ikke får en repræsentation, at der ligger en
markedstankegang bag: at stemme uden at blive repræsenteret er som at betale uden at få
varen, eller, hvis man er meget positivt indstillet, at få en vare, som er mindre værd end
den, man var blevet lovet.
32 Ganske vist spørges der nu og da til vælgernes begrundelser for at stemme ved
undersøgelser ved valglokalerne, men strengt taget er der ingen mulighed for at vide, om
vælgernes svar er i overensstemmelse med sandheden: det, at man ved at valg er en
”politisk” handling, kan let lede til, at man giver en begrundelse, som man tror, vil
opfattes mere ”politisk” (dvs. ”rigtig”), end det, som egentlig drev én. Altså svarer man, at
man stemte på parti X på grund af deres skattepolitik, selv om det måske mere var på
grund af spidskandidatens fremtræden i tv.
33 Hvis der var et ligefremt proportionalt forhold mellem socialgruppe og partistemme,
ville afstemningsresultatet vise styrkeforholdet mellem socialgrupperne. Man kan så stille
sig det spørgsmål, hvordan et parti skulle kunne gå frem i stemmeprocent: enten skulle
det være resultatet af en stigning i socialgruppens relative størrelse, eller også skulle det
være fordi, partiet havde vundet folk uden for ”sin” gruppe − og dermed ville det direkte
forhold være brudt. Eller også må man operere med et begreb som ”fremmedgørelse” i
forhold til ”objektive” klassetilhørsforhold.
33