Det politiske marked

Orla Vigsø
se det som en række parallelle former, som kan indordnes under det
overordnede begreb ”udveksling”. Bourdieu viser, ”at de egentlige
økonomiske strategier for tilegnelse af kapital i ordets traditionelle betydning
blot er et bestemt tilfælde af strategier, som aktørerne i forskellige sociale
felter anvender sig af, for at opnå eller bevare forskellige former for kapital”
(Accardo & Corcuff 1992:86).
Til gengæld gør denne parallelisering, at det kan det være svært at finde
de faktorer, som inden for det politiske felt er manifesteringen af visse af
begreberne. Betegnelser, der har deres klare definition inden for en vare- og
pengeøkonomi, som fx udbud, investering og profit, bliver sværere at
definere inden for et felt som det politiske.
2.1. Habitus, marked, felt og kapital generelt
Begrebet habitus spiller en central rolle i den bourdieuske teori, eftersom det
er et begreb, som gør det muligt at formulere forholdet mellem det
individuelle og det sociale og at forstå, at subjektivitetens interne strukturer
og de eksterne sociale strukturer ikke udelukker hinanden. De er i stedet dele
af den samme virkelighed, den samme kollektive historie, som på én gang er
indskrevet i kroppen og i tingene. Habitus er så at sige den kropsliggjorte
historie, som hver enkelt social aktør bærer med sig.
Habitus er et system af dispositioner 5 for at handle, forstå, sanse og
tænke på en bestemt måde, som er interioriseret og inkorporeret af
individerne i løbet af deres historie, og den viser sig først og fremmest i
den praktiske sans, det vil sige i evnen til at bevæge sig, handle og
orientere sig efter den position, man indtager i det sociale rum, efter
feltets logik og den situation, man befinder sig i, alt sammen uden
bevidst at reflektere over det, takket være de erhvervede dispositioner,
som fungerer automatisk. (Accardo & Corcuff 1992:67-68)
5 ”Dispositioner” skal forstås som ”holdninger, tilbøjeligheder til at opfatte, sanse, gøre og
tænke, som er interioriseret af individerne i kraft af deres objektive eksistensbetingelser,
og som derfor fungerer som ubevidste handlings-, perceptions- og reflektionsprincipper”
(Accardo & Corcuff 1992:229).
4