Det politiske marked

Orla Vigsø
medbringer forskellige former for viden, kunnen og materielle ting, som har
forskellig værdi i skolen (eller rettere på det uddannelsesmæssige, ”skolære”
felt).
Den kulturelle kapital kan findes i tre former: i en inkorporeret tilstand,
dvs. i form af varige dispositioner hos organismen; i en objektiveret
tilstand, i form af kulturelle goder, malerier, bøger, ordbøger,
instrumenter, maskiner, som er et spor efter eller realiseringen af teorier
eller kritik af disse teorier, problemstillinger, osv.; og endelig i en
institutionaliseret tilstand, en form for objektivering, som må ses separat,
fordi den, som man kan se med eksamensbeviset 8 , forlener den kulturelle
kapital, som den anses at garantere, med helt igennem unikke
egenskaber [...]. (Bourdieu 1979:3)
Det meste af den kulturelle kapital er knyttet til kroppen og forudsætter, at
man inkorporerer den, hvilket bl.a. vil sige, at man tilpasser sig bestemte
normer, en bestemt livsstil osv. Man investerer sin tid i denne proces; det er et
arbejde med én selv, man ”kultiverer sig”, og den kulturelle kapital bliver
således udtryk for en ”være-blevet”: man er blevet fx politiker, ser sig selv
som sådan og anerkendes af andre som sådan.
3. Det politiske felt og de politiske markeder
Ovenstående har været en kort indføring i nogle af de centrale begreber hos
Bourdieu, uden særlig skelen til deres anvendelse inden for det politiske felt.
Bourdieu har selv ved flere lejligheder skrevet om aspekter af det politiske
spil (især i Bourdieu 1981), men det er især hos en gruppe af politologer og
sociologer med Daniel Gaxie og Michel Offerlé som de mest markante
figurer, man finder en grundig behandling af det (parti)politiske system med
udgangspunkt i Bourdieus tanker. Det følgende er et forsøg på at uddrage og
sammenskrive den generelle del af det, man kunne kalde den Bourdieuinspirerede
politiske sociologi, dvs. et forsøg på at ”fremdestillere” de
8 På fransk: le titre scolaire.
8