årsskrift 2011 - SØS

når man bliver overHalet af en
ny virkeligHeD
troels Borring (formand for
efterskoleforeningen) mener, at
antallet af efterskoler, vil falde i de
kommende år.
Dette begrunder han med de besparelser,
som den forrige regering har gennemført
på efterskoleområdet. Ligesom han mener
infrastrukturen i udkants Danmark, gør
livet svært for mange efterskoler. Dette stiller
større krav til kvaliteten af det produkt,
som vi tilbyder på efterskolerne.
Men Troels Borring kommer ikke med
nogen bud på, hvordan denne kvalitetsforbedring
opnås. Trols Borring mener
ligeledes, at efterskoler skal blive bedre til
at overbevise forældrene om, at efterskolen
er det rigtige for deres barn, fordi det
er forældrene som vælger efterskolen. Jeg
mener, at Troels Borring tager fejl i denne
betragtning. Det er naturligvis forældrenes
beslutning, om de har råd og lyst til, at
deres barn skal på efterskole. Men når
beslutningen er taget, er det som regel
eleven, der beslutter, hvilken skole han/
hun vil gå på.
Nu bliver besparelserne tilsyneladende
ikke gennemført i sin oprindelige form
alligevel. I alt vil der blive tilbageført ca.
141 millioner kroner i de kommende år.
Begrundelsen for dette tiltag er, at det
skal være økonomisk overskueligt for alle
familier at sende et barn på efterskole.
Samtidig bevares et netop indført princip
om, at støtten gøres afhængig af husstandsindkomsten
i elevens hjem frem
for den indkomst, elevens forældre har.
Denne omlægning sparer staten for ca.
12
51 millioner kroner, som føres tilbage til
efterskolerne i form af en pulje til elever
med særlige behov.
Jeg mener, dette er en rigtig beslutning.
Efterskolen må ikke blive en elite-skole,
som kun er en mulighed for den bedst stillede
tredjedel af den danske befolkning.
Men omvendt må det heller ikke kun blive
en mulighed for den del af den danske befolkning,
som får efterskoleopholdet betalt
af det offentlige.
Betyder denne nye økonomiske virkelighed
så, at vi kan læne os tilbage og tro, at
alt er godt igen? Svaret er naturligvis – nej.
Vi så en tydelig tilbagegang i antallet af
besøgene til vores åbent hus arrangement
i år, dette kan naturligvis have flere
årsager, muligvis er det et udtryk for den
almindelige krisestemning i samfundet lige
nu, men vi kan naturligvis ikke se bort fra
debatten om elevstøtte reformen.
Det gode ved denne reform-forskrækkelse
har været, at efterskolerne har måttet kigge
indad og ”trimme sejlene”, for at være
på forkant med den økonomiske udvikling.
En øvelse som det desværre har vist sig,
at mange efterskoler ikke gør ofte nok.
Hvordan kommer fremtidens efterskole
så til at se ud? Jeg mener, at fremtidens
efterskole skal specialisere sig mere
og blive endnu bedre til det, som de
allerede i dag er gode til eller sagt med
andre ord ”styrke deres styrker”. Mange
skoler har meget skarpe eller unikke
profiler.
Der findes skoler for elever med særlige
interesser som rollespil, hestehold eller
golf, ligesom der findes skoler som har
særligt fokus på socialt udsatte eller fagligt
svage børn og unge.