årsskrift 2011 - SØS

tanker fra en weekenDvagt
Som efterskolelærer bliver jeg nogen
gange stillet spørgsmålet: Hvad er det så,
der er så anderledes ved at være efterskolelærer,
frem for lærer i folkeskolen? Tja,
en af de markante forskelle er jo i hvert
fald, at vi også arbejder i weekenden. Jeg
vil derfor tage udgangspunkt i min sidste
weekendvagt, der i den grad viste mig,
hvor alsidigt og udfordrende efterskolelærerens
arbejde kan være. Uden at jeg
har lavet statistik på det, viser tendensen,
at flere og flere elever vælger at blive
på skolen i weekenderne, vi oplever tit
weekender, hvor over halvdelen af skolens
elever er her. Det er en meget positiv
udvikling, da weekenderne giver mulighed
for at opleve et andet fællesskab, hvor
hverdagens faste rammer og gøremål er
sat i baggrunden.
En weekend i oktober havde jeg glæden
af at være sammen med 60 søde og
forventningsfulde elever. Her oplevede
jeg, hvor mange forskellige og fantastiske
sider unge teenagere kan have.
Som voksen kan man af og til hovedrystende
se til, at al fornuft og rationel tænkning
brillerer ved sit fraværd i en teenagers
adfærd, men forskning viser jo også, at
hjernens ”fornuftscenter” – den præfrontale
cortex – endnu er ufuldstændig i den
alder. Hele moduleringen af personligheden
og personens evner foregår simpelt
hen i teenageårene og slutter først, når vi
er blevet omkring 20 år gamle.
Når man er omgivet af teenagere kommer
denne forskning til
tider til at stå meget
klart – det gjorde
den i hvert fald i den
føromtalte weekend
i oktober.
Til gengæld fik jeg også lov til at opleve,
hvor meget 60 teenagere kan arbejde
sammen om en opgave, når det virkelig
gælder.
Weekendens højdepunkt var lørdag aften
med MGP-show, hvor udfordringen for
eleverne var at optræde for hinanden. En
sådan opgave viser, hvor engagerede
og initiativrige unge teenagere også kan
være. Der blev købt kostumer, der blev
øvet musik og koreografi – og skolen
summede af positive og glade elever – og
aftenen blev en succes, hvor der blev
grinet og klappet af, og med hinanden.
Det, at få de unge til at blomstre i forskellige
situationer, også der hvor de ikke selv
lige troede, at de havde evner, er en stor
fornøjelse – og med hensyn til frontallapperne
i fremtidens teenagehjerner, vil de
nok til tider fortsat være mere styret af
kønshormoner frem for af fornuft :-)
Lene Clasen
Lærer
29
29