Kapitel 3 - Ubalance - Solaruniverse

Solar, Arc 1: Kampen om Jorden
Han kunne se, hvordan hun langsomt dykkede ned i sig selv og samlede den fornødne styrke,
formentlig trækkende på alt, hvad hun havde af erfaring, for ikke at miste taget fuldstændigt.
”Jeg takker igen for Jeres tillid til, at jeg kan lede SOL igennem denne krise,” begyndte hun retorisk
og forudsigeligt, som for at vænne sig selv til at snakke og se, om hendes stemme holdt.
”Uden at komme med gennemgående detaljer, vil jeg starte med at forklare, hvordan det lykkedes
fjenden at komme så vidt med deres planer,” hun trak vejret dybt ind. ”De formodede bagmænd,
Sandhedens Alliance, som også har taget ansvaret for attentatet, havde plantet to sabotører i selve
Regeringskuplen. De var veltrænede og udrustet med det fornødne udstyr til at true vores interne
sikkerhed. De kom igennem sikkerhedschecket via to forskellige personer, der havde kendskab og
adgang til EI og militærets sikkerhedstjeneste her. Den ene er Ian McKallum, så det forklarer
hvorfor denne senator ikke er til stede her, mens den anden var sikkerhedsvagt af tredje rang Shia
Al-shaha, der i øvrigt påstår, at han var tvunget til det, fordi hans familie blev truet på livet. Dette er
ikke bekræftet af EI.”
Sandra van Liest så lidt mere fortabt ud efter gengivelsen af den rapport, som Director Hawkins
måtte have givet hende i timen efter afstemningen, hvor van Liest var blevet briefet af de forskellige
tjenester, som i princippet var under hendes kommando nu.
”Vi er nødt til at agere på denne her trussel imod vores demokrati, Sandhedens Alliance kan ikke
slippe af sted med det her. Jeg vil bede sikkerhedsudvalget komme med en samlet trusselsvurdering,
samt kanalisere yderligere ressourcer ud til politi og lokale sikkerheds- og efterretningstjenester, så
vi forhåbentlig kan imødekomme yderligere angreb. Jeg vil indkalde Flådens og militærets ledere til
møde hurtigst muligt, så vi kan få tag på, hvordan vi takler denne her situation, og hvordan vi bedst
udnytter vores ressourcer.”
”Hvem leder egentlig SOL Flåden nu?” spurgte Briand, nærmest uden at tænke sig om, og han
kunne have bidt tungen af sig selv. Sandheden var imidlertid, at han havde tumlet med netop det
spørgsmål, da han afventede at komme op på talerstolen. For hvis han blev leder, så var det et af de
problemer, han skulle takle først.
Sandra van Liest trak sig fysisk et enkelt skridt tilbage, et tegn på, hvor dårligt hun egentlig havde
det med det her, og var uforberedt. Hun måtte føle sig. ”Så vidt jeg er orienteret, er der et triumvirat
af generaler, med General Altoi i spidsen, som indtil videre er i front. Ingen admiraler er indtil
videre valgt til at afløse Brichzor og Nygaard.”
”Du er nødt til at udnævne en,” kom det så fra en stemme længere tilbage i lokalet.
Briand drejede hovedet og noterede sig kvinden, der kom gående igennem den noget tætte mængde
af politikere, hendes lange, blonde hår nærmest hvirvlende om skuldrende på hende, stående i en
sær, skarp kontrast til den sorte og grå Earth Intelligence uniform, som hun bar. Hendes blå-grønne,
hårde øjne værdigede ikke én eneste af politikerne et blik, med undtagelse af Briand selv, som hun
gav et næsten usynligt, tilkendegivende nik.
På grund af mit spørgsmål? Han valgte imidlertid blot at returnere nikket og ellers forholde sig
passivt.
”Kansler, SOL Flåden er hårdt ramt af, at deres helte er blevet afskediget. Den ene halvdel har ikke
lyst eller tror ikke selv på, at de kan udfylde de sko, der er efterladt. Den anden har ambitionen, men
så absolut ikke opbakningen, og i nogle tilfælde slet ikke evnerne. Triumviratet og de andre højere
rangerende officerer har diskuteret dette i uger. De ved, at der efter dette angreb er nødt til at ske
noget, men nøjagtigt ligesom du og resten af forsamlingen her,” hun slog ud med sin ene hånd, ”så
er de handlingslammede. Nogen er nødt til at tage styrepinden for dem, ellers reagerer de, hvor
trænede de ellers er, også i panik. Så vælger de bare en tilfældig mand eller kvinde til opgaven, og
det kan blive fatalt, hvis det ikke det ved et lykketræf er en af den absolut rette støbning.”
Sandra van Liest nikkede forstående, men hendes udtryk viste med alt tydelighed, at hun var mere
end skræmt over denne udsigt.
© Brian Roland Larsen, 2010