tigge i Københavns - Kofoeds Skole

liv og livet i indre by er mere indholdsrigt, og ensomheden kan være rungende i de
små lejligheder i Sydvest og Nordvest.
Kenneth beretter netop om sit sociale liv, som han føler, at han har mistet pga. den
bolig, han har fået. Han har fået et lille værelse i et slags bofællesskab, hvor de deler
toilet, bad og køkken. Han har tidligere boet på gaden og har sovet med sine
kammerater dér. De skiftedes ”til at holde vagt om natten”. Han savner at sove med
de andre på gaden Men nu er han kommet ind og kan ikke invitere dem hjem, fordi
han så risikerer at blive smidt ud. Han føler det som et svigt imod sine kammerater på
gaden, at han ikke inviterer dem hjem. Dengang aftalte de, at de skulle finde et sted at
bo sammen. De lovede hinanden, at hvis én kom ind, ville der være plads til de andre.
Jeg spørger, om han ikke bare kan møde de andre om dagen, for han ved jo, at de hver
dag sidder nede på pladsen som sædvanligt. Men det er ikke nok, også natten sammen
giver ham følelsen af samvær med de venner, han har, og den solidaritet, de havde for
hinanden, har han dårlig samvittighed over at have svigtet. Han har ladet dem sove på
gulvet i hans lille værelse et par gange med fare for at blive opdaget, for han kan ikke
lide, at de må sove ude, når han kan sove inde. ”Jeg kan ikke lide at se nogen, der
sover udenfor. Ikke når jeg har mit eget sted [...]. Lige meget hvem det er. Jeg har selv
sovet på gaden ik’, og vi aftale dem, der gik sammen dengang, hvis den ene fik et sted
at bo, så havde den anden også”, siger han.
4.1.5 At bo på gaden
Det kan således være et alternativ at sove på gaden. Men dette har også sine
begrænsninger og omkostninger: det kan være fysisk hårdt at sove på gaden, man
vækkes måske af byens larm, man sover ikke rigtig igennem af frygt for overfald eller
bestjæling osv. ”Jeg er så træt. Jeg vil bare gerne ind at sove. En 3-4 timer er nok”,
forklarer Charlie. At sove på natcaféer og herberger er et yndet alternativ, for de der
tigger, men dette kan også have sine begrænsninger. På natcaféerne er der regler, der
skal overholdes, og man kan få karantæne, hvis de ikke holdes. Der er begrænsninger
på, hvor længe man kan blive der og sove. Nogle åbner først sent på aftenen, så der
kan være mange timer på gaden, indtil man kommer ind. Nogle steder nytter det ikke
at komme i god tid for at sikre sig en seng, for der bliver trukket lod om pladserne.
Hvis man er uheldig må man gå igen. Detlev fortæller mig, at han en sjælden gang må
sove på en internetcafé et stykke fra selve natcaféen, da han har været uheldig i
lodtrækningen. Han køber en plads ved en computer natten igennem og forsøger at
sove lidt. Om morgenen tager han hen til natcaféen igen. Nogle gange er han heldig at
kunne få en seng fra de, der er gået tidligt, og kan sove de få timer, der er til at der
skal gøres rent. At sove på herberger og natcaféer kan dog være krævende. For nogle
er én strategi til at sove, at drikke sig fuld eller tage stoffer. Harold mener, at det er en
generel nødvendighed; at man enten må være fuld eller på stoffer for at sove de
steder.
24