tigge i Københavns - Kofoeds Skole

fortæller, at han ikke har et misbrug, men er havnet på gaden, da han er stukket af fra
en institution. Han er begyndt at tigge, da han ikke havde taget kontakt til kommunen
og måtte have penge til at klare livet på gaden. Flere fortæller dog, at forbruget af
stoffer og alkohol ofte øges på grund af livet på gaden; som f.eks. at sove ude, på
natcaféer, tigge osv. Mange nævner, at de tigger for at få penge til alkohol eller
stoffer, men for at tigge nævner flere, at de har behov for at være påvirkede. At være i
en rus, når man tigger kan f.eks. dæmpe de ydmygende følelser og få én til at slappe
mere af eller være ligeglad med reaktionerne fra de forbipasserende. Derudover er der
flere eksempler på, at stoffer og alkohol mere generelt er brugbare midler på gaden.
Det kan bruges til at glemme ubehagelige hændelser, slappe af, blive underholdt, få
varmen, lindring af ubehag ved fysiske eller psykiske smerter, glemme generthed og
nervøsitet for at få kontakt til andre hjemløse, være en del af et fællesskab, dæmpe
seksuelle lyster osv.
Som også Sangstad skriver, er indtagelse af alkohol og stoffer det, der fylder og styrer
meget af tiggernes hverdag. Hun skriver ”indtagelse af alkohol og stoffer bruges både
som selvmedicinering og beruselse, - til ikke at mærke noget og til at mærke noget”
(Sangstad 2002:113) af den virkelighed og de forhold, de lever i. Mik fortæller f.eks.,
at han hver aften må ryge hash for at falde til ro og sove. Sakarias fortæller, at man
slapper så dejligt af med heroin, mens Harold fortæller, at det er gavnligt at være
påvirket for at klare tiggesituationen og for at kunne sove på natcaféerne. Jonas
forklarer, at det at tage stoffer dæmper smerterne i hans ben osv. Brugen af stoffer og
alkohol kan altså både være en årsag og konsekvens af at leve på gaden. Det skal dog
understreges, at det ikke er ensbetydende med, at alle er i et misbrug, som f.eks.
Rasmus.
Der kan være fysiske og psykiske årsager til misbruget, men også det sociale liv har
betydning i følge tiggerne. Ligesom boligsituationen kan være influeret af det sociale
liv for de der tigger, således er også misbrug en del af det sociale liv for mange. Det at
komme ud af et misbrug besværliggøres af, at man sættes udenfor det sociale liv og
de netværk, der er på gaden.
Harold fortæller, at han har været i behandling to gange, men at han hver gang ”er
faldet i” efter hhv. 4 og 7 måneder. ”I starten, da jeg var clean, går det fint. Men så
begynder man at kede sig om aftenen. Man har brug for selskab, og hvis du så ikke
har noget ordentligt netværk, så er det svært”. Harold er hver gang havnet i et misbrug
af stoffer igen. Han får metadon, men har et sidemisbrug og virker ikke synderligt
håbefuld på at komme ud af misbruget. Det lyder som om, han har opgivet
nogensinde at komme ud af det. Jeg spørger til den sociale behandling, der som et
lovkrav følger med ved uddeling af metadon. Han har en samtale om året, fortæller
han, og fortsætter med at fortælle, at man så bliver spurgt til ens fremtidsplaner, og
”så skriver de; ”ingen fremtidsplaner”, og så kommer man igen om et år”. Harold
26