28.09.2013 Views

tigge i Københavns - Kofoeds Skole

tigge i Københavns - Kofoeds Skole

tigge i Københavns - Kofoeds Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Gregers

Gregers er 44 år. Han fortæller, at han har boet på gaden de sidste 8 år og tigger

periodisk, når han ikke har penge til aviser. Han voksede op i Dragør, men den

barndom, han fortæller om, beskrives ikke som tryg. Stedfaderen misbrugte ham

seksuelt og hans mor dør af druk, mens han stadig gik i folkeskole. Han fortæller, at

han lavede en aftale med skolen om, at de ikke indberettede ham til de sociale

myndigheder, når bare han kom i skole hver dag. Han havde ingen penge og flyttede

til Christiania og blev involveret i stofhandel, som han også kom i fængsel for. Han

fortæller, at han har utallige lovovertrædelser bag sig, og at han stoppede med at tælle,

hvor mange fængselsstraffe han har haft, efter han havde været i fængsel 15 gange.

Han fortæller, at familien på moderens side næsten alle er kriminelle eller døde, til

forskel for faderens side, men dem har han en dårlig kontakt til. ”Min far er

millionær. Han gik tilfældigvis forbi på gaden en dag, jeg sad og tiggede, og sagde så;

”er du ikke kommet længere” og kastede en 5’er til mig. Jeg smed den efter ham og

ramte hans ryg”, fortæller Gregers og virker oprevet over det minde. Han har to døtre

med hver sin mor, men den ældste vil ikke se ham. Han prøvede at blive stoffri to

gange, hver gang mislykkedes det efter nogle måneder. Den ene gang kom han hjem

clean, men hans kone gik ”alligevel fra mig”, som han udtrykker det. Han fortæller, at

han ikke kunne holde aftenerne ud alene og søgte derfor gaden igen. I dag er han

afhængig af heroin. Han sprøjter den ind. Men han vil gerne være clean, men lyder

opgivende. Han får førtidspension pga. en leversygdom og bor på gaden, og nogle

gange, hvis der er plads, hos venner og bekendte.

Æske

Æske er 40 år. Han er opvokset i København og Odense. Hans far døde, da han var 3

måneder, men han har stadig sin mor og søskende. Familien så gerne, at han blev

uddannet indenfor det samme som alle andre, men han ville hellere være håndværker.

Han blev uddannet, men kom ud i et alkoholmisbrug. Han blev forelsket i en kvinde,

der krævede, at han blev ædru for at de kunne være sammen. Han var ædru i 3 ½ år

bortset fra tre gange; to nytårsaftener og sin 25 års fødselsdag. De flyttede fra

København til Jylland, men forholdet begyndte at gå skidt. De slog op en 3-4 gange.

Til sidst blev det for meget. Han fortæller, at han en dag rejste sig og gik og tog

hunden med sig. Han havde ikke mange steder at gå hen, boede rundt omkring hos

venner og på gaden. Han mistede jobbet, men vennerne havde forskelligt sort arbejde

han kunne lave, men de forsvandt med tiden, uden at han egentlig husker hvordan.

Han beskriver forløbet som om han har været i en tåge, som om han ikke var helt ved

sig selv. ”Lige pludselig var jeg stofmisbruger. Pludselig stod jeg en nat foran

banegården og havde ingenting. Det sneede. Jeg var sort foran og hvid bagpå jakken.

Jeg kiggede mod banegården og spurgte én om penge. Jeg fik en 50’er og tænkte: nå

er det ikke sværere. På ½ time havde jeg 249,-”, siger han, som om han genkalder sig

forundringen fra dengang. ”Fra at have 20.000 til 25.000 om måneden havde jeg

ingenting og var blevet stofmisbruger”, gentager han igen og igen gennem samtalen.

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!