lokalplanforslag - Århus Kommune

lokalplanforslag 

895 

Miljørapport 

område til ungdomsboliger/kollegier 

ved bernhardt jensens boulevard, nordhavnen, 

århus midtby. 

Nørrebrogade 

Nørreport 

Kystvejen 

Sverigesgade

Her ligger lokalplanområdet 

Miljørapporten er udarbejdet af 

Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen 

i samarbejde med: 

Fagkontorer i Teknik og Miljø og 

Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA 

Thunøgade 40, 8000 Århus C. 

Tlf. 86202111. Fax 86202144. 

• 

lokalplanforslag 

895

Indholdsfortegnelse 

1. Hvad er en miljøvurdering 1 

2. Ikke teknisk resume af miljørapport 2 

3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 4 

3.1 Baggrund 5 

3.2 Indhold 6 

4. Forhold til andre planer 8 

5. Scoping 9 

6. Kort beskrivelse af alternative muligheder 10 

7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 12 

7.1 Virksomhedsstøj 12 

7.2 Støj fra hurtigfærger 16 

7.3 Trafikstøj 18 

7.4 Konsekvensvurdering og visualisering 21 

8. Forslag til overvågningsprogram 31 

9. Bilag 31 

I

1. Hvad er en miljøvurdering 

Formålet med en Strategisk Miljøvurdring (SMV) er at fremme en bæredygtig 

udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer 

og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet 

er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse 

af en plan eller et program. 

Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere 

ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb 

omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, 

menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer 

til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk 

arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. 

I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og 

programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages 

at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering 

kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen 

sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. 

Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke 

miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder 

scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, 

der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes 

i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. 

Scoping og screeningen af lokalplan nr. 895 og kommuneplantillæg nr. 

22 til Kommuneplan 2009 er vedlagt som bilag 1. 

Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor 

der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at 

give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens 

eller programmets realisering. 

Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, 

foretager Århus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for 

offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. 

Efter høringsperioden gennemgår Århus Kommune de indkomne forslag, 

bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet over- 

1

lik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der 

træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. 

Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres 

samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 

2. Ikke teknisk resume af miljørapport 

I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der 

truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet 

af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig 

indvirkning på miljøet. 

Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering 

og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og 

kommuneplantillæg. 

Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: 

Virksomhedsstøj 

Støj fra hurtigfærger 

Trafikstøj 

Konsekvensvurdering og visualisering 

Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens 

indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet 

bemærkninger. 

Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den 

situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne 

planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til 

lokalplan nr. 895 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2009. 

Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære 

havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 

0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at 

være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra 

Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen 

af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, 

byggemodning og omlægning af forsyningsveje. 

2

Alternativet indeholder en udbygning af området indenfor de nuværende 

kommuneplanrammer. 


Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til 

havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder 

i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. 

På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning 

af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. 

Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på 

Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen 

er beliggende 800 – 900 m fra lokalplanområdet og Østhavnen er ca. 

1500 m væk. 

Det vurderes, at aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen 

kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- 

og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. 

I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger, 

at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj 

i forhold til dele af lokalplanområdet. Det vurderes at overskridelsen dels 

kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, 

dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet 

bag bebyggelsen og ved facadekonstruktionerne, således at grænserne 

for det indendørs støjniveau kan overholdes. Lokalplanen fastlægger 

bestemmelser herom. 

Støj fra hurtigfærger 

Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens 

lejekontrakt ophører. Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre 

en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, 

og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år 2015. 

Århus Kommune har indledt forhandlinger med Mols-Linien herom. 

Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i 

tidsrummet 07.00–18.00 ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier 

for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden vil der 

være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som 

Mols-Linien sejler med. Det vurderes at overskridelsen kan reduceres til 

et niveau under grænseværdien ved at benytte den anden type hurtigfærge. 

Mols-Linien har oplyst, at de arbejder målrettet på en sådan løsning. 

Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løs- 

3

ninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne 

aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil 

udflytning. 

Trafikstøj 

Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det umiddelbart er 

vanskeligt at overholde kommuneplanens støjkrav på byggeriet. 

Der er derfor blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på 

byggeriet som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser at det 

beregnede fremtidige støjniveau få steder på facaden vil overskride 

grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen 

er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. 

For udearealerne viser beregningerne at hele området mellem bygningerne, 

med etablering af en skærm mod Bernhardt Jensens Boulevard, 

Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete Løchtes Gade, 

kan udlægges til udendørs opholdsareal, hvor støjbelastningen fra vejtrafikken 

ikke overstiger grænseværdien. 

Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens 

byggemulighed. I stedet forudsættes det at byggeriet projekteres 

under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på 

jernbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. 

Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold 

til i dag, i det omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en 

del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. 

Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af trafikstøjforholdene. 

Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten 

af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 

Konsekvensvurdering og visualisering 

Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen 

og er omfattet af Århus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres 

for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. 

Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende 

vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. 

Lokalplanen er en del af udviklingen og omdannelsen af De Bynære 

Havnearealer, hvor det er målet at skabe en samlet ny bydel, med Bernhardt 

Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant 

bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden til beg- 

4

ge sider. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye 

bydel danne en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og 

samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. 

Det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen 

bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og 

Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens 

borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. 

Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold 

til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det fremgår at de bedste 

solforhold vil forekomme i sommerhalvåret hvor de solbeskinnede områder 

vil veksle fra morgen til aften. Især lokalplanområdets side mod lystbådehavnen 

mod vest vil få nogle attraktive solforhold. Derimod vil området 

imellem bygningerne vinterhalvåret ligge i skygge det meste af tiden. 

Vindforholdene imellem og omkring de 4 punkthuse er undersøgt for de 

hyppigst og kraftigst forekommende vindretninger fra nord, øst, syd og 

vest. Konklusionen på undersøgelserne er, at vindhastighederne for 

vestlige, nordvestlige og sydlige vinde lokalt kan blive så høje, at de kan 

udgøre en fare for svagere fodgængere og cyklister. Det skønnes at 

kunne forekomme i størrelsesordenen 4 gange årligt. Med en vindafskærmning 

placeret imellem bygningerne og en beplantning på Grete 

Løchtes Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, som vist i Lokalplan 

895, kan vindhastigheden reduceres til et acceptabelt niveau. 

3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 

3.1 Baggrund 

Lokalplanområdet er beliggende midt på Nordhavnens Pier 4 i Århus 

Havn. Lokalplanområdet vil, efter den planlagte vejudbygning i området, 

være beliggende mellem Bernhardt Jensens Boulevard mod sydøst og 

Dagmar Petersens Gade mod nordvest. Mod nordøst grænser lokalplanområdet 

op til et planlagt byggefelt for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 

og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for 

erhvervsbebyggelse. 

Lokalplanområdet, der er ca. 6.400 m 2 , var ved planens udarbejdelse 

kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og 

beliggende i ca. kote 2,0 m. Området har tidligere været anvendt til havneaktiviteter 

i form af containerterminal. 

5

Lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af Byrådets beslutning på 

mødet den 26. maj 2010. Her blev besluttet at gennemføre salg af byggeret 

på ca. 4.800 m 2 etageareal til Boligforeningen Ringgården til opførelse 

af almene ungdomsboliger. Samtidig besluttede byrådet, at der kan 

igangsættes offentligt udbud af op til yderligere 3 byggeretter, således at 

der i området kan opføres op til i alt 16.100 m 2 etageareal til ungdomsboliger 

og kollegier. Desuden godkendte byrådet en delområdeplan med 

retningslinjer for bebyggelsens placering og højde i op til 12 etager inden 

for byggefelterne. 

3.2 Indhold 

Det er lokalplanens formål at muliggøre etageboligbebyggelse med anvendelse 

til ungdomsboliger/kollegier med tilhørende fællesfaciliteter. 

Med lokalplanens bestemmelser om udformning af høje punkthuse, etageantal 

og bygningshøjde er det hensigten at skabe en bymæssig tæthed 

og markering mod Bernhardt Jensens Boulevard samtidig med, at 

der mod Lystbådehavnen sker en nedtrapning af bygningshøjderne. 

6

Lokalplanen opdeler planområdet i to delområder. Delområde I er udlagt 

til etageboligbebyggelse i form af ungsdomsboliger/kollegier, hvor stueetagerne 

alene må anvendes til fællesfaciliteter og café. De ubebyggede 

arealer indrettes til plads, opholdsarealer og cykelparkering fælles for 

bebyggelsen. Delområde II er udlagt til vejarealer (Grete Løchtes Gade), 

hvorfra bebyggelsen skal vejbetjenes. 

Terrænet i området etableres i kote 2,5 m – i lighed med de øvrige områder 

i ”De Bynære Havnearealer”. Lokalplanen fastlægger en række 

bebyggelsesregulerende bestemmelser, der vil være retningsgivende for 

de projekter, der efterfølgende skal realiseres i området. Bebyggelsen 

skal udformes som punkthuse med placering inden for 4 nærmere fastlagte 

byggefelter. Inden for de 2 østlige byggefelter kan opføres høje og 

markante bebyggelser i op til 12 etager og med en maksimal bygningshøjde 

i kote 41 m, hvorved der skabes en meget bymæssig karakter mod 

Bernhardt Jensens Boulevard. Inden for de 2 vestlige byggefelter skal 

bygningerne opføres med lavere højde, det vil sige med op til 9 etager 

henholdsvis 6 etager. Den maksimale bygningshøjde for disse to byggefelter 

er fastlagt i kote 32 m henholdsvis kote 23 m. Ud over maksimal 

bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne kan der etableres tekniske 

installationer, trappe-/elevatortårne mv. De tekniske installationer 

på tagene må opføres maksimalt 3,5 m over tagfladen. På tagene kan 

der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene 

og tekniske installationer skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens 

arkitektoniske helhed. 

Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca. 16.100 m² etageareal, der 

svarer til ca. 290 ungdoms-/kollegieboliger. 

En del af arealerne mellem bygningerne vil være påvirket af trafikstøj fra 

de omgivende gader. De høje huse kan desuden give anledning til generende 

vinde. Der påregnes derfor, at der på terræn mod gaderne etableres 

afskærmende foranstaltninger. Mindst 10 % af etagearealet skal 

etableres som fælles udendørs plads- og opholdsarealer på terræn. Opholdsarealer 

kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner 

og terrasser. 

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Grete Løchtes Gade, der fungerer som 

forbindelsesgade mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens 

Gade. Grete Løchtes Gade indrettes med kørebane, parkerings 

og afsætningspladser og fortove i begge vejsider. Gaden udformes som 

sivegade med en hastighedsgrænse på 30 km/t. 

7

Illustration der viser trafikstrukturen i lokalplanområdet. 

Der stilles ikke krav til bilparkeringspladser til boligerne i lokalplanområdet. 

Cykelparkering skal etableres i bygningernes stueetage. Desuden 

kan en del af cykelparkeringen etableres på plads- og opholdsarealer 

med en placering tæt på bygningernes indgange. I henhold til de almindelige 

krav til cykelparkeringspladser skal der etableres 300 cykelparkeringspladser. 

4. Forhold til andre planer 

Kommuneplanen 

Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, 

som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med 

8

kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet 

til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør 

indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For 

at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er 

der udarbejdet et tillæg nr. 22. Heri udlægges et nyt rammeområde nr. 

06.04.04 BL, hvor der muliggøres bebyggelse i op til kote 44,5 m og 

maksimalt 13 etager, dette er inklusive en teknik etage på 3,5m. 

I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan 

2009. 

Anden fysisk planlægning 

Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, 

der berører lokalplanområdet: 

Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, 2001. 

Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003. 

Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til 

Kommuneplan 2001, 2006. 

Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 

Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt 

i offentlig høring og er vedtaget af Århus Byråd. Dispositionsplanen 

er vedtaget af Byrådet. 

5. Scoping 

Århus Kommune har i juni 2010 gennemført en høring af miljøvurderingens 

afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse 

af lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 7). 

Århus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. 

Der er ikke indkommet bemærkninger. 

Århus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 895 samt kommuneplantillæg 

nr. 22 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor 

skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: 

Virksomhedsstøj (5.1), 

Støj fra hurtigfærger (5.1) 

Trafikstøj (7.2) 

9

Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) 

samt visuel vurdering af påvirkning af kystnærhedszone og skyline 

(10.3 og 10.4) 

Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). 

Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, 

som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 

6. Kort beskrivelse af alternative muligheder 

0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er 

grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med 

en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 895 og 

Kommuneplantillæg nr. 22. 

Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære 

havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 

0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at 

være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra 

Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen 

af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, 

byggemodning og omlægning af forsyningsveje. 

Området er i den efterfølgende ”Kvalitetshåndbog”, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 

2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik 

på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en 

maksimal byggehøjde på 12 m. 

I forbindelse med den efterfølgende ”Dispositionsplan for de Nordlige 

Områder”, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, 

er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved 

en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og 

enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig 

bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det 

eksisterende midtbyområde. 

Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig 

bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle 

tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og 

infrastrukturelt. 

10

Indholdet i vurderingen er efter § 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer 

og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed 

kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 

11

7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 

7.1 Virksomhedsstøj 

Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag 

Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til 

havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder 

i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. 

Den nærmest miljøgodkendte virksomhed ligger ca. 400 m fra lokalplanområdet. 

Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i 

dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen 

er beliggende 800 – 900 m fra lokalplanområdet og Østhavnen 

er ca. 1500 m væk. 

Beskrivelse af 0-alternativ 

Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende 

kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde 

med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre 

ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. 

Regulerende lovgivning 

Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. 

Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern 

Støj fra Virksomheder. 

Miljømål, internationale, nationale og lokale 

Århus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens 

støjvejledninger. 

Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende 

grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse 

med administration af miljøbeskyttelsesloven. 

Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området 

Langt de fleste virksomheder på Århus Havn – på Mellemarmen, på oliehavnen 

og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder 

i byen end på Pier 4 og ved lokalplanområdet. 

Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder 

på havnen ikke må støje mere end 70 dB(A) ved virksomhedens skel. 

12

Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange 

af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive 

krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må 

give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 

45 og 40 dB(A) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra 

Virksomheder. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav 

i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern 

Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger 

også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, 

der vil gælde ved lokalplanområdet. 

De to containeroperatører på Østhavnen, APM Terminals og Cargo Service, 

er blevet undersøgt af VM acoustics aps., der i rapporter af 

9.11.2007 har målt og beregnet støjpåvirkningen i to typiske driftsscenarier, 

der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. 

For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort 

skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. 

Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 dB(A) ved 

Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 dB(A). 

De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 

1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 

mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning 

på 36 dB(A) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme 

sted på 40 dB(A). 

For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet 

bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. 

Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau 

på ca. 42 dB(A) (38 dB(A)+40 dB(A)) på Pier 4. 

De målte og beregnede støjniveauer skal dog eventuelt tillægges 5 

dB(A) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement 

til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder 

tydeligt hørbare impulser. VM acoustics aps. har for APM Terminals 

subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive 

målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals 

var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift 

med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder 

ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der 

bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 dB(A). 

13

Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, 

og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes 

ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte 

handlinger kraftigere, og blev af VM acoustics aps. subjektivt vurderet 

som impulser, der kunne udløse et 5 dB(A) tillæg til de målte støjbelastninger. 

De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved bebyggelse i lokalplanområdet 

vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj, at ligge 

meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og 

erhverv i nattetimerne (40 dB(A)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 

5/1984. Impulstillægget på 5 dB(A) kan således på grundlag af de subjektive 

vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver 

overskredet med 3 dB(A) (38 dB(A)+5 dB(A)=43 dB(A)). 

Ifølge VM acoustics aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet 

på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. 

Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 

5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 

dB(A) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 

55,4 dB(A), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 dB(A). Dette betyder 

ifølge VM acoustics aps., at visse impulsgivende hændelser kan 

medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige 

grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. 

Afværgeforanstaltninger 

For boligområdet afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas 

Avenue, er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig 

støj 35 dB(A) om natten. Afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den 

samme som til den åbne og lave boligbebyggelse. Overholdes støjgrænsen, 

vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive 

reduceret til 35 dB(A). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne 

derfor samlet blive 40 dB(A) (38 dB(A)+35 dB(A)) på Pier 4. 

Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen 

fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 

dB(A), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser 

impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af 

nedenstående foranstaltninger: 

14

Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen 

ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran 

eller køretøjer. 

Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik 

på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. 

Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af 

container. 

Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse 

af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens 

hastighed reduceres før ”landing”. 

Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse 

af støjen ved en af de omtalte metoder vurderes ikke at påføre virksomhederne 

uforholdsmæssigt høje omkostninger. 

Bebyggelserne omfattet af lokalplan nr. 895 vil desuden blive opført med 

udendørs opholdsarealer til boligerne, der afskærmes mod støjkilderne i 

forhold til virksomhederne på Århus Havn. Der udføres facadeisolering, 

der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger 

bestemmelser herom. 

Beskrivelse af kumulative effekter 

Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår 

vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca. 1000 m. 

Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende 

ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af 

lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 dB, hvilket overskrider den vejledende 

støjgrænse for natperioden kl. 22.00 -07.00 (Lr ≤ 40 dB). Hertil 

kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. 

Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse 

langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er 

dog lidt mindre (= større støjbelastning). Århus Kommune har mulighed 

for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven 

at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at 

der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. 

Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden 

Ingen. 

Forslag til overvågning 

Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge 

virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder 

for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes 

nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 

15

7.2 Støj fra hurtigfærger 


Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift 

er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. 

Der er aktuelt hurtigfærgedrift med færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen. 

Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet frem til 2020. Men det er Århus 

Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en 

fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt 

kan fremskyndes. 

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt hurtigfærgeruten 

en miljøgodkendelse, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse 

821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. 

Godkendelsen er meddelt på vilkår om, at den indendørs lavfrekvente 

støj i en række positioner ikke må overstige 30 dB i tidsrummet 07.00- 

18.00 og 25 dB i tidsrummet 18.00-07.00. 

Den samlede udendørs støjbelastning (Lden) og det maksimale støjniveau 

(LAF max) for almindelig støj fra sejlads på ruten må ikke i boligområder 

og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål overstige 55 dB og 

70 dB. Ved liberale erhverv er grænserne henholdsvis 60 dB og 75 dB. 

Beskrivelse af alternativ 

Alternativet vil medføre, at situationen som kendes i dag vil forsætte. 


Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til Miljø- og Energiministeriets 

bekendtgørelse nr. 821: “Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af 

hurtigfærgeruter” dateret 23. oktober 1997. 

Vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj: 

De vejledende støjgrænser for de berørte områder på land er: 

Anvendelse Tidsrum LpA,LF 

Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl. 07-18 30 dB 

Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl. 18-07 25 dB 

Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 dB 

og andre støjfølsomme rum 

35 dB 

Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet 40 dB 40 dB 

16

Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen 

udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både 

almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte 

boliger. 

Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området 

Sejlruten for de eksisterende færger, der består af en Sea-Jet-færge og 

2 Cat-Link-færger ligger tættere på bolig- og erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet 

end på eksisterende bebyggelser i Århus centrum. 

Grontmij/Carl Bro har i 2007 undersøgt om grænseværdierne for støj fra 

hurtigfærgerne kan forventes overholdt ved byggeri yderst på pier 4 og 

igen i februar 2010 undersøgt om grænseværdierne kan forventes overholdt 

ved byggeri længere inde på pier 4 (det aktuelle lokalplanområde) 

samt pier 2 og 3. 

Resultatet af beregningerne viser, at der i tidsrummet kl. 07.00-18.00 

ikke er nogen overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj fra 

hurtigfærgerne. 

I aften- og natteperioden fra kl. 18.00-07.00 er der ved et referencepunkt 

ved felt 8 en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 25 dB 

med 1,6 dB ved ankomst og 0,8 dB ved afgange med færgentypen Sea- 

Jet. 

Usikkerheden på de beregnede lavfrekvente støjniveauer fra færgerne 

indendørs er 5 dB ifølge Miljøstyrelsens arbejdsrapport 10/1997. Usikkerheden 

indgår ikke i vurderingen af, om støjgrænserne er overholdt. 

Overskridelsen af støjgrænserne ved ind- og udsejlingen af Århus Havn 

har en varighed på ca. 5 minutter. 

Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne 

for almindelig støj, og ifølge Grontmij/Carl Bro vil grænserne for 

lavfrekvent støj sikre overholdelse af grænserne for almindelig støj med 

en margen på mere end 10dB. 


Med henvisning til beregningerne fra Grontmij/Carl Bro vil den lavfrekvente 

støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen kunne nedbringes til 

grænseværdien på 25 dB(A) i aften- og natteperioden, ved at Mols- 

Linien ophører med sejlads med færgetypen Sea-Jet, eftersom det er 

konstateret, at det alene er støjbidraget fra denne færgetype, der over- 

17

stiger grænseværdierne i aften- og natteperioden. Det er således vurderet, 

at såfremt ruten alene besejles med Cat-Link-færgerne i tidsrummet 

fra kl. 18.00-07.00 fra januar 2011, hvor de første beboere forventes at 

flytte ind, vil grænseværdien for lavfrekvent støj om aftenen og natten 

kunne overholdes indendørs i bebyggelsen. 

Mols-Linien har til Århus Kommune i september 2008 oplyst, at de arbejder 

målrettet på at finde en anden tonnage end den (Sea-Jet-færgen), 

der ifølge beregningerne overskrider grænseværdierne ved lokalplanområdet. 

Århus Kommune vurderer derfor, at der er en realistisk mulighed 

for, at Mols-Linien vil kunne eliminere støjpåvirkningen med lavfrekvent 

støj fra hurtigfærgerne indendørs i beboelsesrum i byggeri på Ø2, indtil 

der sker en endelig placering af Mols-Linien ved havneudvidelsen på 

Østhavnen, forventeligt omkring år 2015. 

Det skal bemærkes, at Århus Kommune arbejder på en løsning, der muliggør 

en flytning af Mols-Liniens færgeterminal. Af Kommuneplan 2009 

fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Århus Havn, blandt andet 

for at kunne gennemføre en flytning af Mols-Liniens færgeterminal fra 

den nuværende placering på Pier 2 i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse 

af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. 

Planlægningen gennemføres særskilt som en VVM-proces med tilhørende 

kommuneplantillæg. Århus Havn er således blevet anmodet om at 

udarbejde et projektforslag til en havneudvidelse som grundlag for planlægningen. 

Der sigtes på en indvielse af det udvidede havneafsnit omkring 

år 2015, hvor også den nye vejforbindelse til Århus Havn, herunder 

bl.a. med tunnel under Marselis Boulevard, forventes indviet. 


Ingen. 


Ingen. 


Ingen 

7.3 Trafikstøj 

Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri 

med en placering mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar 

18

Pedersens Gade og Grete Løchtes Gade samt en kommende letbane 

kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens 

grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af 

de støjmæssige konsekvenser hvor der anvises løsninger til afhjælpning 

af støjproblemerne. 


Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved 

byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge 

trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes 

støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt 

den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre 

steder i byen. 


Alternativet vil medføre, at situationen som kendes i dag vil forsætte. 


Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, ”Støj fra Veje”, juli 2007. 


Målene for Århus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets 

Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de 

kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. 

I forslag til Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser 

vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer 

og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen 

(lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse 

og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser 

om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Ved udlæg 

af areal til eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale 

ændringer tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier som 

ved udlæg og disponering af arealer til støjfølsom anvendelse, jf. nedenstående 

figur. 

Anvendelse 

Rekreative anvendelser i det åbne land – visse naturområder, 

sommerhusområder, campingpladser o.l. 

Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, 

hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. 

Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner 

(i det omfang der er krav herom) 

Grænseværdi 

Lden = 53 dB 

Lden = 58 dB 

19

Rekreative anvendelser i byen – parker, kolonihaver, 

campingpladser o.l. 

Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 dB 

Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. 

Kilde: Forslag til Kommuneplan 2009. 

I visse tilfælde vil det dog, typisk ved vejanlæg m.m. i eksisterende byområder, 

erfaringsmæssigt ikke være teknisk muligt eller økonomisk forsvarligt 

fuldt ud at overholde de nævnte støjgrænser og/eller sikre, at 

støjbelastningen i naboområder til vejen ikke øges. I sådanne situationer 

tilstræbes støjgrænser i figur 17 overholdt, hvor der i forhold til eksisterende 

støjniveauer forud for vejanlæg er fastlagt hvilke støjniveauer, der 

tilstræbes i tilknytning til nyanlæg samt større vejudbygninger og trafikale 

ændringer. 

Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet 

VM acoustics har udført beregninger af det udendørs støjniveau fra vej- 

og letbanetrafikken på facaderne af det planlagte byggeri. Vejtrafikdata 

er baseret på de af Århus Kommune forventede trafiktal. 

Der er beregnet støjniveau på alle facaderne på hver etage på hvert 

punkthus. Der er beregnet et støjkonturkort for det udendørs areal. Det 

udendørs vejtrafikstøjniveau varierer mellem 49 og 69 dB LDEN på facaderne. 

Idet trafikstøjniveauet overstiger vejledningens 58 dB LDEN, skal 

facaderne dimensioneres sådan at det indendørsstøjniveau overholder 

grænseværdien. 

For udearealerne viser beregningerne at hele området mellem bygningerne, 

med etablering af en 1,8 meter høj skærm mod Bernhardt Jensens 

Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete 

Løchtes Gade, kan udlægges til udendørs opholdsareal, hvor støjbelastningen 

fra vejtrafikken ikke overstiger 58 dB LDEN. 

I forbindelse med lokalplan816 (Z-huset) der omfatter et byggefelt nord 

for lokalplan 895 blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende trafikstøj. 

Her er støjbelastningen fra letbanen beregnet på bebyggelsen og 

det findes at ”Støjbelastningen fra kørsel på letbanen ved skel til lokalplanområdet 

er på døgnbasis beregnet til 30 dB(A).” Z-huset ligger i 

samme afstand fra letbanen som ungdomsboligerne, men dog ved ved 

enden af letbanen, hvorfor der kan forventes et op til 3 dB højere niveau 

ved Grete Løchtes Gade. I dag benyttes støjindikatoren LDEN i modsætning 

til den i redegørelsen benyttede støjbelastning på døgnbasis, dette 

giver ved et typisk døgnscenarie en forskel på ca. +3 dB. Tages der 

hensyn til disse ændringer, vil der ved Grete Løchtes Gade næppe være 

en støjbelastning fra letbanen på mere end 36 dB LDEN, hvilket er langt 

20

under grænseværdien på 58 dB LDEN. På baggrund af ovenstående vurderes 

det ikke nødvendigt at udføre beregninger af støjen fra letbanen. 


Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres 

under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes 

at overstige grænseværdien og om at der skal etableres støjafskærmning 

mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en 

delvis skærm mod Grete Løchtes Gade. 


Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj. 


For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder 

i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet 

og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af 

Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne 

og de afledte støjniveauer også ændre sig. 


Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning 

fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på 

resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 

7.4 Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold 

Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen 

og er omfattet af Århus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres 

for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. 

Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende 

vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. 


Ingen påvirkning. 


Alternativet vil medføre at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at 

kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. 


21

Planlovens § 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen 

af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle 

påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der 

overstiger 8,5 m i højden. 


Århus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for 

byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, 

der skal indeholde en vurdering af: 

visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet, 

påvirkning af bylivet og 

påvirkning af det lokale klima. 

Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området 

Visuel påvirkning 

Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny 

bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har 

som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer 

kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard 

som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og 

tæthed, der nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og 

mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. 

Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med 4 markante 

punkthuse med de højeste på 12 etager placeret ved Bernhardt 

Jensens Boulevard og de lavere på 6 og 9 etager mod lystbådehavnen 

Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel 

danne en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig 

bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. 

Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål 

har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til 

området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede 

og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af 

området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. 

På de efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden 

for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans 

påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne 

Light*house, Z-huset, Isbjerget og SHIP også vist. Disse projekter er omfattet 

af Lokalplan nr. 815, Lokalplan nr. 816, Lokalplan nr. 858 og Lokalplan 

nr. 859. 

22

Fotostandpunkter – lokalplanområdet er markeret med gult 

Fotostandpunkt 1 (ungdomhusbebyggelsen er skjult bag den øvrige 

bebyggelse) 

23

Fotostandpunkt 2 


24



25

Byliv 

Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af de 

bynære havnearealer, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv 

betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt 

byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader 

og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere 

af de nye bygninger. 

Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil 

være af meget beskedent omfang eftersom der ikke udlægges areal i 

lokalplanen til parkering bortset fra et mindre område til handicap- og 

korttidsparkering. 

Sol og skygge 

Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold 

til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 23. 

april og 23. september samt 23. december og 23. juni. 

Når der bygges højt og tæt, som det muliggøres i lokalplanområdet og 

som det i øvrigt påtænkes i omkringliggende byggefelter, vil der selvsagt 

opstå skyggepåvirkning på opholds- og udearealer. 

Skygger fra de 4 punkthuse i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer 

vist med mørk gråtone, mens skygger fra bygninger i omgivende 

byggefelter er vist med en lysere tone. 

sommersolhverv kl.9 sommersolhverv kl. 12 

26

sommersolhverv kl.15 sommersolhverv kl. 18 

sommersolhverv kl.21 

I sommerperioden vil områdets opholdsarealer være påvirket af 

vandrende skygger fra de 4 punkthuse. De solbeskinnede områder vil 

veksle fra morgen til aften. Omkring området vil der langs Bernhard Jensens 

Boulevard være gode solforhold om formiddagen og frem til sidst 

på eftermiddagen. Langs Dagmar Petersens Gade vil der generelt være 

gode solforhold det meste af dagen. 

27

jævndøgn kl. 9 jævndøgn kl. 12 

jævndøgn kl. 15 jævndøgn kl. 18 

I forårs- og efterårsperioderne vil skygger på opholdsarealer være dominerende, 

idet området også påvirkes af skygger fra høje bygninger på 

omgivende byggefelter. Fra midt på eftermiddagen og frem til solnedgang 

er der gode solforhold langs Dagmar Petersens Gade og i Lystbådehavnen. 

28

Vintersolhverv kl. 11 Vintersolhverv kl. 14 

I vinterperioden vil områdets opholdsarealer være i skygge stort set hele 

dagen. Langs Bernhard Jensens Boulevard vil der være gode solforhold 

fra middag til solnedgang. 

Sol- og skyggeforholdene er med til at skabe varierede byrum og opholdsmuligheder, 

hvilket vurderes som positivt. Skyggepåvirkningen i 

hele sommerperioden vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning 

på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Dette skal 

også ses i lyset af, at der i umiddelbar nærhed af området er solbeskinnede 

områder. Her tænkes på Bernhard Jensens Boulevard og Dagmar 

Petersens Gade med de rekreative muligheder langs kanaler og i tilknytning 

til Lystbådehavnen. 

Vind 

COVI A/S har i rapporten ”Vindvurdering af byggefelt 8 – Juni 2010” beregnet 

de kommende vindforhold forårsaget af det planlagte byggeri. 

Vindforholdene imellem og omkring de 4 punkthuse er undersøgt for de 

hyppigst og kraftigst forekommende vindretninger fra nord, øst, syd og 

vest. 

Konklusionen på undersøgelserne er, at vindhastighederne for vestlige, 

nordvestlige og sydlige vinde lokalt kan blive så høje, at de kan udgøre 

en fare for svage fodgængere og cyklister. Dette gælder både på udearealerne 

der omgiver og ligger imellem bygningerne og på vejarealerne 

nord og øst for bygningerne. Det skønnes at kunne forekomme i størrelsesordenen 

4 gange årligt. 

29

Med en vindafskærmning der svarer til støjafskærmningen placeret imellem 

bygningerne kan vindhastigheden reduceres til et acceptabelt niveau 

på udearealerne. Generelt vil støjskærme, som er solide, også skabe læ 

for vinden. Som tommelfingerregel gælder, at betydelig læ skabes over 

en afstand på i hvert fald 5 gange skærmens højde bagved skærmen. 

Effekten af en støjskærm vil være at presse vinden op over og/eller rundt 

om skærmen. Der dannes typisk en stor hvirvel på bagsiden. Vindskærme 

behøver ikke at være solide, f.eks. virker en skærm med 50 % porøsitet 

også væsentlig læskabende, som man f.eks. kender det fra nogle 

broer, hvor der er monteret vindskærme af 3 m højde for at give bedre 

køresikkerhed. 

På vejarealerne øst og nord for bygningen vil en afskærmning ikke have 

nogen særlig effekt. Her kan beplantning være med til at forbedre forholdende. 

Beplantning giver nogenlunde samme effekt som porøse vindskærme, 

idet de bremser vinden op, men ikke i samme grad som solide 

støjskærme skaber store hvirvler bagved. Vejarealerne nord og øst for 

byggeriet vil have gavn af den i lokalplanen skitserede beplantning langs 

vejene, især hvis stammerne ikke er for høje. Almindelig beplantning indenfor 

området afgrænset af de fire ungdomsboligerne vil også hjælpe til 

at skabe behageligere forhold. Stedsegrøn beplantning er oftere mere 

effektiv end løvfældende beplantning om vinteren. 

Udenfor lokalplanens afgrænsning mod syd skal der tages højde for de 

farlige vindforhold ved at etablere en afskærmning. 


Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at der skal etableres en 

kombineret vind- og støjafskærmning imellem de enkelte bygninger mod 

Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis 

skærm mod Grete Løchtes Gade. Ligeledes skal der være bestemmelser 

om beplantning i Grete Løchtes Gade. Beplantningen på Bernhardt Jensens 

Boulevard forudsættes etableret som vist i Lokalplan 895. 

I den fremtidige planlægning af området mod syd skal vindforholdene 

undersøges og der skal tages højde for de farlige vinde der ifølge vindundersøgelsen 

for Lokalplan 895 vil opstå. 


Ingen. 


Ingen. 

30


Ingen. 

8. Forslag til overvågningsprogram 

På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået 

en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne 

er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere 

perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af 

andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: 


Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge 

virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder 

for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes 

nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 

Trafikstøj 

Der foretages trafiktællinger som grundlag for en vurdering af trafik og 

støjudviklingen langs Ringgaden. Senest i 2012 skal der gennemføres 

en støjkortlægning af Århus. Kortlægningen skal danne grundlag for en 

efterfølgende handlingsplan for håndtering af støjproblemer. Kortlægningen 

og handlingsplanen skal efterfølgende revideres hvert 5. år. 

For lokalplanområdet vurderes der ikke at være et egentligt behov for 

overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i 

området vil dog, som på resten af vejnettet, blive fulgt gennem periodiske 

trafiktællinger. 

9. Bilag 

Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 

31

Århus Kommune, Teknik & Miljø, juni 2010 

Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af 

Lokalplan nr. 895 

Vejledning 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og ændringer hertil) indebærer, at 

offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven 

eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver 

enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Tjeklisten er et 

screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens 

bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge 

hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. 

Step 1 – Indledende screening: 

Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå 

til step 2. 

Step 2 – Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): 

Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder 

mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på 

miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. 

Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der 

yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere 

ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. 

Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige 

indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, 

at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. 

Step 3 – Planens indvirkning på miljøet (scoping) 

Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. 

Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget 

af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug 

af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. 

Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 7, 14. december 2009

Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar 

BYP via 

konfliktsøgning 

i GIS 

x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering 

samt miljøkonsekvensvurdering efter § 6 i bekendtgørelse 

nr. 408 af 1. maj 2007. 

NB: Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om 

miljøkonsekvensvurdering i hh til § 11 i bekendtgørelse nr. 

408 af 1. maj 2007. 

Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. 

x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens 

bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige 

efter Lov om planlægning. 

Planen kan påvirke et internationalt 

naturbeskyttelsesområde væsentligt - 

et NATURA 2000-område 

BYP /cl 

Planen er omfattet af lovens (nr. 316 

af 2004) bilag 3 og/eller 4 

Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, skal dette VVM 

screenes inden et lokalplanforslag offentliggøres. 

BYP /cl 

x Højhuse er omfattet af lovens § 3 stk. 1 nr. 3, idet Århus 

Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse 

på mere end 6 etager eller 20 – 25 meter eller mere 

end 2 etager højere end det fremgår af kommuneplanens 

rammer. 

Andet, 

f.eks. Højhuspolitik 

Beskrivelse af lokalplanens indhold 

På Nordhavnens pier 4 planlægges opført 4 bygninger til ungdomsboliger / kollegier. Området er på ca. 5000 m2 og er beliggende 

på den nordlige del af felt 8 ved Grethe Løchtes Gade imellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. 

Lokalplanen vil give mulighed for at opføre ca. 16.000 m2 i alt, i en højde der varierer fra 6 – 12 etager det svarer til en maksimal 

kote højde på 22,5 m – 41,1 m. Udover byggefelter til de 4 punkthuse og friarealer imellem husene vil lokalplanen omfatte 

vejarealet Grethe Løchtes Gade. 

2/16

Indvirkning Periode Bemærkninger 

Ansvarlig forvaltning/ 

Signatur 

Screening/scoping (step 2) 

(Planens indvirkning på miljøet) 

Uddybende tekster, beskrivelse af mulige 

afværgeforanstaltninger. 

Driftsperiode 

Anlægsperiode 

Væsentlig positiv 

Uvæsentlig/neutral 

Væsentlig negativ 

Ikke relevant 

REGISTRERING AF: 

Miljøparametre 

1. Natur- og naturbeskyttelse 

NM 

1.1 NBL. § 3- beskyttede naturtyper X NM/ mp 

X NM/ mp 

1.2 NBL § 15, 16, 17, 18 og 19 

Bygge- og beskyttelseslinjer 

X NM/ mp 

1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder 

(berørt el. i 

nærheden) 

X NM/ mp 

1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter 

(artikel 12), rødliste- og fredede 

arter 

1.5 Specielle naturværdier X NM/ mp 

1.6 Eksisterende fredninger, inkl. Ex- 

X NM/ mp 

ner-fredninger 

1.7 Spredningskorridorer X NM/ mp 

1.8 Spærringer X NM/ mp 

X NM/ mp 

1.9 Særlige landskabsinteresser, rumlig 

oplevelse af landskabet 

X NM/ mp 

1.10 Særlige geologiske interesser og 

værdier 

1.11 Særlige terrænforhold X NM/ mp 

X NM/ mp 

1.12 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse 

af fredskov) 

3/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



1.13 Skovrejsningsområde X NM/ mp 

1.14 Skovrejsning ikke ønsket X NM/ mp 

1.15 Grøn hovedstruktur X NM/ mp 

X NM/ mp 

1.16 Bevaringsværdige beplantningselementer 

X NM/ mp 

1.17 Lavbundsarealer (mulighed for at 

genskabe el. etablere nye vådområder) 

X NM/ ls 

1.18 Påvirkning af vandløb og vådområder 

1.19 Andet 

NM 

NM/ gian 

Lokalplanområdet er omfattet af tillæg nr. 4 til 

Spildevandsplan 2006-2009, der kan ses på: 

X 

X 

2. Spildevand 

2.1 Udledning af spildevand X 

http://www.aarhuskommune.dk/~/media/Doku 

menter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og- 

Miljoe/Vand/Spildevand/Tillaeg-4-havnearealer.ashx 

En del af lokalplanområdet er beliggende i kloakopland 

P098, der er udlagt som separatkloakeret 

område. 

4/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



Spildevandet skal afledes til Marselisborg Renseanlæg. 

Jf. tillægget nr. 4 vurderes Marselisborg Renseanlæg 

isoleret set lige netop at kunne klare 

merbelastningen fra udbygningen af de Bynære 

Havnearealer. På længere sigt vurderes den 

øgede merbelastning dog at kræve en udvidelse 

af renseanlægget. 

Udbygningen af lokalplanområdet kræver en 

revideret udledningstilladelse for Marselisborg 

Renseanlæg. 

NM/ gian 

2.2 Udledning af overfladevand X X X Regnvandsledninger og udløb skal etableres 

efter principperne i tillæg nr. 4 til spildevandsplan 

2006-2009. 

Overfladevandet forventes udledt til havnebassinet. 

Der skal søges om udledningstilladelse 

ved Århus Kommune, Natur og Miljø. 

NM/ gian 

2.3 Okkerpotentielle områder X Lokalplanområdet er ikke beliggende i et okkerpotentielt 

område. 

ÅV/MON 

2.4 Kloak og ledningsforhold X X X Spildevand tilsluttes den offentlige spildevandsledning 

i Dagmar Petersens Gade via 

stikledning til byggefelt 8. 

2.5 Regnvandsbassiner Privat ÅV/MON 

2.6 Andet NM/gian 

5/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



NM 

3. Grundvand 

NM/lm 

X Der er begrænsede drikkevandsinteresser på 

lokaliteten. 

3.1 Særlige drikkevandsinteresser 

(OSD) 

NM/lm 

3.2 Vandindvinding X Der er hverken nuværende eller fremtidige 

drikkevandsinteresser tilknyttet området. 

Såfremt der skal etableres grundvandsænkning 

i forbindelse med projektet kan der være 

behov for en tilladelse. 

NM/lm 

x Det beskrevne forventes ikke at være særlig 

vandforbrugende. 

3.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, 

f.eks. en golfbane) 

3.4 Andet x Der er ikke yderligere at bemærke. NM/lm 

4. Landbrug 

NM 

4.1 Landbrug/husdyr m.v. x NM/kael 

4.2 Andet NM/ 

NM 

NM/Bja 

BYP /cl 

5. Virksomheder 

5.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. x Jf. miljøvurderingen for de nærliggende lokalplanområder, 

hvor støj og lugt fra virksomheder 

på havneområdet er behandlet. 

Efter aftale med Bjørn Andersen er det støj fra 

havne virksomhed og hurtigfærger, der be- 

6/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



handles i miljørapporten 

5.2 Vibrationer X do NM/ Bja 

NM/ Bja 

BYP /cl 

X Do 

Efter aftale med Bjørn Andersen skal lugt ikke 

behandles i miljørapporten. 

5.3 Luftforurening (støv og andre 

emissioner) 

NM/ Bja 

5.4 Risikovirksomheder X Der er ikke registreret risikovirksomheder inden 

for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet 

5.5 Andet X Se pkt. 5.1 NM/ Bja 

NM 

NM/HRS 

6. Jord 

6.1 Jordforurening X X Forureningsforholdene skal undersøges nærmere 

i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne 

i området. 

Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse 

fra byggefeltet og jordhåndteringen 

i forbindelse med byggearbejdet på 

matr. nr. 2148do Århus Bygrunde. 

NM/HRS 

6.2 Jordhåndtering/flytning x x Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede 

arealer på matr. nr. 2148do Århus 

Bygrunde. 

Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernel- 

7/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



se af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra 

Natur og Miljø. 

Da hele lokalplanområdet er kortlagt skal jordflytning 

uanset forureningskategori forudgående 

anmeldes til Natur og Miljø. 

6.3 Andet NM/ 

T&V 

7. Trafik 

T&V/ BNi 

x x x Trafikafvikling kørende trafik 

Området vil fremadrettet blive vejbetjent via 

Grete Løchtes Gade der forbinder Bernhardt 

Jensens Boulevard og Dagmar Pedersens Gade. 

7.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang 

i anlægsfasen 

Trafikbelastningen søges begrænset ved at 

etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening 

af området - men også ved at begrænse antallet 

af parkeringspladser i området. Inden for 

lokalplanområdet skal der således ikke etableres 

parkering. 

Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes 

samlet at stige som følge af byomdannelsen. 

Trafikmængden ved en fuld udbygning 

8/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen 

25.000 køretøjer pr. døgn. I forhold til 

situationen hvor Nordhavnen var erhvervshavn 

vil andelen af tunge køretøjer falde markant. 

Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne 

- sammenholdt med planlagte 

trafikdæmpninger på Kystvejen - at få en neutral 

eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen 

i området. 

Trafikudviklingen følges gennem periodiske 

trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges 

over tid. 

Trafikbetjening - kollektivtrafik 

Nordhavnsarealerne planlægges betjent med 

en højklasset kollektiv trafik - i form af busser 

og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden 

for den kollektive trafik på Kystvejen. 

Den kollektive betjening af de bynære havnearealer 

vil blive forbedret. 

Trafikbetjening - let trafik 

Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort 

tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative 

forbindelse for lette trafikanter med for- 

9/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



bindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City 

udgør - sammen med stianlæg på Bernhardt 

Jensens Boulevard - hovedadgangen. 

T&V/ BNi 

7.2 Støjgener fra veje og jernbaner x x x Lokalplanens placering mellem Bernhardt Jensens 

Boulevard, Dagmar Pedersens Gade og 

Grete Løchtes Gade samt en kommende letbane 

forventes at medføre trafikstøjbelastninger 

på det mulige byggeri over kommuneplanens 

grænseværdier. Da der er tale om en byggeretsgivende 

lokalplan skal der udarbejdes en 

redegørelse af de støjmæssige konsekvenser 

samt anvises løsninger til afhjælpning af eventuelle 

støjproblemer. 

Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen 

at blive forbedret ved byomdannelsen - især 

som følge af en markant reduktion af den tunge 

trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. 

Samlet set vurderes støjforholdene dog 

at være neutrale, da der som følge af flytning 

af specielt den tunge trafik forventes at ske 

stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. 

T&V/ BNi 

x x x Området kan være belastet af vibrationer fra 

letbanen. Såfremt det er tilfældet forudsættes 

det, at der tages højde for forplantning af vi- 

7.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 

10/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



brationer fra letbanen i forbindelse med fundering 

af bebyggelsen. 

T&V/ BNi 

x x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken 

at kunne nedbringes som følge af betydelig 

mindre tung trafik. 

7.4 Emissioner fra eventuel trafik til og 

fra området 

Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken 

medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. 

T&V/ BNi 

7.5 Trafiksikkerhed x x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt 

et ændret trafikmønster - forventes at medføre 

en bedre trafiksikkerhed. 

7.6 Andet T&V/ BNi 

BYP 

8. Klimatiske forhold 

BYP/ cl 

8.1 Sol/ skyggevirkning x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens 

krav om konsekvensvurdering. 

BYP/ cl 

8.2 Vindforhold x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens 


BYP/ cl 

8.3 Andet x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens 


NM/BYP 

9. Kulturarv 

11/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



9.1 Kulturhistoriske værdier x BYP/ cl 

9.2 Arkæologiske værdier x Moesgård høres. BYP/ cl 

x BYP/ cl 

9.3 Fredede el. bevaringsværdige 

bygninger 

X NM/mp 

9.4 Beskyttede sten- og jorddiger og 

beskyttede fortidsminder. Museumslovens 

§ 29a og 29e. 

9.5 Kulturlandskaber X NM/mp 

9.6 Kirkeindsigtsområder X NM/mp 

9.7 Andet x BYP/NM 

BYP 

10. Arkitektoniske forhold – ny bebyggelse 

BYP/ cl 

x Bebyggelsen er udformet på baggrund af den 

overordnede planlægning for DBH. 

10.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende 

bebyggelse 

x Terræn i min. kote 2,5 m. BYP/ cl 

10.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, 

omgivende landskab og beplantning 

BYP/ cl 

x Der skal udarbejdes en visuel vurdering af jf. 

planloven. 

10.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen 

(Planlov § 16 stk. 3 og 4) 

BYP/ cl 

10.4 Visuel påvirkning af skyline x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens 


10.5 Lys og/eller refleksioner x Krav i LP jf. LP paradigma BYP/ cl 

10.6 Andet x BYP/ cl 

12/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



BYP 

11. Ressourcer og affald 

BYP/ cl 

x Den fortætning som omdannelsen af De Bynære 

Havnearealer indebærer, er helt på linie 

med kommuneplanens intentioner om fortætning. 

11.1 Arealforbrug 

Jf. kommuneplanens målsætning 

BYP/ cl 

x Lokalplanen skal indeholde bestemmelse 

om byggeri i lavenergiklasse 1 jf. BR 08. 

11.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende 

eller energibesparende 

foranstaltninger) 

x Ikke noget at bemærke BYP/ cl 

11.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer 

x BYP/ cl 

11.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede 

stoffer 

11.5 Genanvendelse af affald x BYP/ cl 


12. Befolkning og sundhed 

BYP 

12.1 Støjpåvirkning af omgivelser x BYP/ cl 

12.2 Påvirkning af omgivelsernes sund- 

x BYP/ cl 

hedstilstand i øvrigt 

12.3 Tilgængelighed for offentligheden x Området i mellem bygningerne vil blive dispo- BYP/ cl 

neret til fælles ophold mm. 

12.4 Tilgængelighed for handicappede x Som 12.3 BYP/ cl 

13/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



x BYP/ cl 

12.5 Friluftsliv/rekreative interesser 

- internt i planområdet 

x BYP/ cl 

12.6 Friluftsliv/rekreative interesser 

- i omgivelserne i øvrigt 

x BYP/ cl 

12.7 Begrænsninger og gener over for 

befolkningen i øvrigt 

12.8 Skole- og institutionskapacitet BYP (fra 

B&U/BA) 


BYP/NM 

13. Socioøkonomi / materielle goder 

BYP/ cl 

13.1 Påvirkning af sociale forhold x Ungdomsboliger er en ny boligtype på DBH og 

vil medvirke til mangfoldigheden i området. 

x BYP cl 

/NM 

13.2 Påvirkning af erhvervsmæssige 

interesser 


BYP/NM 

14. Sikkerhed 

BYP/cl 

14.1 Kriminalitet x Beboerne Vil være med til at befolke området i 

weekender og helligdage samt i aften- og nattetimer 

Århus 

Brandvæsen/Børge 

14.2 Brand, eksplosion x Århus Brandvæsen gør opmærksom på at arealet 

kan blive påvirket af en trykstigning i for- 

14/16



Signatur 





Driftsperiode 





Ikke relevant 



Juhl 

bindelse med et større uheld på Oliehavnen. 

Det vurderes dog ikke at dette vil medføre kritiske 

trykstigninger for mennesker i Byggefelt 

8, det kan dog ikke afvises at der kan ske følgeskader 

som kan påvirker mennesker på området. 

Brandvæsenet er ligeledes bekendt med at en 

risikovirksomhed har indsendt ansøgning om 

oplag af eksplosiver og et evt. uheldsscenarie 

og sikkerhedsafstande bør undersøges nærmere, 

der henvises i den forbindelse til Østjyllands 

Politi. 

NM/BjA 

14.3 Giftpåvirkning x Boligbyggeriet vurderes ikke at give anledning 

til risiko for giftpåvirkning af omgivelserne 

14.4 Andet BYP/NM 

Konklusion 

Krav om miljøvurdering: 

Lokalplanen antages ud fra ovennævnte (5.1, 7.2, 8.1, 8.2, 10.3 og 10.4) at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. 

Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Miljøvurderingen vil omfatte 

Støj fra havnens virksomheder (5.1), støj fra hurtigfærger (5.1) og trafikstøj (7.2) 

Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) 

Visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone og skyline (10.3 og 10.4) 

15/16

Det relevante alternativ vurderes at være: Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære havnearealer, 

som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser 

at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, 

der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. 

Øvrige berørte myndigheder skal høres over miljøvurderingens indhold – dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens § 7, 

stk. 4. 

Baggrundsmateriale 

Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen 

Screeningen er udført af: 

Natur og Miljø 

MP: Marianne Popp: mpop@aarhus.dk 

LS: Lars Spring: lasp@aarhus.dk 

OH: Ole Helgren: oh@aarhus.dk 

GIAN: Gitte Normand Andersen: gian@aarhus.dk 

LM: Lone Mossin: lmos@aarhus.dk 

BjA: Bjørn Andersen: bjand@aarhus.dk 

HRS: Helle Ravn Søresen: hrav@aarhus.dk 

JWH: Jørgen Winther Høgstrup: jwh@aarhus.dk 

KAEL: Karen Elsborg: kael@aarhus.dk 

Byplanafdelingen, Carsten Lützen, cl 

Trafik og Veje, Birte Nielsen, BNi 

16/16

895 

miljørapport 

miljørapport af forslag til lokalplan nr. 895 

og tillæg nr. 22 til kommuneplan 2009 

Område til ungdOmsbOliger/kOllegier 

ved bernhardt Jensens bOulevard, nOrdhavnen, 

århus midtby. 

er sammen med lokalplanforslaget 

offentliggjort fra xx. xxxxx 2010 

til og med xx. xxxxx 2010 

Har de indsigelser, bemærkninger, og /eller 

ønsker de yderligere oplysninger, kontakt da venligst: 

planlægning og byggeri, byplanafdelingen 

kalkværksvej 10 

8000 ÅrHus C 

tlf. 8940 2656 

mail: planlaegningogbyggeri@aarHus.dk 

fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxxx 2010

lokalplanforslag - Århus Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?