teknik & miljø - KTC

ktc.dk

teknik & miljø - KTC

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MAJ 2008 • NR.5

TEKNIK & MILJØ

STADS OG HAVNEINGENIØREN

Politikerne og affaldet:

Miljøordførernes visioner!

Grænser for genanvendelse

Når markedet svigter

Guld i at

genanvende

jernskrot

Producentansvar

– vejen til ”grønt”

design?

KTC Årsmøde –

25. – 26.

september

HUSK studietur

til Schweiz og Sydtyskland

Klimaminister

til

KlimaCamp DK 08


Områdeklassificering

Områdeklassifi cering letter kommunens administration,

sagsbehandling og planlægning ved

bygge- og anlægsopgaver til gavn for borgerne.

Få rådgivning hos Grontmij | Carl Bro om, hvordan

områdeklassifi cering kan håndteres i din kommune.

Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk


Overblikket...

Klimastrategi og affaldssektoren

Danmark står foran nye internationale udfordringer på energiområdet, og effektiv

udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi.

Den danske klimastrategi på affaldsområdet har især været rettet

mod at reducere deponering af forbrændingsegnet affald og udnytte det forbrændingsegnede

affald så effektivt som muligt. Dette har hidtil været en været

en effektiv strategi. Men der skal flere elementer ind i strategien.

Læs fra side 22

Miljø, affald og jura!

Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige

i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende

anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og

anlægsindustrien. Læs også om producentansvar som er et relativt nyt virkemiddel i

en dansk sammenhæng, som er gennemført efter krav fra EU. Ét af målene med producentansvar

er, at det skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter,

men incitamenterne hertil mangler i lovgivningen.

Læs side 70 m.m.

Politikerne og affaldet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

RenoSam holder årsmøde i dagene 21. til 23. maj og det markerer vi med

et temanummer om affald. Vi har spurgt fire af folketingets miljøordfører om

deres bud de væsentligste spørgsmål på affaldsområdet lige nu. Og så giver

de 4 miljøordfører deres bud på hvordan affaldshåndteringen ser ud i

2050…drømmen er selvfølgelig, at der ikke er noget affald, realiteten er det

er vanskeligt at forestille sig hvordan affaldsspanden ser ud til den tid..

Læs side 16

Europæisk udsyn på affaldsområdet!

Vi har taget de internationale briller på! Læs bl.a. om, at der i disse dage arbejdes

ihærdigt i Bruxelles på at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye

Affaldsdirektiv. Og de nordiske affaldsforeninger har etableret et nyt affaldssamarbejde,

som har til formål at påvirke EU-arbejdet på affaldsområdet. Læs også om, at der

er forandring på vej i Finland, hvor man gør fremskridt inden for affaldsforbrænding.

Men der er kurrer på tråden i forholdet mellem de offentlige og private aktører.

Læs fra side 40

Klimaminister på Klima Camp

Hvis en klimaminister ikke skulle besøge en Klima camp – hvem skulle så? Så selvfølgelig kommer klima-

og energiminister Connie Hedegaard også til Klima Camp DK 08 for at modtage resultater og

anbefalinger.

Og alt er ved at være kørt i stilling til årets Klima Camp DK 08. Der er ”udsolgt”, dvs. at de 70 pladser

for længst er besat med inviterede personer med forskellig baggrund og tilgang.

Bag Klima Camp DK 08 står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi, ligesom en række fremsynede sponsorer

også har meldt sig og støtter gennemførelsen af Klima Camp DK 08. Læs side 12


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Forsidefoto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø

Hersegade 20, 1.th

4000 Roskilde

Fax 46 33 53 63

Redaktion:

Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60

E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk

Journalist Kristian Jørgensen

Tlf. 46 33 53 62

Annoncer:

Henning Nørsgaard

Tlf. 46 33 53 61

E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Abonnement:

Kommunalteknisk Chefforening

Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Hjemmeside:

http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING

Vejlsøvej 51,

8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunale

park- og naturforvaltere samt

Kommunal Vejteknisk Forening

Sats:

Grafikom A/S

Tryk:

KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:

Kr. 590,00 + moms om året

for 11 numre

Løssalg:

Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,

kan ikke generelt tages som udtryk

for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Anerkendende ledelse er

vejen til fantastiske resultater

/ Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune

medlem af KTCs bestyrelse

Hvad fylder mest i din verden – det negative eller det

positive? Bruger du den største del af din energi som

leder på at løse problemer og rette fejl, eller har du

fokus på succeser og de gode sider ved organisationen

og medarbejderne? Viser du det overskud at se

og høre alle dine medarbejdere og værdsætte deres

forskelligheder?

Spørgsmålene er værd at reflektere over. Det er

nemlig antagelsen i den anerkendende ledelsesfilosofi,

at man som leder kun kan skabe fantastiske resultater,

hvis man har øje for det bedste i andre og verden

omkring os. Ophavsmanden til det anerkendende tankegods

er amerikaneren David Cooperrider, som allerede

i 1980´erne introducerede filosofien i USA. Tankegangen

er, at kvaliteten i opgaveløsningen kun når

et vist niveau og så ikke højere, hvis man udelukkende

koncentrerer sig om problemer og løsningsmodeller.

Fejl og problemer skal ikke ignoreres, men derimod

behandles som en vision om en anden tilstand.

Derfor skal man spørge: Hvad kendetegner denne tilstand?

Hvad gør vi godt? Hvorfor går det godt netop

på dette område?

Anerkendende ledelse handler også om at forholde

sig undersøgende til andre gennem et nysgerrigt

sind og med et anerkendende blik. Og at tro på, at

andre er kompetente og har intentioner om at gøre

det godt. Som leder spiller man en stor rolle i forhold

til at få medarbejderne til at udnytte deres kompetencer

og potentiale. Negative tanker om organisationen,

medarbejderne og opgaverne kan hurtigt blive til selvopfyldende

profetier. Det, man fokuserer på, bliver der

mere af, og ved at fokusere på ressourcer og styrker

breder succesen sig som ringe i vandet.

Netop i kommunerne er det særligt vigtigt, at lederne

er anerkendende. Omverdenen i form af blandt

andet medier, politikere og borgere vil ofte have en

tendens til at fokusere på problematiske enkeltsager,

som fra kommunens side ikke er blevet håndteret korrekt.

Dette fokus kan resultere i en nulfejlskultur; man

må for alt i verden ikke træde ved siden af og begå

fejl. De fejl, der uvægerligt vil blive begået, kan komme

til at overskygge alle de positive resultater – med

den konsekvens, at medarbejderne mister engagementet.

Modet til at prøve noget nyt mindskes og dermed

muligheden for at skabe udvikling.

Personligt har jeg oplevet, hvilken forskel den anerkendende

ledelse og kultur kan gøre i en offentlig

organisation. I Hvidovre Kommune har vi i det seneste

lille års tids arbejdet med at blive mere anerkendende.

Blandt andet har samtlige ledere gennemført et

træningsforløb i anerkendende kultur og derefter haft

til opgave at lade den anerkendende kultur brede sig i

organisationen. I Hvidovre Kommune har den anerkendende

kultur givet sig udtryk i øget medarbejdertilfredshed,

faldende sygefravær, bedre opgaveløsning

og dialog.

Jeg opfordrer alle kommunale ledere til at lade sig

inspirere af den anerkendende ledelsesstil – ikke

mindst vores teknik- og miljøsektors handlekraftige

ledere, som er trænet i problemløsning og ofte rundet

af det naturvidenskabelige blik for årsag-virknings-sammenhænge,

kan have gavn af at hente inspiration fra

den anerkendende ledelsesstil. Anerkendende ledelse

er vejen til fantastiske resultater!

Anbefalet læsning:

"Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og

bedre resultater" af Maja Loua Haslebo og Danielle

Bjerre Lyndgaard. Dansk Psykologisk Forlag, 2007.

"Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i

organisationsudvikling" af Mads Ole Dall & Solveig

Hansen (red.), Forlaget Frydenlund, 2006.


Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få

skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden

her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver

gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅ

HINANDEN


6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

6 I Politikerne og affaldet

Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan

de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål på

affaldsområdet.

20 I Djurs United

Reno Djurs har haft succes med at skabe faglig bæredygtighed

og stordrift på tværs af kommunegrænserne.

22 I Affald i et energi- og klimapolitisk

perspektiv

Effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en

væsentlig rolle i den danske klimastrategi.

24 I Miljøproblemer ved sammenblanding af

kul og affald

Vil en affaldssektor, der dels baserer sig på medforbrænding

af affald i kulfyrede kraftværker, være fremtidssikret?

26 I Kan vi reducere udslippet af

drivhusgasser fra vores lossepladser?

BIOCOVER-projektet kan med biologisk aktive filterlag reducere

metanudslippet fra lossepladserne.

Genanvendelse

32 I Grænser for genanvendelse?

Genanvendelsen er gået i stå, fordi der ikke stilles nok krav

til farlige stoffer, materialevalg og konstruktion.

36 I Når markedet svigter

Virksomheder skal frit kunne vælge, hvor de vil aflevere

genanvendeligt erhvervsaffald. Men hvad hvis ingen vil ha’ det?

38 I Der er guld i at genvinde jernskrot

Den gammeldags skrotplads eksisterer ikke længere. Håndtering

af jernskrot er blevet en moderne industriel aktivitet.

Imternationalt udsyn

40 I Affaldsforbrænding i Finland

I Finland gør man fremskridt inden for affaldsforbrænding.

44 I Et nyt affaldsdirektiv – måske allerede til

sommer

Der arbejdes ihærdigt i Bruxelles for at opnå enighed mellem

Rådet og Parlamentet om det nye affaldsdirektiv.

46 I Municipal Waste Europe

RenoSam har med sine nordiske søsterselskaber indført et

nyt affaldssamarbejde, som på sigt skal påvirke hele EU.

Producentansvar

48 I Producentansvar – vejen til ’grønt’

design?

Producentansvar skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende

produkter, men incitamenterne mangler i lovgivningen.

50 I Hvad gør vi med batterierne?

Hvad skal der gøres, når batteri-direktivet træder i kraft, og

producenterne får ansvaret for genanvendelsen?

52 I Elektronikskrot – år 2 efter producentansvaret

Der er gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for

elektronikskrotten.

Affaldsfraktioner

56 I Nye jordregler medfører ændret praksis

på landets genbrugspladser

De nye jordregler betyder, at genbrugspladserne modtager

lettere forurenet jord.

58 I Farligt affald – hvilke udfordringer

Affaldsforliget fra 2007 vil skabe nye forandringer for håndteringen

af farligt affald. Dog ved vi ikke helt hvilke og hvordan.

62 I Slam – er det et miljøproblem?

Der kun sket én rigtig stor ændring af slamhåndteringen i

Danmark, men den har også givet en del slamproducenter

bekymringer nok.

66 I Kviksølv skal ikke genanvendes

Der kan være stoffer i affald, der umuliggør genanvendelse.

68 I Asbest på afveje

Arbejdstilsynet vil sikre forsvarlig håndtering af asbestholdigt

affald, men der er forskellige opfattelser af ”forsvarlig

håndtering”.

Diverse

70 I Miljøansvarslovgivningen og

genanvendelsen

Juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft.

72 I RenoSam har styr på kapaciteten

Kommunerne er i fuld gang med at planlægge kapacitet,

der kan håndtere fremtidens affaldsmængder.

74 I Mange bække små…

Affaldsselskaber og kommuner genanvender en masse

slags affald.

Nyt

60 I Erhvervsnyt

61 I KTC Nyt

58 52


Hvis du vil have det bedste...

...kræver det kassen! extern.dk

Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbskontor

i en kasse. Med en investering i DAS family har du

altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det

er den bedste software til at udføre opgaverne.

Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7

og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige

og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke

mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende

samtidig med, at alle kan købes enkeltvis.

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet

Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk

og modtag det enten digitalt eller trykt

DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedligehold,

håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TVinspektioner

m.fl. Serien bliver løbende udviklet og suppleret

med nye programmer i takt med markedets behov.

Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale

branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS

datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på,

at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye

standarder.


8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny bog:

Det tabte land

Kjeld Hansen - journalist, forfatter og samfundsdebattør - fortæller

historien om den dramatiske forarmelse af det danske landskab gennem

de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved et utal af

små og store landvindingsprojekter har ændret sig mere end gennem

de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde

det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra – og kunne det overhovedet

betale sig?

Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie – Statens

nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks Naturfredningsforenings

dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder vi

brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde

nyttemænd med deres ”sag”. Dobbeltspil, magtmisbrug, inhabilitet

og illegitim sagsbehandling hører til dagens orden i de årtier,

da Danmarkskortet ændres så gennemgribende.

I dette nummer kan du finde annoncer

fra følgende firmaer:

Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2

NCC Construction A/S 5

Niras A/S 7

Wamatech A/S 11

Orbicon A/S 13

Elbek & Vejrup 15

Rambøll A/S 19

Skov & landskab 23

Dakofa 27

RGS 90 A/S 29

Danbørs A/S 35

Strukturforsyningen 43

Masteruddannelse -MEEL 47

Dansk Stålfundering A/S 49

Tankegang 51

Joca A/S 55

Bech Bruun Dragsted 61

Ferskvandscentret 63

Unicrap A/S 65

Stena A/S 67

Miljølaboratoriet 69

Doppstadt 73

KL 84

Ledertalentudvikling i København

Københavns Kommune har iværksat et ambitiøst lederudviklingspro-

gram, der omfatter 63 potentielle mellem- og topledere. Projektet

bærer overskriften ”Lederskab København” og betyder, at kommunen

for første gang gennemfører et fælles ledertalentudviklingsforløb for

ledere fra kommunens syv forvaltninger. CBS skal sammen med konsulentfirmaet

Conmoto A/S og erhvervspsykologerne HR7 over de

næste to år sikre, at over 60 ledere bliver parate til stillinger på direktør-

og kontorchefniveau. ”Vi vil kombinere det bedste inden for

offentlig ledelse med det bedste fra den private sektor for at styrke

vore forretning og gøre den mere attraktiv som arbejdsplads,” siger

kommunens adm. direktør Claus Juhl til Børsen.

Det overordnede mål er, at Københavns Kommune skal være en

organisation, som er kendetegnet ved god ledelse og hver enkelt deltager

skal op på et niveau, som giver dem viden og færdigheder, der

gør det muligt at træde ind i et toplederjob, hvor som helst i kommunen.

Det er et langt forløb over 2 år, der skal udvikle og opkvalificere

lederpotentialet i kommunen for derved at skabe et bredere og mere

attraktivt internt rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillinger.

Programmet skal samtidigt bidrage til at professionalisere og prioritere

ledelse, så ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på forkant.

Ledelse skal være en faglig disciplin, og lederudviklingsprogrammet

skal bidrage til at fremme en ligelig kønsfordeling på kommunens

øverste ledelsesniveauer.

Københavns Kommune har iværksat en tværgående mentorordning

for at give de københavnske ledere mulighed for at udvikle sig i

jobbet og dermed gøre det mere attraktivt og spændende at være

leder. Et mentorforhold er et professionelt forhold mellem to personer

– en mentor og en mentee.

Oprør over kulfyring på Avedøreværket

Hvidovre Kommune har sendt en protest til klima- og energiminister Con-

nie Hedegaard om regeringens lempelse af reglerne for kulfyring på Avedøreværkets

blok 2.

Hvidovre er klimakommune og arbejder for at mindske CO2-udslippet

fra kommunens område.

Derfor kan kommunen ikke acceptere, at regeringen, Danske Folkeparti

og Ny Alliance netop nu er i gang med at give tilladelse til, at man i Avedøreværkets

blok 2 kan fyre med kul. Anvendelsen af kul kan ikke opvejes

af en øget brug af biobrændsel på Avedøreværket, da fyring med kul vil

skabe en voldsom stigning i CO2-udledningen inden for kommunens geografiske

område.

Kommunen har derfor sendt et brev til klima- og energiminister Connie

Hedegaard med en tilkendegivelse af, at kommunen fortsat ikke

ønsker kul på Avedøreværkets blok 2.

Læs brevet til klima- og energiminister Connie Hedegaard på

www.hvidovre.dk


Ny miljøpolitik skal sikre sundt vand

Klimaændringer, monsterregn og landbrugets

intensive dyrkningsmetoder er bare nogle af

de problemer vandsektoren og politikerne

skal løse, for at vi også i 2030 har sundt vand

i Danmark. Vandsektoren har taget fat i problemerne

med Vand Camp 07 og præsenterede

sidste år Miljøministeren for 12 konkrete

initiativer. Siden sidste efterår har eksperter

fra vandsektoren arbejdet videre med fem

initiativer, der torsdag den 24. april, ved den

første Vand Camp Reunion, blev præsenteret

for medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget.

Steen Gade, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget,

var inviteret til at give sin

umiddelbare respons. Han havde rosende

ord til projekterne, som han så som tegn på

et generelt paradigmeskift i dansk miljøpolitik.

”Vi skal lave en ny miljøpolitik, hvor vi skal

være mere forebyggende, vi skal helt hen til

25. og 26. september:

KTC årsmøde og konference

kilden. Det kan jeg også se, at I gør i jeres initiativer.”

Eksperterne fra Vand Camp ønsker at forebygge

grundvandsforurening ved at politikerne

giver forsyninger en reel mulighed for at

opkøbe landbrugsområder, der f.eks. er nitrateller

pesticid sårbare. I realiteten oplever

mange forsyninger nemlig i dag, at grundvandsbeskyttelse

er besværliggjort, fordi landmanden,

der ejer jorden ved en boring, ikke

vil sælge den til forsyninger, som med et

opkøb ville kunne sikre, at pesticider ikke

trænger ned i boringen og forurener grundvandet.

Økologisk landbrug, gylle på markerne og

håndtering af regnvand er andre fokusområder

i Van camps anbefalinger.

Læs mere om Vand Camp på www.vandcamp.dk

Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne

fra KLIMACAMP DK – 08. Konferencen bygges op

med en række temakonferencer, der giver optimal

mulighed for debat og dialog mellem de offentlige og

private aktører.

Mere debat, mere dialog og oplæg til handling – KTC fortsætter udviklingen

af årsmøde og konference, når det går løs i Odense i dagene d.

25. og 26. september. Det betyder blandt andet, at KTC målretter

arrangementet mod både sin medlemskreds, KTCs faggrupper, KTCs

associerede foreninger og de private samarbejdspartnere. Dermed

samles en stærk og spændende gruppe af ledere og nøglepersoner

fra offentlige og private aktører til et aktuelt og engagerende program,

der bl.a. bygger videre på resultaterne af KLIMACAMP DK - 08. Det er

også en oplagt mulighed, at klimainteresserede politikere og praktikere

fra kommunerne deltager i konferencen for at få inspiration og dyrke

relationer i forhold til at implementere klimarelaterede tiltag i deres

egne hjemkommuner.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Nye rammer for virksomhedsdeltagelse

Blandt nyskabelserne på KTC Årsmødet er bl.a., at virksomhedernes

deltagelse ændrer form, så interaktionen i debatter, dialoger og temakonferencer

erstatter den traditionelle virksomhedsudstilling. Dette

giver en anden og mere tidssvarende relation og underbygger skabelsen

af strategiske og organisatoriske netværk, samt udvikler relationer

og samarbejdsformer mellem offentlige og private.

Også KTC-udvikling

På årsmødets dag 2 - KTC Medlemsdagen d. 26. september, fokuseres

på organisationen KTC. Der skrues op for ambitionerne gennem

intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra.

KTC medlemmerne får rig mulighed for at dyrke deres regionale og

personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling.

Programmet offentliggøres på www.ktc.dk primo juni måned.


10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Teknik og miljøområdet skal

profileres

KTC har besluttet at iværksætte en kampagne

for at synliggøre de tekniske områder i kommunerne

på de videregående uddannelsesinstitutioner.

”Rekruttering og fastholdelse af personale

står højt på dagsordnen i de tekniske forvaltninger nu og i de kommende

år. Vi sætter derfor fokus på at skabe kontakt til de unge på

de videregående uddannelser, der retter sig mod teknik- og miljøområdet”

fortæller teknisk direktør Ole Møller, der er formand for KTCs

Faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation.

KTC vil markedsføre de mange spændende jobmuligheder som

der er i de tekniske forvaltninger på de forskellige jobmesser og ved

arrangementer som uddannelsesinstitutionerne afholder – målet er

selvfølgelig at bringe de afgangsstuderende i kontakt med de tekniske

forvaltninger,” fortæller Ole Møller.

Det er også kampagnens formål at få synliggjort på de tekniske

områder, hvordan man kan få studerende i praktik og hvordan man

kan tilbyde de studerende emner til deres opgaver og specialer.

Kampagnen skydes i gang til efteråret.

Økoråd vandt klagesag

Miljøklagenævnet har netop udsendt sin første afgørelse af klager

over den nye husdyrlov. Klagen er indsendt af Det Økologiske Råd og

drejer sig om et stort slagtesvinebrug ved Herning, der vil udvide den

årlige produktion fra 6.500 til 11.900 slagtesvin. ”Afgørelsen er en

sejr for miljøet og giver håb om, at en række af de forringelser for

miljøet, som den nye husdyrlov hidtil har medført, kan blive

ophævet,” skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Nævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, fordi

kommunens afgørelse og sagsbehandling er behæftet med en række

mangler.

Det Økologiske Råd anførte i sin klage, at Herning Kommunes miljøgodkendelse

er et tilbageskridt både for miljøet og anvendelsen af

den bedste tilgængelige teknik (BAT).

www.ecocouncil.dk

Kommuners sagsbehandling skal

undersøges

Det skal nu undersøges, om landets kommuner rent faktisk behandler

sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug i overensstemmelse med

husdyrlovens krav om beskyttelse af særligt sårbar natur og vandmiljø

eller ej. Også sagsbehandlingstiderne i kommunerne skal undersøges.

Undersøgelsen foretages af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening

og Dansk Landbrug og er blevet

besluttet på et møde mellem

parterne.

Miljøminister Troels Lund Poulsen

(V) glæder sig over den enighed,

der nu er opstået:

"Jeg er meget glad for, at vi nu

går i gang med at danne et fælles

grundlag for den videre drøftelse

af forholdene. Vi er enige om, at

miljøgodkendelserne skal være af

en høj kvalitet, og at sagsbehandlingstiden

skal nedbringes. Derfor

er det væsentligt, at administrationen

er gennemskuelig og sker på

en ensartet måde i landets kommuner.

Undersøgelsen af kommunernes

administrationsgrundlag og

sagsbehandling vil jeg følge tæt".

Troels Lund Poulsen (V) vil

mødes med parterne hvert kvartal

for at følge fremskridtet.

Kilde: www.mim.dk

Før byggeri:

Se om naturen er beskyttet

Hverken kommuner eller bygherrer behøver at leve i uvished, om

hvor naturen er beskyttet, så man ikke må bygge i den. Det siger Byog

Landskabsstyrelsen efter den seneste tids avisdebat om husejere,

der må rive deres nye huse ned, fordi de er bygget i beskyttet natur,

som kommunen ikke var opmærksom på, da byggetilladelsen blev

givet.

Der er ligetil for både kommuner, bygherrer og ejendomsmæglere

at kontrollere, om et givet areal har status som beskyttet natur. Det

ses på detaljerede kort på nettet på Danmarks Miljøportal på adressen:http://kort.arealinfo.dk

Kommunerne har pligt til at holde oplysningerne opdaterede, og

hvis du har spørgsmål til data kan du kontakte den ansvarlige kommunne.

Kilde: www.blst.dk


12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klimaminister til

Klima Camp

Den 29. maj lyder startskuddet til

Klima Camp DK 08, hvor 70 indbudte

specialister fra kommuner,

rådgivere og erhvervsliv, mødes for

at skabe retning, handling og resultater

i den danske klimaindsats.

Denne blanding af kommunale embedsmænd

og specialister, rådgivende ingeniører

og leverandører af klimateknologi, er en helt

central del af idegrundlaget for Klima Camp.

Disse 3 grupper sidder for første gang

omkring samme bord med det fælles formål

at besvare spørgsmålet; hvordan skal offentlige

og private aktører organisere deres samarbejde

og agere heri, for at skabe kommunal

udvikling og -handling på klimaområdet – og

hvad er konsekvenserne?

Bag KLIMACAMP DK - 08 DK står KTC, FRI og

Dansk Miljøteknologi. De tre arrangører har

en fælles ambition om, at resultaterne af KLI-

MACAMP DK - 08 – ender med en serie

handlingsplaner og en række idekataloger for

organiseringen af klimatiltag der er lette at

sætte i værk i kommunerne. Og man forventer

og håber ligefrem også, at der allerede

under det 2 dage lange innovationsforløb, bliver

skudt flere konkrete eksempelprojekter i

gang i de danske kommuner.

KLIMACAMP DK - 08 sponsorer:

Klimaminister modtager resultater

Resultaterne fra Klima camp DK 08 bliver d.

30. Maj kl. 14.00 ved en afslutningsceremoni,

overrakt til klima- og Energiminister Connie

Hedegaard. Efter overrækkelsen af campens

resultater, afholdes der er et pressemøde

hvor ministeren taler om deltagernes indsats

og bestræbelser på at anvise handling,

samt om sine forventninger til kommunernes

fremtidige klimaindsats.

Der bliver ydermere arrangeret et opfølgningsforløb

på KLIMACAMP DK - 08, som

kulminerer på KTCs årsmøde d. 25. september

i Odense, hvor resultaterne og initiativerne

bliver præsenteret for en større kreds af

beslutningstagere og praktikere fra kommuner,

rådgivere og leverandører.

Læs mere om Klima Camp DK 08, se deltagerlister

m.m. på www.klimacamp.dk


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13


14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affald – en ressource

med miljøproblemer

RenoSam holder årsmøde i

Grenå i dagene fra 21. til

23. maj. RenoSams formand

Vagn Larsen skriver i

dette indlæg om en af de

vigtigste udfordringer for

affaldssektoren i øjeblikket

og hvordan klimaindsatsen

kan håndteres set med

affaldssektorens briller.

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

RenoSam ser klimaudfordringen,

som en af vor tids største udfordringer.

RenoSam vil derfor også

arbejde for, at affaldssektoren bliver

en aktiv medspiller i at nedbringe

udledninger af drivhusgasser.

Lad mig gøre det klart. Reno-

Sam er ikke modstander af medforbrænding.

Men når der skiftes spor

i energipolitikken, bør de politiske

beslutningstagere have sikkerhed

for, at de langsigtede beslutninger

er fornuftige. RenoSam mener derfor,

at det skal kunne dokumenteres,

at afbrænding af affald sam-

Formand for RenoSam, Vagn Larsen:

Nej tak til fælles forbrænding af kul og

affald!

men med kul giver de samme eller

bedre miljø- og klimamæssige eller

samfundsøkonomiske fordele, som

forbrænding af affald på konventionelle

forbrændingsanlæg. Man må

ikke fortynde sig ud af eventuelle

miljøproblemer.

Udgangspunktet for medforbrænding

af affald på kulkraftværkerne

er ifølge vinterens energiaftale

et frit brændselsvalg.

Det betyder, at de kulfyrede

kraftværker kan vælge at skifte

brændselstype fx fra affald til flis

eller halm.

Det er alene de økonomiske

interesser, der bliver styrende. Kraftværket

kan også vælge at modtage

affald fra udlandet i stedet for

dansk affald.

Hvis afbrænding af affald på kulfyrede

kraftværker løber ind i tekniske

problemer eller ikke kan medforbrænde

den mængde affald

som forventet, står vi overfor et

samfundsmæssigt problem.

Miljøet og forsyningssikkerheden

for håndtering og behandling af

dansk affald kan komme under

pres.

Affald er også et miljøproblem.

Vi skal derfor have robuste systemer,

hvor vi kan garantere et sikkert

og sundt miljø for alle borgere.

Ingen affald i gaderne, ingen uløste

problemer, ingen Napoli tak.

Hvis de kulfyrede kraftværker

fremover skal modtage affald, bør

det efter RenoSams opfattelse kun

ske under forudsætning af, at kraft-

værkerne løfter en del af forsyningsforpligtelsen.

Set i en klimamæssig sammenhæng

kunne et umiddelbart alternativ

til medforbrænding være, at

opføre yderligere kapacitet til konventionel

affaldsforbrænding.

Det skal gøres med det formål,

at fortrænge fossile brændsler, kul,

olie og gas, hvor det er samfundsøkonomisk

fornuftigt. Der er p.t.

rigeligt med affald både i Danmark

og i vores nabolande. Dermed ligger

der også en mulighed i at

importere affald til forbrænding

med energiudnyttelse. Dette er alt

andet lige en bedre klima- og miljømæssig

løsning, idet alternativet i

udlandet kan være deponering

uden energiudnyttelse.

De kulfyrede kraftværkers videre

drift skal ikke legitimeres ved, at

erstatte 3-6 % af kullene med

affald. Der skal stadig brændes 94-

97 % kul.

Lad os i stedet overveje at udfase

nogle kulfyrede værker helt, og

erstatte dem med CO2 neutral

affaldsforbrænding. Hermed kan

affaldssektoren reelt medvirke til, at

opnå de ambitiøse klimamæssige

målsætninger.


Har du lyst til at prøve

noget nyt?

ÅRHUS

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

Tlf. + 45 7020 2086

www.elbek-vejrup.dk

ev@elbek-vejrup.dk

Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København

Kunne du tænke dig at bruge din store erfaring

inden for økonomi- og ressourcestyring

på en ny og anderledes måde? Kunne du

tænke dig at rådgive kommuner, regioner

og forsyningsvirksomheder om noget af

det, du ved mest om, og har du lyst til nye

udfordringer? Så har vi jobbet til dig.

Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye

medarbejdere til vores kontorer i Århus og

København, som har lyst til at prøve kræfter

med et job som konsulent.

Du vil komme til at opleve en spændende og

afvekslende hverdag i en uformel organisation.

Vores konsulenter arbejder med implementering

af løsninger til sags-, økonomi- og

ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forretningsudvikling

og optimering af arbejdsgange.

Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive

sparring og dialog med kunder og kolleger,

og vi kan garantere dig, at du vil få en masse

spændende udfordringer.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Vi ønsker at bygge videre på din nuværende

erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i

dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen.

Elbek & Vejrup er den førende leverandør af

it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og

forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er

baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi

(tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samarbejde

med vores kunder deltage i videreudviklingen

af vores fagsystemer.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende

job i en uformel virksomhed, hvor medarbejdernes

trivsel og konstante udvikling har

den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad

organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor

initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er

alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé

til handling er sjælden lang.

Læs det fulde stillingsopslag og meget mere

om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/

ledige_stillinger.


16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Politikerne og affaldet

/ Af journalist Kristian Jørgensen

Fremtidens udfordringer på affaldsområdet er mange, og meget afhænger af, hvilken kurs politikerne vælger. Vi har

spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål.

”Det er klart, at Danmark skal

være foregangsland”

Interview med Per Ørum Jørgensen,

miljø- og energiordfører for Konservative

Europaparlamentet overvejer

at indføre et genanvendelsesmål

på 50 procent for husholdningsaffald,

og Danmark ligger

i dag på 35-40 procent.

Hvad skal vi gøre for at øge

det tal?

”Det handler i høj grad om teknologisk

udvikling, og så handler

det selvfølgelig også om, hvor

effektivt vi indsamler affald. Det er

det, der er helt centralt.”

Skal slam genanvendes som

gødningsprodukter på landbrugsjord,

eller skal det fremover

brændes eller deponeres?

”Hvis vi kan genanvende det

som gødning på en fornuftig måde,

er vi meget åbne over for det. Der

er mange sidegevinster; det er

både godt for miljøet, og det er

også med til at skabe mere vedvarende

energi, så det synes jeg er

meget fornuftigt.”

Skal Danmark være forgangsland

i udviklingen af 2. Gene-

Per Ørum Jørgensen.

rations biobrændsel, altså biobrændsel

baseret på affald?

”Ja, så sandelig 2. Generation –

det er helt klart forudsætningen.

Det er klart, at Danmark skal være

foregangsland, og vi bruger også

rigtig mange ressourcer forskningsmæssigt

på det her. Det skal være

2. Generation, for med det andet

har vi set har en social slagside

med fødevarepriser osv. Det er helt

klart en forudsætning, at det er

affald, man bruger, og ikke afgrøder.”

Skal fjernvarmenettet baseret

på affaldsvarme udbygges for

at fortrænge anvendelsen af

fossile brændsler, såsom olie,

kul og gas?

”Det er jo der, hvor vi høster de

største gevinster. Det er for eksempel

ved at fyre med biomasse og

biogas, og hvis man ser den energiaftale,

vi har lavet, er det helt klart

et signal om, at vi satser meget

voldsomt. Vi skal hæve niveauet af

vedvarende med omkring 1 procent

årligt, og det bliver sværere og

sværere, for man tager jo altid de

laveste frugter først. Derfor skal vi

have flere af de fossile brændstoffer

ud og i høj grad anvende biomasse.”

Skal vi i Danmark pålægge

deponeringssektoren strengere

miljømæssige krav end

resten af Europa?

”Vi skal gennemføre EU-lovgivningen

i Danmark, så vi konkurrencemæssigt

ikke stiller sektoren ringere

end de øvrige lande.”

Medierne har fokuseret på, at

elektronikskrot havner i Afrika,

hvor den miljømæssige

behandling er dårlig. Hvad

skal vi gøre for at sikre, at

elektronikskrot fra Danmark

ikke går den vej?

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at

forhindre det, for det er selvfølgelig

moralsk og etisk uforsvarligt. Det er

i hvert fald et område, der er kommet

bevågenhed om, og så skal vi

så se, hvilke virkemidler vi skal bringe

i anvendelse. Det kræver lidt

længere drøftelse, og at vi undersøger

mulighederne nærmere. Det

er i høj grad også et internationalt

problem, så det er spørgsmålet,

om det ikke er gennem EU, vi finder

de bedster.”

Hvordan ser affaldshåndteringen

ud i 2050, hvis du kunne

bestemme?

”Det kommer an på, hvilke former

for affald vi har på det tidspunkt.

Men forhåbentlig håndterer

vi affaldet så enkelt og miljørigtigt

som overhovedet muligt. Det er

svært at gisne om fremtiden, men

der er ingen tvivl om, at der vil ske

meget de kommende år. Nogle

ting kommer formentlig til at foregå

automatisk, hvor det i dag er

manuelt.”


”Der er et markant

forbedringspotentiale”

Interview med Jørgen Dohrman,

miljøordfører for Dansk Folkeparti

Europaparlamentet overvejer at indføre

et genanvendelsesmål på 50 procent for

husholdningsaffald, og Danmark ligger i

dag på 35-40 procent. Hvad skal vi gøre

for at øge det tal?

”Det kommer an på, hvad man betegner som

genanvendelse. Jeg mener, at hovedårsagen er,

at det bliver gjort, og det gør man for eksempel

ved at bruge det til varme og el. I mine øjne er

det genanvendelse.”

Skal slam genanvendes som gødningsprodukter

på landbrugsjord, eller skal det

fremover brændes eller deponeres?

”Det er jo fagfolk, der afgør, om man kan bruge

slam på landbrugsjorden. Men som udgangspunkt

er jeg ikke tilhænger af at bringe slam ud

på jorden, fordi der er nogle tungmetaller og

den slags ting i. Det skal heller ikke være eksportvare,

som jeg ser det.”

Skal Danmark være forgangsland i udvik-

Interview med Torben Hansen,

miljøordfører for Socialdemokraterne

Europaparlamentet overvejer at

indføre et genanvendelsesmål

på 50 procent for husholdningsaffald,

og Danmark ligger i dag

på 35-40 procent. Hvad skal vi

gøre for at øge det tal?

”Bedre sortering i husholdningerne,

herunder et kig på hele incitamentsstrukturen

og "grønne gårdmænd".

Desuden synes jeg også, vi

skal have hele området med industriaffald

med, for det vil for alvor kunne

Jørgen Dohrman.

lingen af 2. Generations biobrændsel,

altså biobrændsel baseret på affald?

”Ja, for det er nyttiggørelse af affaldet. Vi kan alle

sammen kun være glade, hvis det kan lade sig

gøre, så vi kan få noget af affaldet væk på en

måde, hvor vi også kan være med til at levere

brændsel.”

Skal fjernvarmenettet baseret på affaldsvarme

udbygges for at fortrænge anvendelsen

af fossile brændsler såsom olie,

kul og gas?

”Ideelt set er der ikke noget

skrald i 2050”

flytte noget. Hele udgangspunktet skal

dog være at nedbringe mængderne

af husholdningsaffald, eksempelvis

gennem mindre emballage i detailhandelen

og hjemmekompostering.”

Skal slam genanvendes som

gødningsprodukter på landbrugsjord,

eller skal det fremover

brændes eller deponeres?

”Som udgangspunkt skal slam så

vidt muligt genanvendes. Som det er

nu, er det helt tåbeligt, at slam fragtes

til anlæg i eksempelvis Tyskland. Hvis

det ikke kan genanvendes herhjem-

me, så skal det enten brændes eller

deponeres herhjemme. Det skal som

udgangspunkt behandles så tæt som

muligt på kilden. Jeg har dog meget

stor forståelse for de landmænd,

kommuner og andre, der ikke ønsker

at udsprede slam.”

Skal Danmark være forgangsland

i udviklingen af 2. Generations

biobrændsel, altså biobrændsel

baseret på affald?

”Ja, både affald og øvrige restprodukter.

Vi kan se potentielle udviklingsmuligheder,

men også problemer

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

”Det ville da være meget fornuftigt, hvis man gjorde

det, at man fortrængte kul og andre ting, vi ikke

så gerne vil have. Jo mere affald, vi kan brænde af

på den måde og nyttiggøre det, jo bedre.”

Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren

strengere miljømæssige krav

end resten af Europa?

”Nej, det skal selvfølgelig være det samme. Det

skal være det faglige niveau alene, der afgør,

hvor meget du kan gøre ved deponierne.”

Medierne har fokuseret på, at elektronikskrot

havner i Afrika, hvor den miljømæssige

behandling er dårlig. Hvad

skal vi gøre for at sikre, at elektronikskrot

fra Danmark ikke går den vej?

”Det gør vi ved at se på, hvor vi kan nyttiggøre

det og sikre, at det bliver genanvendt på de

anlæg, der er til at splitte elektronikskrot. Hvor

det kan bruges fornuftigt, der skal det selvfølgelig

bruges, og det gør man jo igennem den

WEE-ordning, der findes.”

Hvordan ser affaldshåndteringen ud i

2050, hvis du kunne bestemme?

”Så ville der være en markant større genanvendelse

og dermed også nyttiggørelse af affaldet

til for eksempel brændsel på kraftvarmeværker.

Jeg så også gerne en større procent gå til almindelig

genanvendelse. Der er et markant forbedringspotentiale.”

Torben Hansen.


18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

i forhold til mad anvendt til brændsel.

Vi ønsker derfor en certificeringsordning,

så vi sikrer, at biobrændstoffer

produceres bæredygtigt. Når dette er

opfyldt, er vi meget positive over for,

at Danmark er foregangsland. Som

bekendt er transportsektoren en massiv

klimasynder, og alle bæredygtige

muligheder for at reducere transportens

CO2-udledning modtages med

glæde.”

Skal fjernvarmenettet baseret på

affaldsvarme udbygges for at

fortrænge anvendelsen af fossile

brændsler, såsom olie, kul og

gas?

”Fjernvarmen er en af hovedhjørnestenene

i Danmarks høje udnyttelse

af energien. Udnyttelsen af over-

Interview med Johs. Poulsen,

miljø- og energiordfører for Radikale Venstre

Europaparlamentet overvejer at

indføre et genanvendelsesmål

på 50 procent for husholdningsaffald,

og Danmark ligger i dag

på 35-40 procent. Hvad skal vi

gøre for at øge det tal?

”For det første er det vigtigt, at

man har en meget grundig kildesortering,

og for det andet at man hele

tiden forholder sig til krav til emballage

og lignende, som gør, at der også

er fornuft i at have en grundig kildesortering.

Det er i hvert fald et par

elementer, der vejer tungt, og så kan

der muligvis også være nogle økonomiske

incitamenter på lidt længere

sigt.”

Skal slam genanvendes som

gødningsprodukter på landbrugsjord,

eller skal det fremover

brændes eller deponeres?

”Det er jo ikke et enten/eller, heller

ikke i dag, for man gør begge

skudsvarme er essentiel, og der sker

allerede i dag en høj grad af udnyttelse

af ikke-fossile brændsler. Det vil vi

gerne understøtte og udvide.”

Skal vi i Danmark pålægge

deponeringssektoren strengere

miljømæssige krav end resten af

Europa?

”Deponering er som udgangspunkt

sidste løsning. Vi skal derfor

have meget strenge miljøkrav til disse

anlæg, da de er en del af vores arv til

vores efterkommere. Hvis vi synes, at

de europæiske krav er for ringe, så

har Socialdemokratiet ingen problemer

med, at der stilles strengere krav i

Danmark. Vi har eksempelvis en

grundvandsressource, vi gerne vil passe

på.”

dele. Jeg foretrækker afbrænding,

men der er i dag et sæt kriterier, så

hvis man overholder dem, må man

jo udbringe det. Men jeg er betænkelig

ved den praksis, og jeg tror,

man gør klogt i at finde alternative

metoder til udbringning på markerne.”

Skal Danmark være forgangsland

i udviklingen af 2. Generations

biobrændsel, altså biobrændsel

baseret på affald?

”Jeg tror, man har en højere

effektivitet ved at udnytte de typer af

råstoffer i centrale kraftvarmeanlæg i

stedet for, og derfor er jeg ikke specielt

optaget af at bruge mange kræfter

på at udvikle biobrændsler. Jeg

afviser ikke, at biobrændsel i et begrænset

omfang for 2. og 3. Generations-teknologierne

kan være noget,

man kan anvende. Men jeg så

meget hellere, at man brugte de produkter

i centrale anlæg, hvor man

laver kraftvarme, for det giver en

meget højere effektivitet. Tabet ved

at bruge det i køretøjer er simpelt-

Medierne har fokuseret på, at

elektronikskrot havner i Afrika,

hvor den miljømæssige behandling

er dårlig. Hvad skal vi gøre

for at sikre, at elektronikskrot fra

Danmark ikke går den vej?

”Både Danmark og EU skal gå forrest

i kampen mod elektronikskroteksporten

til Afrika. Det vil sige, at der

skal stilles endnu større krav i forbindelse

til eksportørerne samt til producenterne,

som også har en del af

ansvaret. Basel-konventionen forbyder

eksport af skrot ud af OECD-landene

til ikke-OECD-lande, og eksempelvis

en anmeldelsesordning, hvor eksportøren

skal anmelde og stå til ansvar

for, at der ikke er tale om skrot, kunne

være vejen frem. Vi skal måske også

overveje et individuelt producentan-

”Jeg er ikke optaget af

at udvikle biobrændsler”

hen større, end hvis man anvender

det i centrale kraftvarmeanlæg.”

Skal vi i Danmark pålægge

deponeringssektoren strengere

miljømæssige krav end resten

af Europa?

”Det afhænger jo af, hvad resten

af Europa gør. Hvis kravene er gode

nok i Europa, er det selvfølgelig

udmærket, men der kan være situationer,

hvor det kan være fornuftigt at

opstiller yderligere målsætninger

eller krav.”

Medierne har fokuseret på, at

elektronikskrot havner i Afrika,

hvor den miljømæssige behandling

er dårlig. Hvad skal vi gøre

for at sikre, at elektronikskrot

fra Danmark ikke går den vej?

”Det er et meget kompliceret

spørgsmål, som der er brugt meget

tid på, men først og fremmest skal

man jo have en så stærk viden og

kontrol som muligt med, hvad

affaldsvejene er på det område. Det

vil sige, at du skal have et så effektivt

svar. Eksport af elektronikskrot til den

3.verden er fuldstændig uacceptabelt.”

Hvordan ser affaldshåndteringen

ud i 2050, hvis du kunne

bestemme?

”Hvilket affald... Ideelt set er der jo

ikke noget affald i 2050. Sådan vil det

selvfølgelig ikke være i realiteten, og

spørgsmålet er helt grundlæggende,

om vi i dagens Danmark har teknologisk

fantasi til at forestille os, hvorledes

håndteringen er i 2050. Ideelt set bliver

der kun brugt komposterbare og

100 procent genanvendelige ressourcer

i 2050. Det kræver en kæmpeindsats,

men alternativet med den

nuværende globale affaldsproduktion

er ikke holdbar, hverken nu eller i

2050.”

Johs. Poulsen.

indsamlingssystem som overhovedet

muligt.”

Hvordan ser affaldshåndteringen

ud i 2050, hvis du kunne

bestemme?

”Fokus må være på, at størst

mulige mængder af det, vi i dag definerer

som affald, bliver gjort til en

ressource i stedet, således at man får

en så høj genanvendelse som

muligt. Det vigtige er sådan set, at vi

får vores affaldsproduktion differentieret

på en sådan måde, at det bedst

muligt kan indgå som ny ressource i

anden sammenhæng. Enten ved

direkte genanvendelse, eller at det

på anden måde udnyttes ved for

eksempel energifrembringelse.”


Viden der bringer mennesker videre

Affald er en

ressource---

Mængden af affald vokser år for år. Rambøll udvikler løbende

stærke tværfaglige ekspertiser, så vi kan hjælpe kommunerne

med at sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig affaldshåndtering.

Optimering af administrationen og udvikling af

affaldsanlæggenes drift er nøgleordene. Sammen med fortsat

udnyttelse af affaldet som en ressource til ren energi på

forbrændingsanlæggene er det de kommende års udfordring.

www.ramboll.dk


20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Djurs United

Reno Djurs blev skabt på

en idé om faglig bæredygtighed

og stordriftsfordele

på tværs af otte mindre

kommuner. Den idé holder

stadig, selvom de otte

kommuner er blevet til to.

/ Af journalist Kristian Jørgensen

På Djursland skete der i 1996 en

større omvæltning på affaldsområdet.

Her blev det fælleskommunale

affaldsselskab Reno Djurs I/S etableret

på grundlag af de miljøregler,

der blev vedtaget på affaldsområdet

dengang, og som blandt andet

indebar et krav om mere genanvendelse

og forbud mod at deponere

forbrændingsegnet affald. Det

medførte markante ændringer på

Djursland, hvor en stor del af affaldet

tidligere blev deponeret på losseplads.

- I 1982, da Glatved Losseplads

blev etableret, var det i bogstaveligste

forstand et hul i jorden. Det var

en gammel grusgrav, som en privat

Carsten Bech Jensen (R), bestyrelsesformand for Reno Djurs og formand for

Teknisk Udvalg i Syddjurs Kommune: ” Vi har ikke haft politiske diskussioner

om, hvorvidt man skulle trække affaldsområdet tilbage i de nye, sammenlagte

kommuner.”

entreprenør fik lov at drive som losseplads

for de otte kommuner, og

der var meget begrænset kontrol

med det affald, der kom på lossepladsen,

siger Hardy Mikkelsen,

miljøchef i Reno Djurs.

Opgaven for det nye selskab var

derfor at få styr på affaldet og sørge

for, at kun affald, der ikke kunne

genanvendes eller forbrændes,

kom på lossepladsen. Den 1. januar

1997 blev der derfor indført nye

modtageregler, nye behandlingsformer

og skærpet modtagekontrol.

Herefter skulle eksempelvis haveaffald

komposteres, byggeaffald nedknuses

og sorteres og forbrændingsegnet

affald sendes til forbrænding.

- Det var velkendte koncepter på

det tidspunkt, men det var bare

ikke gennemført på Djursland, hvor

man indtil da havde anvendt den

enkle og billige lossepladsløsning.

Fra den ene dag til den anden

ændrede vi principperne for

affaldshåndteringen, og det indebar,

at deponeringsmængden blev

reduceret fra 100.000 ton til

20.000 ton i Reno Djurs´ første

driftsår, siger Hardy Mikkelsen.

Efter kommunalreformen

Det fælleskommunale affaldsselskab

blev etableret, fordi det ville

være for svært, dyrt og uhensigtsmæssigt

at løse opgaven i de otte

små kommuner, der dengang var

på Djursland. Grundtanken var at


Reno Djurs’ anlæg i Glatved.

sikre en faglig bæredygtighed ved

at samle kompetencerne ét sted

samt at opnå stordriftsfordele, når

de nye behandlingsformer skulle

udvikles og implementeres.

På den måde tog selskabet forskud

på kommunalreformen, for

idéen er stadig bæredygtig, nu hvor

de otte mindre kommuner er samlet

til to større efter kommunalreformen.

- Det affaldsselskab, der blev

dannet i 1996, blev skabt på en

vision om, at man skulle løfte tingene

i fællesskab – altså ét Djursland

og ét affaldsselskab. Den tankegang

har vist sig at være rigtig, og

derfor har man valgt at videreføre

den. Vi har ikke haft politiske

diskussioner om, hvorvidt man

skulle trække affaldsområdet tilbage

i de nye, sammenlagte kommuner,

siger Carsten Bech Jensen,

bestyrelsesformand for Reno Djurs

og formand for Teknisk Udvalg i

Syddjurs Kommune (R).

Fremtidens udfordringer

De kommende års udfordringer for

Reno Djurs vil i lighed med andre

affaldsselskaber i Danmark være at

tilpasse sig de nye rammebetingelser,

der er på vej i form af affaldsre-

formen og en mere liberaliseret

affaldssektor.

- Vi ejer ikke selv forbrændingsanlæg,

men samarbejder med en

række anlæg, så en konkret udfordring

bliver at sikre en fortsat forbrændingskapacitet

på ordentlige

vilkår, siger Hardy Mikkelsen.

Deponeringskapaciteten bliver

derimod ikke noget problem.

Deponeringskapaciteten på de arealer,

Reno Djurs ejer i Glatved, er i

størrelsesordenen seks millioner

ton, og et nyt deponeringsanlæg er

ved at blive etableret på en del af

arealet. Samtidig etableres der et

nyt integreret system for indvejning,

registrering og styring, der

blandt andet øger kapaciteten og

sikrer styr på karakterisering og disponering

af affaldet. Anlægsinvesteringen

udgør omkring 55 millioner

kroner og etableres, så det lever op

til EU-lovgivningen, der skal være

fuldt implementeret i Danmark fra

juli 2009.

Men den måske største udfordring

for Reno Djurs i den kommende

tid bliver at sikre en forsvarlig

miljø- og arbejdsmiljømæssig

behandling i de fjerne egne af verden,

hvor meget affald sendes til

som følge af den øgede globalise-

Fakta

ring og specialisering af behandlingsformerne.

- Tendensen i affaldsbranchen

er, at en større del af affaldet eksporteres

til udlandet for oparbejdning

og genanvendelse, og selvom

vi altid forpligter aftagerne kontraktligt

til at sikre ordentlige miljø- og

arbejdsmiljøforhold, må vi erkende,

at det er sværere for kommuner og

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Reno Djurs I/S ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner med tilsammen

ca. 80.000 indbyggere og 14.500 sommerhuse. Affaldsselskabet

ejer og driver 10 genbrugsstationer på Djursland og Anholt.

Anlægget i Glatved tager sig af kompostering, nedknusning/sortering af

byggeaffald, mellemlager for forbrændingsegnet affald og deponering

af affald og jord.

Reno Djurs I/S står for dagrenovationsordningen med husstandsindsamling

af restaffald og papir, kuber til flasker og papir samt kompostbeholderordning.

Derudover står selskabet for tømningsordninger for bundfældningstanke

(septiktanke), samletanke, olie-, benzin- og fedtudskillere.

Sidste skud på stammen er indsamlingsordning for klinisk risikoaffald

fra læger, tandlæger, landbrug med dyrehold m.v.

Reno Djurs I/S har ca. 40 medarbejdere og er miljøcertificeret efter

ISO 14001 og Emas-forordningen samt arbejdsmiljøcertificeret efter

OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923.

affaldsselskaber at sikre, at kontraktvilkår

overholdes i alle kædens led.

Det er ikke en udfordring, Reno

Djurs kan løfte alene, men det er

noget, der bør drøftes i branchen

generelt, siger Hardy Mikkelsen.


22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affald i et energi- og

klimapolitisk perspektiv

Danmark står foran nye

internationale udfordringer

på energiområdet, og

effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet

affald spiller

en væsentlig rolle i den

danske klimastrategi

/ Af Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse

Dansk Energipolitik blev som

begreb født efter oliekriserne i

1970’erne. I 1973 var Danmarks

bruttoenergiforbrug ca. 800 PJ,

hvoraf over 90 procent var olie. Op

igennem 1960’erne havde Danmark

næsten fordoblet sit energiforbrug

– nogenlunde samme

udvikling som Kina fremviser i vore

dage.

Den første samlede nationale

energiplan, ”Energiplan 1976”,

fokuserede på at mindske landets

olieafhængighed ved at diversificere

og ved at øge effektiviteten i

energiforsyningen gennem blandt

andet varmeplanlægning og kraftvarme

samt ved at spare på energien.

Det danske olie- og gaseventyr

var kun på tegnebrættet dengang,

og affald og vedvarende energi

kunne end ikke ses i energistatistikken.

Nu, fyrre år og adskillige nationale

energiplaner senere, står Dan-

mark igen foran internationale

udfordringer på energiområdet,

selvom både udfordringen og

udgangspunktet er helt anderledes.

Udgangspunktet er jo, at dansk

energipolitik indtil nu har været en

dundrende succes: Vi har opbygget

en effektiv kraftvarme-infrastruktur,

der kan håndtere mange forskellige

brændsler, olie- og gasforekomsterne

i Nordsøen har gjort Danmark til

et energi-eksportland, og vi hører til

verdenseliten, når det gælder

anvendelse af vedvarende energi,

ikke mindst effektiv håndtering af

affald.

Alt dette har medført, at det danske

energiforbrug er steget med

mindre end ti procent siden den

første oliekrise i 1973, og eksporten

af dansk energiteknologi nu udgør

omkring 50 milliarder kroner årligt.

På vej mod 200 $ pr. tønde

De nye udfordringer på energiområdet

skyldes dels ønsket om at

nedbringe emissionen af CO2 og

andre klimagasser i betydeligt

omfang de kommende år, og dels

at der nu tales om, at verden er på

vej ind i en situation med permanent

knaphed på energi. Den voldsomme

vækst i energiforbruget i

Kina, Indien og andre udviklingslande

sker samtidig med, at det bliver

dyrere og dyrere at øge produktionen

af olie, kul og gas.

Der er ikke mange, der nu forventer

oliepriser under 100$ pr.

tønde - man taler tværtimod om

risiko for 200$ eller mere i løbet af

næste årti. Også kulpriserne er steget

til pænt over 100$ pr. ton, og

det er usikkert, om der er så meget

tilgængeligt kul i verden som tidligere

antaget. Samtidig må vi danskere

nok se i øjnene, at olie- og

gasproduktionen fra vores del af

Nordsøen har nået sit højdepunkt

og nu kun vil dale år for år.

På klimaområdet forhandler

Danmark sin andel af EU’s fælles

forpligtelse. På topmødet i 2007

besluttede stats- og regeringscheferne

en bindende målsætning om

at reducere emissionen af drivhusgasser

med 20 procent i 2020,

eller 30 procent såfremt andre

industrialiserede lande gennemfører

sammenlignelige reduktioner.

Samtidig blev det besluttet, at 20

procent af energiforbruget i 2020

skal udgøres af vedvarende energi.

I udspillet om byrdefordeling i

den samlede klimapakke fra EUkommissionen

fra januar 2008

fremgår det, at Danmark skal reducere

drivhusgas-emissionen med

20 procent i 2020 set i forhold til

det nye basisår 2005, og vedvarende

energi skal udgøre 30 procent

af nettoenergiforbruget i 2020.

Dette er to meget betydelige

opgaver, når man dels tænker på,

at Danmarks CO2- emission i de

seneste år faktisk er steget frem for

at falde, og at Danmarks andel af

vedvarende energi i 2005 kun var

17 procent af nettoenergiforbruget.

I kommissionens udspil skal målsætningerne

for vedvarende energi,

bortset fra i transportsektoren,

beregnes som nettoenergi.

CO2-kvoter i centrum

EU’s vigtigste klimavirkemiddel er

CO2-kvoteordningen som for alvor

trådte i kraft den 1. januar 2008

efter en treårig prøveperiode. Over

10.000 virksomheder, der står for

halvdelen af den samlede emission

i EU, er omfattet af ordningen.

Knap halvdelen af den danske CO2udledning

er omfattet af kvotesystemet,

herunder alle energiproducerende

anlæg med en indfyret

kapacitet på mere end 20 MW. Ifølge

CO2- kvoteloven omfatter loven

dog ikke ”produktionsenheder eller

dele heraf, som har som hovedformål

at forbrænde eller på anden

måde behandle affald.”

Ifølge EU kommissionens klimapakke

vil reguleringen af den kvotebelagte

sektor i perioden efter

2012 i endnu højere grad end nu

overgå til at blive et fælles EUanliggende.

Både det samlede kvoteloft

og allokering af gratiskvoter

for kvoteomfattede virksomheder

trækkes væk fra nationalstaterne.


Derfor gælder udspillet til Danmark

om de 20 procent reduktion af klimagasser

i 2020 kun den ikke-kvotebelagte

del (herunder affaldsforbrænding),

der således skal reducere

emissionen fra ca. 37 millioner

tons i 2005 til knap 30 millioner

tons i 2020.

Affaldssektorens emissioner

udgjorde knap fire procent uden

for kvotesektoren i 2005, i alt ca.

1,4 millioner tons CO2-ækvivalenter.

Heraf stammede halvdelen fra

forbrænding af plastic m.m. på forbrændingsanlæggene,

resten var

methan og lattergas fra blandt

andet slamhåndteringsanlæg. Den

fossile del af CO2-emissionen, der

tæller med i klimaregnskabet,

udgør i dag energimæssigt godt 20

procent af det forbrændingsegnede

affald.

I tidligere indspil til EU-kommissionen

har man fra dansk side

fremhævet, at Danmark allerede

har ydet en betydelig indsats for at

nedbringe CO2, herunder gennem

effektiv energiudnyttelse af forbrændingsegnet

affald.

En trebenet dansk

klimastrategi

Med stigende energiforbrug, høje

priser på olie, gas og kul samt

ønsket om at nedbringe emissionen

af klimagasser, kan forbrændingsegnet

affald, der kan lagres og

transporteres, få øget værdi som

produkt. Denne tendens må forventes

at blive styrket af det nye

affaldsrammedirektiv, såfremt forbrænding

på effektive anlæg

accepteres som nyttiggørelse.

Med den nye danske energiaftale

fra februar 2008 åbnes der endvidere

op for kommerciel medforbrænding

af visse affaldsfraktioner

på de centrale kraftværker. Kvotebelagte

virksomheder – som

eksempelvis kraftværksselskaberne

og cementindustrien – vil herefter i

højere grad kunne anvende affald

som en integreret strategi for at

nedbringe deres CO2-emission og

øge andelen af vedvarende energi.

Når visse typer affald således i

højere grad bliver en internationalt

handlet vare, må man forvente et

betydeligt pres fra virksomhederne

det biovidenskabelige fakultet

for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer

københavns universitet

i EU for at harmonisere regelsæt og

afgifter, der vedrører affaldsforbrænding.

Den danske klimastrategi

på affaldsområdet har som

nævnt især været rettet mod at

reducere deponering af forbrændingsegnet

affald og udnytte det forbrændingsegnede

affald så effektivt

som muligt.

Dette har været en effektiv strategi.

Skal affaldshåndteringen

fremadrettet yde et endnu større

bidrag til Danmarks VE- og klimaforpligtelser

frem mod 2020, synes

der især at være tre potentialer, der

bør undersøges nøjere:

1. Fortrænge olie og gas til

opvarmning uden for kvotesektoren.

Dette kan gøres i praksis

ved udvide eksisterende fjernvarmeområder.

2. Reducere mængden af plastic

m.m., der indgår i det forbrændingsegnede

affald. Ét af

flere virkemidler til at øge genbrug

af blandt andet plastic

kunne være at differentiere

affaldsafgiften mellem organisk

og ikke-organisk affald.

Diplomuddannelse i parkvirksomhed

Grøn efteruddannelse i styring, ledelse og samarbejde

Du bliver i stand til at

– varetage ledelsesopgaver ved anlæg og drift af

grønne områder

– formidle information til medarbejdere og brugere

– planlægge og rådgive om anlæg og pleje af

grønne områder

– styre ressourcerne i parkvirksomheden

– stå for udlicitering og partnering af grønne

anlægs- og driftsopgaver

Tag hele uddannelsen eller enkelt moduler

i det tempo der passer dig!

Læs mere om Diplomuddannelse i Parkvirksomhed

TDP på www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse >

Parkdiplom

Den 28. august 2008 starter modulet ”Opgavestyring”, der har

fokus på parkvirksomhedens forudsætninger og rammer, projektstyring,

økonomi- og ressourcestyring. Tilmelding senest 1. juli.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

3. Reducere emissioner af metan

og lattergas fra blandt andet

slamhåndtering, hvor dette er

muligt. Metan og Lattergas

udgør ca. halvdelen af klimagasemissionen

fra affaldshåndtering,

ifølge ”Emissionsopgørelser

fra stationære forbrændingsanlæg”,

DMU 2006.

Ifølge regeringens energiaftale fra

februar skal der senest 1. januar

2009 fremlægges et oplæg om

konvertering af naturgas til fjernvarme

til drøftelse med de politiske

parter. Det skal blive interessant at

følge.


24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Miljøproblemer ved

sammenblanding af

kul og affald!

Vil en affaldssektor, hvor

en del af forbrændingskapaciteten

baserer sig på

medforbrænding af affald i

kulfyrede kraftværker, være

en robust og fremtidssikret

måde at indrette sektoren

på?

/ Af direktør Jacob H. Simonsen og

senior konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam

RenoSam undrer sig over at medforbrænding

af affald på kulfyrede

kraftværker udpeges som et element

i en fremtidig energi-, miljø-,

og affaldspolitik.

Diskussionen undrer og bekymrer.

De erfaringer, der er internationalt

om medforbrænding af affald i

kulfyrede kraftværker, er dårlige. De

tekniske problemer er massive.

Er beslutningstagerne ved at

lægge æggene i en kurv uden

bund?

Medforbrænding handler om, at

man i kulfyrede kraftværker vil forsøge

at erstatte en del af kullene

med affald. Ved at erstatte kul som

er et fossilt brændsel med affald,

som i udgangspunktet er CO2 neu-

tralt, opstår der en miljø-/klimagevinst.

Hævdes det!

Ideen omkring medforbrænding

af affald er ikke ny. I dele af Europa

har man forsøgt sig med medforbrænding

igennem de seneste årtier.

Historisk set har det ikke været

på grund af klimaforbedringer, men

i stedet i et forsøg på at etablere

kapacitet til affaldsforbrænding.

Derfor har RenoSam også været

meget interesseret i at finde ud af,

hvilke erfaringer man har gjort sig

omkring medforbrænding i Europa.

Erfaringerne har som nævnt

været dårlige. Langt de fleste steder,

hvor man har forsøgt at brænde

affald sammen med kul, er man

gået væk fra det igen. De meget få

anlæg, som RenoSam kan finde

frem til, er primært kraftværker, der

producerer strøm og/eller varme

på basis af brunkul.

Vi brænder ikke brunkul i Danmark.

Det mener RenoSam heller

ikke, vi skal til i fremtiden. På de

brunkulsfyrede kraftværker er det

lykkedes at erstatte ca. 3 % af

brunkullene med affald.

Tekniske problemer

Det er ganske enkelt ikke teknisk

muligt at opnå tilstrækkelige gode

resultater ved medforbrænding af

affald på kulfyrede kraftværker.

Effektive kulfyrede kraftværker som

de danske har høje dampdata, som

harmonerer meget dårligt med

affaldets korrosionsegenskaber.

Affald indeholder klor, hvilket kul

ikke gør. Klorindholdet i affaldet får

ovnene til at ruste. Anlæggets levetid

bliver derved væsentligt kortere.

Den negative økonomiske effekt af

anlæggets kortere levetid har ikke

kunne opvejes af, at affald har

været et billigere brændsel end kul.

Affald til medforbrænding skal

overholde ganske bestemte størrelses-

og indholdsmæssige krav. Dermed

øges behovet for, at mængder

af forbrændingsegnet affald skal

sorteres i endnu højere grad, end

det sker i dag. De udenlandske

erfaringer fra anlæg, der oparbejder

affald til fx affaldsbrændsel (såkaldt

RDF), viser med al tydelighed, at

der er betydelige tekniske vanskeligheder.

Derudover medfører sortering,

nedknusning og bearbejdning

af affladet en væsentlig

meromkostning.

Ekstra sortering i forbrændingsegnet

affald fører udover ekstra

transport til, at det affald, som så

føres til almindelige affaldsfor-

brændingsanlæg, bliver af en ringere

kvalitet. Det må alt andet lige

føre til øgede forbrændingsomkostninger.

Et yderligere teknisk problem

har været slaggerne fra det kulfyrede

værk. Ved at medforbrænde

affald forringes mulighederne for at

genanvende flyveasken fra de kulfyrede

kraftværker. En eventuel

deponering af slaggen er en dyr

løsning og en for høj pris at betale

for at kunne modtage affald som

brændsel.

Alle erfaringer i EU tyder på, at

medforbrænding af affald på kulfyrede

værker er yderst vanskeligt.

Man bør derfor overveje, om medforbrænding

af affald er et realistisk

svar på at etablere mere kapacitet

til affaldsforbrænding i Danmark.

Der har fra DONG Energy været

tal fremme i debatten om, at man i

Danmark kan medforbrænde fra

300.000 – 700.000 ton. Ud fra de

europæiske erfaringer virker det

helt urealistisk.

Erfaringer fra industriel

medforbrænding i Østrig

Medforbrænding af affald i andre

industrielle anlæg, så som cementværker,

er en anden sag. Det er


muligt, og det bliver gjort i stort

omfang både i Europa og i Danmark.

RenoSam lavede sidste år en

studietur til Østrig. Vi ønskede på

første hånd at se, hvordan de lavede

affald om til brændsel (mekanisk

biologisk behandling (MBT)).

Vi ønskede derefter at se de anlæg,

som anvender affaldsbrændslet i

deres produktion.

Den mekaniske biologiske

behandling er både omfattende og

dyr. Groft sagt kan man sige, at

man igennem behandlingen sorterer,

knuser og omdanner husholdningsaffald

og storskrald til homogene

masser, der kan minde om

havregryn og cornflakes.

For de cementværker, vi besøgte

i Østrig, var det en meget stor

økonomisk fordel at bruge affald

som brændsel. I stedet for at betale

stadig stigende priser for olie, gas

eller kul, kunne de brænde affald

og samtidig modtage ca. 1.000 kr.

pr. ton.

Det siger sig selv, at det er en

god forretning, at bytte en omkostning

ud med en indtægt. Fra virksomhedens

side var det således en

stor fordel at bruge affald som et

højværdigt brændsel til produktionen

af cement.

Set fra kommunernes og borgernes

side er fordelene mere tvivlsomme.

I Salzburg har man politisk

besluttet, at man ikke ønsker at

etablere affaldsforbrændingsanlæg.

Derfor er Mekanisk Biologisk

Behandling (MBT) en central del af

affaldsløsningen for husholdningsaffald

og storskrald. Igennem MBT

behandlingen omdannes affaldet til

dels et affaldsbrændsel med højt

energiindhold og dels en fraktion til

deponering. Det fælleskommunale

affaldsselskab (Siggerweisen) har

fokus på at få så meget som muligt

udsorteret, som innert affald til

deponering. Denne fokus skyldes,

at de selv ejer deponiet og ved at

øge mængderne til deponering, har

de færre omkostninger til at komme

af med brændselsdelen.

For det koster kommunerne at

komme af med affaldet som

brændsel. Efter en omfattende biologisk

mekanisk behandling skal

kommunerne stadig binde ca.

1.000 kr. pr. ton i halen på alt

affald, for at få industrien til at tage

det.

Selve den mekaniske biologiske

behandling af affaldet koster også

borgerne i Salzburg mange penge.

Når affaldet fra Salzburg modtages

af den lokale storaktør i papir

og tekstilbranchen (Lenzing), køres

affald igennem endnu en biologisk

mekanisk behandlingsproces. Dette

er ifølge virksomheden nødvendigt

for at sikre en ordentlig og homogen

brændselskvalitet.

For en udenforstående dansker

kan det virke som en besværlig og

dyr proces, sammenlignet med at

køre affaldet direkte til forbrænding.

Samtidig så vi i processens mange

led, flere forhold der må få dybe

panderynker frem hos det danske

arbejdstilsyn.

Borgerne i Østrig bliver bedt om

at udsortere deres emballager. Ordningen

er båret af et producentansvar

og minder meget om Grüne

Punkt ordning i Tyskland. Målet er

naturligvis at øge genanvendelsen.

Den ansvarlige for producentansvarsordningen

ARA (Altstoff

Recycling Austrai) kunne imidlertid

fortælle, at kun ca. 30 – 35 % af

de indsamlede emballager blev

genanvendt. Resten blev omdannet

til brændsel og brændt bl.a. af

cementindustrien.

Groft forenklet kan man stille sig

selv det spørgsmål, om det er fornuftigt

at spænde borgerne for en

vogn, der sikrer, at industrien får billigt

brændsel.

Det er en helt anderledes måde

at indrette affaldssystemet på. Der

er ingen tvivl om, at det virker, for

der er rent og pænt. Der ligger ikke

affald i gaderne, som i Napoli.

Systemet fungerer.

Det kan umiddelbart være vanskeligt

at se væsentlige miljømæssige

fordele ved den måde, systemet

er sammensat på. Økonomisk

ser det heller ikke ud til at være til

borgernes fordel.

Sidst men ikke mindst kunne

man stille sig selv det spørgsmål,

om nationale regler, der er indrettet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

på en sådan måde, at borgerne er

bundet til at forsyne industrien

med billig brændsel, er forenelig

med EU traktatens statsstøtteregler.

RenoSams

betænkeligheder

Medforbrænding gør os

afhængige af kul

• Medforbrænding vil sikre

kullenes fremtid i Danmark

og vanskeliggøre en udfasning

af kul på længere sigt

Tekniske risikabelt

• Tvivlsomt om teknikken er til

stede eller kan udvikles til

at brænde de mængder

affald der tales om

• Tæringsproblemer og/eller

lave virkningsgrader på kraftværkerne

Miljømæssigt tvivlsomt

• Generel fortynding af miljøemissioner

på luftsiden

• Forringer kvaliteten af flyveaske,

som vil blive vanskeligere

at genanvende

Bekosteligt

• Dyr forbehandling og forbrænding

• Affaldskunderne kan komme

til at sikre de kulfyrede

kraftværkers økonomi, hvis

vores betænkeligheder holder

stik


26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kan vi reducere udslippet

af drivhusgasser

fra vores lossepladser?

Udslippet af metan fra

gamle lossepladser og nyereaffaldsdeponeringsanlæg

under nedlukning kan

reduceres ved etablering af

biologisk aktive filterlag

som en integreret del af

pladsernes slutafdækning.

/ Af Peter Kjeldsen, Charlotte Scheutz og

Anders M. Fredenslund. Institut for Vand og

Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

De gamle lossepladser indeholder

store mængder organisk affald,

som omdannes til metan. Metan

har en cirka 25 gange så kraftig

drivhuseffekt som kuldioxid (CO2),

og udslippet af metan fra de gamle

lossepladser er stort set ikke reguleret

af dansk lovgivning og afgives

derfor direkte til atmosfæren.

Efter 1997 blev mængden af

organisk affald, som deponeres

direkte, reduceret betydeligt via ny

lovgivning. Affaldet, som modtages

på danske lossepladser i dag, indeholder

dog stadig organisk affald,

og der produceres stadig metan i

det deponerede affald .

Der er udarbejdet overgangsplaner

for de danske affaldsdeponeringsanlæg,

og en lang række

anlæg vil lukke til næste år, fordi de

ikke opfylder EU's deponeringsdirektiv.

Overgangsplanerne beskriver

primært den fremtidige håndtering

af perkolatdannelse- og håndtering.

Hvordan den dannede metangas

skal håndteres, er der i mange

tilfælde ikke taget præcis stilling til.

Igennem de seneste år har vi på

Danmarks Tekniske Universitet gennemført

både laboratorieforsøg og

undersøgelser på eksisterende lossepladser.

Dette har vist, at jordlagene,

som dækker lossepladser,

kan have en meget stor evne til at

nedbryde metan til kuldioxid og

vand. Jordlagene over en losseplads

virker i al stilfærdighed som

Figur 1. Projektaktiviteter i BIOCOVER-projektet.

en reaktor under udnyttelse af

naturens egne processer, hvis jordlagene

vel at mærke er bygget hensigtsmæssigt

op, og det undgås, at

gassen siver ud gennem sprækker,

perkolatbrønde eller områder med

utilstrækkelig afdækning.

Den seneste forskning viser, at

kompost med fordel kan benyttes

som filtermateriale. Mange danske

affaldsdeponeringsanlæg producerer

sideløbende store mængder

kompostmaterialer, som det i mange

tilfælde er svært at få fuld afsætning

for.

BIOCOVER-projektet

Man har altså i flere år vidst, at

metan kan oxideres i lag af jord

eller kompost. Metoden er dog ikke

før blevet afprøvet i fuld skala med

fuld dokumentation af reduktionen

i metanudslip til atmosfæren. Dette

er netop formålet med et demonstrationsprojekt

med titlen: "BIO-

COVER - Reduction of Greenhouse

Gas Emissions from Landfills by

use of Enginered Biocovers", som i

øjeblikket gennemføres på Fakse

Losseplads.

Projektet er støttet af EU's LIFE

program, Miljøstyrelsen og Renosam

og gennemføres i samarbejde mellem

DTU, FASAN, Renosam, Miljøstyrelsen

og COWI. Erfaringerne fra dette

projekt vil i øvrigt danne grundlag

for et nyt projekt, som gennemføres

på Klintholm affaldsdeponeringsanlæg

i samarbejde mellem DTU,

Klintholm I/S og Rambøll. Projektet

har opnået støtte fra Miljøstyrelsens

Virksomhedsordning.


Figur 2. Skitse af sporstofmetoden

som benyttes til måling af det totale

metanudslip fra lossepladsen. I dette

tilfælde benyttes lattergas (N2O) som

sporstof.

Biocover-projektet er opdelt i en

række projektaktiviteter som vist på

Figur 1. De indledende undersøgelser

har vist, at lossepladsens ældste

del (som er genstand for projektet)

producerer væsentlige

mængder metan. Beregninger med

gasdannelsesmodeller har estimeret,

at der dannes omkring 1,0-1,3

millioner m3 losseplads-gas om

året, svarende til i gennemsnit 37-

47 kilo metan i timen.

konference

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-

Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist

12. juni 2008

Undersøgelser af det eksisterende

jorddække har vist, at der er

benyttet lerjord med en meget lav

gas-gennemtrængelighed. Dette er

blevet bekræftet ved de gennemførte

”baseline”-studier, som viser,

at gassen undslipper lossepladsen

via dårligt afdækkede områder

omkring pladsens skrænter (såkaldte

”hotspots”) og via pladsens perkolat-opsamlingssystem.

Det vurderes,

at den ”naturlige” oxidation af

Kapacitet & miljø

metan er ubetydelig – primært fordi

gassen ikke strømmer igennem

jorddækket.

Metan-målinger og

biovinduer

På basis af den gennemførte emissionskortlægning

er der i samarbejde

med Chalmers Tekniske Universitet

i Gøteborg udført målinger af

det totale metanudslip fra den ældste

del. Målingerne udføres ved

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

– forbrænding, medforbrænding eller biobehandling?

Torsdag den 19. juni 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,

Kalvebod Brygge 31, København

hjælp af en sporstofteknik, hvor der

etableres et kendt udslip af et

sporstof (i dette tilfælde lattergas)

oven på lossepladsens overflade.

Ved at måle luftkoncentrationer

af sporstof og metan med avanceret

højpræcisionsudstyr kan man

beregne udslippet af metan fra lossepladsen

– læs eventuelt mere på

efternævnte hjemmeside. Metoden

er skitseret på figur 2. Målingerne

viste, at metanudslippet var ca 30-

De stigende affaldsmængder er oppe til diskussion, og Regeringen ønsker at bringe kraftværkerne

i spil, hvilket giver nye udfordringer til kapacitetsplanlægning. Men hvordan ser miljøvurderingen

ud for medforbrænding på kraftværkerne sammenlignet med konventionel

forbrænding eller biobehandling? Konferencen præsenterer to rapporter fra affald danmark,

en kapacitetsrapport og en miljøvurdering, hvor sidstnævnte offentliggøres på dagen. Med

baggrund i rapporterne vil konferencen skabe rammerne for en saglig debat om fordelingerne

i fremtidens affaldssystem.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk


28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Figur 3. Principskitse for et biocoversystem

bestående af gasgennemtrængelige

biovinduer og ugennemtrængelig

jordafdækning.

35 kg metan/time, hvilket stemte

godt overens med de gennemførte

gasdannelsesberegninger.

Med udgangspunkt i det gennemførte

”baseline”-studie blev der

etableret såkaldte

”biovindue”–områder, hvor lerjorden

blev udskiftet med biologisk

aktive kompostmaterialer og et

underliggende gasfordelingslag

bestående af perlesten. På figur 3

er vist en principskitse for et biocover-system

bestående af gasgennemtrængelige

biovinduer og

ugennemtrængelig jordafdækning.

Samtidig blev det ”ukontrollerede”

udslip gennem hotspots og perkolatsystem

stoppet ved henholdsvis

øget jordafdækning af hotspot-arealer,

etablering af gastætte hætter

på perkolatbrønde og vandlåse i

perkolatbygværket. Figur 4 viser et

af de etablerede biovinduer.

I øjeblikket er moniteringen af

det etablerede biocover-system

igangsat. Der vil blive udført målinger

på udvalgte biovinduer samtidig

med, at de ovennævnte totalmålinger

af metanudslippet fra lossepladsen

vil blive gentaget. Det mål-

Et netop færdig-etableret biovindue med et øvre lag af kompost.

te metanudslip vil blive sammenlignet

med målingerne fra før, Biocover-systemet

blev etableret, og

systemets evne til at reducere metanudslippet

vil blive kortlagt.

Projektet afsluttes i starten af

2009. Vi forventer at følge denne

artikel op til næste år med en artikel,

som beskriver systemets evne

til at reducere metanudslippet fra

Fakse Losseplads’ ældre del.

Man kan læse mere på

www.biocover.env.dtu.dk – herunder

projektrapporter, artikler og

præsentationer.

Litteraturliste

/ 1/ Scheutz,C., Fredenslund,A.M., Lemming,G.

& Kjeldsen,P. (2007): Investigation

of emissions from the AV Miljø

Landfill - 1. Gas quantity, quality and

attenuation properties. Institute of

Environment & Resources, Technical

University of Denmark, Kgs. Lyngby.

pp. 1-89 + appendix.

/ 2/ Scheutz, C., Fredenslund, A.M., Samuelsson,

J., Jacobs, J.; Scharff, H.,

Hensen, A. & Kjeldsen, P. (2007): Biocover

- Whole landfill methane emission.

- Kgs. Lyngby : Institute of Environment

& Resources, Technical University

of Denmark, (p. 27).


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29


30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Basel er foran


miljøområdet!

De 25 Kantoner i Schweiz

har meget forskellige

regler – når det handler

om energipolitikken, så

er Basel i en klasse for

sig.

Basel er en af de Schweiziske

kantoner, der har den mest

omfattende energipolitik og fik

sin egen energipolitik tilbage i

1983. Generelt er miljøbevidstheden

stor i byen og det hænger

bl.a. sammen med en stor

om omfattende kemisk industri.

En stor ulykke i den kemiske

industri rystede byen tilbage i

1976 og det har efterfølgende

bidraget til en høj miljø- og

energibevidsthed generelt.

I 1999 vedtog Basel en lov, der

har to formål, dels at reducere

energiforbruget, dels at udnytte

energi bedre. Loven er siden

omsat til en lang række konkrete

projekter, støtteordninger,

afgift på elektricitet, et solenergiprojekt

og forskellige partnerskaber

med private.

Afgiftsprovenu støtter

projekter

Basel for indtægter både fra en

egentlig incitaments afgift og fra

en afgift, der er pålagt elforbrug

for at holde en pris, der fremmer

besparelser. Det samlede

provenu tilbageføres forbrugerne

via forskellige støtteordninger,

bl.a. til installation af nye

vinduer, forbedrede ventilation

og installation af solfangere.

Og der bliver tænkt stort på flere

områder – Basel har forsøgt

at etablere et gigantisk jordvarmeanlæg,

der skulle producereelektricitet

til 10.000 husstande

og varme til 3000 husstande.

Desværre løb projektet ind i

problemer, da boringer fremprovokerede

jordskælv! Projektet er

ikke opgivet men en risikoanalyse

er i fuld gang, så politikerne

kan tage stilling til om man skal

fortsætte med projektet.

KTC studietu

til Sydtyskland og

Freiburg – med grø

KTC s studietur til efteråret

besøger også Freiburg i

Sydtyskland

I 1993 påbegyndte de kommunale

myndigheder planlægningen for

anlægget af en helt ny bydel i den

sydtyske by Freiburg. På et areal

der dækker 38 Hektar i den sydlige

del af byen havde militæret forladt

et øvelses- og kaserneområde, og

ambitionen var at anlægge en

bæredygtig og energioptimeret

bydel for omkring 5.000 beboere

og med arbejdspladser for 600.

I tæt samarbejde med de kommende

(og med tiden bosatte

beboere) er bydelen udviklet med

det formål at skabe en social, økologisk,

økonomisk og kulturel bæredygtig

bydel. Beboerne dannede

en gruppe der i 1995 fik status

som NGO og som var drivende i

arbejdet, sammen med de kommunale

forvaltninger.

I bydelen, som hedder Vauban

(efter militærterrænet som var

grundlagt af franske styrker i en

periode hvor byen var fransk) er

samtlige huse bygget efter seneste


Schweiz

n profil

energibesparende standarder, med

fælles fjernvarmeforsyning, solcelleog

solfangeranlæg, god offentlig

transport, delebilsordninger (kun

ca. 60% af husstandene har egen

bil), godt med offentlige byrum og

mødesteder og ikke mindst en

udstrakt grad af samarbejde mellem

beboere og myndigheder.

Freiburg ligger på kanten til Schwarzwald,

og har ca. 214.000 indbyggere.

Byen er bl.a. kendt for at

være den eneste større tyske by

med en borgmester fra ”De Grønne”.

FORELØBIGT

P R O G R A M

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 31

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt

fælles frokoster og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medarbejdere

i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen.

Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal

der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne.

Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis ligge

på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildungszentrum-21.ch)

. Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningsprojekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Miljø-

og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som

brugere.

Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt

kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om

bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt.

Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch.

Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor

professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-geselschaft”,

www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mellem

universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og

ser på en bred vifte af projekter.

Fælles middag i Basel centrum.

Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og

beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft.

Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kollektive

trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af

de vigtigste bifloder til Rhinen.

Frokosten indtager vi undervejs.

Middag i centrum.

Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller

temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse.

Fælles middag i centrum af Basel.

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vauban,

som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke

mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og

beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html.

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksempler

på Passiv-huse.

Retur i Kastrup kl. 18.55.

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person. Tilmelding via www.ktc.dk - Frist 1. juni.

Ændringer i programmet kan forekomme.


32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Grænser for

genanvendelse?

Danmark betragtes af mange,

ikke mindst os selv,

som førende, når det kommer

til affald, skrald og

renovation. Men genanvendelsen

er gået i stå –og

hvorfor nu det? Kan det

være fordi, der ikke stilles

tilstrækkelige krav til produkternes

indhold af farlige

stoffer, materialevalget og

til konstruktionen?

/ Af Ole Morten Petersen (BOFA) og Niels Remtoft

(RenoSam)

Skal man tro Miljøstyrelsens affaldsstatistik

fra 2005 har genanvendelsen

i Danmark siden år 2000 ligget

mellem 65 og 67 procent af de

samlede årlige affaldsmængder. I

1994 var genanvendelsen 56 procent.

Siden er der sket en mindre

stigning i genanvendelsen, og fra

2000-2005 er udviklingen reelt

gået i stå. Vi kan desværre ikke

anvende tal efter 2005, da disse

endnu ikke er offentliggjort. Tallene

i artiklen baseret på Miljøstyrelsens

”Affaldsstatistik 2005” (Orientering

nr. 6/2006).

Affaldsbehandlingen i

Danmark

Tal om udviklingen i affaldsbehandlingen

fra 1994 til 2005 viser, at

genanvendelsen og forbrændingen

af affald er steget en anelse, mens

deponeringen er er faldet. Tallene

viser også, at de samlede affaldsmængder

i samme periode er steget

med ca. 28 % fra 11,1 til 14, 2

millioner tons. Dette har dog ikke

ændret på de andele af affaldet,

der genanvendes, forbrændes og

deponeres.

Der er tale om fine tal – også

når vi sammenligner os med andre

lande. Yderligere er vores omkostninger

for behandlingen af affald

relativt lave. Vi kan med rette sige,

at vi har gjort det godt. På den

anden side gør vi det i dag ikke

bedre end for otte år siden. Hvad

er der gået galt?

Hvad er det for noget affald,

der genanvendes?

Det, der for alvor er med til at sæt-

te genanvendelsen i vejret, er byggeri-

og anlægsaffald samt slagger,

flyveaske m.v. Som det er illustreret

i tabel 2 og 3 falder genanvendelsen

fra ca. 65 procent til ca. 45

procent, hvis disse affaldsfraktioner

holdes uden for statistikken.

Genanvendelsesprocenterne for

disse fraktioner ligger på 90 procent

og derover. Hertil kommer, at byggeri-

og anlægsaffald samt slagger og

flyveaske i 2005 udgjorde ca. 45

procent af de samlede affaldsmængder

i Danmark. Det er altså ikke her,

der er noget at komme efter, hvis

genanvendelsen skal op. Tværtimod

er der en risiko for, at genanvendelsen

af byggeri- og anlægsaffald på

længere sigt vil falde på grund af indholdet

af farlige stoffer. Men det er

en anden historie.

Herudover findes der en række

affaldsfraktioner, der også med succes

bliver indsamlet og genanvendt.

Det drejer sig for eksempel

om papir, pap, flasker, glas, organisk

(mad)affald, haveaffald, jern,

metal og slam fra rensningsanlæg.

Håndteringen af slam er en historie

for sig selv, som man kan læse

mere om i artiklen ”Hvis markedet

svigter…”. Haveaffald, jern og

metal har en genanvendelsespro-

cent på over 90. For de øvrige

fraktioner er genanvendelsen god,

men ikke helt så høj.

En af grundene til at det netop

er ovennævnte fraktioner, der genanvendes,

er, at der er tale om

homogent affald, som findes i

rimelige mængder. Det betyder, at

affaldet relativt nemt kan blive til

nye ”råvarer”, og omkostningerne til

indsamling og behandling kan holdes

på et rimeligt niveau.

Hvorfor er vi gået i stå?

Skal der genanvendes mere affald,

spiller tre aktører en central rolle.

Miljøstyrelsen som udformer lovgivningen,kommuner/affaldsselskaber

der er ansvarlige for indsamlingen

af affald og endelig borgerne

/virksomheder, som er dem, der

skal lægge affaldet i de ”rigtige”

skraldespande og containere.

Vi kan alle blive bedre. Miljøstyrelsen

kan lave nogle lidt bedre regler,

kommuner/affaldsselskaber kan

lave nogle bedre (og flere?) indsamlingssystemer,

og borgerne/virksomhederne

kan blive bedre til at sortere

affaldet. Det skal vi naturligvis

gøre, men det store ”genanvendelses-ryk”

har været der.

Desuden skal man være

opmærksom på, at såvel de mil-


Glas og flasker er noget af det, der med succes bliver indsamlet og genanvendt.

jømæssige, ressourcemæssige som

økonomiske marginalomkostninger

kan stige kraftigt, når vi har indsamlet

en hvis mængde genanvendeligt

affald.

Det bliver ganske enkelt meget

dyrt at indsamle større mængder

genanvendeligt affald. Så spørgsmålet

er, om det er her, man for

alvor vil sætte ind, hvis genanvendelsen

skal op.

Vi må jo ikke glemme den fjerde

aktør, som i virkeligheden er helt

afgørende for, hvor mange ressourcer

der skal bruges på genanvendelse

– og det er naturligvis affaldet

og dets sammensætning! Det

er nemmere at behandle et ton

rent avispapir end en skrottet bil på

et ton fyldt med olie, bremsevæske,

airbags, plastik, jern, glas,

elektronik, stof, m.v. Så hvad hvis vi

kunne gøre noget ved affaldets

sammensætning. Ikke en revolutionerende

idé, men derfor kan den

godt tages frem igen.

Hvorfor er den gal med

affaldet?

Er der noget galt med affaldet –

eller er der ikke bare tale om klynk

fra en branche, der er gået i stå?

Det er et åbent spørgsmål, men at

der er nogle reelle problemer, kan

man ikke komme uden om.

Der findes farlige stoffer og

kemikalier i affaldet. Det betyder

typisk, at der skal tages særlige

hensyn, når affaldet indsamles og

behandles. Med en del affald, der

indeholder farlige stoffer, kan vi

reelt ikke gøre andet end at brænde

det eller smide det på lossepladsen.

Batterier, IT-udstyr, fjernsyn,

køleskabe og lignende elektrisk

og elektronisk udstyr, der indeholder

farlige stoffer, sendes til genanvendelse.

Og det er helt fint. Men

behandlingen er ressourcekrævende,

manuel håndtering kan ikke

undgås, der er arbejdsmiljøproblemer

at tage højde for, og alligevel

kan man ikke genanvende det

hele.

Elektrisk og elektronisk udstyr er

også kendetegnet ved at være

”sammensatte” produkter. De består

således af mange forskellige

typer materialer, som skal skilles fra

hinanden, hvis materialerne skal

kunne genanvendes.

Dette gælder også mange andre

produkter: Møbler, cykler, biler, tøj,

Figur 1: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 med sigtelinier for 2008

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006).

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33

termokander, legetøj, m.v. Der findes

fantastiske maskiner, som er i

stand til at lave disse produkter,

uden at de bliver berørt af menneskehænder.

Men der findes ingen

maskiner, der kan skille produkterne

ad, når de ikke længere kan

eller skal bruges.

Det betyder, at affaldsbehandlingen

kan bestå i en eller anden

form for manuel håndtering, og

derefter knuses og/eller brændes

produktet for at få fat i de materialer,

som kan genanvendes/genindvindes.


34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Et tredje problem er produkter,

der er lavet af kompositmaterialer.

Komposit er et materiale, som er

en sammensætning af forskellige

materialer, hvilket betyder, at produktet

får bedre egenskaber. Det

bruges for eksempel til skibe, rør,

sikkerhedshjelme, sportsudstyr og

havemøbler.

Funktionaliteten er med sikkerhed

i top, men mulighederne for at

genanvende kompositmaterialerne

er begrænset.

Endelig er der produkternes

omsætningshastighed. Flere og flere

produkter ender som affald, selvom

de stadig er fuldt funktionsdygtige.

Dejligt at vi er et rigt samfund, men

vi står med en masse brugbare produkter,

som ingen danskere gider

eje.

Det være sig IT-udstyr, legetøj,

tøj, møbler, fjernsyn, service m.v.

Vi er i indsamlings- og

behandlingsbranchen!

Vi synes selv, vi er gode til at samle

affald ind. Vi synes også, at vi -

sammen med de private behandlere

- er gode til at behandle affaldet.

Vi forsøger at gøre noget ved de

mindre affaldsfraktioner, som kan

genanvendes, hvis der kan samles

nok ind.

Vi forsøger også at få genbrugt

de produkter, borgerne afleverer,

men som fortsat kan bruges. Se

mere om dette i artiklen ”Mange

bække små…”.

Vi ved også en masse om affaldets

sammensætning, hvad der er

nemt at genanvende, og hvad der

er svært - nogle gange umuligt - at

genanvende.

Vi ved også godt, at vi selvfølgelig

kan blive bedre til at indsamle

og behandle affald.

Men vi ved også, at vi vil kunne

genanvende mere affald, hvis: der

er færre farlige stoffer i produkterne,

produkterne består af færre

typer af materialer, produkterne er

nemmere at skille ad, og produkterne

består af homogene og ensartede

materialer.

Skal der gøres noget ved det, er

det ikke op til os. Ikke fordi vi ikke

vil, men fordi vi ikke kan. Her er det

producenterne, designerne og forbrugerne,

der skal på banen. Og

lovgiverne kan begynde at gøre

mere ud af at regulere selve materialeinputtet

og produktionen, og

ikke kun emissionerne.

Skal genanvendelsen for alvor

rykke endnu mere opad, skal der

ske en ændring af vores produkter

og varer. Ikke (nødvendigvis) med

hensyn til funktionaliteten, men

med hensyn til indholdet af farlige

stoffer, materialevalget og konstruktionen.

Så skal vi nok gøre det, vi er

bedst til – indsamle affaldet og få

det behandlet miljømæssigt korrekt.

Figur 2: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 uden slagger, flyveaske mv. (kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006).


Har du brug for assistance...

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 35

Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige

materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel

rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere:

• Salg • Markedsinformation • Kvalitetsstyring

• Oparbejdning • Kvalitetsrådgivning • Juridisk bistand

• Afregning • Reklamationsbehandling • Internationale

• Fragtaftaler • Forsikring medlemsskaber

• Miljøstyring • IT og statistikker

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2008!

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk


36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Når markedet svigter

Virksomheder skal frit kunne

vælge, hvor de vil aflevere

deres genanvendelige

erhvervsaffald. Men hvad

nu hvis ingen vil ha’ det?

Hvad gør vi så?

/ Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft,

RenoSam

Et bredt flertal i Folketinget har indgået

et forlig, som betyder, at virksomheder

fremover frit skal kunne

vælge, hvor de vil aflevere deres

genanvendelige erhvervsaffald.

Eneste krav er, at det skal afleveres

til et anlæg eller en indsamler, som

er nationalt godkendt til at håndtere

affaldet.

Tilsvarende vil der fra nationalt

hold blive lave en liste over, hvilke

typer erhvervsaffald der skal genanvendes.

Virksomhederne vil være

forpligtede til at sortere deres affald

efter den nationale genanvendelsesliste.

RenoSam bakker op om virksomhedernes

frie valg. Vi har dog

fra starten også ment, at man som

lovgiver bør forholde sig til situatio-

ner, hvor markedet ikke kan sikre

genanvendelsen.

Hvilken slags vare er affald?

Tanken med virksomhedernes ”frie

valg” er, at genanvendeligt

erhvervsaffald ses som en ”vare”

på linje med andre forbrugsgoder.

Tanken er besnærende, men ikke

uden problemer.

Affald bliver ikke produceret, fordi

der står en hær af forbrugerne og

efterspørger det. Affald er et nødvendigt

”onde”, som følger af vores produktions-

og forbrugsmønster. Et

onde, eller en potentiel ressource,

som samfundet skal håndtere på

den ene eller anden måde.

Falder efterspørgslen efter en

vare, falder produktionen tilsvarende,

og det kan ende med, at produktionen

af varen helt ophører.

Fordi der ikke er et marked for

varen, og den ikke kan afsættes.

Det er der intet hokus-pokus i –

det er børnelærdom for økonomer.

Problemet med affald er, at det

bliver ved med at blive produceret

– uanset efterspørgslen. Kraftvarmeværker

holder ikke op med at

producerer flyveaske, fordi flyveaske

ikke bliver efterspurgt. Vi holder

ikke op med at spise flåede

tomater, fordi dåser med tomatrester

ikke bliver efterspurgt.

Affald er ikke en særlig homogen

vare – for nu at sige det mildt.

Det findes i et utal af mængder og

arter – nogle helt uskadelige, andre

livsfarlige. Noget affald har positiv

værdi, andet har negativ værdi.

Slam og markedssvigt

I Regeringens ”Affaldsstrategi 2005-2008” er sigtelinjen at genan-

vende 50 procent af slam til jordbrugsformål i 2008. 25 procent

skal brændes i industrielle processer med udnyttelse af slammets

uorganiske bestanddele. Det forventes, at maksimalt 20 procent

brændes og maksimalt 5 procent deponeres.

For at kunne genanvendes skal indholdet af diverse stoffer i

slam ligge under nogle grænseværdier, som er fastlagt i slambekendtgørelsen.

Opfylder slammet kravene, må det udbringes på

landbrugsjord. Slam, der ikke opfylder kravene, bliver primært

brændt, mens en lille del bliver deponeret.

Der er i dag en reel risiko for, at målsætningen om 50 procent

genanvendelse ikke kan opfyldes. Det skyldes ikke, at der ikke er

nok slam, som overholder grænseværdierne. Det skyldes ganske

enkelt, at der ikke er nok, som vil modtage genanvendeligt slam.

Vi står altså i en situation, hvor vi har rigeligt med slam, der lovligt

kan genanvendes. I teorien er der således ingen problemer.

Men i praksis har det vist sig, at det er vanskeligt at få afsat slammet,

også selv om slammet udbringes gratis, eller landmanden

endda får penge for at modtage slammet.

Hvad gør vi? Fra spildevandsanlæg produceres der årligt ca.

600.000 ”våd” slam – svarende til ca. 140.000 tørstof. Den produktion

stopper ikke, fordi landmændene ikke vil have slam. Markedet

for genanvendelse af slam er i fare for at svigte. Hvad der

skal gøres ved det er endnu uvist.


Markedet for affald fungerer ikke som alle andre markeder. Vi bliver ved med at producere affald, uanset om nogen efterspørger det.

Affald kan lidt forenklet behandles

på én af tre måder. Det kan

genbruges/genanvendes, det kan

brændes med energiudnyttelse, og

endelig kan det ende på et deponi.

Ser man det fra den vinkel, er det

behandlingsformen, der efterspørges

og ikke affaldet – for det er der

allerede.

Hvad er det for et marked der

skal reguleres?

Uanset hvordan man vender og

drejer det, er der for affald og

håndteringen heraf ikke tale om et

marked i traditionel forstand.

Det er umådelig vanskeligt at

styre produktionen af affald. Vi vil

ikke komme ind på her, hvilke redskaber

der kan tages i brug i forsøgene

på at regulere affaldsproduktionen.

Her vil vi primært forholde

os til, hvad vi gør med det

affald, der nu engang skabes hos

forbrugere og virksomheder.

Øvelsen består derfor i at styre

affaldet hen til den behandling, vi finder

bedst; genanvendelse/genbrug,

forbrænding eller deponering?

Ønsker vi, at affaldet skal genanvendes/genbruges,

skal vi sikre os, at

dette ”marked” fungerer. Fungerer

”genanvendelsmarkedet” ikke, vil

affaldet blive brændt eller deponeret.

Reelt er det således markedet

for behandlingsformer, der skal

reguleres. Enhver form for affald

skal til enhver tid kunne få den

behandlingsform – den ”vare” –

som det ifølge loven har ret til.

Affaldet skal med andre ord have

den behandlingsform, som ”samfundet”

har besluttet, affaldet skal

efterspørge.

Kan markedet svigte?

Men hvad nu hvis affaldet ikke kan

få den behandlingsform, det efterspørger.

Hvad nu hvis markedet

svigter?

Dansk Industri og andre private

brancheorganisationer mener ikke,

at markedet vil svigte. Argumentet

er, at markedssvigt er en teoretisk

problemstilling. RenoSam er enige

i, at markedet vil fungere for en

stor del af det genanvendelige

erhvervsaffald.

Vores svar på spørgsmålet om

markedet vil svigte er derfor også

nej – for langt det meste genanvendelige

erhvervsaffald. For det er

ikke et teoretisk problem, at der

kan opstå markedssvigt. Som

beskrevet i faktaboksen her på

siden viser problematikken om

afsætning af slam til landbruget, at

der ikke blot er tale om et teoretisk

problem.

Vi kan selvfølgelig håbe, at tilsvarende

problemer ikke opstår for

andre affaldsfraktioner. Dette synes

dog at være en risikabel løsning,

når man tænker på de potentielle

problemer af fx miljø- sundheds og

sikkerhedsmæssig karakter, der kan

opstå, hvis markedet svigter. Markedet

svigter, hvis en virksomhed ikke

kan afsætte sit genanvendelige

affald til genanvendelse. Hvorfor er

i denne sammenhæng ligegyldigt.

Essensen er, at virksomheden står i

en situation, hvor den ikke kan

opfylde lovgivningen.

Den kommunale anvisningspligt

er ikke uproblematisk, men har den

betydelige styrke, at virksomhederne

til en hver tid kan ringe til kommunen/affaldsselskabet

og få

anvist et anlæg, hvor de kan aflevere

deres (genanvendelige) affald.

Nogle har fået den opfattelse, at

RenoSam ikke længere bakker op

om ”frit valgs”-modellen. Det er

ikke tilfældet. Til gengæld finder vi

det afgørende, at den nye model

for genanvendeligt erhvervsaffald

har et godt svar til den eller de virksomheder,

der står i en situation,

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37

hvor de ikke kan komme af med

deres genanvendelige erhvervsaffald.

RenoSam finder der derfor væsentligt

at kunne svare på følgende

to spørgsmål:

• Hvem skal virksomheden kontakte,

hvis den ikke kan komme

af med deres genanvendelige

erhvervsaffald?

• Hvem har ansvaret for at virksomheden

kan komme af med

deres genanvendelige erhvervsaffald?

Man kan afvise at besvare spørgsmålene

med henvisning til, at de

følger af en teoretisk problemstilling.

Teoretisk fordi markedet vil

løse problemerne. Set med Reno-

Sams øjne er det dog troen på, at

markedet kan løse alle problemerne,

der er teoretisk.

I RenoSam finder vi det uansvarligt

ikke at tage højde for markedssvigt,

og vil gøre, hvad vi kan for, at

det bliver en del af den kommende

lovgivning. Det er vores opfattelse,

at vi på den måde opnår et klart og

nødvendigt samspil mellem marked

og ansvar. Til gavn for virksomhederne

og miljøet.


38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Der er guld i at genvinde

jernskrot

Mange forbinder måske

den gammeldags skrotplads

med ophobede skrotbiler

i udkanten af byen,

hvor man kunne købe billige

reservedele. Mange

husker nok også scenerne i

Olsen Banden-filmene fra

en støvet skrotplads, hvor

det ikke var byens bedste

børn, som stod for menageriet.

/ Af Michael Helmer Nielsen, Uniscrap

Den virkelighed eksisterer ikke længere.

Skrotpladsen er flyttet ud i

industrikvarteret, skrotbilerne miljøbehandles

på befæstede pladser,

og medarbejderne har både været

på sikkerhedskursus og står for den

lokale miljøstyring.

Kilderne til jernskrot er blevet

mange. Nu kommer restprodukterne

og jernaffaldet fra den kommunale

genbrugsplads, fra industrien i

form af fraskær og udstansninger,

fra landbruget og fra håndværksvirksomhederne

Genindvinding af jernskrot er blevet en industri i fremgang.

Stor efterspørgsel efter

jernskrot

Håndtering af jernskrot er i vore

dage blevet en moderne industriel

aktivitet ligesom de mange andre

former for miljøaktivitet, som er en

del af hverdagen på linje med indsamling

og behandling af glas,

returpapir, plastikdunke, byggeaffald

mv.

En stor efterspørgsel på genvindingsmaterialer

samt høje og stabile

priser har inden for de senere år

medført betydelig fremgang inden

for genvindingsindustrien. Men

også en stram miljølovgivning har

haft sin indflydelse på strømliningen

af kommunernes og virksomhedernes

affaldsbehandling.

Efterspørgslen har primært

været drevet af en stærkt forøget

aktivitet i Østeuropa og i Kina, hvor

udbygningen af infrastrukturen

medfører en rivende efterspørgsel

af jern og metal. Afsætningen af

jernskrot fra Danmark er på ganske

få år blevet internationaliseret i

væsentlig grad, både drevet af lukningen

af Stålvalseværket i Frederiksværk

i 2002 og udbygningen af


samfund på den anden side af kloden.

Teknologisk udvikling

Strukturen inden for genvinding af

jernskrot i Danmark har fulgt

mønsteret fra andre industrier, det

vil sige større og større enheder

skabt ved opkøb og fusioner og en

nødvendig investering i ny teknik,

som både har større kapacitet og

kan imødekomme den aktuelle

miljølovgivning.

Uniscrap udviklede for eksempel

allerede omkring år 2000 et særligt

neddelingsanlæg til behandling af

køleskabe med CFC-gasser, hvorfra

ingen udslip af CFC finder sted.

Dette anlæg oparbejder nu ca.

halvdelen af de CFC-køleskabe,

som de danske forbrugere kasserer.

Som et led i den fortsatte udvikling

af Uniscraps genvindingskapacitet

inden for jernskrot, er for nylig

investeret i et nyt shredder-anlæg

til erstatning af det noget mindre

anlæg i Kolding.

Det nye anlæg er placeret på

Grenaa havn af hensyn til den

skibstrafik, som i dag udgør en vigtig

transportform af jernskrot til

nære og fjerne mål. Yderligere kan

også indsamlet skrot fra Uniscraps

22 afdelinger nu sejles helt ind til

shredderen.

Et moderne shredder-anlæg er

en hel fabrik, som kun har ét formål,

nemlig at udsortere mest

muligt jern og metalskrot fra de

input-materialer, som shredderen

fødes med. Det drejer sig om miljøbehandlede

skrotbiler, kommunejern

og den lettere jernfraktion fra

industriens restprodukter. Det primære

resultat af processen er

shredder-jern, dvs. homogene

klumper af jern på størrelse med

en knytnæve.

Shredderprocessen

Indledningsvis læsses alle jernmaterialerne

på et fødebånd, som

fører op til shredderens indføringsruller.

Her presses emnerne noget

sammen og føres frem mod en

rotor med indbyggede hamre, som

sønderriver emnerne i en grad, så

de efterfølgende kan udsorteres i

de rette fraktioner. Rotoren har en

diameter på tre meter og et

moment, som betyder, at det tager

godt en halv time at bringe den til

standsning.

Processen frembringer en masse

støv og snavs, som opsamles via

udsugning og neutraliseres i en

permanent vandtåge. Lette materialer

af gummi og plast udsuges til

videre behandling, hvor de sidste

metalrester udtages med avancerede

separatorer. Alle fraktioner dobbelttjekkes

for eventuelle restmetaller.

Materialer af jern opsamles

med en stor tromlemagnet og afleveres

til en sidste manuel kontrol,

hvor resterende fremmedlegemer

frasortes shredder-jernet.

En lang conveyor fører til slut

jernet ud i en bunke i nærheden af

kaj-området, således at det let kan

lastes i skib. Frasorterede metaller

afleveres i bunker langs siden af

shredderen og afsættes til særlige

smelterier i Europa. Teknikken bag

shredderen betyder, at en stigende

mængde jernskrot kan neddeles

maskinelt, og at en øget mængde

jern og metal kan frasorteres automatisk.

Miljø – nær og fjern

Selv om shredder-anlægget er placeret

relativt fjernt fra boligområder,

er anlægget indkapslet bag en væg

af støjisolerende elementer, som

fuldstændig dæmper den støj, der

frembringes.

Men ikke bare shredderen skal

leve op til en række miljømæssige

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39

krav. En moderne skrotplads som

de 20.000 m2 på havnen i Grenaa

er udstyret med særlige afløb for

regnvand. Alt afløbsvand filtreres

således gennem særlige olieudskillere.

I Danmark indsamles ca. 1 million

tons jernskrot hvert år, hvoraf

den største mængde tilføres de

shreddere, som den danske genvindingsindustri

råder over. En vis

mængde nyt jern tilflyder de mindre

danske støberier, men ellers

må det konkluderes, at det meste

af det danske jernaffald, efter den

lokale oparbejdning generelt finder

sin nye anvendelse på fjerne markeder.

Men herfra vender det tilbage i

form af plader eller stålprofiler samt

i form af nye produkter. Jernskrottet

cirkulerer således i den globale

økonomi til gavn for blandt andet

danske arbejdsplader og for miljøet.


40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affaldsforbrænding på

fremmarch i Finland

Der er forandring på vej i

Finland, hvor man gør

fremskridt inden for

affaldsforbrænding. Men

der er kurrer på tråden i

forholdet mellem de offentlige

og private aktører.

/ Af Markku Salo, Avfallsverksföreningen i Finland,

og Esko Meloni, Rosk’n Roll Oy Ab

Finland är ett sent urbaniserat land,

vilket syns bland annat i hur avfallshanteringen

i landet har organiserats.

Agrarsamhället producerade

inte stora mängder avfall, och även

dessa utnyttjades så noga som

möjligt. Städerna hade egna bestämmelser

för avfallshantering,

och industrin skötte sina egna problem.

I takt med industrialiseringen

efter det andra världskriget började

avfallsmängderna växa och en

landsomfattande organisering av

avfallshanteringen blev aktuell.

Finlands första avfallshanteringslag

för hela landet stiftades år

1978. I regeringens motiveringar

1975 till lagförslaget konstaterades

bland annat följande:

”När man tar hänsyn till hur stor

samhällelig funktion det är fråga

om, är det klart, att den inte kan

lämnas enbart åt näringslivets och

de individuella medborgarnas

egeninitiativ… Därför bör det praktiska

målet av avfallshanteringens

organisering vara att varje avfallsproducent

fås på ett eller annat sätt

inom organiserad avfallshantering i

hela landet.”

Samt: ”Att kunna sköta tätbebyggelsens

avfallstransporter ekonomiskt

och så vettigt som möjligt, borde

kommunen börja ta hand om

organiseringen av avfallstransporterna.”

Och vidare: ”Enligt huvudregeln

borde kommunen organisera mottagning

och lagring, riskfrigörande

och annan likställd behandling av

fastigheternas avfall.”

Principerna motsvarar praktiken i

Europa: avfallsbehandlingen är en

kommunal service, som kommunen

tar hand om för sina invånare.

Saken antogs vara klar och acceptabel

för alla. Men så gick det inte till.

I parlamentsförhandlingen av

lagförslaget föreslogs det av håll,

som var oroade för de små avfallsfirmornas

välstånd, att också så kallad

avtalsbaserad avfallstransport

skall inrymmas i lagen. I dagens

atmosfär, som var full av skräck för

socialisering, var det inte svårt att

acceptera förslaget. Avfallshanteringslagen,

sedan 1994 avfallslagen,

har sedermera fullbordats och

förändrats flera gånger, senast på

sommaren 2007.

Unikt i Europa

Enligt den slutgiltiga avfallshanteringslagen,

som trädde i kraft

1.4.1979, kan avfallstransporterna

organiseras centralt av kommunen

eller avtalsbaserat av kunden själv.

Transport organiserad av kommunen:

kommunen tar hand om

transporten och slutbehandlingen

av avfallet. Transportföretaget/företagen

väljs ut genom anbudsförfarande.

I det avtalsbaserade transportsystemet

gör avfallsproducenten

ett kontrakt direkt med transportföretaget,

som sedan levererar

avfallet till behandling.

Det kommunala systemet med

sitt anbudsförfarande är självklart

billigare för kunden. Detta decentraliserade

transportsystem är unikt

i Europa. Endast Polen har ett likadant

system. I alla andra EU-länder

förstås avfallsbehandlingen entydigt

som offentlig service, som myndig-

heten, kommunen, tar hand om.

I praktiken betydde lagen av

1978 legitimering av den dåvarande

situationen. I enstaka större städer

var det staden, som centralt tog

hand om soptransporterna, medan

i lanskommunerna invånaren själv

kom överens med transportfirman

om transporten till soptipp.

Det var alltså en övervägande

majoritet av kommunerna, som tog

hand om avfallstransporterna

avtalsbaserat. Centralt organiserad

transport har sedermera steg för

steg vunnit terräng. Dagens läge i

Finland är ”fifty-fifty”: en majoritet

av kommunerna sköter transporterna

avtalsbaserat, men flertalet av

invånarna bor i kommuner med

centralt anbudsförfarande.

Marknadskrafterna

kontrollerar allt

Striden om transporterna fortsätter

och har numera spridit till hela

kommunavfallssektorn. Den privata

avfallsbranschen ifrågasätter kommunala

aktörernas rätt att behärska

avfallet och vill få en så stor del

som möjligt av avfallet till marknaden

för businessändamål.

Man strävar efter en situation,

där marknadskrafterna kontrollerar


allt, varav det möjligen kan dras

någon nytta eller som kan dumpas

skattefritt på privata soptippar. Till

de kommunala anläggningarna

lämnas den delen av avfallet, som

man inte mera kan utnyttja.

Utvecklingstendensen är analog

med vad som håller på att hända

t.ex. på telefonområdet i samhället.

Lagförändringen 2007 ”definierade

nogrannare” det hushållsavfall,

som står i kommunernas makt,

samt ”preciserade spelreglerna”. I

själva verket var det fråga om en

operation, där hushållsavfallet från

servicebranschen (butiker, hotell

osv.) flyttades bort från kommunal

regi till den fria marknaden. Den

flyttade mängden uppskattas till

900 000 t/år, dvs. en dryg tredjedel

av hushållsavfallet i Finland.

I motiveringen till lagförändringen

konstateras bland annat följande:

• Avfallsförsörjningskostnaderna

stiger såväl i hushållen som i

servicebranschen.

• Intäkterna från avfallskatten

minskar (självfallet också de

kommunala avfallsorganisationernas

inkomster minskar, men

detta nämns inte.

• Inkomsterna av den privata

avfallsbranschen stiger (detta

upprepas för säkerhetens skull

tre gånger).

• ”De utförda förändringarna har

egentligen inte miljöeffekter”

(trots det faktum, att förändringen

ökar betydligt biltransporterna).

Det är på det här viset man stiftar

miljölagar i Finland idag. Det är

självklart, att det sista påståendet,

“har egentligen inte miljöeffekter”,

låter minst sagt dubiöst. Till exempel,

när Västra Nylands avfallsorganisation

Rosk’n Roll: s verksamhetsområde

av 10 kommuner och 100

000 invånare övergick från avtalsmässiga

till centralt konkurrerade

avfallstransporter, sparades 200

000 årliga transportkilometer och

deras miljöpåverkan.

Både den kommunala och den

privata sidan är missnöjd med lagförändringen.

De privata vill ha mera

makt och de kommunala äntligen

ordning i avfallskaoset i Finland.

Totalrenovering av avfallslagen är i

preparation. En kommission med

representation från alla berörda parter

har börjat sitt arbete, och den nya

renoverade lagen väntas år 2011.

Avfallsförbränning och annan

återvinning

Finlands första avfallsförbränningsanläggning

startade i Byholmen,

Helsingfors år 1961. Följande var

Åbo 1975. Båda anläggningar producerade

fjärrvärme. Snart började

svårigheterna. Rökgasbehandlingen

i Byholmen var undermålig, och

efter massiva medborgarprotester

var man tvungen att stänga anläggningen

1983. Avfallsförbränningen

slutade i Helsingfors, och ordet

”avfallsförbränning” blev en svordom

i Finland.

Den nyare anläggningen i Åbo

däremot fortsatte sin verksamhet

och var upp till 2007 den enda

förbränningsanläggningen för hushållsavfall

i landet.

På grund av detta ”Byholmensyndrom”

följde en tioårig paus,

under vilken förbränning inte ens

kunde nämnas officiellt som en

avfallsbehandlingsmetod i Finland.

Någonting hände dock: i början av

1990-talet började man studera

möjligheten att separera bränsle

från avfallet och använda detta

”returbränsle” (REF) som tillägg i -

främst skogsindustrins, men också

elproducenternas – virvelbäddspannor.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41

Resultaten var uppmuntrande,

och det dröjde inte länge innan

man eldade upp nästan 400 000

t/år REF, framställd främst av

näringslivets bästa avfallssorter, i

industrins och elproducenternas

pannor. Över 30 pannor använde

REF, och de årliga mängderna

varierade mellan några tusen och

flera tio tusen ton per panna.

EU:s avfallsförbränningsdirektiv

2000/76/EC sätter samma hårda

förbrännings- och utsläppskrav på

alla anläggningar, som bränner

avfall. Direktivet trädde i kraft

1.1.2006. Eftersom normala värmekraftverk

inte uppfyller dessa

krav, slutade parallellförbränningen i

Finland nästan totalt. År 2006 eldades

inalles 168 000 t avfall, därav

ca. 120 000 REF och 50 000 t

hushållsavfall.

Parallellförbränning på väg

Nu är parallellförbränningen så

småningom på väg tillbaka. Flera

kraftproducenter, bland annat alla

stora skogsfirmor, har beslutat att

utrusta en del av sina anläggningar

enligt direktivets krav. Parallellförbränningen

väntas nå en nivå av

200 000 – 400 000 t/år. Noteras

bör, att det är främst fråga om avfall


42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Finnerne har længe halset efter sine nordiske naboer, men der er forandring på vej i de 1000 søers land.

från industri och byggverksamhet, i

mindre grad hushåll.

Samtidigt som parallellförbränning

avancerade i 2000-talets

början, vaknade diskussionen om

den egentliga avfallsförbränningen,

dvs. massförbränning i rosterpanna

med effektiv el- och värmeproduktion.

Flera projekt har initierats i landet

de senaste åren. Saken har vållat

hård debatt främst mellan naturskyddsmänniskor

(”Förbränning

minskar människornas villighet att

minska avfall”) och representanter

av avfallsbranschen. Motståndet

från naturskyddarsidan har fördröjt,

men har inte totalt kunnat förhindra

byggandet av förbränningsanläggningar.

Mot slutet av förra året startade

problemavfallbolag Ekokems anläggning

i Riihimäki - den första för samhällsavfall

i över 30 år – och inom

ett år körs igång en annan i Kotka.

Åtskilliga andra projekt är i förberedningsskede.

Det viktigaste av dem är

huvudstadsregionens 300 000-ton

anläggning, vars anbudsförfarande

pågår för tillfället. Inalles kan man

estimera, att Finlands förbränningskapacitet

för avfall kommer att vara

1 – 1.5 miljoner ton om året inom

de närmaste tio åren.

Nuläget och framtidsutsikter

Mängden samhällsavfall i Finland år

2006 var 2 566 000 ton (490

kg/invånare), 3.3 % mera än

2005. Två tredjedelar av den här

mängden härstammade från hushållen.

Av den totala mängden

avfall nyttiggjordes som material

(papper, glas, metall osv.) 839 000

t och som energi 168 000 t, inalles

39 %. 1 504 000 t (61 %) samhällsavfall

deponerades på soptippar.

Finland försöker självfallet att

öka raskt återvinningsgraden och

samtidigt minska deponimängderna

av framför allt det biologiskt

nedbrytbara hushållsavfallet. Regeringen

offentliggjorde nyligen,

10.4.2008, sin riksomfattande

avfallsplan fram till år 2016. Enligt

Procentfördelningen i planen är följande:

Behandlingsmetod Andel, %

2006 2016

planen kommer mängden samhällsavfall

2016 vara ungefär densamma

som 2006. ”I fråga om kommunalt

avfall är målet i framtiden

att återvinna 50 % som material,

förbränna och återvinna som energi

30 % och deponera högst 20 %

av avfallet på avstjälpningsplatser.”

Som ses, år förändringen i materialåtervinningen

inte särskilt stor. En

orsak därtill är det faktum, att materialåtervinningen

i Finland fungerar

tämligen bra idag. Till exempel pappersåtervinningsgraden

är en av de

högsta i världen. I den produktansvarsbaserade

återvinningen (förpackningar,

papper, el- och elektronikskrot,

bildäck, skrotbilar) är samarbetet

mellan av de kommunala

och privata aktörerna smidig.

Kompostering & rötning 7 20

Materialåtervinning 25 30

Förbränning 9 30

Deponering 59 20

Totalt 100 100

Vad förbränning och deponering

beträffar, är målet blygsamt. EU: s

deponeringskrav kommer nog att

uppfyllas, men Finland släpar 10 –

20 år efter de andra nordiska länderna.

I Danmark och Sverige har

deponering av biologiskt nedbrytbart

avfall varit förbjudet i åtskilliga

år, och i Norge skall deponeringsförbudet

träda i kraft år 2009. Men

Finland kommer, förändringen har

börjat!


- din professionelle rådgivning, når

der skal etableres nye strukturer

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning

inden for følgende hovedområder

· omstruktureringer af forsyningsområdet

· fusion af virksomheder

· udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller

· etablering af selskaber

· bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde

· effektivisering

· køb og salg af forsynings-

og entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er

Niels Juul Jensen

Tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen,

adm. direktør i Københavns Kommune

og i Københavns Energi

samt direktør i DONG

Per Johansen

tidligere økonomidirektør i

Elkraftselskaberne

og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os

- vi har prøvet det før !

På gensyn på RenoSam årsmødet i Grenå

den 22. maj 2008 eller kontakt os

tlf. +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk


44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Et nyt affaldsdirektiv –

måske allerede til sommer

Der arbejdes i disse dage

ihærdigt i Bruxelles på at

opnå enighed mellem

Rådet og Parlamentet om

det nye Affaldsdirektiv.

/ Af Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen,

Jord & Affald

Kommissionen fremlagde et forslag

til revideret Affaldsdirektiv i december

2005. Europa-Parlamentets 1.

læsning af direktivet startede med

622 ændringsforslag, som heldigvis

blev reduceret til 120 ændringer,

der blev stemt igennem i plenum

den 13. februar 2007. I juni 2007

var det så Rådets tur til at behandle

direktivet. Det lykkedes det tyske

formandskab at få de 27 lande til

at vedtage den såkaldte ”fælles

holdning” om Affaldsdirektivet på

Rådsmødet, uden at noget medlemsland

stemte imod. Efter en

juridisk og sproglig gennemgang af

direktivet i løbet af efteråret 2007

var 1. læsning hermed færdig.

Rådets fælles holdning

Med Rådets fælles holdning skete

der en lang række ændringer af dét

Affaldsdirektiv, som Kommissionen

havde foreslået. Jeg vil blot nævne

de vigtigste i det følgende:

1. Definitionen af nyttiggørelse

ændres således, at ”hovedresultatet”

af en nyttiggørelsesoperation

skal være erstatning af

andre materialer i anlægget

eller i samfundet generelt

2. En ny artikel om bi-produkter,

der angiver kravene for, at der

er tale om bi-produkter og dermed

ikke affald. Desuden fastlægges

komité-procedure til

fastlæggelse af yderligere krav

3. Artiklen om ”hvornår affald

ophører med at være affald” er

udbygget med flere kriterier og

med tekst om, hvad medlemslandene

kan gøre, hvis der ikke

er fastsat EU-kriterier for

”affaldsfasens ophør”

4. En ny artikel om producentansvar,

der indebærer, at medlemslandene

”kan” indføre producentansvar

på nye områder

5. En ny artikel om et affaldshierarki

med 5 niveauer. Afvigelser

fra affaldshierarkiet skal kunne

begrundes med livscyklustænkning

6. En mulighed for at begrænse

import af affald til forbrænding,

hvis nationalt affald dermed

skal bortskaffes eller skal

behandles på en måde, der

ikke er i overensstemmelse

med nationale affaldsplaner.

Dette var det største stridspunkt

på Rådsmødet

7. Som udgangspunkt et forbud

mod at sammenblande farligt

affald, men med kriterier for,

hvornår medlemslandene kan

tillade at der afviges fra dette

forbud

8. Krav om separat indsamling af

spildolie og behandling i overensstemmelse

med affaldshierarkiet

samt mulighed for nationalt

at begrænse eksport af

spildolie til forbrænding, hvis

der er et nationalt krav om

regenerering

9. En ny artikel om muligheden

for regler i medlemslandene

om separat indsamling og

behandling af bioaffald og om

produkter fremstillet af bioaffald.

Desuden pålægges Kommissionen

at fremlægge et

direktivforslag herom

10. En præcisering af, hvilke forhold

om fastlæggelse af tekniske

minimumsstandarder for godkendelsespligtigaffaldsbehand-

Om beslutningsprocedurer

i EU

Fælles beslutningsprocedure

indebærer, at Kommissionen

fremlægger forslag om nye

regler, som skal vedtages af

både Rådet og Parlamentet i 2

behandlinger (læsninger).

Komité-proceduren, der

anvendes i direktivet, indebærer,

at Kommissionen fremlægger

forslag om ændring af

ikke-væsentlige bestemmelser

i direktivet, som forhandles i

en embedsmandskomité. Forslaget

skal forelægges Parlamentet

og Rådet, der i visse

tilfælde kan modsætte sig

Kommissionens forslag.

ling der kan besluttes i komitéprocedure

11. Bestemmelserne om affaldsplanlægning

gøres mindre forpligtende

12. Reglerne om programmer for

affaldsforebyggelse gøres mindre

forpligtende, idet bl.a. kravet

om etablering af nationale

målsætninger og indikatorer er

bortfaldet


13. En ny artikel om håndhævelse

og sanktioner, men uden konkrete

bestemmelser

Det var punkt 6, der var genstand

for den største uenighed mellem

medlemslandene, og som var af

afgørende betydning for Danmarks

tilslutning til Affaldsdirektivet. Men

det lykkedes altså det tyske formandskab

at strikke et kompromis

sammen, som kunne støttes af de

fleste lande, og som der ikke var

nogen lande, der stemte imod. Det

må dog anses for at være et

skrøbeligt kompromis, og diskussionen

om import af affald til forbrænding

skal helst ikke åbnes igen

under 2. læsning.

Ændringsforslag fra Europa-

Parlamentets miljøgruppe

Parlamentets miljøgruppe har nu

stemt om Affaldsdirektivet den 8.

april 2008. Det resulterede i 80

ændringsforslag til Rådets fælles

holdning.

Det er værd at bemærke, at der

kun er to små ændringsforslag, der

vedrører import af affald til forbrænding,

og som dermed rører ved

”det skrøbelige kompromis”, som

blev indgået ved Rådets 1. læsning.

Til gengæld kræver Parlamentet,

at der i Affaldsdirektivet indsættes

målsætninger om stabilisering af

affaldsmængderne i 2012 og målsætninger

om 50% genanvendelse

af husholdningsaffald og 70% genanvendelse

af fremstillings- og

industriaffald samt bygge- og

anlægsaffald i 2020.

Desuden er der ændringsforslag fra

Parlamentet om følgende andre

væsentlige emner:

1. Definitionen af nyttiggørelse

skærpes ved angivelse af flere

kriterier, og definitionen af genanvendelse

gøres mere præcis

2. Naturlige sedimenter undtages

fra direktivets anvendelsesområde

3. Affaldshierarkiet ændres fra

”vejledende princip” til ”generel

regel”, og hierarkiet flyttes længere

frem i direktivet

4. Artiklen om bi-produkter slettes

5. Krav om fælles beslutningsprocedure

for ”hvornår affald

ophører med at være affald” i

stedet for komité-procedure

6. Artiklen om producentansvar

ændres til, at landene ”skal”

indføre producentansvar, og der

er krav om, at Kommissionen

foretager vurdering af hensigtsmæssigheden

af at indføre producentansvar

på nye områder

7. Krav om separat indsamling af

en række konkrete affaldsfraktioner

inden 2015, f.eks. indsamling

af bio-affald

8. Krav om fælles beslutningsprocedure

for ændringer i direktivets

bilag I og II om bortskaffelsesog

nyttiggørelsesoperationer

En del af disse ændringsforslag falder

helt i tråd med Danmarks hold-

ning til Affaldsdirektivet, og vi ser

derfor gerne, at de indgår i det

endelige Affaldsdirektiv. Men herom

er der ikke enighed mellem

alle medlemslandene i Rådet. Der

er dog også ændringsforslag, som

er alt for detaljerede til, at de bør

indgå i et EU-direktiv. Medlemslandene

bør have mulighed for selv at

bestemme, hvorledes de indretter

affaldssystemerne, så de tilpasses

de forskellige forhold i de forskellige

lande.

Et eksempel på dette er, at Danmark

ikke ønsker EU-krav om separat

indsamling af organisk dagrenovation

til genanvendelse. Vi har

foretaget en omfattende analyse af

fordele og ulemper ved henholdsvis

genanvendelse ved bioforgasning

eller forbrænding af den organiske

del af dagrenovationen.

Resultatet af vurderingerne er, at

der samlet set ikke er nogen miljømæssige

argumenter for at genanvende

frem for at forbrænde det

organiske affald, og vurderingen

viste ret store ekstra omkostninger

ved særskilt indsamling af den

organiske del af affaldet til bioforgasning.

På baggrund af denne

undersøgelse har vi i Danmark

besluttet ikke at pålægge kommunerne

at sikre genanvendelse af

den organiske del af dagrenovationen.

Derfor er Danmark ikke positivt

indstillet overfor forslag om en høj

målsætning for genanvendelse af

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 45

husholdningsaffald, og heller ikke

overfor krav om separat indsamling

af bioaffald fra husholdninger.

Kompromis under 2. læsning?

Der er kontakter mellem det slovenske

formandskab for Rådet og

ordføreren Caroline Jackson fra Parlamentet,

og det ser ud til, at man

er enige om at forsøge at opnå

kompromis om Affaldsdirektivet

under 2. læsning. Hermed kan

man eventuelt slippe for forligsproceduren,

der ville følge efter en

uenighed i 2. læsning.

Hvorvidt det lykkes at opnå et

kompromis mellem Rådet og Parlamentet

kan jeg selvfølgelig ikke

vide. Men der er da opbakning fra

mange lande til nogle af ændringerne,

mens andre ændringsforslag

imidlertid afvises blankt. Og jeg kan

da sige, at der arbejdes seriøst i

Rådets arbejdsgruppe på at udarbejde

kompromisforslag til en række

af Parlamentets ændringsforslag.

Men de nærmere forhandlingsstrategiske

overvejelser, kan jeg jo ikke

afsløre her midt i forhandlingsforløbet.

Hvis det lykkes at opnå et kompromis,

kan først Parlamentets

plenarforsamling og derefter miljøministrene

i Rådet markere deres

enighed i juni 2008 – således at vi

kender indholdet af det nye

Affaldsdirektiv allerede til sommer.

Det bliver spændende at se, om

det lykkes.


46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Municipal Waste Europe

- Et nyt nordisk samarbejde for kommunal

affaldshåndtering i Europa

RenoSam har sammen med

sine nordiske søsterselskaber

indført et nyt affaldssamarbejde,

som på sigt

skal påvirke hele EU.

/ Af Gunnel Klingberg, juridisk rådgiver i Avfall Sverige

og kommende leder af Municipal Waste Europe

Under många år har de nordiska

kommunala avfallsorganisationerna

samarbetat i flera frågor. RenoSam

har nu tillsammans med Avfall Norge,

Finska Avfallsverksföreningen,

Avfall Sverige och kommunerna på

Island bestämt sig för att samarbeta

genom ett särskilt nätverk med syfte

att påverka den Europeiska Unionen.

Namnet blir Municipal Waste

Europe.

Det finns behov av ytterligare

närvaro och möjlighet till påverkan,

framför allt i frågor som berör kommunernas

ansvar och roller i avfalls-

och annan lagstiftning. Det inkluderar

både att planera, att genomföra

och att bedriva insamling,

behandling och andra avfallsoperationer.

De fem nordiska föreningarna

har kommunala medlemmar och

sätter kommunalt ansvar för avfallshantering

främst. Nätverket kommer

framför allt uppmärksamma

behovet av sammanhållen planering

med målsättningen att säkerställa

långsiktig hållbar avfallshantering

och tillgången till den infrastruktur

som behövs för att klara

hälsa, miljö och säkerhet. Kommunerna

är mest lämpade för den

uppgiften och medlemsorganisationerna

har många goda exempel att

visa upp.

Nätverket har fått namnet Municipal

Waste Europe - promoting

public responsibility for waste.

Nätverket har satt upp en hemsida

under namnet www.municipalwaste.eu.

Där kommer där mer

information europeiska aktiviteter

som påverkar kommunal avfallshantering.

Mer bevakning av EU-frågor

Samarbetet kommer att utveckla

de fem föreningarna och ge en

mer koncentrerad bevakning av

EU-frågorna. Utvecklingen av lagstiftningen

går fort och det mesta

har sitt ursprung från den europeiska

unionen. Det blir allt mer viktigt

att kunna bevaka och påverka

händelseförloppet så tidigt som

möjligt. Det är av strategisk betydelse

att förstärka bevakningen och

kompetensen för att tillvarata kommunmedlemmarnas

intressen. EUutredningar

och beslut påverkar

kommunerna allt mer.

Arbetslistan för nätverket innehåller

framför allt miljöområdet och

särskilt avfallstekniken men även

frågor om samarbetsformer, kommunal

utveckling, upphandling,

ekonomiska styrmedel med mera.

Flera av föreningarna har redan

ett omfattande engagemang i olika

europeiska avfallsorganisationer

som FEAD, Cewep och ECN. Dessa

har däremot inte något specifikt

kommunalperspektiv. Det finns

dessutom samarbete med kommunala

organisationer som ACN,

CEMR och CEEP vilka inte har

någon speciell uppmärksamhet på

avfallsområdet. Föreningarnas

engagemang in dessa organisationer

kommer inte att minskas utan

istället kompletteras och utökas

genom nätverket Municipal Waste

Europe

Stor erfarenhet med

avfallshantering

Nätverket Municipal Waste Europe

startar upp 1 juni 2008 och kom-

mer inledningsvis som ett projekt

för en period av tre år. Deltagarna i

nätverket utesluter inte att andra

länders organisationer efterhand

ansluter sig och det finns redan visst

intresse. Uppdraget att leda

nätverket har getts till Gunnel Klingberg,

idag juridisk rådgivare på

Avfall Sverige.

- Jag har jobbat på Avfall Sverige

i nio år. Det är ett arbete som innebär

väldigt mycket kontakter med

kommuner, ingenjörer, politiker, forskare

och alla andra intresserade av

avfall. Jag har hela tiden varit engagerad

i EU-bevakningen och också

varit vice ordförande i FEADs

arbetsgrupp för juridiska frågor

2003-2007. Mitt arbete har omfattat

svensk och europeisk miljö- och

avfallslagstiftning, offentlig

upphandling, lokala föreskrifter för

avfallshantering, kommunala taxor

och avgifter med mera. Jag har hållt

många föredrag och utbildningstillfällen

under åren, även i Norden

och i övriga Europa. Det svåraste

kommer ändå att bli att lämna den

dagliga kontakten med kommunerna

och deras anställda där många

har blivit nära vänner.

– Samtidigt är jag både hedrad

och glad över att ha fått förtroendet


att bygga upp och leda det här nya

nätverket. Jag hoppas mina erfarenheter

om hur svensk och nordisk

avfallshantering fungerar ska vara

till stor hjälp för att till EU förmedla

nätverkets ståndpunkter i olika

frågor, säger Gunnel Klingberg,

ansvarig chef för det nya nätverket

med den imponerande titeln

Secretary General.

Hon lånas ut av Avfall Sverige till

projektet under den inledande projekttiden

på drygt tre år men sitter

kvar på Avfall Sveriges kontor tills

vidare.

- Det kommer att bli mycket planeringsarbete

i början och då är

det bra att ha en inarbetad plats att

jobba på. Vi försöker däremot hitta

ett kontor i Bryssel för framtiden,

förhoppningsvis i samarbete med

någon av de befintliga organisationerna.

Jag kommer resa mycket i

början för att lära känna nätverksorganisationerna

och deras medlemmar

bättre. Det blir ett ganska

rörligt liv i kappsäck en tid framöver.

Men det trivs jag bra med.

Gunnel har en lång erfarenhet

som miljöjurist med särskild inriktning

på avfallshantering.

- Innan jag började på Avfall

Sverige var jag jurist på ett tekniskt

konsultbolag som främst arbetade

med stora infrastrukturprojekt.

Arbetet avsåg främst miljölagstiftning

men också offentlig upphandling,

entreprenadrätt och kvalitetsarbete.

Jag har en grundläggande

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

teknisk utbildning som drifttekniker

men jag blev inte kvar inom den

praktiska tekniken så länge. Som

jurist har jag alltid varit inriktad på

teknik och miljö men har också

arbetat i domstol, på fängelse, som

barnflicka, scoutledare och kanotlärare.

Alla uppgifter kan på olika

sätt sägas ha gett mig erfarenheter

nyttiga för nätverket Municpal

Waste Europe.


48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Producentansvar –

vejen til ’grønt’ design?

Producentansvar er et relativt

nyt virkemiddel i en

dansk sammenhæng, som

er gennemført efter krav

fra EU. Ét af målene med

producentansvar er, at det

skal bidrage til udvikling af

mindre miljøbelastende

produkter, men incitamenterne

hertil mangler i lovgivningen.

/ Af Birgitte Egelund Olsen, professor og studieleder

for Master i Miljø- og Energiret, Handelshøjskolen,

Aarhus Universitet

Et grundlæggende element i strategien

om en produktorienteret miljøindsats

er, at alle økonomiske

aktører i et produkts livscyklus, herunder

producenter, importører,

distributører og forbrugere, hver

især skal bære deres del af det miljømæssige

ansvar.

Erfaringer viser dog, at et delt

ansvar ofte ender som ingens

ansvar. Da det er producenten, der

tager de afgørende beslutninger i

relation til et givent produkts senere

håndtering som affald, såsom

design og sammensætning, har

man valgt at stille særlige krav til

producenternes ansvar.

Hvad er producentansvar?

Begrebet producentansvar anvendes

ikke entydigt - hverken internationalt,

i EU’s eller i den danske lovgivning.

Typisk vedrører producentansvaret

en forpligtelse for producenter

og importører til at tage

udtjente produkter og varer tilbage,

sørge for affaldsbehandlingen af

dem, herunder genindvinding, samt

sikre at de pågældende produkter -

i hele deres livscyklus - belaster

miljøet mindst muligt.

Det er et element i producentansvaret,

at det skal skabe incitament

til udvikling, produktion og

markedsføring af miljøvenlige produkter.

Den direkte sammenhæng

mellem affaldshåndteringsdelen

(downstream) og designdelen

(upstream) er det element, som

adskiller producentansvaret fra de

mere velkendte tilbagetagningsordninger,

hvor fokus alene er rettet

mod affaldshåndteringsdelen.

Der tales derfor også om et ’udvidet

producentansvar’ (extended

producer responsibility).

Producentansvaret bidrager til at

sikre en gennemførelse af forurener

betaler-princippet, også i relation

til en produktregulering, hvor

den egentlige forurener kan være

vanskelig at udpege. Producentansvaret

er som virkemiddel gennemført

i en række af EU’s produktrela-

terede affaldsdirektiver, herunder

særligt batteridirektivet, WEEE-direktivet

samt direktivet om udrangerede

køretøjer. Det vil endvidere indgå

som et grundlæggende princip i

det kommende affaldsrammedirektiv.

Hvad indebærer et

producentansvar?

Producentansvaret kommet tydeligst

til udtryk i batteridirektivet og i

WEEE-direktivet. Begge direktiver

afspejler, at der i producentansvaret

indgår flere former for ansvar.

For det første fastslår direktiverne

et ansvar for varetagelsen af

den fysiske håndtering af udtjente

produkter. Det vil i relation til WEEE

og batteriaffald sige, at producenterne

skal forestå indsamling, tilbagetagning,

behandling og genvinding

af de udtjente produkter - eller

at de har initiativforpligtelsen til at

sikre, at disse opgaver varetages af

tredjemand. Indsamling skal ske fra

”let tilgængelige indsamlingssteder

i slutbrugernes nærhed”, hvilket i

den danske implementering

udlægges forskelligt, alt efter om

der er tale om batterier eller WEEE.

Der er for det andet tale om et

økonomisk ansvar for alle omkostninger

forbundet med indsamling

og behandling af udtjente batterier

og WEEE. I relation til udtjente bat-

terier betyder det, at producenterne

skal finansiere alt, herunder også

den indsamling som kommunerne

i de danske ordninger foretager

ude ved hver enkelt slutbruger. Det

økonomiske ansvar for eventuelle

offentlige oplysningskampagner om

indsamling, behandling og genindvinding

påhviler ligeledes producenterne.

I det udvidede producentansvar

indgår endvidere en forpligtelse for

producenten til at sikre, at der i alle

led af et produkts livscyklus foreligger

tilstrækkelig information om

produktets potentielle miljømæssige

påvirkninger. Den tredje form for

ansvar kan også udledes af EUdirektiverne,

dog i en udgave hvor

oplysningspligten er begrænset til

alene at omfatte affaldshåndteringsdelen.

Pligten til at tilvejebringe informationer

påhviler efter direktiverne

ikke blot producenterne, men kan

pålægges en bredere kreds, herunder

også behandlingsvirksomhederne.

Der er endvidere alene tale om

oplysninger rettet mod slutbrugerne

– og dermed ikke andre aktører

i et produkts livscyklus.

Det sidste led i det udvidede

producentansvar er producenternes

pligt til at sikre, at produkterne i

mindst muligt omfang belaster miljøet,

og at miljøhensyn indgår i pro-


ducenternes beslutninger vedrørende

design, udformning, anvendelse

af materialer, produktets sammensætning

mv.

EU’s producentansvarsdirektiver

tilskynder, at de overordnede miljøpræstationer

forbedres, men

indeholder ikke klart formulerede

incitamenter til at sikre ’grønnere’

produkter, der i hele deres livscyklus

er de mest miljøvenlige. Den

faktiske gennemførelse af producentansvaret

skaber således ikke et

incitament for producenten til at

markedsføre produkter, hvor miljøhensyn

er tænkt ind i hele produktkæden.

Hvorfor skaber det ikke mere

miljøvenlige produkter?

Er det manglende incitament til

grønt design en mangel i gennemførelsen

af producentansvaret, eller

er manglen en integreret del af virkemidlet?

En gennemførelse af producentansvaret

vil kunne føre til en minimering

af affaldshåndteringsomkostningerne.

De reducerede

omkostninger kan for eksempel

opnås ved valg af råvarer og konstruktionsprincipper,

der letter

affaldsbehandlingen. Men de vil

også kunne være en konsekvens af

lavere behandlingspriser, enten på

grund af mere effektive behandlingsanlæg

eller via udbud og kontrakter,

der sikrer lavere behandlingspriser.

Der vil derimod sjældent

være incitament til at udvikle

mere miljøvenlige produkter. En del

af baggrunden herfor ligger i den

praktiske gennemførelse af virkemidlet.

Et producentansvar kan gennemføres

enten som et individuelt

ansvar, et kollektivt ansvar eller

som kombinationer heraf. Det individuelle

ansvar vil stille krav om

flerstrengede indsamlingssystemer,

hvilket er særdeles vanskeligt at

indføre i praksis, hvor der er tale

om mange producenter og mange

forskellige typer af produkter.

Det forudsættes derfor også i de

danske gennemførelsesregler, at

der etableres kollektive ordninger -

hvilket også er sket, for så vidt

angår WEEE og udrangerede køretøjer.

Med det kollektive ansvar

reduceres imidlertid incitamentet til

at udvikle, fremstille og markedsføre

produkter, der er mere miljøvenlige.

Det vil således være forkert

at tro, at producentansvaret i

sin nuværende gennemførelse

uden videre vil føre til grønnere

produkter. For at opnå det mål bør

der fokuseres på andre supplerende

virkemidler.

Få styr på producentansvaret

og anden miljøregulering

Den komplicerede miljølovgivning,

som består af traditionel lovgivning,

Smedeholm 8 | 2730 Herlev | Tlf. +454494 6768 | Fax. +45 4494 6778 | www.danskstaalfundering.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

Dansk Stålfundering beskæftiger sig med fastgørelse af byrumsinventar ved brug af jordankre.

Jordankre er stålfundamenter, der tilpasses alle typer uderumsinventar. Montering sker helt uden opgravning,

hvorfor reetablering er minimal. Det er muligt at fastgøre produkter hele året – uanset vejrforhold!

Ved brug af stålfundamenter opnår man store besparelser, både tidsmæssigt og økonomisk. Samtidig sikres

uderumsmøblerne mod tyveri og vandalisme på en måde som ikke er set før.

Vi har en landsdækkende salgs- og montageafdeling.

Se mere om vores produktsortiment på www.danskstaalfundering.dk

Kontakt os og få et tilbud på stålfundamenter - med eller uden montage!

aftaleløsninger og mere markedsbaseret

styring, stiller meget høje

krav til kvalifikationerne - både i

den offentlige og i den private sektor.

Der tilbydes i dag efter- og

videreuddannelse på universiteterne

i sådanne komplicerede reguleringer

og deres betydning for den

førte miljøpolitik og for virksomhedernes

konkurrencesituation.

Masteruddannelsen i Miljø- og

Energiret er et deltidsstudium, der

udbydes i et samarbejde mellem

Aarhus Universitet, Københavns

Universitet og Syddansk Universitet.

Der er tale om en forskningsbaseret

juridisk uddannelse i miljø- og

energiregulering, hvor de studerende

får en grundig indsigt både i

dansk, EU- og international regulering

samt i miljøøkonomi og -politik.

Der optages nye studerende til studiestart

i september (se

www.meel.dk). Ansøgningsfristen er

2. juni 2008.

Pullerter Cykelstativer Spærrebomme Bænke Skraldespande Stålfundament

SK30 VF


50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hvad gør vi med

batterierne?

Hvad skal der gøres, når

batteri-direktivet træder i

kraft, og producenterne får

ansvaret for genanvendelsen

af batterier? Batteri-

Foreningen vil sætte miljøbeskyttelsen

i højsædet og

giver her sit bud på forskellige

behandlingsmetoder.

/ Af direktør Frederik Madsen, BatteriForeningen

De fleste mennesker går ind for at

genanvende batterier, så vidt det er

muligt, fordi de ønsker at skåne

miljøet. Det samme gælder naturligvis

BatteriForeningen, der

repræsenterer danske importører af

batterier, og som engageret er gået

ind i spørgsmålet om implementeringen

af det nye EU-direktiv i Danmark.

Dette direktiv foreskriver producentansvar

i forhold til genanvendelse

af batterier, og derfor er

det interessant at se på, hvilke

modeller der findes for genanvendelse.

Batterierne skulle gerne genanvendes, så det skåner miljøet. Også når producenterne

overtager ansvaret.

BatteriForeningen ser naturligvis

helst, at de batterier, der bruges og

sendes til genanvendelse i Danmark,

genanvendes så skånsomt

som muligt i forhold til miljøet.

Både således at selve processen

tager hensyn til miljøet, og så slutprodukterne

faktisk er brugbare og

kan indgå i produktionen af andre

ting, hvilket betyder, at man i andre

sammenhænge kan spare på energien.

Den dedikerede proces

Der findes tre modeller for genanvendelse

af batterier.

Den dedikerede model går ud

på, at de anlæg, der står for genanvendelsen,

er specielt designede til

genanvendelse af enten helt specifikke

typer af batterier - for eksempel

NiCd (nikkelcadmiumbatterier)

- eller en blanding af flere forskellige

batterier. Modellen bliver mest

brugt til at genanvende blandede

eller delvist sorterede batterier, og

metoden rummer både fordele og

ulemper.

Det er praktisk, at der er mulighed

for genanvendelse af flere

slags batterier samtidig, så der kan

spares penge på sorteringsprocessen.

Der er dog også risiko for problemer

med eksempelvis genanvendelse

og kontrol af kviksølv. For

når man på grund af manglende

sortering ikke ved, hvilke batterier

der faktisk indeholder kviksølv, er

man nødt til at behandle alle batterierne,

som om de indeholder dette

farlige metal, hvilket fordyrer

genanvendelsesprocessen.

Desuden, igen på baggrund af

den manglende eller delvise sortering,

kan der ske det, at slutprodukterne

ikke er af specielt god kvalitet,

hvilket betyder, at markedsværdien

for produkterne ikke er særlig høj.

Hovedtrækkene i denne proces

er, at batterierne varmes op til mellem

450 og 700 celsius, således at

vand og kviksølv fordamper, og de

organiske komponenter, for eksempel

plastik, bliver brændt. De opståede

gasser bliver derefter hurtigt

kølet ned, så man undgår, at der

opstår dioxin, og kviksølvet destilleres

og sælges senere. Derefter smeltes


metal-komponenterne ned, således

at zink og jern-mangan udkrystalliseres.

Det vand, der er blevet brugt til

at udvaske kviksølv mv., bliver derefter

renset, så det kun er det rensede

vand, der lukkes ud i kloakken.

Som et eksempel på et firma,

der anvender denne metode kan

nævnes Batrec i Schweiz.

Den hydrometallurgiske eller

våd-kemiske proces.

En anden mulig genanvendelsesmodel

er den våd-kemiske proces.

Den sigter efter, at kvaliteten af de

produkter, der kommer ud af processen,

er højere end ved brug af

eksempelvis den dedikerede

model. Produkterne bliver derefter

forfinet eller brugt i anden industri.

Netop fordi man sigter efter, at

kvaliteten og dermed markedsværdien

af produkterne skal være høj,

er processen omkostningsfuld og

kræver store investeringer. Da man

begyndte at bruge denne proces,

blev omkostningerne yderligere forhøjet

af, at der ikke skete nogen

sortering af batterierne, men i dag

har man udviklet teknologi, der

muliggør en vis sortering, inden

processen igangsættes.

Processen sigter hovedsageligt

mod tre kategorier af batterier,

nemlig alkaline, zink-kulstof batterier

og zink-luft batterier. Hovedtrækkene

i processen er, at batterierne

efter sortering strimles, og plastik,

papir samt metal fjernes og sendes

separat videre til henholdsvis forbrænding

og salg.

Resterne, hvilket hovedsageligt

er zink, manganoxid og kul, udvaskes,

hvorved zinken opløses, og

det kviksølv, der er indeholdt i zinken,

tappes af og sendes til specialiseret

behandling. Zinken køles af,

og det materiale, der kommer ud

af dette, har et meget højt indhold

af zink og kan bruges i male-industrien.

Det resterende materiale består

nu mest af mangan- og carbonoxider

og hydroxider - hvilket

opløses i svovlsyre - samt brintoverilte.

Urenheder bliver fjernet, og det

hele bliver filtreret, hvorved kulstoffet

fjernes, og der er mangansulfat

tilbage. Dette tilsættes natriumcarbonat

og ender som carbonmangan,

som sælges.

Den pyrometallurgiske

proces.

Den pyrometallurgiske model bruges

af metalindustrien, som i forvejen

genanvender mange andre ting,

blandt andet småt metalaffald og

beholdere fra drikkevarer. Processen

sker i det, der kaldes EAF, Electric

Arc Furnace, og disse er i forvejen

underlagt streng miljøkontrol i

forhold til emissioner i atmosfæren,

biprodukter samt arbejdsmiljø.

Der er blevet foretaget undersøgelser,

som viser, at hvis man

lader disse EAF’s genanvende batterier

samtidig med, hvad de ellers

genanvender, vil dette ikke påvirke

miljøet i nogen negativ retning, så

længe der kun tilsættes 1-3 pro-

cent batterier i forhold til vægten af

affaldet. Det påvirker desuden heller

ikke produkternes kvalitet, at

batterierne tilsættes. Slutprodukterne

er af god kvalitet og kan anvendes

i andre industrier.

Ved brug af denne metode sorteres

batterierne, hvilket medvirker

til bedre genanvendelse. Zink-carbon

og alkaline-batterier passer ret

godt til de allerede eksisterende

genanvendelsesmuligheder i

EAF’erne. Det hele varmes op,

hvorefter stålet i batterierne smeltes

og overføres til metalprodukterne,

og selvom batterierne indeholder

små mængder af nikkel, tin og

kobber, har det ikke nogen betydning,

så længe indholdet af kobber

ikke overstiger en hvis grænse, idet

der så bliver problemer med stålets

kvalitet.

Kulstoffet i batterierne bliver

enten brændt eller oxideret, og

mangandioxiden bliver opløst i de

slagger, der er et af slutprodukterne.

Zinken fordamper og indholdet

af zink-oxid i det forbrændingsstøv,

der altid er tilbage, forhøjes. Dette

støv er mere værdifuldt, jo højere

indholdet af zink er, og derfor er

det kun en fordel for økonomien i

genanvendelsen, at batterierne

genanvendes sammen med det

andet affald.

Miljøet

Som det ses, er der flere forskellige

muligheder for at genanvende batterier,

men som nævnt kræver det,

at batterierne indsamles, før de

genanvendes. Her har kommunerne

i Danmark indtil nu været

ansvarlige for indsamlingen, hvilket

efter Batteriforeningens mening bør

fortsætte på denne måde.

I forhold til genanvendelse af

batterier er der som vist flere

modeller at vælge imellem og

både fordele og ulemper ved dem

alle. Men jo mere teknologien

udvikles, jo større mulighed vil der

være for at genanvende batterier

på den mest hensigtsmæssige

måde i forhold til miljøet, og det

bør også være målet, når producentansvaret

træder i kraft.

Storbyer

byder

sig til

Klimaindsats 1:1 hedder de 6

største danske byers tilbud til

delegerede, gæster og journalister

før, under og efter klimatopmødet.

Byerne vil synliggøre

deres kollektive løsninger på

klimaproblemerne, fremgår det

af den kommunikationsstrategi,

Tankegang har udarbejdet i tæt

dialog med Københavns, Århus,

Odense, Aalborg, Esbjerg og

Randers Kommuner.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

STRATEGI

Vanebrydende visuel kommunikation


52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Elektronikskrot – år 2

efter producentansvaret

trådte i kraft

Der er nu gået to år, siden

producenterne overtog

ansvaret for elektronikskrotten.

I denne artikel

beskrives, hvordan elektronikskrotten

i dag indsamles

af kommuner og affaldsselskaber,

og hvordan producenterne

efterfølgende sørger

for behandlingen.

/ Af Henrik Jacobsen, Elretur, og

Niels Remtoft, RenoSam

Kommuner og affaldsselskaberne

har i dag ansvaret for at indsamle

elektronikskrot (WEEE) fra borgerne.

Når WEEE’en er indsamlet, er

det producenternes ansvar at hente

WEEE’en hos kommunerne/affaldsselskaberne

og bringe det til den

miljømæssigt korrekt behandling,

som er beskrevet i den danske lovgivning.

Før producentansvaret trådte i

kraft den 1. april 2006, havde kommunerne

og affaldsselskaber det

fulde ansvar for håndteringen af

WEEE. Det vil sige, at de stod for

indsamlingen og sorteringen og var

ansvarlige for, at WEEE fik en miljømæssig

behandling.

I denne artikel er der fokus på

faktuelt at beskrive indsamlingen

og den efterfølgende håndtering af

WEEE, som den ser ud efter producentansvarets

ikrafttrædelse. I artiklen

”WEEE – hvordan styrker vi rollefordelingen”,

er der sat fokus på

de snitfladeproblemstillinger mellem

producenter og

kommuner/affaldsselskaber, som

parterne arbejder på at løse for at

gøre systemet bedre.

Kommuner og

affaldsselskabernes rolle

Kommunerne og affaldsselskaber

skal gøre det nemt for borgerne at

komme af med deres WEEE. Det

skal de gøre ved at lave indsamlingsordninger

for WEEE fra husholdninger.

De skal endvidere sikre,

at WEEE sorteres i følgende fem

fraktioner, inden det overdrages til

producenterne:

• Store husholdningsapparater

• Små husholdningsapparater

m.m.

• IT- og teleudstyr

• Forbrugerudstyr

• Lyskilder

Opgaven skal løses ved at etablere

indsamlingssteder, hvor borgerne

kan aflevere deres WEEE. Butikker

og forhandlere, der modtager

WEEE fra borgerne i forbindelse

med salg af nye produkter, kan

også i et vist omfang aflevere WEEE

på indsamlingsstederne.

Hvordan?

Et af formålene med at kommuner

og affaldsselskaber fortsat indsamler

WEEE er, at systemet var velfungerende

og kendt af borgerne. Borgerne

har derfor ikke mærket

nogen nævneværdig forandring,

efter at producenterne overtog

ansvaret for håndteringen af WEEE.

De eneste reelle ændringer er, at

de skal sortere WEEE i andre fraktioner,

og indsamlingsmateriellet ser

måske lidt anderledes ud.

Borgerne kan aflevere deres

WEEE til de (fælles)kommunale

indsamlingssteder. Det er genbrugspladser,

containerpladser,

genbrugsstationer, miljøstationer i

større boligkarreer eller lignende.

Sådanne ordninger kan suppleres

med fx storskraldsordninger, hvor

man på faste dage henter WEEE,

sammen med andet affald, helt

ude på de enkelte matrikler.

Borgerne betaler for indsamlingen

af WEEE via deres normale

affaldsgebyr, som også dækker de

øvrige ordninger, de benytter (dagrenovation,

genbrugsplads, glas,

papir, storskrald, farligt affald m.v.).

Gebyret dækker ikke behandlingen,

da denne betales af producenterne.

Når WEEE er indsamlet i tilstrækkelige

mængder på de kommunale

indsamlingssteder, skal det

afhentes og køres til behandlingsanlæg.

Producenterne har ansvaret

for at afhente WEEE på indsamlingsstederne.

Producenternes organisering

Det er formelt set den enkelte producent

eller importør, der har

ansvaret for afhentningen og

behandlingen af WEEE fra de kommunale

indsamlingssteder. Dette

ville dog skabe en uoverskuelig

situation for alle parter, og heldigvis

har de fleste producenter derfor

også valgt at organisere sig i kollektive

ordninger, der varetager deres

ansvar for tilbagetagning af udtjente

produkter. Der findes pt. fem kollektive

ordninger, hvoraf Elretur er

den største med ca. 75 procent af

de samlede mængder WEEE.


Producenter, der er medlem af

Elretur, betaler et såkaldt miljøbidrag

afhængig af mængden af produkter,

de sætter på markedet. Det

er dette miljøbidrag, der gør det

muligt for Elretur at finansiere indsamlingen

og behandlingen af

elskrot.

Det praktiske arbejde med indsamling

og behandling varetages

pt. af fem operatører, som elretur

valgte efter et udbud i 2005. Et nyt

udbud i 2008, som netop er afsluttet,

har reduceret antallet af operatører

til fire i de kommende år.

Producenternes indsamling

af elskrot

Som før nævnt starter producentansvaret

med producenternes

afhentning af WEEE på indsamlingsstederne.

Og faktisk starter det

et trin før, idet producenterne også

skal stille materiel til rådighed på

indsamlingsstederne til kommunernes

opsamling af elskrot.

Gennem de første to år med

producentansvaret har der været

en løbende dialog mellem kommunerne

og producenterne om, hvilke

specifikationer opsamlingsmateriellet

skal opfylde. Sat på spidsen er

producenternes udgangspunkt, at

materiellet skal give mulighed for

en god transportlogistik, mens

kommunernes fokus er på materiellets

brugervenlighed i forhold til

borgerne og personalet på indsamlingsstederne.

Kommunerne og

producenterne er derfor i øjeblikket

i en proces, hvori man forsøger at

definere en række krav til materiellet,

som vil blive lagt til grund for

producenternes fremtidige indkøb

af materiel.

Afhentningen af WEEE fra indsamlingsstederne

sker typisk efter

bestilling fra kommunens pladsfolk

eller på faste tidspunkter. Når transportøren

skal servicere fjerntliggende

indsamlingssteder, vil han dog

ofte forud for kørslen kontakte

andre indsamlingssteder på ruten

for at afdække deres behov for

tømning.

Afhentningen fra indsamlingsstederne

kan i øvrigt være underlagt

en række individuelle særaftaler

mellem transportørerne/producenterne

og indsamlingsstederne. Det

kan for eksempel være, at afhentningen

skal ske uden for pladsens

åbningstider, at der bruges container

i stedet for bure til nogle fraktioner,

eller at WEEE sorteres i andre

fraktioner, end der er krævet i

bekendtgørelsen. Der er også

eksempler på aftaler om, at operatørerne

honorerer en kommune for

nogle definerede serviceydelser,

som eksempelvis en sortering eller

omlæsning af elskrottet.

Såvel kommunerne som producenterne

har interesse i at skabe

en god indsamlingslogistik for at

sikre, at der altid er tilstrækkelig

materiel på pladserne, at materiellet

udnyttes optimalt, at transportøkonomien

er fornuftig, og at miljøpåvirkningerne

ved transporten

minimeres.

Hvordan sikres miljømæssig

korrekt behandling af WEEE?

Det indsamlede WEEE skal i henhold

til elskrot-bekendtgørelsen

behandles på miljøgodkendte

anlæg. Behandlingen er reguleret af

krav i WEEE-direktivet og den danske

elskrotbekendtgørelse. Ydermere

stilles der mål for genanvendelse

og nyttiggørelse af affaldet.

De kollektive ordninger har

siden ansvarsoverdragelsen i 2006

anvendt de samme private

behandlingsanlæg, som kommunerne

tidligere brugte, og der er

indgået kontrakt med anlæggene

på baggrund af åbne udbud.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 53

WEEE er en forkortelse for ”Waste Electrical and Electronic Equipment” og anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for affald af elektriske og elektroniske produkter

(elskrot).

Omkring 2/3 af mængderne bliver

behandlet i Danmark, mens resten

behandles i andre EU-lande – primært

vores nabolande Sverige,

Polen og Tyskland.

Groft sagt kan WEEE deles op i

fem overordnede kategorier, der

gennemgår forskellige processer:

• CFC-holdige kølemøbler

behandles på anlæg, der er i

stand til at opsamle indholdet

af ozonnedbrydende stoffer og

drivhusgasser fra kølekredsløb

og i isoleringsskummet.

• Andre store husholdningsapparater

kan behandles med traditionel

shredder-teknologi efter

fjernelse af eventuelle LCD-displays

og lignende.

• Småt elektronikaffald behandles

også maskinelt efter fjernelse af

batterier, LCD-displays, kviksølvskontakter,

PCB-holdige

kondensatorer m.v. Der bruges

dog en mindre neddeler end til

store husholdningsapparater.

• Billedrør skal behandles på

anlæg, der kan opsamle lyspulver

og adskille frontglasset fra

det blyholdige konusglas

• Kviksølvholdige lyskilder

behandles på anlæg, der gennem

knusning/vaskning eller


54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

De vigtigste aktører, der er involveret i WEEE har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hvordan systemet kan styrkes.

udsugning opsamler kviksølvsdampene

i lyskilderne.

I de nuværende fem indsamlingsfraktioner

er småt elektronik og billedrørsholdige

produkter fordelt på

flere fraktioner. Det er derfor nødvendigt

for operatørerne at foretage

en sortering forud for den videre

miljøsanering og maskinelle

behandling. Der vil snart ske en

ændring af de fem fraktioner, således

at de svarer til ovenstående

behandlingsfraktioner. Derved vil

en del af sorteringen blive overflødig

og logistikken kan yderligere

optimeres.

Mere behandling i Danmark

Med de nye kontrakter, Elretur har

indgået med behandlingsanlæggene,

vil der ske den ændring, at en

endnu større del af det indsamlede

WEEE vil blive behandlet i Danmark.

Ved at placere store mængder

elskrot hos danske behandlingsanlæg

i en fornuftig kontraktperiode,

er grundlaget for en betydelig

teknologisk opgradering af

eksisterende anlæg blevet tilvejebragt.

Således vil vi i Danmark allerede

i løbet af 2008 blive vidne til

indvielsen af to nye behandlingsan-

læg, som vil høre til blandt de mest

avancerede i Europa.

Det er vigtigt for producenterne

at sikre, at behandlingen af WEEE

sker efter alle gældende forskrifter i

Danmark – også når behandlingen

sker i andre lande. Derfor laver vi

også løbende anmeldte og uanmeldte

besøg på vores operatørers

anlæg for at sikre, at forholdene er i

orden.

Heldigvis er producenterne og

operatørerne i et skæbnefællesskab

i og med, at ingen af parterne

forretningsmæssigt kan tåle, at der

bliver sået tvivl om de miljømæssige

aspekter ved behandlingen af

WEEE. Det er også på den baggrund,

at Elretur, trods store besparelsespotentialer,

ikke praktiserer

videresalg af produkter til genbrug,

da man herved ikke kan styre, hvor

produkterne ender, men altid står

med det moralske ansvar for produkterne,

når tv-billederne fra et

elskrotbunkerne i Nordafrika ruller

henover skærmen.

Som følge af, at næsten alt

WEEE fremover behandles i Danmark,

vil det blive stadig lettere for

producenterne at foretage løbende

kontrol med behandlingsanlæggene.

Når behandlingen er direkte

underlagt danske myndigheders

miljøgodkendelser og tilsyn, vil den

miljømæssige troværdighed af

behandlingens endvidere være

særdeles høj.

Generelt set går det godt med

indsamlingen og behandlingen af

WEEE, men det kan selvfølgelig blive

bedre. De vigtigste aktører, som

er Miljøstyrelsen, WEEE-system,

producenter/importøre, KL, affald

danmark og RenoSam, har derfor

nedsat en arbejdsgruppe, der skal

se på hvordan systemet kan styrkes.

Arbejdsgruppen håber, at dette

vil føre til egentlige resultater.


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

DOMINO er en helt ny undergrundscontainer, hvor beholderen er lavet i beton og den synlige del

beklædes, så den passer ind i omgivelserne.


ved undergrundssystemer:



Etablering i bycentrum,

boligselskaber,











www


Gør affaldssortering til en ren fornøjelse


56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye jordregler medfører

ændret praksis på landets

genbrugspladser

De nye jordregler betyder,

at landets genbrugspladser

modtager lettere forurenet

jord fra de såkaldt områdeklassificerede

områder. Det

medfører større krav til jordens

håndtering fra genbrugspladsen

til den videre

disponering, ligesom genbrugspladserne

skal have

godkendelse til at modtage

lettere forurenet jord.

/ Af René Møller Rosendal, RenoSam, og

Henrik Wejdling, DAKOFA

Fra 1. januar 2008 er i praksis al

byzonejord klassificeret som ’lettere

forurenet’. Det skete i takt med, at

reglerne om områdeklassificering

efter bekendtgørelsen om anmeldelse

og dokumentation i forbindelse

med flytning af jord trådte i

kraft. Som udgangspunkt er al

byzonejord herefter klassificeret

som lettere forurenet, men kommunen

kan i et regulativ fastsætte,

at dele af byzonen ikke skal klassificeres

som lettere forurenet.

Omvendt kan de også bestemme,

at dele af landzonen skal klassificeres

som sådan. Det har kommunerne

haft et år til at forberede,

men har først kunnet udstede regulativerne

den 1. januar 2008, så

man skal ikke forvente, at ret

meget byzonejord vil være omklassificeret

lige med det første (se

nærmere i faktaboks).

Flytning skal anmeldes og

jorden analyseres

Formålet med jordflytningsreglerne

er at sikre, at opgravet jord håndteres

korrekt og ikke efterfølgende

placeres uhensigtsmæssigt, så der

skabes nye forurenings-risici. Alle

jordflytninger skal derfor som

udgangspunkt anmeldes, ledsaget

af en analyse og kategorisering af

den jord, der ønskes flyttet. Subsidiært

skal den, der er ansvarlig for

jordflytningen, sikre sig, at et godkendt

modtageanlæg foretager den

fornødne analyse og kategorisering.

Kategoriseringen sker i to kategorier

(1 og 2), afhængig af koncentrationerne

af en række toksiske

metaller og nogle PAH-forbindelser.

Kategori 1 er ’ikke-forurenet’, mens

kategori 2 er ’lettere forurenet’.

Er indholdet af forureningskomponenter

større end grænseværdierne

for kategori 2, eller findes der

andre forureningskomponenter,

end dem, der er grænseværdier

for, kan kommunen kategorisere

jorden som ’kraftigere forurenet’.

Kategoriseringen adskiller sig fra

den klassificering i jordklasser, som

hidtil har udviklet sig administrativt i

eksempelvis den legendariske

”Sjællandsvejledning”, hvilket kommuner

og affaldsselskaber nu må

være opmærksomme på.

Som supplement til anmeldereglerne

i jordflytningsbekendtgørelsen

skal kommunerne udarbejde

et regulativ med et skema til

anmeldelse og eventuelt en udpegning

af områder, hvor der ikke er

behov for analyse. Fristen for ikrafttrædelse

af skema-delen af regulativet

er 1. maj 2008. Eftersom

regulativet skal offentliggøres

senest en måned før ikrafttræden,

skulle kommunerne med andre ord

have vedtaget det senest 1. april

2008.


Ikke analyse og anmeldelse

på genbrugspladsen

En revision af bekendtgørelsen lige

før jul indebar, at borgerne fik ret til

at aflevere op til 1 m3 – svarende

til 1,8 ton - lettere forurenet jord

uden anmeldelse på modtageanlæg

(herunder genbrugspladser),

der er godkendt efter § 33 til at

modtage jord - og vigtigst af alt:

uden at lade jorden analysere og

kategorisere.

Det er sket efter kommunalt

ønske, dels for at lette borgerne for

det administrative bøvl, men også

fordi genbrugspladserne bemandingsmæssigt

slet ikke er gearet til

også at skulle modtage og håndtere

anmeldelser, herunder vurdere

analyser og kategoriseringer.

Med den forestående åbning af

genbrugspladserne for erhverv vil

retten til at aflevere op til 1m3 lettere

forurenet jord uden forudgående

anmeldelse og analyse selvfølgelig

også gælde for håndværkere, småentreprenører

m.v.

- men krav til analyse, når

jorden flyttes fra

genbrugspladsen

Der har været problemer med at

tolke reglerne, når jorden flyttes fra

genbrugspladsen, og derfor har vi

drøftet problemstillingen med Miljøstyrelsens

Jordforureningsenhed.

Der vil som udgangspunkt være

krav om analyse, når jorden efterfølgende

skal flyttes bort fra genbrugspladsen.

Pladsen vil være

underkastet analyse- og kategoriseringskravene

i jordflytningsbekendtgørelsen,

dvs. en prøve pr. 30 tons,

hvis jorden skal dokumenteres som

kategori 1-jord, eller en prøve pr.

120 tons, hvis jorden skal dokumenteres

som kategori 2-jord.

Det er imidlertid ikke nødvendigt

at analysere hvert enkelt læs

fra genbrugspladsen, da denne i sig

selv er en lokalitet, hvorfra der flyttes

jord. Genbrugspladsen er således

ikke et "midlertidigt oplag" i

den betydning, der er nævnt i jordflytningsbekendtgørelsens

§ 9, stk.

1, nr. 9.

Ved en jordflytning forstås en

flytning af jord fra en lokalitet til en

anden lokalitet. En jordflytning kan

ske over tid og bestå af flere jordtransporter.

Der er således mulighed

for at definere en jordflytning

fra genbrugspladsen som bestående

af mere end ét læs, når bare

jorden skal samme sted hen. Her

kan anvendes muligheden i §8 om

samleanmeldelser. Det forudsætter

selvfølgelig, at genbrugspladsen

fører al jorden til det samme modtageanlæg,

hvortil genbrugspladsen

så i øvrigt har overdraget analyseansvaret,

ligesom modtageanlægget

nødvendigvis må opbevare

jorden fra genbrugspladserne separat,

indtil analyse og kategorisering

har fundet sted.

I princippet kunne genbrugspladserne

indrettes med to forskellige

jord-containere for at undgå

sammenblanding: Én til lettere forurenet

jord og én til ren jord. Men

eftersom borgerne knap nok ved,

om de bor i områdeklassificerede

områder eller ej, og eftersom det

vil kræve ekstra overvågning og

kontrol fra genbrugspladsens side,

er det nok en model, de færreste

genbrugspladser vil følge.

Det betyder omvendt, at stort

set al jord fra genbrugspladserne i

fremtiden vil være at betragte som

’lettere forurenet’. Det vil sige, at

der som minimum skal tages en

prøve pr. 120 tons, medmindre det

modtageanlæg, man flytter jorden

til, er omfattet af andre regler qua

deres miljøgodkendelse, som i

mange tilfælde stiller andre vilkår

Modtagelse af lettere

forurenet jord forudsætter

godkendelse

Et helt tredje problem, som Reno-

Sam gjorde KL opmærksom på i

december, er, at de fleste genbrugspladser

kun har en miljøgodkendelse

til at modtage ren jord, og

de standardvilkår, der er udarbejdet

for genbrugspladser (for K211),

omfatter også kun modtagelse af

ren jord. For at kunne efterkomme

borgernes behov for at kunne komme

af med lettere forurenet jord

må der som udgangspunkt være

mindst én genbrugsplads i alle

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

kommuner, der indrettes og godkendes

til at modtage lettere forurenet

jord. Godkendelseskompetencen

ligger hos kommunen selv,

der i øvrigt også fører tilsyn med

genbrugspladserne.

Netværk om

områdeklassificering og

jordstyring

DAKOFA har på sin hjemmeside

oprettet en portal, ’Områdeklassificering

& jordstyring’ der opsamler

link til og erfaringer med den igangværende

områdeklassificering og

kommunernes arbejde med

jordstyringsregulativer. Samtidig er

etableret et netværk af aktører, der

arbejder med disse områder, og

som via portalen kan udveksle erfaringer

og synspunkter, ligesom netværket

har gennemført det første af

sandsynligvis en række seminarer.

Du finder portalen på www.dakofa.dk

, og

på portalen findes anvisning i, hvordan

man bliver en del af netværket.

Områdeklassificering og den nye Jordflytningsbekendtgørelse

Bestemmelsen om områdeklassificering er fastsat ved ”Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om

forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer mv.)”. Med lovændringen bliver byzone, jf.

planlovens § 34, klassificeret som område, der som udgangspunkt er lettere forurenet og dermed omfattet

af anmeldepligten for flytning af jord efter jordforureningsloven § 50, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af

§ 50, stk. 3. Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle områder i byzonerne, indtil andet er

bestemt i de kommunale regulativer, der udstedes i medfør af § 50 a, stk. 2.

De to væsentligste hensigter med at udpege og klassificere de lettere forurenede områder er dels at undgå,

at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer,

dels at gøre det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af overskudsjord

fra byggearbejder i byområderne.

Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. § 50 a, stk. 2 og 3, kan de klassificerede områder henholdsvis

reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således ved regulativ

justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til

de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening. § 50 a, stk. 1. De klassificerede

områder er administrative geografiske enheder. Inden for disse arealer er der anmeldepligt for flytning

af jord jf. § 50 i lov om forurenet jord.

Den nye Jordflytningsbekendtgørelse, ” Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og

dokumentation i forbindelse med flytning af jord”, betyder, at der er fastsat standardiserede krav til anmeldelse,

herunder prøvetagning, analyse og kategorisering, i forbindelse med jordflytning. Kommunerne har

desuden fået mulighed for at undtage delområder af det områdeklassificerede område fra analysepligten.


58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Farligt affald

– hvilke udfordringer står affaldsselskaber

og kommuner overfor?

Der er sket mange forandringer

med håndteringen

af farligt affald, siden kommunerne

i starten af

70’erne fik ansvaret for at

bortskaffe olie- og kemikalieaffald.

Det politiske

affaldsforlig fra sommeren

2007 vil skabe nye forandringer.

Dog ved vi ikke

helt hvilke og hvordan.

/ Af RenoSams koordinationsudvalg for farligt affald

Olie- og kemikalieaffald tog i

90’erne navneforandring til farligt

affald. Affald er farligt, når det er

brandfarligt, sundhedsfarligt, miljøfarligt

og/eller smitsomt. Farligt

affald kræver derfor særlig

opmærksomhed. Når det oplagres,

når det skal afleveres, når det skal

emballeres, når det skal transporteres,

hvis det skal

eksporteres/importeres, og når det

skal behandles.

I 70’erne og 80’erne havde de

kommunale myndigheder monopol

på styringen af det farlige affald.

Kommuner/affaldsselskaber indsamlede

det farlige affald fra virksomheder

og borgere og sendte

derefter affaldet til Kommunekemi.

Et system der var nemt at styre og

kontrollere.

I 90’erne kommer nye behandlere,

der kan genanvende og/eller

brænde det farlige affald. Lovgivningen

gør det vanskeligere for

kommunerne selv at ”holde” på

det farlige affald, da affaldsproducenterne

i stigende grad kan blive

fritaget for at benytte de kommunale

ordninger. Sagt lidt forenklet er

det offentlige ”monopol” erstattet

af et (begrænset) ”marked”.

Kommuner og affaldsselskaber

får i stigende grad fokus på at være

myndighed og på at administrere

lovgivningen frem for at stå for den

praktiske håndtering. Antallet af fælleskommunale

modtagestationer

går da også fra 18 i 80’erne til

færre end 10 i år 2008.

Det politiske affaldsforlig

Affaldsforliget lægger op til, at virksomheder,

der ”producerer” genanvendeligt

farligt affald, frit kan aflevere

affaldet til en godkendt behandler.

Altså den samme model som er

foreslået for ”almindeligt” genanvendeligt

erhvervsaffald.

Virksomheder får adgang til de

kommunale genbrugspladser og

må aflevere mindre mængder farligt

affald. Også når der er tale om

genanvendeligt farligt affald.

Der lægges op til, at de kommunale

modtagestationer for farligt

affald ikke længere må modtage

Hvad en modtagestation også kan bruges til

I forbindelse med opdagelsen af et ulovligt oplag af brandfarlige og

giftige væsker, som henstod på et nedlagt cementstøberi nær centrum

i en mindre jysk stationsby, kom modtagestationen til at spille

en aktiv rolle.

Den kommunale indsatsleder valgte sammen med politiet, at de

mange ton brandfarlige og let tilgængelige væsker straks skulle fjernes.

Ud fra indsatsledelsens oplysninger blev væskerne mærket

med relevante UN-numre og faresedler, hvorefter de efter aftale

med politiet blev afhentet ved modtagestationens foranstaltning

(som en nødtransport).

På modtagestationen blev tromler og tanke placeret et sted, hvor

der er godkendelse til opbevaring af brandfarlige oplagsenheder.

Emballagerne blev stillet således, at det efterfølgende var let for

beredskabs- og miljøfolk at inspicere disse.

Under denne inspektion viste det sig at en del af væskerne var i

IBCere (palletanke), som ikke længere overholdt sine godkendelser

på grund af alder. Dette betød, at før borttransporten kunne finde

sted, måtte der foretages en ompumpning til nye emballager.

Der skulle 14 mand fra beredskabsstyrelsen til at klare jobbet.

Der blev givet udtryk for, at uden modtagestationens fysiske muligheder

for midlertidig oplagring og viden om transport af farligt

gods, ville det kommunale beredskab og miljømyndigheden have

haft sværere ved at løse sine opgaver.

Se evt. video om oprydningen på www.tvsyd.dk - søg efter betonfabrik

eller brandbombe 27/6 2007.

genanvendeligt farligt erhvervsaffald.

Kommunerne må heller ikke

lave indsamlings- eller anvisningsordninger

for genanvendeligt farligt

erhvervsaffald.

Det er vores opfattelse, at dette

udspil ikke virker helt gennemtænkt

og vil være vanskeligt at få til at

fungere i praksis. Det kan af hensyn

til særlige fraktioner eller konkrete


situationer være hensigtsmæssigt

at give kommuner/affaldsselskaber

mulighed for at modtage eller indsamle

genanvendeligt farligt affald.

Genanvendelse – hvad er

det?

Tanken i affaldsforliget er, at der fra

nationalt hold bliver lavet en liste

over fraktioner af farligt affald, som

skal afleveres til genanvendelse.

Affald, der skal genanvendes, vil

ikke længere være et kommunalt

ansvar, hverken hvad angår indsamlingen

eller etablering af

behandlingskapacitet. For den (fælles)kommunale

planlægning af

håndteringen af farligt affald, er det

derfor afgørende at vide, hvilke

typer farligt affald der kommer på

den nationale ”genanvendelsesliste”.

Spraydåser er defineret som farligt

affald. Typisk tappes dåsen for

indholdet, som efterfølgende

brændes. Metallet, der ikke er farligt,

(kan) genanvendes. For oliefiltre

gælder det samme – metallet

genanvendes og olien brændes.

Skal man på den baggrund konkludere,

at spraydåser og oliefiltre er

genanvendeligt farligt affald? Ikke

efter RenoSams opfattelse. Det må

være behandlingen af det reelt farlige

affald, der definerer behandlingsformen.

Brandfarlige væsker, fx forskellige

former for olie, kan genanvendes

til deres oprindelige formål. I

hvilket omfang, det rent faktisk sker,

afhænger blandt andet af to forhold.

For det første ”affaldsoliens”

beskaffenhed – hvad det kræver at

gøre olien brugbar til sit oprindelige

formål. Kan dette i praksis ikke lade

sig gøre, vil olien typisk blive brændt

(Fx som erstatning for fyringsolie).

For det andet om ”affaldsolien”

kan afsættes til sit oprindelige formål

– kan ”affaldsolien” konkurrere

med de øvrige olieprodukter, der

opfylder samme behov? Er dette

ikke tilfældet, vil olien typisk blive

brændt.

Realiteten i dag er, at det meste

farlige affald bliver brændt eller

Virksomheder skal kunne aflevere mindre mængder farligt affald, også genanvendeligt,

på genbrugspladserne, men hvad er konsekvenserne.

deponeret. Uanset om der findes

behandlingsteknologier, der i praksis

kan genanvende/oparbejde

affaldsfraktionerne. I skemaet kan

man se, hvilke behandlingsmuligheder

RenoSam har kendskab til

for udvalgte fraktioner af farligt

affald.

Der forestår nu en drøftelse af,

hvilke kriterier der skal lægge til

grund for, at farligt affald er genanvendeligt.

Dernæst skal de fraktioner, Miljøstyrelsen

vil kræve genanvendt,

udpeges. Drøftelserne er i gang, og

RenoSam er med.

Behandlingskapacitet og

behandlingskrav

Parallelt med drøftelserne af hvad

der er genanvendeligt farligt affald,

bør man samtidigt tage stilling til,

hvilke krav man vil stille til behandlingen

af de udvalgte fraktioner, og

om de rent faktisk kan blive genanvendt/oparbejdet.

Ønsker man bestemte fraktioner

genanvendt, skal ”markedet” samtidigt

sikres, at den nødvendige

behandlingskapacitet er til rådighed

– eller alternativt tilvejebringes

inden for en overskuelig fremtid. Er

der et naturligt marked for den

konkrete affaldsfraktion, både hvad

angår indsamling og behandling, vil

dette næppe være et problem.

Men er der ikke et naturligt mar-

ked, må staten nødvendigvis overveje,

hvilke redskaber man yderligere

vil anvende for at sikre kapaciteten

og dermed genanvendelsen.

Ellers risikerer man, at der står

affaldsproducenter, som ikke kan

komme af med deres genanvendelige

farlige affald. Hvis problem og

ansvar er det? Findes der ikke svar

på det, er der risiko for, at det bliver

et problem for miljøet.

Og hvad hvis en behandler ikke

kan afsætte sit ”affaldsprodukt” til

genanvendelse, fordi ingen vil ha’

det? Må det så blive brændt eller

deponeret?

Lovgiverne skal beslutte, hvem

der har ansvaret i tilfælde af, at der

er mangel på behandlingskapacitet.

Og man skal komme med et bud

på, hvad der skal ske ved mangel

på behandlingskapacitet.

Det skal også overvejes, hvilke

krav man vil sætte til genanvendelsen.

Er det nok at 10 procent af

den indsamlede ”affaldsolie” genanvendes

til sit oprindelige formål,

mens resten brændes? Er ”fixervæske”

genanvendt, når de ca. 1

procent sølv er udvundet og resten

sendt til et rensningsanlæg? Der

bør stilles krav til behandlingsanlæggene,

så vi er sikre på, at der er

tale om reel genanvendelse.

Desuden bør der stilles krav til,

at det er den ”farlige” del af affaldsfraktionen,

der genanvendes. Farligt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

affald i form trykflasker og tromler

med indhold er ikke genanvendt,

hvis indholdet brændes og metallet

genanvendes.

Nye og ændrede opgaver

Kommunerne og affaldsselskaberne

skal fremover have større fokus

på farligt affald, som modtages på

genbrugspladserne. Hensigten er,

at virksomheder skal kunne aflevere

mindre mængder farligt affald,

også genanvendeligt, på genbrugspladserne.

Det vil betyde mere farligt

affald og mere forskelligartet

farligt affald på genbrugspladserne.

Det betyder, at genbrugspladsens

modtagefaciliteter skal indrettes,

så det farlige affald kan modtages

og oplagres korrekt, og at personalet

skal have kompetencen til

at håndtere det farlige affald. Det

betyder også, at virksomhederne

skal kunne få dokumentation for, at

de har afleveret deres farlige affald

på genbrugspladsen. En dokumentation

de skal bruge, hvis tilsynsmyndighederne

dukker op.

Der lægges op til, at de (fælles)kommunale

modtagestationer

ikke længere skal modtage genanvendeligt

farligt erhvervsaffald.

Kommunerne og affaldsselskaberne

må heller ikke lave indsamlings-

/anvisningsordninger for genanvendeligt

farligt erhvervsaffald. De

præcise konsekvenser vil afhænge

af, hvilke og hvor mange typer farligt

affald, der kommer på ”genanvendelseslisten”.

Kan vi reelt sige nej?

Affaldsselskaber, modtagestationer

og kommuner skal altså kunne sige

nej til at hente eller modtage genanvendeligt

farligt affald fra virksomheder.

Men er det reelt en

mulighed?

Virksomhederne er vant til, at

affaldsselskaber og kommuner kan

hjælpe dem med at komme af

med deres farlige affald, hvis de

ikke selv har fundet en anden lovlig

løsning. Dette uanset hvordan affaldet

efterfølgende bliver behandlet.

Som minimum må man på kort

sigt forvente, at virksomhederne


60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

fortsat vil henvende sig til affaldsselskaber/kommuner,

hvis de ikke

kan komme af med deres (genanvendelige)

farlige affald. Det har de

jo gjort i mange år.

Det næste spørgsmål er, hvad

man gør, hvis der pludselig står et

køretøj med farligt affald foran den

kommunale modtagestation.

Skal/tør man sende ham bort, fordi

han kommer med genanvendeligt

farligt affald, som vi ikke må modtage.

Er der tale om en transport, der

ikke lever op til transportreglerne,

må man ikke sende ham væk, da

det kan gøre en til medskyldig.

Kommuner og selskabers råderum

i sådanne situationer skal afklares.

Kan man på stående fod afgøre,

om det farlige affald er genanvendeligt

eller ej? Hvad hvis man ikke

kan?

Tabel 1: Eksempler på behandling af forskellige typer farligt affald

Beskrivelse af affaldet Behandling - genanvendelsesmuligheder (1)

Har virksomhederne svært ved

at komme af med deres farlige

genanvendelige affald, er der en

risiko for, at det dukker op på genbrugspladserne.

Her kan vi ikke

sige nej, hvis det kommer i ”små

mængder”. Og det rejser samme

spørgsmål som ovenfor – skal/tør

vi sige nej, hvis der kommer en

virksomhed med mere end ”små

mængder”?

Oliefiltre Metaldelen kan genanvendes (resten forbrændes). Oliefiltrene kan også

brændes hele, hvorefter metaldelen frasorteres slaggen og sendes til

materialegenbrug.

Spildolie Kan tilsættes additiver og kan derefter genbruges. Ellers brændes det.

Smøreolieaffald Kan genanvendes som baseolie. Alternativt renses og benyttes som

fyringsolie.

Olieaffald - pumpbart Oparbejdes og genanvendes. Helt op til 80% kan anvendes som olie

igen. Alternativt brændes det.

Slopolie Afvandes og erstatter fuelolie i industrien

Hydraulikolie Kan genraffineres til ny hydraulikolie. Alternativt renses og benyttes som

fyringsolie.

Bremsevæske Kan genraffineres til ny bremsevæske. Alternativt brændes.

Kølervæske Kan genraffineres til ny kølervæske. Alternativt brændes.

Bremsebakker Metallet kan genanvendes.

Hydraulikslanger Metallet kan genanvendes.

Fixer Sølvet udvindes. Resten bortskaffes på anden vis (Stigsnæs Industrimiljø

modtager det fx på sit renseanlæg). Fixer indeholder ca. 1% sølv.

Blybatterier Kan genanvendes til batterier eller anvendes til fx tagplader.

Blyakkumulatorer Blydelen kan genanvendes. Syre og batterikasse kan også genanvendes

NiCd-batterier Cadmiumen kan genanvendes. Hvad der sker med resten er usikkert.

Usorteret batterier Metaller kan udvindes og genanvendes. Brunsten/alkaline deponeres.

Gasflasker/Trykflasker Tømmes og trykprøves. Kan genanvendes som hele eller skrotjern, afhængig

af trykflasken tilstand

Spraydåser/-flasker Metallet kan genanvendes. Indholdet brændes som hovedregel.

Lysstofrør Genanvendes næsten fuldt ud (er pr. 1.4 2006 omfattet af producentansvar).

Pulver og glas genanvendes

Tomme tromler Kan sendes til rensning og videresalg. Som skrotjern eller som ny godkendt

emballage.

Kviksølvholdigt affald Kviksølven kan genanvendes.

Oplysningerne i skemaet stammer fra følgende selskaber: Fasan, Refa, Revas, ASA, Modtagestation Vendsyssel,

Modtagestation Esbjerg. 4-S, Kara/Noveren

(1) Hvor mange af de nævnte affaldstyper, og hvor stor en andel, der rent faktisk genanvendes vides ikke. Erfaringerne

er, at det meste fortsat forbrændes med energiudnyttelse eller deponeres. Om det genanvendes afhænger af

"markedet".

Hvilken rolle skal

affaldsselskaber og

kommuner have?

Det er ingen hemmelighed, at

RenoSam hellere så en anden

model end den ”frit valgs”-model

for genanvendeligt farligt affald, der

lægges op til i affaldsforliget. Reno-

Sam lavede i 2007 i debatpjece

om den fremtidige styring af farligt

affald, hvor vi redegjorde for vores

synspunkter. Pjecen kan findes på

vores hjemmeside

(www.renosam.dk).

Nogle af grundene til RenoSams

skepsis over for ”frit valgs”-modellen

kan findes i den række af uafklarede

problemstillinger, som er

nævnt i denne artikel. Vi har intet

særskilt ønske om at have monopol

på håndteringen af farligt affald.

Men vi har et ønske om, at man

etablerer et system, der er robust,

enkelt og miljøsikkert.

”Frit valgs”-modellen indebærer,

at der er to systemer for håndteringen

af farligt affald. Det første

system – det ”offentlige” – tager

sig af det farlige affald, som skal

forbrændes eller deponeres. Det

andet system – det ”private” –

tager sig af det, der skal genanvendes.

Det kan man så have sin

mening om.

Men sikkert er det, at det nye

system vil blive mere komplekst for

såvel virksomhederne som de

kommunale parter og Miljøstyrelsen,

end det system vi har i dag.

Affaldsselskaberne og kommunerne

overlader gerne affaldet til

markedet, men ikke alt affald kan

klare sig på markedet. De

(fælles)kommunale selskabers rolle

er, at være bagstopper og sikkerhedsnet

for det affald og de virksomheder,

som markedet ikke kan

eller vil hjælpe.

Skal affaldsselskaber og kommuner

kunne udfylde den rolle tilfredsstillende

i en ”frit valgs”model,

er der en lang række udfordringer

og problemstillinger, der

naturligt nok ikke er afklaret i

affaldsforliget. Jo før der tages fat,

jo bedre.


Brug for specialiseret

juridisk rådgivning?

Fokus på den kommunale sektor

Kommunerne slår sig sammen, affaldsselskaber

fusionerer, og de langvarige drøftelser om en fremtidig

organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkretisering.

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver

fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig

rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større

behov for specialiseret juridisk rådgivning. Vi har en

afdeling for offentlig virksomhed, der har fokus på offentlige

myndigheders retsforhold. Bech-Bruuns specialister

rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens

opgaveområder.

Individuel rådgivning

Vi rådgiver dagligt kommuner, statslige organer og

offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den

tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold,

som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har

stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser

vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan

tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og

afgivelse af juridiske responsa.

Besøg vores hjemmeside www.bechbruun.com,

hvis du vil vide mere om os.


62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Slam – er det et

miljøproblem?

”Afgiften på forbrænding

af slam skal væk” og

”Slammet er fyldt med miljøfremmede

stoffer og skal

væk fra landbrugsjorden”.

/ Af Bo Frederiksen, produktchef i DanBørs A/S

Sådan har det lydt i medierne, men

hvad er der sket, siden disse

udsagn dukker op? Ja, næsten

ingenting! Der er ikke kommet nye

regler, grænseværdier eller andre

store ændringer.

Der kun sket én rigtig stor

ændring i hele slamhåndteringen i

Danmark. Men den har til gengæld

også givet en del slamproducenter

bekymringer nok – sammen med

mediernes udsagn om den politiske

forbruger, der siges ikke at ville

have ”slam i maden”.

Ændringen var, da det daværende

største behandlingsanlæg for

slam i Danmark, RGS90 anlæg i

Stigsnæs, også kaldet ”Carbogritten”,

stoppede med at modtage de

normale mængder af slam i efteråret

2006.

Men har lukningen og det, at

forbrugerne ikke vil have ”slam i

maden”, noget at gøre med, at

afgiften på slamforbrænding lige

pludselig skal løftes bort? Som

enkeltstående sager har de intet

med det at gøre, men alligevel

hænger de nøje sammen.

Politikerne tog affære

Men først til den nære fortid. Efter

Danmarks Miljøundersøgelser

(DMU) den 18/1 2008 udsendte

en rapport om medicinrester i

slam, og DR’s program 21 Søndag

den 27/1 bragte et indslag omkring

slam og affaldsafgiftens uheldige

virkning på forbrænding af slam,

især i Aalborg-området, så kom der

gang i den politiske mølle.

DMU’s resultater viste, at der

kan være medicinrester i slammet,

og DR’s udsendelse viste den gamle

nyhed, at Aalborg kommune

tørrer deres slam og derefter sender

det til forbrænding i Tyskland,

selvom det kunne nyttiggøres på

Ålborg Portland. Men forbrændingsafgiften,

som betales ved forbrænding

i Ålborg, gør det billigere

at sende det til Tyskland.

Så politikerne tog fat i slamforbrænding,

medicinrester og afgifter,

og allerede dagen efter DR’s udsendelse

var der flertal i Folketinget for

at fjerne afgiften, og flere lokalpolitikere

ville have forbudt udbringning

af slam på landsbrugsjord.

Afgifts-afskaffelsen skulle primært

hæmme eksport af ca. 6.500

ton tørret spildevandsslam, ud af

de 140.000 ton slam i tørstof pr.

år. Og et forbud mod udbringning

på landbrugsjord skulle redde de

”forskrækkede borgere” fra stoffer,

der gjorde slammet ”farligt”, og

beskytte grundvandet.

Hvad hvis vi afskaffer

afgiften?

Hvad ville der ske ved at afskaffe

afgiften på forbrænding af slam? I

bedste fald - ingenting. Den mindre

mængde tørret slam fra Ålborg og

Randers kommuner - og måske få

andre steder i Danmark - vil kunne

blive forbrændt i eksempelvis

cementovnen i Ålborg. Men det

drejer sig jo kun om ca. 6.500 ton.

Men i værste fald da? Hvis en

afskaffelse medfører, at prisen for

forbrænding falder til under den

betaling, der gives til landmanden

som betaling for at sprede slam på

hans jorder, så kunne det medføre,

at store mængder slam blev ”flyttet”

fra landbrugsjord til forbrænding

for at spare penge.

Og herudover udløser spørgsmålet

”Hvad vil der ske ved en

afgiftsafskaffelse?” også andre

spørgsmål som for eksempel:

• Er der kapacitet til at forbrænde

al slam i DK?

• Lever forbrænding op til regeringens

affaldsstrategi for slam?

• Udgør slammet en ressource?

• Er det problematisk at bruge

slam på landbrugsjord

Kapacitet

Vi vender et øjeblik tilbage til Carbogritten

i Stigsnæs. Det kunne

behandle ca. 1/3 af alt slam som

tørstof - ca. 47.000 ton i Danmark -

uanset om slammet var egnet til

jordbrug, eller om det indeholdte

miljøfremmede stoffer eller tungmetaller.

Men anlægget lukkede for

modtagelse i efteråret 2006 og

efterlod næsten fra dag til dag

mange rensningsanlæg med problemet

at finde andre behandlingsmuligheder.

Udover Carbogritten findes der i

dag kun få forbrændingsanlæg til

behandling af slam på selve rensningsanlæggene.

Og der er kun

meget få andre aktører, der kan

tage store mængder af slam, og de

fleste vil kræve en tørring for at


Skal slam på landbrugsjord – spørgsmålet deler vandene, mens den praktiske håndtering forsat giver problemer.

kunne anvende slammet. Det kunne

eksempelvis være de kulfyrede

kraftværker eller affaldsforbrændingsanlæggene,

men altså kun

tørret slam eller efter tørring på

anlæggene selv.

Flere forbrændingsanlæg har

førhen forbrændt slam, men er

stoppet med det igen, da prisen for

anden behandling faldt. Delvist

som følge af Carbogritten, men

også da det viste sig at være forbundet

med en række problemer

at tørre og indfyre slammet i traditionelle

risteovne. Og de kulfyrede

kraftværker har i vidt omfang sagt

fra, blandt andet pga. det høje

vandindhold og mulige problemer

med kvaliteten af restprodukter,

som kraftværkerne i dag afsætter til

cement- og betonindustrien.

Så svaret på første spørgsmål:

Nej, det vil p.t. ikke være muligt at

forbrænde al slam i Danmark. Der

skal bygges ny kapacitet for at

opfylde det politiske ønske. Den

største aftager af slam kunne være

Ålborg Portland, som kunne anvende

60 - 70.000 ton alternativt

brændsel, herunder slam, men det

skal være tørt. Og andelen af slam

vil ikke kunne udgøre mere end 3 -

5 % af materialerne ved cement-

produktion, da slam indeholder for

store mængder af klor og alkalier.

Strategi og ressourcer

Forbrænding af alt slam ville heller

ikke være i tråd med de politiske

mål, herunder affaldshierarkiet.

Eksempelvis siger regeringens

affaldsstrategi for 2005-2008, at

50 procent skal anvendes til jordbrugsformål,

25 procent kan forbrændes

med genanvendelse af

asken i industrielle processer, 20

procent kan forbrændes uden aske

genanvendelse, og 5 procent kan

deponeres.

På DAKOFA’s konference om

slam den 25/02 2008 gav tre

medlemmer af Folketingets Miljøog

Planlægningsudvalg (Per Clausen

(E), Torben Hansen (S) og Ida

Auken, (SF)) udtryk for, at slam skal

udnyttes som den ressource, det er

i landbruget.

Slammet giver et tilskud af fosfor,

som er en begrænset ressource,

og samtidig tilføres jorden kulstof,

hvilket der også kan være

knaphed på, hvis både halm og

afgrøder kontinuerligt føres væk fra

markerne. Markerne binder også

kulstof i en længere periode, så det

ikke undslipper som CO2, som uvil-

kårligt opstår ved deponering, forbrænding

eller kompostering.

Men om det er uetisk eller risikabelt

at bruge slammet på landbrugsjord

kan og vil vi ikke blande

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

os i. Det er der andre der har

meninger om - nogen på videnskabeligt

grundlag, andre på forventede

følelser fra forbrugerne.

Torben Hansen (S) udtalte også,

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. maj

Restaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. maj

Miljøgodkendelse af husdyrbrug – erfarne sagsbehandlere ................28.-29. maj

Spildevandsafledning i det åbne land........................................................29.-30. maj

Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................2.-3. jun.

Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun.

Miljøansvarsdirektivet i sagsbehandlingen ..........................................................3. jun.

Jordvarme – tilladelser og teknologiforståelse...................................................4. jun.

Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun.

Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun.

Blomsterplanter – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere .............9.-10. jun.

BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.

Vandhuller og småsøer.....................................................................................17.-18. jun.

Græsser og star – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere............25.-26. jun.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.

Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.

Hedepleje ........................................................................................................................8. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.

Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.

El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.

Områdeklassificering – ændringer........................................................................10. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Tørret slam.

at ”slamturismen skal stoppes”, hvilket

passer med hans tidligere udtalelser

til DR den 28. januar 2008:

”Vi vil angribe, at man ligger og

fragter spildevandsslam rundt

omkring. Og hvis det betyder, at

afgiften skal afskaffes eller laves

om, så er det det, vi vil”.

Kan det våde slam udnyttes?

Men hvorfor dog gå så hårdt efter

det slam der forbrændes i udlandet,

når der nu ikke er kapacitet i

Danmark?

Ja, det skyldes delvist den misforståelse

fra politisk hold, at ”vådt

slam ikke kan udnyttes energiteknisk”,

som har været fremført flere

gange. Men kan det lade sig gøre

at forbrænde ”vådt” slam med

energiudnyttelse?

Ja, der findes i dag løsninger for

nyttiggørelse, der lever op til EU’s

BREF-noter om ”Best avaliable

Technology” for forbrænding af

slam, der foreskriver anvendelsen

af fluid-bed kedler.

DanBørs A/S eksporterer slam

med 20 - 40 procent tørstof til et

kraftværk, der blandt andet forsyner

den nærmeste nabo, en brunkulsbriketfabrik

med strøm og damp,

samt nettet i og omkring den

nærliggende storby med fjernvarme

og el.

Kraftværket kan forbrænde

260.000 ton slam pr. år. Slammet

lyntørres ved at blive pumpet ind i

den recirkulerende askestrøm i

fluid-bed kedelen. Når asken efter

5-6 recirkulationer tages ud af kedlen,

sker det via en varmeveksler,

således at energitabet minimeres.

Normalt går askeenergien tabt i

andre typer anlæg, men her bruges

det til at tørre slammet, så der ikke

bruges ”ny” eller ekstra energi på

det.

Tørring ved hjælp af askevarmen,

som giver slammet et positivt

energiindhold, gør ved et gennemsnitligt

tørstofindhold på ca. 29 procent,

at 3,5 ton slam erstatter 1

ton brunkul. Ved brug af 260.000

ton slam pr. år kunne der erstattes

ca. 74.000 ton brunkul - uden at

påvirke effektiviteten.

Men CO2’en må da være et

problem?

Ved forbrænding af 1 ton brunkul,

regnet som rent kulstof, dannes ca.

3.667 kilo CO2. Fratrækkes askeindhold

og andet indhold (ca. 8 procent),

dannes der ca. 3.374 kilo

CO2 pr. ton brunkul. I modsætning

til dette betragtes slamforbrænding

som CO2-neutral i Danmark!

Derfor fortrænger 3,5 ton slam

ca. 3.300 kg CO2, eller 1 ton slam

fortrænger ca. 943 kg CO2.

Men så giver transporten da

mere CO2? Jo, længere transport

øger CO2- udledningen, afhængig

af transportens længde, men det er

et forholdsvis lille bidrag.

Et eksempel: Ved transport fra

Skagen til Stigsnæs blev der udledt

ca. 419 kilo CO2 mod ca. 924 kilo

CO2 for ruten fra Skagen til det

tyske kraftværk. Altså et merbidrag

på 20 kilo CO2 pr. ton slam (ved

25 ton pr. transport). Så det giver

en samlet fortrængning af CO2 på

ca. 3.270 kg CO2 og 1 ton sparet

brunkul.

Forbrændingen omsætter samtidig

alle skadelige organiske stoffer

(medicinrester, etc.) fuldstændigt,

og tungmetaller bliver enten bundet

i asken eller i røggasrensningen,

hvor der blæses brunkulskoksstøv

ind i røggassen, som binder

tungmetallerne, så de ikke kan

udvaskes. Støvet deponeres sammen

med brunkulsasken (askeindholdet

er ca. 1,5-6 procent) og bruges

til at genopbygge dele af de

åbne brunkulslejer.

Så nyttiggørelse af slam, der ikke

kan behandles i Danmark, kan tilbydes

uden at spilde energi til at

tørre det først. Og Danmark må

nok finde sig i eksport af slam til

forbrænding i udlandet et stykke tid

endnu, indtil der er kapacitet i Danmark.

Så en løsning indtil da kunne

være at lette afgiften, så kommunernes

tørrede slam kan forbrændes

i Ålborg. Samtidig med at vådt

slam, som kan afsættes ved landbruget,

går den vej, og de resterende

mængder eventuelt nyttiggøres

på (kommende?) kapacitet i Danmark

eller eksporteres.

Om det handler om at skaffe

kapacitet, før afgiften afskaffes helt,

eller omvendt, det er historien om

hønen og ægget. Og beslutningen -

den er politisk!


Miljø, affald

og genanvendelse

Uniscrap er en miljøcertifi ceret genvindingsvirksomhed

med erfaring i affaldsløsninger

for kommuner og affaldsselskaber omfattende

rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor:

· Jern- og metalskrot

· Returpapir og pap

· Køle- og frysemøbler

· Elektronik

· Plast

· Totale affaldsløsninger

Uniscrap A/S

Fiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at

modtage og oparbejde alle typer af affald

og restprodukter på vores miljøgodkendte

modtageanlæg overalt i Danmark.

Vi lægger vægt på at være en seriøs og

kompetent samarbejdspartner, der yder en

professionel rådgivning i forbindelse med

skræddersyede affaldsløsninger.

Kontakt en ansvarlig og professionel

miljøvirksomhed - det betaler sig!

11546 · www.bjornoglist.dk


66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kviksølv skal ikke

genanvendes

Genanvendelse af affald er

ikke nødvendigvis altid den

bedste løsning. Der kan

være en række stoffer i

affald, der af miljø- og

sundhedsmæssige hensyn

bør fjernes fra produktionskredsløbet,

og hvor genanvendelse

blot gør tingene

værre. De skadelige stoffer

skal i stedet destrueres

eller indkapsles.

/ Af Torben Nørgaard, teknisk chef på

Modtagestation Vendsyssel I/S

Modtagestation Vendsyssel står for

indsamling af farligt affald i Vendsyssel.

I 2000 satte vi fokus på

kviksølvaffald, og inspireret af det

svenske Naturvårdsvärket iværksætte

vi en række kampagner, der skulle

løbe over 4-5 år.

Første fokusområde var kviksølv

på skolerne. Vi besøgte samtlige

skoler i de ni medlemskommuner.

Resultatet var slående. I skolernes

fysisklokaler stod der mere end 50

kilo kviksølv i form af flasker med

rent kviksølv, barometre, termometre

og lignende. Cirka en tredjedel

af skolerne fik også besøg af den

svenske hund Froy, der er trænet til

at opsnuse kviksølv. Og der var

gevinst flere steder. Hunden fandt

kviksølv i vandlåse og under gulvbrædder.

Næste kampagne foregik i industrien,

hvor der er anvendt kviksølv

i en lang række varme- og elforsyningsinstallationer.

Kampagnen

bestod af annoncering og udsendelse

af pjecer til udvalgte målgrupper,

men kampagnen havde

ikke umiddelbart den store effekt.

Efterfølgende har det dog vist sig,

at der med mellemrum afleveres

store mængder kviksølv i forbindelse

med renovering af industrianlæg.

Der er således gennem de

seneste 4-5 år afleveret ca. 450

kilo rent kviksølv fra industrien.

I 2004 blev kampagnen rettet

mod kviksølv hos borgerne. Under

sloganet ”Byt til nyt” blev der indsamlet

næsten 3.000 termometre

med kviksølv. Borgerne fik i stedet

udleveret et digitalt termometer.

Der blev også afleveret vejrstationer

og en del små flasker med kviksølv.

Kampagnen resulterede i næsten

10 kilo rent kviksølv.

De mange års fokus på kviksølv

har resulteret i, at der løbende fortsat

afleveres kviksølv og kviksølvholdige

produkter fra såvel borgere

som industrien. Vi har således

næsten 600 kilo rent kviksølv

stående på modtagestationen i

Hjørring.

Miljøfarlig anvendelse af

kviksølv

Kviksølv kan fortsat bruges i en

række produkter: batterier, lysstofrør,

instrumenter og som hjælpestof

i klorproduktion, men forbruget

af kviksølv er faldet kraftigt de seneste

år. Der er imidlertid et overskud

af kviksølv på verdensmarkedet i

forhold til det lovlige forbrug, fordi

det indsamlede kviksølv til stadighed

cirkulerer i systemet.

En stor mængde kviksølv sælges

illegalt til guldgravere i østen og

Sydamerika. Kviksølv smides i flodvandet,

hvor guldet binder sig til

kviksølv og inddampes over et bål.

Kviksølvet fordamper, og guldet er

tilbage. Dette har resulteret i, at

mange floder og søer er ødelagt af

kviksølvforurening. Der er endvidere

store sundhedsmæssige problemer

for guldgraverne.

Deponering af kviksølv

For at tage højde for det faldende

forbrug og undgå, at kviksølvet havner

i de forkerte hænder, er det

nødvendigt, at en del af kviksølvet

tages ud af produktionskredsløbet

og i stedet leveres tilbage til naturen

i form af en sikker og permanent

deponering.

I 2000 tog Modtagestation

Vendsyssel kontakt til det svenske

Naturvårdvärket. Sverige har forbudt

brugen af kviksølv og vil i stedet

deponere det indsamlede kviksølv.

Naturvårdsvärket regnede

med, at der i løbet af 8-10 år var

indhentet de nødvendige tilladelser

til permanent deponering i nedlagte

svenske miner.

Gennem det danske firma Rescandi

a/s blev vi i 2007 gjort

opmærksom på, at der findes en

tilsvarende deponeringsløsning i

Tyskland. Sammen med Rescandi

foretog vi en besigtigelse af

behandlings- og deponeringsanlægget.

Deponering af affaldet sker i

nedlagte saltmine-skakte ved Zielitz.

Minen har modtaget affald til

deponering siden 1995 og modtager

årligt ca. 10.000 tons. Affaldet

har et indhold af skadelige stoffer,

der enten ikke må eller kan genanvendes,

og som heller ikke kan

destrueres på anden vis. Der stilles

en række krav til affaldet inden

deponeringen. Affaldet må ikke

være eksplosivt, radioaktivt, brændbart,

flydende eller reaktivt.

Vores flydende kviksølv skal derfor

inden deponering forbehandles,

hvilket sker på behandlingsanlægget

NQR i Lübeck. Her stabiliseres

flydende kviksølv med zink-pulver

og gøres til fast form, svarende

til amalgam.

Den geologiske barriere ved

minen gør, at der ikke sker nogen

udsivning af affald fra minen.

Deponering sker i 5-600 meters

dybde, og grundvandets nedre

grænse befinder sig 3-400 meter

over depotet.

Vi forventer at have de nødvendige

tilladelser fra miljømyndighederne

i løbet af foråret 2008. Derefter

venter der en sikker og permanent

løsning for vores 600 kilo

kviksølv.


Den direkte vej til markedsrigtige priser,

moderne og effektive behandlingsanlæg samt

miljøgodkendte processer går via

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte

afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

• Jern & Metal

• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik

• Miljøaffald

• Elektronik

Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering

• Transport & logistik

• Uddannelse af genbrugspladsernes personale

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder -

mød os på Reno-Sams årsmøde i Grenå!

Vi ses

www.stenametall.dk


68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Asbest på afveje!

Arbejdstilsynet gennemførte i

sommeren 2007 en kampagne

over for landets genbrugspladser

for at sikre en forsvarlig håndtering

af asbestholdigt affald. Det

lader dog til, at der er forskellige

opfattelser af begrebet ”forsvarlig

håndtering”.

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk,

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og

1970’erne var de det foretrukne materialevalg

til tagbelægning i rigtig mange danske

boliger. Fred være med det, hvis ikke man

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af

disse tage ned i forbindelse med nedrivninger,

ombygninger og renoveringer.

Det skaber en stadig stigende mængde

asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser,

hvilket sidste sommer fik

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”.

I kølvandet på denne ”tour” var vi

mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel

og håndtering, som ikke

harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer.

Hvad gælder?

Kernen i den opståede problematik er, at

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret

som værende sundhedsmæssigt

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I

begge former er asbestfibrene bundet til det

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres.

Til gengæld har knuste plader hele

tiden været kategoriseret som farligt affald,

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af

adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser

og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge & Anlæg i branchevejledningen

”Når du støder på asbest”.

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele

som knækkede asbestplader.

Hvad er farligst?

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt

farlige i hel og knækket tilstand,

og de derfor skal indsamles i lukkede

containere, må en husmandsbetragtning

være, at det ikke just fremmer sundheden

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket

container fyldt til randen med asbestfibre.

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige

danske genbrugspladser skal anskaffe sig

specialcontainere med ”brev-indkast” eller

permanent befugtning, er der vel brug for at

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved

får for pengene!

Netop de økonomiske konsekvenser vil

også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber

til at forbyde aflevering af asbestholdigt

affald på genbrugspladserne og anvise

det direkte til deponi, hvilket man faktisk

allerede har gjort flere steder i landet – med

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet

bortskaffelse til følge.

Ingen ny viden

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla-

der nu skal håndteres anderledes end hidtil,

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig

dokumentation, der ligger til grund herfor.

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte

som en ikke-dokumenteret vurdering udført

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere.

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle

være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle

have overset. AT har dog fastholdt argumentet

om, at vi skal gøre det, fordi de siger det!

RenoSam rykker!

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet

har fået indbragt sagen for at vurdere,

hvad der er op og ned. Klagenævnets

behandlingstid ligger på minimum to måneder,

i hvilken periode der i regi af RenoSam

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut

og med en repræsentativ følgegruppe

for at måle de reelle emissioner af

asbestfibre på genbrugspladser med forskellige

typer indsamlingsmateriel.

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort

opmærksom på, og vi er nu mange i branchen,

der håber, at Klagenævnet vil lade

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge

påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger

og antagelser. Vi skal jo også tage i

betragtning, at vores verserende genvordigheder

med asbesten kan være genvordigheder

med andre affaldstyper i fremtiden. Og

skal vi have genvordigheder, skal der være

indhold i dem!


68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Asbest på afveje!

Arbejdstilsynet gennemførte i

sommeren 2007 en kampagne

over for landets genbrugspladser

for at sikre en forsvarlig håndtering

af asbestholdigt affald. Det

lader dog til, at der er forskellige

opfattelser af begrebet ”forsvarlig

håndtering”.

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk,

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og

1970’erne var de det foretrukne materialevalg

til tagbelægning i rigtig mange danske

boliger. Fred være med det, hvis ikke man

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af

disse tage ned i forbindelse med nedrivninger,

ombygninger og renoveringer.

Det skaber en stadig stigende mængde

asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser,

hvilket sidste sommer fik

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”.

I kølvandet på denne ”tour” var vi

mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel

og håndtering, som ikke

harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer.

Hvad gælder?

Kernen i den opståede problematik er, at

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret

som værende sundhedsmæssigt

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I

begge former er asbestfibrene bundet til det

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres.

Til gengæld har knuste plader hele

tiden været kategoriseret som farligt affald,

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af

adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser

og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge & Anlæg i branchevejledningen

”Når du støder på asbest”.

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele

som knækkede asbestplader.

Hvad er farligst?

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt

farlige i hel og knækket tilstand,

og de derfor skal indsamles i lukkede

containere, må en husmandsbetragtning

være, at det ikke just fremmer sundheden

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket

container fyldt til randen med asbestfibre.

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige

danske genbrugspladser skal anskaffe sig

specialcontainere med ”brev-indkast” eller

permanent befugtning, er der vel brug for at

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved

får for pengene!

Netop de økonomiske konsekvenser vil

også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber

til at forbyde aflevering af asbestholdigt

affald på genbrugspladserne og anvise

det direkte til deponi, hvilket man faktisk

allerede har gjort flere steder i landet – med

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet

bortskaffelse til følge.

Ingen ny viden

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla-

der nu skal håndteres anderledes end hidtil,

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig

dokumentation, der ligger til grund herfor.

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte

som en ikke-dokumenteret vurdering udført

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere.

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle

være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle

have overset. AT har dog fastholdt argumentet

om, at vi skal gøre det, fordi de siger det!

RenoSam rykker!

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet

har fået indbragt sagen for at vurdere,

hvad der er op og ned. Klagenævnets

behandlingstid ligger på minimum to måneder,

i hvilken periode der i regi af RenoSam

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut

og med en repræsentativ følgegruppe

for at måle de reelle emissioner af

asbestfibre på genbrugspladser med forskellige

typer indsamlingsmateriel.

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort

opmærksom på, og vi er nu mange i branchen,

der håber, at Klagenævnet vil lade

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge

påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger

og antagelser. Vi skal jo også tage i

betragtning, at vores verserende genvordigheder

med asbesten kan være genvordigheder

med andre affaldstyper i fremtiden. Og

skal vi have genvordigheder, skal der være

indhold i dem!


70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Miljøansvarslovgivningen

og genanvendelsen

Den 1. juli 2008 træder nye

regler om miljøansvar i

kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige

i forhold til

genanvendelsen. Genanvendelse

af spildevandsslam og

lignende anfægtes ikke,

men det gør genanvendelsen

af affaldsprodukter i

bygge- og anlægsindustrien.

/ Af advokat (H), lic. jur. Mogens Moe, Horten

Der er fremsat to lovforslag om miljøansvar

– L. 118 og L. 119 – til gennemførelse

af EU’s miljøansvarsdirektiv.

Lovforslagene afviger en del

fra de lovforslag, som blev fremsat

for et år siden, men som ministeren

ikke kunne komme igennem med.

De oprindelige lovforslag var ekstremt

komplicerede, så Folketinget

ikke kunne følge med. I de nye

lovforslag er de allerfleste af ministeriets

gode idéer – overimplementeringen

– pillet ud, så nu er lovforslagene

kun komplicerede, og der er

gjort meget ud af at forklare, hvad en

miljøskade” er for en størrelse.

Lovforslagene har været i høring, og

høringssvarene gav kun anledning til

en redaktionel ændring af en

bestemmelse i vandforsyningsloven.

Hvis lovforslagene vedtages - hvilket

er sandsynligt, da de nu ikke i

større omfang går ud over at tilgodese

EU’s krav – træder de i kraft 1. juli

2008.

Skader og miljøskader

I overensstemmelse med direktivet

indeholder L. 118 abstrakte definitioner

af begrebet ”miljøskader”, for så

vidt angår vand, natur og jord. Ordene

”betydelig negativ påvirkning”

eller ”betydelig risiko” optræder i alle

definitionerne. Det er altså ikke

enhver skade, der falder ind under

den nye lovgivning. I fremtiden skal

vi skelne mellem ”skader” - hvor der

ikke er den ”betydelige negative

påvirkning” - og ”miljøskader”, hvor

den er til stede.

Lovforslaget indeholder nogle

tænkte eksempler, som i praksis bliver

skillelinjerne. Det har navnlig

betydning for genanvendelsen, at

det betragtes som miljøskade med

hensyn til vand at forurene 3.000 m3 grundvand over kriterierne i Vejledning

6/1998. Lovforslaget omfatter

også ”overhængende fare for en miljøskade”.

Hidtidige erfaringer – sam-

menholdt med Miljøstyrelsens JAGGmodel

– kunne tyde på, at overliggeren

her er sat lavt, altså at en skade

nemt kvalificerer sig som miljøskade.

Som miljøskade med hensyn til

jord betragtes en forurening over

afskæringskriterierne i byzone, som

påvirker mere end 10 boliger eller et

areal over 1 hektar, eller en forurening

over afskæringskriterierne i

landzone, som påvirker mere end

2,5 ha. Her er overliggeren sat noget

højere, da vi vel ikke ser så mange

flere af de meget arealomfattende

forureninger.

Hvem er ansvarlig?

I de enkelte miljølove bliver der –

ved L. 119 – puttet et helt kapitel

ind, som definerer, hvem der kan

drages til ansvar. Det følgende refererer

til de nye kapitler i miljøbeskyttelsesloven

og jordforureningsloven.

Den, der driver eller kontrollerer

en erhvervsmæssig aktivitet, er som

udgangspunkt ubetinget ansvarlig for

den miljøskade, som er forårsaget af

aktiviteten. ”Ubetinget ansvarlig”

betyder, at virksomheden også er

ansvarlig for hændelige uheld. Den

kan kun slippe for ansvar ved hærværk

(hvis der er gennemført passende

sikkerhedsforanstaltninger),

hvis ufravigelige offentlige forskrifter

er fulgt, eller hvis emissionen er

udtrykkeligt tilladt af myndighederne.

Offentlig forsyningstjeneste regnes

som erhverv, så de nye regler har i

høj grad betydning for navnlig

affaldsselskaber og kloakforsyninger.

Der er nogle særlige danske regler

om fordeling af ansvar. Landmanden,

der bruger affaldsstoffer (slam,

kompost osv.), gødning, pesticider

eller biocider, er kun ansvarlig, hvis

han begår fejl. Han skal dog selv

bevise, at han ikke har begået fejl.

Hvis landmanden ikke er ansvarlig,

falder ansvaret tilbage på producenten

eller importøren, som så er

ubetinget ansvarlig. Det berører for

eksempel den kloakforsyning, der

har leveret slam, og det affaldsselskab,

der har leveret kompost.

Hvad koster det?

Det bliver dyrt for en virksomhed,

hvis den forvolder ”miljøskade”. Så

det skal man gøre meget for at undgå.

Det bliver dyrere, end man kender

til fra hidtidige sager, dels fordi

naturen/jorden/vandet skal genoprettes,

dels fordi sagen skal behandles

i et kompliceret system, hvor skadevolder

skal betale for sagsbehandlingen.


Der er nogle ganske komplicerede

regler om, hvordan man kompenserer

naturen for den natur, som

er ødelagt.

Rækkevidden ved jord og grundvand

er ikke klar. Måske er det ikke

meget anderledes end de afgravninger

eller afværgepumpninger, man

allerede kender. Måske bliver det

meget strengere.

Det system, der skal afgøre, om

en skade er en ”miljøskade”, og hvordan

genopretningen skal ske, ser ud

som vist i figuren.

Figuren er taget fra Miljøministeriets

”Læsevejledning” til de lovforslag,

der i 2. omgang blev sendt i høring.

Figuren er dog stærkt forenklet, fordi

den ikke medtager ankemuligheder.

Væsentligst er ankemuligheden på

trin 4-6, altså om det passerede er

en ”miljøskade” eller kun en ”skade”.

Den ansvarlige virksomhed vil kæmpe

for, at det kun er en ”skade” og

anke til Miljøklagenævnet. Men

omvendt vil miljøorganisationerne i

mange tilfælde kæmpe for, at der er

tale om en ”miljøskade” og ikke kun

en ”skade”.

Miljøklagenævnet får derfor en

central rolle i de nye regler efter miljøbeskyttelsesloven

og jordforureningsloven.

Hvis Miljøklagenævnet er

meget i tvivl, kan det forelægge

sagen for EU-Domstolen. Det handler

jo i sidste ende om, hvordan man

skal forstå direktivets temmelig

abstrakte definitioner af begrebet

miljøskade”.

Udviklingsskader

Et særligt vanskeligt begreb i den

nye lovgivning er fænomenet ”udviklingsskader”.

De defineres nærmere i

direktivets art. 8, stk. 4 b, på følgende

måde:

”En emission eller aktivitet eller

enhver form for anvendelse af et

produkt i forbindelse med en aktivitet,

som operatøren kan påvise ikke

ansås for at ville forårsage miljøskader

ifølge den videnskabelige og

tekniske viden på det tidspunkt, hvor

emissionen eller aktiviteten fandt

sted.”

Miljøministeriets læsevejledning til vurdering af om en skade er en miljøskade,

jævnfør de nye reglerne om miljøansvar.

Direktivet giver så medlemsstaterne

mulighed for at undtage virksomhederne

for ansvar for udviklingsskader.

En medlemsstat kan sagtens undtage

alle former for udviklingsskader.

Det er muligt efter direktivet. Men

det vil Miljøministeriet ikke.

Problemet ved genanvendelse er,

at genanvendte materialer sjældent

er lige så rene som jomfruelige

materialer. Man må derfor acceptere,

at genanvendt materiale indeholder

forurenende stoffer i et omfang, som

man ud fra den videnskabelige eller

tekniske viden på anvendelsestidspunktet

anser som forsvarligt.

Genanvendelse af slam til landbrugsformål

er et vigtigt eksempel.

Denne aktivitet har Miljøministeriet

valgt at fritage for ansvar for udviklingsskader.

Det skyldes en diskussion

omkring lovforslagene i

2006/2007, hvor ansvaret for udviklingsskader

var ved at skræmme kloakforsyningerne

så meget, at flere af

dem ville foretrække slamforbrænding

frem for udbringning på landbrugsjord.

Genanvendelse af affaldsprodukter

i bygge- og anlægsindustrien står

i Danmark for de største mængder

af genanvendt materiale, og succesen

har været så markant, at losse-

pladserne i dag kun anvendes i

beskedent omfang. Men her er den

nye lovgivning anderledes end ved

slam.

Den, der er ansvarlig for eventuelle

miljøskader som følge af genanvendte

materialer, er bygherren. Producenten

af de genanvendte materialer

kan altså slappe af, bare han har

deklareret produktet korrekt – og har

en aftager til dem.

Bygherren er altså også ansvarlig,

hvis der viser sig en udviklingsskade

på grund af genanvendt materiale.

Det er et ansvar, der rækker 30 år

frem i tiden, da der først sker forældelse

efter dette tidspunkt.

Bygherren i klemme

Ingen kan i dag forudse, hvori en

udviklingsskade vil bestå – det ligger

i begrebet. Efter min vurdering er det

mest sandsynligt, at udviklingsskader

fremkommer ved, at Miljøstyrelsen

definerer en hidtidig miljømæssigt tilfredsstillende

tilstand som en miljøskade.

Det har man nemlig allerede

et eksempel på:

I årene 1983-2000 blev det

betragtet som ønskeligt og miljømæssigt

forsvarligt, at slagge blev

genanvendt til befæstelse af veje og

pladser under nærmere beskrevne

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

betingelser. I 2000 besluttede Miljøstyrelsen

imidlertid at definere veje

og pladser med genanvendt slagge

som miljøskadelige, således at de

skulle kortlægges som forurenede.

Det berører bl.a. en række mindre

virksomheder, herunder landmænd,

der tog imod tilbuddet om et billigt

og miljømæssigt forsvarligt befæstelsesmateriale.

De skal egentlig være glade, fordi

dette skete før miljøskadeloven. Ideen

i den er, at den miljøskadelige tilstand

skal genoprettes, og det vil

sige, at de pågældende belægninger

skal fjernes og deponeres på losseplads.

Det slipper de for.

Konsekvensen er ”kun”, at deres

ejendomme kortlægges som forurenede,

hvilket resulterer i et vist værditab.

Det er de pågældende landmænd

nu heller ikke så glade for.

Der verserer i øjeblikket en principsag

om, hvorvidt miljømyndighederne

kan tillade sig at forureningskortlægge

de pågældende ejendomme.

Men det mener de altså, at de kan.

Man kan kun håbe, at bygherrerne

tager risikoen i stiv arm, så materiale,

der hidtil er genanvendt, ikke

skal på losseplads. Men man må

undre sig over Miljøministeriets politik.

Forsikring

Ingen ved i øjeblikket, hvor mange

miljøskader”, der normalt sker i Danmark,

for det har Miljøministeriet forsømt

at indsamle oplysninger om.

Det betyder, at det de nærmeste år

kan blive svært at finde et forsikringsselskab,

der vil overtage risikoen. På

den anden side bliver der ikke indført

krav om obligatorisk forsikring, før

man har et statistisk overblik over

problemerne. Om man nogensinde

vil kunne forsikre ”udviklingsskader”,

tvivler jeg på. Her kan der simpelthen

ikke laves statistik.


72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

RenoSam har styr på

kapaciteten

Kommunerne er i fuld gang

med at planlægge kapacitet,

der kan håndtere fremtidens

affaldsmængder.

/ Af Tonny Juul Jensen, formand for

RenoSams forbrændingsgruppe

Affald danmark har fået udarbejdet

en rapport, der belyser, hvilken

kapacitet til forbrænding af affald,

der er til rådighed i Danmark.

Rapporten dokumenterer, at forbrændingskapaciteten

i Danmark er

på et kritisk niveau. Men der er nu

ingen grund til bekymring.

RenoSam er generelt enig i rapportens

samlede hovedkonklusion

om, at forbrændingskapaciteten i

Danmark generelt er fuldt udnyttet.

Stigende mængder såvel som

stigende alder på forbrændingsovne

aktualiserer, at der snarest

muligt træffes beslutninger, der sikrer,

at kapaciteten matcher

nuværende og fremtidige mængder

af forbrændingsegnet affald i

Danmark. Og kommunerne er i

gang.

For at få overblik over situationen

har RenoSam spurgt foreningens

medlemmer, hvordan de vur-

Oversigt over kapacitet og affaldsmængder for RenoSams anlæg

derer den lokale kapacitetssituation

og hvilke konkrete planer, der er for

at udvide kapaciteten.

Konklusionen er klar. Kommunalbestyrelserne

løfter deres ansvar

i forhold til at etablere tilstrækkelig

kapacitet til at brænde det affald,

der opstår i den enkelte kommune/selskabsopland.

De fleste af de forbrændingsanlæg,

der er organiseret i RenoSam,

har konkrete planer for at etablere

yderligere kapacitet, således at

nuværende og fremtidige forbrændingsbehov

kan dækkes.

På kort og mellemlang sigt viser

RenoSams rundspørger, at der er

fuld styr på kapaciteten. I de kommende

år vil der blive opført ny

kapacitet samtidig med, at gammel

kapacitet udfases. Den nye kapacitet

(repræsenteret ved den turkise

kurve) vil sikre, at der er tilstrækkelig

kapacitet frem til år 2018. Heref-

ter vil der opstå nyt behov for at

etablere yderligere kapacitet.

Kommunerne vurderer løbende,

om der er behov for at udbygge

kapaciteten for at kunne løfte deres

kapacitetsforpligtelse. Denne opgave

har kommunerne hidtil taget på

sig og løst på fornem vis. Vi kan nu

se, at kommunerne med rettidig

omhu er i gang med at løse de

fremtidige kapacitetsudfordringer,

som vi står overfor.


Hvem siger,

at miljørigtigt altid er grønt?

Grønne biler, grønne regnskaber,

grøn skattepolitik, grønne grøntsager. Grønt, grønt, grønt.

Alt det, der er godt for miljøet, er grønt.

Eller er det?

Maskiner fra Doppstadt er for eksempel orange.

Men de er rigtig gode til håndtering af miljø-affald alligevel.

Uanset om du er entreprenør eller anlægsgartner, så har vi en

maskin-løsning, der matcher dine behov, krav og forventninger.


måske knuse natursten eller beton.

www.doppstadt.dk

Doppstadt Danmark A/S er importør af kvalitetsmaskiner til entreprenørbranchen.

Vi sælger og servicerer maskiner fra Doppstadt, Finlay, Sennebogen, Backhus og Hein, Lehmann.

I dag beskæftiger vi mere end 20 mand og håndterer selv alle funktioner fra import over salg og rådgivning til servicering.


Mange bække små…

Affaldsselskaber og kommuner indsamler og genanvender en masse slags affald, vi som borgere og virksomheder

ikke har fokus på i det daglige. Fokus er dog afgørende, hvis vi skal fastholde og udvikle affaldssorteringen og dermed

genanvendelsen.

/ Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft,

RenoSam

Når man snakker genanvendelse i

det daglige, tænker man som borger

typisk på papir, glas, pap, metal

og andre store og homogene

affaldsfraktioner. De fleste sorterer

papir og glas. Derfor har vi her en

høj genanvendelsesprocent.

Hvad nu, hvis der er grænser

for, hvor meget papir, glas, metal

og lignende vi kan genanvende –

for eksempel 75 potentialet af

potentialet? Hvad skal man så

gøre? Spørgsmålet er nærmere

diskuteret i artiklen ”Grænser for

genanvendelse”, som kan findes

andet steds i bladet.

En af mulighederne er at kigge

efter andre slags affald, som også

kan genanvendes. Det har affaldsselskaber

og kommuner gjort længe, og

det er blandt andet derfor, man på

genbrugspladsen kan aflevere op til

30-40 forskellige slags affald.

Kommuner og affaldsselskab

prøver hele tiden at få endnu flere til

at sortere deres affald og sortere det i

ESØ – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Ringkøbing-Skjern og Varde. 109.000 indbyggere.

flere fraktioner. Genanvendeligt affald

skal helst ikke ende på forbrændingsanlæggene

og i deponierne.

De ”alternative” affaldsfraktioner

RenoDjurs – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner;

Norddjurs og Syddjurs. 80.000 indbyggere.

Affaldstype Kabler

Affaldskilde Husholdninger og virksomheder

Mængder 38 tons

Behandling Kablerne shreddes til kabelgranulat. Kobberen går

til et smelteværk og plasten genanvendes.

KAVO – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø. 306.000 indbyggere.

Affaldstype Bilruder Plastkofangere Dyregødning

Kilde Autobranchen Autobranchen Husholdninger og erhverv med dyrehold

Mængde 63 tons 7 tons 163 tons

Behandling Genanvendes Genanvendes Komposteres

Affaldstype Plasthavemøbler PE plastdunke PET plastflasker CD’ere og DVD’ere

Kilde Husholdninger Husholdninger og mindre Husholdninger og rester Forsøg på en genbrugsplads

erhverv fra bryggeri

Årlige mængder 292 tons 25 tons 187 tons 200 kg fra 12.000 borgeren

Behandling Laves til kugler, der Genanvendes til fx Genanvendes til fx film, Metal og PC plastmateriale

bruges til at lave kasser jernebaneprodukter, standseprodukter, nye genanvendes i metal

till fx frugt og grøntsager dunke og fibre til textil flasker og fibre til textil

industrien og den tekniske

industri


Alssund Affald (ASA) – en del af den nye Sønderborg Kommune. 77.000 indbyggere.

Affaldstype Teknisk plast Flamingo

Kilde Elektronikfirmaer Virksomheder

Årlige mængder 15 tons – stigende 50 m 3

Behandling Granuleres og bruges til bøjler, blomsterkasser,

plastkasser m.v.

Granuleres og bruges som fyld til fx sækkestole

REFA – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Guldborgsund og Lolland. 112.000 indbyggere.

Affaldstype Gips Metal Dæk Hård PVC

Affaldskilde Husholdninger Husholdninger Husholdninger Husholdninger

Mængder 571 tons 2.083 tons 107 tons 92 tons

Behandling Knuses og genbruges Smeltes og bruges i Bruges til nye dæk, Genbruges til nye

til nye gipsplader nye metaller måtter o.lign PVC-plast

er blandt andet kendetegnet ved,

at de ikke produceres i særligt store

mængder og/eller kommer fra få

kilder. Her er muligheden at ”samle

til pulje”, og på et tidspunkt har

man nok til at få en fraktion afsat til

genanvendelse.

Det er typisk vigtigt, at affaldet

ikke er ”snavset” og/eller ikke er

blandet med andre slags affald. Jo

”renere” affaldet er, og des mere

ensartet det er, jo bedre er chancen

for, at det kan genanvendes

med en fornuftig økonomi.

På denne side kan I se en række

eksempler på, hvor mange forskellige

slags affald der indsamles

og genanvendes. Og listen er langt

fra udtømmende. Hver fraktion rykker

ikke markant ved den samlede

genanvendelse, men samlet set

betyder det alligevel noget.

Samtidigt viser det en idérigdom

og fokus på genanvendelse, som er

vigtig i den fortsatte udvikling på

affaldsområdet.

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV). Medlemskommuner; Brønderslev

og Hjørring. 103.000 indbyggere.

Kan sofaen bruges et par år mere?

Den bedste form for affaldsbehandling er direkte genbrug. Der er mange måder at praktisere direkte genbrug

på. Hos affaldsselskabet AVV i Vendsyssel har vi i de sidste 25 år valgt, at praktisere direkte genbrug

ved at have vores egen genbrugsbutik.

På vore 20 genbrugspladser vælger borgerne aktivt, om affald/varer må sælges i genbrugsbutikken i

Hjørring. Varerne stilles i et særlig rum. Med 3-4.000 daglige besøg på genbrugspladserne, er vi sikker på

daglige leverancer til butikken. Og det ved kunderne, for inden butikken åbner kl. 12 står der mellem 20-

60 kunder i kø uden for døren.

I genbrugsbutikken sælger vi alt, der kan bruges igen: tøj, møbler, brugsting, cykler, bøger reservedele til

hårde hvidevarer og meget andet. Butikken er på ca. 500 m2 og med et lager på ca. 300 m2 . Butikken er

indrettet af et professionelt indretningsfirma og fremstår som en ”rigtig” butik. Der er 3-4 fastansatte medarbejdere

i butikken og til at gøre tingene klar til salg.

Dagligt har butikken mellem 250 og 300 kunder. Omsætningen var i 2007 på godt 3 mio. kr. Indtægten

går til lønninger, husleje mm. Overskuddet på 1 /2-1 mio. kr årligt går til at sænke borgernes renovationsgebyrer.

For at vurdere mængden af affald til direkte genbrug, vejede vi alle solgte varer i nogle dage. Det viser sig,

at vi årligt sælger mellem 350 og 400 tons varer, hvilket svarer til knap 1 % af det affald, som borgerne

afleverer på genbrugspladserne. En forholdsvis beskeden mængde, men alligevel et meget godt tiltag

med masser af glade kunder og en positiv afsmitning på borgernes indstilling til affaldssortering.


76 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør Erhvervsnyt til teknisk forvaltning

Trendy boligstil med

genbrugsmøbler

Boligmoden har fokus på retrostil i øjeblikket, og AVVs genbrugsbutik

bugner af sjove møbler og ting fra 60’erne og 70’erne.

Hos AVV har vi før inviteret områdets borgere til foredrag om forskellige

emner, der giver en ny vinkel på affald og miljø – bl.a. har vi haft

foredrag om re-design af genbrugstøj og istandsættelse af genbrugsmøbler.

Foredragene har altid været velbesøgt, og også denne gang

måtte vi overtale foredragsholderen, indretningskonsulent Anita Wodstrup

Madsen, til at komme en ekstra aften og fortælle om retrostil.

Hos AVV havde vi til aftenen indrettet en retro-stue, hvor vi havde

samlet møbler, porcelæn og pynteting fra perioden – alt sammen

fundet i AVVs genbrugsbutik. Efter at have hentet inspiration her,

kunne tilhørerne selv gå på jagt i genbrugsbutikken og gøre kup til

boligindretningen. Af Lene Høg, AVV I/S

Retro-stue, som tilhørerne til foredraget kunne hente inspiration fra.

Genbrug på nettet hitter

Lauritz.com får kamp til stregen, når deltagerne klikker ind på

www.genbrugsauktion.dk. Her sætter AVV håndplukkede varer til salg

for højst bydende, og auktionen er blevet en stor succes. Mere end

1000 personer er oprettet som brugere på

www.genbrugsauktion.dk. Idéen til genbrugsauktion.dk opstod, fordi

AVVs genbrugsbutik gennem mange år har haft en forrygende og

stadigt stigende omsætning. Det fik os til at tænke, at markedet for

genbrug på nettet også måtte være til stede. Her så vi chancen for at

afsætte nogle af de mere specielle ting, der bliver samlet ind på

AVVs genbrugspladser og via vores storskralds-ordning. Auktionen

giver en bredere kreds af kunder mulighed for at købe varerne, og

tingene stiger ofte i pris i forhold til, hvis de var blevet solgt i butikken.

Vores primære formål med genbrugsauktionen er dog at skabe

interesse for genbrug i det hele taget – og sætte fokus på det fornuftige

og miljørigtige i, at det, som nogen har smidt ud, kan have

stor værdi for andre. Af Lene Høg, AVV I/S

Ny funderingsløsning

med stålankre

At vedligeholde parker, gader og stræder er en løbende proces, der

kræver hårdt arbejde og er tidskrævende. I Københavns Kommune

er Vej og Park med stor succes begyndt at fundere deres by-inventar

med stålankre i stedet for beton. Resultatet er pænere parker og

gader samt solide økonomiske bundlinjer.

Jan Boye fra Københavns Kommune, der står for vedligeholdelse og

drift af de grønne anlæg i Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg, har konstateret,

at de klassiske funderingsløsninger med beton ikke er særligt

modstandsdygtige overfor daglig brug samt vind og vejr. Det har i en

årrække betydet væsentlige økonomiske udgifter for Københavns

Kommune i forbindelse med re-etablering og daglig vedligeholdelse.

Jan Boye uddyber: ”Når jorden i parkerne bliver våd, så bliver sådan

et betonfundament hurtigt skævt, når jorden forskubber sig. Så det er

sådan et kedeligt arbejde at skulle gå og rette det op”.

En ny funderingsløsning med stålankre har dog betydet, at by-inventar

som fx skilte, skraldespande og bænke bliver solidt stående, selvom

de udsættes for daglig brug og vejrets luner.

Virksomheden Dansk Stålfundering, der står for levering og udførsel

af fundering med stålankre i Danmark, ser ligeledes optimistisk på de

mange anvendelsesmetoder. Direktør Niels Pedersen fremlægger

perspektiverne således: ”Jeg er sikker på at vi i den nærmeste årrække

vil se flere og flere produkter, der vil blive funderet med stålankre

– både indenfor det private og det offentlige. Man kan forestille sig,

at man både på havneområder, parkeringspladser, parker og veje vil

kunne drage nytte af teknologien og dermed på sigt overtage den

klassiske betonfundering på en lang række andre områder”.

www.danskstaalfundering.dk

Med et trykluftbor eller lignende neddrives stålankret.


KL-konferencen ”Politisk

Forum – Teknik og Miljø”

samlede 500 deltagere i

Bella Centret. Natur og klima

var centrale emner på

dagsordnen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen

er på vej ud i landet for at gå i tæt

dialog med borgmestre og kommuner.

Og der er mange temaer på

dagsordnen – det fremgik klart af

miljøministerens indlæg på Politisk

forum. Et af temaerne er arealplanlægningen:

”Landskabet bevarer ikke sig

selv. Og når vi alligevel af hensyn til

vækst og udvikling inddrager nye

arealer i det åbne land, så er det

en udfordring at gøre det på en

måde, som tilføjer og ikke forringer

landskabets kvaliteter. Det fordrer

ambitiøse mål i planlægningen. Og

det kræver, at vi har vilje og mod til

at stå fast på nogle overordnede

prioriteringer og principper. Vi har et

vigtigt, fælles ansvar,” sagde Troels

Lund Poulsen. Så målsætningerne

synes klare, men ambitionerne må

så vurderes på hvordan området

forvaltes.

Klimaindsats skal finansieres!

Formanden for KLs Teknik og miljøudvalg,

Bjørn Dahl, efterlyste i sin

tale på Politisk forum klare udmeldinger

fra staten om klimaindsatsen:

”Det er et statsligt ansvar at

skabe en overordnet ramme om

klimatilpasningen. KL efterlyser, at

der på statsligt niveau træffes

grundlæggende beslutninger om

fremtidens transport, byggeri, energiforsyning

mv. Og der skal tilvejebringes

flere redskaber til den

lokale indsats. Det nytter f.eks. ikke,

at kommunerne ikke kan stille de

rigtige energikrav til nybyggeri -

eller til anlæg af befæstede arealer,

så afstrømningen til kloakken begrænses,”

sagde Bjørn Dahl i sin

tale.

”Det kommer til at koste penge

- rigtig mange penge. Det er også

på centralt niveau, at der skal findes

løsninger på finansieringsproblemet,”

sagde Bjørn Dahl.

”Det er en enkel løsning, regeringen

lægger op til - og et simpelt

princip for byrdefordelingen. I KL

finder vi ikke, at regeringen løfter

ansvaret med en så simpel tilgang

til de meget komplekse problemstillinger,”

sagde Bjørn Dahl.

Ny aftale om vindmøller!

Aftalen mellem kommunerne og

Regeringen om vindmølleplanlægning

var helt dugfrisk, da Politisk

Forum blev skudt i gang. Og der

var stor tilfredshed fra formanden

for KLs Teknik & Miljøudvalg Bjørn

Dahl:

”Den aftale, vi har indgået med

miljøministeren, skaber grundlaget

for at at tænke vindmøller sammen

med vores øvrige planlægning for

det åbne land. Samtidig understre-

TEKNIK & MILJØ I NYT 77

POLITISK FORUM 2008:

Landskabet bevarer ikke

sig selv!

Miljøminister Troels Lund Poulsen er

klar til dialog med kommunerne, bl.a.

om vindmølleplanlægning.

ger aftalen, at det er en forudsætning

for vindmølleplanlægningen,

at vi får flere lokale incitamenter,

der kan fremme borgernes accept

af mølleprojekterne. Det handler

f.eks. om muligheden for lokalt

medejerskab af de nye møller - og

om en grøn fond, der kan tilgodese

de lokalområder, hvor møllerne

skal op,” sagde Bjørn Dahl på Politisk

forum.

Også miljøministeren var meget

tilfreds med aftalen:

”Jeg er glad for, at KL har spillet

konstruktivt med til at sikre rammerne

for den ambitiøse energiaftale,

som et flertal i Folketinget har

indgået. Nu har vi lavet en forpligtende

aftale, der holder sig inden

for, hvad der er realistisk at nå for

kommunerne. Men samtidig sikrer

aftalen også, at staten kan hjælpe

de kommuner, der har mulighed

for at gå endnu videre” siger Troels

Lund Poulsen.

Der har dog siden offentliggørelsen

af aftalen, rejst sig en skarp kritik

fra oppositionen og nogle af

branchens fagfolk, der kritiserer

aftalen for at være for uambitiøs og

rent faktisk ikke sikrer at Danmark

får de aftalte vindmøller.

-mna


78 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Nye medlemmer

Vicedirektør Bjørn M. Nielsen Hvidovre Forsyning A/S

Direktør Lars Thiesson Hvidovre Forsyning A/S

Natur- og Miljøchef Christian Madsen Gentofte Kommune

Medlemsnyt

Administrationschef Eva Kanstrup i Herning Kommunes tekniske

forvaltning er valgt til ny teknisk direktør i Kommunen fra 1. sep.

08. Fra samme dato overgår Jørgen Marstrand til et konsulentjob i

Kommunen i en overgangsperiode.

Drifts- og anlægschef i Køge kommune er ansat som teknisk direktør

i Ringsted Kommune fra den 1. aug. 08. Den hidtidige tekniske

direktør Carsten Torrild tiltræder ligeledes den 1. aug. 08 som

udviklingsdirektør i Kommunen. Carsten Torrild har indtil den 1. maj

i år bestridt begge stillinger.

Faggruppenyt

Jørgen Marstrand fra Herning Kommune har i det sidste halvandet

år været formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed,

men har ønsket at ophøre. Bestyrelsen har derfor på et møde

i midten af april udpeget Ib Doktor til ny formand for faggruppen.

Ib Doktor har i lang tid været medlem af faggruppen, og kommer

fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune, men er fra den

1. maj 08 ansat i Fredericia Kommune som vej- og parkchef.

Høringer

Faggrupperne har i perioden 1. til

30. april 08 afgivet svar i følgende

høringssager:

• Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

• Udkast til IPPC rapport om

emissioner fra industrien

• Lov om kommunal fjernkøling

• Lovforslag til ændring af elforsyningsloven

• Lov om ændring af lov om

afgift af elektricitet og forskellige

andre love

• Revision af privatvejsloven

• Opdatering af oversigten over

udpegningsgrundlaget for habitatområder

• Partikelfiltre og Miljøzoner

• Ny bestyrelse til Danmarks Vejog

Bromuseum

• Bekendtgørelse om ejers oplysningspligt

til BBR

• Ressourceanvendelse ifm. kommunale

indberetninger vedrørende

naturpleje- og tilsyn

• Standardisering af kommuneplantemaer

- Planloven § 11a

COK – ny direktør og

ny hjemmeside

Bestyrelsen for COK har ansat Jens Hornemann som ny direktør

for COK. Han tiltræder 1. maj 2007. Jens Hornemann er uddannet

økonom, 45 år og kommer fra en stilling som Managing Partner i

konsulentvirksomheden Capacent A/S, det tidligere KPMG Consulting.

Jens Hornemann har de seneste 20 år haft sit fokus på udvikling

og ledelse af videntunge rådgivningsvirksomheder samt projektledelse

i forbindelse med analyser, omstilling og udvikling af

den offentlige sektor. Han har desuden stor erfaring som underviser,

facilitator og foredragsholder. Velkommen til Jens Hornemann

– vi ser frem til samarbejdet.

Og så har hjemmesiden www.cok.dk fået nyt design. Målet er at

det skal være endnu lettere at finde relevante oplysninger og tilbud,

hvad enten man er politiker, leder eller medarbejder eller kan

genkende sig selv under et bestemt arbejdsområde.

Kommunal Vejteknisk Forening årsmøde

og generalforsamling

Temaet for årsmødet er byudviklingsområdet

Trekroner samt Musicon,

den levende bydel i Roskilde

kommune

Hvor og hvornår ?

Årsmødet/generalforsamlingen

afholdes torsdag den 22. maj 2007

kl. 10.30 på Restaurant Snekken,

Vindeboder 16, 4000 Roskilde.

Pris og tilmelding

Deltagelse i årsmødet/generalforsamlingen

er gratis.

Mere om KVF og årsmødet på

www.kvf.dk

Møgelvang direktør i nyt

forsyningsselskab

Ballerups tidligere tekniske direktør og KTC-medlem Klaus Ole

Møgelvang skal stå i spidsen for Ballerup Kommunes nye forsyningsselskab.

Selskabet dækker vand, kloak og renovation. Møgelvang,

der har været direktør i Ballerup i 21 år, har fået 5 års orlov

fra kommunen gældende fra 1. april 2008 for at bygge det nye

selskab op. Det nye selskab får en medarbejderstab på 60.


ADMINISTRATIV

DATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,

Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N.

Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87

E-mail: www.elbek-vejup.dk

Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke

it-forretningsløsninger baseret på

Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.

Vores løsninger er målrettet især ressource-,

sags-, kontrakt- og økonomistyring samt

ledelsesinformation til et bredt udvalg af

brancher og offentlige forvaltninger med

særligt fokus på tekniske forvaltninger samt

entreprenørog

forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S,

Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk

IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager,

administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på

www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-

GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten,

Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K.

Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk

Vi har i de senere år bistået mere end 70

kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Tlf.: 72 27 00 00

www.bechbruun.com

Vores mange specialister har stor erfaring

og kompetence inden for alle områder, der

vedrører kommuner og deres virksomheder.

Vores spidskompetencer omfatter bl.a.

teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling

og ekspropriation, udbud samt

offentlig-private samarbejder og partnerskaber.

Vi samarbejder med mange kommuner

og offentlige virksomheder. Vi har kontorer

i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,

Kløvermarksvej 70, 2300

København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96

69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk

Specialister i håndtering af miljøfarligt affald

samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,

Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk

Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,

glas/papir-containere, affaldshuse,

miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s,

Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk

Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere,

glasfibercontainere, iglo til

glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S,

Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk

www.stenamiljo.dk

Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S,

Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63

www.geesinknorbagroup.com

e-mail: allan.sylvest@norba.com

Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer.

Sulo minicontainere og underground

systemer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det

fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning

tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

Leverandør af rådgivning inden for såvel det

fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde

tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER

Andresen & Co. Natursten A/S,

Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S,

Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.

www.byggebjerg.dk

Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam,

affald samt til indretning af gren-, container- og

materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

GG Construction ApS,

Sofiendalsvej 92,

9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk

www.ggconstruction.dk

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

Leverandør til teknisk forvaltning

BYGNINGS-

VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING

OG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk

www.agraf-byplan.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApS

Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE

KE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dk

Tlf. 45 82 04 46

E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S,

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk •

www.keepfocus.dk

Leverandør af systemer til fjernovervågning

af el, vand og varme. Energibesparende og

adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne

regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

FORURENINGS-

UNDERSØGELSER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Odensevej 95, 5260 Odense

Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.

Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270

Højbjerg

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

NIRAS

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S),

Håndværkervej 14, 7000 Fredericia

Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk

Web: www.inventarrum.dk

Inventar til det offentlige rum udendørs og

indendørs.

Technical Traffic Solution (TTS),

Havnegade 23, 5000 Odense C.

Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk

Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.


80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

Veksø A/S,

Nordensvej 2, 7000 Fredericia,

Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01

info@veksoe.com • www.veksoe.com


Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,

pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,

træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger,

busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser,

belysning.

Westline,

Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33

E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk

Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler

og inventar til gader, parker, grønne

områder og golfbaner mv.

GENBRUG

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE

UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.

Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik

(Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,

Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.

www.geoteknik.dk

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner

herunder havnebyggeri, udførelse af alle

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/S

Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER

Fiberline Composites A/S,

Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com

www.fiberline.com

Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer,

gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret

plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-

LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk

www.blominfo.dk

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04

26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk

GIS på intranet og Internet. Fremstilling af

digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk

databehandling, rådgivning og konsulentbistand

inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Nygade 25, 8600 Silkeborg

Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12

Homepages: www. cowi.dk

Rådgivning, løsninger og support inden for

GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold,

håndtering af kort og geografiske

data samt integration mellem forskellige

registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,

Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk

GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede

systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af

data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS

og Web-løsninger.

Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,

Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00.

www.informi.dk • informi@informi.dk

Informi GIS er officiel distributør for ESRI.

Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser

drift og vedligehold. GIS-løsninger til

Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering

telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til

landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering

og professionelle oversættelser

imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation,

DanDAS, Dan-VAND og ESRI.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk

Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej

29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,

Landinspektører, Østergade 61,

5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk

LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk

anvendelse, herunder udarbejdelse af

ejendomsrelaterede temakort på baggrund af

registerinformationer og analyseresultater. LIFA

løsninger er baseret på de på markedet mest

udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik

Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg

Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk

Hjemmeside: www.niras.dk

NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,

konsulentbistand og rådgivning omkring

GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi

til forsynings- og afløbsområderne samt til

digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk..

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,

-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,

Slangerupvej 16,

3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.

www.lyngenaturgoedning.dk

Naturgødningskompost til jordforbedring -

Barkflis - Rhododendronspagnum -

Spagnum - Specialblandinger efter ønske -

Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur

& Driftsplanlægning,

Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk •

www.kansager.dk

Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,

Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af

legepladser.

Dækbark fra Kold,

Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk

Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand

Kold I/S.

Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG

- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,

Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk

Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,

Vestergade 153 , 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk

Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og

havnekonstruktioner, kystplanlægning og

kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S,

Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk

www.hoffmann.dk

Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse

af alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Nyanlæg såvel som renovering

og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,

Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk

Opmåling og kortlægning af havnebassiner,

sejlløb og klappladser. Volumenberegninger

m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og

planlæggere A/S,

Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00.

Åboulevarden 80, 8100 Århus C.

Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL,

Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.

Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web:

http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/

Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende

alle aspekter af havneplanlægning,

marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser,

VVM redegørelser, matematisk

modellering, projektering, udbud, projektstyring

og tilsyn. Salg af Internetbaseret

IT-system til havnevedligehold.

C. G. Jensen A/S,

Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og

Rokvej 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder

til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder

og kystsikring samt alle andre former

for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk


IDRÆTSANLÆG

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl.

kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller

www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

Totalentreprise og pumpeleverance med

LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG

DESIGN

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation

Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk •

www.shc.dk

Samarbejdspartner med det offentlige

Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/S,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk

www.blominfo.dk

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk

Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering,

ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk

COWI producerer datasamlinger, som ortofotos,

højdemodeller, 3D bymodeller og

skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,

Rentemestervej 8, 2400 København NV.

Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk

Homepage adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk

Renovering af vand ved bursting og kloakledninger

ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO,

5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk

Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49

Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology,

Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk

Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning

om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.

Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,

renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark,

Englandsgade 25, 5100 Odense C

Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online

visning af lugtspredning og rådgivning om

reduktion af lugtgener.

www.ramboll.dk

MILJØMÅLING

UDFØRELSE AF

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81

Leverandør til teknisk forvaltning

FORCE Technology,

Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk

Målinger og beregninger udføres indenfor

emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning

Akkrediteret af DANAK

Projektering og design af reduktionsanlæg

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,

Titangade 15, 2200 København N.

Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.

e-mail: ods@lr-ods.com

Web adr.: www.lr-ods.com

Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Kim Neider Skov- og vandløbsservice

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79

Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Ifö EcoTrap

v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,

2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05.

post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG

MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,

Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670

Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk

www.scandibyg.dk

Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper

Grundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50

www.grundfos.dk

E-mail: info_gdk@grundfos.com

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk

www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.

Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk

www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,

KONTROL

OG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,

Rydagervej 27, 2620

Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S,

Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66.

e-mail: post@aj-lmj.dk

TV-inspektion, højtryks- og industrispuling,

tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk

www.vandmand.d

RØR- OG

BRØNDRENOVERING

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren

og Omega-Liner.


82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

Rørsprængning, bursting med MaxiPipe,

brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet

”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

Bascon

Åboulevarden 21, Postboks 510,

8100 Århus C.

Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling,

udbudsrådgivning.

www.bascon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR

Geoteknik

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen

Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk

www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S,

Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk

www.dynatest.dk

Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,

lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning

om vejvedligehold samt implementering

af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,

Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.

www.geoteknik.dk

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner

herunder havnebyggeri, udførelse af alle

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00

Viborg tlf. 87 28 11 00

Århus tlf. 87 38 61 66

Esbjerg tlf. 36 97 36 36

Odense tlf. 66 15 46 40

Roskilde tlf. 46 30 03 10

www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,

Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20

Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;

www.nmn.dk

NIRAS

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København,

Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501

E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,

8000 Århus C.

Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk

Omdannelse af erhvervs-og havneområder,

lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner,

konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige

bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger

og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring,

tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,

8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk

Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling

af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri

samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,

Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.

Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk

Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,

vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,

installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer,

visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.

www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,

Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk

Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes

også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as

Web: www.vesterkopi.dk

Telefon: 44 53 58 33

Scanning og digitalisering af alle typer arkiver

i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret

digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,

Ringstedvej 20,

4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90

e-mail: saa@hededanmark.dk

Web: www.hededanmark.dk

Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam

i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,

Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk

www.miljoeservice.dk

Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,

Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk

www.mosbaek.dk

Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S,

Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk

www.proagria.dk

Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -

overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com

www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,

Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk

Levering af SRO-anlæg til kommunale

renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer,

levering af radioanlæg samt totale

projekter.

Dankalk,

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.

www.dankalk.dk

Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og

doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering

og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Inja Miljøteknik,

Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk

Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg

for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede

regnvandsbassi-ner. R

E

Kemira Miljø A/S,

Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk

www.kemira-miljoe.dk

Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,

Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk

Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i

alle renseklasser Biologiske renseanlæg op

til 2000PE..

PURUS as,

Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk

NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC,

Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk

Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com •

www.uponor.dk

Benzin-, olie- og fedtudskillere


Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG

BASSINER

AQUA NAUTICA,

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.

www.aquadk.com

Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com

Know How, Foliemembraner (ISO14001),

Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling

og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,

Tlf. 59 44 05 65

Østerled 28, 4300 Holbæk.

www. fokdalspringvand.dk

Design, bygning af, renovering af springvand

til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,

pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk

www.dansk-auto-vaern.dk

Støjskærme.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

PileByg ApS,

Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.

www.pilebyg.dk

Støjdæmpning og hegn i levende og flettede

pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på

www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG

ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.

www.danfo.dk

Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING

AF TANKE

TANK•TEST A/S,

Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.

www.tanktest.dk

Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere

og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK

OG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,

Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk

Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,

græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING

DGE - Dansk Geo-servEx a/s

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11,

8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,

Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk

Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger

for vandforsyninger.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Vandmand A/S,

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk

www.vandmand.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.watertech.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

Leverandør til teknisk forvaltning

VANDLØBS-

VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/S

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde,

Tlf. 46 30 03 71.

email: fs@hedeselskabet.dk

Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J.,

Tlf. 87 38 61 97

email: riz@hedeselskabet.dk

Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &

BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,

Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33

30 64. Fax 75 33 36 64.

www.celloc.dk

Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE,

MATERIALER FOR

Byggros A/S,

Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05.

info@byggros.com • www.byggros.com

TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS,

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98

18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk

www.ggconstruction.dk

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,

UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S,

Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk

Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg

Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36

mail@munck-asfalt.dk

www.munck-asfalt.dk

Alle former for asfaltarbejde, fræsning og

overfladebehandling.

Pankas A/S,

Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk

Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og

modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/S,

Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk

www.danvaegt.dk

Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S,

Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N.

Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk

Totalleverandør af brovægtssystemer og

andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk

www.dansk-auto-vaern.dk

Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk

Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/S,

Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk

www.akzonobelsalt.com

Vejsalt.

Brøste A/S,

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com

Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VEJE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,

Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk

Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove,

fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00.

kyndestoft@vip.cybercity.dk

www.kyndestoft.dk

Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.


Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk

UMM

ld-nr.: 42393

More magazines by this user
Similar magazines