teknik & miljø - KTC

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MAJ 2008 • NR.5 

TEKNIK & MILJØ 

STADS OG HAVNEINGENIØREN 

Politikerne og affaldet: 

Miljøordførernes visioner! 

Grænser for genanvendelse 

Når markedet svigter 

Guld i at 

genanvende 

jernskrot 

Producentansvar 

– vejen til ”grønt” 

design? 

KTC Årsmøde – 

25. – 26. 

september 

HUSK studietur 

til Schweiz og Sydtyskland 

Klimaminister 

til 

KlimaCamp DK 08

Områdeklassificering 

Områdeklassifi cering letter kommunens administration, 

sagsbehandling og planlægning ved 

bygge- og anlægsopgaver til gavn for borgerne. 

Få rådgivning hos Grontmij | Carl Bro om, hvordan 

områdeklassifi cering kan håndteres i din kommune. 

Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk

Overblikket... 

Klimastrategi og affaldssektoren 

Danmark står foran nye internationale udfordringer på energiområdet, og effektiv 

udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi. 

Den danske klimastrategi på affaldsområdet har især været rettet 

mod at reducere deponering af forbrændingsegnet affald og udnytte det forbrændingsegnede 

affald så effektivt som muligt. Dette har hidtil været en været 

en effektiv strategi. Men der skal flere elementer ind i strategien. 

Læs fra side 22 

Miljø, affald og jura! 

Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige 

i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende 

anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og 

anlægsindustrien. Læs også om producentansvar som er et relativt nyt virkemiddel i 

en dansk sammenhæng, som er gennemført efter krav fra EU. Ét af målene med producentansvar 

er, at det skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, 

men incitamenterne hertil mangler i lovgivningen. 

Læs side 70 m.m. 

Politikerne og affaldet 

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 

RenoSam holder årsmøde i dagene 21. til 23. maj og det markerer vi med 

et temanummer om affald. Vi har spurgt fire af folketingets miljøordfører om 

deres bud de væsentligste spørgsmål på affaldsområdet lige nu. Og så giver 

de 4 miljøordfører deres bud på hvordan affaldshåndteringen ser ud i 

2050…drømmen er selvfølgelig, at der ikke er noget affald, realiteten er det 

er vanskeligt at forestille sig hvordan affaldsspanden ser ud til den tid.. 

Læs side 16 

Europæisk udsyn på affaldsområdet! 

Vi har taget de internationale briller på! Læs bl.a. om, at der i disse dage arbejdes 

ihærdigt i Bruxelles på at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye 

Affaldsdirektiv. Og de nordiske affaldsforeninger har etableret et nyt affaldssamarbejde, 

som har til formål at påvirke EU-arbejdet på affaldsområdet. Læs også om, at der 

er forandring på vej i Finland, hvor man gør fremskridt inden for affaldsforbrænding. 

Men der er kurrer på tråden i forholdet mellem de offentlige og private aktører. 

Læs fra side 40 

Klimaminister på Klima Camp 

Hvis en klimaminister ikke skulle besøge en Klima camp – hvem skulle så? Så selvfølgelig kommer klima- 

og energiminister Connie Hedegaard også til Klima Camp DK 08 for at modtage resultater og 

anbefalinger. 

Og alt er ved at være kørt i stilling til årets Klima Camp DK 08. Der er ”udsolgt”, dvs. at de 70 pladser 

for længst er besat med inviterede personer med forskellig baggrund og tilgang. 

Bag Klima Camp DK 08 står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi, ligesom en række fremsynede sponsorer 

også har meldt sig og støtter gennemførelsen af Klima Camp DK 08. Læs side 12

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 

Forsidefoto: Colourbox. 

Fagbladet Teknik & Miljø 

Hersegade 20, 1.th 

4000 Roskilde 

Fax 46 33 53 63 

Redaktion: 

Chefredaktør, cand. techn. soc. 

Michael Nørgaard Andersen (ansv.) 

Tlf. 46 33 53 60 

E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk 

Journalist Kristian Jørgensen 

Tlf. 46 33 53 62 

Annoncer: 

Henning Nørsgaard 

Tlf. 46 33 53 61 

E-mail: hn@teknikogmiljo.dk 

Abonnement: 

Kommunalteknisk Chefforening 

Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg 

Tlf. 89 21 21 13. 

Telefax 89 21 21 14. 

E-mail: ktc@ktc.dk 

Hjemmeside: 

http://www.teknikogmiljo.dk 

UDGIVER: 

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING 

Vejlsøvej 51, 

8600 Silkeborg 

Tlf. 89 21 21 13 

Også medlemsblad for Kommunale 

park- og naturforvaltere samt 

Kommunal Vejteknisk Forening 

Sats: 

Grafikom A/S 

Tryk: 

KLS Grafisk Hus A/S 

Abonnementspris: 

Kr. 590,00 + moms om året 

for 11 numre 

Løssalg: 

Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse 

Oplag: 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. 

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 

Synspunkter, der fremføres i bladet, 

kan ikke generelt tages som udtryk 

for foreningens stilling 

ISSN 1902-2654 

Leder 

Anerkendende ledelse er 

vejen til fantastiske resultater 

/ Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune 

medlem af KTCs bestyrelse 

Hvad fylder mest i din verden – det negative eller det 

positive? Bruger du den største del af din energi som 

leder på at løse problemer og rette fejl, eller har du 

fokus på succeser og de gode sider ved organisationen 

og medarbejderne? Viser du det overskud at se 

og høre alle dine medarbejdere og værdsætte deres 

forskelligheder? 

Spørgsmålene er værd at reflektere over. Det er 

nemlig antagelsen i den anerkendende ledelsesfilosofi, 

at man som leder kun kan skabe fantastiske resultater, 

hvis man har øje for det bedste i andre og verden 

omkring os. Ophavsmanden til det anerkendende tankegods 

er amerikaneren David Cooperrider, som allerede 

i 1980´erne introducerede filosofien i USA. Tankegangen 

er, at kvaliteten i opgaveløsningen kun når 

et vist niveau og så ikke højere, hvis man udelukkende 

koncentrerer sig om problemer og løsningsmodeller. 

Fejl og problemer skal ikke ignoreres, men derimod 

behandles som en vision om en anden tilstand. 

Derfor skal man spørge: Hvad kendetegner denne tilstand? 

Hvad gør vi godt? Hvorfor går det godt netop 

på dette område? 

Anerkendende ledelse handler også om at forholde 

sig undersøgende til andre gennem et nysgerrigt 

sind og med et anerkendende blik. Og at tro på, at 

andre er kompetente og har intentioner om at gøre 

det godt. Som leder spiller man en stor rolle i forhold 

til at få medarbejderne til at udnytte deres kompetencer 

og potentiale. Negative tanker om organisationen, 

medarbejderne og opgaverne kan hurtigt blive til selvopfyldende 

profetier. Det, man fokuserer på, bliver der 

mere af, og ved at fokusere på ressourcer og styrker 

breder succesen sig som ringe i vandet. 

Netop i kommunerne er det særligt vigtigt, at lederne 

er anerkendende. Omverdenen i form af blandt 

andet medier, politikere og borgere vil ofte have en 

tendens til at fokusere på problematiske enkeltsager, 

som fra kommunens side ikke er blevet håndteret korrekt. 

Dette fokus kan resultere i en nulfejlskultur; man 

må for alt i verden ikke træde ved siden af og begå 

fejl. De fejl, der uvægerligt vil blive begået, kan komme 

til at overskygge alle de positive resultater – med 

den konsekvens, at medarbejderne mister engagementet. 

Modet til at prøve noget nyt mindskes og dermed 

muligheden for at skabe udvikling. 

Personligt har jeg oplevet, hvilken forskel den anerkendende 

ledelse og kultur kan gøre i en offentlig 

organisation. I Hvidovre Kommune har vi i det seneste 

lille års tids arbejdet med at blive mere anerkendende. 

Blandt andet har samtlige ledere gennemført et 

træningsforløb i anerkendende kultur og derefter haft 

til opgave at lade den anerkendende kultur brede sig i 

organisationen. I Hvidovre Kommune har den anerkendende 

kultur givet sig udtryk i øget medarbejdertilfredshed, 

faldende sygefravær, bedre opgaveløsning 

og dialog. 

Jeg opfordrer alle kommunale ledere til at lade sig 

inspirere af den anerkendende ledelsesstil – ikke 

mindst vores teknik- og miljøsektors handlekraftige 

ledere, som er trænet i problemløsning og ofte rundet 

af det naturvidenskabelige blik for årsag-virknings-sammenhænge, 

kan have gavn af at hente inspiration fra 

den anerkendende ledelsesstil. Anerkendende ledelse 

er vejen til fantastiske resultater! 

Anbefalet læsning: 

"Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og 

bedre resultater" af Maja Loua Haslebo og Danielle 

Bjerre Lyndgaard. Dansk Psykologisk Forlag, 2007. 

"Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i 

organisationsudvikling" af Mads Ole Dall & Solveig 

Hansen (red.), Forlaget Frydenlund, 2006.

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få 

skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden 

her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver 

gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. 

Kan du gætte hvem vi er? 

WWW.NCC.DK 

VI STOLER PÅ 

HINANDEN


Indhold 

6 I Politikerne og affaldet 

Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan 

de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål på 

affaldsområdet. 

20 I Djurs United 

Reno Djurs har haft succes med at skabe faglig bæredygtighed 

og stordrift på tværs af kommunegrænserne. 

22 I Affald i et energi- og klimapolitisk 

perspektiv 

Effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en 

væsentlig rolle i den danske klimastrategi. 

24 I Miljøproblemer ved sammenblanding af 

kul og affald 

Vil en affaldssektor, der dels baserer sig på medforbrænding 

af affald i kulfyrede kraftværker, være fremtidssikret? 

26 I Kan vi reducere udslippet af 

drivhusgasser fra vores lossepladser? 

BIOCOVER-projektet kan med biologisk aktive filterlag reducere 

metanudslippet fra lossepladserne. 

Genanvendelse 

32 I Grænser for genanvendelse? 

Genanvendelsen er gået i stå, fordi der ikke stilles nok krav 

til farlige stoffer, materialevalg og konstruktion. 

36 I Når markedet svigter 

Virksomheder skal frit kunne vælge, hvor de vil aflevere 

genanvendeligt erhvervsaffald. Men hvad hvis ingen vil ha’ det? 

38 I Der er guld i at genvinde jernskrot 

Den gammeldags skrotplads eksisterer ikke længere. Håndtering 

af jernskrot er blevet en moderne industriel aktivitet. 

Imternationalt udsyn 

40 I Affaldsforbrænding i Finland 

I Finland gør man fremskridt inden for affaldsforbrænding. 

44 I Et nyt affaldsdirektiv – måske allerede til 

sommer 

Der arbejdes ihærdigt i Bruxelles for at opnå enighed mellem 

Rådet og Parlamentet om det nye affaldsdirektiv. 

46 I Municipal Waste Europe 

RenoSam har med sine nordiske søsterselskaber indført et 

nyt affaldssamarbejde, som på sigt skal påvirke hele EU. 

Producentansvar 

48 I Producentansvar – vejen til ’grønt’ 

design? 

Producentansvar skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende 

produkter, men incitamenterne mangler i lovgivningen. 

50 I Hvad gør vi med batterierne? 

Hvad skal der gøres, når batteri-direktivet træder i kraft, og 

producenterne får ansvaret for genanvendelsen? 

52 I Elektronikskrot – år 2 efter producentansvaret 

Der er gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for 

elektronikskrotten. 

Affaldsfraktioner 

56 I Nye jordregler medfører ændret praksis 

på landets genbrugspladser 

De nye jordregler betyder, at genbrugspladserne modtager 

lettere forurenet jord. 

58 I Farligt affald – hvilke udfordringer 

Affaldsforliget fra 2007 vil skabe nye forandringer for håndteringen 

af farligt affald. Dog ved vi ikke helt hvilke og hvordan. 

62 I Slam – er det et miljøproblem? 

Der kun sket én rigtig stor ændring af slamhåndteringen i 

Danmark, men den har også givet en del slamproducenter 

bekymringer nok. 

66 I Kviksølv skal ikke genanvendes 

Der kan være stoffer i affald, der umuliggør genanvendelse. 

68 I Asbest på afveje 

Arbejdstilsynet vil sikre forsvarlig håndtering af asbestholdigt 

affald, men der er forskellige opfattelser af ”forsvarlig 

håndtering”. 

Diverse 

70 I Miljøansvarslovgivningen og 

genanvendelsen 

Juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft. 

72 I RenoSam har styr på kapaciteten 

Kommunerne er i fuld gang med at planlægge kapacitet, 

der kan håndtere fremtidens affaldsmængder. 

74 I Mange bække små… 

Affaldsselskaber og kommuner genanvender en masse 

slags affald. 

Nyt 

60 I Erhvervsnyt 

61 I KTC Nyt 

58 52

Hvis du vil have det bedste... 

...kræver det kassen! extern.dk 

Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbskontor 

i en kasse. Med en investering i DAS family har du 

altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det 

er den bedste software til at udføre opgaverne. 

Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7 

og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige 

og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke 

mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende 

samtidig med, at alle kan købes enkeltvis. 

www.dasfamily.dk 

Modtag nyhedsbrevet 

Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk 

og modtag det enten digitalt eller trykt 

DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedligehold, 

håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TVinspektioner 

m.fl. Serien bliver løbende udviklet og suppleret 

med nye programmer i takt med markedets behov. 

Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale 

branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS 

datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på, 

at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye 

standarder.


Deadline 

Ny bog: 

Det tabte land 

Kjeld Hansen - journalist, forfatter og samfundsdebattør - fortæller 

historien om den dramatiske forarmelse af det danske landskab gennem 

de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved et utal af 

små og store landvindingsprojekter har ændret sig mere end gennem 

de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde 

det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra – og kunne det overhovedet 

betale sig? 

Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie – Statens 

nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks Naturfredningsforenings 

dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder vi 

brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde 

nyttemænd med deres ”sag”. Dobbeltspil, magtmisbrug, inhabilitet 

og illegitim sagsbehandling hører til dagens orden i de årtier, 

da Danmarkskortet ændres så gennemgribende. 

I dette nummer kan du finde annoncer 

fra følgende firmaer: 

Firma side 

Grontmij I Carl Bro A/S 2 

NCC Construction A/S 5 

Niras A/S 7 

Wamatech A/S 11 

Orbicon A/S 13 

Elbek & Vejrup 15 

Rambøll A/S 19 

Skov & landskab 23 

Dakofa 27 

RGS 90 A/S 29 

Danbørs A/S 35 

Strukturforsyningen 43 

Masteruddannelse -MEEL 47 

Dansk Stålfundering A/S 49 

Tankegang 51 

Joca A/S 55 

Bech Bruun Dragsted 61 

Ferskvandscentret 63 

Unicrap A/S 65 

Stena A/S 67 

Miljølaboratoriet 69 

Doppstadt 73 

KL 84 

Ledertalentudvikling i København 

Københavns Kommune har iværksat et ambitiøst lederudviklingspro- 

gram, der omfatter 63 potentielle mellem- og topledere. Projektet 

bærer overskriften ”Lederskab København” og betyder, at kommunen 

for første gang gennemfører et fælles ledertalentudviklingsforløb for 

ledere fra kommunens syv forvaltninger. CBS skal sammen med konsulentfirmaet 

Conmoto A/S og erhvervspsykologerne HR7 over de 

næste to år sikre, at over 60 ledere bliver parate til stillinger på direktør- 

og kontorchefniveau. ”Vi vil kombinere det bedste inden for 

offentlig ledelse med det bedste fra den private sektor for at styrke 

vore forretning og gøre den mere attraktiv som arbejdsplads,” siger 

kommunens adm. direktør Claus Juhl til Børsen. 

Det overordnede mål er, at Københavns Kommune skal være en 

organisation, som er kendetegnet ved god ledelse og hver enkelt deltager 

skal op på et niveau, som giver dem viden og færdigheder, der 

gør det muligt at træde ind i et toplederjob, hvor som helst i kommunen. 

Det er et langt forløb over 2 år, der skal udvikle og opkvalificere 

lederpotentialet i kommunen for derved at skabe et bredere og mere 

attraktivt internt rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillinger. 

Programmet skal samtidigt bidrage til at professionalisere og prioritere 

ledelse, så ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på forkant. 

Ledelse skal være en faglig disciplin, og lederudviklingsprogrammet 

skal bidrage til at fremme en ligelig kønsfordeling på kommunens 

øverste ledelsesniveauer. 

Københavns Kommune har iværksat en tværgående mentorordning 

for at give de københavnske ledere mulighed for at udvikle sig i 

jobbet og dermed gøre det mere attraktivt og spændende at være 

leder. Et mentorforhold er et professionelt forhold mellem to personer 

– en mentor og en mentee. 

Oprør over kulfyring på Avedøreværket 

Hvidovre Kommune har sendt en protest til klima- og energiminister Con- 

nie Hedegaard om regeringens lempelse af reglerne for kulfyring på Avedøreværkets 

blok 2. 

Hvidovre er klimakommune og arbejder for at mindske CO2-udslippet 

fra kommunens område. 

Derfor kan kommunen ikke acceptere, at regeringen, Danske Folkeparti 

og Ny Alliance netop nu er i gang med at give tilladelse til, at man i Avedøreværkets 

blok 2 kan fyre med kul. Anvendelsen af kul kan ikke opvejes 

af en øget brug af biobrændsel på Avedøreværket, da fyring med kul vil 

skabe en voldsom stigning i CO2-udledningen inden for kommunens geografiske 

område. 

Kommunen har derfor sendt et brev til klima- og energiminister Connie 

Hedegaard med en tilkendegivelse af, at kommunen fortsat ikke 

ønsker kul på Avedøreværkets blok 2. 

Læs brevet til klima- og energiminister Connie Hedegaard på 

www.hvidovre.dk

Ny miljøpolitik skal sikre sundt vand 

Klimaændringer, monsterregn og landbrugets 

intensive dyrkningsmetoder er bare nogle af 

de problemer vandsektoren og politikerne 

skal løse, for at vi også i 2030 har sundt vand 

i Danmark. Vandsektoren har taget fat i problemerne 

med Vand Camp 07 og præsenterede 

sidste år Miljøministeren for 12 konkrete 

initiativer. Siden sidste efterår har eksperter 

fra vandsektoren arbejdet videre med fem 

initiativer, der torsdag den 24. april, ved den 

første Vand Camp Reunion, blev præsenteret 

for medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget. 

Steen Gade, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, 

var inviteret til at give sin 

umiddelbare respons. Han havde rosende 

ord til projekterne, som han så som tegn på 

et generelt paradigmeskift i dansk miljøpolitik. 

”Vi skal lave en ny miljøpolitik, hvor vi skal 

være mere forebyggende, vi skal helt hen til 

25. og 26. september: 

KTC årsmøde og konference 

kilden. Det kan jeg også se, at I gør i jeres initiativer.” 

Eksperterne fra Vand Camp ønsker at forebygge 

grundvandsforurening ved at politikerne 

giver forsyninger en reel mulighed for at 

opkøbe landbrugsområder, der f.eks. er nitrateller 

pesticid sårbare. I realiteten oplever 

mange forsyninger nemlig i dag, at grundvandsbeskyttelse 

er besværliggjort, fordi landmanden, 

der ejer jorden ved en boring, ikke 

vil sælge den til forsyninger, som med et 

opkøb ville kunne sikre, at pesticider ikke 

trænger ned i boringen og forurener grundvandet. 

Økologisk landbrug, gylle på markerne og 

håndtering af regnvand er andre fokusområder 

i Van camps anbefalinger. 

Læs mere om Vand Camp på www.vandcamp.dk 

Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne 

fra KLIMACAMP DK – 08. Konferencen bygges op 

med en række temakonferencer, der giver optimal 

mulighed for debat og dialog mellem de offentlige og 

private aktører. 

Mere debat, mere dialog og oplæg til handling – KTC fortsætter udviklingen 

af årsmøde og konference, når det går løs i Odense i dagene d. 

25. og 26. september. Det betyder blandt andet, at KTC målretter 

arrangementet mod både sin medlemskreds, KTCs faggrupper, KTCs 

associerede foreninger og de private samarbejdspartnere. Dermed 

samles en stærk og spændende gruppe af ledere og nøglepersoner 

fra offentlige og private aktører til et aktuelt og engagerende program, 

der bl.a. bygger videre på resultaterne af KLIMACAMP DK - 08. Det er 

også en oplagt mulighed, at klimainteresserede politikere og praktikere 

fra kommunerne deltager i konferencen for at få inspiration og dyrke 

relationer i forhold til at implementere klimarelaterede tiltag i deres 

egne hjemkommuner. 


Nye rammer for virksomhedsdeltagelse 

Blandt nyskabelserne på KTC Årsmødet er bl.a., at virksomhedernes 

deltagelse ændrer form, så interaktionen i debatter, dialoger og temakonferencer 

erstatter den traditionelle virksomhedsudstilling. Dette 

giver en anden og mere tidssvarende relation og underbygger skabelsen 

af strategiske og organisatoriske netværk, samt udvikler relationer 

og samarbejdsformer mellem offentlige og private. 

Også KTC-udvikling 

På årsmødets dag 2 - KTC Medlemsdagen d. 26. september, fokuseres 

på organisationen KTC. Der skrues op for ambitionerne gennem 

intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. 

KTC medlemmerne får rig mulighed for at dyrke deres regionale og 

personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling. 

Programmet offentliggøres på www.ktc.dk primo juni måned.


Deadline 

Teknik og miljøområdet skal 

profileres 

KTC har besluttet at iværksætte en kampagne 

for at synliggøre de tekniske områder i kommunerne 

på de videregående uddannelsesinstitutioner. 

”Rekruttering og fastholdelse af personale 

står højt på dagsordnen i de tekniske forvaltninger nu og i de kommende 

år. Vi sætter derfor fokus på at skabe kontakt til de unge på 

de videregående uddannelser, der retter sig mod teknik- og miljøområdet” 

fortæller teknisk direktør Ole Møller, der er formand for KTCs 

Faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation. 

”KTC vil markedsføre de mange spændende jobmuligheder som 

der er i de tekniske forvaltninger på de forskellige jobmesser og ved 

arrangementer som uddannelsesinstitutionerne afholder – målet er 

selvfølgelig at bringe de afgangsstuderende i kontakt med de tekniske 

forvaltninger,” fortæller Ole Møller. 

Det er også kampagnens formål at få synliggjort på de tekniske 

områder, hvordan man kan få studerende i praktik og hvordan man 

kan tilbyde de studerende emner til deres opgaver og specialer. 

Kampagnen skydes i gang til efteråret. 

Økoråd vandt klagesag 

Miljøklagenævnet har netop udsendt sin første afgørelse af klager 

over den nye husdyrlov. Klagen er indsendt af Det Økologiske Råd og 

drejer sig om et stort slagtesvinebrug ved Herning, der vil udvide den 

årlige produktion fra 6.500 til 11.900 slagtesvin. ”Afgørelsen er en 

sejr for miljøet og giver håb om, at en række af de forringelser for 

miljøet, som den nye husdyrlov hidtil har medført, kan blive 

ophævet,” skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse. 

Nævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, fordi 

kommunens afgørelse og sagsbehandling er behæftet med en række 

mangler. 

Det Økologiske Råd anførte i sin klage, at Herning Kommunes miljøgodkendelse 

er et tilbageskridt både for miljøet og anvendelsen af 

den bedste tilgængelige teknik (BAT). 

www.ecocouncil.dk 

Kommuners sagsbehandling skal 

undersøges 

Det skal nu undersøges, om landets kommuner rent faktisk behandler 

sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug i overensstemmelse med 

husdyrlovens krav om beskyttelse af særligt sårbar natur og vandmiljø 

eller ej. Også sagsbehandlingstiderne i kommunerne skal undersøges. 

Undersøgelsen foretages af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening 

og Dansk Landbrug og er blevet 

besluttet på et møde mellem 

parterne. 

Miljøminister Troels Lund Poulsen 

(V) glæder sig over den enighed, 

der nu er opstået: 

"Jeg er meget glad for, at vi nu 

går i gang med at danne et fælles 

grundlag for den videre drøftelse 

af forholdene. Vi er enige om, at 

miljøgodkendelserne skal være af 

en høj kvalitet, og at sagsbehandlingstiden 

skal nedbringes. Derfor 

er det væsentligt, at administrationen 

er gennemskuelig og sker på 

en ensartet måde i landets kommuner. 

Undersøgelsen af kommunernes 

administrationsgrundlag og 

sagsbehandling vil jeg følge tæt". 

Troels Lund Poulsen (V) vil 

mødes med parterne hvert kvartal 

for at følge fremskridtet. 

Kilde: www.mim.dk 

Før byggeri: 

Se om naturen er beskyttet 

Hverken kommuner eller bygherrer behøver at leve i uvished, om 

hvor naturen er beskyttet, så man ikke må bygge i den. Det siger Byog 

Landskabsstyrelsen efter den seneste tids avisdebat om husejere, 

der må rive deres nye huse ned, fordi de er bygget i beskyttet natur, 

som kommunen ikke var opmærksom på, da byggetilladelsen blev 

givet. 

Der er ligetil for både kommuner, bygherrer og ejendomsmæglere 

at kontrollere, om et givet areal har status som beskyttet natur. Det 

ses på detaljerede kort på nettet på Danmarks Miljøportal på adressen:http://kort.arealinfo.dk 

Kommunerne har pligt til at holde oplysningerne opdaterede, og 

hvis du har spørgsmål til data kan du kontakte den ansvarlige kommunne. 

Kilde: www.blst.dk


Klimaminister til 

Klima Camp 

Den 29. maj lyder startskuddet til 

Klima Camp DK 08, hvor 70 indbudte 

specialister fra kommuner, 

rådgivere og erhvervsliv, mødes for 

at skabe retning, handling og resultater 

i den danske klimaindsats. 

Denne blanding af kommunale embedsmænd 

og specialister, rådgivende ingeniører 

og leverandører af klimateknologi, er en helt 

central del af idegrundlaget for Klima Camp. 

Disse 3 grupper sidder for første gang 

omkring samme bord med det fælles formål 

at besvare spørgsmålet; hvordan skal offentlige 

og private aktører organisere deres samarbejde 

og agere heri, for at skabe kommunal 

udvikling og -handling på klimaområdet – og 

hvad er konsekvenserne? 

Bag KLIMACAMP DK - 08 DK står KTC, FRI og 

Dansk Miljøteknologi. De tre arrangører har 

en fælles ambition om, at resultaterne af KLI- 

MACAMP DK - 08 – ender med en serie 

handlingsplaner og en række idekataloger for 

organiseringen af klimatiltag der er lette at 

sætte i værk i kommunerne. Og man forventer 

og håber ligefrem også, at der allerede 

under det 2 dage lange innovationsforløb, bliver 

skudt flere konkrete eksempelprojekter i 

gang i de danske kommuner. 

KLIMACAMP DK - 08 sponsorer: 

Klimaminister modtager resultater 

Resultaterne fra Klima camp DK 08 bliver d. 

30. Maj kl. 14.00 ved en afslutningsceremoni, 

overrakt til klima- og Energiminister Connie 

Hedegaard. Efter overrækkelsen af campens 

resultater, afholdes der er et pressemøde 

hvor ministeren taler om deltagernes indsats 

og bestræbelser på at anvise handling, 

samt om sine forventninger til kommunernes 

fremtidige klimaindsats. 

Der bliver ydermere arrangeret et opfølgningsforløb 

på KLIMACAMP DK - 08, som 

kulminerer på KTCs årsmøde d. 25. september 

i Odense, hvor resultaterne og initiativerne 

bliver præsenteret for en større kreds af 

beslutningstagere og praktikere fra kommuner, 

rådgivere og leverandører. 

Læs mere om Klima Camp DK 08, se deltagerlister 

m.m. på www.klimacamp.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13


Affald – en ressource 

med miljøproblemer 

RenoSam holder årsmøde i 

Grenå i dagene fra 21. til 

23. maj. RenoSams formand 

Vagn Larsen skriver i 

dette indlæg om en af de 

vigtigste udfordringer for 

affaldssektoren i øjeblikket 

og hvordan klimaindsatsen 

kan håndteres set med 

affaldssektorens briller. 

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam 

RenoSam ser klimaudfordringen, 

som en af vor tids største udfordringer. 

RenoSam vil derfor også 

arbejde for, at affaldssektoren bliver 

en aktiv medspiller i at nedbringe 

udledninger af drivhusgasser. 

Lad mig gøre det klart. Reno- 

Sam er ikke modstander af medforbrænding. 

Men når der skiftes spor 

i energipolitikken, bør de politiske 

beslutningstagere have sikkerhed 

for, at de langsigtede beslutninger 

er fornuftige. RenoSam mener derfor, 

at det skal kunne dokumenteres, 

at afbrænding af affald sam- 

Formand for RenoSam, Vagn Larsen: 

Nej tak til fælles forbrænding af kul og 

affald! 

men med kul giver de samme eller 

bedre miljø- og klimamæssige eller 

samfundsøkonomiske fordele, som 

forbrænding af affald på konventionelle 

forbrændingsanlæg. Man må 

ikke fortynde sig ud af eventuelle 

miljøproblemer. 

Udgangspunktet for medforbrænding 

af affald på kulkraftværkerne 

er ifølge vinterens energiaftale 

et frit brændselsvalg. 

Det betyder, at de kulfyrede 

kraftværker kan vælge at skifte 

brændselstype fx fra affald til flis 

eller halm. 

Det er alene de økonomiske 

interesser, der bliver styrende. Kraftværket 

kan også vælge at modtage 

affald fra udlandet i stedet for 

dansk affald. 

Hvis afbrænding af affald på kulfyrede 

kraftværker løber ind i tekniske 

problemer eller ikke kan medforbrænde 

den mængde affald 

som forventet, står vi overfor et 

samfundsmæssigt problem. 

Miljøet og forsyningssikkerheden 

for håndtering og behandling af 

dansk affald kan komme under 

pres. 

Affald er også et miljøproblem. 

Vi skal derfor have robuste systemer, 

hvor vi kan garantere et sikkert 

og sundt miljø for alle borgere. 

Ingen affald i gaderne, ingen uløste 

problemer, ingen Napoli tak. 

Hvis de kulfyrede kraftværker 

fremover skal modtage affald, bør 

det efter RenoSams opfattelse kun 

ske under forudsætning af, at kraft- 

værkerne løfter en del af forsyningsforpligtelsen. 

Set i en klimamæssig sammenhæng 

kunne et umiddelbart alternativ 

til medforbrænding være, at 

opføre yderligere kapacitet til konventionel 

affaldsforbrænding. 

Det skal gøres med det formål, 

at fortrænge fossile brændsler, kul, 

olie og gas, hvor det er samfundsøkonomisk 

fornuftigt. Der er p.t. 

rigeligt med affald både i Danmark 

og i vores nabolande. Dermed ligger 

der også en mulighed i at 

importere affald til forbrænding 

med energiudnyttelse. Dette er alt 

andet lige en bedre klima- og miljømæssig 

løsning, idet alternativet i 

udlandet kan være deponering 

uden energiudnyttelse. 

De kulfyrede kraftværkers videre 

drift skal ikke legitimeres ved, at 

erstatte 3-6 % af kullene med 

affald. Der skal stadig brændes 94- 

97 % kul. 

Lad os i stedet overveje at udfase 

nogle kulfyrede værker helt, og 

erstatte dem med CO2 neutral 

affaldsforbrænding. Hermed kan 

affaldssektoren reelt medvirke til, at 

opnå de ambitiøse klimamæssige 

målsætninger.

Har du lyst til at prøve 

noget nyt? 

ÅRHUS 

ESBJERG 

KØBENHAVN 

HERNING 

Tlf. + 45 7020 2086 

www.elbek-vejrup.dk 

ev@elbek-vejrup.dk 

Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København 

Kunne du tænke dig at bruge din store erfaring 

inden for økonomi- og ressourcestyring 

på en ny og anderledes måde? Kunne du 

tænke dig at rådgive kommuner, regioner 

og forsyningsvirksomheder om noget af 

det, du ved mest om, og har du lyst til nye 

udfordringer? Så har vi jobbet til dig. 

Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye 

medarbejdere til vores kontorer i Århus og 

København, som har lyst til at prøve kræfter 

med et job som konsulent. 

Du vil komme til at opleve en spændende og 

afvekslende hverdag i en uformel organisation. 

Vores konsulenter arbejder med implementering 

af løsninger til sags-, økonomi- og 

ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forretningsudvikling 

og optimering af arbejdsgange. 

Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive 

sparring og dialog med kunder og kolleger, 

og vi kan garantere dig, at du vil få en masse 

spændende udfordringer. 


Vi ønsker at bygge videre på din nuværende 

erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i 

dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen. 

Elbek & Vejrup er den førende leverandør af 

it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og 

forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er 

baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi 

(tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samarbejde 

med vores kunder deltage i videreudviklingen 

af vores fagsystemer. 

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende 

job i en uformel virksomhed, hvor medarbejdernes 

trivsel og konstante udvikling har 

den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad 

organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor 

initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er 

alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé 

til handling er sjælden lang. 

Læs det fulde stillingsopslag og meget mere 

om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/ 

ledige_stillinger.


Politikerne og affaldet 

/ Af journalist Kristian Jørgensen 

Fremtidens udfordringer på affaldsområdet er mange, og meget afhænger af, hvilken kurs politikerne vælger. Vi har 

spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål. 

”Det er klart, at Danmark skal 

være foregangsland” 

Interview med Per Ørum Jørgensen, 

miljø- og energiordfører for Konservative 

Europaparlamentet overvejer 

at indføre et genanvendelsesmål 

på 50 procent for husholdningsaffald, 

og Danmark ligger 

i dag på 35-40 procent. 

Hvad skal vi gøre for at øge 

det tal? 

”Det handler i høj grad om teknologisk 

udvikling, og så handler 

det selvfølgelig også om, hvor 

effektivt vi indsamler affald. Det er 

det, der er helt centralt.” 

Skal slam genanvendes som 

gødningsprodukter på landbrugsjord, 

eller skal det fremover 

brændes eller deponeres? 

”Hvis vi kan genanvende det 

som gødning på en fornuftig måde, 

er vi meget åbne over for det. Der 

er mange sidegevinster; det er 

både godt for miljøet, og det er 

også med til at skabe mere vedvarende 

energi, så det synes jeg er 

meget fornuftigt.” 

Skal Danmark være forgangsland 

i udviklingen af 2. Gene- 

Per Ørum Jørgensen. 

rations biobrændsel, altså biobrændsel 

baseret på affald? 

”Ja, så sandelig 2. Generation – 

det er helt klart forudsætningen. 

Det er klart, at Danmark skal være 

foregangsland, og vi bruger også 

rigtig mange ressourcer forskningsmæssigt 

på det her. Det skal være 

2. Generation, for med det andet 

har vi set har en social slagside 

med fødevarepriser osv. Det er helt 

klart en forudsætning, at det er 

affald, man bruger, og ikke afgrøder.” 

Skal fjernvarmenettet baseret 

på affaldsvarme udbygges for 

at fortrænge anvendelsen af 

fossile brændsler, såsom olie, 

kul og gas? 

”Det er jo der, hvor vi høster de 

største gevinster. Det er for eksempel 

ved at fyre med biomasse og 

biogas, og hvis man ser den energiaftale, 

vi har lavet, er det helt klart 

et signal om, at vi satser meget 

voldsomt. Vi skal hæve niveauet af 

vedvarende med omkring 1 procent 

årligt, og det bliver sværere og 

sværere, for man tager jo altid de 

laveste frugter først. Derfor skal vi 

have flere af de fossile brændstoffer 

ud og i høj grad anvende biomasse.” 

Skal vi i Danmark pålægge 

deponeringssektoren strengere 

miljømæssige krav end 

resten af Europa? 

”Vi skal gennemføre EU-lovgivningen 

i Danmark, så vi konkurrencemæssigt 

ikke stiller sektoren ringere 

end de øvrige lande.” 

Medierne har fokuseret på, at 

elektronikskrot havner i Afrika, 

hvor den miljømæssige 

behandling er dårlig. Hvad 

skal vi gøre for at sikre, at 

elektronikskrot fra Danmark 

ikke går den vej? 

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at 

forhindre det, for det er selvfølgelig 

moralsk og etisk uforsvarligt. Det er 

i hvert fald et område, der er kommet 

bevågenhed om, og så skal vi 

så se, hvilke virkemidler vi skal bringe 

i anvendelse. Det kræver lidt 

længere drøftelse, og at vi undersøger 

mulighederne nærmere. Det 

er i høj grad også et internationalt 

problem, så det er spørgsmålet, 

om det ikke er gennem EU, vi finder 

de bedster.” 

Hvordan ser affaldshåndteringen 

ud i 2050, hvis du kunne 

bestemme? 

”Det kommer an på, hvilke former 

for affald vi har på det tidspunkt. 

Men forhåbentlig håndterer 

vi affaldet så enkelt og miljørigtigt 

som overhovedet muligt. Det er 

svært at gisne om fremtiden, men 

der er ingen tvivl om, at der vil ske 

meget de kommende år. Nogle 

ting kommer formentlig til at foregå 

automatisk, hvor det i dag er 

manuelt.”

”Der er et markant 

forbedringspotentiale” 

Interview med Jørgen Dohrman, 

miljøordfører for Dansk Folkeparti 

Europaparlamentet overvejer at indføre 

et genanvendelsesmål på 50 procent for 

husholdningsaffald, og Danmark ligger i 

dag på 35-40 procent. Hvad skal vi gøre 

for at øge det tal? 

”Det kommer an på, hvad man betegner som 

genanvendelse. Jeg mener, at hovedårsagen er, 

at det bliver gjort, og det gør man for eksempel 

ved at bruge det til varme og el. I mine øjne er 

det genanvendelse.” 

Skal slam genanvendes som gødningsprodukter 

på landbrugsjord, eller skal det 

fremover brændes eller deponeres? 

”Det er jo fagfolk, der afgør, om man kan bruge 

slam på landbrugsjorden. Men som udgangspunkt 

er jeg ikke tilhænger af at bringe slam ud 

på jorden, fordi der er nogle tungmetaller og 

den slags ting i. Det skal heller ikke være eksportvare, 

som jeg ser det.” 

Skal Danmark være forgangsland i udvik- 

Interview med Torben Hansen, 

miljøordfører for Socialdemokraterne 

Europaparlamentet overvejer at 

indføre et genanvendelsesmål 


og Danmark ligger i dag 

på 35-40 procent. Hvad skal vi 

gøre for at øge det tal? 

”Bedre sortering i husholdningerne, 

herunder et kig på hele incitamentsstrukturen 

og "grønne gårdmænd". 

Desuden synes jeg også, vi 

skal have hele området med industriaffald 

med, for det vil for alvor kunne 

Jørgen Dohrman. 

lingen af 2. Generations biobrændsel, 

altså biobrændsel baseret på affald? 

”Ja, for det er nyttiggørelse af affaldet. Vi kan alle 

sammen kun være glade, hvis det kan lade sig 

gøre, så vi kan få noget af affaldet væk på en 

måde, hvor vi også kan være med til at levere 

brændsel.” 

Skal fjernvarmenettet baseret på affaldsvarme 

udbygges for at fortrænge anvendelsen 

af fossile brændsler såsom olie, 

kul og gas? 

”Ideelt set er der ikke noget 

skrald i 2050” 

flytte noget. Hele udgangspunktet skal 

dog være at nedbringe mængderne 

af husholdningsaffald, eksempelvis 

gennem mindre emballage i detailhandelen 

og hjemmekompostering.” 





”Som udgangspunkt skal slam så 

vidt muligt genanvendes. Som det er 

nu, er det helt tåbeligt, at slam fragtes 

til anlæg i eksempelvis Tyskland. Hvis 

det ikke kan genanvendes herhjem- 

me, så skal det enten brændes eller 

deponeres herhjemme. Det skal som 

udgangspunkt behandles så tæt som 

muligt på kilden. Jeg har dog meget 

stor forståelse for de landmænd, 

kommuner og andre, der ikke ønsker 

at udsprede slam.” 


i udviklingen af 2. Generations 

biobrændsel, altså biobrændsel 


”Ja, både affald og øvrige restprodukter. 

Vi kan se potentielle udviklingsmuligheder, 

men også problemer 


”Det ville da være meget fornuftigt, hvis man gjorde 

det, at man fortrængte kul og andre ting, vi ikke 

så gerne vil have. Jo mere affald, vi kan brænde af 

på den måde og nyttiggøre det, jo bedre.” 

Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren 

strengere miljømæssige krav 

end resten af Europa? 

”Nej, det skal selvfølgelig være det samme. Det 

skal være det faglige niveau alene, der afgør, 

hvor meget du kan gøre ved deponierne.” 

Medierne har fokuseret på, at elektronikskrot 

havner i Afrika, hvor den miljømæssige 

behandling er dårlig. Hvad 

skal vi gøre for at sikre, at elektronikskrot 

fra Danmark ikke går den vej? 

”Det gør vi ved at se på, hvor vi kan nyttiggøre 

det og sikre, at det bliver genanvendt på de 

anlæg, der er til at splitte elektronikskrot. Hvor 

det kan bruges fornuftigt, der skal det selvfølgelig 

bruges, og det gør man jo igennem den 

WEE-ordning, der findes.” 

Hvordan ser affaldshåndteringen ud i 

2050, hvis du kunne bestemme? 

”Så ville der være en markant større genanvendelse 

og dermed også nyttiggørelse af affaldet 

til for eksempel brændsel på kraftvarmeværker. 

Jeg så også gerne en større procent gå til almindelig 

genanvendelse. Der er et markant forbedringspotentiale.” 

Torben Hansen. 

➤


i forhold til mad anvendt til brændsel. 

Vi ønsker derfor en certificeringsordning, 

så vi sikrer, at biobrændstoffer 

produceres bæredygtigt. Når dette er 

opfyldt, er vi meget positive over for, 

at Danmark er foregangsland. Som 

bekendt er transportsektoren en massiv 

klimasynder, og alle bæredygtige 

muligheder for at reducere transportens 

CO2-udledning modtages med 

glæde.” 

Skal fjernvarmenettet baseret på 

affaldsvarme udbygges for at 

fortrænge anvendelsen af fossile 

brændsler, såsom olie, kul og 

gas? 

”Fjernvarmen er en af hovedhjørnestenene 

i Danmarks høje udnyttelse 

af energien. Udnyttelsen af over- 

Interview med Johs. Poulsen, 

miljø- og energiordfører for Radikale Venstre 

Europaparlamentet overvejer at 

indføre et genanvendelsesmål 


og Danmark ligger i dag 

på 35-40 procent. Hvad skal vi 

gøre for at øge det tal? 

”For det første er det vigtigt, at 

man har en meget grundig kildesortering, 

og for det andet at man hele 

tiden forholder sig til krav til emballage 

og lignende, som gør, at der også 

er fornuft i at have en grundig kildesortering. 

Det er i hvert fald et par 

elementer, der vejer tungt, og så kan 

der muligvis også være nogle økonomiske 

incitamenter på lidt længere 

sigt.” 





”Det er jo ikke et enten/eller, heller 

ikke i dag, for man gør begge 

skudsvarme er essentiel, og der sker 

allerede i dag en høj grad af udnyttelse 

af ikke-fossile brændsler. Det vil vi 

gerne understøtte og udvide.” 



miljømæssige krav end resten af 

Europa? 

”Deponering er som udgangspunkt 

sidste løsning. Vi skal derfor 

have meget strenge miljøkrav til disse 

anlæg, da de er en del af vores arv til 

vores efterkommere. Hvis vi synes, at 

de europæiske krav er for ringe, så 

har Socialdemokratiet ingen problemer 

med, at der stilles strengere krav i 

Danmark. Vi har eksempelvis en 

grundvandsressource, vi gerne vil passe 

på.” 

dele. Jeg foretrækker afbrænding, 

men der er i dag et sæt kriterier, så 

hvis man overholder dem, må man 

jo udbringe det. Men jeg er betænkelig 

ved den praksis, og jeg tror, 

man gør klogt i at finde alternative 

metoder til udbringning på markerne.” 


i udviklingen af 2. Generations 

biobrændsel, altså biobrændsel 


”Jeg tror, man har en højere 

effektivitet ved at udnytte de typer af 

råstoffer i centrale kraftvarmeanlæg i 

stedet for, og derfor er jeg ikke specielt 

optaget af at bruge mange kræfter 

på at udvikle biobrændsler. Jeg 

afviser ikke, at biobrændsel i et begrænset 

omfang for 2. og 3. Generations-teknologierne 

kan være noget, 

man kan anvende. Men jeg så 

meget hellere, at man brugte de produkter 

i centrale anlæg, hvor man 

laver kraftvarme, for det giver en 

meget højere effektivitet. Tabet ved 

at bruge det i køretøjer er simpelt- 



hvor den miljømæssige behandling 

er dårlig. Hvad skal vi gøre 

for at sikre, at elektronikskrot fra 

Danmark ikke går den vej? 

”Både Danmark og EU skal gå forrest 

i kampen mod elektronikskroteksporten 

til Afrika. Det vil sige, at der 

skal stilles endnu større krav i forbindelse 

til eksportørerne samt til producenterne, 

som også har en del af 

ansvaret. Basel-konventionen forbyder 

eksport af skrot ud af OECD-landene 

til ikke-OECD-lande, og eksempelvis 

en anmeldelsesordning, hvor eksportøren 

skal anmelde og stå til ansvar 

for, at der ikke er tale om skrot, kunne 

være vejen frem. Vi skal måske også 

overveje et individuelt producentan- 

”Jeg er ikke optaget af 

at udvikle biobrændsler” 

hen større, end hvis man anvender 

det i centrale kraftvarmeanlæg.” 



miljømæssige krav end resten 

af Europa? 

”Det afhænger jo af, hvad resten 

af Europa gør. Hvis kravene er gode 

nok i Europa, er det selvfølgelig 

udmærket, men der kan være situationer, 

hvor det kan være fornuftigt at 

opstiller yderligere målsætninger 

eller krav.” 



hvor den miljømæssige behandling 

er dårlig. Hvad skal vi gøre 

for at sikre, at elektronikskrot 

fra Danmark ikke går den vej? 

”Det er et meget kompliceret 

spørgsmål, som der er brugt meget 

tid på, men først og fremmest skal 

man jo have en så stærk viden og 

kontrol som muligt med, hvad 

affaldsvejene er på det område. Det 

vil sige, at du skal have et så effektivt 

svar. Eksport af elektronikskrot til den 

3.verden er fuldstændig uacceptabelt.” 



bestemme? 

”Hvilket affald... Ideelt set er der jo 

ikke noget affald i 2050. Sådan vil det 

selvfølgelig ikke være i realiteten, og 

spørgsmålet er helt grundlæggende, 

om vi i dagens Danmark har teknologisk 

fantasi til at forestille os, hvorledes 

håndteringen er i 2050. Ideelt set bliver 

der kun brugt komposterbare og 

100 procent genanvendelige ressourcer 

i 2050. Det kræver en kæmpeindsats, 

men alternativet med den 

nuværende globale affaldsproduktion 

er ikke holdbar, hverken nu eller i 

2050.” 

Johs. Poulsen. 

indsamlingssystem som overhovedet 

muligt.” 



bestemme? 

”Fokus må være på, at størst 

mulige mængder af det, vi i dag definerer 

som affald, bliver gjort til en 

ressource i stedet, således at man får 

en så høj genanvendelse som 

muligt. Det vigtige er sådan set, at vi 

får vores affaldsproduktion differentieret 

på en sådan måde, at det bedst 

muligt kan indgå som ny ressource i 

anden sammenhæng. Enten ved 

direkte genanvendelse, eller at det 

på anden måde udnyttes ved for 

eksempel energifrembringelse.”

Viden der bringer mennesker videre 

Affald er en 

ressource--- 

Mængden af affald vokser år for år. Rambøll udvikler løbende 

stærke tværfaglige ekspertiser, så vi kan hjælpe kommunerne 

med at sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig affaldshåndtering. 

Optimering af administrationen og udvikling af 

affaldsanlæggenes drift er nøgleordene. Sammen med fortsat 

udnyttelse af affaldet som en ressource til ren energi på 

forbrændingsanlæggene er det de kommende års udfordring. 

www.ramboll.dk


Djurs United 

Reno Djurs blev skabt på 

en idé om faglig bæredygtighed 

og stordriftsfordele 

på tværs af otte mindre 

kommuner. Den idé holder 

stadig, selvom de otte 

kommuner er blevet til to. 

/ Af journalist Kristian Jørgensen 

På Djursland skete der i 1996 en 

større omvæltning på affaldsområdet. 

Her blev det fælleskommunale 

affaldsselskab Reno Djurs I/S etableret 

på grundlag af de miljøregler, 

der blev vedtaget på affaldsområdet 

dengang, og som blandt andet 

indebar et krav om mere genanvendelse 

og forbud mod at deponere 

forbrændingsegnet affald. Det 

medførte markante ændringer på 

Djursland, hvor en stor del af affaldet 

tidligere blev deponeret på losseplads. 

- I 1982, da Glatved Losseplads 

blev etableret, var det i bogstaveligste 

forstand et hul i jorden. Det var 

en gammel grusgrav, som en privat 

Carsten Bech Jensen (R), bestyrelsesformand for Reno Djurs og formand for 

Teknisk Udvalg i Syddjurs Kommune: ” Vi har ikke haft politiske diskussioner 

om, hvorvidt man skulle trække affaldsområdet tilbage i de nye, sammenlagte 

kommuner.” 

entreprenør fik lov at drive som losseplads 

for de otte kommuner, og 

der var meget begrænset kontrol 

med det affald, der kom på lossepladsen, 

siger Hardy Mikkelsen, 

miljøchef i Reno Djurs. 

Opgaven for det nye selskab var 

derfor at få styr på affaldet og sørge 

for, at kun affald, der ikke kunne 

genanvendes eller forbrændes, 

kom på lossepladsen. Den 1. januar 

1997 blev der derfor indført nye 

modtageregler, nye behandlingsformer 

og skærpet modtagekontrol. 

Herefter skulle eksempelvis haveaffald 

komposteres, byggeaffald nedknuses 

og sorteres og forbrændingsegnet 

affald sendes til forbrænding. 

- Det var velkendte koncepter på 

det tidspunkt, men det var bare 

ikke gennemført på Djursland, hvor 

man indtil da havde anvendt den 

enkle og billige lossepladsløsning. 

Fra den ene dag til den anden 

ændrede vi principperne for 

affaldshåndteringen, og det indebar, 

at deponeringsmængden blev 

reduceret fra 100.000 ton til 

20.000 ton i Reno Djurs´ første 

driftsår, siger Hardy Mikkelsen. 

Efter kommunalreformen 

Det fælleskommunale affaldsselskab 

blev etableret, fordi det ville 

være for svært, dyrt og uhensigtsmæssigt 

at løse opgaven i de otte 

små kommuner, der dengang var 

på Djursland. Grundtanken var at

Reno Djurs’ anlæg i Glatved. 

sikre en faglig bæredygtighed ved 

at samle kompetencerne ét sted 

samt at opnå stordriftsfordele, når 

de nye behandlingsformer skulle 

udvikles og implementeres. 

På den måde tog selskabet forskud 

på kommunalreformen, for 

idéen er stadig bæredygtig, nu hvor 

de otte mindre kommuner er samlet 

til to større efter kommunalreformen. 

- Det affaldsselskab, der blev 

dannet i 1996, blev skabt på en 

vision om, at man skulle løfte tingene 

i fællesskab – altså ét Djursland 

og ét affaldsselskab. Den tankegang 

har vist sig at være rigtig, og 

derfor har man valgt at videreføre 

den. Vi har ikke haft politiske 

diskussioner om, hvorvidt man 

skulle trække affaldsområdet tilbage 

i de nye, sammenlagte kommuner, 

siger Carsten Bech Jensen, 

bestyrelsesformand for Reno Djurs 

og formand for Teknisk Udvalg i 

Syddjurs Kommune (R). 

Fremtidens udfordringer 

De kommende års udfordringer for 

Reno Djurs vil i lighed med andre 

affaldsselskaber i Danmark være at 

tilpasse sig de nye rammebetingelser, 

der er på vej i form af affaldsre- 

formen og en mere liberaliseret 

affaldssektor. 

- Vi ejer ikke selv forbrændingsanlæg, 

men samarbejder med en 

række anlæg, så en konkret udfordring 

bliver at sikre en fortsat forbrændingskapacitet 

på ordentlige 

vilkår, siger Hardy Mikkelsen. 

Deponeringskapaciteten bliver 

derimod ikke noget problem. 

Deponeringskapaciteten på de arealer, 

Reno Djurs ejer i Glatved, er i 

størrelsesordenen seks millioner 

ton, og et nyt deponeringsanlæg er 

ved at blive etableret på en del af 

arealet. Samtidig etableres der et 

nyt integreret system for indvejning, 

registrering og styring, der 

blandt andet øger kapaciteten og 

sikrer styr på karakterisering og disponering 

af affaldet. Anlægsinvesteringen 

udgør omkring 55 millioner 

kroner og etableres, så det lever op 

til EU-lovgivningen, der skal være 

fuldt implementeret i Danmark fra 

juli 2009. 

Men den måske største udfordring 

for Reno Djurs i den kommende 

tid bliver at sikre en forsvarlig 

miljø- og arbejdsmiljømæssig 

behandling i de fjerne egne af verden, 

hvor meget affald sendes til 

som følge af den øgede globalise- 

Fakta 

ring og specialisering af behandlingsformerne. 

- Tendensen i affaldsbranchen 

er, at en større del af affaldet eksporteres 

til udlandet for oparbejdning 

og genanvendelse, og selvom 

vi altid forpligter aftagerne kontraktligt 

til at sikre ordentlige miljø- og 

arbejdsmiljøforhold, må vi erkende, 

at det er sværere for kommuner og 


Reno Djurs I/S ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner med tilsammen 

ca. 80.000 indbyggere og 14.500 sommerhuse. Affaldsselskabet 

ejer og driver 10 genbrugsstationer på Djursland og Anholt. 

Anlægget i Glatved tager sig af kompostering, nedknusning/sortering af 

byggeaffald, mellemlager for forbrændingsegnet affald og deponering 

af affald og jord. 

Reno Djurs I/S står for dagrenovationsordningen med husstandsindsamling 

af restaffald og papir, kuber til flasker og papir samt kompostbeholderordning. 

Derudover står selskabet for tømningsordninger for bundfældningstanke 

(septiktanke), samletanke, olie-, benzin- og fedtudskillere. 

Sidste skud på stammen er indsamlingsordning for klinisk risikoaffald 

fra læger, tandlæger, landbrug med dyrehold m.v. 

Reno Djurs I/S har ca. 40 medarbejdere og er miljøcertificeret efter 

ISO 14001 og Emas-forordningen samt arbejdsmiljøcertificeret efter 

OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923. 

affaldsselskaber at sikre, at kontraktvilkår 

overholdes i alle kædens led. 

Det er ikke en udfordring, Reno 

Djurs kan løfte alene, men det er 

noget, der bør drøftes i branchen 

generelt, siger Hardy Mikkelsen.


Affald i et energi- og 

klimapolitisk perspektiv 

Danmark står foran nye 

internationale udfordringer 

på energiområdet, og 

effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet 

affald spiller 

en væsentlig rolle i den 

danske klimastrategi 

/ Af Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse 

Dansk Energipolitik blev som 

begreb født efter oliekriserne i 

1970’erne. I 1973 var Danmarks 

bruttoenergiforbrug ca. 800 PJ, 

hvoraf over 90 procent var olie. Op 

igennem 1960’erne havde Danmark 

næsten fordoblet sit energiforbrug 

– nogenlunde samme 

udvikling som Kina fremviser i vore 

dage. 

Den første samlede nationale 

energiplan, ”Energiplan 1976”, 

fokuserede på at mindske landets 

olieafhængighed ved at diversificere 

og ved at øge effektiviteten i 

energiforsyningen gennem blandt 

andet varmeplanlægning og kraftvarme 

samt ved at spare på energien. 

Det danske olie- og gaseventyr 

var kun på tegnebrættet dengang, 

og affald og vedvarende energi 

kunne end ikke ses i energistatistikken. 

Nu, fyrre år og adskillige nationale 

energiplaner senere, står Dan- 

mark igen foran internationale 

udfordringer på energiområdet, 

selvom både udfordringen og 

udgangspunktet er helt anderledes. 

Udgangspunktet er jo, at dansk 

energipolitik indtil nu har været en 

dundrende succes: Vi har opbygget 

en effektiv kraftvarme-infrastruktur, 

der kan håndtere mange forskellige 

brændsler, olie- og gasforekomsterne 

i Nordsøen har gjort Danmark til 

et energi-eksportland, og vi hører til 

verdenseliten, når det gælder 

anvendelse af vedvarende energi, 

ikke mindst effektiv håndtering af 

affald. 

Alt dette har medført, at det danske 

energiforbrug er steget med 

mindre end ti procent siden den 

første oliekrise i 1973, og eksporten 

af dansk energiteknologi nu udgør 

omkring 50 milliarder kroner årligt. 

På vej mod 200 $ pr. tønde 

De nye udfordringer på energiområdet 

skyldes dels ønsket om at 

nedbringe emissionen af CO2 og 

andre klimagasser i betydeligt 

omfang de kommende år, og dels 

at der nu tales om, at verden er på 

vej ind i en situation med permanent 

knaphed på energi. Den voldsomme 

vækst i energiforbruget i 

Kina, Indien og andre udviklingslande 

sker samtidig med, at det bliver 

dyrere og dyrere at øge produktionen 

af olie, kul og gas. 

Der er ikke mange, der nu forventer 

oliepriser under 100$ pr. 

tønde - man taler tværtimod om 

risiko for 200$ eller mere i løbet af 

næste årti. Også kulpriserne er steget 

til pænt over 100$ pr. ton, og 

det er usikkert, om der er så meget 

tilgængeligt kul i verden som tidligere 

antaget. Samtidig må vi danskere 

nok se i øjnene, at olie- og 

gasproduktionen fra vores del af 

Nordsøen har nået sit højdepunkt 

og nu kun vil dale år for år. 

På klimaområdet forhandler 

Danmark sin andel af EU’s fælles 

forpligtelse. På topmødet i 2007 

besluttede stats- og regeringscheferne 

en bindende målsætning om 

at reducere emissionen af drivhusgasser 

med 20 procent i 2020, 

eller 30 procent såfremt andre 

industrialiserede lande gennemfører 

sammenlignelige reduktioner. 

Samtidig blev det besluttet, at 20 

procent af energiforbruget i 2020 

skal udgøres af vedvarende energi. 

I udspillet om byrdefordeling i 

den samlede klimapakke fra EUkommissionen 

fra januar 2008 

fremgår det, at Danmark skal reducere 

drivhusgas-emissionen med 

20 procent i 2020 set i forhold til 

det nye basisår 2005, og vedvarende 

energi skal udgøre 30 procent 

af nettoenergiforbruget i 2020. 

Dette er to meget betydelige 

opgaver, når man dels tænker på, 

at Danmarks CO2- emission i de 

seneste år faktisk er steget frem for 

at falde, og at Danmarks andel af 

vedvarende energi i 2005 kun var 

17 procent af nettoenergiforbruget. 

I kommissionens udspil skal målsætningerne 

for vedvarende energi, 

bortset fra i transportsektoren, 

beregnes som nettoenergi. 

CO2-kvoter i centrum 

EU’s vigtigste klimavirkemiddel er 

CO2-kvoteordningen som for alvor 

trådte i kraft den 1. januar 2008 

efter en treårig prøveperiode. Over 

10.000 virksomheder, der står for 

halvdelen af den samlede emission 

i EU, er omfattet af ordningen. 

Knap halvdelen af den danske CO2udledning 

er omfattet af kvotesystemet, 

herunder alle energiproducerende 

anlæg med en indfyret 

kapacitet på mere end 20 MW. Ifølge 

CO2- kvoteloven omfatter loven 

dog ikke ”produktionsenheder eller 

dele heraf, som har som hovedformål 

at forbrænde eller på anden 

måde behandle affald.” 

Ifølge EU kommissionens klimapakke 

vil reguleringen af den kvotebelagte 

sektor i perioden efter 

2012 i endnu højere grad end nu 

overgå til at blive et fælles EUanliggende. 

Både det samlede kvoteloft 

og allokering af gratiskvoter 

for kvoteomfattede virksomheder 

trækkes væk fra nationalstaterne.

Derfor gælder udspillet til Danmark 

om de 20 procent reduktion af klimagasser 

i 2020 kun den ikke-kvotebelagte 

del (herunder affaldsforbrænding), 

der således skal reducere 

emissionen fra ca. 37 millioner 

tons i 2005 til knap 30 millioner 

tons i 2020. 

Affaldssektorens emissioner 

udgjorde knap fire procent uden 

for kvotesektoren i 2005, i alt ca. 

1,4 millioner tons CO2-ækvivalenter. 

Heraf stammede halvdelen fra 

forbrænding af plastic m.m. på forbrændingsanlæggene, 

resten var 

methan og lattergas fra blandt 

andet slamhåndteringsanlæg. Den 

fossile del af CO2-emissionen, der 

tæller med i klimaregnskabet, 

udgør i dag energimæssigt godt 20 

procent af det forbrændingsegnede 

affald. 

I tidligere indspil til EU-kommissionen 

har man fra dansk side 

fremhævet, at Danmark allerede 

har ydet en betydelig indsats for at 

nedbringe CO2, herunder gennem 

effektiv energiudnyttelse af forbrændingsegnet 

affald. 

En trebenet dansk 

klimastrategi 

Med stigende energiforbrug, høje 

priser på olie, gas og kul samt 

ønsket om at nedbringe emissionen 

af klimagasser, kan forbrændingsegnet 

affald, der kan lagres og 

transporteres, få øget værdi som 

produkt. Denne tendens må forventes 

at blive styrket af det nye 

affaldsrammedirektiv, såfremt forbrænding 

på effektive anlæg 

accepteres som nyttiggørelse. 

Med den nye danske energiaftale 

fra februar 2008 åbnes der endvidere 

op for kommerciel medforbrænding 

af visse affaldsfraktioner 

på de centrale kraftværker. Kvotebelagte 

virksomheder – som 

eksempelvis kraftværksselskaberne 

og cementindustrien – vil herefter i 

højere grad kunne anvende affald 

som en integreret strategi for at 

nedbringe deres CO2-emission og 

øge andelen af vedvarende energi. 

Når visse typer affald således i 

højere grad bliver en internationalt 

handlet vare, må man forvente et 

betydeligt pres fra virksomhederne 

det biovidenskabelige fakultet 

for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer 

københavns universitet 

i EU for at harmonisere regelsæt og 

afgifter, der vedrører affaldsforbrænding. 

Den danske klimastrategi 

på affaldsområdet har som 

nævnt især været rettet mod at 

reducere deponering af forbrændingsegnet 

affald og udnytte det forbrændingsegnede 

affald så effektivt 

som muligt. 

Dette har været en effektiv strategi. 

Skal affaldshåndteringen 

fremadrettet yde et endnu større 

bidrag til Danmarks VE- og klimaforpligtelser 

frem mod 2020, synes 

der især at være tre potentialer, der 

bør undersøges nøjere: 

1. Fortrænge olie og gas til 

opvarmning uden for kvotesektoren. 

Dette kan gøres i praksis 

ved udvide eksisterende fjernvarmeområder. 

2. Reducere mængden af plastic 

m.m., der indgår i det forbrændingsegnede 

affald. Ét af 

flere virkemidler til at øge genbrug 

af blandt andet plastic 

kunne være at differentiere 

affaldsafgiften mellem organisk 

og ikke-organisk affald. 

Diplomuddannelse i parkvirksomhed 

Grøn efteruddannelse i styring, ledelse og samarbejde 

Du bliver i stand til at 

– varetage ledelsesopgaver ved anlæg og drift af 

grønne områder 

– formidle information til medarbejdere og brugere 

– planlægge og rådgive om anlæg og pleje af 

grønne områder 

– styre ressourcerne i parkvirksomheden 

– stå for udlicitering og partnering af grønne 

anlægs- og driftsopgaver 

Tag hele uddannelsen eller enkelt moduler 

i det tempo der passer dig! 

Læs mere om Diplomuddannelse i Parkvirksomhed 

TDP på www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > 

Parkdiplom 

Den 28. august 2008 starter modulet ”Opgavestyring”, der har 

fokus på parkvirksomhedens forudsætninger og rammer, projektstyring, 

økonomi- og ressourcestyring. Tilmelding senest 1. juli. 


3. Reducere emissioner af metan 

og lattergas fra blandt andet 

slamhåndtering, hvor dette er 

muligt. Metan og Lattergas 

udgør ca. halvdelen af klimagasemissionen 

fra affaldshåndtering, 

ifølge ”Emissionsopgørelser 

fra stationære forbrændingsanlæg”, 

DMU 2006. 

Ifølge regeringens energiaftale fra 

februar skal der senest 1. januar 

2009 fremlægges et oplæg om 

konvertering af naturgas til fjernvarme 

til drøftelse med de politiske 

parter. Det skal blive interessant at 

følge.


Miljøproblemer ved 

sammenblanding af 

kul og affald! 

Vil en affaldssektor, hvor 

en del af forbrændingskapaciteten 

baserer sig på 

medforbrænding af affald i 

kulfyrede kraftværker, være 

en robust og fremtidssikret 

måde at indrette sektoren 

på? 

/ Af direktør Jacob H. Simonsen og 

senior konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam 

RenoSam undrer sig over at medforbrænding 

af affald på kulfyrede 

kraftværker udpeges som et element 

i en fremtidig energi-, miljø-, 

og affaldspolitik. 

Diskussionen undrer og bekymrer. 

De erfaringer, der er internationalt 

om medforbrænding af affald i 

kulfyrede kraftværker, er dårlige. De 

tekniske problemer er massive. 

Er beslutningstagerne ved at 

lægge æggene i en kurv uden 

bund? 

Medforbrænding handler om, at 

man i kulfyrede kraftværker vil forsøge 

at erstatte en del af kullene 

med affald. Ved at erstatte kul som 

er et fossilt brændsel med affald, 

som i udgangspunktet er CO2 neu- 

tralt, opstår der en miljø-/klimagevinst. 

Hævdes det! 

Ideen omkring medforbrænding 

af affald er ikke ny. I dele af Europa 

har man forsøgt sig med medforbrænding 

igennem de seneste årtier. 

Historisk set har det ikke været 

på grund af klimaforbedringer, men 

i stedet i et forsøg på at etablere 

kapacitet til affaldsforbrænding. 

Derfor har RenoSam også været 

meget interesseret i at finde ud af, 

hvilke erfaringer man har gjort sig 

omkring medforbrænding i Europa. 

Erfaringerne har som nævnt 

været dårlige. Langt de fleste steder, 

hvor man har forsøgt at brænde 

affald sammen med kul, er man 

gået væk fra det igen. De meget få 

anlæg, som RenoSam kan finde 

frem til, er primært kraftværker, der 

producerer strøm og/eller varme 

på basis af brunkul. 

Vi brænder ikke brunkul i Danmark. 

Det mener RenoSam heller 

ikke, vi skal til i fremtiden. På de 

brunkulsfyrede kraftværker er det 

lykkedes at erstatte ca. 3 % af 

brunkullene med affald. 

Tekniske problemer 

Det er ganske enkelt ikke teknisk 

muligt at opnå tilstrækkelige gode 

resultater ved medforbrænding af 

affald på kulfyrede kraftværker. 

Effektive kulfyrede kraftværker som 

de danske har høje dampdata, som 

harmonerer meget dårligt med 

affaldets korrosionsegenskaber. 

Affald indeholder klor, hvilket kul 

ikke gør. Klorindholdet i affaldet får 

ovnene til at ruste. Anlæggets levetid 

bliver derved væsentligt kortere. 

Den negative økonomiske effekt af 

anlæggets kortere levetid har ikke 

kunne opvejes af, at affald har 

været et billigere brændsel end kul. 

Affald til medforbrænding skal 

overholde ganske bestemte størrelses- 

og indholdsmæssige krav. Dermed 

øges behovet for, at mængder 

af forbrændingsegnet affald skal 

sorteres i endnu højere grad, end 

det sker i dag. De udenlandske 

erfaringer fra anlæg, der oparbejder 

affald til fx affaldsbrændsel (såkaldt 

RDF), viser med al tydelighed, at 

der er betydelige tekniske vanskeligheder. 

Derudover medfører sortering, 

nedknusning og bearbejdning 

af affladet en væsentlig 

meromkostning. 

Ekstra sortering i forbrændingsegnet 

affald fører udover ekstra 

transport til, at det affald, som så 

føres til almindelige affaldsfor- 

brændingsanlæg, bliver af en ringere 

kvalitet. Det må alt andet lige 

føre til øgede forbrændingsomkostninger. 

Et yderligere teknisk problem 

har været slaggerne fra det kulfyrede 

værk. Ved at medforbrænde 

affald forringes mulighederne for at 

genanvende flyveasken fra de kulfyrede 

kraftværker. En eventuel 

deponering af slaggen er en dyr 

løsning og en for høj pris at betale 

for at kunne modtage affald som 

brændsel. 

Alle erfaringer i EU tyder på, at 

medforbrænding af affald på kulfyrede 

værker er yderst vanskeligt. 

Man bør derfor overveje, om medforbrænding 

af affald er et realistisk 

svar på at etablere mere kapacitet 

til affaldsforbrænding i Danmark. 

Der har fra DONG Energy været 

tal fremme i debatten om, at man i 

Danmark kan medforbrænde fra 

300.000 – 700.000 ton. Ud fra de 

europæiske erfaringer virker det 

helt urealistisk. 

Erfaringer fra industriel 

medforbrænding i Østrig 

Medforbrænding af affald i andre 

industrielle anlæg, så som cementværker, 

er en anden sag. Det er

muligt, og det bliver gjort i stort 

omfang både i Europa og i Danmark. 

RenoSam lavede sidste år en 

studietur til Østrig. Vi ønskede på 

første hånd at se, hvordan de lavede 

affald om til brændsel (mekanisk 

biologisk behandling (MBT)). 

Vi ønskede derefter at se de anlæg, 

som anvender affaldsbrændslet i 

deres produktion. 

Den mekaniske biologiske 

behandling er både omfattende og 

dyr. Groft sagt kan man sige, at 

man igennem behandlingen sorterer, 

knuser og omdanner husholdningsaffald 

og storskrald til homogene 

masser, der kan minde om 

havregryn og cornflakes. 

For de cementværker, vi besøgte 

i Østrig, var det en meget stor 

økonomisk fordel at bruge affald 

som brændsel. I stedet for at betale 

stadig stigende priser for olie, gas 

eller kul, kunne de brænde affald 

og samtidig modtage ca. 1.000 kr. 

pr. ton. 

Det siger sig selv, at det er en 

god forretning, at bytte en omkostning 

ud med en indtægt. Fra virksomhedens 

side var det således en 

stor fordel at bruge affald som et 

højværdigt brændsel til produktionen 

af cement. 

Set fra kommunernes og borgernes 

side er fordelene mere tvivlsomme. 

I Salzburg har man politisk 

besluttet, at man ikke ønsker at 

etablere affaldsforbrændingsanlæg. 

Derfor er Mekanisk Biologisk 

Behandling (MBT) en central del af 

affaldsløsningen for husholdningsaffald 

og storskrald. Igennem MBT 

behandlingen omdannes affaldet til 

dels et affaldsbrændsel med højt 

energiindhold og dels en fraktion til 

deponering. Det fælleskommunale 

affaldsselskab (Siggerweisen) har 

fokus på at få så meget som muligt 

udsorteret, som innert affald til 

deponering. Denne fokus skyldes, 

at de selv ejer deponiet og ved at 

øge mængderne til deponering, har 

de færre omkostninger til at komme 

af med brændselsdelen. 

For det koster kommunerne at 

komme af med affaldet som 

brændsel. Efter en omfattende biologisk 

mekanisk behandling skal 

kommunerne stadig binde ca. 

1.000 kr. pr. ton i halen på alt 

affald, for at få industrien til at tage 

det. 

Selve den mekaniske biologiske 

behandling af affaldet koster også 

borgerne i Salzburg mange penge. 

Når affaldet fra Salzburg modtages 

af den lokale storaktør i papir 

og tekstilbranchen (Lenzing), køres 

affald igennem endnu en biologisk 

mekanisk behandlingsproces. Dette 

er ifølge virksomheden nødvendigt 

for at sikre en ordentlig og homogen 

brændselskvalitet. 

For en udenforstående dansker 

kan det virke som en besværlig og 

dyr proces, sammenlignet med at 

køre affaldet direkte til forbrænding. 

Samtidig så vi i processens mange 

led, flere forhold der må få dybe 

panderynker frem hos det danske 

arbejdstilsyn. 

Borgerne i Østrig bliver bedt om 

at udsortere deres emballager. Ordningen 

er båret af et producentansvar 

og minder meget om Grüne 

Punkt ordning i Tyskland. Målet er 

naturligvis at øge genanvendelsen. 

Den ansvarlige for producentansvarsordningen 

ARA (Altstoff 

Recycling Austrai) kunne imidlertid 

fortælle, at kun ca. 30 – 35 % af 

de indsamlede emballager blev 

genanvendt. Resten blev omdannet 

til brændsel og brændt bl.a. af 

cementindustrien. 

Groft forenklet kan man stille sig 

selv det spørgsmål, om det er fornuftigt 

at spænde borgerne for en 

vogn, der sikrer, at industrien får billigt 

brændsel. 

Det er en helt anderledes måde 

at indrette affaldssystemet på. Der 

er ingen tvivl om, at det virker, for 

der er rent og pænt. Der ligger ikke 

affald i gaderne, som i Napoli. 

Systemet fungerer. 

Det kan umiddelbart være vanskeligt 

at se væsentlige miljømæssige 

fordele ved den måde, systemet 

er sammensat på. Økonomisk 

ser det heller ikke ud til at være til 

borgernes fordel. 

Sidst men ikke mindst kunne 

man stille sig selv det spørgsmål, 

om nationale regler, der er indrettet 


på en sådan måde, at borgerne er 

bundet til at forsyne industrien 

med billig brændsel, er forenelig 

med EU traktatens statsstøtteregler. 

RenoSams 

betænkeligheder 

Medforbrænding gør os 

afhængige af kul 

• Medforbrænding vil sikre 

kullenes fremtid i Danmark 

og vanskeliggøre en udfasning 

af kul på længere sigt 

Tekniske risikabelt 

• Tvivlsomt om teknikken er til 

stede eller kan udvikles til 

at brænde de mængder 

affald der tales om 

• Tæringsproblemer og/eller 

lave virkningsgrader på kraftværkerne 

Miljømæssigt tvivlsomt 

• Generel fortynding af miljøemissioner 

på luftsiden 

• Forringer kvaliteten af flyveaske, 

som vil blive vanskeligere 

at genanvende 

Bekosteligt 

• Dyr forbehandling og forbrænding 

• Affaldskunderne kan komme 

til at sikre de kulfyrede 

kraftværkers økonomi, hvis 

vores betænkeligheder holder 

stik


Kan vi reducere udslippet 

af drivhusgasser 

fra vores lossepladser? 

Udslippet af metan fra 

gamle lossepladser og nyereaffaldsdeponeringsanlæg 

under nedlukning kan 

reduceres ved etablering af 

biologisk aktive filterlag 

som en integreret del af 

pladsernes slutafdækning. 

/ Af Peter Kjeldsen, Charlotte Scheutz og 

Anders M. Fredenslund. Institut for Vand og 

Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet 

De gamle lossepladser indeholder 

store mængder organisk affald, 

som omdannes til metan. Metan 

har en cirka 25 gange så kraftig 

drivhuseffekt som kuldioxid (CO2), 

og udslippet af metan fra de gamle 

lossepladser er stort set ikke reguleret 

af dansk lovgivning og afgives 

derfor direkte til atmosfæren. 

Efter 1997 blev mængden af 

organisk affald, som deponeres 

direkte, reduceret betydeligt via ny 

lovgivning. Affaldet, som modtages 

på danske lossepladser i dag, indeholder 

dog stadig organisk affald, 

og der produceres stadig metan i 

det deponerede affald . 

Der er udarbejdet overgangsplaner 

for de danske affaldsdeponeringsanlæg, 

og en lang række 

anlæg vil lukke til næste år, fordi de 

ikke opfylder EU's deponeringsdirektiv. 

Overgangsplanerne beskriver 

primært den fremtidige håndtering 

af perkolatdannelse- og håndtering. 

Hvordan den dannede metangas 

skal håndteres, er der i mange 

tilfælde ikke taget præcis stilling til. 

Igennem de seneste år har vi på 

Danmarks Tekniske Universitet gennemført 

både laboratorieforsøg og 

undersøgelser på eksisterende lossepladser. 

Dette har vist, at jordlagene, 

som dækker lossepladser, 

kan have en meget stor evne til at 

nedbryde metan til kuldioxid og 

vand. Jordlagene over en losseplads 

virker i al stilfærdighed som 

Figur 1. Projektaktiviteter i BIOCOVER-projektet. 

en reaktor under udnyttelse af 

naturens egne processer, hvis jordlagene 

vel at mærke er bygget hensigtsmæssigt 

op, og det undgås, at 

gassen siver ud gennem sprækker, 

perkolatbrønde eller områder med 

utilstrækkelig afdækning. 

Den seneste forskning viser, at 

kompost med fordel kan benyttes 

som filtermateriale. Mange danske 

affaldsdeponeringsanlæg producerer 

sideløbende store mængder 

kompostmaterialer, som det i mange 

tilfælde er svært at få fuld afsætning 

for. 

BIOCOVER-projektet 

Man har altså i flere år vidst, at 

metan kan oxideres i lag af jord 

eller kompost. Metoden er dog ikke 

før blevet afprøvet i fuld skala med 

fuld dokumentation af reduktionen 

i metanudslip til atmosfæren. Dette 

er netop formålet med et demonstrationsprojekt 

med titlen: "BIO- 

COVER - Reduction of Greenhouse 

Gas Emissions from Landfills by 

use of Enginered Biocovers", som i 

øjeblikket gennemføres på Fakse 

Losseplads. 

Projektet er støttet af EU's LIFE 

program, Miljøstyrelsen og Renosam 

og gennemføres i samarbejde mellem 

DTU, FASAN, Renosam, Miljøstyrelsen 

og COWI. Erfaringerne fra dette 

projekt vil i øvrigt danne grundlag 

for et nyt projekt, som gennemføres 

på Klintholm affaldsdeponeringsanlæg 

i samarbejde mellem DTU, 

Klintholm I/S og Rambøll. Projektet 

har opnået støtte fra Miljøstyrelsens 

Virksomhedsordning.

Figur 2. Skitse af sporstofmetoden 

som benyttes til måling af det totale 

metanudslip fra lossepladsen. I dette 

tilfælde benyttes lattergas (N2O) som 

sporstof. 

Biocover-projektet er opdelt i en 

række projektaktiviteter som vist på 

Figur 1. De indledende undersøgelser 

har vist, at lossepladsens ældste 

del (som er genstand for projektet) 

producerer væsentlige 

mængder metan. Beregninger med 

gasdannelsesmodeller har estimeret, 

at der dannes omkring 1,0-1,3 

millioner m3 losseplads-gas om 

året, svarende til i gennemsnit 37- 

47 kilo metan i timen. 

konference 

Deltagerpriser (excl. moms): 

DAKOFA-medlemmer 2.350,- 

Ikke-medlemmer 3.850,- 

Til/frameldingsfrist 

12. juni 2008 

Undersøgelser af det eksisterende 

jorddække har vist, at der er 

benyttet lerjord med en meget lav 

gas-gennemtrængelighed. Dette er 

blevet bekræftet ved de gennemførte 

”baseline”-studier, som viser, 

at gassen undslipper lossepladsen 

via dårligt afdækkede områder 

omkring pladsens skrænter (såkaldte 

”hotspots”) og via pladsens perkolat-opsamlingssystem. 

Det vurderes, 

at den ”naturlige” oxidation af 

Kapacitet & miljø 

metan er ubetydelig – primært fordi 

gassen ikke strømmer igennem 

jorddækket. 

Metan-målinger og 

biovinduer 

På basis af den gennemførte emissionskortlægning 

er der i samarbejde 

med Chalmers Tekniske Universitet 

i Gøteborg udført målinger af 

det totale metanudslip fra den ældste 

del. Målingerne udføres ved 


– forbrænding, medforbrænding eller biobehandling? 

Torsdag den 19. juni 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, 

Kalvebod Brygge 31, København 

hjælp af en sporstofteknik, hvor der 

etableres et kendt udslip af et 

sporstof (i dette tilfælde lattergas) 

oven på lossepladsens overflade. 

Ved at måle luftkoncentrationer 

af sporstof og metan med avanceret 

højpræcisionsudstyr kan man 

beregne udslippet af metan fra lossepladsen 

– læs eventuelt mere på 

efternævnte hjemmeside. Metoden 

er skitseret på figur 2. Målingerne 

viste, at metanudslippet var ca 30- 

De stigende affaldsmængder er oppe til diskussion, og Regeringen ønsker at bringe kraftværkerne 

i spil, hvilket giver nye udfordringer til kapacitetsplanlægning. Men hvordan ser miljøvurderingen 

ud for medforbrænding på kraftværkerne sammenlignet med konventionel 

forbrænding eller biobehandling? Konferencen præsenterer to rapporter fra affald danmark, 

en kapacitetsrapport og en miljøvurdering, hvor sidstnævnte offentliggøres på dagen. Med 

baggrund i rapporterne vil konferencen skabe rammerne for en saglig debat om fordelingerne 

i fremtidens affaldssystem. 

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 

– eller på www.dakofa.dk


Figur 3. Principskitse for et biocoversystem 

bestående af gasgennemtrængelige 

biovinduer og ugennemtrængelig 

jordafdækning. 

35 kg metan/time, hvilket stemte 

godt overens med de gennemførte 

gasdannelsesberegninger. 

Med udgangspunkt i det gennemførte 

”baseline”-studie blev der 

etableret såkaldte 

”biovindue”–områder, hvor lerjorden 

blev udskiftet med biologisk 

aktive kompostmaterialer og et 

underliggende gasfordelingslag 

bestående af perlesten. På figur 3 

er vist en principskitse for et biocover-system 

bestående af gasgennemtrængelige 

biovinduer og 

ugennemtrængelig jordafdækning. 

Samtidig blev det ”ukontrollerede” 

udslip gennem hotspots og perkolatsystem 

stoppet ved henholdsvis 

øget jordafdækning af hotspot-arealer, 

etablering af gastætte hætter 

på perkolatbrønde og vandlåse i 

perkolatbygværket. Figur 4 viser et 

af de etablerede biovinduer. 

I øjeblikket er moniteringen af 

det etablerede biocover-system 

igangsat. Der vil blive udført målinger 

på udvalgte biovinduer samtidig 

med, at de ovennævnte totalmålinger 

af metanudslippet fra lossepladsen 

vil blive gentaget. Det mål- 

Et netop færdig-etableret biovindue med et øvre lag af kompost. 

te metanudslip vil blive sammenlignet 

med målingerne fra før, Biocover-systemet 

blev etableret, og 

systemets evne til at reducere metanudslippet 

vil blive kortlagt. 

Projektet afsluttes i starten af 

2009. Vi forventer at følge denne 

artikel op til næste år med en artikel, 

som beskriver systemets evne 

til at reducere metanudslippet fra 

Fakse Losseplads’ ældre del. 

Man kan læse mere på 

www.biocover.env.dtu.dk – herunder 

projektrapporter, artikler og 

præsentationer. 

Litteraturliste 

/ 1/ Scheutz,C., Fredenslund,A.M., Lemming,G. 

& Kjeldsen,P. (2007): Investigation 

of emissions from the AV Miljø 

Landfill - 1. Gas quantity, quality and 

attenuation properties. Institute of 

Environment & Resources, Technical 

University of Denmark, Kgs. Lyngby. 

pp. 1-89 + appendix. 

/ 2/ Scheutz, C., Fredenslund, A.M., Samuelsson, 

J., Jacobs, J.; Scharff, H., 

Hensen, A. & Kjeldsen, P. (2007): Biocover 

- Whole landfill methane emission. 

- Kgs. Lyngby : Institute of Environment 

& Resources, Technical University 

of Denmark, (p. 27).

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29


Basel er foran 

på 

miljøområdet! 

De 25 Kantoner i Schweiz 

har meget forskellige 

regler – når det handler 

om energipolitikken, så 

er Basel i en klasse for 

sig. 

Basel er en af de Schweiziske 

kantoner, der har den mest 

omfattende energipolitik og fik 

sin egen energipolitik tilbage i 

1983. Generelt er miljøbevidstheden 

stor i byen og det hænger 

bl.a. sammen med en stor 

om omfattende kemisk industri. 

En stor ulykke i den kemiske 

industri rystede byen tilbage i 

1976 og det har efterfølgende 

bidraget til en høj miljø- og 

energibevidsthed generelt. 

I 1999 vedtog Basel en lov, der 

har to formål, dels at reducere 

energiforbruget, dels at udnytte 

energi bedre. Loven er siden 

omsat til en lang række konkrete 

projekter, støtteordninger, 

afgift på elektricitet, et solenergiprojekt 

og forskellige partnerskaber 

med private. 

Afgiftsprovenu støtter 

projekter 

Basel for indtægter både fra en 

egentlig incitaments afgift og fra 

en afgift, der er pålagt elforbrug 

for at holde en pris, der fremmer 

besparelser. Det samlede 

provenu tilbageføres forbrugerne 

via forskellige støtteordninger, 

bl.a. til installation af nye 

vinduer, forbedrede ventilation 

og installation af solfangere. 

Og der bliver tænkt stort på flere 

områder – Basel har forsøgt 

at etablere et gigantisk jordvarmeanlæg, 

der skulle producereelektricitet 

til 10.000 husstande 

og varme til 3000 husstande. 

Desværre løb projektet ind i 

problemer, da boringer fremprovokerede 

jordskælv! Projektet er 

ikke opgivet men en risikoanalyse 

er i fuld gang, så politikerne 

kan tage stilling til om man skal 

fortsætte med projektet. 

KTC studietu 

til Sydtyskland og 

Freiburg – med grø 

KTC s studietur til efteråret 

besøger også Freiburg i 

Sydtyskland 

I 1993 påbegyndte de kommunale 

myndigheder planlægningen for 

anlægget af en helt ny bydel i den 

sydtyske by Freiburg. På et areal 

der dækker 38 Hektar i den sydlige 

del af byen havde militæret forladt 

et øvelses- og kaserneområde, og 

ambitionen var at anlægge en 

bæredygtig og energioptimeret 

bydel for omkring 5.000 beboere 

og med arbejdspladser for 600. 

I tæt samarbejde med de kommende 

(og med tiden bosatte 

beboere) er bydelen udviklet med 

det formål at skabe en social, økologisk, 

økonomisk og kulturel bæredygtig 

bydel. Beboerne dannede 

en gruppe der i 1995 fik status 

som NGO og som var drivende i 

arbejdet, sammen med de kommunale 

forvaltninger. 

I bydelen, som hedder Vauban 

(efter militærterrænet som var 

grundlagt af franske styrker i en 

periode hvor byen var fransk) er 

samtlige huse bygget efter seneste

Schweiz 

n profil 

energibesparende standarder, med 

fælles fjernvarmeforsyning, solcelleog 

solfangeranlæg, god offentlig 

transport, delebilsordninger (kun 

ca. 60% af husstandene har egen 

bil), godt med offentlige byrum og 

mødesteder og ikke mindst en 

udstrakt grad af samarbejde mellem 

beboere og myndigheder. 

Freiburg ligger på kanten til Schwarzwald, 

og har ca. 214.000 indbyggere. 

Byen er bl.a. kendt for at 

være den eneste større tyske by 

med en borgmester fra ”De Grønne”. 

FORELØBIGT 

P R O G R A M 


Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt 

fælles frokoster og middage hver dag. 

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00. 

Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medarbejdere 

i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen. 

Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal 

der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne. 

Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis ligge 

på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag. 

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildungszentrum-21.ch) 

. Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningsprojekter. 

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel. 

Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Miljø- 

og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som 

brugere. 

Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt 

kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om 

bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt. 

Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch. 

Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor 

professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-geselschaft”, 

www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mellem 

universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og 

ser på en bred vifte af projekter. 

Fælles middag i Basel centrum. 

Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og 

beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft. 

Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kollektive 

trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af 

de vigtigste bifloder til Rhinen. 

Frokosten indtager vi undervejs. 

Middag i centrum. 

Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller 

temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse. 

Fælles middag i centrum af Basel. 

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vauban, 

som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke 

mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og 

beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html. 

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksempler 

på Passiv-huse. 

Retur i Kastrup kl. 18.55. 

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person. Tilmelding via www.ktc.dk - Frist 1. juni. 

Ændringer i programmet kan forekomme.


Grænser for 

genanvendelse? 

Danmark betragtes af mange, 

ikke mindst os selv, 

som førende, når det kommer 

til affald, skrald og 

renovation. Men genanvendelsen 

er gået i stå –og 

hvorfor nu det? Kan det 

være fordi, der ikke stilles 

tilstrækkelige krav til produkternes 

indhold af farlige 

stoffer, materialevalget og 

til konstruktionen? 

/ Af Ole Morten Petersen (BOFA) og Niels Remtoft 

(RenoSam) 

Skal man tro Miljøstyrelsens affaldsstatistik 

fra 2005 har genanvendelsen 

i Danmark siden år 2000 ligget 

mellem 65 og 67 procent af de 

samlede årlige affaldsmængder. I 

1994 var genanvendelsen 56 procent. 

Siden er der sket en mindre 

stigning i genanvendelsen, og fra 

2000-2005 er udviklingen reelt 

gået i stå. Vi kan desværre ikke 

anvende tal efter 2005, da disse 

endnu ikke er offentliggjort. Tallene 

i artiklen baseret på Miljøstyrelsens 

”Affaldsstatistik 2005” (Orientering 

nr. 6/2006). 

Affaldsbehandlingen i 

Danmark 

Tal om udviklingen i affaldsbehandlingen 

fra 1994 til 2005 viser, at 

genanvendelsen og forbrændingen 

af affald er steget en anelse, mens 

deponeringen er er faldet. Tallene 

viser også, at de samlede affaldsmængder 

i samme periode er steget 

med ca. 28 % fra 11,1 til 14, 2 

millioner tons. Dette har dog ikke 

ændret på de andele af affaldet, 

der genanvendes, forbrændes og 

deponeres. 

Der er tale om fine tal – også 

når vi sammenligner os med andre 

lande. Yderligere er vores omkostninger 

for behandlingen af affald 

relativt lave. Vi kan med rette sige, 

at vi har gjort det godt. På den 

anden side gør vi det i dag ikke 

bedre end for otte år siden. Hvad 

er der gået galt? 

Hvad er det for noget affald, 

der genanvendes? 

Det, der for alvor er med til at sæt- 

te genanvendelsen i vejret, er byggeri- 

og anlægsaffald samt slagger, 

flyveaske m.v. Som det er illustreret 

i tabel 2 og 3 falder genanvendelsen 

fra ca. 65 procent til ca. 45 

procent, hvis disse affaldsfraktioner 

holdes uden for statistikken. 

Genanvendelsesprocenterne for 

disse fraktioner ligger på 90 procent 

og derover. Hertil kommer, at byggeri- 

og anlægsaffald samt slagger og 

flyveaske i 2005 udgjorde ca. 45 

procent af de samlede affaldsmængder 

i Danmark. Det er altså ikke her, 

der er noget at komme efter, hvis 

genanvendelsen skal op. Tværtimod 

er der en risiko for, at genanvendelsen 

af byggeri- og anlægsaffald på 

længere sigt vil falde på grund af indholdet 

af farlige stoffer. Men det er 

en anden historie. 

Herudover findes der en række 

affaldsfraktioner, der også med succes 

bliver indsamlet og genanvendt. 

Det drejer sig for eksempel 

om papir, pap, flasker, glas, organisk 

(mad)affald, haveaffald, jern, 

metal og slam fra rensningsanlæg. 

Håndteringen af slam er en historie 

for sig selv, som man kan læse 

mere om i artiklen ”Hvis markedet 

svigter…”. Haveaffald, jern og 

metal har en genanvendelsespro- 

cent på over 90. For de øvrige 

fraktioner er genanvendelsen god, 

men ikke helt så høj. 

En af grundene til at det netop 

er ovennævnte fraktioner, der genanvendes, 

er, at der er tale om 

homogent affald, som findes i 

rimelige mængder. Det betyder, at 

affaldet relativt nemt kan blive til 

nye ”råvarer”, og omkostningerne til 

indsamling og behandling kan holdes 

på et rimeligt niveau. 

Hvorfor er vi gået i stå? 

Skal der genanvendes mere affald, 

spiller tre aktører en central rolle. 

Miljøstyrelsen som udformer lovgivningen,kommuner/affaldsselskaber 

der er ansvarlige for indsamlingen 

af affald og endelig borgerne 

/virksomheder, som er dem, der 

skal lægge affaldet i de ”rigtige” 

skraldespande og containere. 

Vi kan alle blive bedre. Miljøstyrelsen 

kan lave nogle lidt bedre regler, 

kommuner/affaldsselskaber kan 

lave nogle bedre (og flere?) indsamlingssystemer, 

og borgerne/virksomhederne 

kan blive bedre til at sortere 

affaldet. Det skal vi naturligvis 

gøre, men det store ”genanvendelses-ryk” 

har været der. 

Desuden skal man være 

opmærksom på, at såvel de mil-

Glas og flasker er noget af det, der med succes bliver indsamlet og genanvendt. 

jømæssige, ressourcemæssige som 

økonomiske marginalomkostninger 

kan stige kraftigt, når vi har indsamlet 

en hvis mængde genanvendeligt 

affald. 

Det bliver ganske enkelt meget 

dyrt at indsamle større mængder 

genanvendeligt affald. Så spørgsmålet 

er, om det er her, man for 

alvor vil sætte ind, hvis genanvendelsen 

skal op. 

Vi må jo ikke glemme den fjerde 

aktør, som i virkeligheden er helt 

afgørende for, hvor mange ressourcer 

der skal bruges på genanvendelse 

– og det er naturligvis affaldet 

og dets sammensætning! Det 

er nemmere at behandle et ton 

rent avispapir end en skrottet bil på 

et ton fyldt med olie, bremsevæske, 

airbags, plastik, jern, glas, 

elektronik, stof, m.v. Så hvad hvis vi 

kunne gøre noget ved affaldets 

sammensætning. Ikke en revolutionerende 

idé, men derfor kan den 

godt tages frem igen. 

Hvorfor er den gal med 

affaldet? 

Er der noget galt med affaldet – 

eller er der ikke bare tale om klynk 

fra en branche, der er gået i stå? 

Det er et åbent spørgsmål, men at 

der er nogle reelle problemer, kan 

man ikke komme uden om. 

Der findes farlige stoffer og 

kemikalier i affaldet. Det betyder 

typisk, at der skal tages særlige 

hensyn, når affaldet indsamles og 

behandles. Med en del affald, der 

indeholder farlige stoffer, kan vi 

reelt ikke gøre andet end at brænde 

det eller smide det på lossepladsen. 

Batterier, IT-udstyr, fjernsyn, 

køleskabe og lignende elektrisk 

og elektronisk udstyr, der indeholder 

farlige stoffer, sendes til genanvendelse. 

Og det er helt fint. Men 

behandlingen er ressourcekrævende, 

manuel håndtering kan ikke 

undgås, der er arbejdsmiljøproblemer 

at tage højde for, og alligevel 

kan man ikke genanvende det 

hele. 

Elektrisk og elektronisk udstyr er 

også kendetegnet ved at være 

”sammensatte” produkter. De består 

således af mange forskellige 

typer materialer, som skal skilles fra 

hinanden, hvis materialerne skal 

kunne genanvendes. 

Dette gælder også mange andre 

produkter: Møbler, cykler, biler, tøj, 

Figur 1: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 med sigtelinier for 2008 

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006). 


termokander, legetøj, m.v. Der findes 

fantastiske maskiner, som er i 

stand til at lave disse produkter, 

uden at de bliver berørt af menneskehænder. 

Men der findes ingen 

maskiner, der kan skille produkterne 

ad, når de ikke længere kan 

eller skal bruges. 

Det betyder, at affaldsbehandlingen 

kan bestå i en eller anden 

form for manuel håndtering, og 

derefter knuses og/eller brændes 

produktet for at få fat i de materialer, 

som kan genanvendes/genindvindes.


Et tredje problem er produkter, 

der er lavet af kompositmaterialer. 

Komposit er et materiale, som er 

en sammensætning af forskellige 

materialer, hvilket betyder, at produktet 

får bedre egenskaber. Det 

bruges for eksempel til skibe, rør, 

sikkerhedshjelme, sportsudstyr og 

havemøbler. 

Funktionaliteten er med sikkerhed 

i top, men mulighederne for at 

genanvende kompositmaterialerne 

er begrænset. 

Endelig er der produkternes 

omsætningshastighed. Flere og flere 

produkter ender som affald, selvom 

de stadig er fuldt funktionsdygtige. 

Dejligt at vi er et rigt samfund, men 

vi står med en masse brugbare produkter, 

som ingen danskere gider 

eje. 

Det være sig IT-udstyr, legetøj, 

tøj, møbler, fjernsyn, service m.v. 

Vi er i indsamlings- og 

behandlingsbranchen! 

Vi synes selv, vi er gode til at samle 

affald ind. Vi synes også, at vi - 

sammen med de private behandlere 

- er gode til at behandle affaldet. 

Vi forsøger at gøre noget ved de 

mindre affaldsfraktioner, som kan 

genanvendes, hvis der kan samles 

nok ind. 

Vi forsøger også at få genbrugt 

de produkter, borgerne afleverer, 

men som fortsat kan bruges. Se 

mere om dette i artiklen ”Mange 

bække små…”. 

Vi ved også en masse om affaldets 

sammensætning, hvad der er 

nemt at genanvende, og hvad der 

er svært - nogle gange umuligt - at 

genanvende. 

Vi ved også godt, at vi selvfølgelig 

kan blive bedre til at indsamle 

og behandle affald. 

Men vi ved også, at vi vil kunne 

genanvende mere affald, hvis: der 

er færre farlige stoffer i produkterne, 

produkterne består af færre 

typer af materialer, produkterne er 

nemmere at skille ad, og produkterne 

består af homogene og ensartede 

materialer. 

Skal der gøres noget ved det, er 

det ikke op til os. Ikke fordi vi ikke 

vil, men fordi vi ikke kan. Her er det 

producenterne, designerne og forbrugerne, 

der skal på banen. Og 

lovgiverne kan begynde at gøre 

mere ud af at regulere selve materialeinputtet 

og produktionen, og 

ikke kun emissionerne. 

Skal genanvendelsen for alvor 

rykke endnu mere opad, skal der 

ske en ændring af vores produkter 

og varer. Ikke (nødvendigvis) med 

hensyn til funktionaliteten, men 

med hensyn til indholdet af farlige 

stoffer, materialevalget og konstruktionen. 

Så skal vi nok gøre det, vi er 

bedst til – indsamle affaldet og få 

det behandlet miljømæssigt korrekt. 

Figur 2: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 uden slagger, flyveaske mv. (kul) og uden byggeri og anlægsaffald 

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006).

Har du brug for assistance... 


Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige 

materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel 

rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider. 

...så kan vi gøre din hverdag nemmere: 

• Salg • Markedsinformation • Kvalitetsstyring 

• Oparbejdning • Kvalitetsrådgivning • Juridisk bistand 

• Afregning • Reklamationsbehandling • Internationale 

• Fragtaftaler • Forsikring medlemsskaber 

• Miljøstyring • IT og statistikker 

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2008! 

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk


Når markedet svigter 

Virksomheder skal frit kunne 

vælge, hvor de vil aflevere 

deres genanvendelige 

erhvervsaffald. Men hvad 

nu hvis ingen vil ha’ det? 

Hvad gør vi så? 

/ Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft, 

RenoSam 

Et bredt flertal i Folketinget har indgået 

et forlig, som betyder, at virksomheder 

fremover frit skal kunne 

vælge, hvor de vil aflevere deres 

genanvendelige erhvervsaffald. 

Eneste krav er, at det skal afleveres 

til et anlæg eller en indsamler, som 

er nationalt godkendt til at håndtere 

affaldet. 

Tilsvarende vil der fra nationalt 

hold blive lave en liste over, hvilke 

typer erhvervsaffald der skal genanvendes. 

Virksomhederne vil være 

forpligtede til at sortere deres affald 

efter den nationale genanvendelsesliste. 

RenoSam bakker op om virksomhedernes 

frie valg. Vi har dog 

fra starten også ment, at man som 

lovgiver bør forholde sig til situatio- 

ner, hvor markedet ikke kan sikre 

genanvendelsen. 

Hvilken slags vare er affald? 

Tanken med virksomhedernes ”frie 

valg” er, at genanvendeligt 

erhvervsaffald ses som en ”vare” 

på linje med andre forbrugsgoder. 

Tanken er besnærende, men ikke 

uden problemer. 

Affald bliver ikke produceret, fordi 

der står en hær af forbrugerne og 

efterspørger det. Affald er et nødvendigt 

”onde”, som følger af vores produktions- 

og forbrugsmønster. Et 

onde, eller en potentiel ressource, 

som samfundet skal håndtere på 

den ene eller anden måde. 

Falder efterspørgslen efter en 

vare, falder produktionen tilsvarende, 

og det kan ende med, at produktionen 

af varen helt ophører. 

Fordi der ikke er et marked for 

varen, og den ikke kan afsættes. 

Det er der intet hokus-pokus i – 

det er børnelærdom for økonomer. 

Problemet med affald er, at det 

bliver ved med at blive produceret 

– uanset efterspørgslen. Kraftvarmeværker 

holder ikke op med at 

producerer flyveaske, fordi flyveaske 

ikke bliver efterspurgt. Vi holder 

ikke op med at spise flåede 

tomater, fordi dåser med tomatrester 

ikke bliver efterspurgt. 

Affald er ikke en særlig homogen 

vare – for nu at sige det mildt. 

Det findes i et utal af mængder og 

arter – nogle helt uskadelige, andre 

livsfarlige. Noget affald har positiv 

værdi, andet har negativ værdi. 

Slam og markedssvigt 

I Regeringens ”Affaldsstrategi 2005-2008” er sigtelinjen at genan- 

vende 50 procent af slam til jordbrugsformål i 2008. 25 procent 

skal brændes i industrielle processer med udnyttelse af slammets 

uorganiske bestanddele. Det forventes, at maksimalt 20 procent 

brændes og maksimalt 5 procent deponeres. 

For at kunne genanvendes skal indholdet af diverse stoffer i 

slam ligge under nogle grænseværdier, som er fastlagt i slambekendtgørelsen. 

Opfylder slammet kravene, må det udbringes på 

landbrugsjord. Slam, der ikke opfylder kravene, bliver primært 

brændt, mens en lille del bliver deponeret. 

Der er i dag en reel risiko for, at målsætningen om 50 procent 

genanvendelse ikke kan opfyldes. Det skyldes ikke, at der ikke er 

nok slam, som overholder grænseværdierne. Det skyldes ganske 

enkelt, at der ikke er nok, som vil modtage genanvendeligt slam. 

Vi står altså i en situation, hvor vi har rigeligt med slam, der lovligt 

kan genanvendes. I teorien er der således ingen problemer. 

Men i praksis har det vist sig, at det er vanskeligt at få afsat slammet, 

også selv om slammet udbringes gratis, eller landmanden 

endda får penge for at modtage slammet. 

Hvad gør vi? Fra spildevandsanlæg produceres der årligt ca. 

600.000 ”våd” slam – svarende til ca. 140.000 tørstof. Den produktion 

stopper ikke, fordi landmændene ikke vil have slam. Markedet 

for genanvendelse af slam er i fare for at svigte. Hvad der 

skal gøres ved det er endnu uvist.

Markedet for affald fungerer ikke som alle andre markeder. Vi bliver ved med at producere affald, uanset om nogen efterspørger det. 

Affald kan lidt forenklet behandles 

på én af tre måder. Det kan 

genbruges/genanvendes, det kan 

brændes med energiudnyttelse, og 

endelig kan det ende på et deponi. 

Ser man det fra den vinkel, er det 

behandlingsformen, der efterspørges 

og ikke affaldet – for det er der 

allerede. 

Hvad er det for et marked der 

skal reguleres? 

Uanset hvordan man vender og 

drejer det, er der for affald og 

håndteringen heraf ikke tale om et 

marked i traditionel forstand. 

Det er umådelig vanskeligt at 

styre produktionen af affald. Vi vil 

ikke komme ind på her, hvilke redskaber 

der kan tages i brug i forsøgene 

på at regulere affaldsproduktionen. 

Her vil vi primært forholde 

os til, hvad vi gør med det 

affald, der nu engang skabes hos 

forbrugere og virksomheder. 

Øvelsen består derfor i at styre 

affaldet hen til den behandling, vi finder 

bedst; genanvendelse/genbrug, 

forbrænding eller deponering? 

Ønsker vi, at affaldet skal genanvendes/genbruges, 

skal vi sikre os, at 

dette ”marked” fungerer. Fungerer 

”genanvendelsmarkedet” ikke, vil 

affaldet blive brændt eller deponeret. 

Reelt er det således markedet 

for behandlingsformer, der skal 

reguleres. Enhver form for affald 

skal til enhver tid kunne få den 

behandlingsform – den ”vare” – 

som det ifølge loven har ret til. 

Affaldet skal med andre ord have 

den behandlingsform, som ”samfundet” 

har besluttet, affaldet skal 

efterspørge. 

Kan markedet svigte? 

Men hvad nu hvis affaldet ikke kan 

få den behandlingsform, det efterspørger. 

Hvad nu hvis markedet 

svigter? 

Dansk Industri og andre private 

brancheorganisationer mener ikke, 

at markedet vil svigte. Argumentet 

er, at markedssvigt er en teoretisk 

problemstilling. RenoSam er enige 

i, at markedet vil fungere for en 

stor del af det genanvendelige 

erhvervsaffald. 

Vores svar på spørgsmålet om 

markedet vil svigte er derfor også 

nej – for langt det meste genanvendelige 

erhvervsaffald. For det er 

ikke et teoretisk problem, at der 

kan opstå markedssvigt. Som 

beskrevet i faktaboksen her på 

siden viser problematikken om 

afsætning af slam til landbruget, at 

der ikke blot er tale om et teoretisk 

problem. 

Vi kan selvfølgelig håbe, at tilsvarende 

problemer ikke opstår for 

andre affaldsfraktioner. Dette synes 

dog at være en risikabel løsning, 

når man tænker på de potentielle 

problemer af fx miljø- sundheds og 

sikkerhedsmæssig karakter, der kan 

opstå, hvis markedet svigter. Markedet 

svigter, hvis en virksomhed ikke 

kan afsætte sit genanvendelige 

affald til genanvendelse. Hvorfor er 

i denne sammenhæng ligegyldigt. 

Essensen er, at virksomheden står i 

en situation, hvor den ikke kan 

opfylde lovgivningen. 

Den kommunale anvisningspligt 

er ikke uproblematisk, men har den 

betydelige styrke, at virksomhederne 

til en hver tid kan ringe til kommunen/affaldsselskabet 

og få 

anvist et anlæg, hvor de kan aflevere 

deres (genanvendelige) affald. 

Nogle har fået den opfattelse, at 

RenoSam ikke længere bakker op 

om ”frit valgs”-modellen. Det er 

ikke tilfældet. Til gengæld finder vi 

det afgørende, at den nye model 

for genanvendeligt erhvervsaffald 

har et godt svar til den eller de virksomheder, 

der står i en situation, 


hvor de ikke kan komme af med 

deres genanvendelige erhvervsaffald. 

RenoSam finder der derfor væsentligt 

at kunne svare på følgende 

to spørgsmål: 

• Hvem skal virksomheden kontakte, 

hvis den ikke kan komme 

af med deres genanvendelige 

erhvervsaffald? 

• Hvem har ansvaret for at virksomheden 

kan komme af med 

deres genanvendelige erhvervsaffald? 

Man kan afvise at besvare spørgsmålene 

med henvisning til, at de 

følger af en teoretisk problemstilling. 

Teoretisk fordi markedet vil 

løse problemerne. Set med Reno- 

Sams øjne er det dog troen på, at 

markedet kan løse alle problemerne, 

der er teoretisk. 

I RenoSam finder vi det uansvarligt 

ikke at tage højde for markedssvigt, 

og vil gøre, hvad vi kan for, at 

det bliver en del af den kommende 

lovgivning. Det er vores opfattelse, 

at vi på den måde opnår et klart og 

nødvendigt samspil mellem marked 

og ansvar. Til gavn for virksomhederne 

og miljøet.


Der er guld i at genvinde 

jernskrot 

Mange forbinder måske 

den gammeldags skrotplads 

med ophobede skrotbiler 

i udkanten af byen, 

hvor man kunne købe billige 

reservedele. Mange 

husker nok også scenerne i 

Olsen Banden-filmene fra 

en støvet skrotplads, hvor 

det ikke var byens bedste 

børn, som stod for menageriet. 

/ Af Michael Helmer Nielsen, Uniscrap 

Den virkelighed eksisterer ikke længere. 

Skrotpladsen er flyttet ud i 

industrikvarteret, skrotbilerne miljøbehandles 

på befæstede pladser, 

og medarbejderne har både været 

på sikkerhedskursus og står for den 

lokale miljøstyring. 

Kilderne til jernskrot er blevet 

mange. Nu kommer restprodukterne 

og jernaffaldet fra den kommunale 

genbrugsplads, fra industrien i 

form af fraskær og udstansninger, 

fra landbruget og fra håndværksvirksomhederne 

Genindvinding af jernskrot er blevet en industri i fremgang. 

Stor efterspørgsel efter 

jernskrot 

Håndtering af jernskrot er i vore 

dage blevet en moderne industriel 

aktivitet ligesom de mange andre 

former for miljøaktivitet, som er en 

del af hverdagen på linje med indsamling 

og behandling af glas, 

returpapir, plastikdunke, byggeaffald 

mv. 

En stor efterspørgsel på genvindingsmaterialer 

samt høje og stabile 

priser har inden for de senere år 

medført betydelig fremgang inden 

for genvindingsindustrien. Men 

også en stram miljølovgivning har 

haft sin indflydelse på strømliningen 

af kommunernes og virksomhedernes 

affaldsbehandling. 

Efterspørgslen har primært 

været drevet af en stærkt forøget 

aktivitet i Østeuropa og i Kina, hvor 

udbygningen af infrastrukturen 

medfører en rivende efterspørgsel 

af jern og metal. Afsætningen af 

jernskrot fra Danmark er på ganske 

få år blevet internationaliseret i 

væsentlig grad, både drevet af lukningen 

af Stålvalseværket i Frederiksværk 

i 2002 og udbygningen af

samfund på den anden side af kloden. 

Teknologisk udvikling 

Strukturen inden for genvinding af 

jernskrot i Danmark har fulgt 

mønsteret fra andre industrier, det 

vil sige større og større enheder 

skabt ved opkøb og fusioner og en 

nødvendig investering i ny teknik, 

som både har større kapacitet og 

kan imødekomme den aktuelle 

miljølovgivning. 

Uniscrap udviklede for eksempel 

allerede omkring år 2000 et særligt 

neddelingsanlæg til behandling af 

køleskabe med CFC-gasser, hvorfra 

ingen udslip af CFC finder sted. 

Dette anlæg oparbejder nu ca. 

halvdelen af de CFC-køleskabe, 

som de danske forbrugere kasserer. 

Som et led i den fortsatte udvikling 

af Uniscraps genvindingskapacitet 

inden for jernskrot, er for nylig 

investeret i et nyt shredder-anlæg 

til erstatning af det noget mindre 

anlæg i Kolding. 

Det nye anlæg er placeret på 

Grenaa havn af hensyn til den 

skibstrafik, som i dag udgør en vigtig 

transportform af jernskrot til 

nære og fjerne mål. Yderligere kan 

også indsamlet skrot fra Uniscraps 

22 afdelinger nu sejles helt ind til 

shredderen. 

Et moderne shredder-anlæg er 

en hel fabrik, som kun har ét formål, 

nemlig at udsortere mest 

muligt jern og metalskrot fra de 

input-materialer, som shredderen 

fødes med. Det drejer sig om miljøbehandlede 

skrotbiler, kommunejern 

og den lettere jernfraktion fra 

industriens restprodukter. Det primære 

resultat af processen er 

shredder-jern, dvs. homogene 

klumper af jern på størrelse med 

en knytnæve. 

Shredderprocessen 

Indledningsvis læsses alle jernmaterialerne 

på et fødebånd, som 

fører op til shredderens indføringsruller. 

Her presses emnerne noget 

sammen og føres frem mod en 

rotor med indbyggede hamre, som 

sønderriver emnerne i en grad, så 

de efterfølgende kan udsorteres i 

de rette fraktioner. Rotoren har en 

diameter på tre meter og et 

moment, som betyder, at det tager 

godt en halv time at bringe den til 

standsning. 

Processen frembringer en masse 

støv og snavs, som opsamles via 

udsugning og neutraliseres i en 

permanent vandtåge. Lette materialer 

af gummi og plast udsuges til 

videre behandling, hvor de sidste 

metalrester udtages med avancerede 

separatorer. Alle fraktioner dobbelttjekkes 

for eventuelle restmetaller. 

Materialer af jern opsamles 

med en stor tromlemagnet og afleveres 

til en sidste manuel kontrol, 

hvor resterende fremmedlegemer 

frasortes shredder-jernet. 

En lang conveyor fører til slut 

jernet ud i en bunke i nærheden af 

kaj-området, således at det let kan 

lastes i skib. Frasorterede metaller 

afleveres i bunker langs siden af 

shredderen og afsættes til særlige 

smelterier i Europa. Teknikken bag 

shredderen betyder, at en stigende 

mængde jernskrot kan neddeles 

maskinelt, og at en øget mængde 

jern og metal kan frasorteres automatisk. 

Miljø – nær og fjern 

Selv om shredder-anlægget er placeret 

relativt fjernt fra boligområder, 

er anlægget indkapslet bag en væg 

af støjisolerende elementer, som 

fuldstændig dæmper den støj, der 

frembringes. 

Men ikke bare shredderen skal 

leve op til en række miljømæssige 


krav. En moderne skrotplads som 

de 20.000 m2 på havnen i Grenaa 

er udstyret med særlige afløb for 

regnvand. Alt afløbsvand filtreres 

således gennem særlige olieudskillere. 

I Danmark indsamles ca. 1 million 

tons jernskrot hvert år, hvoraf 

den største mængde tilføres de 

shreddere, som den danske genvindingsindustri 

råder over. En vis 

mængde nyt jern tilflyder de mindre 

danske støberier, men ellers 

må det konkluderes, at det meste 

af det danske jernaffald, efter den 

lokale oparbejdning generelt finder 

sin nye anvendelse på fjerne markeder. 

Men herfra vender det tilbage i 

form af plader eller stålprofiler samt 

i form af nye produkter. Jernskrottet 

cirkulerer således i den globale 

økonomi til gavn for blandt andet 

danske arbejdsplader og for miljøet.


Affaldsforbrænding på 

fremmarch i Finland 

Der er forandring på vej i 

Finland, hvor man gør 

fremskridt inden for 

affaldsforbrænding. Men 

der er kurrer på tråden i 

forholdet mellem de offentlige 

og private aktører. 

/ Af Markku Salo, Avfallsverksföreningen i Finland, 

og Esko Meloni, Rosk’n Roll Oy Ab 

Finland är ett sent urbaniserat land, 

vilket syns bland annat i hur avfallshanteringen 

i landet har organiserats. 

Agrarsamhället producerade 

inte stora mängder avfall, och även 

dessa utnyttjades så noga som 

möjligt. Städerna hade egna bestämmelser 

för avfallshantering, 

och industrin skötte sina egna problem. 

I takt med industrialiseringen 

efter det andra världskriget började 

avfallsmängderna växa och en 

landsomfattande organisering av 

avfallshanteringen blev aktuell. 

Finlands första avfallshanteringslag 

för hela landet stiftades år 

1978. I regeringens motiveringar 

1975 till lagförslaget konstaterades 

bland annat följande: 

”När man tar hänsyn till hur stor 

samhällelig funktion det är fråga 

om, är det klart, att den inte kan 

lämnas enbart åt näringslivets och 

de individuella medborgarnas 

egeninitiativ… Därför bör det praktiska 

målet av avfallshanteringens 

organisering vara att varje avfallsproducent 

fås på ett eller annat sätt 

inom organiserad avfallshantering i 

hela landet.” 

Samt: ”Att kunna sköta tätbebyggelsens 

avfallstransporter ekonomiskt 

och så vettigt som möjligt, borde 

kommunen börja ta hand om 

organiseringen av avfallstransporterna.” 

Och vidare: ”Enligt huvudregeln 

borde kommunen organisera mottagning 

och lagring, riskfrigörande 

och annan likställd behandling av 

fastigheternas avfall.” 

Principerna motsvarar praktiken i 

Europa: avfallsbehandlingen är en 

kommunal service, som kommunen 

tar hand om för sina invånare. 

Saken antogs vara klar och acceptabel 

för alla. Men så gick det inte till. 

I parlamentsförhandlingen av 

lagförslaget föreslogs det av håll, 

som var oroade för de små avfallsfirmornas 

välstånd, att också så kallad 

avtalsbaserad avfallstransport 

skall inrymmas i lagen. I dagens 

atmosfär, som var full av skräck för 

socialisering, var det inte svårt att 

acceptera förslaget. Avfallshanteringslagen, 

sedan 1994 avfallslagen, 

har sedermera fullbordats och 

förändrats flera gånger, senast på 

sommaren 2007. 

Unikt i Europa 

Enligt den slutgiltiga avfallshanteringslagen, 

som trädde i kraft 

1.4.1979, kan avfallstransporterna 

organiseras centralt av kommunen 

eller avtalsbaserat av kunden själv. 

Transport organiserad av kommunen: 

kommunen tar hand om 

transporten och slutbehandlingen 

av avfallet. Transportföretaget/företagen 

väljs ut genom anbudsförfarande. 

I det avtalsbaserade transportsystemet 

gör avfallsproducenten 

ett kontrakt direkt med transportföretaget, 

som sedan levererar 

avfallet till behandling. 

Det kommunala systemet med 

sitt anbudsförfarande är självklart 

billigare för kunden. Detta decentraliserade 

transportsystem är unikt 

i Europa. Endast Polen har ett likadant 

system. I alla andra EU-länder 

förstås avfallsbehandlingen entydigt 

som offentlig service, som myndig- 

heten, kommunen, tar hand om. 

I praktiken betydde lagen av 

1978 legitimering av den dåvarande 

situationen. I enstaka större städer 

var det staden, som centralt tog 

hand om soptransporterna, medan 

i lanskommunerna invånaren själv 

kom överens med transportfirman 

om transporten till soptipp. 

Det var alltså en övervägande 

majoritet av kommunerna, som tog 

hand om avfallstransporterna 

avtalsbaserat. Centralt organiserad 

transport har sedermera steg för 

steg vunnit terräng. Dagens läge i 

Finland är ”fifty-fifty”: en majoritet 

av kommunerna sköter transporterna 

avtalsbaserat, men flertalet av 

invånarna bor i kommuner med 

centralt anbudsförfarande. 

Marknadskrafterna 

kontrollerar allt 

Striden om transporterna fortsätter 

och har numera spridit till hela 

kommunavfallssektorn. Den privata 

avfallsbranschen ifrågasätter kommunala 

aktörernas rätt att behärska 

avfallet och vill få en så stor del 

som möjligt av avfallet till marknaden 

för businessändamål. 

Man strävar efter en situation, 

där marknadskrafterna kontrollerar

allt, varav det möjligen kan dras 

någon nytta eller som kan dumpas 

skattefritt på privata soptippar. Till 

de kommunala anläggningarna 

lämnas den delen av avfallet, som 

man inte mera kan utnyttja. 

Utvecklingstendensen är analog 

med vad som håller på att hända 

t.ex. på telefonområdet i samhället. 

Lagförändringen 2007 ”definierade 

nogrannare” det hushållsavfall, 

som står i kommunernas makt, 

samt ”preciserade spelreglerna”. I 

själva verket var det fråga om en 

operation, där hushållsavfallet från 

servicebranschen (butiker, hotell 

osv.) flyttades bort från kommunal 

regi till den fria marknaden. Den 

flyttade mängden uppskattas till 

900 000 t/år, dvs. en dryg tredjedel 

av hushållsavfallet i Finland. 

I motiveringen till lagförändringen 

konstateras bland annat följande: 

• Avfallsförsörjningskostnaderna 

stiger såväl i hushållen som i 

servicebranschen. 

• Intäkterna från avfallskatten 

minskar (självfallet också de 

kommunala avfallsorganisationernas 

inkomster minskar, men 

detta nämns inte. 

• Inkomsterna av den privata 

avfallsbranschen stiger (detta 

upprepas för säkerhetens skull 

tre gånger). 

• ”De utförda förändringarna har 

egentligen inte miljöeffekter” 

(trots det faktum, att förändringen 

ökar betydligt biltransporterna). 

Det är på det här viset man stiftar 

miljölagar i Finland idag. Det är 

självklart, att det sista påståendet, 

“har egentligen inte miljöeffekter”, 

låter minst sagt dubiöst. Till exempel, 

när Västra Nylands avfallsorganisation 

Rosk’n Roll: s verksamhetsområde 

av 10 kommuner och 100 

000 invånare övergick från avtalsmässiga 

till centralt konkurrerade 

avfallstransporter, sparades 200 

000 årliga transportkilometer och 

deras miljöpåverkan. 

Både den kommunala och den 

privata sidan är missnöjd med lagförändringen. 

De privata vill ha mera 

makt och de kommunala äntligen 

ordning i avfallskaoset i Finland. 

Totalrenovering av avfallslagen är i 

preparation. En kommission med 

representation från alla berörda parter 

har börjat sitt arbete, och den nya 

renoverade lagen väntas år 2011. 

Avfallsförbränning och annan 

återvinning 

Finlands första avfallsförbränningsanläggning 

startade i Byholmen, 

Helsingfors år 1961. Följande var 

Åbo 1975. Båda anläggningar producerade 

fjärrvärme. Snart började 

svårigheterna. Rökgasbehandlingen 

i Byholmen var undermålig, och 

efter massiva medborgarprotester 

var man tvungen att stänga anläggningen 

1983. Avfallsförbränningen 

slutade i Helsingfors, och ordet 

”avfallsförbränning” blev en svordom 

i Finland. 

Den nyare anläggningen i Åbo 

däremot fortsatte sin verksamhet 

och var upp till 2007 den enda 

förbränningsanläggningen för hushållsavfall 

i landet. 

På grund av detta ”Byholmensyndrom” 

följde en tioårig paus, 

under vilken förbränning inte ens 

kunde nämnas officiellt som en 

avfallsbehandlingsmetod i Finland. 

Någonting hände dock: i början av 

1990-talet började man studera 

möjligheten att separera bränsle 

från avfallet och använda detta 

”returbränsle” (REF) som tillägg i - 

främst skogsindustrins, men också 

elproducenternas – virvelbäddspannor. 


Resultaten var uppmuntrande, 

och det dröjde inte länge innan 

man eldade upp nästan 400 000 

t/år REF, framställd främst av 

näringslivets bästa avfallssorter, i 

industrins och elproducenternas 

pannor. Över 30 pannor använde 

REF, och de årliga mängderna 

varierade mellan några tusen och 

flera tio tusen ton per panna. 

EU:s avfallsförbränningsdirektiv 

2000/76/EC sätter samma hårda 

förbrännings- och utsläppskrav på 

alla anläggningar, som bränner 

avfall. Direktivet trädde i kraft 

1.1.2006. Eftersom normala värmekraftverk 

inte uppfyller dessa 

krav, slutade parallellförbränningen i 

Finland nästan totalt. År 2006 eldades 

inalles 168 000 t avfall, därav 

ca. 120 000 REF och 50 000 t 

hushållsavfall. 

Parallellförbränning på väg 

Nu är parallellförbränningen så 

småningom på väg tillbaka. Flera 

kraftproducenter, bland annat alla 

stora skogsfirmor, har beslutat att 

utrusta en del av sina anläggningar 

enligt direktivets krav. Parallellförbränningen 

väntas nå en nivå av 

200 000 – 400 000 t/år. Noteras 

bör, att det är främst fråga om avfall


Finnerne har længe halset efter sine nordiske naboer, men der er forandring på vej i de 1000 søers land. 

från industri och byggverksamhet, i 

mindre grad hushåll. 

Samtidigt som parallellförbränning 

avancerade i 2000-talets 

början, vaknade diskussionen om 

den egentliga avfallsförbränningen, 

dvs. massförbränning i rosterpanna 

med effektiv el- och värmeproduktion. 

Flera projekt har initierats i landet 

de senaste åren. Saken har vållat 

hård debatt främst mellan naturskyddsmänniskor 

(”Förbränning 

minskar människornas villighet att 

minska avfall”) och representanter 

av avfallsbranschen. Motståndet 

från naturskyddarsidan har fördröjt, 

men har inte totalt kunnat förhindra 

byggandet av förbränningsanläggningar. 

Mot slutet av förra året startade 

problemavfallbolag Ekokems anläggning 

i Riihimäki - den första för samhällsavfall 

i över 30 år – och inom 

ett år körs igång en annan i Kotka. 

Åtskilliga andra projekt är i förberedningsskede. 

Det viktigaste av dem är 

huvudstadsregionens 300 000-ton 

anläggning, vars anbudsförfarande 

pågår för tillfället. Inalles kan man 

estimera, att Finlands förbränningskapacitet 

för avfall kommer att vara 

1 – 1.5 miljoner ton om året inom 

de närmaste tio åren. 

Nuläget och framtidsutsikter 

Mängden samhällsavfall i Finland år 

2006 var 2 566 000 ton (490 

kg/invånare), 3.3 % mera än 

2005. Två tredjedelar av den här 

mängden härstammade från hushållen. 

Av den totala mängden 

avfall nyttiggjordes som material 

(papper, glas, metall osv.) 839 000 

t och som energi 168 000 t, inalles 

39 %. 1 504 000 t (61 %) samhällsavfall 

deponerades på soptippar. 

Finland försöker självfallet att 

öka raskt återvinningsgraden och 

samtidigt minska deponimängderna 

av framför allt det biologiskt 

nedbrytbara hushållsavfallet. Regeringen 

offentliggjorde nyligen, 

10.4.2008, sin riksomfattande 

avfallsplan fram till år 2016. Enligt 

Procentfördelningen i planen är följande: 

Behandlingsmetod Andel, % 

2006 2016 

planen kommer mängden samhällsavfall 

2016 vara ungefär densamma 

som 2006. ”I fråga om kommunalt 

avfall är målet i framtiden 

att återvinna 50 % som material, 

förbränna och återvinna som energi 

30 % och deponera högst 20 % 

av avfallet på avstjälpningsplatser.” 

Som ses, år förändringen i materialåtervinningen 

inte särskilt stor. En 

orsak därtill är det faktum, att materialåtervinningen 

i Finland fungerar 

tämligen bra idag. Till exempel pappersåtervinningsgraden 

är en av de 

högsta i världen. I den produktansvarsbaserade 

återvinningen (förpackningar, 

papper, el- och elektronikskrot, 

bildäck, skrotbilar) är samarbetet 

mellan av de kommunala 

och privata aktörerna smidig. 

Kompostering & rötning 7 20 

Materialåtervinning 25 30 

Förbränning 9 30 

Deponering 59 20 

Totalt 100 100 

Vad förbränning och deponering 

beträffar, är målet blygsamt. EU: s 

deponeringskrav kommer nog att 

uppfyllas, men Finland släpar 10 – 

20 år efter de andra nordiska länderna. 

I Danmark och Sverige har 

deponering av biologiskt nedbrytbart 

avfall varit förbjudet i åtskilliga 

år, och i Norge skall deponeringsförbudet 

träda i kraft år 2009. Men 

Finland kommer, förändringen har 

börjat!

- din professionelle rådgivning, når 

der skal etableres nye strukturer 

STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning 

inden for følgende hovedområder 

· omstruktureringer af forsyningsområdet 

· fusion af virksomheder 

· udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller 

· etablering af selskaber 

· bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde 

· effektivisering 

· køb og salg af forsynings- 

og entreprenørvirksomheder 

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er 

Niels Juul Jensen 

Tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen, 

adm. direktør i Københavns Kommune 

og i Københavns Energi 

samt direktør i DONG 

Per Johansen 

tidligere økonomidirektør i 

Elkraftselskaberne 

og Energinet.dk 

Tag en uforpligtende snak med os 

- vi har prøvet det før ! 

På gensyn på RenoSam årsmødet i Grenå 

den 22. maj 2008 eller kontakt os 

tlf. +45 2628 2000 eller +45 2826 3353 

www.strukturforsyningen.dk


Et nyt affaldsdirektiv – 

måske allerede til sommer 

Der arbejdes i disse dage 

ihærdigt i Bruxelles på at 

opnå enighed mellem 

Rådet og Parlamentet om 

det nye Affaldsdirektiv. 

/ Af Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen, 

Jord & Affald 

Kommissionen fremlagde et forslag 

til revideret Affaldsdirektiv i december 

2005. Europa-Parlamentets 1. 

læsning af direktivet startede med 

622 ændringsforslag, som heldigvis 

blev reduceret til 120 ændringer, 

der blev stemt igennem i plenum 

den 13. februar 2007. I juni 2007 

var det så Rådets tur til at behandle 

direktivet. Det lykkedes det tyske 

formandskab at få de 27 lande til 

at vedtage den såkaldte ”fælles 

holdning” om Affaldsdirektivet på 

Rådsmødet, uden at noget medlemsland 

stemte imod. Efter en 

juridisk og sproglig gennemgang af 

direktivet i løbet af efteråret 2007 

var 1. læsning hermed færdig. 

Rådets fælles holdning 

Med Rådets fælles holdning skete 

der en lang række ændringer af dét 

Affaldsdirektiv, som Kommissionen 

havde foreslået. Jeg vil blot nævne 

de vigtigste i det følgende: 

1. Definitionen af nyttiggørelse 

ændres således, at ”hovedresultatet” 

af en nyttiggørelsesoperation 

skal være erstatning af 

andre materialer i anlægget 

eller i samfundet generelt 

2. En ny artikel om bi-produkter, 

der angiver kravene for, at der 

er tale om bi-produkter og dermed 

ikke affald. Desuden fastlægges 

komité-procedure til 

fastlæggelse af yderligere krav 

3. Artiklen om ”hvornår affald 

ophører med at være affald” er 

udbygget med flere kriterier og 

med tekst om, hvad medlemslandene 

kan gøre, hvis der ikke 

er fastsat EU-kriterier for 

”affaldsfasens ophør” 

4. En ny artikel om producentansvar, 

der indebærer, at medlemslandene 

”kan” indføre producentansvar 

på nye områder 

5. En ny artikel om et affaldshierarki 

med 5 niveauer. Afvigelser 

fra affaldshierarkiet skal kunne 

begrundes med livscyklustænkning 

6. En mulighed for at begrænse 

import af affald til forbrænding, 

hvis nationalt affald dermed 

skal bortskaffes eller skal 

behandles på en måde, der 

ikke er i overensstemmelse 

med nationale affaldsplaner. 

Dette var det største stridspunkt 

på Rådsmødet 

7. Som udgangspunkt et forbud 

mod at sammenblande farligt 

affald, men med kriterier for, 

hvornår medlemslandene kan 

tillade at der afviges fra dette 

forbud 

8. Krav om separat indsamling af 

spildolie og behandling i overensstemmelse 

med affaldshierarkiet 

samt mulighed for nationalt 

at begrænse eksport af 

spildolie til forbrænding, hvis 

der er et nationalt krav om 

regenerering 

9. En ny artikel om muligheden 

for regler i medlemslandene 

om separat indsamling og 

behandling af bioaffald og om 

produkter fremstillet af bioaffald. 

Desuden pålægges Kommissionen 

at fremlægge et 

direktivforslag herom 

10. En præcisering af, hvilke forhold 

om fastlæggelse af tekniske 

minimumsstandarder for godkendelsespligtigaffaldsbehand- 

Om beslutningsprocedurer 

i EU 

Fælles beslutningsprocedure 

indebærer, at Kommissionen 

fremlægger forslag om nye 

regler, som skal vedtages af 

både Rådet og Parlamentet i 2 

behandlinger (læsninger). 

Komité-proceduren, der 

anvendes i direktivet, indebærer, 

at Kommissionen fremlægger 

forslag om ændring af 

ikke-væsentlige bestemmelser 

i direktivet, som forhandles i 

en embedsmandskomité. Forslaget 

skal forelægges Parlamentet 

og Rådet, der i visse 

tilfælde kan modsætte sig 

Kommissionens forslag. 

ling der kan besluttes i komitéprocedure 

11. Bestemmelserne om affaldsplanlægning 

gøres mindre forpligtende 

12. Reglerne om programmer for 

affaldsforebyggelse gøres mindre 

forpligtende, idet bl.a. kravet 

om etablering af nationale 

målsætninger og indikatorer er 

bortfaldet

13. En ny artikel om håndhævelse 

og sanktioner, men uden konkrete 

bestemmelser 

Det var punkt 6, der var genstand 

for den største uenighed mellem 

medlemslandene, og som var af 

afgørende betydning for Danmarks 

tilslutning til Affaldsdirektivet. Men 

det lykkedes altså det tyske formandskab 

at strikke et kompromis 

sammen, som kunne støttes af de 

fleste lande, og som der ikke var 

nogen lande, der stemte imod. Det 

må dog anses for at være et 

skrøbeligt kompromis, og diskussionen 

om import af affald til forbrænding 

skal helst ikke åbnes igen 

under 2. læsning. 

Ændringsforslag fra Europa- 

Parlamentets miljøgruppe 

Parlamentets miljøgruppe har nu 

stemt om Affaldsdirektivet den 8. 

april 2008. Det resulterede i 80 

ændringsforslag til Rådets fælles 

holdning. 

Det er værd at bemærke, at der 

kun er to små ændringsforslag, der 

vedrører import af affald til forbrænding, 

og som dermed rører ved 

”det skrøbelige kompromis”, som 

blev indgået ved Rådets 1. læsning. 

Til gengæld kræver Parlamentet, 

at der i Affaldsdirektivet indsættes 

målsætninger om stabilisering af 

affaldsmængderne i 2012 og målsætninger 

om 50% genanvendelse 

af husholdningsaffald og 70% genanvendelse 

af fremstillings- og 

industriaffald samt bygge- og 

anlægsaffald i 2020. 

Desuden er der ændringsforslag fra 

Parlamentet om følgende andre 

væsentlige emner: 

1. Definitionen af nyttiggørelse 

skærpes ved angivelse af flere 

kriterier, og definitionen af genanvendelse 

gøres mere præcis 

2. Naturlige sedimenter undtages 

fra direktivets anvendelsesområde 

3. Affaldshierarkiet ændres fra 

”vejledende princip” til ”generel 

regel”, og hierarkiet flyttes længere 

frem i direktivet 

4. Artiklen om bi-produkter slettes 

5. Krav om fælles beslutningsprocedure 

for ”hvornår affald 

ophører med at være affald” i 

stedet for komité-procedure 

6. Artiklen om producentansvar 

ændres til, at landene ”skal” 

indføre producentansvar, og der 

er krav om, at Kommissionen 

foretager vurdering af hensigtsmæssigheden 

af at indføre producentansvar 

på nye områder 

7. Krav om separat indsamling af 

en række konkrete affaldsfraktioner 

inden 2015, f.eks. indsamling 

af bio-affald 

8. Krav om fælles beslutningsprocedure 

for ændringer i direktivets 

bilag I og II om bortskaffelsesog 

nyttiggørelsesoperationer 

En del af disse ændringsforslag falder 

helt i tråd med Danmarks hold- 

ning til Affaldsdirektivet, og vi ser 

derfor gerne, at de indgår i det 

endelige Affaldsdirektiv. Men herom 

er der ikke enighed mellem 

alle medlemslandene i Rådet. Der 

er dog også ændringsforslag, som 

er alt for detaljerede til, at de bør 

indgå i et EU-direktiv. Medlemslandene 

bør have mulighed for selv at 

bestemme, hvorledes de indretter 

affaldssystemerne, så de tilpasses 

de forskellige forhold i de forskellige 

lande. 

Et eksempel på dette er, at Danmark 

ikke ønsker EU-krav om separat 

indsamling af organisk dagrenovation 

til genanvendelse. Vi har 

foretaget en omfattende analyse af 

fordele og ulemper ved henholdsvis 

genanvendelse ved bioforgasning 

eller forbrænding af den organiske 

del af dagrenovationen. 

Resultatet af vurderingerne er, at 

der samlet set ikke er nogen miljømæssige 

argumenter for at genanvende 

frem for at forbrænde det 

organiske affald, og vurderingen 

viste ret store ekstra omkostninger 

ved særskilt indsamling af den 

organiske del af affaldet til bioforgasning. 

På baggrund af denne 

undersøgelse har vi i Danmark 

besluttet ikke at pålægge kommunerne 

at sikre genanvendelse af 

den organiske del af dagrenovationen. 

Derfor er Danmark ikke positivt 

indstillet overfor forslag om en høj 

målsætning for genanvendelse af 


husholdningsaffald, og heller ikke 

overfor krav om separat indsamling 

af bioaffald fra husholdninger. 

Kompromis under 2. læsning? 

Der er kontakter mellem det slovenske 

formandskab for Rådet og 

ordføreren Caroline Jackson fra Parlamentet, 

og det ser ud til, at man 

er enige om at forsøge at opnå 

kompromis om Affaldsdirektivet 

under 2. læsning. Hermed kan 

man eventuelt slippe for forligsproceduren, 

der ville følge efter en 

uenighed i 2. læsning. 

Hvorvidt det lykkes at opnå et 

kompromis mellem Rådet og Parlamentet 

kan jeg selvfølgelig ikke 

vide. Men der er da opbakning fra 

mange lande til nogle af ændringerne, 

mens andre ændringsforslag 

imidlertid afvises blankt. Og jeg kan 

da sige, at der arbejdes seriøst i 

Rådets arbejdsgruppe på at udarbejde 

kompromisforslag til en række 

af Parlamentets ændringsforslag. 

Men de nærmere forhandlingsstrategiske 

overvejelser, kan jeg jo ikke 

afsløre her midt i forhandlingsforløbet. 

Hvis det lykkes at opnå et kompromis, 

kan først Parlamentets 

plenarforsamling og derefter miljøministrene 

i Rådet markere deres 

enighed i juni 2008 – således at vi 

kender indholdet af det nye 

Affaldsdirektiv allerede til sommer. 

Det bliver spændende at se, om 

det lykkes.


Municipal Waste Europe 

- Et nyt nordisk samarbejde for kommunal 

affaldshåndtering i Europa 

RenoSam har sammen med 

sine nordiske søsterselskaber 

indført et nyt affaldssamarbejde, 

som på sigt 

skal påvirke hele EU. 

/ Af Gunnel Klingberg, juridisk rådgiver i Avfall Sverige 

og kommende leder af Municipal Waste Europe 

Under många år har de nordiska 

kommunala avfallsorganisationerna 

samarbetat i flera frågor. RenoSam 

har nu tillsammans med Avfall Norge, 

Finska Avfallsverksföreningen, 

Avfall Sverige och kommunerna på 

Island bestämt sig för att samarbeta 

genom ett särskilt nätverk med syfte 

att påverka den Europeiska Unionen. 

Namnet blir Municipal Waste 

Europe. 

Det finns behov av ytterligare 

närvaro och möjlighet till påverkan, 

framför allt i frågor som berör kommunernas 

ansvar och roller i avfalls- 

och annan lagstiftning. Det inkluderar 

både att planera, att genomföra 

och att bedriva insamling, 

behandling och andra avfallsoperationer. 

De fem nordiska föreningarna 

har kommunala medlemmar och 

sätter kommunalt ansvar för avfallshantering 

främst. Nätverket kommer 

framför allt uppmärksamma 

behovet av sammanhållen planering 

med målsättningen att säkerställa 

långsiktig hållbar avfallshantering 

och tillgången till den infrastruktur 

som behövs för att klara 

hälsa, miljö och säkerhet. Kommunerna 

är mest lämpade för den 

uppgiften och medlemsorganisationerna 

har många goda exempel att 

visa upp. 

Nätverket har fått namnet Municipal 

Waste Europe - promoting 

public responsibility for waste. 

Nätverket har satt upp en hemsida 

under namnet www.municipalwaste.eu. 

Där kommer där mer 

information europeiska aktiviteter 

som påverkar kommunal avfallshantering. 

Mer bevakning av EU-frågor 

Samarbetet kommer att utveckla 

de fem föreningarna och ge en 

mer koncentrerad bevakning av 

EU-frågorna. Utvecklingen av lagstiftningen 

går fort och det mesta 

har sitt ursprung från den europeiska 

unionen. Det blir allt mer viktigt 

att kunna bevaka och påverka 

händelseförloppet så tidigt som 

möjligt. Det är av strategisk betydelse 

att förstärka bevakningen och 

kompetensen för att tillvarata kommunmedlemmarnas 

intressen. EUutredningar 

och beslut påverkar 

kommunerna allt mer. 

Arbetslistan för nätverket innehåller 

framför allt miljöområdet och 

särskilt avfallstekniken men även 

frågor om samarbetsformer, kommunal 

utveckling, upphandling, 

ekonomiska styrmedel med mera. 

Flera av föreningarna har redan 

ett omfattande engagemang i olika 

europeiska avfallsorganisationer 

som FEAD, Cewep och ECN. Dessa 

har däremot inte något specifikt 

kommunalperspektiv. Det finns 

dessutom samarbete med kommunala 

organisationer som ACN, 

CEMR och CEEP vilka inte har 

någon speciell uppmärksamhet på 

avfallsområdet. Föreningarnas 

engagemang in dessa organisationer 

kommer inte att minskas utan 

istället kompletteras och utökas 

genom nätverket Municipal Waste 

Europe 

Stor erfarenhet med 

avfallshantering 

Nätverket Municipal Waste Europe 

startar upp 1 juni 2008 och kom- 

mer inledningsvis som ett projekt 

för en period av tre år. Deltagarna i 

nätverket utesluter inte att andra 

länders organisationer efterhand 

ansluter sig och det finns redan visst 

intresse. Uppdraget att leda 

nätverket har getts till Gunnel Klingberg, 

idag juridisk rådgivare på 

Avfall Sverige. 

- Jag har jobbat på Avfall Sverige 

i nio år. Det är ett arbete som innebär 

väldigt mycket kontakter med 

kommuner, ingenjörer, politiker, forskare 

och alla andra intresserade av 

avfall. Jag har hela tiden varit engagerad 

i EU-bevakningen och också 

varit vice ordförande i FEADs 

arbetsgrupp för juridiska frågor 

2003-2007. Mitt arbete har omfattat 

svensk och europeisk miljö- och 

avfallslagstiftning, offentlig 

upphandling, lokala föreskrifter för 

avfallshantering, kommunala taxor 

och avgifter med mera. Jag har hållt 

många föredrag och utbildningstillfällen 

under åren, även i Norden 

och i övriga Europa. Det svåraste 

kommer ändå att bli att lämna den 

dagliga kontakten med kommunerna 

och deras anställda där många 

har blivit nära vänner. 

– Samtidigt är jag både hedrad 

och glad över att ha fått förtroendet

att bygga upp och leda det här nya 

nätverket. Jag hoppas mina erfarenheter 

om hur svensk och nordisk 

avfallshantering fungerar ska vara 

till stor hjälp för att till EU förmedla 

nätverkets ståndpunkter i olika 

frågor, säger Gunnel Klingberg, 

ansvarig chef för det nya nätverket 

med den imponerande titeln 

Secretary General. 

Hon lånas ut av Avfall Sverige till 

projektet under den inledande projekttiden 

på drygt tre år men sitter 

kvar på Avfall Sveriges kontor tills 

vidare. 

- Det kommer att bli mycket planeringsarbete 

i början och då är 

det bra att ha en inarbetad plats att 

jobba på. Vi försöker däremot hitta 

ett kontor i Bryssel för framtiden, 

förhoppningsvis i samarbete med 

någon av de befintliga organisationerna. 

Jag kommer resa mycket i 

början för att lära känna nätverksorganisationerna 

och deras medlemmar 

bättre. Det blir ett ganska 

rörligt liv i kappsäck en tid framöver. 

Men det trivs jag bra med. 

Gunnel har en lång erfarenhet 

som miljöjurist med särskild inriktning 

på avfallshantering. 

- Innan jag började på Avfall 

Sverige var jag jurist på ett tekniskt 

konsultbolag som främst arbetade 

med stora infrastrukturprojekt. 

Arbetet avsåg främst miljölagstiftning 

men också offentlig upphandling, 

entreprenadrätt och kvalitetsarbete. 

Jag har en grundläggande 


teknisk utbildning som drifttekniker 

men jag blev inte kvar inom den 

praktiska tekniken så länge. Som 

jurist har jag alltid varit inriktad på 

teknik och miljö men har också 

arbetat i domstol, på fängelse, som 

barnflicka, scoutledare och kanotlärare. 

Alla uppgifter kan på olika 

sätt sägas ha gett mig erfarenheter 

nyttiga för nätverket Municpal 

Waste Europe.


Producentansvar – 

vejen til ’grønt’ design? 

Producentansvar er et relativt 

nyt virkemiddel i en 

dansk sammenhæng, som 

er gennemført efter krav 

fra EU. Ét af målene med 

producentansvar er, at det 

skal bidrage til udvikling af 

mindre miljøbelastende 

produkter, men incitamenterne 

hertil mangler i lovgivningen. 

/ Af Birgitte Egelund Olsen, professor og studieleder 

for Master i Miljø- og Energiret, Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet 

Et grundlæggende element i strategien 

om en produktorienteret miljøindsats 

er, at alle økonomiske 

aktører i et produkts livscyklus, herunder 

producenter, importører, 

distributører og forbrugere, hver 

især skal bære deres del af det miljømæssige 

ansvar. 

Erfaringer viser dog, at et delt 

ansvar ofte ender som ingens 

ansvar. Da det er producenten, der 

tager de afgørende beslutninger i 

relation til et givent produkts senere 

håndtering som affald, såsom 

design og sammensætning, har 

man valgt at stille særlige krav til 

producenternes ansvar. 

Hvad er producentansvar? 

Begrebet producentansvar anvendes 

ikke entydigt - hverken internationalt, 

i EU’s eller i den danske lovgivning. 

Typisk vedrører producentansvaret 

en forpligtelse for producenter 

og importører til at tage 

udtjente produkter og varer tilbage, 

sørge for affaldsbehandlingen af 

dem, herunder genindvinding, samt 

sikre at de pågældende produkter - 

i hele deres livscyklus - belaster 

miljøet mindst muligt. 

Det er et element i producentansvaret, 

at det skal skabe incitament 

til udvikling, produktion og 

markedsføring af miljøvenlige produkter. 

Den direkte sammenhæng 

mellem affaldshåndteringsdelen 

(downstream) og designdelen 

(upstream) er det element, som 

adskiller producentansvaret fra de 

mere velkendte tilbagetagningsordninger, 

hvor fokus alene er rettet 

mod affaldshåndteringsdelen. 

Der tales derfor også om et ’udvidet 

producentansvar’ (extended 

producer responsibility). 

Producentansvaret bidrager til at 

sikre en gennemførelse af forurener 

betaler-princippet, også i relation 

til en produktregulering, hvor 

den egentlige forurener kan være 

vanskelig at udpege. Producentansvaret 

er som virkemiddel gennemført 

i en række af EU’s produktrela- 

terede affaldsdirektiver, herunder 

særligt batteridirektivet, WEEE-direktivet 

samt direktivet om udrangerede 

køretøjer. Det vil endvidere indgå 

som et grundlæggende princip i 

det kommende affaldsrammedirektiv. 

Hvad indebærer et 

producentansvar? 

Producentansvaret kommet tydeligst 

til udtryk i batteridirektivet og i 

WEEE-direktivet. Begge direktiver 

afspejler, at der i producentansvaret 

indgår flere former for ansvar. 

For det første fastslår direktiverne 

et ansvar for varetagelsen af 

den fysiske håndtering af udtjente 

produkter. Det vil i relation til WEEE 

og batteriaffald sige, at producenterne 

skal forestå indsamling, tilbagetagning, 

behandling og genvinding 

af de udtjente produkter - eller 

at de har initiativforpligtelsen til at 

sikre, at disse opgaver varetages af 

tredjemand. Indsamling skal ske fra 

”let tilgængelige indsamlingssteder 

i slutbrugernes nærhed”, hvilket i 

den danske implementering 

udlægges forskelligt, alt efter om 

der er tale om batterier eller WEEE. 

Der er for det andet tale om et 

økonomisk ansvar for alle omkostninger 

forbundet med indsamling 

og behandling af udtjente batterier 

og WEEE. I relation til udtjente bat- 

terier betyder det, at producenterne 

skal finansiere alt, herunder også 

den indsamling som kommunerne 

i de danske ordninger foretager 

ude ved hver enkelt slutbruger. Det 

økonomiske ansvar for eventuelle 

offentlige oplysningskampagner om 

indsamling, behandling og genindvinding 

påhviler ligeledes producenterne. 

I det udvidede producentansvar 

indgår endvidere en forpligtelse for 

producenten til at sikre, at der i alle 

led af et produkts livscyklus foreligger 

tilstrækkelig information om 

produktets potentielle miljømæssige 

påvirkninger. Den tredje form for 

ansvar kan også udledes af EUdirektiverne, 

dog i en udgave hvor 

oplysningspligten er begrænset til 

alene at omfatte affaldshåndteringsdelen. 

Pligten til at tilvejebringe informationer 

påhviler efter direktiverne 

ikke blot producenterne, men kan 

pålægges en bredere kreds, herunder 

også behandlingsvirksomhederne. 

Der er endvidere alene tale om 

oplysninger rettet mod slutbrugerne 

– og dermed ikke andre aktører 

i et produkts livscyklus. 

Det sidste led i det udvidede 

producentansvar er producenternes 

pligt til at sikre, at produkterne i 

mindst muligt omfang belaster miljøet, 

og at miljøhensyn indgår i pro-

ducenternes beslutninger vedrørende 

design, udformning, anvendelse 

af materialer, produktets sammensætning 

mv. 

EU’s producentansvarsdirektiver 

tilskynder, at de overordnede miljøpræstationer 

forbedres, men 

indeholder ikke klart formulerede 

incitamenter til at sikre ’grønnere’ 

produkter, der i hele deres livscyklus 

er de mest miljøvenlige. Den 

faktiske gennemførelse af producentansvaret 

skaber således ikke et 

incitament for producenten til at 

markedsføre produkter, hvor miljøhensyn 

er tænkt ind i hele produktkæden. 

Hvorfor skaber det ikke mere 

miljøvenlige produkter? 

Er det manglende incitament til 

grønt design en mangel i gennemførelsen 

af producentansvaret, eller 

er manglen en integreret del af virkemidlet? 

En gennemførelse af producentansvaret 

vil kunne føre til en minimering 

af affaldshåndteringsomkostningerne. 

De reducerede 

omkostninger kan for eksempel 

opnås ved valg af råvarer og konstruktionsprincipper, 

der letter 

affaldsbehandlingen. Men de vil 

også kunne være en konsekvens af 

lavere behandlingspriser, enten på 

grund af mere effektive behandlingsanlæg 

eller via udbud og kontrakter, 

der sikrer lavere behandlingspriser. 

Der vil derimod sjældent 

være incitament til at udvikle 

mere miljøvenlige produkter. En del 

af baggrunden herfor ligger i den 

praktiske gennemførelse af virkemidlet. 

Et producentansvar kan gennemføres 

enten som et individuelt 

ansvar, et kollektivt ansvar eller 

som kombinationer heraf. Det individuelle 

ansvar vil stille krav om 

flerstrengede indsamlingssystemer, 

hvilket er særdeles vanskeligt at 

indføre i praksis, hvor der er tale 

om mange producenter og mange 

forskellige typer af produkter. 

Det forudsættes derfor også i de 

danske gennemførelsesregler, at 

der etableres kollektive ordninger - 

hvilket også er sket, for så vidt 

angår WEEE og udrangerede køretøjer. 

Med det kollektive ansvar 

reduceres imidlertid incitamentet til 

at udvikle, fremstille og markedsføre 

produkter, der er mere miljøvenlige. 

Det vil således være forkert 

at tro, at producentansvaret i 

sin nuværende gennemførelse 

uden videre vil føre til grønnere 

produkter. For at opnå det mål bør 

der fokuseres på andre supplerende 

virkemidler. 

Få styr på producentansvaret 

og anden miljøregulering 

Den komplicerede miljølovgivning, 

som består af traditionel lovgivning, 

Smedeholm 8 | 2730 Herlev | Tlf. +454494 6768 | Fax. +45 4494 6778 | www.danskstaalfundering.dk 


Dansk Stålfundering beskæftiger sig med fastgørelse af byrumsinventar ved brug af jordankre. 

Jordankre er stålfundamenter, der tilpasses alle typer uderumsinventar. Montering sker helt uden opgravning, 

hvorfor reetablering er minimal. Det er muligt at fastgøre produkter hele året – uanset vejrforhold! 

Ved brug af stålfundamenter opnår man store besparelser, både tidsmæssigt og økonomisk. Samtidig sikres 

uderumsmøblerne mod tyveri og vandalisme på en måde som ikke er set før. 

Vi har en landsdækkende salgs- og montageafdeling. 

Se mere om vores produktsortiment på www.danskstaalfundering.dk 

Kontakt os og få et tilbud på stålfundamenter - med eller uden montage! 

aftaleløsninger og mere markedsbaseret 

styring, stiller meget høje 

krav til kvalifikationerne - både i 

den offentlige og i den private sektor. 

Der tilbydes i dag efter- og 

videreuddannelse på universiteterne 

i sådanne komplicerede reguleringer 

og deres betydning for den 

førte miljøpolitik og for virksomhedernes 

konkurrencesituation. 

Masteruddannelsen i Miljø- og 

Energiret er et deltidsstudium, der 

udbydes i et samarbejde mellem 

Aarhus Universitet, Københavns 

Universitet og Syddansk Universitet. 

Der er tale om en forskningsbaseret 

juridisk uddannelse i miljø- og 

energiregulering, hvor de studerende 

får en grundig indsigt både i 

dansk, EU- og international regulering 

samt i miljøøkonomi og -politik. 

Der optages nye studerende til studiestart 

i september (se 

www.meel.dk). Ansøgningsfristen er 

2. juni 2008. 

Pullerter Cykelstativer Spærrebomme Bænke Skraldespande Stålfundament 

SK30 VF


Hvad gør vi med 

batterierne? 

Hvad skal der gøres, når 

batteri-direktivet træder i 

kraft, og producenterne får 

ansvaret for genanvendelsen 

af batterier? Batteri- 

Foreningen vil sætte miljøbeskyttelsen 

i højsædet og 

giver her sit bud på forskellige 

behandlingsmetoder. 

/ Af direktør Frederik Madsen, BatteriForeningen 

De fleste mennesker går ind for at 

genanvende batterier, så vidt det er 

muligt, fordi de ønsker at skåne 

miljøet. Det samme gælder naturligvis 

BatteriForeningen, der 

repræsenterer danske importører af 

batterier, og som engageret er gået 

ind i spørgsmålet om implementeringen 

af det nye EU-direktiv i Danmark. 

Dette direktiv foreskriver producentansvar 

i forhold til genanvendelse 

af batterier, og derfor er 

det interessant at se på, hvilke 

modeller der findes for genanvendelse. 

Batterierne skulle gerne genanvendes, så det skåner miljøet. Også når producenterne 

overtager ansvaret. 

BatteriForeningen ser naturligvis 

helst, at de batterier, der bruges og 

sendes til genanvendelse i Danmark, 

genanvendes så skånsomt 

som muligt i forhold til miljøet. 

Både således at selve processen 

tager hensyn til miljøet, og så slutprodukterne 

faktisk er brugbare og 

kan indgå i produktionen af andre 

ting, hvilket betyder, at man i andre 

sammenhænge kan spare på energien. 

Den dedikerede proces 

Der findes tre modeller for genanvendelse 

af batterier. 

Den dedikerede model går ud 

på, at de anlæg, der står for genanvendelsen, 

er specielt designede til 

genanvendelse af enten helt specifikke 

typer af batterier - for eksempel 

NiCd (nikkelcadmiumbatterier) 

- eller en blanding af flere forskellige 

batterier. Modellen bliver mest 

brugt til at genanvende blandede 

eller delvist sorterede batterier, og 

metoden rummer både fordele og 

ulemper. 

Det er praktisk, at der er mulighed 

for genanvendelse af flere 

slags batterier samtidig, så der kan 

spares penge på sorteringsprocessen. 

Der er dog også risiko for problemer 

med eksempelvis genanvendelse 

og kontrol af kviksølv. For 

når man på grund af manglende 

sortering ikke ved, hvilke batterier 

der faktisk indeholder kviksølv, er 

man nødt til at behandle alle batterierne, 

som om de indeholder dette 

farlige metal, hvilket fordyrer 

genanvendelsesprocessen. 

Desuden, igen på baggrund af 

den manglende eller delvise sortering, 

kan der ske det, at slutprodukterne 

ikke er af specielt god kvalitet, 

hvilket betyder, at markedsværdien 

for produkterne ikke er særlig høj. 

Hovedtrækkene i denne proces 

er, at batterierne varmes op til mellem 

450 og 700 celsius, således at 

vand og kviksølv fordamper, og de 

organiske komponenter, for eksempel 

plastik, bliver brændt. De opståede 

gasser bliver derefter hurtigt 

kølet ned, så man undgår, at der 

opstår dioxin, og kviksølvet destilleres 

og sælges senere. Derefter smeltes

metal-komponenterne ned, således 

at zink og jern-mangan udkrystalliseres. 

Det vand, der er blevet brugt til 

at udvaske kviksølv mv., bliver derefter 

renset, så det kun er det rensede 

vand, der lukkes ud i kloakken. 

Som et eksempel på et firma, 

der anvender denne metode kan 

nævnes Batrec i Schweiz. 

Den hydrometallurgiske eller 

våd-kemiske proces. 

En anden mulig genanvendelsesmodel 

er den våd-kemiske proces. 

Den sigter efter, at kvaliteten af de 

produkter, der kommer ud af processen, 

er højere end ved brug af 

eksempelvis den dedikerede 

model. Produkterne bliver derefter 

forfinet eller brugt i anden industri. 

Netop fordi man sigter efter, at 

kvaliteten og dermed markedsværdien 

af produkterne skal være høj, 

er processen omkostningsfuld og 

kræver store investeringer. Da man 

begyndte at bruge denne proces, 

blev omkostningerne yderligere forhøjet 

af, at der ikke skete nogen 

sortering af batterierne, men i dag 

har man udviklet teknologi, der 

muliggør en vis sortering, inden 

processen igangsættes. 

Processen sigter hovedsageligt 

mod tre kategorier af batterier, 

nemlig alkaline, zink-kulstof batterier 

og zink-luft batterier. Hovedtrækkene 

i processen er, at batterierne 

efter sortering strimles, og plastik, 

papir samt metal fjernes og sendes 

separat videre til henholdsvis forbrænding 

og salg. 

Resterne, hvilket hovedsageligt 

er zink, manganoxid og kul, udvaskes, 

hvorved zinken opløses, og 

det kviksølv, der er indeholdt i zinken, 

tappes af og sendes til specialiseret 

behandling. Zinken køles af, 

og det materiale, der kommer ud 

af dette, har et meget højt indhold 

af zink og kan bruges i male-industrien. 

Det resterende materiale består 

nu mest af mangan- og carbonoxider 

og hydroxider - hvilket 

opløses i svovlsyre - samt brintoverilte. 

Urenheder bliver fjernet, og det 

hele bliver filtreret, hvorved kulstoffet 

fjernes, og der er mangansulfat 

tilbage. Dette tilsættes natriumcarbonat 

og ender som carbonmangan, 

som sælges. 

Den pyrometallurgiske 

proces. 

Den pyrometallurgiske model bruges 

af metalindustrien, som i forvejen 

genanvender mange andre ting, 

blandt andet småt metalaffald og 

beholdere fra drikkevarer. Processen 

sker i det, der kaldes EAF, Electric 

Arc Furnace, og disse er i forvejen 

underlagt streng miljøkontrol i 

forhold til emissioner i atmosfæren, 

biprodukter samt arbejdsmiljø. 

Der er blevet foretaget undersøgelser, 

som viser, at hvis man 

lader disse EAF’s genanvende batterier 

samtidig med, hvad de ellers 

genanvender, vil dette ikke påvirke 

miljøet i nogen negativ retning, så 

længe der kun tilsættes 1-3 pro- 

cent batterier i forhold til vægten af 

affaldet. Det påvirker desuden heller 

ikke produkternes kvalitet, at 

batterierne tilsættes. Slutprodukterne 

er af god kvalitet og kan anvendes 

i andre industrier. 

Ved brug af denne metode sorteres 

batterierne, hvilket medvirker 

til bedre genanvendelse. Zink-carbon 

og alkaline-batterier passer ret 

godt til de allerede eksisterende 

genanvendelsesmuligheder i 

EAF’erne. Det hele varmes op, 

hvorefter stålet i batterierne smeltes 

og overføres til metalprodukterne, 

og selvom batterierne indeholder 

små mængder af nikkel, tin og 

kobber, har det ikke nogen betydning, 

så længe indholdet af kobber 

ikke overstiger en hvis grænse, idet 

der så bliver problemer med stålets 

kvalitet. 

Kulstoffet i batterierne bliver 

enten brændt eller oxideret, og 

mangandioxiden bliver opløst i de 

slagger, der er et af slutprodukterne. 

Zinken fordamper og indholdet 

af zink-oxid i det forbrændingsstøv, 

der altid er tilbage, forhøjes. Dette 

støv er mere værdifuldt, jo højere 

indholdet af zink er, og derfor er 

det kun en fordel for økonomien i 

genanvendelsen, at batterierne 

genanvendes sammen med det 

andet affald. 

Miljøet 

Som det ses, er der flere forskellige 

muligheder for at genanvende batterier, 

men som nævnt kræver det, 

at batterierne indsamles, før de 

genanvendes. Her har kommunerne 

i Danmark indtil nu været 

ansvarlige for indsamlingen, hvilket 

efter Batteriforeningens mening bør 

fortsætte på denne måde. 

I forhold til genanvendelse af 

batterier er der som vist flere 

modeller at vælge imellem og 

både fordele og ulemper ved dem 

alle. Men jo mere teknologien 

udvikles, jo større mulighed vil der 

være for at genanvende batterier 

på den mest hensigtsmæssige 

måde i forhold til miljøet, og det 

bør også være målet, når producentansvaret 

træder i kraft. 

Storbyer 

byder 

sig til 

Klimaindsats 1:1 hedder de 6 

største danske byers tilbud til 

delegerede, gæster og journalister 

før, under og efter klimatopmødet. 

Byerne vil synliggøre 

deres kollektive løsninger på 

klimaproblemerne, fremgår det 

af den kommunikationsstrategi, 

Tankegang har udarbejdet i tæt 

dialog med Københavns, Århus, 

Odense, Aalborg, Esbjerg og 

Randers Kommuner. 

Frederikshavn 

København 

T: 70 12 44 12 

www.tankegang.dk 

STRATEGI 

Vanebrydende visuel kommunikation


Elektronikskrot – år 2 

efter producentansvaret 

trådte i kraft 

Der er nu gået to år, siden 

producenterne overtog 

ansvaret for elektronikskrotten. 

I denne artikel 

beskrives, hvordan elektronikskrotten 

i dag indsamles 

af kommuner og affaldsselskaber, 

og hvordan producenterne 

efterfølgende sørger 

for behandlingen. 

/ Af Henrik Jacobsen, Elretur, og 

Niels Remtoft, RenoSam 

Kommuner og affaldsselskaberne 

har i dag ansvaret for at indsamle 

elektronikskrot (WEEE) fra borgerne. 

Når WEEE’en er indsamlet, er 

det producenternes ansvar at hente 

WEEE’en hos kommunerne/affaldsselskaberne 

og bringe det til den 

miljømæssigt korrekt behandling, 

som er beskrevet i den danske lovgivning. 

Før producentansvaret trådte i 

kraft den 1. april 2006, havde kommunerne 

og affaldsselskaber det 

fulde ansvar for håndteringen af 

WEEE. Det vil sige, at de stod for 

indsamlingen og sorteringen og var 

ansvarlige for, at WEEE fik en miljømæssig 

behandling. 

I denne artikel er der fokus på 

faktuelt at beskrive indsamlingen 

og den efterfølgende håndtering af 

WEEE, som den ser ud efter producentansvarets 

ikrafttrædelse. I artiklen 

”WEEE – hvordan styrker vi rollefordelingen”, 

er der sat fokus på 

de snitfladeproblemstillinger mellem 

producenter og 

kommuner/affaldsselskaber, som 

parterne arbejder på at løse for at 

gøre systemet bedre. 

Kommuner og 

affaldsselskabernes rolle 

Kommunerne og affaldsselskaber 

skal gøre det nemt for borgerne at 

komme af med deres WEEE. Det 

skal de gøre ved at lave indsamlingsordninger 

for WEEE fra husholdninger. 

De skal endvidere sikre, 

at WEEE sorteres i følgende fem 

fraktioner, inden det overdrages til 

producenterne: 

• Store husholdningsapparater 

• Små husholdningsapparater 

m.m. 

• IT- og teleudstyr 

• Forbrugerudstyr 

• Lyskilder 

Opgaven skal løses ved at etablere 

indsamlingssteder, hvor borgerne 

kan aflevere deres WEEE. Butikker 

og forhandlere, der modtager 

WEEE fra borgerne i forbindelse 

med salg af nye produkter, kan 

også i et vist omfang aflevere WEEE 

på indsamlingsstederne. 

Hvordan? 

Et af formålene med at kommuner 

og affaldsselskaber fortsat indsamler 

WEEE er, at systemet var velfungerende 

og kendt af borgerne. Borgerne 

har derfor ikke mærket 

nogen nævneværdig forandring, 

efter at producenterne overtog 

ansvaret for håndteringen af WEEE. 

De eneste reelle ændringer er, at 

de skal sortere WEEE i andre fraktioner, 

og indsamlingsmateriellet ser 

måske lidt anderledes ud. 

Borgerne kan aflevere deres 

WEEE til de (fælles)kommunale 

indsamlingssteder. Det er genbrugspladser, 

containerpladser, 

genbrugsstationer, miljøstationer i 

større boligkarreer eller lignende. 

Sådanne ordninger kan suppleres 

med fx storskraldsordninger, hvor 

man på faste dage henter WEEE, 

sammen med andet affald, helt 

ude på de enkelte matrikler. 

Borgerne betaler for indsamlingen 

af WEEE via deres normale 

affaldsgebyr, som også dækker de 

øvrige ordninger, de benytter (dagrenovation, 

genbrugsplads, glas, 

papir, storskrald, farligt affald m.v.). 

Gebyret dækker ikke behandlingen, 

da denne betales af producenterne. 

Når WEEE er indsamlet i tilstrækkelige 

mængder på de kommunale 

indsamlingssteder, skal det 

afhentes og køres til behandlingsanlæg. 

Producenterne har ansvaret 

for at afhente WEEE på indsamlingsstederne. 

Producenternes organisering 

Det er formelt set den enkelte producent 

eller importør, der har 

ansvaret for afhentningen og 

behandlingen af WEEE fra de kommunale 

indsamlingssteder. Dette 

ville dog skabe en uoverskuelig 

situation for alle parter, og heldigvis 

har de fleste producenter derfor 

også valgt at organisere sig i kollektive 

ordninger, der varetager deres 

ansvar for tilbagetagning af udtjente 

produkter. Der findes pt. fem kollektive 

ordninger, hvoraf Elretur er 

den største med ca. 75 procent af 

de samlede mængder WEEE.

Producenter, der er medlem af 

Elretur, betaler et såkaldt miljøbidrag 

afhængig af mængden af produkter, 

de sætter på markedet. Det 

er dette miljøbidrag, der gør det 

muligt for Elretur at finansiere indsamlingen 

og behandlingen af 

elskrot. 

Det praktiske arbejde med indsamling 

og behandling varetages 

pt. af fem operatører, som elretur 

valgte efter et udbud i 2005. Et nyt 

udbud i 2008, som netop er afsluttet, 

har reduceret antallet af operatører 

til fire i de kommende år. 

Producenternes indsamling 

af elskrot 

Som før nævnt starter producentansvaret 

med producenternes 

afhentning af WEEE på indsamlingsstederne. 

Og faktisk starter det 

et trin før, idet producenterne også 

skal stille materiel til rådighed på 

indsamlingsstederne til kommunernes 

opsamling af elskrot. 

Gennem de første to år med 

producentansvaret har der været 

en løbende dialog mellem kommunerne 

og producenterne om, hvilke 

specifikationer opsamlingsmateriellet 

skal opfylde. Sat på spidsen er 

producenternes udgangspunkt, at 

materiellet skal give mulighed for 

en god transportlogistik, mens 

kommunernes fokus er på materiellets 

brugervenlighed i forhold til 

borgerne og personalet på indsamlingsstederne. 

Kommunerne og 

producenterne er derfor i øjeblikket 

i en proces, hvori man forsøger at 

definere en række krav til materiellet, 

som vil blive lagt til grund for 

producenternes fremtidige indkøb 

af materiel. 

Afhentningen af WEEE fra indsamlingsstederne 

sker typisk efter 

bestilling fra kommunens pladsfolk 

eller på faste tidspunkter. Når transportøren 

skal servicere fjerntliggende 

indsamlingssteder, vil han dog 

ofte forud for kørslen kontakte 

andre indsamlingssteder på ruten 

for at afdække deres behov for 

tømning. 

Afhentningen fra indsamlingsstederne 

kan i øvrigt være underlagt 

en række individuelle særaftaler 

mellem transportørerne/producenterne 

og indsamlingsstederne. Det 

kan for eksempel være, at afhentningen 

skal ske uden for pladsens 

åbningstider, at der bruges container 

i stedet for bure til nogle fraktioner, 

eller at WEEE sorteres i andre 

fraktioner, end der er krævet i 

bekendtgørelsen. Der er også 

eksempler på aftaler om, at operatørerne 

honorerer en kommune for 

nogle definerede serviceydelser, 

som eksempelvis en sortering eller 

omlæsning af elskrottet. 

Såvel kommunerne som producenterne 

har interesse i at skabe 

en god indsamlingslogistik for at 

sikre, at der altid er tilstrækkelig 

materiel på pladserne, at materiellet 

udnyttes optimalt, at transportøkonomien 

er fornuftig, og at miljøpåvirkningerne 

ved transporten 

minimeres. 

Hvordan sikres miljømæssig 

korrekt behandling af WEEE? 

Det indsamlede WEEE skal i henhold 

til elskrot-bekendtgørelsen 

behandles på miljøgodkendte 

anlæg. Behandlingen er reguleret af 

krav i WEEE-direktivet og den danske 

elskrotbekendtgørelse. Ydermere 

stilles der mål for genanvendelse 

og nyttiggørelse af affaldet. 

De kollektive ordninger har 

siden ansvarsoverdragelsen i 2006 

anvendt de samme private 

behandlingsanlæg, som kommunerne 

tidligere brugte, og der er 

indgået kontrakt med anlæggene 

på baggrund af åbne udbud. 


WEEE er en forkortelse for ”Waste Electrical and Electronic Equipment” og anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for affald af elektriske og elektroniske produkter 

(elskrot). 

Omkring 2/3 af mængderne bliver 

behandlet i Danmark, mens resten 

behandles i andre EU-lande – primært 

vores nabolande Sverige, 

Polen og Tyskland. 

Groft sagt kan WEEE deles op i 

fem overordnede kategorier, der 

gennemgår forskellige processer: 

• CFC-holdige kølemøbler 

behandles på anlæg, der er i 

stand til at opsamle indholdet 

af ozonnedbrydende stoffer og 

drivhusgasser fra kølekredsløb 

og i isoleringsskummet. 

• Andre store husholdningsapparater 

kan behandles med traditionel 

shredder-teknologi efter 

fjernelse af eventuelle LCD-displays 

og lignende. 

• Småt elektronikaffald behandles 

også maskinelt efter fjernelse af 

batterier, LCD-displays, kviksølvskontakter, 

PCB-holdige 

kondensatorer m.v. Der bruges 

dog en mindre neddeler end til 

store husholdningsapparater. 

• Billedrør skal behandles på 

anlæg, der kan opsamle lyspulver 

og adskille frontglasset fra 

det blyholdige konusglas 

• Kviksølvholdige lyskilder 

behandles på anlæg, der gennem 

knusning/vaskning eller


De vigtigste aktører, der er involveret i WEEE har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hvordan systemet kan styrkes. 

udsugning opsamler kviksølvsdampene 

i lyskilderne. 

I de nuværende fem indsamlingsfraktioner 

er småt elektronik og billedrørsholdige 

produkter fordelt på 

flere fraktioner. Det er derfor nødvendigt 

for operatørerne at foretage 

en sortering forud for den videre 

miljøsanering og maskinelle 

behandling. Der vil snart ske en 

ændring af de fem fraktioner, således 

at de svarer til ovenstående 

behandlingsfraktioner. Derved vil 

en del af sorteringen blive overflødig 

og logistikken kan yderligere 

optimeres. 

Mere behandling i Danmark 

Med de nye kontrakter, Elretur har 

indgået med behandlingsanlæggene, 

vil der ske den ændring, at en 

endnu større del af det indsamlede 

WEEE vil blive behandlet i Danmark. 

Ved at placere store mængder 

elskrot hos danske behandlingsanlæg 

i en fornuftig kontraktperiode, 

er grundlaget for en betydelig 

teknologisk opgradering af 

eksisterende anlæg blevet tilvejebragt. 

Således vil vi i Danmark allerede 

i løbet af 2008 blive vidne til 

indvielsen af to nye behandlingsan- 

læg, som vil høre til blandt de mest 

avancerede i Europa. 

Det er vigtigt for producenterne 

at sikre, at behandlingen af WEEE 

sker efter alle gældende forskrifter i 

Danmark – også når behandlingen 

sker i andre lande. Derfor laver vi 

også løbende anmeldte og uanmeldte 

besøg på vores operatørers 

anlæg for at sikre, at forholdene er i 

orden. 

Heldigvis er producenterne og 

operatørerne i et skæbnefællesskab 

i og med, at ingen af parterne 

forretningsmæssigt kan tåle, at der 

bliver sået tvivl om de miljømæssige 

aspekter ved behandlingen af 

WEEE. Det er også på den baggrund, 

at Elretur, trods store besparelsespotentialer, 

ikke praktiserer 

videresalg af produkter til genbrug, 

da man herved ikke kan styre, hvor 

produkterne ender, men altid står 

med det moralske ansvar for produkterne, 

når tv-billederne fra et 

elskrotbunkerne i Nordafrika ruller 

henover skærmen. 

Som følge af, at næsten alt 

WEEE fremover behandles i Danmark, 

vil det blive stadig lettere for 

producenterne at foretage løbende 

kontrol med behandlingsanlæggene. 

Når behandlingen er direkte 

underlagt danske myndigheders 

miljøgodkendelser og tilsyn, vil den 

miljømæssige troværdighed af 

behandlingens endvidere være 

særdeles høj. 

Generelt set går det godt med 

indsamlingen og behandlingen af 

WEEE, men det kan selvfølgelig blive 

bedre. De vigtigste aktører, som 

er Miljøstyrelsen, WEEE-system, 

producenter/importøre, KL, affald 

danmark og RenoSam, har derfor 

nedsat en arbejdsgruppe, der skal 

se på hvordan systemet kan styrkes. 

Arbejdsgruppen håber, at dette 

vil føre til egentlige resultater.


DOMINO er en helt ny undergrundscontainer, hvor beholderen er lavet i beton og den synlige del 

beklædes, så den passer ind i omgivelserne. 

 

ved undergrundssystemer: 

 

 

Etablering i bycentrum, 

boligselskaber, 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www 

 

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse


Nye jordregler medfører 

ændret praksis på landets 

genbrugspladser 

De nye jordregler betyder, 

at landets genbrugspladser 

modtager lettere forurenet 

jord fra de såkaldt områdeklassificerede 

områder. Det 

medfører større krav til jordens 

håndtering fra genbrugspladsen 

til den videre 

disponering, ligesom genbrugspladserne 

skal have 

godkendelse til at modtage 

lettere forurenet jord. 

/ Af René Møller Rosendal, RenoSam, og 

Henrik Wejdling, DAKOFA 

Fra 1. januar 2008 er i praksis al 

byzonejord klassificeret som ’lettere 

forurenet’. Det skete i takt med, at 

reglerne om områdeklassificering 

efter bekendtgørelsen om anmeldelse 

og dokumentation i forbindelse 

med flytning af jord trådte i 

kraft. Som udgangspunkt er al 

byzonejord herefter klassificeret 

som lettere forurenet, men kommunen 

kan i et regulativ fastsætte, 

at dele af byzonen ikke skal klassificeres 

som lettere forurenet. 

Omvendt kan de også bestemme, 

at dele af landzonen skal klassificeres 

som sådan. Det har kommunerne 

haft et år til at forberede, 

men har først kunnet udstede regulativerne 

den 1. januar 2008, så 

man skal ikke forvente, at ret 

meget byzonejord vil være omklassificeret 

lige med det første (se 

nærmere i faktaboks). 

Flytning skal anmeldes og 

jorden analyseres 

Formålet med jordflytningsreglerne 

er at sikre, at opgravet jord håndteres 

korrekt og ikke efterfølgende 

placeres uhensigtsmæssigt, så der 

skabes nye forurenings-risici. Alle 

jordflytninger skal derfor som 

udgangspunkt anmeldes, ledsaget 

af en analyse og kategorisering af 

den jord, der ønskes flyttet. Subsidiært 

skal den, der er ansvarlig for 

jordflytningen, sikre sig, at et godkendt 

modtageanlæg foretager den 

fornødne analyse og kategorisering. 

Kategoriseringen sker i to kategorier 

(1 og 2), afhængig af koncentrationerne 

af en række toksiske 

metaller og nogle PAH-forbindelser. 

Kategori 1 er ’ikke-forurenet’, mens 

kategori 2 er ’lettere forurenet’. 

Er indholdet af forureningskomponenter 

større end grænseværdierne 

for kategori 2, eller findes der 

andre forureningskomponenter, 

end dem, der er grænseværdier 

for, kan kommunen kategorisere 

jorden som ’kraftigere forurenet’. 

Kategoriseringen adskiller sig fra 

den klassificering i jordklasser, som 

hidtil har udviklet sig administrativt i 

eksempelvis den legendariske 

”Sjællandsvejledning”, hvilket kommuner 

og affaldsselskaber nu må 

være opmærksomme på. 

Som supplement til anmeldereglerne 

i jordflytningsbekendtgørelsen 

skal kommunerne udarbejde 

et regulativ med et skema til 

anmeldelse og eventuelt en udpegning 

af områder, hvor der ikke er 

behov for analyse. Fristen for ikrafttrædelse 

af skema-delen af regulativet 

er 1. maj 2008. Eftersom 

regulativet skal offentliggøres 

senest en måned før ikrafttræden, 

skulle kommunerne med andre ord 

have vedtaget det senest 1. april 

2008.

Ikke analyse og anmeldelse 

på genbrugspladsen 

En revision af bekendtgørelsen lige 

før jul indebar, at borgerne fik ret til 

at aflevere op til 1 m3 – svarende 

til 1,8 ton - lettere forurenet jord 

uden anmeldelse på modtageanlæg 

(herunder genbrugspladser), 

der er godkendt efter § 33 til at 

modtage jord - og vigtigst af alt: 

uden at lade jorden analysere og 

kategorisere. 

Det er sket efter kommunalt 

ønske, dels for at lette borgerne for 

det administrative bøvl, men også 

fordi genbrugspladserne bemandingsmæssigt 

slet ikke er gearet til 

også at skulle modtage og håndtere 

anmeldelser, herunder vurdere 

analyser og kategoriseringer. 

Med den forestående åbning af 

genbrugspladserne for erhverv vil 

retten til at aflevere op til 1m3 lettere 

forurenet jord uden forudgående 

anmeldelse og analyse selvfølgelig 

også gælde for håndværkere, småentreprenører 

m.v. 

- men krav til analyse, når 

jorden flyttes fra 

genbrugspladsen 

Der har været problemer med at 

tolke reglerne, når jorden flyttes fra 

genbrugspladsen, og derfor har vi 

drøftet problemstillingen med Miljøstyrelsens 

Jordforureningsenhed. 

Der vil som udgangspunkt være 

krav om analyse, når jorden efterfølgende 

skal flyttes bort fra genbrugspladsen. 

Pladsen vil være 

underkastet analyse- og kategoriseringskravene 

i jordflytningsbekendtgørelsen, 

dvs. en prøve pr. 30 tons, 

hvis jorden skal dokumenteres som 

kategori 1-jord, eller en prøve pr. 

120 tons, hvis jorden skal dokumenteres 

som kategori 2-jord. 

Det er imidlertid ikke nødvendigt 

at analysere hvert enkelt læs 

fra genbrugspladsen, da denne i sig 

selv er en lokalitet, hvorfra der flyttes 

jord. Genbrugspladsen er således 

ikke et "midlertidigt oplag" i 

den betydning, der er nævnt i jordflytningsbekendtgørelsens 

§ 9, stk. 

1, nr. 9. 

Ved en jordflytning forstås en 

flytning af jord fra en lokalitet til en 

anden lokalitet. En jordflytning kan 

ske over tid og bestå af flere jordtransporter. 

Der er således mulighed 

for at definere en jordflytning 

fra genbrugspladsen som bestående 

af mere end ét læs, når bare 

jorden skal samme sted hen. Her 

kan anvendes muligheden i §8 om 

samleanmeldelser. Det forudsætter 

selvfølgelig, at genbrugspladsen 

fører al jorden til det samme modtageanlæg, 

hvortil genbrugspladsen 

så i øvrigt har overdraget analyseansvaret, 

ligesom modtageanlægget 

nødvendigvis må opbevare 

jorden fra genbrugspladserne separat, 

indtil analyse og kategorisering 

har fundet sted. 

I princippet kunne genbrugspladserne 

indrettes med to forskellige 

jord-containere for at undgå 

sammenblanding: Én til lettere forurenet 

jord og én til ren jord. Men 

eftersom borgerne knap nok ved, 

om de bor i områdeklassificerede 

områder eller ej, og eftersom det 

vil kræve ekstra overvågning og 

kontrol fra genbrugspladsens side, 

er det nok en model, de færreste 

genbrugspladser vil følge. 

Det betyder omvendt, at stort 

set al jord fra genbrugspladserne i 

fremtiden vil være at betragte som 

’lettere forurenet’. Det vil sige, at 

der som minimum skal tages en 

prøve pr. 120 tons, medmindre det 

modtageanlæg, man flytter jorden 

til, er omfattet af andre regler qua 

deres miljøgodkendelse, som i 

mange tilfælde stiller andre vilkår 

Modtagelse af lettere 

forurenet jord forudsætter 

godkendelse 

Et helt tredje problem, som Reno- 

Sam gjorde KL opmærksom på i 

december, er, at de fleste genbrugspladser 

kun har en miljøgodkendelse 

til at modtage ren jord, og 

de standardvilkår, der er udarbejdet 

for genbrugspladser (for K211), 

omfatter også kun modtagelse af 

ren jord. For at kunne efterkomme 

borgernes behov for at kunne komme 

af med lettere forurenet jord 

må der som udgangspunkt være 

mindst én genbrugsplads i alle 


kommuner, der indrettes og godkendes 

til at modtage lettere forurenet 

jord. Godkendelseskompetencen 

ligger hos kommunen selv, 

der i øvrigt også fører tilsyn med 

genbrugspladserne. 

Netværk om 

områdeklassificering og 

jordstyring 

DAKOFA har på sin hjemmeside 

oprettet en portal, ’Områdeklassificering 

& jordstyring’ der opsamler 

link til og erfaringer med den igangværende 

områdeklassificering og 

kommunernes arbejde med 

jordstyringsregulativer. Samtidig er 

etableret et netværk af aktører, der 

arbejder med disse områder, og 

som via portalen kan udveksle erfaringer 

og synspunkter, ligesom netværket 

har gennemført det første af 

sandsynligvis en række seminarer. 

Du finder portalen på www.dakofa.dk 

, og 

på portalen findes anvisning i, hvordan 

man bliver en del af netværket. 

Områdeklassificering og den nye Jordflytningsbekendtgørelse 

Bestemmelsen om områdeklassificering er fastsat ved ”Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om 

forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer mv.)”. Med lovændringen bliver byzone, jf. 

planlovens § 34, klassificeret som område, der som udgangspunkt er lettere forurenet og dermed omfattet 

af anmeldepligten for flytning af jord efter jordforureningsloven § 50, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af 

§ 50, stk. 3. Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle områder i byzonerne, indtil andet er 

bestemt i de kommunale regulativer, der udstedes i medfør af § 50 a, stk. 2. 

De to væsentligste hensigter med at udpege og klassificere de lettere forurenede områder er dels at undgå, 

at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer, 

dels at gøre det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af overskudsjord 

fra byggearbejder i byområderne. 

Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. § 50 a, stk. 2 og 3, kan de klassificerede områder henholdsvis 

reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således ved regulativ 

justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til 

de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening. § 50 a, stk. 1. De klassificerede 

områder er administrative geografiske enheder. Inden for disse arealer er der anmeldepligt for flytning 

af jord jf. § 50 i lov om forurenet jord. 

Den nye Jordflytningsbekendtgørelse, ” Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og 

dokumentation i forbindelse med flytning af jord”, betyder, at der er fastsat standardiserede krav til anmeldelse, 

herunder prøvetagning, analyse og kategorisering, i forbindelse med jordflytning. Kommunerne har 

desuden fået mulighed for at undtage delområder af det områdeklassificerede område fra analysepligten.


Farligt affald 

– hvilke udfordringer står affaldsselskaber 

og kommuner overfor? 

Der er sket mange forandringer 

med håndteringen 

af farligt affald, siden kommunerne 

i starten af 

70’erne fik ansvaret for at 

bortskaffe olie- og kemikalieaffald. 

Det politiske 

affaldsforlig fra sommeren 

2007 vil skabe nye forandringer. 

Dog ved vi ikke 

helt hvilke og hvordan. 

/ Af RenoSams koordinationsudvalg for farligt affald 

Olie- og kemikalieaffald tog i 

90’erne navneforandring til farligt 

affald. Affald er farligt, når det er 

brandfarligt, sundhedsfarligt, miljøfarligt 

og/eller smitsomt. Farligt 

affald kræver derfor særlig 

opmærksomhed. Når det oplagres, 

når det skal afleveres, når det skal 

emballeres, når det skal transporteres, 

hvis det skal 

eksporteres/importeres, og når det 

skal behandles. 

I 70’erne og 80’erne havde de 

kommunale myndigheder monopol 

på styringen af det farlige affald. 

Kommuner/affaldsselskaber indsamlede 

det farlige affald fra virksomheder 

og borgere og sendte 

derefter affaldet til Kommunekemi. 

Et system der var nemt at styre og 

kontrollere. 

I 90’erne kommer nye behandlere, 

der kan genanvende og/eller 

brænde det farlige affald. Lovgivningen 

gør det vanskeligere for 

kommunerne selv at ”holde” på 

det farlige affald, da affaldsproducenterne 

i stigende grad kan blive 

fritaget for at benytte de kommunale 

ordninger. Sagt lidt forenklet er 

det offentlige ”monopol” erstattet 

af et (begrænset) ”marked”. 

Kommuner og affaldsselskaber 

får i stigende grad fokus på at være 

myndighed og på at administrere 

lovgivningen frem for at stå for den 

praktiske håndtering. Antallet af fælleskommunale 

modtagestationer 

går da også fra 18 i 80’erne til 

færre end 10 i år 2008. 

Det politiske affaldsforlig 

Affaldsforliget lægger op til, at virksomheder, 

der ”producerer” genanvendeligt 

farligt affald, frit kan aflevere 

affaldet til en godkendt behandler. 

Altså den samme model som er 

foreslået for ”almindeligt” genanvendeligt 


Virksomheder får adgang til de 

kommunale genbrugspladser og 

må aflevere mindre mængder farligt 

affald. Også når der er tale om 

genanvendeligt farligt affald. 

Der lægges op til, at de kommunale 

modtagestationer for farligt 

affald ikke længere må modtage 

Hvad en modtagestation også kan bruges til 

I forbindelse med opdagelsen af et ulovligt oplag af brandfarlige og 

giftige væsker, som henstod på et nedlagt cementstøberi nær centrum 

i en mindre jysk stationsby, kom modtagestationen til at spille 

en aktiv rolle. 

Den kommunale indsatsleder valgte sammen med politiet, at de 

mange ton brandfarlige og let tilgængelige væsker straks skulle fjernes. 

Ud fra indsatsledelsens oplysninger blev væskerne mærket 

med relevante UN-numre og faresedler, hvorefter de efter aftale 

med politiet blev afhentet ved modtagestationens foranstaltning 

(som en nødtransport). 

På modtagestationen blev tromler og tanke placeret et sted, hvor 

der er godkendelse til opbevaring af brandfarlige oplagsenheder. 

Emballagerne blev stillet således, at det efterfølgende var let for 

beredskabs- og miljøfolk at inspicere disse. 

Under denne inspektion viste det sig at en del af væskerne var i 

IBCere (palletanke), som ikke længere overholdt sine godkendelser 

på grund af alder. Dette betød, at før borttransporten kunne finde 

sted, måtte der foretages en ompumpning til nye emballager. 

Der skulle 14 mand fra beredskabsstyrelsen til at klare jobbet. 

Der blev givet udtryk for, at uden modtagestationens fysiske muligheder 

for midlertidig oplagring og viden om transport af farligt 

gods, ville det kommunale beredskab og miljømyndigheden have 

haft sværere ved at løse sine opgaver. 

Se evt. video om oprydningen på www.tvsyd.dk - søg efter betonfabrik 

eller brandbombe 27/6 2007. 

genanvendeligt farligt erhvervsaffald. 

Kommunerne må heller ikke 

lave indsamlings- eller anvisningsordninger 

for genanvendeligt farligt 


Det er vores opfattelse, at dette 

udspil ikke virker helt gennemtænkt 

og vil være vanskeligt at få til at 

fungere i praksis. Det kan af hensyn 

til særlige fraktioner eller konkrete

situationer være hensigtsmæssigt 

at give kommuner/affaldsselskaber 

mulighed for at modtage eller indsamle 

genanvendeligt farligt affald. 

Genanvendelse – hvad er 

det? 

Tanken i affaldsforliget er, at der fra 

nationalt hold bliver lavet en liste 

over fraktioner af farligt affald, som 

skal afleveres til genanvendelse. 

Affald, der skal genanvendes, vil 

ikke længere være et kommunalt 

ansvar, hverken hvad angår indsamlingen 

eller etablering af 

behandlingskapacitet. For den (fælles)kommunale 

planlægning af 

håndteringen af farligt affald, er det 

derfor afgørende at vide, hvilke 

typer farligt affald der kommer på 

den nationale ”genanvendelsesliste”. 

Spraydåser er defineret som farligt 

affald. Typisk tappes dåsen for 

indholdet, som efterfølgende 

brændes. Metallet, der ikke er farligt, 

(kan) genanvendes. For oliefiltre 

gælder det samme – metallet 

genanvendes og olien brændes. 

Skal man på den baggrund konkludere, 

at spraydåser og oliefiltre er 

genanvendeligt farligt affald? Ikke 

efter RenoSams opfattelse. Det må 

være behandlingen af det reelt farlige 

affald, der definerer behandlingsformen. 

Brandfarlige væsker, fx forskellige 

former for olie, kan genanvendes 

til deres oprindelige formål. I 

hvilket omfang, det rent faktisk sker, 

afhænger blandt andet af to forhold. 

For det første ”affaldsoliens” 

beskaffenhed – hvad det kræver at 

gøre olien brugbar til sit oprindelige 

formål. Kan dette i praksis ikke lade 

sig gøre, vil olien typisk blive brændt 

(Fx som erstatning for fyringsolie). 

For det andet om ”affaldsolien” 

kan afsættes til sit oprindelige formål 

– kan ”affaldsolien” konkurrere 

med de øvrige olieprodukter, der 

opfylder samme behov? Er dette 

ikke tilfældet, vil olien typisk blive 

brændt. 

Realiteten i dag er, at det meste 

farlige affald bliver brændt eller 

Virksomheder skal kunne aflevere mindre mængder farligt affald, også genanvendeligt, 

på genbrugspladserne, men hvad er konsekvenserne. 

deponeret. Uanset om der findes 

behandlingsteknologier, der i praksis 

kan genanvende/oparbejde 

affaldsfraktionerne. I skemaet kan 

man se, hvilke behandlingsmuligheder 

RenoSam har kendskab til 

for udvalgte fraktioner af farligt 

affald. 

Der forestår nu en drøftelse af, 

hvilke kriterier der skal lægge til 

grund for, at farligt affald er genanvendeligt. 

Dernæst skal de fraktioner, Miljøstyrelsen 

vil kræve genanvendt, 

udpeges. Drøftelserne er i gang, og 

RenoSam er med. 

Behandlingskapacitet og 

behandlingskrav 

Parallelt med drøftelserne af hvad 

der er genanvendeligt farligt affald, 

bør man samtidigt tage stilling til, 

hvilke krav man vil stille til behandlingen 

af de udvalgte fraktioner, og 

om de rent faktisk kan blive genanvendt/oparbejdet. 

Ønsker man bestemte fraktioner 

genanvendt, skal ”markedet” samtidigt 

sikres, at den nødvendige 

behandlingskapacitet er til rådighed 

– eller alternativt tilvejebringes 

inden for en overskuelig fremtid. Er 

der et naturligt marked for den 

konkrete affaldsfraktion, både hvad 

angår indsamling og behandling, vil 

dette næppe være et problem. 

Men er der ikke et naturligt mar- 

ked, må staten nødvendigvis overveje, 

hvilke redskaber man yderligere 

vil anvende for at sikre kapaciteten 

og dermed genanvendelsen. 

Ellers risikerer man, at der står 

affaldsproducenter, som ikke kan 

komme af med deres genanvendelige 

farlige affald. Hvis problem og 

ansvar er det? Findes der ikke svar 

på det, er der risiko for, at det bliver 

et problem for miljøet. 

Og hvad hvis en behandler ikke 

kan afsætte sit ”affaldsprodukt” til 

genanvendelse, fordi ingen vil ha’ 

det? Må det så blive brændt eller 

deponeret? 

Lovgiverne skal beslutte, hvem 

der har ansvaret i tilfælde af, at der 

er mangel på behandlingskapacitet. 

Og man skal komme med et bud 

på, hvad der skal ske ved mangel 

på behandlingskapacitet. 

Det skal også overvejes, hvilke 

krav man vil sætte til genanvendelsen. 

Er det nok at 10 procent af 

den indsamlede ”affaldsolie” genanvendes 

til sit oprindelige formål, 

mens resten brændes? Er ”fixervæske” 

genanvendt, når de ca. 1 

procent sølv er udvundet og resten 

sendt til et rensningsanlæg? Der 

bør stilles krav til behandlingsanlæggene, 

så vi er sikre på, at der er 

tale om reel genanvendelse. 

Desuden bør der stilles krav til, 

at det er den ”farlige” del af affaldsfraktionen, 

der genanvendes. Farligt 


affald i form trykflasker og tromler 

med indhold er ikke genanvendt, 

hvis indholdet brændes og metallet 

genanvendes. 

Nye og ændrede opgaver 

Kommunerne og affaldsselskaberne 

skal fremover have større fokus 

på farligt affald, som modtages på 

genbrugspladserne. Hensigten er, 

at virksomheder skal kunne aflevere 

mindre mængder farligt affald, 

også genanvendeligt, på genbrugspladserne. 

Det vil betyde mere farligt 

affald og mere forskelligartet 

farligt affald på genbrugspladserne. 

Det betyder, at genbrugspladsens 

modtagefaciliteter skal indrettes, 

så det farlige affald kan modtages 

og oplagres korrekt, og at personalet 

skal have kompetencen til 

at håndtere det farlige affald. Det 

betyder også, at virksomhederne 

skal kunne få dokumentation for, at 

de har afleveret deres farlige affald 

på genbrugspladsen. En dokumentation 

de skal bruge, hvis tilsynsmyndighederne 

dukker op. 

Der lægges op til, at de (fælles)kommunale 

modtagestationer 

ikke længere skal modtage genanvendeligt 

farligt erhvervsaffald. 

Kommunerne og affaldsselskaberne 

må heller ikke lave indsamlings- 

/anvisningsordninger for genanvendeligt 

farligt erhvervsaffald. De 

præcise konsekvenser vil afhænge 

af, hvilke og hvor mange typer farligt 

affald, der kommer på ”genanvendelseslisten”. 

Kan vi reelt sige nej? 

Affaldsselskaber, modtagestationer 

og kommuner skal altså kunne sige 

nej til at hente eller modtage genanvendeligt 

farligt affald fra virksomheder. 

Men er det reelt en 

mulighed? 

Virksomhederne er vant til, at 

affaldsselskaber og kommuner kan 

hjælpe dem med at komme af 

med deres farlige affald, hvis de 

ikke selv har fundet en anden lovlig 

løsning. Dette uanset hvordan affaldet 

efterfølgende bliver behandlet. 

Som minimum må man på kort 

sigt forvente, at virksomhederne


fortsat vil henvende sig til affaldsselskaber/kommuner, 

hvis de ikke 

kan komme af med deres (genanvendelige) 

farlige affald. Det har de 

jo gjort i mange år. 

Det næste spørgsmål er, hvad 

man gør, hvis der pludselig står et 

køretøj med farligt affald foran den 

kommunale modtagestation. 

Skal/tør man sende ham bort, fordi 

han kommer med genanvendeligt 

farligt affald, som vi ikke må modtage. 

Er der tale om en transport, der 

ikke lever op til transportreglerne, 

må man ikke sende ham væk, da 

det kan gøre en til medskyldig. 

Kommuner og selskabers råderum 

i sådanne situationer skal afklares. 

Kan man på stående fod afgøre, 

om det farlige affald er genanvendeligt 

eller ej? Hvad hvis man ikke 

kan? 

Tabel 1: Eksempler på behandling af forskellige typer farligt affald 

Beskrivelse af affaldet Behandling - genanvendelsesmuligheder (1) 

Har virksomhederne svært ved 

at komme af med deres farlige 

genanvendelige affald, er der en 

risiko for, at det dukker op på genbrugspladserne. 

Her kan vi ikke 

sige nej, hvis det kommer i ”små 

mængder”. Og det rejser samme 

spørgsmål som ovenfor – skal/tør 

vi sige nej, hvis der kommer en 

virksomhed med mere end ”små 

mængder”? 

Oliefiltre Metaldelen kan genanvendes (resten forbrændes). Oliefiltrene kan også 

brændes hele, hvorefter metaldelen frasorteres slaggen og sendes til 

materialegenbrug. 

Spildolie Kan tilsættes additiver og kan derefter genbruges. Ellers brændes det. 

Smøreolieaffald Kan genanvendes som baseolie. Alternativt renses og benyttes som 

fyringsolie. 

Olieaffald - pumpbart Oparbejdes og genanvendes. Helt op til 80% kan anvendes som olie 

igen. Alternativt brændes det. 

Slopolie Afvandes og erstatter fuelolie i industrien 

Hydraulikolie Kan genraffineres til ny hydraulikolie. Alternativt renses og benyttes som 

fyringsolie. 

Bremsevæske Kan genraffineres til ny bremsevæske. Alternativt brændes. 

Kølervæske Kan genraffineres til ny kølervæske. Alternativt brændes. 

Bremsebakker Metallet kan genanvendes. 

Hydraulikslanger Metallet kan genanvendes. 

Fixer Sølvet udvindes. Resten bortskaffes på anden vis (Stigsnæs Industrimiljø 

modtager det fx på sit renseanlæg). Fixer indeholder ca. 1% sølv. 

Blybatterier Kan genanvendes til batterier eller anvendes til fx tagplader. 

Blyakkumulatorer Blydelen kan genanvendes. Syre og batterikasse kan også genanvendes 

NiCd-batterier Cadmiumen kan genanvendes. Hvad der sker med resten er usikkert. 

Usorteret batterier Metaller kan udvindes og genanvendes. Brunsten/alkaline deponeres. 

Gasflasker/Trykflasker Tømmes og trykprøves. Kan genanvendes som hele eller skrotjern, afhængig 

af trykflasken tilstand 

Spraydåser/-flasker Metallet kan genanvendes. Indholdet brændes som hovedregel. 

Lysstofrør Genanvendes næsten fuldt ud (er pr. 1.4 2006 omfattet af producentansvar). 

Pulver og glas genanvendes 

Tomme tromler Kan sendes til rensning og videresalg. Som skrotjern eller som ny godkendt 

emballage. 

Kviksølvholdigt affald Kviksølven kan genanvendes. 

Oplysningerne i skemaet stammer fra følgende selskaber: Fasan, Refa, Revas, ASA, Modtagestation Vendsyssel, 

Modtagestation Esbjerg. 4-S, Kara/Noveren 

(1) Hvor mange af de nævnte affaldstyper, og hvor stor en andel, der rent faktisk genanvendes vides ikke. Erfaringerne 

er, at det meste fortsat forbrændes med energiudnyttelse eller deponeres. Om det genanvendes afhænger af 

"markedet". 

Hvilken rolle skal 

affaldsselskaber og 

kommuner have? 

Det er ingen hemmelighed, at 

RenoSam hellere så en anden 

model end den ”frit valgs”-model 

for genanvendeligt farligt affald, der 

lægges op til i affaldsforliget. Reno- 

Sam lavede i 2007 i debatpjece 

om den fremtidige styring af farligt 

affald, hvor vi redegjorde for vores 

synspunkter. Pjecen kan findes på 

vores hjemmeside 

(www.renosam.dk). 

Nogle af grundene til RenoSams 

skepsis over for ”frit valgs”-modellen 

kan findes i den række af uafklarede 

problemstillinger, som er 

nævnt i denne artikel. Vi har intet 

særskilt ønske om at have monopol 

på håndteringen af farligt affald. 

Men vi har et ønske om, at man 

etablerer et system, der er robust, 

enkelt og miljøsikkert. 

”Frit valgs”-modellen indebærer, 

at der er to systemer for håndteringen 

af farligt affald. Det første 

system – det ”offentlige” – tager 

sig af det farlige affald, som skal 

forbrændes eller deponeres. Det 

andet system – det ”private” – 

tager sig af det, der skal genanvendes. 

Det kan man så have sin 

mening om. 

Men sikkert er det, at det nye 

system vil blive mere komplekst for 

såvel virksomhederne som de 

kommunale parter og Miljøstyrelsen, 

end det system vi har i dag. 

Affaldsselskaberne og kommunerne 

overlader gerne affaldet til 

markedet, men ikke alt affald kan 

klare sig på markedet. De 

(fælles)kommunale selskabers rolle 

er, at være bagstopper og sikkerhedsnet 

for det affald og de virksomheder, 

som markedet ikke kan 

eller vil hjælpe. 

Skal affaldsselskaber og kommuner 

kunne udfylde den rolle tilfredsstillende 

i en ”frit valgs”model, 

er der en lang række udfordringer 

og problemstillinger, der 

naturligt nok ikke er afklaret i 

affaldsforliget. Jo før der tages fat, 

jo bedre.

Brug for specialiseret 

juridisk rådgivning? 

Fokus på den kommunale sektor 

Kommunerne slår sig sammen, affaldsselskaber 

fusionerer, og de langvarige drøftelser om en fremtidig 

organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkretisering. 

Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver 

fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig 

rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større 

behov for specialiseret juridisk rådgivning. Vi har en 

afdeling for offentlig virksomhed, der har fokus på offentlige 

myndigheders retsforhold. Bech-Bruuns specialister 

rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens 

opgaveområder. 

Individuel rådgivning 

Vi rådgiver dagligt kommuner, statslige organer og 

offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den 

tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, 

som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har 

stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser 

vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan 

tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og 

afgivelse af juridiske responsa. 

Besøg vores hjemmeside www.bechbruun.com, 

hvis du vil vide mere om os.


Slam – er det et 

miljøproblem? 

”Afgiften på forbrænding 

af slam skal væk” og 

”Slammet er fyldt med miljøfremmede 

stoffer og skal 

væk fra landbrugsjorden”. 

/ Af Bo Frederiksen, produktchef i DanBørs A/S 

Sådan har det lydt i medierne, men 

hvad er der sket, siden disse 

udsagn dukker op? Ja, næsten 

ingenting! Der er ikke kommet nye 

regler, grænseværdier eller andre 

store ændringer. 

Der kun sket én rigtig stor 

ændring i hele slamhåndteringen i 

Danmark. Men den har til gengæld 

også givet en del slamproducenter 

bekymringer nok – sammen med 

mediernes udsagn om den politiske 

forbruger, der siges ikke at ville 

have ”slam i maden”. 

Ændringen var, da det daværende 

største behandlingsanlæg for 

slam i Danmark, RGS90 anlæg i 

Stigsnæs, også kaldet ”Carbogritten”, 

stoppede med at modtage de 

normale mængder af slam i efteråret 

2006. 

Men har lukningen og det, at 

forbrugerne ikke vil have ”slam i 

maden”, noget at gøre med, at 

afgiften på slamforbrænding lige 

pludselig skal løftes bort? Som 

enkeltstående sager har de intet 

med det at gøre, men alligevel 

hænger de nøje sammen. 

Politikerne tog affære 

Men først til den nære fortid. Efter 

Danmarks Miljøundersøgelser 

(DMU) den 18/1 2008 udsendte 

en rapport om medicinrester i 

slam, og DR’s program 21 Søndag 

den 27/1 bragte et indslag omkring 

slam og affaldsafgiftens uheldige 

virkning på forbrænding af slam, 

især i Aalborg-området, så kom der 

gang i den politiske mølle. 

DMU’s resultater viste, at der 

kan være medicinrester i slammet, 

og DR’s udsendelse viste den gamle 

nyhed, at Aalborg kommune 

tørrer deres slam og derefter sender 

det til forbrænding i Tyskland, 

selvom det kunne nyttiggøres på 

Ålborg Portland. Men forbrændingsafgiften, 

som betales ved forbrænding 

i Ålborg, gør det billigere 

at sende det til Tyskland. 

Så politikerne tog fat i slamforbrænding, 

medicinrester og afgifter, 

og allerede dagen efter DR’s udsendelse 

var der flertal i Folketinget for 

at fjerne afgiften, og flere lokalpolitikere 

ville have forbudt udbringning 

af slam på landsbrugsjord. 

Afgifts-afskaffelsen skulle primært 

hæmme eksport af ca. 6.500 

ton tørret spildevandsslam, ud af 

de 140.000 ton slam i tørstof pr. 

år. Og et forbud mod udbringning 

på landbrugsjord skulle redde de 

”forskrækkede borgere” fra stoffer, 

der gjorde slammet ”farligt”, og 

beskytte grundvandet. 

Hvad hvis vi afskaffer 

afgiften? 

Hvad ville der ske ved at afskaffe 

afgiften på forbrænding af slam? I 

bedste fald - ingenting. Den mindre 

mængde tørret slam fra Ålborg og 

Randers kommuner - og måske få 

andre steder i Danmark - vil kunne 

blive forbrændt i eksempelvis 

cementovnen i Ålborg. Men det 

drejer sig jo kun om ca. 6.500 ton. 

Men i værste fald da? Hvis en 

afskaffelse medfører, at prisen for 

forbrænding falder til under den 

betaling, der gives til landmanden 

som betaling for at sprede slam på 

hans jorder, så kunne det medføre, 

at store mængder slam blev ”flyttet” 

fra landbrugsjord til forbrænding 

for at spare penge. 

Og herudover udløser spørgsmålet 

”Hvad vil der ske ved en 

afgiftsafskaffelse?” også andre 

spørgsmål som for eksempel: 

• Er der kapacitet til at forbrænde 

al slam i DK? 

• Lever forbrænding op til regeringens 

affaldsstrategi for slam? 

• Udgør slammet en ressource? 

• Er det problematisk at bruge 

slam på landbrugsjord 

Kapacitet 

Vi vender et øjeblik tilbage til Carbogritten 

i Stigsnæs. Det kunne 

behandle ca. 1/3 af alt slam som 

tørstof - ca. 47.000 ton i Danmark - 

uanset om slammet var egnet til 

jordbrug, eller om det indeholdte 

miljøfremmede stoffer eller tungmetaller. 

Men anlægget lukkede for 

modtagelse i efteråret 2006 og 

efterlod næsten fra dag til dag 

mange rensningsanlæg med problemet 

at finde andre behandlingsmuligheder. 

Udover Carbogritten findes der i 

dag kun få forbrændingsanlæg til 

behandling af slam på selve rensningsanlæggene. 

Og der er kun 

meget få andre aktører, der kan 

tage store mængder af slam, og de 

fleste vil kræve en tørring for at

Skal slam på landbrugsjord – spørgsmålet deler vandene, mens den praktiske håndtering forsat giver problemer. 

kunne anvende slammet. Det kunne 

eksempelvis være de kulfyrede 

kraftværker eller affaldsforbrændingsanlæggene, 

men altså kun 

tørret slam eller efter tørring på 

anlæggene selv. 

Flere forbrændingsanlæg har 

førhen forbrændt slam, men er 

stoppet med det igen, da prisen for 

anden behandling faldt. Delvist 

som følge af Carbogritten, men 

også da det viste sig at være forbundet 

med en række problemer 

at tørre og indfyre slammet i traditionelle 

risteovne. Og de kulfyrede 

kraftværker har i vidt omfang sagt 

fra, blandt andet pga. det høje 

vandindhold og mulige problemer 

med kvaliteten af restprodukter, 

som kraftværkerne i dag afsætter til 

cement- og betonindustrien. 

Så svaret på første spørgsmål: 

Nej, det vil p.t. ikke være muligt at 

forbrænde al slam i Danmark. Der 

skal bygges ny kapacitet for at 

opfylde det politiske ønske. Den 

største aftager af slam kunne være 

Ålborg Portland, som kunne anvende 

60 - 70.000 ton alternativt 

brændsel, herunder slam, men det 

skal være tørt. Og andelen af slam 

vil ikke kunne udgøre mere end 3 - 

5 % af materialerne ved cement- 

produktion, da slam indeholder for 

store mængder af klor og alkalier. 

Strategi og ressourcer 

Forbrænding af alt slam ville heller 

ikke være i tråd med de politiske 

mål, herunder affaldshierarkiet. 

Eksempelvis siger regeringens 

affaldsstrategi for 2005-2008, at 

50 procent skal anvendes til jordbrugsformål, 

25 procent kan forbrændes 

med genanvendelse af 

asken i industrielle processer, 20 

procent kan forbrændes uden aske 

genanvendelse, og 5 procent kan 

deponeres. 

På DAKOFA’s konference om 

slam den 25/02 2008 gav tre 

medlemmer af Folketingets Miljøog 

Planlægningsudvalg (Per Clausen 

(E), Torben Hansen (S) og Ida 

Auken, (SF)) udtryk for, at slam skal 

udnyttes som den ressource, det er 

i landbruget. 

Slammet giver et tilskud af fosfor, 

som er en begrænset ressource, 

og samtidig tilføres jorden kulstof, 

hvilket der også kan være 

knaphed på, hvis både halm og 

afgrøder kontinuerligt føres væk fra 

markerne. Markerne binder også 

kulstof i en længere periode, så det 

ikke undslipper som CO2, som uvil- 

kårligt opstår ved deponering, forbrænding 

eller kompostering. 

Men om det er uetisk eller risikabelt 

at bruge slammet på landbrugsjord 

kan og vil vi ikke blande 


os i. Det er der andre der har 

meninger om - nogen på videnskabeligt 

grundlag, andre på forventede 

følelser fra forbrugerne. 

Torben Hansen (S) udtalte også, 

- kilden til et bedre miljø 

Miljøkurser 

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere 

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus 

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. maj 

Restaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. maj 

Miljøgodkendelse af husdyrbrug – erfarne sagsbehandlere ................28.-29. maj 

Spildevandsafledning i det åbne land........................................................29.-30. maj 

Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................2.-3. jun. 

Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun. 

Miljøansvarsdirektivet i sagsbehandlingen ..........................................................3. jun. 

Jordvarme – tilladelser og teknologiforståelse...................................................4. jun. 

Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun. 

Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun. 

Blomsterplanter – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere .............9.-10. jun. 

BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. jun. 

Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun. 

Vandhuller og småsøer.....................................................................................17.-18. jun. 

Græsser og star – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere............25.-26. jun. 

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep. 

Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep. 

Hedepleje ........................................................................................................................8. sep. 

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep. 

Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep. 

El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep. 

Områdeklassificering – ændringer........................................................................10. sep. 

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk


Tørret slam. 

at ”slamturismen skal stoppes”, hvilket 

passer med hans tidligere udtalelser 

til DR den 28. januar 2008: 

”Vi vil angribe, at man ligger og 

fragter spildevandsslam rundt 

omkring. Og hvis det betyder, at 

afgiften skal afskaffes eller laves 

om, så er det det, vi vil”. 

Kan det våde slam udnyttes? 

Men hvorfor dog gå så hårdt efter 

det slam der forbrændes i udlandet, 

når der nu ikke er kapacitet i 

Danmark? 

Ja, det skyldes delvist den misforståelse 

fra politisk hold, at ”vådt 

slam ikke kan udnyttes energiteknisk”, 

som har været fremført flere 

gange. Men kan det lade sig gøre 

at forbrænde ”vådt” slam med 

energiudnyttelse? 

Ja, der findes i dag løsninger for 

nyttiggørelse, der lever op til EU’s 

BREF-noter om ”Best avaliable 

Technology” for forbrænding af 

slam, der foreskriver anvendelsen 

af fluid-bed kedler. 

DanBørs A/S eksporterer slam 

med 20 - 40 procent tørstof til et 

kraftværk, der blandt andet forsyner 

den nærmeste nabo, en brunkulsbriketfabrik 

med strøm og damp, 

samt nettet i og omkring den 

nærliggende storby med fjernvarme 

og el. 

Kraftværket kan forbrænde 

260.000 ton slam pr. år. Slammet 

lyntørres ved at blive pumpet ind i 

den recirkulerende askestrøm i 

fluid-bed kedelen. Når asken efter 

5-6 recirkulationer tages ud af kedlen, 

sker det via en varmeveksler, 

således at energitabet minimeres. 

Normalt går askeenergien tabt i 

andre typer anlæg, men her bruges 

det til at tørre slammet, så der ikke 

bruges ”ny” eller ekstra energi på 

det. 

Tørring ved hjælp af askevarmen, 

som giver slammet et positivt 

energiindhold, gør ved et gennemsnitligt 

tørstofindhold på ca. 29 procent, 

at 3,5 ton slam erstatter 1 

ton brunkul. Ved brug af 260.000 

ton slam pr. år kunne der erstattes 

ca. 74.000 ton brunkul - uden at 

påvirke effektiviteten. 

Men CO2’en må da være et 

problem? 

Ved forbrænding af 1 ton brunkul, 

regnet som rent kulstof, dannes ca. 

3.667 kilo CO2. Fratrækkes askeindhold 

og andet indhold (ca. 8 procent), 

dannes der ca. 3.374 kilo 

CO2 pr. ton brunkul. I modsætning 

til dette betragtes slamforbrænding 

som CO2-neutral i Danmark! 

Derfor fortrænger 3,5 ton slam 

ca. 3.300 kg CO2, eller 1 ton slam 

fortrænger ca. 943 kg CO2. 

Men så giver transporten da 

mere CO2? Jo, længere transport 

øger CO2- udledningen, afhængig 

af transportens længde, men det er 

et forholdsvis lille bidrag. 

Et eksempel: Ved transport fra 

Skagen til Stigsnæs blev der udledt 

ca. 419 kilo CO2 mod ca. 924 kilo 

CO2 for ruten fra Skagen til det 

tyske kraftværk. Altså et merbidrag 

på 20 kilo CO2 pr. ton slam (ved 

25 ton pr. transport). Så det giver 

en samlet fortrængning af CO2 på 

ca. 3.270 kg CO2 og 1 ton sparet 

brunkul. 

Forbrændingen omsætter samtidig 

alle skadelige organiske stoffer 

(medicinrester, etc.) fuldstændigt, 

og tungmetaller bliver enten bundet 

i asken eller i røggasrensningen, 

hvor der blæses brunkulskoksstøv 

ind i røggassen, som binder 

tungmetallerne, så de ikke kan 

udvaskes. Støvet deponeres sammen 

med brunkulsasken (askeindholdet 

er ca. 1,5-6 procent) og bruges 

til at genopbygge dele af de 

åbne brunkulslejer. 

Så nyttiggørelse af slam, der ikke 

kan behandles i Danmark, kan tilbydes 

uden at spilde energi til at 

tørre det først. Og Danmark må 

nok finde sig i eksport af slam til 

forbrænding i udlandet et stykke tid 

endnu, indtil der er kapacitet i Danmark. 

Så en løsning indtil da kunne 

være at lette afgiften, så kommunernes 

tørrede slam kan forbrændes 

i Ålborg. Samtidig med at vådt 

slam, som kan afsættes ved landbruget, 

går den vej, og de resterende 

mængder eventuelt nyttiggøres 

på (kommende?) kapacitet i Danmark 

eller eksporteres. 

Om det handler om at skaffe 

kapacitet, før afgiften afskaffes helt, 

eller omvendt, det er historien om 

hønen og ægget. Og beslutningen - 

den er politisk!

Miljø, affald 

og genanvendelse 

Uniscrap er en miljøcertifi ceret genvindingsvirksomhed 

med erfaring i affaldsløsninger 

for kommuner og affaldsselskaber omfattende 

rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor: 

· Jern- og metalskrot 

· Returpapir og pap 

· Køle- og frysemøbler 

· Elektronik 

· Plast 

· Totale affaldsløsninger 

Uniscrap A/S 

Fiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk 


Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at 

modtage og oparbejde alle typer af affald 

og restprodukter på vores miljøgodkendte 

modtageanlæg overalt i Danmark. 

Vi lægger vægt på at være en seriøs og 

kompetent samarbejdspartner, der yder en 

professionel rådgivning i forbindelse med 

skræddersyede affaldsløsninger. 

Kontakt en ansvarlig og professionel 

miljøvirksomhed - det betaler sig! 

11546 · www.bjornoglist.dk


Kviksølv skal ikke 

genanvendes 

Genanvendelse af affald er 

ikke nødvendigvis altid den 

bedste løsning. Der kan 

være en række stoffer i 

affald, der af miljø- og 

sundhedsmæssige hensyn 

bør fjernes fra produktionskredsløbet, 

og hvor genanvendelse 

blot gør tingene 

værre. De skadelige stoffer 

skal i stedet destrueres 

eller indkapsles. 

/ Af Torben Nørgaard, teknisk chef på 

Modtagestation Vendsyssel I/S 

Modtagestation Vendsyssel står for 

indsamling af farligt affald i Vendsyssel. 

I 2000 satte vi fokus på 

kviksølvaffald, og inspireret af det 

svenske Naturvårdsvärket iværksætte 

vi en række kampagner, der skulle 

løbe over 4-5 år. 

Første fokusområde var kviksølv 

på skolerne. Vi besøgte samtlige 

skoler i de ni medlemskommuner. 

Resultatet var slående. I skolernes 

fysisklokaler stod der mere end 50 

kilo kviksølv i form af flasker med 

rent kviksølv, barometre, termometre 

og lignende. Cirka en tredjedel 

af skolerne fik også besøg af den 

svenske hund Froy, der er trænet til 

at opsnuse kviksølv. Og der var 

gevinst flere steder. Hunden fandt 

kviksølv i vandlåse og under gulvbrædder. 

Næste kampagne foregik i industrien, 

hvor der er anvendt kviksølv 

i en lang række varme- og elforsyningsinstallationer. 

Kampagnen 

bestod af annoncering og udsendelse 

af pjecer til udvalgte målgrupper, 

men kampagnen havde 

ikke umiddelbart den store effekt. 

Efterfølgende har det dog vist sig, 

at der med mellemrum afleveres 

store mængder kviksølv i forbindelse 

med renovering af industrianlæg. 

Der er således gennem de 

seneste 4-5 år afleveret ca. 450 

kilo rent kviksølv fra industrien. 

I 2004 blev kampagnen rettet 

mod kviksølv hos borgerne. Under 

sloganet ”Byt til nyt” blev der indsamlet 

næsten 3.000 termometre 

med kviksølv. Borgerne fik i stedet 

udleveret et digitalt termometer. 

Der blev også afleveret vejrstationer 

og en del små flasker med kviksølv. 

Kampagnen resulterede i næsten 

10 kilo rent kviksølv. 

De mange års fokus på kviksølv 

har resulteret i, at der løbende fortsat 

afleveres kviksølv og kviksølvholdige 

produkter fra såvel borgere 

som industrien. Vi har således 

næsten 600 kilo rent kviksølv 

stående på modtagestationen i 

Hjørring. 

Miljøfarlig anvendelse af 

kviksølv 

Kviksølv kan fortsat bruges i en 

række produkter: batterier, lysstofrør, 

instrumenter og som hjælpestof 

i klorproduktion, men forbruget 

af kviksølv er faldet kraftigt de seneste 

år. Der er imidlertid et overskud 

af kviksølv på verdensmarkedet i 

forhold til det lovlige forbrug, fordi 

det indsamlede kviksølv til stadighed 

cirkulerer i systemet. 

En stor mængde kviksølv sælges 

illegalt til guldgravere i østen og 

Sydamerika. Kviksølv smides i flodvandet, 

hvor guldet binder sig til 

kviksølv og inddampes over et bål. 

Kviksølvet fordamper, og guldet er 

tilbage. Dette har resulteret i, at 

mange floder og søer er ødelagt af 

kviksølvforurening. Der er endvidere 

store sundhedsmæssige problemer 

for guldgraverne. 

Deponering af kviksølv 

For at tage højde for det faldende 

forbrug og undgå, at kviksølvet havner 

i de forkerte hænder, er det 

nødvendigt, at en del af kviksølvet 

tages ud af produktionskredsløbet 

og i stedet leveres tilbage til naturen 

i form af en sikker og permanent 

deponering. 

I 2000 tog Modtagestation 

Vendsyssel kontakt til det svenske 

Naturvårdvärket. Sverige har forbudt 

brugen af kviksølv og vil i stedet 

deponere det indsamlede kviksølv. 

Naturvårdsvärket regnede 

med, at der i løbet af 8-10 år var 

indhentet de nødvendige tilladelser 

til permanent deponering i nedlagte 

svenske miner. 

Gennem det danske firma Rescandi 

a/s blev vi i 2007 gjort 

opmærksom på, at der findes en 

tilsvarende deponeringsløsning i 

Tyskland. Sammen med Rescandi 

foretog vi en besigtigelse af 

behandlings- og deponeringsanlægget. 

Deponering af affaldet sker i 

nedlagte saltmine-skakte ved Zielitz. 

Minen har modtaget affald til 

deponering siden 1995 og modtager 

årligt ca. 10.000 tons. Affaldet 

har et indhold af skadelige stoffer, 

der enten ikke må eller kan genanvendes, 

og som heller ikke kan 

destrueres på anden vis. Der stilles 

en række krav til affaldet inden 

deponeringen. Affaldet må ikke 

være eksplosivt, radioaktivt, brændbart, 

flydende eller reaktivt. 

Vores flydende kviksølv skal derfor 

inden deponering forbehandles, 

hvilket sker på behandlingsanlægget 

NQR i Lübeck. Her stabiliseres 

flydende kviksølv med zink-pulver 

og gøres til fast form, svarende 

til amalgam. 

Den geologiske barriere ved 

minen gør, at der ikke sker nogen 

udsivning af affald fra minen. 

Deponering sker i 5-600 meters 

dybde, og grundvandets nedre 

grænse befinder sig 3-400 meter 

over depotet. 

Vi forventer at have de nødvendige 

tilladelser fra miljømyndighederne 

i løbet af foråret 2008. Derefter 

venter der en sikker og permanent 

løsning for vores 600 kilo 

kviksølv.

Den direkte vej til markedsrigtige priser, 

moderne og effektive behandlingsanlæg samt 

miljøgodkendte processer går via 

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte 

afsætning til de markedsførende producenter indenfor: 

• Jern & Metal 

• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik 

• Miljøaffald 

• Elektronik 

Og vi yder tilhørende service: 

• Rådgivning og miljøregistrering 

• Transport & logistik 

• Uddannelse af genbrugspladsernes personale 

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - 

mød os på Reno-Sams årsmøde i Grenå! 

Vi ses 

www.stenametall.dk


Asbest på afveje! 

Arbejdstilsynet gennemførte i 

sommeren 2007 en kampagne 

over for landets genbrugspladser 

for at sikre en forsvarlig håndtering 

af asbestholdigt affald. Det 

lader dog til, at der er forskellige 

opfattelser af begrebet ”forsvarlig 


/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa 

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk, 

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være 

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og 

1970’erne var de det foretrukne materialevalg 

til tagbelægning i rigtig mange danske 

boliger. Fred være med det, hvis ikke man 

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af 

disse tage ned i forbindelse med nedrivninger, 

ombygninger og renoveringer. 

Det skaber en stadig stigende mængde 

asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser, 

hvilket sidste sommer fik 

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”. 

I kølvandet på denne ”tour” var vi 

mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel 

og håndtering, som ikke 

harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer. 

Hvad gælder? 

Kernen i den opståede problematik er, at 

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret 

som værende sundhedsmæssigt 

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I 

begge former er asbestfibrene bundet til det 

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres. 

Til gengæld har knuste plader hele 

tiden været kategoriseret som farligt affald, 

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til 

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af 

adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser 

og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & Anlæg i branchevejledningen 

”Når du støder på asbest”. 

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal 

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele 

som knækkede asbestplader. 

Hvad er farligst? 

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt 

farlige i hel og knækket tilstand, 

og de derfor skal indsamles i lukkede 

containere, må en husmandsbetragtning 

være, at det ikke just fremmer sundheden 

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket 

container fyldt til randen med asbestfibre. 

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige 

danske genbrugspladser skal anskaffe sig 

specialcontainere med ”brev-indkast” eller 

permanent befugtning, er der vel brug for at 

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved 

får for pengene! 

Netop de økonomiske konsekvenser vil 

også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber 

til at forbyde aflevering af asbestholdigt 

affald på genbrugspladserne og anvise 

det direkte til deponi, hvilket man faktisk 

allerede har gjort flere steder i landet – med 

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet 

bortskaffelse til følge. 

Ingen ny viden 

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har 

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla- 

der nu skal håndteres anderledes end hidtil, 

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig 

dokumentation, der ligger til grund herfor. 

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret 

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale 

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte 

som en ikke-dokumenteret vurdering udført 

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere. 

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi 

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle 

være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle 

have overset. AT har dog fastholdt argumentet 

om, at vi skal gøre det, fordi de siger det! 

RenoSam rykker! 

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet 

har fået indbragt sagen for at vurdere, 

hvad der er op og ned. Klagenævnets 

behandlingstid ligger på minimum to måneder, 

i hvilken periode der i regi af RenoSam 

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut 

og med en repræsentativ følgegruppe 

for at måle de reelle emissioner af 

asbestfibre på genbrugspladser med forskellige 

typer indsamlingsmateriel. 

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort 

opmærksom på, og vi er nu mange i branchen, 

der håber, at Klagenævnet vil lade 

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere 

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra 

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk 

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge 

påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger 

og antagelser. Vi skal jo også tage i 

betragtning, at vores verserende genvordigheder 

med asbesten kan være genvordigheder 

med andre affaldstyper i fremtiden. Og 

skal vi have genvordigheder, skal der være 

indhold i dem!


Asbest på afveje! 

Arbejdstilsynet gennemførte i 

sommeren 2007 en kampagne 

over for landets genbrugspladser 

for at sikre en forsvarlig håndtering 

af asbestholdigt affald. Det 

lader dog til, at der er forskellige 

opfattelser af begrebet ”forsvarlig 


/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa 

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk, 

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være 

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og 

1970’erne var de det foretrukne materialevalg 

til tagbelægning i rigtig mange danske 

boliger. Fred være med det, hvis ikke man 

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af 

disse tage ned i forbindelse med nedrivninger, 

ombygninger og renoveringer. 

Det skaber en stadig stigende mængde 

asbestholdige tagplader på landets genbrugspladser, 

hvilket sidste sommer fik 

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’asbest”. 

I kølvandet på denne ”tour” var vi 

mange, som oplevede en række krav til indsamlingsmateriel 

og håndtering, som ikke 

harmonerer med de hidtil gældende retningslinjer. 

Hvad gælder? 

Kernen i den opståede problematik er, at 

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret 

som værende sundhedsmæssigt 

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I 

begge former er asbestfibrene bundet til det 

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan frigøres. 

Til gengæld har knuste plader hele 

tiden været kategoriseret som farligt affald, 

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til 

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af 

adskillige miljøgodkendelser for genbrugspladser 

og er desuden fastsat af Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & Anlæg i branchevejledningen 

”Når du støder på asbest”. 

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal 

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele 

som knækkede asbestplader. 

Hvad er farligst? 

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sundhedsmæssigt 

farlige i hel og knækket tilstand, 

og de derfor skal indsamles i lukkede 

containere, må en husmandsbetragtning 

være, at det ikke just fremmer sundheden 

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket 

container fyldt til randen med asbestfibre. 

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige 

danske genbrugspladser skal anskaffe sig 

specialcontainere med ”brev-indkast” eller 

permanent befugtning, er der vel brug for at 

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved 

får for pengene! 

Netop de økonomiske konsekvenser vil 

også kunne få adskillige kommuner/affaldsselskaber 

til at forbyde aflevering af asbestholdigt 

affald på genbrugspladserne og anvise 

det direkte til deponi, hvilket man faktisk 

allerede har gjort flere steder i landet – med 

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet 

bortskaffelse til følge. 

Ingen ny viden 

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har 

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla- 

der nu skal håndteres anderledes end hidtil, 

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig 

dokumentation, der ligger til grund herfor. 

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret 

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale 

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte 

som en ikke-dokumenteret vurdering udført 

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere. 

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi 

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skulle 

være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skulle 

have overset. AT har dog fastholdt argumentet 

om, at vi skal gøre det, fordi de siger det! 

RenoSam rykker! 

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklagenævnet 

har fået indbragt sagen for at vurdere, 

hvad der er op og ned. Klagenævnets 

behandlingstid ligger på minimum to måneder, 

i hvilken periode der i regi af RenoSam 

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyseinstitut 

og med en repræsentativ følgegruppe 

for at måle de reelle emissioner af 

asbestfibre på genbrugspladser med forskellige 

typer indsamlingsmateriel. 

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort 

opmærksom på, og vi er nu mange i branchen, 

der håber, at Klagenævnet vil lade 

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere 

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra 

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk 

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge 

påbud på reel viden frem for subjektive vurderinger 

og antagelser. Vi skal jo også tage i 

betragtning, at vores verserende genvordigheder 

med asbesten kan være genvordigheder 

med andre affaldstyper i fremtiden. Og 

skal vi have genvordigheder, skal der være 

indhold i dem!


Miljøansvarslovgivningen 

og genanvendelsen 

Den 1. juli 2008 træder nye 

regler om miljøansvar i 

kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige 

i forhold til 

genanvendelsen. Genanvendelse 

af spildevandsslam og 

lignende anfægtes ikke, 

men det gør genanvendelsen 

af affaldsprodukter i 

bygge- og anlægsindustrien. 

/ Af advokat (H), lic. jur. Mogens Moe, Horten 

Der er fremsat to lovforslag om miljøansvar 

– L. 118 og L. 119 – til gennemførelse 

af EU’s miljøansvarsdirektiv. 

Lovforslagene afviger en del 

fra de lovforslag, som blev fremsat 

for et år siden, men som ministeren 

ikke kunne komme igennem med. 

De oprindelige lovforslag var ekstremt 

komplicerede, så Folketinget 

ikke kunne følge med. I de nye 

lovforslag er de allerfleste af ministeriets 

gode idéer – overimplementeringen 

– pillet ud, så nu er lovforslagene 

kun komplicerede, og der er 

gjort meget ud af at forklare, hvad en 

”miljøskade” er for en størrelse. 

Lovforslagene har været i høring, og 

høringssvarene gav kun anledning til 

en redaktionel ændring af en 

bestemmelse i vandforsyningsloven. 

Hvis lovforslagene vedtages - hvilket 

er sandsynligt, da de nu ikke i 

større omfang går ud over at tilgodese 

EU’s krav – træder de i kraft 1. juli 

2008. 

Skader og miljøskader 

I overensstemmelse med direktivet 

indeholder L. 118 abstrakte definitioner 

af begrebet ”miljøskader”, for så 

vidt angår vand, natur og jord. Ordene 

”betydelig negativ påvirkning” 

eller ”betydelig risiko” optræder i alle 

definitionerne. Det er altså ikke 

enhver skade, der falder ind under 

den nye lovgivning. I fremtiden skal 

vi skelne mellem ”skader” - hvor der 

ikke er den ”betydelige negative 

påvirkning” - og ”miljøskader”, hvor 

den er til stede. 

Lovforslaget indeholder nogle 

tænkte eksempler, som i praksis bliver 

skillelinjerne. Det har navnlig 

betydning for genanvendelsen, at 

det betragtes som miljøskade med 

hensyn til vand at forurene 3.000 m3 grundvand over kriterierne i Vejledning 

6/1998. Lovforslaget omfatter 

også ”overhængende fare for en miljøskade”. 

Hidtidige erfaringer – sam- 

menholdt med Miljøstyrelsens JAGGmodel 

– kunne tyde på, at overliggeren 

her er sat lavt, altså at en skade 

nemt kvalificerer sig som miljøskade. 

Som miljøskade med hensyn til 

jord betragtes en forurening over 

afskæringskriterierne i byzone, som 

påvirker mere end 10 boliger eller et 

areal over 1 hektar, eller en forurening 

over afskæringskriterierne i 

landzone, som påvirker mere end 

2,5 ha. Her er overliggeren sat noget 

højere, da vi vel ikke ser så mange 

flere af de meget arealomfattende 

forureninger. 

Hvem er ansvarlig? 

I de enkelte miljølove bliver der – 

ved L. 119 – puttet et helt kapitel 

ind, som definerer, hvem der kan 

drages til ansvar. Det følgende refererer 

til de nye kapitler i miljøbeskyttelsesloven 

og jordforureningsloven. 

Den, der driver eller kontrollerer 

en erhvervsmæssig aktivitet, er som 

udgangspunkt ubetinget ansvarlig for 

den miljøskade, som er forårsaget af 

aktiviteten. ”Ubetinget ansvarlig” 

betyder, at virksomheden også er 

ansvarlig for hændelige uheld. Den 

kan kun slippe for ansvar ved hærværk 

(hvis der er gennemført passende 

sikkerhedsforanstaltninger), 

hvis ufravigelige offentlige forskrifter 

er fulgt, eller hvis emissionen er 

udtrykkeligt tilladt af myndighederne. 

Offentlig forsyningstjeneste regnes 

som erhverv, så de nye regler har i 

høj grad betydning for navnlig 

affaldsselskaber og kloakforsyninger. 

Der er nogle særlige danske regler 

om fordeling af ansvar. Landmanden, 

der bruger affaldsstoffer (slam, 

kompost osv.), gødning, pesticider 

eller biocider, er kun ansvarlig, hvis 

han begår fejl. Han skal dog selv 

bevise, at han ikke har begået fejl. 

Hvis landmanden ikke er ansvarlig, 

falder ansvaret tilbage på producenten 

eller importøren, som så er 

ubetinget ansvarlig. Det berører for 

eksempel den kloakforsyning, der 

har leveret slam, og det affaldsselskab, 

der har leveret kompost. 

Hvad koster det? 

Det bliver dyrt for en virksomhed, 

hvis den forvolder ”miljøskade”. Så 

det skal man gøre meget for at undgå. 

Det bliver dyrere, end man kender 

til fra hidtidige sager, dels fordi 

naturen/jorden/vandet skal genoprettes, 

dels fordi sagen skal behandles 

i et kompliceret system, hvor skadevolder 

skal betale for sagsbehandlingen.

Der er nogle ganske komplicerede 

regler om, hvordan man kompenserer 

naturen for den natur, som 

er ødelagt. 

Rækkevidden ved jord og grundvand 

er ikke klar. Måske er det ikke 

meget anderledes end de afgravninger 

eller afværgepumpninger, man 

allerede kender. Måske bliver det 

meget strengere. 

Det system, der skal afgøre, om 

en skade er en ”miljøskade”, og hvordan 

genopretningen skal ske, ser ud 

som vist i figuren. 

Figuren er taget fra Miljøministeriets 

”Læsevejledning” til de lovforslag, 

der i 2. omgang blev sendt i høring. 

Figuren er dog stærkt forenklet, fordi 

den ikke medtager ankemuligheder. 

Væsentligst er ankemuligheden på 

trin 4-6, altså om det passerede er 

en ”miljøskade” eller kun en ”skade”. 

Den ansvarlige virksomhed vil kæmpe 

for, at det kun er en ”skade” og 

anke til Miljøklagenævnet. Men 

omvendt vil miljøorganisationerne i 

mange tilfælde kæmpe for, at der er 

tale om en ”miljøskade” og ikke kun 

en ”skade”. 

Miljøklagenævnet får derfor en 

central rolle i de nye regler efter miljøbeskyttelsesloven 

og jordforureningsloven. 

Hvis Miljøklagenævnet er 

meget i tvivl, kan det forelægge 

sagen for EU-Domstolen. Det handler 

jo i sidste ende om, hvordan man 

skal forstå direktivets temmelig 

abstrakte definitioner af begrebet 

”miljøskade”. 

Udviklingsskader 

Et særligt vanskeligt begreb i den 

nye lovgivning er fænomenet ”udviklingsskader”. 

De defineres nærmere i 

direktivets art. 8, stk. 4 b, på følgende 

måde: 

”En emission eller aktivitet eller 

enhver form for anvendelse af et 

produkt i forbindelse med en aktivitet, 

som operatøren kan påvise ikke 

ansås for at ville forårsage miljøskader 

ifølge den videnskabelige og 

tekniske viden på det tidspunkt, hvor 

emissionen eller aktiviteten fandt 

sted.” 

Miljøministeriets læsevejledning til vurdering af om en skade er en miljøskade, 

jævnfør de nye reglerne om miljøansvar. 

Direktivet giver så medlemsstaterne 

mulighed for at undtage virksomhederne 

for ansvar for udviklingsskader. 

En medlemsstat kan sagtens undtage 

alle former for udviklingsskader. 

Det er muligt efter direktivet. Men 

det vil Miljøministeriet ikke. 

Problemet ved genanvendelse er, 

at genanvendte materialer sjældent 

er lige så rene som jomfruelige 

materialer. Man må derfor acceptere, 

at genanvendt materiale indeholder 

forurenende stoffer i et omfang, som 

man ud fra den videnskabelige eller 

tekniske viden på anvendelsestidspunktet 

anser som forsvarligt. 

Genanvendelse af slam til landbrugsformål 

er et vigtigt eksempel. 

Denne aktivitet har Miljøministeriet 

valgt at fritage for ansvar for udviklingsskader. 

Det skyldes en diskussion 

omkring lovforslagene i 

2006/2007, hvor ansvaret for udviklingsskader 

var ved at skræmme kloakforsyningerne 

så meget, at flere af 

dem ville foretrække slamforbrænding 

frem for udbringning på landbrugsjord. 

Genanvendelse af affaldsprodukter 

i bygge- og anlægsindustrien står 

i Danmark for de største mængder 

af genanvendt materiale, og succesen 

har været så markant, at losse- 

pladserne i dag kun anvendes i 

beskedent omfang. Men her er den 

nye lovgivning anderledes end ved 

slam. 

Den, der er ansvarlig for eventuelle 

miljøskader som følge af genanvendte 

materialer, er bygherren. Producenten 

af de genanvendte materialer 

kan altså slappe af, bare han har 

deklareret produktet korrekt – og har 

en aftager til dem. 

Bygherren er altså også ansvarlig, 

hvis der viser sig en udviklingsskade 

på grund af genanvendt materiale. 

Det er et ansvar, der rækker 30 år 

frem i tiden, da der først sker forældelse 

efter dette tidspunkt. 

Bygherren i klemme 

Ingen kan i dag forudse, hvori en 

udviklingsskade vil bestå – det ligger 

i begrebet. Efter min vurdering er det 

mest sandsynligt, at udviklingsskader 

fremkommer ved, at Miljøstyrelsen 

definerer en hidtidig miljømæssigt tilfredsstillende 

tilstand som en miljøskade. 

Det har man nemlig allerede 

et eksempel på: 

I årene 1983-2000 blev det 

betragtet som ønskeligt og miljømæssigt 

forsvarligt, at slagge blev 

genanvendt til befæstelse af veje og 

pladser under nærmere beskrevne 


betingelser. I 2000 besluttede Miljøstyrelsen 

imidlertid at definere veje 

og pladser med genanvendt slagge 

som miljøskadelige, således at de 

skulle kortlægges som forurenede. 

Det berører bl.a. en række mindre 

virksomheder, herunder landmænd, 

der tog imod tilbuddet om et billigt 

og miljømæssigt forsvarligt befæstelsesmateriale. 

De skal egentlig være glade, fordi 

dette skete før miljøskadeloven. Ideen 

i den er, at den miljøskadelige tilstand 

skal genoprettes, og det vil 

sige, at de pågældende belægninger 

skal fjernes og deponeres på losseplads. 

Det slipper de for. 

Konsekvensen er ”kun”, at deres 

ejendomme kortlægges som forurenede, 

hvilket resulterer i et vist værditab. 

Det er de pågældende landmænd 

nu heller ikke så glade for. 

Der verserer i øjeblikket en principsag 

om, hvorvidt miljømyndighederne 

kan tillade sig at forureningskortlægge 

de pågældende ejendomme. 

Men det mener de altså, at de kan. 

Man kan kun håbe, at bygherrerne 

tager risikoen i stiv arm, så materiale, 

der hidtil er genanvendt, ikke 

skal på losseplads. Men man må 

undre sig over Miljøministeriets politik. 

Forsikring 

Ingen ved i øjeblikket, hvor mange 

”miljøskader”, der normalt sker i Danmark, 

for det har Miljøministeriet forsømt 

at indsamle oplysninger om. 

Det betyder, at det de nærmeste år 

kan blive svært at finde et forsikringsselskab, 

der vil overtage risikoen. På 

den anden side bliver der ikke indført 

krav om obligatorisk forsikring, før 

man har et statistisk overblik over 

problemerne. Om man nogensinde 

vil kunne forsikre ”udviklingsskader”, 

tvivler jeg på. Her kan der simpelthen 

ikke laves statistik.


RenoSam har styr på 

kapaciteten 

Kommunerne er i fuld gang 

med at planlægge kapacitet, 

der kan håndtere fremtidens 

affaldsmængder. 

/ Af Tonny Juul Jensen, formand for 

RenoSams forbrændingsgruppe 

Affald danmark har fået udarbejdet 

en rapport, der belyser, hvilken 

kapacitet til forbrænding af affald, 

der er til rådighed i Danmark. 

Rapporten dokumenterer, at forbrændingskapaciteten 

i Danmark er 

på et kritisk niveau. Men der er nu 

ingen grund til bekymring. 

RenoSam er generelt enig i rapportens 

samlede hovedkonklusion 

om, at forbrændingskapaciteten i 

Danmark generelt er fuldt udnyttet. 

Stigende mængder såvel som 

stigende alder på forbrændingsovne 

aktualiserer, at der snarest 

muligt træffes beslutninger, der sikrer, 

at kapaciteten matcher 

nuværende og fremtidige mængder 

af forbrændingsegnet affald i 

Danmark. Og kommunerne er i 

gang. 

For at få overblik over situationen 

har RenoSam spurgt foreningens 

medlemmer, hvordan de vur- 

Oversigt over kapacitet og affaldsmængder for RenoSams anlæg 

derer den lokale kapacitetssituation 

og hvilke konkrete planer, der er for 

at udvide kapaciteten. 

Konklusionen er klar. Kommunalbestyrelserne 

løfter deres ansvar 

i forhold til at etablere tilstrækkelig 

kapacitet til at brænde det affald, 

der opstår i den enkelte kommune/selskabsopland. 

De fleste af de forbrændingsanlæg, 

der er organiseret i RenoSam, 

har konkrete planer for at etablere 

yderligere kapacitet, således at 

nuværende og fremtidige forbrændingsbehov 

kan dækkes. 

På kort og mellemlang sigt viser 

RenoSams rundspørger, at der er 

fuld styr på kapaciteten. I de kommende 

år vil der blive opført ny 

kapacitet samtidig med, at gammel 

kapacitet udfases. Den nye kapacitet 

(repræsenteret ved den turkise 

kurve) vil sikre, at der er tilstrækkelig 

kapacitet frem til år 2018. Heref- 

ter vil der opstå nyt behov for at 

etablere yderligere kapacitet. 

Kommunerne vurderer løbende, 

om der er behov for at udbygge 

kapaciteten for at kunne løfte deres 

kapacitetsforpligtelse. Denne opgave 

har kommunerne hidtil taget på 

sig og løst på fornem vis. Vi kan nu 

se, at kommunerne med rettidig 

omhu er i gang med at løse de 

fremtidige kapacitetsudfordringer, 

som vi står overfor.

Hvem siger, 

at miljørigtigt altid er grønt? 

Grønne biler, grønne regnskaber, 

grøn skattepolitik, grønne grøntsager. Grønt, grønt, grønt. 

Alt det, der er godt for miljøet, er grønt. 

Eller er det? 

Maskiner fra Doppstadt er for eksempel orange. 

Men de er rigtig gode til håndtering af miljø-affald alligevel. 

Uanset om du er entreprenør eller anlægsgartner, så har vi en 

maskin-løsning, der matcher dine behov, krav og forventninger. 

 

måske knuse natursten eller beton. 

www.doppstadt.dk 

Doppstadt Danmark A/S er importør af kvalitetsmaskiner til entreprenørbranchen. 

Vi sælger og servicerer maskiner fra Doppstadt, Finlay, Sennebogen, Backhus og Hein, Lehmann. 

I dag beskæftiger vi mere end 20 mand og håndterer selv alle funktioner fra import over salg og rådgivning til servicering.

Mange bække små… 

Affaldsselskaber og kommuner indsamler og genanvender en masse slags affald, vi som borgere og virksomheder 

ikke har fokus på i det daglige. Fokus er dog afgørende, hvis vi skal fastholde og udvikle affaldssorteringen og dermed 

genanvendelsen. 

/ Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft, 

RenoSam 

Når man snakker genanvendelse i 

det daglige, tænker man som borger 

typisk på papir, glas, pap, metal 

og andre store og homogene 

affaldsfraktioner. De fleste sorterer 

papir og glas. Derfor har vi her en 

høj genanvendelsesprocent. 

Hvad nu, hvis der er grænser 

for, hvor meget papir, glas, metal 

og lignende vi kan genanvende – 

for eksempel 75 potentialet af 

potentialet? Hvad skal man så 

gøre? Spørgsmålet er nærmere 

diskuteret i artiklen ”Grænser for 

genanvendelse”, som kan findes 

andet steds i bladet. 

En af mulighederne er at kigge 

efter andre slags affald, som også 

kan genanvendes. Det har affaldsselskaber 

og kommuner gjort længe, og 

det er blandt andet derfor, man på 

genbrugspladsen kan aflevere op til 

30-40 forskellige slags affald. 

Kommuner og affaldsselskab 

prøver hele tiden at få endnu flere til 

at sortere deres affald og sortere det i 

ESØ – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Ringkøbing-Skjern og Varde. 109.000 indbyggere. 

flere fraktioner. Genanvendeligt affald 

skal helst ikke ende på forbrændingsanlæggene 

og i deponierne. 

De ”alternative” affaldsfraktioner 

RenoDjurs – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; 

Norddjurs og Syddjurs. 80.000 indbyggere. 

Affaldstype Kabler 

Affaldskilde Husholdninger og virksomheder 

Mængder 38 tons 

Behandling Kablerne shreddes til kabelgranulat. Kobberen går 

til et smelteværk og plasten genanvendes. 

KAVO – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø. 306.000 indbyggere. 

Affaldstype Bilruder Plastkofangere Dyregødning 

Kilde Autobranchen Autobranchen Husholdninger og erhverv med dyrehold 

Mængde 63 tons 7 tons 163 tons 

Behandling Genanvendes Genanvendes Komposteres 

Affaldstype Plasthavemøbler PE plastdunke PET plastflasker CD’ere og DVD’ere 

Kilde Husholdninger Husholdninger og mindre Husholdninger og rester Forsøg på en genbrugsplads 

erhverv fra bryggeri 

Årlige mængder 292 tons 25 tons 187 tons 200 kg fra 12.000 borgeren 

Behandling Laves til kugler, der Genanvendes til fx Genanvendes til fx film, Metal og PC plastmateriale 

bruges til at lave kasser jernebaneprodukter, standseprodukter, nye genanvendes i metal 

till fx frugt og grøntsager dunke og fibre til textil flasker og fibre til textil 

industrien og den tekniske 

industri

Alssund Affald (ASA) – en del af den nye Sønderborg Kommune. 77.000 indbyggere. 

Affaldstype Teknisk plast Flamingo 

Kilde Elektronikfirmaer Virksomheder 

Årlige mængder 15 tons – stigende 50 m 3 

Behandling Granuleres og bruges til bøjler, blomsterkasser, 

plastkasser m.v. 

Granuleres og bruges som fyld til fx sækkestole 

REFA – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Guldborgsund og Lolland. 112.000 indbyggere. 

Affaldstype Gips Metal Dæk Hård PVC 

Affaldskilde Husholdninger Husholdninger Husholdninger Husholdninger 

Mængder 571 tons 2.083 tons 107 tons 92 tons 

Behandling Knuses og genbruges Smeltes og bruges i Bruges til nye dæk, Genbruges til nye 

til nye gipsplader nye metaller måtter o.lign PVC-plast 

er blandt andet kendetegnet ved, 

at de ikke produceres i særligt store 

mængder og/eller kommer fra få 

kilder. Her er muligheden at ”samle 

til pulje”, og på et tidspunkt har 

man nok til at få en fraktion afsat til 

genanvendelse. 

Det er typisk vigtigt, at affaldet 

ikke er ”snavset” og/eller ikke er 

blandet med andre slags affald. Jo 

”renere” affaldet er, og des mere 

ensartet det er, jo bedre er chancen 

for, at det kan genanvendes 

med en fornuftig økonomi. 

På denne side kan I se en række 

eksempler på, hvor mange forskellige 

slags affald der indsamles 

og genanvendes. Og listen er langt 

fra udtømmende. Hver fraktion rykker 

ikke markant ved den samlede 

genanvendelse, men samlet set 

betyder det alligevel noget. 

Samtidigt viser det en idérigdom 

og fokus på genanvendelse, som er 

vigtig i den fortsatte udvikling på 

affaldsområdet. 

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV). Medlemskommuner; Brønderslev 

og Hjørring. 103.000 indbyggere. 

Kan sofaen bruges et par år mere? 

Den bedste form for affaldsbehandling er direkte genbrug. Der er mange måder at praktisere direkte genbrug 

på. Hos affaldsselskabet AVV i Vendsyssel har vi i de sidste 25 år valgt, at praktisere direkte genbrug 

ved at have vores egen genbrugsbutik. 

På vore 20 genbrugspladser vælger borgerne aktivt, om affald/varer må sælges i genbrugsbutikken i 

Hjørring. Varerne stilles i et særlig rum. Med 3-4.000 daglige besøg på genbrugspladserne, er vi sikker på 

daglige leverancer til butikken. Og det ved kunderne, for inden butikken åbner kl. 12 står der mellem 20- 

60 kunder i kø uden for døren. 

I genbrugsbutikken sælger vi alt, der kan bruges igen: tøj, møbler, brugsting, cykler, bøger reservedele til 

hårde hvidevarer og meget andet. Butikken er på ca. 500 m2 og med et lager på ca. 300 m2 . Butikken er 

indrettet af et professionelt indretningsfirma og fremstår som en ”rigtig” butik. Der er 3-4 fastansatte medarbejdere 

i butikken og til at gøre tingene klar til salg. 

Dagligt har butikken mellem 250 og 300 kunder. Omsætningen var i 2007 på godt 3 mio. kr. Indtægten 

går til lønninger, husleje mm. Overskuddet på 1 /2-1 mio. kr årligt går til at sænke borgernes renovationsgebyrer. 

For at vurdere mængden af affald til direkte genbrug, vejede vi alle solgte varer i nogle dage. Det viser sig, 

at vi årligt sælger mellem 350 og 400 tons varer, hvilket svarer til knap 1 % af det affald, som borgerne 

afleverer på genbrugspladserne. En forholdsvis beskeden mængde, men alligevel et meget godt tiltag 

med masser af glade kunder og en positiv afsmitning på borgernes indstilling til affaldssortering.

76 TEKNIK & MILJØ I NYT 

Leverandør Erhvervsnyt til teknisk forvaltning 

Trendy boligstil med 

genbrugsmøbler 

Boligmoden har fokus på retrostil i øjeblikket, og AVVs genbrugsbutik 

bugner af sjove møbler og ting fra 60’erne og 70’erne. 

Hos AVV har vi før inviteret områdets borgere til foredrag om forskellige 

emner, der giver en ny vinkel på affald og miljø – bl.a. har vi haft 

foredrag om re-design af genbrugstøj og istandsættelse af genbrugsmøbler. 

Foredragene har altid været velbesøgt, og også denne gang 

måtte vi overtale foredragsholderen, indretningskonsulent Anita Wodstrup 

Madsen, til at komme en ekstra aften og fortælle om retrostil. 

Hos AVV havde vi til aftenen indrettet en retro-stue, hvor vi havde 

samlet møbler, porcelæn og pynteting fra perioden – alt sammen 

fundet i AVVs genbrugsbutik. Efter at have hentet inspiration her, 

kunne tilhørerne selv gå på jagt i genbrugsbutikken og gøre kup til 

boligindretningen. Af Lene Høg, AVV I/S 

Retro-stue, som tilhørerne til foredraget kunne hente inspiration fra. 

Genbrug på nettet hitter 

Lauritz.com får kamp til stregen, når deltagerne klikker ind på 

www.genbrugsauktion.dk. Her sætter AVV håndplukkede varer til salg 

for højst bydende, og auktionen er blevet en stor succes. Mere end 

1000 personer er oprettet som brugere på 

www.genbrugsauktion.dk. Idéen til genbrugsauktion.dk opstod, fordi 

AVVs genbrugsbutik gennem mange år har haft en forrygende og 

stadigt stigende omsætning. Det fik os til at tænke, at markedet for 

genbrug på nettet også måtte være til stede. Her så vi chancen for at 

afsætte nogle af de mere specielle ting, der bliver samlet ind på 

AVVs genbrugspladser og via vores storskralds-ordning. Auktionen 

giver en bredere kreds af kunder mulighed for at købe varerne, og 

tingene stiger ofte i pris i forhold til, hvis de var blevet solgt i butikken. 

Vores primære formål med genbrugsauktionen er dog at skabe 

interesse for genbrug i det hele taget – og sætte fokus på det fornuftige 

og miljørigtige i, at det, som nogen har smidt ud, kan have 

stor værdi for andre. Af Lene Høg, AVV I/S 

Ny funderingsløsning 

med stålankre 

At vedligeholde parker, gader og stræder er en løbende proces, der 

kræver hårdt arbejde og er tidskrævende. I Københavns Kommune 

er Vej og Park med stor succes begyndt at fundere deres by-inventar 

med stålankre i stedet for beton. Resultatet er pænere parker og 

gader samt solide økonomiske bundlinjer. 

Jan Boye fra Københavns Kommune, der står for vedligeholdelse og 

drift af de grønne anlæg i Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg, har konstateret, 

at de klassiske funderingsløsninger med beton ikke er særligt 

modstandsdygtige overfor daglig brug samt vind og vejr. Det har i en 

årrække betydet væsentlige økonomiske udgifter for Københavns 

Kommune i forbindelse med re-etablering og daglig vedligeholdelse. 

Jan Boye uddyber: ”Når jorden i parkerne bliver våd, så bliver sådan 

et betonfundament hurtigt skævt, når jorden forskubber sig. Så det er 

sådan et kedeligt arbejde at skulle gå og rette det op”. 

En ny funderingsløsning med stålankre har dog betydet, at by-inventar 

som fx skilte, skraldespande og bænke bliver solidt stående, selvom 

de udsættes for daglig brug og vejrets luner. 

Virksomheden Dansk Stålfundering, der står for levering og udførsel 

af fundering med stålankre i Danmark, ser ligeledes optimistisk på de 

mange anvendelsesmetoder. Direktør Niels Pedersen fremlægger 

perspektiverne således: ”Jeg er sikker på at vi i den nærmeste årrække 

vil se flere og flere produkter, der vil blive funderet med stålankre 

– både indenfor det private og det offentlige. Man kan forestille sig, 

at man både på havneområder, parkeringspladser, parker og veje vil 

kunne drage nytte af teknologien og dermed på sigt overtage den 

klassiske betonfundering på en lang række andre områder”. 

www.danskstaalfundering.dk 

Med et trykluftbor eller lignende neddrives stålankret.

KL-konferencen ”Politisk 

Forum – Teknik og Miljø” 

samlede 500 deltagere i 

Bella Centret. Natur og klima 

var centrale emner på 

dagsordnen. 

Miljøminister Troels Lund Poulsen 

er på vej ud i landet for at gå i tæt 

dialog med borgmestre og kommuner. 

Og der er mange temaer på 

dagsordnen – det fremgik klart af 

miljøministerens indlæg på Politisk 

forum. Et af temaerne er arealplanlægningen: 

”Landskabet bevarer ikke sig 

selv. Og når vi alligevel af hensyn til 

vækst og udvikling inddrager nye 

arealer i det åbne land, så er det 

en udfordring at gøre det på en 

måde, som tilføjer og ikke forringer 

landskabets kvaliteter. Det fordrer 

ambitiøse mål i planlægningen. Og 

det kræver, at vi har vilje og mod til 

at stå fast på nogle overordnede 

prioriteringer og principper. Vi har et 

vigtigt, fælles ansvar,” sagde Troels 

Lund Poulsen. Så målsætningerne 

synes klare, men ambitionerne må 

så vurderes på hvordan området 

forvaltes. 

Klimaindsats skal finansieres! 

Formanden for KLs Teknik og miljøudvalg, 

Bjørn Dahl, efterlyste i sin 

tale på Politisk forum klare udmeldinger 

fra staten om klimaindsatsen: 

”Det er et statsligt ansvar at 

skabe en overordnet ramme om 

klimatilpasningen. KL efterlyser, at 

der på statsligt niveau træffes 

grundlæggende beslutninger om 

fremtidens transport, byggeri, energiforsyning 

mv. Og der skal tilvejebringes 

flere redskaber til den 

lokale indsats. Det nytter f.eks. ikke, 

at kommunerne ikke kan stille de 

rigtige energikrav til nybyggeri - 

eller til anlæg af befæstede arealer, 

så afstrømningen til kloakken begrænses,” 

sagde Bjørn Dahl i sin 

tale. 

”Det kommer til at koste penge 

- rigtig mange penge. Det er også 

på centralt niveau, at der skal findes 

løsninger på finansieringsproblemet,” 

sagde Bjørn Dahl. 

”Det er en enkel løsning, regeringen 

lægger op til - og et simpelt 

princip for byrdefordelingen. I KL 

finder vi ikke, at regeringen løfter 

ansvaret med en så simpel tilgang 

til de meget komplekse problemstillinger,” 

sagde Bjørn Dahl. 

Ny aftale om vindmøller! 

Aftalen mellem kommunerne og 

Regeringen om vindmølleplanlægning 

var helt dugfrisk, da Politisk 

Forum blev skudt i gang. Og der 

var stor tilfredshed fra formanden 

for KLs Teknik & Miljøudvalg Bjørn 

Dahl: 

”Den aftale, vi har indgået med 

miljøministeren, skaber grundlaget 

for at at tænke vindmøller sammen 

med vores øvrige planlægning for 

det åbne land. Samtidig understre- 

TEKNIK & MILJØ I NYT 77 

POLITISK FORUM 2008: 

Landskabet bevarer ikke 

sig selv! 

Miljøminister Troels Lund Poulsen er 

klar til dialog med kommunerne, bl.a. 

om vindmølleplanlægning. 

ger aftalen, at det er en forudsætning 

for vindmølleplanlægningen, 

at vi får flere lokale incitamenter, 

der kan fremme borgernes accept 

af mølleprojekterne. Det handler 

f.eks. om muligheden for lokalt 

medejerskab af de nye møller - og 

om en grøn fond, der kan tilgodese 

de lokalområder, hvor møllerne 

skal op,” sagde Bjørn Dahl på Politisk 

forum. 

Også miljøministeren var meget 

tilfreds med aftalen: 

”Jeg er glad for, at KL har spillet 

konstruktivt med til at sikre rammerne 

for den ambitiøse energiaftale, 

som et flertal i Folketinget har 

indgået. Nu har vi lavet en forpligtende 

aftale, der holder sig inden 

for, hvad der er realistisk at nå for 

kommunerne. Men samtidig sikrer 

aftalen også, at staten kan hjælpe 

de kommuner, der har mulighed 

for at gå endnu videre” siger Troels 

Lund Poulsen. 

Der har dog siden offentliggørelsen 

af aftalen, rejst sig en skarp kritik 

fra oppositionen og nogle af 

branchens fagfolk, der kritiserer 

aftalen for at være for uambitiøs og 

rent faktisk ikke sikrer at Danmark 

får de aftalte vindmøller. 

-mna

78 TEKNIK & MILJØ I NYT 

KTC-nyt 

Nye medlemmer 

Vicedirektør Bjørn M. Nielsen Hvidovre Forsyning A/S 

Direktør Lars Thiesson Hvidovre Forsyning A/S 

Natur- og Miljøchef Christian Madsen Gentofte Kommune 

Medlemsnyt 

Administrationschef Eva Kanstrup i Herning Kommunes tekniske 

forvaltning er valgt til ny teknisk direktør i Kommunen fra 1. sep. 

08. Fra samme dato overgår Jørgen Marstrand til et konsulentjob i 

Kommunen i en overgangsperiode. 

Drifts- og anlægschef i Køge kommune er ansat som teknisk direktør 

i Ringsted Kommune fra den 1. aug. 08. Den hidtidige tekniske 

direktør Carsten Torrild tiltræder ligeledes den 1. aug. 08 som 

udviklingsdirektør i Kommunen. Carsten Torrild har indtil den 1. maj 

i år bestridt begge stillinger. 

Faggruppenyt 

Jørgen Marstrand fra Herning Kommune har i det sidste halvandet 

år været formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, 

men har ønsket at ophøre. Bestyrelsen har derfor på et møde 

i midten af april udpeget Ib Doktor til ny formand for faggruppen. 

Ib Doktor har i lang tid været medlem af faggruppen, og kommer 

fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune, men er fra den 

1. maj 08 ansat i Fredericia Kommune som vejog parkchef. 

Høringer 

Faggrupperne har i perioden 1. til 

30. april 08 afgivet svar i følgende 

høringssager: 

• Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse 

• Udkast til IPPC rapport om 

emissioner fra industrien 

• Lov om kommunal fjernkøling 

• Lovforslag til ændring af elforsyningsloven 

• Lov om ændring af lov om 

afgift af elektricitet og forskellige 

andre love 

• Revision af privatvejsloven 

• Opdatering af oversigten over 

udpegningsgrundlaget for habitatområder 

• Partikelfiltre og Miljøzoner 

• Ny bestyrelse til Danmarks Vejog 

Bromuseum 

• Bekendtgørelse om ejers oplysningspligt 

til BBR 

• Ressourceanvendelse ifm. kommunale 

indberetninger vedrørende 

naturpleje- og tilsyn 

• Standardisering af kommuneplantemaer 

- Planloven § 11a 

COK – ny direktør og 

ny hjemmeside 

Bestyrelsen for COK har ansat Jens Hornemann som ny direktør 

for COK. Han tiltræder 1. maj 2007. Jens Hornemann er uddannet 

økonom, 45 år og kommer fra en stilling som Managing Partner i 

konsulentvirksomheden Capacent A/S, det tidligere KPMG Consulting. 

Jens Hornemann har de seneste 20 år haft sit fokus på udvikling 

og ledelse af videntunge rådgivningsvirksomheder samt projektledelse 

i forbindelse med analyser, omstilling og udvikling af 

den offentlige sektor. Han har desuden stor erfaring som underviser, 

facilitator og foredragsholder. Velkommen til Jens Hornemann 

– vi ser frem til samarbejdet. 

Og så har hjemmesiden www.cok.dk fået nyt design. Målet er at 

det skal være endnu lettere at finde relevante oplysninger og tilbud, 

hvad enten man er politiker, leder eller medarbejder eller kan 

genkende sig selv under et bestemt arbejdsområde. 

Kommunal Vejteknisk Forening årsmøde 

og generalforsamling 

Temaet for årsmødet er byudviklingsområdet 

Trekroner samt Musicon, 

den levende bydel i Roskilde 

kommune 

Hvor og hvornår ? 

Årsmødet/generalforsamlingen 

afholdes torsdag den 22. maj 2007 

kl. 10.30 på Restaurant Snekken, 

Vindeboder 16, 4000 Roskilde. 

Pris og tilmelding 

Deltagelse i årsmødet/generalforsamlingen 

er gratis. 

Mere om KVF og årsmødet på 

www.kvf.dk 

Møgelvang direktør i nyt 

forsyningsselskab 

Ballerups tidligere tekniske direktør og KTC-medlem Klaus Ole 

Møgelvang skal stå i spidsen for Ballerup Kommunes nye forsyningsselskab. 

Selskabet dækker vand, kloak og renovation. Møgelvang, 

der har været direktør i Ballerup i 21 år, har fået 5 års orlov 

fra kommunen gældende fra 1. april 2008 for at bygge det nye 

selskab op. Det nye selskab får en medarbejderstab på 60.

ADMINISTRATIV 

DATABEHANDLING 

Grontmij I Carl Bro, 

find din lokale rådgiver på 

www.grontmij-carlbro.dk. 

Elbek & Vejrup A/S, 

Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. 

Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 

E-mail: www.elbek-vejup.dk 

Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke 

it-forretningsløsninger baseret på 

Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. 

Vores løsninger er målrettet især ressource-, 

sags-, kontrakt- og økonomistyring samt 

ledelsesinformation til et bredt udvalg af 

brancher og offentlige forvaltninger med 

særligt fokus på tekniske forvaltninger samt 

entreprenørog 

forsyningsvirksomhed. 

Geokon A/S, 

Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. 

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk 

IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, 

administration og kvalitetsstyring. 

Find oplysninger om hele programmet på 

www.geokon.dk 

Orbicon A/S 

Find os under »Grafisk databehandling – IT- 

GIS« eller www.orbicon.dk 

ADVOKATBISTAND 

Advokataktieselskabet Horten, 

Ved Stranden18, 

Postbox 2034, 1012 København K. 

Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. 

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk 

Vi har i de senere år bistået mere end 70 

kommuner. 

Advokatfirmaet Bech-Bruun 

Tlf.: 72 27 00 00 

www.bechbruun.com 

Vores mange specialister har stor erfaring 

og kompetence inden for alle områder, der 

vedrører kommuner og deres virksomheder. 

Vores spidskompetencer omfatter bl.a. 

teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling 

og ekspropriation, udbud samt 

offentlig-private samarbejder og partnerskaber. 

Vi samarbejder med mange kommuner 

og offentlige virksomheder. Vi har kontorer 

i København og Århus. 

AFFALDSBEHANDLING 




AFFALDSINDSAMLING 




Dansk Special Affald A/S, 

Kløvermarksvej 70, 2300 

København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 

69 09. 

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. 

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk 

Specialister i håndtering af miljøfarligt affald 

samt landsdækkende indsamlingsordning. 

H.E.W A/S, 

Sunekær 6, 5471 Søndersø. 

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. 

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk 

Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, 

glas/papir-containere, affaldshuse, 

miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. 

joca a/s, 

Industrivej 6, 7830 Vinderup. 

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. 

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk 

Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, 

glasfibercontainere, iglo til 

glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. 

Stena Miljø A/S, 

Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. 

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. 

E-mail: stena@stenamiljo.dk 

www.stenamiljo.dk 

Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. 

Norba A/S, 

Silovej 40, 2690 Karlslunde. 

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 

www.geesinknorbagroup.com 

e-mail: allan.sylvest@norba.com 

Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. 

Sulo minicontainere og underground 

systemer. 

ARBEJDSMILJØ 

Orbicon Arbejdsmiljø Vest 

Leverandør af rådgivning inden for såvel det 

fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning 

tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk 

Orbicon Arbejdsmiljø Øst 

Leverandør af rådgivning inden for såvel det 

fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde 

tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk 

BETON OG STENVARER 

Andresen & Co. Natursten A/S, 

Hallandsvej 7,6230 Rødekro. 

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as 

Byggebjerg Beton A/S, 

Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. 

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. 

www.byggebjerg.dk 

Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, 

affald samt til indretning af gren-, container- og 

materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. 

BROER OG TUNNELLER 

Broconsult 

www.broconsult.dk 




COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Havneparken 1, 7100 Vejle 

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk 

GG Construction ApS, 

Sofiendalsvej 92, 

9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. 

Fax 98 18 90 96. 

E-mail: info@ggconstruction.dk 

www.ggconstruction.dk 

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn 

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. 


Leverandør til teknisk forvaltning 

BYGNINGS- 

VEDLIGEHOLDELSE 




BYPLANLÆGNING 

OG FORNYELSE 

AGRAF byplanlæggere. 

Tlf. 86 93 25 93. 

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk 

www.agraf-byplan.dk 




Orbicon A/S 

Find os under »Rådgivning« eller 

www.orbicon.dk 

DIGITALE ARKIVER 

JO Informatik ApS 

Tlf. 49 20 20 67. 

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. 

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. 

Læs mere: www.jo-informatik.dk 

EJENDOMSMÆGLERE 

KE Ejendomssalg, 

Web: www.ke-ejendom.dk 

Tlf. 45 82 04 46 

E-mail: lpb@ke-ejendom.dk 

ENERGIBESPARELSER 




Keepfocus A/S, 

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. 

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. 

E-mail: ch@keepfocus.dk • 

www.keepfocus.dk 

Leverandør af systemer til fjernovervågning 

af el, vand og varme. Energibesparende og 

adfærdsregulerende patenterede løsninger. 

Erfaring med opsamling af data til »Grønne 

regnskaber«. 

FORSYNINGSTEKNIK 

Orbicon A/S 






FORURENET JORD 

Orbicon A/S 



FORURENINGS- 

UNDERSØGELSER 




COWI A/S 


Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 

Odensevej 95, 5260 Odense 

Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. 

Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 


Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 

Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk 

Dansk Miljørådgivning A/S 

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og 

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. 

DGE - Dansk Geo-servEx a/s 

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 

Højbjerg 

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger 

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk 

GEO 

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 

Besøg os på www.geo.dk 

Orbicon A/S 



NIRAS 

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S 

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk 

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk 

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk 

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk 

GADE- OG PARKINVENTAR 

Inventarrum A/S), 

Håndværkervej 14, 7000 Fredericia 

Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. 

Mail: info@inventarrum.dk 

Web: www.inventarrum.dk 

Inventar til det offentlige rum udendørs og 

indendørs. 

Technical Traffic Solution (TTS), 

Havnegade 23, 5000 Odense C. 

Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. 

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk 

Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø A/S, 

Nordensvej 2, 7000 Fredericia, 

Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 

info@veksoe.com • www.veksoe.com 

 

Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, 

pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, 

træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, 

busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, 

belysning. 

Westline, 

Smedesvinget 15, 6880 Tarm. 

Tlf. 97 37 30 33 

E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk 

Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler 

og inventar til gader, parker, grønne 

områder og golfbaner mv. 

GENBRUG 




GEOTEKNISKE 

UNDERSØGELSER 

Andreasen & Hvidberg K/S, 

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. 

Tlf. 98 14 32 00. 

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk 




COWI AS 

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. 

Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. 


Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

DMR Geoteknik 

(Dansk Miljørådgivning A/S). 


www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. 

Franck Geoteknik A/S, 

Industrivej 22, 3550 Slangerup. 

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. 

www.geoteknik.dk 

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner 

herunder havnebyggeri, udførelse af alle 

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, 

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af 

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 


Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 


GEODAN A/S 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. 

Novem Park 51, 7500 Holstebro. 

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. 

Odensevej 95, 5260 Odense S. 

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49. 

GLASFIBERPRODUKTER 

Fiberline Composites A/S, 

Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. 

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. 

E-mail: fiberline@fiberline.com 

www.fiberline.com 

Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, 

gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret 

plast. 

KWH PIPE (DANMARK) AS, 

Nordgårde 1, 4520 Svinnige. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk 

GRAFISK DATABEHAND- 

LING - IT-GIS 

BlomInfo A/S, 

Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. 

E-mail: blominfo@blominfo.dk 

www.blominfo.dk 

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 

26. 

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk 

GIS på intranet og Internet. Fremstilling af 

digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk 

databehandling, rådgivning og konsulentbistand 

inden for GIS. 




COWI A/S 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg. 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Nygade 25, 8600 Silkeborg 

Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 


Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 


Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 

Homepages: www. cowi.dk 

Rådgivning, løsninger og support inden for 

GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, 

håndtering af kort og geografiske 

data samt integration mellem forskellige 

registre og systemer. 

MapInfo distributør og Bentley forhandler. 

GEOGRAF A/S, 

Hejrevang 8, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. 

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk 

GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede 

systemer til digital kort- og ledningsregistrering. 

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af 

data, digitalisering og kurser. 

Orbicon A/S, 

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS 

og Web-løsninger. 

Århus tlf. 87 38 61 66. 

Roskilde tlf. 46 30 03 10. 

Informi GIS AS, 

Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. 

Tlf. 39 96 59 00. 

www.informi.dk • informi@informi.dk 

Informi GIS er officiel distributør for ESRI. 

Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser 

drift og vedligehold. GIS-løsninger til 

Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering 

telekommunikation og fiber. 

LandCAD® til Windows. 

Dansk Geografisk Informationssystem til 

landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering 

og professionelle oversættelser 

imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, 

DanDAS, Dan-VAND og ESRI. 

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk 

Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 

29, 9400 Nr. Sundby. 

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. 

LIFA A/S, 

Landinspektører, Østergade 61, 

5000 Odense. 

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. 

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk 

LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk 

anvendelse, herunder udarbejdelse af 

ejendomsrelaterede temakort på baggrund af 

registerinformationer og analyseresultater. LIFA 

løsninger er baseret på de på markedet mest 

udbredte CAD/GIS platforme. 

NIRAS Informatik 

Sortemosevej 2, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. 

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg 

Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. 

E-mail: gis@niras.dk 

Hjemmeside: www.niras.dk 

NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, 

konsulentbistand og rådgivning omkring 

GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi 

til forsynings- og afløbsområderne samt til 

digital forvaltning og borgerservice. 

GRUNDVANDSSÆNKNING 



www.grontmij-carlbro.dk.. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40. 


GRØNNE OMRÅDER, 

-VEDLIGEHOLDELSER 

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, 

Slangerupvej 16, 

3540 Lynge. 

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. 

www.lyngenaturgoedning.dk 

Naturgødningskompost til jordforbedring - 

Barkflis - Rhododendronspagnum - 

Spagnum - Specialblandinger efter ønske - 

Jord til ethvert formål. 




Tage Kansager, Landskabsarkitektur 

& Driftsplanlægning, 

Kildebakken 20, 4100 Ringsted. 

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. 

E-mail: tage@kansager.dk • 

www.kansager.dk 

Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, 

Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af 

legepladser. 

Dækbark fra Kold, 

Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. 

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. 

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk 

Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand 

Kold I/S. 

Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. 

Orbicon A/S 



HAVNEBYGNING OG 

- VEDLIGEHOLDELSE 

BAC Corrosion Control A/S, 

Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. 

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. 

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk 

Katodisk beskyttelse. 




COWI A/S 


Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 


Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 


Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk 

Havnecon Consulting ApS, 

Vestergade 153 , 7620 Lemvig. 

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. 

E-mail: hc@havnecon.dk 

Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og 

havnekonstruktioner, kystplanlægning og 

kystsikring samt offshore konstruktioner. 

Hoffmann A/S, 

Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. 

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. 

E-mail: nord@hoffmann.dk 

www.hoffmann.dk 

Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse 

af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. 

Nyanlæg såvel som renovering 

og vedligeholdelse. 

Nellemann & Bjørnkjær, 

Strandvejen 18, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. 

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk 

Opmåling og kortlægning af havnebassiner, 

sejlløb og klappladser. Volumenberegninger 

m.v. 

NIRAS rådgivende ingeniører og 

planlæggere A/S, 

Sortemosevej 2, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 10 42 00. 

Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 

Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk 

RAMBØLL, 

Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. 

Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. 

E-mail: ports@ramboll.dk Web: 

http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ 

Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende 

alle aspekter af havneplanlægning, 

marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, 

VVM redegørelser, matematisk 

modellering, projektering, udbud, projektstyring 

og tilsyn. Salg af Internetbaseret 

IT-system til havnevedligehold. 

C. G. Jensen A/S, 

Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. 

Tlf. 44 77 99 99 og 

Rokvej 8, 8520 Lystrup. 

Tlf. 87 43 17 08. 

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. 

Havneanlæg, stenarbejder 

til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder 

og kystsikring samt alle andre former 

for anlægsarbejder. 

Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG 




Orbicon A/S 

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. 

kunstgræs. 

Find os under "Rådgivning" eller 


KLOAKERING, TRYKSAT 

Munck Forsyningsledninger a/s 

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. 

www.munck-forsyning.dk 

Totalentreprise og pumpeleverance med 

LPS 2000 tryk-afløbssystemet. 

KOMMUNIKATION OG 

DESIGN 




SHCOK - Sylvester Hvid & Co. 

Offentlig kommunikation 

Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • 

www.shc.dk 

Samarbejdspartner med det offentlige 

Danmark siden 1899. 

Tankegang a/s 

Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. 

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk 

Dialog og design om teknik & miljø. 

KOMPOSTERING 




KORTFREMSTILLING 

BlomInfo A/S, 

Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. 

E-mail: blominfo@blominfo.dk 

www.blominfo.dk 

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. 

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk 

Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, 

ajourføring og opgradering af kortdatabaser. 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

Homepages:www.cowi.dk 

COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, 

højdemodeller, 3D bymodeller og 

skråfoto for udvalgte områder. 

Kort & Matrikelstyrelsen, 

Rentemestervej 8, 2400 København NV. 

Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. 

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk 

Homepage adresse: http://www.kms.dk 

LEDNINGSRENOVERING 

NCC Construction A/S, 

Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. 

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk 

Renovering af vand ved bursting og kloakledninger 

ved strømpeforing, rørsprængning. 

Omegalinier og udførelse af styreunderboring. 

LUFTFOTO 

JW LUFTFOTO, 

5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. 

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk 

Skråfoto til visualisering og præsentation. 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 


Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 

Nygade 25, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 


Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Homepages: www.cowi.dk 

LUGTMÅLINGER 




FORCE Technology, 

Park Allé 345, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk 

Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning 

om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. 

Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, 

renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. 

Rambøll Danmark, 

Englandsgade 25, 5100 Odense C 

Tlf. 65 42 59 69. 

Lugtmålinger, spredningsberegning, online 

visning af lugtspredning og rådgivning om 

reduktion af lugtgener. 

www.ramboll.dk 

MILJØMÅLING 

UDFØRELSE AF 






FORCE Technology, 

Park Allé 345, 2605 Brøndby 

Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk 

Målinger og beregninger udføres indenfor 

emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning 

Akkrediteret af DANAK 

Projektering og design af reduktionsanlæg 

Orbicon A/S 



Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 

Titangade 15, 2200 København N. 

Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. 

e-mail: ods@lr-ods.com 

Web adr.: www.lr-ods.com 

Akustik, støj og vibrationer. 

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning. 

NATUR- OG MILJØ 

Kim Neider Skov- og vandløbsservice 

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 

Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse. 

NATUR- OG VANDMILJØ 




Orbicon A/S 



NEDSIVNING 

Ifö EcoTrap 

v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 

2730 Herlev. 

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. 

post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk 

Uponor A/S, 

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. 

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com 

www.uponor.dk 

Wavin 

Wavinvej 1, 8450 Hammel 

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk 

Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg. 

PAVILLONER OG 

MANDSKABSFACILITETER 

Scandi Byg as, 

Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 

Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. 

E-mail: info@scandibyg.dk 

www.scandibyg.dk 

Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne. 

Pumper 

Grundfos DK A/S 

Telefon 87 50 50 50 

www.grundfos.dk 

E-mail: info_gdk@grundfos.com 

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, 

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. 

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. 

E-mail: pumper@hidrostal.dk 

www.hidrostal.dk 

LYKKEGAARD A/S. 

Tlf. 65 98 13 16. 

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk 

www.lykkegaard-as.dk 



Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 



LPS-systemet for tryksat kloakering. 

RØR OG LEDNINGER, 

KONTROL 

OG RENSNING AF 

Albertslund TV Inspektion ApS, 

Rydagervej 27, 2620 

Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. 

Fax 43 62 08 07. 

Leif M. Jensen A/S, 

Sydvestvej 70, 2600 Glostup. 

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. 

e-mail: post@aj-lmj.dk 

TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, 

tørstofsugning, kloakrensning. 

Vandmand A/S, 

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. 

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. 

E-mail: info@vandmand.dk 

www.vandmand.d 

RØR- OG 

BRØNDRENOVERING 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 


www.uponor.dk 

Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren 

og Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S Rørteknik 

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. 

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. 

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. 

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. 



Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 



Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, 

brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet 

”Kontrolordning for ledningsrenovering”. 

RÅDGIVNING 

Bascon 

Åboulevarden 21, Postboks 510, 

8100 Århus C. 

Tlf. 87 31 44 00. 

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. 

Tlf. 39 75 70 00. 

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, 

udbudsrådgivning. 

www.bascon.dk 




COWI A/S, 

Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk 

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR 

Geoteknik 


www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. 

DISUD - Vand og Miljø 

v/ Karsten Krogh Andersen 

Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk 

www.disud.dk 

Dynatest Denmark A/S, 

Naverland 32, 2600 Glostrup. 

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. 

E-mail: Denmark@dynatest.dk 

www.dynatest.dk 

Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, 

lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning 

om vejvedligehold samt implementering 

af pavement management systemer. 

Franck Geoteknik A/S, 

Industrivej 22, 3550 Slangerup. 

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. 

www.geoteknik.dk 

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner 

herunder havnebyggeri, udførelse af alle 

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, 

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af 

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 


Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40. 


Orbicon A/S 

Miljørådgivning og planlægning. 

Aalborg tlf. 99 30 12 00 

Viborg tlf. 87 28 11 00 

Århus tlf. 87 38 61 66 

Esbjerg tlf. 36 97 36 36 

Odense tlf. 66 15 46 40 

Roskilde tlf. 46 30 03 10 


NmN Ledelsesrådgivning, 

Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. 

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 

Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; 

www.nmn.dk 

NIRAS 

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S 

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk 

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk 

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk 

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Viden der bringer mennesker videre. 

Se www.ramboll.dk 

sbs rådgivning København, 

Ny Kongensgade 15, 1472 København K. 

Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 

E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk 

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 

8000 Århus C. 

Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk 

Omdannelse af erhvervs-og havneområder, 

lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, 

konceptudvikling, udviklingsscenarier. 

Bygherrerådgivning til private og offentlige 

bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger 

og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, 

tagboliger, køb og salg af ejendomme. 

Vejteknisk Institut, 

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. 

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 

8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. 

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk 

Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. 

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling 

af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri 

samt videooptagelser. 

VEJMAN/VEJOPS. 

Vianova System Denmark AS, 

Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. 

Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. 

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk 

Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, 

vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, 

installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, 

visualisering og kurser. 

SCANNING 

Dansk Scanning A/S 

Scanning af byggesagsarkiver. 

www.IT-knowhow.com 

Mikro-Tegn A/S, 

Industriparken 4, 2750 Ballerup. 

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk 

Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes 

også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. 

Få tilbud. 

Vesterkopi as 

Web: www.vesterkopi.dk 

Telefon: 44 53 58 33 

Scanning og digitalisering af alle typer arkiver 

i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret 

digitalt arkiv. 

SLAMBEHANDLING 

Orbicon A/S 



HedeDanmark A/S, 

Ringstedvej 20, 

4000 Roskilde. 

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 

e-mail: saa@hededanmark.dk 

Web: www.hededanmark.dk 

Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam 

i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. 

Miljøservice A/S, 

Ådalen 13A, 6600 Vejen. 

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. 

E-mail: mail@miljoeservice.dk 

www.miljoeservice.dk 

Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. 

Tømning af slamminiraliseringsanlæg. 

SPILDEVANDSAFLEDNING 





Nordgårde 1, 4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


Mosbæk A/S, 

Værkstedsvej 20, 4600 Køge. 

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. 

E-mail: office@mosbaek.dk 

www.mosbaek.dk 

Vandbremser, afløbsregulatorer. 

Orbicon A/S 



PER AARSLEFF A/S Rørteknik 

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. 

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. 

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. 

Proagria A/S, 

Aggershusvej 7, 5450 Otterup. 

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. 

E-mail: proagria@proagria.dk 

www.proagria.dk 

Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - 

overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infodk@uponor.com 

www.uponor.dk 

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk 

Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand. 

Watertech a/s, 

Tlf. 87 32 20 20. 

Danmarks dygtigste vandrådgiver. 

Århus og Roskilde. www.watertech.dk 

SPILDEVANDSRENSNING 




B.V. Electronic A/S, 

Østerbro 5, 7800 Skive. 

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. 

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk 

Levering af SRO-anlæg til kommunale 

renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, 

levering af radioanlæg samt totale 

projekter. 

Dankalk, 

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. 

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. 

www.dankalk.dk 

Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og 

doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering 

og røgrensning. Kridt til røgrensning. 

Orbicon A/S 



Inja Miljøteknik, 

Assensvej 226, 5642 Millinge. 

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. 

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk 

Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg 

for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede 

regnvandsbassi-ner. R 

E 

Kemira Miljø A/S, 

Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. 

E-mail: km@kemira-miljoe.dk 

www.kemira-miljoe.dk 

Fældningsmidler. 


Nordgårde 1, 4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


New Line Miljøteknik, 

Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. 

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. 

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk 

Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i 

alle renseklasser Biologiske renseanlæg op 

til 2000PE.. 

PURUS as, 

Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. 

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. 

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk 

NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. 

PURAC/NCC, 

Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. 

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. 

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk 

Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infodk@uponor.com • 

www.uponor.dk 

Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk 

Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere. 


Tlf. 87 32 20 20. 


Århus og Roskilde. www. 

SPRINGVAND OG 

BASSINER 

AQUA NAUTICA, 

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. 

www.aquadk.com 

Mobil/fax 40 56 99 09/29. 

E-mail: nf@aquadk.com 

Know How, Foliemembraner (ISO14001), 

Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling 

og Vandplanter. 

Fokdal Springvand A/S, 

Tlf. 59 44 05 65 

Østerled 28, 4300 Holbæk. 

www. fokdalspringvand.dk 

Design, bygning af, renovering af springvand 

til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, 

pumper m.v. 

Drift- og vedligeholdelsesaftaler. 

STØJBEKÆMPELSE 




Dansk Auto Værn A/S, 

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. 

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. 

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. 

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk 

www.dansk-auto-vaern.dk 

Støjskærme. 

Orbicon A/S 



PileByg ApS, 

Villerupvej 78, 9000 Hjørring. 

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. 

www.pilebyg.dk 

Støjdæmpning og hegn i levende og flettede 

pilehegn. 

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på 

www.lr-ods.com 

TRAFIKTÆLLINGER- OG 

ANALYSER 

Efterbehandling i Mastrasystemet. 

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. 

Kundekonsulent Niels Moltved. 

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk 

TOILETBYGNINGER 

DANFO DANMARK A/S 

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. 

www.danfo.dk 

Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. 

TÆTHEDSPRØVNING 

AF TANKE 

TANK•TEST A/S, 

Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. 

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. 

www.tanktest.dk 

Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere 

og tilsluttede rørforbindelser. 

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. 

DS 455. 

UDSTYR TIL HAVE/PARK 

OG VEJANLÆG 

Præstbro Maskiner A/S, 

Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk 

Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, 

græsplæneudstyr, salt og sneudstyr. 

VANDFORSYNING 

DGE - Dansk Geo-servEx a/s 

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 

8270 Højbjerg. 

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd. 

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk 




B.V. Electronic A/S, 

Østerbro 5, 7800 Skive. 

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. 

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk 

Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger 

for vandforsyninger. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 


Tlf. 86 27 31 11. 


Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 


Orbicon A/S 




Nordgårde 1,4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 


www.uponor.dk 

Vandmand A/S, 

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. 

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. 

E-mail: info@vandmand.dk 

www.vandmand.dk 

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk 

Sikre rørsystemer til transport af drikkevand. 


Tlf. 87 32 20 20. 


Århus og Roskilde. www.watertech.dk 



VANDLØBS- 

VEDLIGEHOLDELSE 

HedeDanmark A/S 

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, 

Tlf. 46 30 03 71. 

email: fs@hedeselskabet.dk 

Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., 

Tlf. 87 38 61 97 

email: riz@hedeselskabet.dk 

Læs mere på www.hededanmark.dk 

VARMEBEHANDLET TRÆ & 

BESKYTTELSE 

Fromsseier Plantage A/S, 

Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 

30 64. Fax 75 33 36 64. 

www.celloc.dk 

Celloc-varmebehandlet træ. 

VARMEFORSYNING 




VEDVARENDE ENERGI 




VEJARBEJDE, 

MATERIALER FOR 

Byggros A/S, 

Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. 

Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. 

info@byggros.com • www.byggros.com 

TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. 

GG Construction ApS, 

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 

18 95 00. Fax 98 18 90 96. 

E-mail: info@ggconstruction.dk 

www.ggconstruction.dk 

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn 

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. 

VEJARBEJDE, 

UDFØRELSE AF 

COLAS DANMARK A/S, 

Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. 

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. 

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk 

Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. 

Munck Asfalt a/s 

Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg 

Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 

mail@munck-asfalt.dk 

www.munck-asfalt.dk 

Alle former for asfaltarbejde, fræsning og 

overfladebehandling. 

Pankas A/S, 

Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. 

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. 

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk 

Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og 

modificerede bindemidler. 

VEJE- OG MÅLEUDSTYR 

Danvægt A/S, 

Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. 

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. 

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk 

www.danvaegt.dk 

Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. 

Scanvægt Nordic A/S, 

Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. 

Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. 

info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk 

Totalleverandør af brovægtssystemer og 

andet vejeudstyr. 

VEJUDSTYR 




Dansk Auto Værn A/S, 

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. 

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. 

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. 

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk 

www.dansk-auto-vaern.dk 

Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. 

ViaTec A/S, 

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. 

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. 

E-mail: ViaTec@mail.dk 

Autoværn, rækværker, skilteportaler. 

VEJSALT 

Akzo Nobel Salt A/S, 

Hadsundvej 17, 9550 Mariager. 

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. 

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk 

www.akzonobelsalt.com 

Vejsalt. 

Brøste A/S, 

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. 

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com 

Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. 

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. 

Vejsalt. 

VINTERVEDLIGEHOLDELSE 

VEJE 




Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, 

Askov, 6600 Vejen. 

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. 

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk 

Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, 

fejemaskiner og professionelle græsklippere. 

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. 

Tlf. 96 13 30 00. 

kyndestoft@vip.cybercity.dk 

www.kyndestoft.dk 

Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113 

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk 

UMM 

ld-nr.: 42393

teknik & miljø - KTC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?