Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser - Arbejdsmiljoweb.dk

More documents

Recommendations

Info

Strukturen er teamets fundament Figur 11. Teamets mødevirksomhed Enig ↔ Uenig Udfyld individuelt 1. 2. 3. 4. 1. Vi bruger tiden godt og effektivt 2. Vi organiserer og fordeler vores arbejde godt og overholder tidsplanerne 3. Alle bliver involveret i beslutninger og konfliktløsninger 4. Jeg føler, at jeg hører hjemme i teamet 5. Jeg føler, at jeg bliver lyttet til og taget alvorligt 6. Det er vanskeligt at få gehør for nye idéer og synspunkter 7. Der er for meget snak og for lidt handling ved teammøderne 8. Vi spilder ofte hinandens tid 9. Vi mangler fælles redskaber til at kvalificere teamsamarbejdet 10. Vi er velforberedte til teammøderne En anden evalueringsmulighed er en styret samtale. Den kan tage udgangspunkt i teamets her-og-nu-situation og formulerer, hvor man gerne ser teamet bevæge sig hen inden for en overkommelig fremtid. Det kan være en teamlederopgave at styre en sådan samtale. En justering af mødekulturen tager udgangspunkt i “best practice” og sætter ord på ønskerne til en fremtidig samarbejdskultur. Efter hvert punkt opsummerer samtalelederen og noterer stikord på tavle eller flipover, så alle har overblik over samtalens indhold og forløb. 16 Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser Figur 12. Teamsamtale med fokus på teamets nutidige og fremtidige mødekultur A. Samtalepunkter: Hvad fungerer for os nu? Hvad er det bedste ved vores møder? Og hvad gør vi, som får disse ting til at ske? Hvad er vigtigt for os at få sagt om vore møder? B. Formulering af udviklingsområder: Hvilke spørgsmål er det vigtigt, vi stiller os selv for at udforske mulighederne for at holde endnu bedre møder i fremtiden? Hvilke erfaringer har vi, hvor det er lykkedes os at gøre noget af det, som spørgsmålene peger i retning af, at vi skal arbejde med? C. Fremtiden: Lad os se 6 måneder frem i tiden. Hvordan ser vore møder ud, hvis vi beslutter at gøre mere af det, der virker for os, samt arbejder med det, vi kan se, vil forbedre vores praksis? D. Afslutning: Hvad kan den enkelte gøre og bidrage med til udviklingen? Hvad kan kollegerne evt. gøre, som ville opleves som en hjælp? Hvad er det første, vi gør for at komme et skridt videre? Hvornår har vi vores første opfølgning? Hvad forventer vi at have nået ved denne opfølgning? Hvordan er dette møde gået?
Indholdet er teamets kerne Opgaven for et teamsamarbejde om en klasse på enten grundforløb eller i en studieretning er bl.a. at understøtte udviklingen af elevernes studiekompetence. Samarbejde og fælles refleksion om undervisning og læring giver et fælles sprog og et pædagogisk og didaktisk begrebsapparat, hvorved samarbejdet automatisk er med til at kvalificere lærerarbejdet. Et team kan også vælge at arbejde mere bevidst med egen læring. Teamlæring er en væsentlig dimension ved teamsamarbejdet – også set i et arbejdsmiljøperspektiv. Det er i den løbende kompetenceudvikling, der sker i teamene, at der ligger fornyet energi og arbejdsglæde til gavn for det psykiske arbejdsmiljø. Teamets samarbejde om læring Teamet kan forholde sig lærende til forskellige aspekter af den faglige, pædagogiske og kollegiale rolle og kan arbejde med læring på mange måder, som kan supplere hinanden. Måske falder det akademisk uddannede lærere lettest at arbejde med studielæring i teamet: Man tilegner sig viden gennem læsning af tekster, som så analyseres og diskuteres i teamet. Der er imidlertid andre oplagte læringsmetoder i teamsammenhænge. Erfaringslæring handler om at uddrage essensen af sine erfaringer gennem strukturerede teamsamtaler, jf. figur 13. At reflektere over og konsolidere sine erfaringerne er det, der giver Figur 13. Det bevidnende team I vores team føler vi, at teamsamarbejdet er uinspirerende og perspektivløst. Vi holder en masse møder, og oven i dem gør vi så alt det, vi plejer at gøre som lærere. Det er, som om arbejdet er kørt af sporet. Det giver ikke ny inspiration, og vi lærer ikke noget nyt af det. Fokuspersonen beskriver en problemstilling, som optager vedkommende Teamet lytter til fortællingen og reflekterer uden at afbryde Dernæst annoncerer hver person i teamet efter tur, hvilken oplevelse de selv kom til at tænke på, da de hørte historien, samt hvordan de håndterede den Fokuspersonen afslutter med at opsummere, hvilke idéer vedkommende har fået ved at lytte til de andre Denne metode er en måde at arbejde med erfaringslæring på, som kan give idéer til, hvordan problemstillinger kan håndteres. Man skal ikke forsøge at løse fokuspersonens problem. I stedet skal man tilbyde sin historie, som vedkommende kan blive inspireret af. Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser 17
Page 1 and 2: T eamsamarbejde i de gymnasiale K R
Page 3 and 4: Forord I henhold til gymnasiereform
Page 5 and 6: Udvikling af teamsamarbejde Med gym
Page 7 and 8: Udvikling af teamsamarbejde Teamudv
Page 9 and 10: Teamets funktion i praksis En analy
Page 11 and 12: Teamets funktion i praksis Teamkult
Page 13 and 14: Teamets funktion i praksis Nr. Udsa
Page 15 and 16: Strukturen er teamets fundament For
Page 17: Strukturen er teamets fundament bes
Page 21 and 22: Processen er teamets drivkraft Et t
Page 23 and 24: Processen er teamets drivkraft Roll
Page 25 and 26: Processen er teamets drivkraft Konf
Page 27 and 28: Evaluering For at de erfaringer, et
Page 29 and 30: Evaluering Figur 20. Teamopløsning
Page 31: Psykisk arbejdsmiljø Med serien Ps

Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser - Arbejdsmiljoweb.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?