30.07.2013 Views

Kontrol af oplæring og instruktion samt kontrol af arbejdsprocesser ...

Kontrol af oplæring og instruktion samt kontrol af arbejdsprocesser ...

Kontrol af oplæring og instruktion samt kontrol af arbejdsprocesser ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Indledning<br />

I At-anvisning nr. 6.1.0.4 står, at sikkerhedsgruppen<br />

skal <strong>kontrol</strong>lere, at der ”gives effektiv<br />

<strong>oplæring</strong> <strong>og</strong> <strong>instruktion</strong>”. For at kunne yde<br />

denne <strong>kontrol</strong> må man nødvendigvis have et<br />

godt kendskab til det, der skal <strong>kontrol</strong>leres.<br />

Derfor er formålet med det efterfølgende at<br />

give kursisterne en forståelse for <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong><br />

<strong>oplæring</strong>. Da al <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong> starter<br />

med en eller anden form for introduktion, bliver<br />

rækkefølgen i det efterfølgende:<br />

Introduktion <strong>af</strong> en ny medarbejder.<br />

Instruktion <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong>.<br />

Er tiden knap, anbefales det at gå direkte til<br />

<strong>af</strong>snittet om <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong> eventuelt<br />

efter en diskussion <strong>af</strong>, hvorledes en introduktion<br />

kan ske. Det er i det hele taget ideen i det<br />

efterfølgende, at du kan tage n<strong>og</strong>le eller alle<br />

ideerne. Du kan ændre gruppearbejde til diskussion<br />

<strong>og</strong> omvendt.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

<strong>Kontrol</strong> <strong>af</strong> <strong>oplæring</strong> <strong>og</strong> <strong>instruktion</strong><br />

<strong>samt</strong> <strong>kontrol</strong> <strong>af</strong> <strong>arbejdsprocesser</strong> <strong>og</strong> -metoder<br />

1<br />

Indledning<br />

I At-anvisning nr. 6.1.0.4 står der endvidere, at<br />

sikkerhedsgruppen skal <strong>kontrol</strong>lere, at ”arbejdet,<br />

<strong>arbejdsprocesser</strong> <strong>og</strong> -metoder er tilrettelagt<br />

<strong>og</strong> bliver udført fuldt forsvarligt”. Det sidste<br />

<strong>af</strong>snit beskæftiger sig med, hvordan denne<br />

<strong>kontrol</strong> kan gennemføres, idet vægten er lagt<br />

på hvordan arbejde, <strong>arbejdsprocesser</strong> <strong>og</strong> -metoder<br />

kan beskrives på en overskuelig måde.


Introduktion <strong>af</strong> en ny medarbejder<br />

Dette <strong>af</strong>snit gennemføres på følgende måde:<br />

1. Indføring i teorien bag A.H. Maslow’s behovspyramide.<br />

2. Gruppearbejde om introduktion <strong>af</strong> nye medarbejdere.<br />

3. Plenum om resultatet <strong>af</strong> gruppearbejdet.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

1. Indføring i teorien bag A.H. Maslow’s behovspyramide<br />

Den amerikanske psykol<strong>og</strong> A.H. Maslow 1) har opdelt de menneskelige behov – et behov er defineret<br />

som en fysisk eller en psykisk uligevægtstilstand – i forskellige typer <strong>og</strong> udarbejdet en teori om<br />

den rækkefølge, i hvilken behovene melder sig. I Fig. 1 er vist Maslow behovspyramide (bilag A).<br />

Figuren skal forstås således, at når de lavere liggende behov fx det fysiol<strong>og</strong>iske behov er tilfredsstillet<br />

eller i n<strong>og</strong>en grad tilfredsstillet, opstår det næste behov. I dette eksempel behovet for tryghed <strong>og</strong><br />

sikkerhed. Når dette behov er tilfredsstillet eller i n<strong>og</strong>en grad tilfredsstillet, opstår det sociale behov<br />

osv.<br />

De fysiol<strong>og</strong>iske behov er behovet for føde, væske, sex, hvile <strong>og</strong> varme. Hvis et <strong>af</strong> disse behov gør<br />

sig gældende for fuld styrke, vil det fortrænge de overliggende behov, så længe, det er utilfredsstillet.<br />

Fig. 1. A.H. Maslow’s behovspyramide.<br />

Behov<br />

for<br />

selvrealisering<br />

Egoistiskebehov<br />

Sociale behov<br />

Behov for tryghed <strong>og</strong> sikkerhed<br />

Fysiol<strong>og</strong>iske behov<br />

Baggrund<br />

1) Her gengivet med udgangspunkt i Henning Heltbech <strong>og</strong> Jens Jacobsen: Ledelse <strong>og</strong> Samarbejde, Gyldendal Undervisning, 1998.<br />

2


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Behovet for tryghed <strong>og</strong> sikkerhed opstår, når de fysiol<strong>og</strong>iske behov er tilfredsstillet i n<strong>og</strong>en grad.<br />

Behovet opstår, når man er i fare. Fx hvis man ikke er sikker i sin ansættelse i virksomheden, <strong>og</strong> det<br />

måske ikke er let at finde et andet job. Det opstår <strong>og</strong>så i forbindelse med indførelse <strong>af</strong> nye metoder<br />

<strong>og</strong> nye maskiner. Vi føler os trygge ved det gamle, vi frygter det nye. Oftest fordi vi ikke kender<br />

det. Vi føler, at vi ikke kan magte det.<br />

De sociale behov fremkommer, når behovet for tryghed <strong>og</strong> sikkerhed er n<strong>og</strong>enlunde opfyldt. Dette<br />

behov omfatter bl.a. trangen til at føle sig knyttet til andre <strong>og</strong> nære venskab <strong>og</strong> hengivenhed <strong>og</strong><br />

mærke disse følelser gengældt. Søger du at komme i kontakt med dine kolleger, <strong>og</strong> ikke opnår<br />

n<strong>og</strong>en kontakt, vil du føle en utilfredsstillelse <strong>af</strong> de sociale behov.<br />

De egoistiske behov består <strong>af</strong> to behov. Behovet for selvrespekt dvs. trangen til at føle, at man mestrer<br />

sit arbejde <strong>og</strong> sit familieliv, at man kan overse <strong>og</strong> magte de situationer, man bringes i, at man har<br />

succes <strong>og</strong> viden <strong>og</strong> har mulighed for selv at bestemme eller i hvert tilfælde påvirke de forhold, der<br />

vedrører en selv.<br />

Den anden del <strong>af</strong> de egoistiske behov vedrører ens omdømme. Ud over at være tilfreds med sig<br />

selv ønsker man <strong>og</strong>så at kunne føle, at overordnede <strong>og</strong> kolleger værdsætter <strong>og</strong> respekterer det<br />

arbejde, man udfører, <strong>og</strong> se det udtrykt gennem anerkendelse <strong>og</strong> ros.<br />

Behovet for selvrealisering kan udtrykkes gennem begreber som forskertrang <strong>og</strong> skabertrang. Selv<br />

om alle øvrige behov er fuldt tilfredsstillet – hvilket kun vil ske for meget få mennesker – vil man<br />

have en trang til at beskæftige sig med netop det, man føler at man er allerbedst til, <strong>og</strong> til at udnytte<br />

ens evner til det yderste på det pågældende område.<br />

Vi vil benytte Maslow’s teori til at vurdere, hvad der overgår en nyansat de første dage – under<br />

introduktionen.<br />

Figuren vises <strong>og</strong> deltagerne får til opgave at vælge en virksomhed <strong>og</strong> forklare hvordan de med<br />

udgangspunkt i Maslow vil introducere en ny medarbejder – de vælger selv hvem, det skal være (jf.<br />

opgavebeskrivelsen på næste side).<br />

3<br />

Baggrund


1. Præsenter principperne i Maslow´s behovspyramide<br />

2. Gruppearbejde om introduktion <strong>af</strong> nye medarbejdere<br />

Der igangsættes nu et gruppearbejde om følgende:<br />

1. Vælg en <strong>af</strong> de virksomheder, der er repræsenteret i gruppen, <strong>og</strong> beskriv introduktionen <strong>af</strong><br />

en ny medarbejder (timelønnet eller månedslønnet).<br />

2. Vurder hvornår de forskellige behov tilfredsstilles.<br />

En halv time til gruppearbejdet vil sikkert være passende.<br />

3. Plenum om resultatet <strong>af</strong> gruppearbejdet<br />

Formålet med plenum er, at alle kursisterne bliver inspireret <strong>af</strong> andre måder at gennemføre introduktionen<br />

<strong>af</strong> nye medarbejdere på. Det er derfor vigtigt at benytte Maslow hele tiden: Hvornår <strong>og</strong><br />

hvordan blev det sociale behov opfyldt? Behovet for tryghed <strong>og</strong> sikkerhed? Det egoistiske behov<br />

– selvrespekt <strong>og</strong> omdømme?<br />

Nedennævnte kan være med til at holde gryden i k<strong>og</strong>:<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

1. Kan du huske den første dag i det job, du har nu? Kan du huske nummer to <strong>og</strong> tre dag?<br />

Den første dag står sikkert tydeligst. Hvorfor?<br />

2. Hvordan vil følgende virke på en ny medarbejder:<br />

”Nå var det i dag du skulle komme? Ja, så må vi se at finde én, der kan sætte dig ind i<br />

arbejdet!”<br />

3. En funktionær får vist sin arbejdsplads. Skrivebordet er ryddet, <strong>og</strong> der står friske blomster<br />

på bordet.<br />

4<br />

Opgaver


Instruktion <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong><br />

Instruktions- <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong>s<strong>af</strong>snittet vil blive opdelt i følgende del<strong>af</strong>snit:<br />

1. Opstilling <strong>af</strong> principper for <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong><br />

2. Gruppearbejde om <strong>af</strong>prøvning <strong>af</strong> principperne <strong>og</strong> om sikkerhedsgruppens <strong>kontrol</strong>opgave<br />

3. Plenum<br />

1. Opstilling <strong>af</strong> principper<br />

<strong>og</strong> gode råd for <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong><br />

I det følgende vil blive vist små <strong>og</strong> store øvelser, oplæg til diskussioner <strong>og</strong> mindre indlæg. Alt<br />

sammen med det formål at finde frem til <strong>instruktion</strong>s- <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong>sprincipper. Afsnittet er tænkt<br />

gennemført på den måde, at du undervejs noterer de principper, der fremkommer på flipover, så<br />

de senere kan danne grundlag for gruppearbejdet.<br />

Brugbare principper trækkes ud <strong>af</strong> øvelserne. Det allerbedste er, hvis deltagerne selv kommer<br />

med principperne. Brug deltagernes ordvalg frem for dine egne – selv om de selvfølgelig er<br />

meget bedre.<br />

Det efterfølgende skal opfattes som et supermarked, hvor du selv vælger, hvad du vil have med.<br />

Et eksempel på en <strong>instruktion</strong><br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Dette eksempel får flere <strong>instruktion</strong>s- <strong>og</strong> indlæringsprincipper frem. Eksemplet tager udgangspunkt<br />

i en el-knude. En speciel knude elektrikere benyttede for mange år siden. Kræv <strong>af</strong> deltagerne,<br />

at de ikke fortæller til andre om den, så eksemplet ødelægges ved at være kendt. 2)<br />

Fortællemetoden<br />

Henvend dig til den kursist, der sidder til højre for dig, <strong>og</strong> spørg: ”Kan du binde en el-knude?”<br />

Det kan han sandsynligvis ikke. ”Nu skal jeg fortælle dig hvordan!”<br />

”Tag en 50 cm lang dobbeltledning <strong>og</strong> læg den foran dig.<br />

Først skal du tvinde den op <strong>og</strong> rette enderne ud. Det gør du ved at tage ledningen fra bordet med<br />

venstre hånds tommel- <strong>og</strong> pegefinger 15 cm fra enden. Tvind nu ledningen op <strong>og</strong> ret ud, så den<br />

danner et V.<br />

Lav derefter den højre løkke ved at tage den højre ledning <strong>og</strong> føre den nedad <strong>og</strong> lægge den foran<br />

dobbeltledningen i bunden <strong>af</strong> V’et, så den frie ende stikker 5-6 cm ud til venstre. Hold fast med<br />

tommelen.<br />

Lav så den venstre løkke ved at tage den anden ledningsende. Træk den hårdt ind mod dig selv,<br />

så der dannes ligesom et knæk på ledningen. Før den under den frie ende <strong>og</strong> læg den fast bag<br />

dobbeltledningen i bunden <strong>af</strong> V’et, hold fast med pegefingeren. Ledningen skal stikke 5-6 cm<br />

frem til højre for dobbeltledningen.<br />

Så skal du trække den sidste frie ende ind gennem den højre løkke.<br />

2) Kursisterne må ikke se dine medbragte ledninger endnu.<br />

5<br />

Opgaver


Nu mangler du bare at trække knuden til. Det gør du ved at samle de to ender <strong>og</strong> sørge for, at de<br />

er lige lange. Rul så løkken ned i bunden <strong>af</strong> V’et. Træk hårdt til.”<br />

Stop når du ser det flakkende blik hos kursisten <strong>og</strong> spørg: ”Hvad var der galt i det? Jeg kan<br />

garantere for, at <strong>instruktion</strong>en var helt korrekt.” Hvis kursisten er opmærksom hele vejen igennem,<br />

<strong>af</strong>sluttes med at give ham en ledning <strong>og</strong> bede ham binde en el-knude.<br />

Noter deltagernes kommentarer på flipoverpapiret. Fx for langt. Kunne ikke se n<strong>og</strong>et. Eventuelt<br />

støtte med det vi kender, når vi spørger om vej: ”Du skal tage den tredje – nej det er vist den fjerde<br />

vej på højre hånd. Den skal du gå ned ad. Så kommer du forbi en IRMA-forretning. De har for<br />

øvrigt n<strong>og</strong>le billige kyllinger i dag ………” Du står ret hurtigt <strong>af</strong> <strong>og</strong> tænker, at du kan spørge igen,<br />

når du kommer til den fjerde vej.<br />

Visemetoden<br />

Tag nu en dobbeltledning <strong>og</strong> vis den kursist, der sidder til venstre for dig, hvordan den skal bindes.<br />

Husk pauserne. Sig intet – kun vise. Brug medfølgende arbejds<strong>instruktion</strong> som grundlag.<br />

Når du har givet <strong>instruktion</strong>en, giver du en ledning til kursisten <strong>og</strong> beder ham binde el-knuden.<br />

Lad ham ikke prøve for længe. Afbryd ham <strong>og</strong> spørg: ”Hvorfor kunne du ikke binde den?”<br />

Du kan få svar som: Han så din <strong>instruktion</strong> spejlvendt <strong>og</strong> skulle vende alt det, han så. Du sagde<br />

ikke n<strong>og</strong>et, så han vidste ikke hvad han skulle se efter.<br />

Arbejds<strong>instruktion</strong>: El-knude<br />

Fig. 2. Opdelingsblanket for arbejds<strong>instruktion</strong><br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Vigtige <strong>af</strong>snit Nøglepunkter<br />

Definition: En følgerigtig <strong>af</strong>rundet del <strong>af</strong> operationen, Definition: Hvad der i <strong>af</strong>snit kan<br />

som fører arbejdet væsentligt fremad fremme eller hæmme arbejdet, skade<br />

medarbejderen, gøre arbejdet lettere<br />

dvs. faglige finesser, tricks, tider, særlige<br />

oplysninger osv.<br />

Tvind op <strong>og</strong> ret ud Venstre hånd<br />

15 cm<br />

V<br />

PAUSE<br />

Lav højre løkke Foran<br />

5-6 cm<br />

PAUSE<br />

Lav venstre løkke Knæk<br />

Under frie ende<br />

Bagved<br />

5-6 cm<br />

PAUSE<br />

Stik enden igennem Bagfra<br />

PAUSE<br />

Træk knuden til Ender lige lange<br />

Rulle ned<br />

Trække hårdt til<br />

6<br />

Opgaver


Den rigtige <strong>instruktion</strong><br />

Din succes med det efterfølgende bærer hele dette <strong>af</strong>snit igennem. Forbered dig derfor meget<br />

omhyggeligt. Hav det hele klar. Indret dit bord til en arbejdsplads på en lampefabrik Læg ledningen<br />

frem. Tegn fig. 3 på tavlen. Vælg den kursist, der sidder bagest til højre for dig. Derved får<br />

du lejlighed til at demonstrere den rigtige placering.<br />

Hele <strong>instruktion</strong>en deles op i fire trin.<br />

Trin 1. Forbered medarbejderen<br />

Skab en <strong>af</strong>slappet atmosfære.<br />

Fortæl om arbejdet for at skabe interesse. I dette tilfælde kunne det være følgende – brug fig. 3:<br />

Vi tænker os, at jeg er værkfører på en lampefabrik. Jeg har lånt dig fra en anden <strong>af</strong>deling – vi har<br />

travlt. Det, du skal hjælpe mig med, er at montere lamper. Jeg har her tegnet lampen, som den ser<br />

ud, når den er opsat hos kunden. Pendlen er skruet fast i loftet. Ledningerne er forbundet med<br />

husinstallationen. El-knuden sikrer, at lampen ikke falder ned. Dobbeltledningen går ned til lampen,<br />

hvor ledningerne er forbundet til fatningen. Det, du skal lave, er monteringen <strong>af</strong> pendlen på<br />

dobbeltledningen <strong>og</strong> forbinde ledningen til fatningen <strong>og</strong> montere lampen. Den første operation,<br />

du skal lave, er el-knuden. Kender du sådan en? Hvis kursisten rent undtagelsesvis siger, at han<br />

kan lave en el-knude, så bed ham lave en. Hvis den er i orden, så accepter det eller vis ham, hvordan<br />

du vil have, at den skal laves. Risikoen for at han ved det, er mindre end at blive ramt <strong>af</strong> et<br />

lyn i en bil.<br />

Fig. 3. Placering <strong>af</strong> loftlampe.<br />

Sørg nu for at han står til venstre for dig, så du er sikker på, at han kan se, når du nu viser ham,<br />

hvordan el-knuden skal bindes.<br />

Trin 2. Tag det igennem<br />

Beskriv, vis <strong>og</strong> illustrer et vigtigt <strong>af</strong>snit ad gangen. Brug den tidligere viste opdelingsblanket <strong>og</strong><br />

hold en lille pause – 5-10 sekunder – mellem hvert <strong>af</strong>snit.<br />

Fremhæv hvert nøglepunkt ved at betone det, når du instruerer.<br />

Brug klart <strong>og</strong> enkelt spr<strong>og</strong>.<br />

Trin 3. Få arbejdet udført<br />

Pendel<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Skruer<br />

El-knude<br />

Lad kursisten binde el-knuden. Ret eventuelle fejl.<br />

Lad kursisten binde en el-knude mere, <strong>samt</strong>idig med at han fortæller, hvad han gør. Her skulle<br />

du gerne få en gentagelse <strong>af</strong> de nøglepunkter, du selv havde med.<br />

Spørg hvorfor <strong>og</strong> hvordan. Spørg: ”Hvad synes du var sværest ved at binde en el-knude?”<br />

Bliv ved til du har sikkerhed for, at <strong>instruktion</strong>en er forstået.<br />

7<br />

Dobbelt ledning<br />

Opgaver


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Trin 4. Følg arbejdet op<br />

Dette trin skal du ikke gennemføre men forklar, at hvis han var ansat på din lampefabrik havde<br />

du tænkt dig, at han fortsatte på egen hånd, men på en sådan måde at han let kunne få fat på dig,<br />

<strong>og</strong> at du ville føre hyppige tilsyn for at vejlede, <strong>og</strong> at du ville rose fremskridt.<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de gode råd <strong>og</strong> principper for <strong>oplæring</strong> <strong>og</strong> <strong>instruktion</strong> der kunne komme ud <strong>af</strong> <strong>instruktion</strong>en<br />

kunne være:<br />

1. Del arbejdet op i mindre bidder. Opdelingen i <strong>af</strong>snit. Man kan sagtens spise en elefant, hvis<br />

man deler den op i små måltider (se bilag B).<br />

2. ”Lagde I mærke til pauserne?” Spørg kursisten, hvad han gjorde i pauserne. Som oftest gik<br />

han i tankerne igennem det, du lige havde vist ham. Det er det, de er beregnet til.<br />

3. ”Kan I give eksempler på andre nøglepunkter - Hvad der i <strong>af</strong>snit kan fremme eller hæmme<br />

arbejdet, skade medarbejderen, gøre arbejdet lettere, dvs. faglige finesser, tricks, tider,<br />

særlige oplysninger osv. ?” 3)<br />

4. Se det de skal lave i en sammenhæng (jf. trin 1).<br />

5. Hvilke relationer er der mellem denne <strong>instruktion</strong>småde <strong>og</strong> Maslow?<br />

De egoistiske behov bl.a.<br />

6. Forberedelse <strong>af</strong> <strong>instruktion</strong>en.<br />

7. Påvirk alle sanserne.<br />

3) Som eksempel på et nøglepunkt kan benyttes et nodestativ. Spørg om n<strong>og</strong>en <strong>af</strong> kursisterne spiller. Hvis n<strong>og</strong>en spiller klaver, er<br />

det lige meget. Bed et par stykker <strong>af</strong> dem, der ikke spiller eller spiller klaver, om at folde et nodestativ ud. Pas på, at de ikke<br />

ødelægger nodestativet. Når de har fjumret lidt med det uden at få det slået ud, viser du dem nøglepunktet: De lange arme skal<br />

pege lodret opad <strong>og</strong> de korte lodret nedad.<br />

8<br />

Opgaver


Spr<strong>og</strong>brug<br />

Læs følgende historie op for deltagerne:<br />

En blikkenslager skrev til sin brancheforening. Han ville godt videregive det gode råd, at saltsyre<br />

renser, hvis <strong>af</strong>løbsrøret er stoppet.<br />

Brancheforeningens rådgivende organ svarede ham <strong>og</strong> skrev: ”Saltsyrens virkningsfuldhed er<br />

uomtvistelig, men den korrosive destillationsrest er inkompatibel med metallets bestandighed”.<br />

Det glædede blikkenslageren at høre, at de var enige med ham. Og det skrev han til dem. Rådet<br />

derimod mente, at han havde misforstået dem. Derfor uddybede de svaret til ham:<br />

”Et eventuelt ansvar for frembringelse <strong>af</strong> toksikolokale <strong>og</strong> noxiøse residual kan ikke tages herfra.<br />

Vi foreslår, at De indfører en alternativ procedure.”<br />

Der var så godt som kun et ord i brevet, som blikkenslageren syntes var helt klart. Han skrev tilbage,<br />

at han forstod på dem, at de ville indføre fremgangsmåden.<br />

I deres <strong>af</strong>magt bad rådet nu deres egen blikkenslager om at formulere budskabet til kollegaen.<br />

Han skrev:<br />

”Brug ikke saltsyre. Det æder rør <strong>og</strong> hele lortet.”<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

Pas på med fremmedord. Forklar fagudtryk undervejs. Hvis man på fabrikken bruger udtryk som<br />

spændeskive <strong>og</strong> låseskive, så kald dem ikke dippedutter <strong>og</strong> duppeditter.<br />

Søren Kierkegaard<br />

Del bilag C ud til deltagerne. Efter en lille pause diskuteres, om Søren Kierkegaard-citatet indeholder<br />

n<strong>og</strong>le gode råd <strong>og</strong> <strong>instruktion</strong>s- <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong>sprincipper.<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

Tag udgangspunkt i det, eleven ved. Det er eleven, der er i fokus, ikke instruktøren – ikke underviseren.<br />

Brug evt. nedenstående eksempel.<br />

Talepædag<strong>og</strong>en<br />

Jette Olesen var talepædag<strong>og</strong>. Hun lærte børn fra 3 til 6 år at tale rent. Børnene kom til hende,<br />

hvis de havde problemer med fx at sige r eller s. Så lærte hun dem ved hjælp <strong>af</strong> lydøvelser at<br />

komme over problemerne.<br />

En dag skulle Jette Olesen op til den teoretiske køreprøve. I teorilokalet var der et stort bord,<br />

hvorpå der var tegnet gader, veje, rundkørsler, tr<strong>af</strong>iklys o.l. N<strong>og</strong>le små biler var med til at illudere<br />

tr<strong>af</strong>ikale situationer.<br />

”Tag en <strong>af</strong> bilerne <strong>og</strong> kør en tur,” sagde den motorsagkyndige til Jette Olesen.<br />

Jette Olesen t<strong>og</strong> en <strong>af</strong> de små biler <strong>og</strong> begyndte at køre.<br />

”Sig n<strong>og</strong>et!” sagde den motorsagkyndige.<br />

”Brunnnnnnnnn, brunnnnnnnnn,” sagde Jette Olesen.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

9<br />

Opgaver


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

Den motorsagkyndige sjusker med <strong>instruktion</strong>en. Han har prøvet det mange gange <strong>og</strong> <strong>af</strong>korter<br />

derfor <strong>instruktion</strong>en. I starten kunne den have lydt: ”Kør derfra, hvor De er nu, <strong>og</strong> over til mig,<br />

imens De fortæller om de tr<strong>af</strong>ikale situationer, De kommer ud for.” Det er blevet til: ”Sig n<strong>og</strong>et!”<br />

Hæsinge-æblekage<br />

Hvis der er musikalske kursister til stede, kunne I passende synge denne opskrift – se bilag D.<br />

Der går på den pompøse melodi: ”Vift stolt på Codans bølge”.<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren.<br />

Ved <strong>oplæring</strong> kan godt benytte lidt utraditionelle metoder.<br />

Indlæringskurver <strong>og</strong> glemselskurver<br />

Højeste præstationsniveau<br />

Fig. 4. Indlærings- <strong>og</strong> glemselskurver.<br />

Reproduktionstærskel<br />

Indlæringskurve Glemselskurver<br />

I fig. 4 er vist indlæringskurver <strong>og</strong> glemselskurver (bilag E). Indlæringskurven fremkommer som<br />

kurve over din præstationsydelse sammenholdt med tiden. Du lærer tingene efterhånden.<br />

Indlæringskurven kan gælde for indlæringen <strong>af</strong> manuelle færdigheder som cykling, indtastning<br />

<strong>og</strong> montageopgaver <strong>og</strong> andre færdigheder som spr<strong>og</strong>, udfylde papirer <strong>og</strong> andre administrative<br />

opgaver.<br />

Glemselskurverne fremkommer, hvis indlæringen stoppes. Det ses, at glemslen <strong>af</strong>tager mindre <strong>og</strong><br />

mindre, desto grundigere indlæringen har været. Et fænomen vi kender. Har du været god til at<br />

cykle, løbe på ski o.l. <strong>og</strong> der er gået flere år, siden du sidst har prøvet, går der ikke lang tid, før du<br />

kan det igen. ”Det sidder i rygraden!”<br />

Et lille eksperiment kan vise det. Giv hver <strong>af</strong> deltagerne 15 eksemplarer <strong>af</strong> bilag F. Eksemplarer<br />

placeres foran deltageren, der har en blyant eller kuglepen klar.<br />

Opgaven går ud på, at deltagerne inden for en bestemt tidsperiode – 25 sekunder – skal forbinde<br />

så mange punkter som muligt startende med nr. 01. Når de 25 sekunder er gået, skal de tage et<br />

nyt stykke papir <strong>og</strong> igen starte fra 01. Efter lidt over 6 min. er alle papirerne udfyldt.<br />

Resultaterne indsættes nu i skema bilag G. Er deltageren fx kommet til 06 i første forsøg, mærkes<br />

dette punkt. Når alle forsøgene er plottet ind <strong>og</strong> punkterne forbundet, har hver deltager en enkel<br />

form for indlæringskurve. Hvis teorien er rigtig, skulle deltagerne få et dårligere resultat, hvis de<br />

prøvede igen om et par dage.<br />

10<br />

Tid<br />

Opgaver


Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

Det gamle billede <strong>af</strong> eleven som et glas <strong>og</strong> læreren som kanden med ”undervisningsvinen”, der<br />

blot skulle hældes på glasset, så kunne eleven, det han skulle kunne – holder ikke. Glasset er<br />

utæt, <strong>og</strong> det skal der tages højde for.<br />

Genopfriskning <strong>af</strong> det tidligere indlærte.<br />

Ikke lære n<strong>og</strong>et fredag eftermiddag – det er glemt om mandagen.<br />

Tissende hund (bilag H). Vis de fire overheads <strong>og</strong> diskuter, hvad instruktøren gør forkert.<br />

Eksempler på råd <strong>og</strong> principper til flipoveren<br />

Eleven skal altid vide hvorfor.<br />

Andre diskussionspunkter<br />

1. Hvad skal han kunne?<br />

- Hvad kan han?<br />

= Det han skal lære<br />

2. Hvor nødvendig er elevens forståelse for det, der skal læres? [Der kan ske fejl, hvis eleven<br />

ikke forstår, hvad der sker.]<br />

3. Hvordan lærer man edb-arbejde? [Lave fejl <strong>og</strong> lære <strong>af</strong> dem]<br />

4. Hvorfor skal hans job ses i relation til hele virksomhedens opgaver? [Se helheden]<br />

5. Hvornår er det hensigtsmæssigt at udlevere skriftligt materiale?<br />

6. Hvordan med fremmedspr<strong>og</strong>ede?<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

11<br />

Opgaver


2. Gruppearbejde om <strong>af</strong>prøvning <strong>af</strong> principperne <strong>og</strong> om<br />

sikkerhedsgruppens <strong>kontrol</strong>opgave<br />

Grupperne gives nu følgende opgaver, idet der tages udgangspunkt i de <strong>oplæring</strong>sprincipper, du<br />

har noteret på flipover:<br />

1. Vælg en virksomhed eller en <strong>af</strong>deling <strong>og</strong> beskriv principperne i <strong>instruktion</strong>en eller<br />

<strong>oplæring</strong>en <strong>af</strong> en ny medarbejder i et konkret stykke arbejde. Der skal ikke laves en<br />

decideret arbejds<strong>instruktion</strong>.<br />

2. Hvordan vil I <strong>kontrol</strong>lere, at <strong>instruktion</strong>en <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong>en <strong>af</strong> medarbejdere er effektiv?<br />

3. Plenum<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Efter gruppernes <strong>af</strong>rapportering forsøges at konkludere, hvordan sikkerhedsgrupperne kan <strong>kontrol</strong>lere,<br />

om <strong>instruktion</strong>en <strong>og</strong> indlæringen er effektiv.<br />

Da en væsentlig del <strong>af</strong> indlæring omkring <strong>instruktion</strong> <strong>og</strong> <strong>oplæring</strong> sker ved kursisternes gensidige<br />

påvirkning, er det vigtigt at give dem tid til det.<br />

Blev n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de principper, I fandt frem til, brugt i gruppearbejdet? Enten som svar på den første<br />

opgave eller som <strong>kontrol</strong>punkter i svaret på opgave 2.<br />

En anden <strong>kontrol</strong>mulighed er en analyse <strong>af</strong>, hvor mange ulykker der sker inden for den første<br />

uge, medarbejderen er ansat.<br />

En tredje <strong>kontrol</strong>mulighed er en analyse <strong>af</strong>, hvor mange ulykker der har en dårlig <strong>oplæring</strong> som<br />

årsag.<br />

12<br />

Opgaver


<strong>Kontrol</strong> <strong>af</strong> <strong>arbejdsprocesser</strong> <strong>og</strong> -metoder<br />

Der er valgt at beskrive tre metoder:<br />

1. Arbejdstilsynets skema til vurdering <strong>af</strong> egenindsatsen (se bilag I).<br />

2. Et venstre-højrehåndsskema – der er tænkt anvendt til lokalisering <strong>af</strong> EGA-arbejde <strong>samt</strong><br />

som grundlag for ergonomiske vurderinger (se bilag J).<br />

3. Procesoversigt (se bilag K).<br />

Der findes mange andre metoder, ligesom metoderne vil kunne anvendes på flere<br />

forskellige måder.<br />

1. Arbejdstilsynets skema til vurdering <strong>af</strong> egenindsatsen<br />

I forbindelse med ”Det tilpassede tilsyn” anvender Arbejdstilsynet et skema (se bilag I) til registrering<br />

<strong>af</strong> virksomhedens egenindsats – hvad har virksomheden selv gjort på arbejdsmiljøfronten.<br />

Opfylder virksomheden alle punkterne fra 1 til <strong>og</strong> med 6 – opfylder virksomheden lovens krav <strong>og</strong><br />

benævnes en niveau 2-virksomhed, hvad angår egenindsatsen. Opfyldes disse krav ikke, er virksomheden<br />

en niveau 3-virksomhed. Opfyldes yderligere kravene i punkt 7, er virksomheden en<br />

niveau 1-virksomhed.<br />

Undervisningsmæssig anvendelse <strong>af</strong> Arbejdstilsynets skema<br />

Holdet deles op i virksomhedsgrupper – så mange som muligt. Resten <strong>af</strong> holdet opdeles i blandede<br />

grupper. Undervisningen gennemføres efter følgende plan:<br />

1. Skemaerne deles ud.<br />

2. Holdet inddeles i grupper.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

3. Gruppearbejde omkring: ”Vurder hvor mange ja’er I vil få i jeres virksomhed”.<br />

4. Plenum – hvor det forklares, hvad der skal til for at blive henholdsvis en niveau 1-, 2- <strong>og</strong> 3-<br />

virksomhed.<br />

13<br />

Opgaver


Benchmarking<br />

Benchmarking er i arbejdsmiljømæssig forbindelse en metode til forbedring <strong>af</strong> processer <strong>og</strong> metoder<br />

ved efter forudgående analyser <strong>af</strong> egne processer at finde årsagerne til bedre præstationer i<br />

andre virksomheders sammenlignelige processer <strong>og</strong> metoder. På grundlag <strong>af</strong> denne indsigt<br />

ændres virksomhedens egne processer <strong>og</strong> metoder.<br />

Arbejdstilsynets vurdering <strong>af</strong> egenindsatsen nærmer sig en del <strong>af</strong> en sådan benchmarking.<br />

Et eksempel på benchmarking<br />

En virksomhed (A) har analyseret de metoder, den benytter i forbindelse med arbejds<strong>instruktion</strong>.<br />

Årsagen er, at et par nyansatte har været ude for ulykker i den første uge, de har været ansat i<br />

virksomheden, <strong>og</strong> det skønnes, at årsagen er utilstrækkelig <strong>instruktion</strong>.<br />

Virksomheden undersøger nu, hvilken anden virksomhed (B) der ligner deres, specielt hvad<br />

angår ulykkesrisici, <strong>og</strong> som anses for at have den bedste <strong>instruktion</strong>småde (er verdensmester på<br />

dette område). I et samarbejde mellem virksomhederne (A) <strong>og</strong> (B) finder (A) ud <strong>af</strong>, hvad der gør<br />

(B) bedre på dette område. (A) søger derefter at overføre (B)’s metoder til deres egen virksomhed,<br />

sådan at ulykker kan undgås.<br />

De to virksomheder behøver ikke at være i samme branche. Det er undertiden sådan, at n<strong>og</strong>le<br />

virksomheder er ”verdensmestre” på n<strong>og</strong>le områder <strong>og</strong> ”underudviklede” på andre. Derfor vil<br />

næsten alle virksomheder kunne lære n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> hinanden. N<strong>og</strong>le virksomheder er d<strong>og</strong> ”verdensmestre”<br />

på alle områder, ligesom n<strong>og</strong>le er ”underudviklede” på alle områder.<br />

Undervisningsmæssig anvendelse <strong>af</strong> benchmarking 4)<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Holdet deles op i virksomhedsgrupper <strong>og</strong> gives følgende opgave:<br />

1. Inden for hvilke processer <strong>og</strong> metoder er I ”verdensmestre”? Noter 3 på flipoverpapir.<br />

2. Inden for hvilke processer <strong>og</strong> metoder er I ”underudviklede”? Noter 3 på flipoverpapir.<br />

Dernæst forsøges en parring <strong>af</strong> ”verdensmestre” <strong>og</strong> ”underudviklede”. Disse grupper gennemfører<br />

en benchmarking ved, at de ”underudviklede” først fortæller om deres processer eller metoder,<br />

derefter fortæller ”verdensmestrene”, hvordan de gennemfører de samme processer eller<br />

metoder. Nu overvejer de ”underudviklede”, hvordan de kan benytte ”verdensmestrenes” metode.<br />

I plenum kunne diskuteres, om det, de ”underudviklede” fik at vide, kunne bruges. Endvidere<br />

kunne det diskuteres, hvem de deltagende virksomheder ser som ”verdensmestre”, <strong>og</strong> om ideen<br />

med benchmarking kunne bruges i det praktiske sikkerheds- <strong>og</strong> sundhedsarbejde <strong>og</strong> hvordan.<br />

4) Denne øvelse er et forsøg på en systematisering <strong>af</strong> den erfaringsudveksling,<br />

der sker på alle kurser.<br />

14<br />

Opgaver


2. Venstre-højrehåndsskema – EGA <strong>og</strong> ergonomi<br />

Skemaet (se bilag J) benyttes på den måde, at et arbejde, der er mistænkt for at være EGA-arbejde,<br />

analyseres ved at beskrive, hvad henholdsvis venstre <strong>og</strong> højre hånd udfører. Beskrivelsens opdeling<br />

styres <strong>af</strong> de enkelte operationsdele – de seks symboler for: Samle, anvende, gribe, indstille,<br />

slippe, række, flytte, <strong>kontrol</strong>lere, vente <strong>og</strong> holde.<br />

Er beskrivelsen under venstre hånd fx: Holde tolerancedorn, markeres deloperationsmærket –<br />

symbolet for holde: trekanten. Det noteres, hvor langt tolerancedornen holdes fra rygsøjlen, <strong>og</strong><br />

hvilke led der primært er involveret. Håndled = hl, albue = al, skulderled = skl osv. På samme<br />

linie kunne der under højre hånd stå: Række efter bøsning. Rækkesymbolet markeres. Det noteres,<br />

hvor langt der rækkes.<br />

Vægten <strong>af</strong> emnet eller værktøjet noteres.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

På tilsvarende måde gås hele arbejdet igennem, indtil cyklusen er <strong>af</strong>sluttet. Derefter konstateres<br />

hvor lang cyklustiden er.<br />

Så vurderes skemaet. Ser vi produktionsteknisk på det, så er operationsdelen: Samle, anvende –<br />

den mest effektive, idet det er den eneste, der tilfører emnet værdi. Desto længere, man kommer<br />

bort fra den tykke streg i midten <strong>af</strong> skemaet, desto mindre værdi for det færdige produkt.<br />

Ergonomisk skal statisk arbejde undgås. Da holdesymbolet repræsenterer statisk arbejde, skal det<br />

undersøges, om disse deloperationer kan fjernes. Fx ved at anvende holdeværktøjer.<br />

Ergonomisk set er <strong>og</strong>så <strong>af</strong>stande, hvilke led der anvendes <strong>og</strong> vægte interessante. Den ergonomiske<br />

vurdering udbygges ved hjælp <strong>af</strong> nedenstående EGA-skema.<br />

Model til kortlægning <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> ensidigt, gentaget arbejde 3)<br />

Repetivitet Højrepetitivt<br />

3) At-cirkulæreskrivelse nr. 5/1994<br />

15<br />

Opgaver<br />

Arbejdet er karakteriseret ved, at arbejdscyklustiden er mindre end 30<br />

sekunder eller ved, at samme bevægelser gentages mere end 50% <strong>af</strong><br />

cyklustiden.<br />

Dvs. arbejdet er karakteriseret ved et ensartet bevægemønster,<br />

der belaster samme muskelgruppe <strong>og</strong> som gentages flere gange i<br />

minuttet.<br />

Her er tale om egentligt højrepetitivt arbejde. Dette indebærer i sig selv<br />

risiko for helbredsskader.<br />

Denne risiko forøges væsentligt i kombination med en eller flere <strong>af</strong> de<br />

forværrende faktorer.<br />

Tid Indsatsen koncentreres om ensidigt, gentaget arbejde, der udføres mere<br />

end 3-4 timer dagligt. I vurderingen <strong>af</strong> risikoen for helbredsskader bør der<br />

d<strong>og</strong> indgå en samlet vurdering <strong>af</strong> arbejdets karakter, herunder bl.a. de<br />

forværrende faktorer, der kan indebære en reduktion <strong>af</strong> tidsfaktoren.


Forværrende faktorer<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Kr<strong>af</strong>tanvendelse Kr<strong>af</strong>tanvendelse, fx i forbindelse med brug <strong>af</strong> håndværktøj,<br />

betjeningshåndtag eller materialehåndtering.<br />

Undervisningsmæssig anvendelse <strong>af</strong> Venstre-højrehåndsskema<br />

Skemaet vil primært kunne anvendes ved firmakurser i virksomheder med repetitivt arbejde. Er<br />

der fx et par sikkerhedsrepræsentanter, der selv er beskæftiget med repetitivt arbejde, kunne de<br />

prøve at analysere deres eget arbejde sammen med andre deltagere fra holdet.<br />

Skemaet vil <strong>og</strong>så kunne danne grundlag for en diskussion om undersøgelser <strong>af</strong> repetitivt arbejde i<br />

virksomheden.<br />

16<br />

Opgaver<br />

Arbejdsstilling Uhensigtsmæssigt indrettet arbejdsplads <strong>og</strong>/eller fastlåst arbejdsstilling<br />

(arbejdspladsindretning <strong>og</strong> uden mulighed for variation.<br />

variationsmuligheder)<br />

Opmærksomhed/ Arbejdets udførelse kræver vedvarende opmærksomhed <strong>og</strong>/<br />

koncentration eller koncentration, fx ved præcisionsarbejde <strong>og</strong>/eller sorteringsarbejde.<br />

Handlemuligheder Ringe mulighed for påvirkning <strong>af</strong> arbejdet, herunder arbejdsbetingelser,<br />

tempo, indhold <strong>og</strong> arbejdsmetoder/teknik.


3. Procesoversigt<br />

På bilag K er vist et enkelt eksempel på anvendelse <strong>af</strong> en procesoversigt. Oversigten kan udbygges<br />

med flere symboler – fx n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> dem fra venstre-højrehåndsskemaet. Procesoversigter kan<br />

benyttes utrolig mange steder. Til beskrivelse <strong>af</strong> kemiske processer, manuelle administrative processer,<br />

edb-processer <strong>samt</strong> til hvordan flowet er gennem hele virksomheden eller gennem en <strong>af</strong>deling.<br />

Procesoversigten benyttes ofte til at give en nyansat et overblik over, hvad der foregår i virksomheden.<br />

Her vil vi benytte oversigten til at beskrive processer <strong>og</strong> med denne beskrivelse som grundlag<br />

finde frem til sikkerhedsmæssige <strong>og</strong> sundhedsmæssige forbedringer.<br />

Undervisningsmæssig anvendelse <strong>af</strong> procesoversigt<br />

Holdet deles op i virksomhedsgrupper. Grupperne får følgende opgave:<br />

1. Beskriv en proces i virksomheden.<br />

2. Vurder de sikkerheds- <strong>og</strong> sundhedsmæssige aspekter ved de enkelte dele <strong>af</strong> processen.<br />

Spørg: Hvorfor gør vi det sådan? Kan det undværes?<br />

3. Hvilke ændringer vil I foreslå?<br />

I plenum beskriver grupperne resultatet <strong>af</strong> deres arbejde.<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

17<br />

Opgaver


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Behov<br />

for<br />

selvrealisering<br />

Egoistiskebehov<br />

Sociale behov<br />

Behov for tryghed <strong>og</strong> sikkerhed<br />

Fysiol<strong>og</strong>iske behov<br />

18<br />

Bilag A


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

19<br />

Bilag B


Søren Kierkegaard-citat:<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

20<br />

Bilag C<br />

»... at man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt<br />

sted, først <strong>og</strong> fremmest må passe på at finde ham, der hvor han er, <strong>og</strong> begynde der.<br />

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i<br />

en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne<br />

hjælpe anden må jeg forstå mere end han - men d<strong>og</strong> først <strong>og</strong> fremmest forstå det,<br />

han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståelse ham slet ikke. Vil<br />

jeg alligevel gøre min mereforståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig<br />

eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres <strong>af</strong> ham.<br />

Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig<br />

under den, han vil hjælpe, <strong>og</strong> derved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske,<br />

men det at tjene - at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tål -<br />

modigste - at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret<br />

<strong>og</strong> i ikke at forstå, hvad den anden forstår.«


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

21<br />

Bilag D


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

22<br />

Bilag E


28<br />

02<br />

12<br />

34<br />

08<br />

22<br />

09<br />

13<br />

35<br />

27<br />

19<br />

29<br />

31<br />

18<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

10<br />

33<br />

30<br />

23<br />

20<br />

14<br />

05<br />

16<br />

26<br />

21<br />

36 25<br />

11<br />

03<br />

07<br />

24<br />

23<br />

04<br />

32<br />

06<br />

15<br />

17<br />

01<br />

Bilag F


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

24<br />

Bilag G


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

25<br />

Bilag H/1


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

26<br />

Bilag H/2


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

27<br />

Bilag H/3


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

28<br />

Bilag H/4


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

29<br />

Bilag I/1


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

30<br />

Bilag I/2


KONTROL OG INSTRUKTION<br />

31<br />

Bilag J


Proces<br />

<strong>Kontrol</strong><br />

Beslutning<br />

Dead End<br />

Hælde op<br />

på tallerknen<br />

Opdager<br />

at der mangler<br />

kanel<br />

Går ud for<br />

at spise<br />

KONTROL OG INSTRUKTION<br />

Tilberede risengrød<br />

Tilsætte<br />

ris <strong>og</strong> salt<br />

K<strong>og</strong>e 25 min.<br />

Smage<br />

Alt<br />

for salt<br />

32<br />

K<strong>og</strong>e<br />

mælk<br />

lugte<br />

lugter<br />

brændt<br />

Går ud for<br />

at spise<br />

Går ud for<br />

at spise<br />

Bilag K

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!