Kontrol af oplæring og instruktion samt kontrol af arbejdsprocesser ...

Indledning
I At-anvisning nr. 6.1.0.4 står, at sikkerhedsgruppen
skal kontrollere, at der ”gives effektiv
oplæring og instruktion”. For at kunne yde
denne kontrol må man nødvendigvis have et
godt kendskab til det, der skal kontrolleres.
Derfor er formålet med det efterfølgende at
give kursisterne en forståelse for instruktion og
oplæring. Da al instruktion og oplæring starter
med en eller anden form for introduktion, bliver
rækkefølgen i det efterfølgende:
Introduktion af en ny medarbejder.
Instruktion og oplæring.
Er tiden knap, anbefales det at gå direkte til
afsnittet om instruktion og oplæring eventuelt
efter en diskussion af, hvorledes en introduktion
kan ske. Det er i det hele taget ideen i det
efterfølgende, at du kan tage nogle eller alle
ideerne. Du kan ændre gruppearbejde til diskussion
og omvendt.
KONTROL OG INSTRUKTION
Kontrol af oplæring og instruktion
samt kontrol af arbejdsprocesser og -metoder
1
Indledning
I At-anvisning nr. 6.1.0.4 står der endvidere, at
sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at ”arbejdet,
arbejdsprocesser og -metoder er tilrettelagt
og bliver udført fuldt forsvarligt”. Det sidste
afsnit beskæftiger sig med, hvordan denne
kontrol kan gennemføres, idet vægten er lagt
på hvordan arbejde, arbejdsprocesser og -metoder
kan beskrives på en overskuelig måde.

Introduktion af en ny medarbejder
Dette afsnit gennemføres på følgende måde:
1. Indføring i teorien bag A.H. Maslow’s behovspyramide.
2. Gruppearbejde om introduktion af nye medarbejdere.
3. Plenum om resultatet af gruppearbejdet.
KONTROL OG INSTRUKTION
1. Indføring i teorien bag A.H. Maslow’s behovspyramide
Den amerikanske psykolog A.H. Maslow 1) har opdelt de menneskelige behov – et behov er defineret
som en fysisk eller en psykisk uligevægtstilstand – i forskellige typer og udarbejdet en teori om
den rækkefølge, i hvilken behovene melder sig. I Fig. 1 er vist Maslow behovspyramide (bilag A).
Figuren skal forstås således, at når de lavere liggende behov fx det fysiologiske behov er tilfredsstillet
eller i nogen grad tilfredsstillet, opstår det næste behov. I dette eksempel behovet for tryghed og
sikkerhed. Når dette behov er tilfredsstillet eller i nogen grad tilfredsstillet, opstår det sociale behov
osv.
De fysiologiske behov er behovet for føde, væske, sex, hvile og varme. Hvis et af disse behov gør
sig gældende for fuld styrke, vil det fortrænge de overliggende behov, så længe, det er utilfredsstillet.
Fig. 1. A.H. Maslow’s behovspyramide.
Behov
for
selvrealisering
Egoistiskebehov
Sociale behov
Behov for tryghed og sikkerhed
Fysiologiske behov
Baggrund
1) Her gengivet med udgangspunkt i Henning Heltbech og Jens Jacobsen: Ledelse og Samarbejde, Gyldendal Undervisning, 1998.
2

KONTROL OG INSTRUKTION
Behovet for tryghed og sikkerhed opstår, når de fysiologiske behov er tilfredsstillet i nogen grad.
Behovet opstår, når man er i fare. Fx hvis man ikke er sikker i sin ansættelse i virksomheden, og det
måske ikke er let at finde et andet job. Det opstår også i forbindelse med indførelse af nye metoder
og nye maskiner. Vi føler os trygge ved det gamle, vi frygter det nye. Oftest fordi vi ikke kender
det. Vi føler, at vi ikke kan magte det.
De sociale behov fremkommer, når behovet for tryghed og sikkerhed er nogenlunde opfyldt. Dette
behov omfatter bl.a. trangen til at føle sig knyttet til andre og nære venskab og hengivenhed og
mærke disse følelser gengældt. Søger du at komme i kontakt med dine kolleger, og ikke opnår
nogen kontakt, vil du føle en utilfredsstillelse af de sociale behov.
De egoistiske behov består af to behov. Behovet for selvrespekt dvs. trangen til at føle, at man mestrer
sit arbejde og sit familieliv, at man kan overse og magte de situationer, man bringes i, at man har
succes og viden og har mulighed for selv at bestemme eller i hvert tilfælde påvirke de forhold, der
vedrører en selv.
Den anden del af de egoistiske behov vedrører ens omdømme. Ud over at være tilfreds med sig
selv ønsker man også at kunne føle, at overordnede og kolleger værdsætter og respekterer det
arbejde, man udfører, og se det udtrykt gennem anerkendelse og ros.
Behovet for selvrealisering kan udtrykkes gennem begreber som forskertrang og skabertrang. Selv
om alle øvrige behov er fuldt tilfredsstillet – hvilket kun vil ske for meget få mennesker – vil man
have en trang til at beskæftige sig med netop det, man føler at man er allerbedst til, og til at udnytte
ens evner til det yderste på det pågældende område.
Vi vil benytte Maslow’s teori til at vurdere, hvad der overgår en nyansat de første dage – under
introduktionen.
Figuren vises og deltagerne får til opgave at vælge en virksomhed og forklare hvordan de med
udgangspunkt i Maslow vil introducere en ny medarbejder – de vælger selv hvem, det skal være (jf.
opgavebeskrivelsen på næste side).
3
Baggrund

1. Præsenter principperne i Maslow´s behovspyramide
2. Gruppearbejde om introduktion af nye medarbejdere
Der igangsættes nu et gruppearbejde om følgende:
1. Vælg en af de virksomheder, der er repræsenteret i gruppen, og beskriv introduktionen af
en ny medarbejder (timelønnet eller månedslønnet).
2. Vurder hvornår de forskellige behov tilfredsstilles.
En halv time til gruppearbejdet vil sikkert være passende.
3. Plenum om resultatet af gruppearbejdet
Formålet med plenum er, at alle kursisterne bliver inspireret af andre måder at gennemføre introduktionen
af nye medarbejdere på. Det er derfor vigtigt at benytte Maslow hele tiden: Hvornår og
hvordan blev det sociale behov opfyldt? Behovet for tryghed og sikkerhed? Det egoistiske behov
– selvrespekt og omdømme?
Nedennævnte kan være med til at holde gryden i kog:
KONTROL OG INSTRUKTION
1. Kan du huske den første dag i det job, du har nu? Kan du huske nummer to og tre dag?
Den første dag står sikkert tydeligst. Hvorfor?
2. Hvordan vil følgende virke på en ny medarbejder:
”Nå var det i dag du skulle komme? Ja, så må vi se at finde én, der kan sætte dig ind i
arbejdet!”
3. En funktionær får vist sin arbejdsplads. Skrivebordet er ryddet, og der står friske blomster
på bordet.
4
Opgaver

Instruktion og oplæring
Instruktions- og oplæringsafsnittet vil blive opdelt i følgende delafsnit:
1. Opstilling af principper for instruktion og oplæring
2. Gruppearbejde om afprøvning af principperne og om sikkerhedsgruppens kontrolopgave
3. Plenum
1. Opstilling af principper
og gode råd for instruktion og oplæring
I det følgende vil blive vist små og store øvelser, oplæg til diskussioner og mindre indlæg. Alt
sammen med det formål at finde frem til instruktions- og oplæringsprincipper. Afsnittet er tænkt
gennemført på den måde, at du undervejs noterer de principper, der fremkommer på flipover, så
de senere kan danne grundlag for gruppearbejdet.
Brugbare principper trækkes ud af øvelserne. Det allerbedste er, hvis deltagerne selv kommer
med principperne. Brug deltagernes ordvalg frem for dine egne – selv om de selvfølgelig er
meget bedre.
Det efterfølgende skal opfattes som et supermarked, hvor du selv vælger, hvad du vil have med.
Et eksempel på en instruktion
KONTROL OG INSTRUKTION
Dette eksempel får flere instruktions- og indlæringsprincipper frem. Eksemplet tager udgangspunkt
i en el-knude. En speciel knude elektrikere benyttede for mange år siden. Kræv af deltagerne,
at de ikke fortæller til andre om den, så eksemplet ødelægges ved at være kendt. 2)
Fortællemetoden
Henvend dig til den kursist, der sidder til højre for dig, og spørg: ”Kan du binde en el-knude?”
Det kan han sandsynligvis ikke. ”Nu skal jeg fortælle dig hvordan!”
”Tag en 50 cm lang dobbeltledning og læg den foran dig.
Først skal du tvinde den op og rette enderne ud. Det gør du ved at tage ledningen fra bordet med
venstre hånds tommel- og pegefinger 15 cm fra enden. Tvind nu ledningen op og ret ud, så den
danner et V.
Lav derefter den højre løkke ved at tage den højre ledning og føre den nedad og lægge den foran
dobbeltledningen i bunden af V’et, så den frie ende stikker 5-6 cm ud til venstre. Hold fast med
tommelen.
Lav så den venstre løkke ved at tage den anden ledningsende. Træk den hårdt ind mod dig selv,
så der dannes ligesom et knæk på ledningen. Før den under den frie ende og læg den fast bag
dobbeltledningen i bunden af V’et, hold fast med pegefingeren. Ledningen skal stikke 5-6 cm
frem til højre for dobbeltledningen.
Så skal du trække den sidste frie ende ind gennem den højre løkke.
2) Kursisterne må ikke se dine medbragte ledninger endnu.
5
Opgaver

Nu mangler du bare at trække knuden til. Det gør du ved at samle de to ender og sørge for, at de
er lige lange. Rul så løkken ned i bunden af V’et. Træk hårdt til.”
Stop når du ser det flakkende blik hos kursisten og spørg: ”Hvad var der galt i det? Jeg kan
garantere for, at instruktionen var helt korrekt.” Hvis kursisten er opmærksom hele vejen igennem,
afsluttes med at give ham en ledning og bede ham binde en el-knude.
Noter deltagernes kommentarer på flipoverpapiret. Fx for langt. Kunne ikke se noget. Eventuelt
støtte med det vi kender, når vi spørger om vej: ”Du skal tage den tredje – nej det er vist den fjerde
vej på højre hånd. Den skal du gå ned ad. Så kommer du forbi en IRMA-forretning. De har for
øvrigt nogle billige kyllinger i dag ………” Du står ret hurtigt af og tænker, at du kan spørge igen,
når du kommer til den fjerde vej.
Visemetoden
Tag nu en dobbeltledning og vis den kursist, der sidder til venstre for dig, hvordan den skal bindes.
Husk pauserne. Sig intet – kun vise. Brug medfølgende arbejdsinstruktion som grundlag.
Når du har givet instruktionen, giver du en ledning til kursisten og beder ham binde el-knuden.
Lad ham ikke prøve for længe. Afbryd ham og spørg: ”Hvorfor kunne du ikke binde den?”
Du kan få svar som: Han så din instruktion spejlvendt og skulle vende alt det, han så. Du sagde
ikke noget, så han vidste ikke hvad han skulle se efter.
Arbejdsinstruktion: El-knude
Fig. 2. Opdelingsblanket for arbejdsinstruktion
KONTROL OG INSTRUKTION
Vigtige afsnit Nøglepunkter
Definition: En følgerigtig afrundet del af operationen, Definition: Hvad der i afsnit kan
som fører arbejdet væsentligt fremad fremme eller hæmme arbejdet, skade
medarbejderen, gøre arbejdet lettere
dvs. faglige finesser, tricks, tider, særlige
oplysninger osv.
Tvind op og ret ud Venstre hånd
15 cm
V
PAUSE
Lav højre løkke Foran
5-6 cm
PAUSE
Lav venstre løkke Knæk
Under frie ende
Bagved
5-6 cm
PAUSE
Stik enden igennem Bagfra
PAUSE
Træk knuden til Ender lige lange
Rulle ned
Trække hårdt til
6
Opgaver

Den rigtige instruktion
Din succes med det efterfølgende bærer hele dette afsnit igennem. Forbered dig derfor meget
omhyggeligt. Hav det hele klar. Indret dit bord til en arbejdsplads på en lampefabrik Læg ledningen
frem. Tegn fig. 3 på tavlen. Vælg den kursist, der sidder bagest til højre for dig. Derved får
du lejlighed til at demonstrere den rigtige placering.
Hele instruktionen deles op i fire trin.
Trin 1. Forbered medarbejderen
Skab en afslappet atmosfære.
Fortæl om arbejdet for at skabe interesse. I dette tilfælde kunne det være følgende – brug fig. 3:
Vi tænker os, at jeg er værkfører på en lampefabrik. Jeg har lånt dig fra en anden afdeling – vi har
travlt. Det, du skal hjælpe mig med, er at montere lamper. Jeg har her tegnet lampen, som den ser
ud, når den er opsat hos kunden. Pendlen er skruet fast i loftet. Ledningerne er forbundet med
husinstallationen. El-knuden sikrer, at lampen ikke falder ned. Dobbeltledningen går ned til lampen,
hvor ledningerne er forbundet til fatningen. Det, du skal lave, er monteringen af pendlen på
dobbeltledningen og forbinde ledningen til fatningen og montere lampen. Den første operation,
du skal lave, er el-knuden. Kender du sådan en? Hvis kursisten rent undtagelsesvis siger, at han
kan lave en el-knude, så bed ham lave en. Hvis den er i orden, så accepter det eller vis ham, hvordan
du vil have, at den skal laves. Risikoen for at han ved det, er mindre end at blive ramt af et
lyn i en bil.
Fig. 3. Placering af loftlampe.
Sørg nu for at han står til venstre for dig, så du er sikker på, at han kan se, når du nu viser ham,
hvordan el-knuden skal bindes.
Trin 2. Tag det igennem
Beskriv, vis og illustrer et vigtigt afsnit ad gangen. Brug den tidligere viste opdelingsblanket og
hold en lille pause – 5-10 sekunder – mellem hvert afsnit.
Fremhæv hvert nøglepunkt ved at betone det, når du instruerer.
Brug klart og enkelt sprog.
Trin 3. Få arbejdet udført
Pendel
KONTROL OG INSTRUKTION
Skruer
El-knude
Lad kursisten binde el-knuden. Ret eventuelle fejl.
Lad kursisten binde en el-knude mere, samtidig med at han fortæller, hvad han gør. Her skulle
du gerne få en gentagelse af de nøglepunkter, du selv havde med.
Spørg hvorfor og hvordan. Spørg: ”Hvad synes du var sværest ved at binde en el-knude?”
Bliv ved til du har sikkerhed for, at instruktionen er forstået.
7
Dobbelt ledning
Opgaver

KONTROL OG INSTRUKTION
Trin 4. Følg arbejdet op
Dette trin skal du ikke gennemføre men forklar, at hvis han var ansat på din lampefabrik havde
du tænkt dig, at han fortsatte på egen hånd, men på en sådan måde at han let kunne få fat på dig,
og at du ville føre hyppige tilsyn for at vejlede, og at du ville rose fremskridt.
Eksempler på råd og principper til flipoveren
Nogle af de gode råd og principper for oplæring og instruktion der kunne komme ud af instruktionen
kunne være:
1. Del arbejdet op i mindre bidder. Opdelingen i afsnit. Man kan sagtens spise en elefant, hvis
man deler den op i små måltider (se bilag B).
2. ”Lagde I mærke til pauserne?” Spørg kursisten, hvad han gjorde i pauserne. Som oftest gik
han i tankerne igennem det, du lige havde vist ham. Det er det, de er beregnet til.
3. ”Kan I give eksempler på andre nøglepunkter - Hvad der i afsnit kan fremme eller hæmme
arbejdet, skade medarbejderen, gøre arbejdet lettere, dvs. faglige finesser, tricks, tider,
særlige oplysninger osv. ?” 3)
4. Se det de skal lave i en sammenhæng (jf. trin 1).
5. Hvilke relationer er der mellem denne instruktionsmåde og Maslow?
De egoistiske behov bl.a.
6. Forberedelse af instruktionen.
7. Påvirk alle sanserne.
3) Som eksempel på et nøglepunkt kan benyttes et nodestativ. Spørg om nogen af kursisterne spiller. Hvis nogen spiller klaver, er
det lige meget. Bed et par stykker af dem, der ikke spiller eller spiller klaver, om at folde et nodestativ ud. Pas på, at de ikke
ødelægger nodestativet. Når de har fjumret lidt med det uden at få det slået ud, viser du dem nøglepunktet: De lange arme skal
pege lodret opad og de korte lodret nedad.
8
Opgaver

Sprogbrug
Læs følgende historie op for deltagerne:
En blikkenslager skrev til sin brancheforening. Han ville godt videregive det gode råd, at saltsyre
renser, hvis afløbsrøret er stoppet.
Brancheforeningens rådgivende organ svarede ham og skrev: ”Saltsyrens virkningsfuldhed er
uomtvistelig, men den korrosive destillationsrest er inkompatibel med metallets bestandighed”.
Det glædede blikkenslageren at høre, at de var enige med ham. Og det skrev han til dem. Rådet
derimod mente, at han havde misforstået dem. Derfor uddybede de svaret til ham:
”Et eventuelt ansvar for frembringelse af toksikolokale og noxiøse residual kan ikke tages herfra.
Vi foreslår, at De indfører en alternativ procedure.”
Der var så godt som kun et ord i brevet, som blikkenslageren syntes var helt klart. Han skrev tilbage,
at han forstod på dem, at de ville indføre fremgangsmåden.
I deres afmagt bad rådet nu deres egen blikkenslager om at formulere budskabet til kollegaen.
Han skrev:
”Brug ikke saltsyre. Det æder rør og hele lortet.”
Eksempler på råd og principper til flipoveren
Pas på med fremmedord. Forklar fagudtryk undervejs. Hvis man på fabrikken bruger udtryk som
spændeskive og låseskive, så kald dem ikke dippedutter og duppeditter.
Søren Kierkegaard
Del bilag C ud til deltagerne. Efter en lille pause diskuteres, om Søren Kierkegaard-citatet indeholder
nogle gode råd og instruktions- og oplæringsprincipper.
Eksempler på råd og principper til flipoveren
Tag udgangspunkt i det, eleven ved. Det er eleven, der er i fokus, ikke instruktøren – ikke underviseren.
Brug evt. nedenstående eksempel.
Talepædagogen
Jette Olesen var talepædagog. Hun lærte børn fra 3 til 6 år at tale rent. Børnene kom til hende,
hvis de havde problemer med fx at sige r eller s. Så lærte hun dem ved hjælp af lydøvelser at
komme over problemerne.
En dag skulle Jette Olesen op til den teoretiske køreprøve. I teorilokalet var der et stort bord,
hvorpå der var tegnet gader, veje, rundkørsler, trafiklys o.l. Nogle små biler var med til at illudere
trafikale situationer.
”Tag en af bilerne og kør en tur,” sagde den motorsagkyndige til Jette Olesen.
Jette Olesen tog en af de små biler og begyndte at køre.
”Sig noget!” sagde den motorsagkyndige.
”Brunnnnnnnnn, brunnnnnnnnn,” sagde Jette Olesen.
KONTROL OG INSTRUKTION
9
Opgaver

KONTROL OG INSTRUKTION
Eksempler på råd og principper til flipoveren
Den motorsagkyndige sjusker med instruktionen. Han har prøvet det mange gange og afkorter
derfor instruktionen. I starten kunne den have lydt: ”Kør derfra, hvor De er nu, og over til mig,
imens De fortæller om de trafikale situationer, De kommer ud for.” Det er blevet til: ”Sig noget!”
Hæsinge-æblekage
Hvis der er musikalske kursister til stede, kunne I passende synge denne opskrift – se bilag D.
Der går på den pompøse melodi: ”Vift stolt på Codans bølge”.
Eksempler på råd og principper til flipoveren.
Ved oplæring kan godt benytte lidt utraditionelle metoder.
Indlæringskurver og glemselskurver
Højeste præstationsniveau
Fig. 4. Indlærings- og glemselskurver.
Reproduktionstærskel
Indlæringskurve Glemselskurver
I fig. 4 er vist indlæringskurver og glemselskurver (bilag E). Indlæringskurven fremkommer som
kurve over din præstationsydelse sammenholdt med tiden. Du lærer tingene efterhånden.
Indlæringskurven kan gælde for indlæringen af manuelle færdigheder som cykling, indtastning
og montageopgaver og andre færdigheder som sprog, udfylde papirer og andre administrative
opgaver.
Glemselskurverne fremkommer, hvis indlæringen stoppes. Det ses, at glemslen aftager mindre og
mindre, desto grundigere indlæringen har været. Et fænomen vi kender. Har du været god til at
cykle, løbe på ski o.l. og der er gået flere år, siden du sidst har prøvet, går der ikke lang tid, før du
kan det igen. ”Det sidder i rygraden!”
Et lille eksperiment kan vise det. Giv hver af deltagerne 15 eksemplarer af bilag F. Eksemplarer
placeres foran deltageren, der har en blyant eller kuglepen klar.
Opgaven går ud på, at deltagerne inden for en bestemt tidsperiode – 25 sekunder – skal forbinde
så mange punkter som muligt startende med nr. 01. Når de 25 sekunder er gået, skal de tage et
nyt stykke papir og igen starte fra 01. Efter lidt over 6 min. er alle papirerne udfyldt.
Resultaterne indsættes nu i skema bilag G. Er deltageren fx kommet til 06 i første forsøg, mærkes
dette punkt. Når alle forsøgene er plottet ind og punkterne forbundet, har hver deltager en enkel
form for indlæringskurve. Hvis teorien er rigtig, skulle deltagerne få et dårligere resultat, hvis de
prøvede igen om et par dage.
10
Tid
Opgaver

Eksempler på råd og principper til flipoveren
Det gamle billede af eleven som et glas og læreren som kanden med ”undervisningsvinen”, der
blot skulle hældes på glasset, så kunne eleven, det han skulle kunne – holder ikke. Glasset er
utæt, og det skal der tages højde for.
Genopfriskning af det tidligere indlærte.
Ikke lære noget fredag eftermiddag – det er glemt om mandagen.
Tissende hund (bilag H). Vis de fire overheads og diskuter, hvad instruktøren gør forkert.
Eksempler på råd og principper til flipoveren
Eleven skal altid vide hvorfor.
Andre diskussionspunkter
1. Hvad skal han kunne?
- Hvad kan han?
= Det han skal lære
2. Hvor nødvendig er elevens forståelse for det, der skal læres? [Der kan ske fejl, hvis eleven
ikke forstår, hvad der sker.]
3. Hvordan lærer man edb-arbejde? [Lave fejl og lære af dem]
4. Hvorfor skal hans job ses i relation til hele virksomhedens opgaver? [Se helheden]
5. Hvornår er det hensigtsmæssigt at udlevere skriftligt materiale?
6. Hvordan med fremmedsprogede?
KONTROL OG INSTRUKTION
11
Opgaver

2. Gruppearbejde om afprøvning af principperne og om
sikkerhedsgruppens kontrolopgave
Grupperne gives nu følgende opgaver, idet der tages udgangspunkt i de oplæringsprincipper, du
har noteret på flipover:
1. Vælg en virksomhed eller en afdeling og beskriv principperne i instruktionen eller
oplæringen af en ny medarbejder i et konkret stykke arbejde. Der skal ikke laves en
decideret arbejdsinstruktion.
2. Hvordan vil I kontrollere, at instruktionen og oplæringen af medarbejdere er effektiv?
3. Plenum
KONTROL OG INSTRUKTION
Efter gruppernes afrapportering forsøges at konkludere, hvordan sikkerhedsgrupperne kan kontrollere,
om instruktionen og indlæringen er effektiv.
Da en væsentlig del af indlæring omkring instruktion og oplæring sker ved kursisternes gensidige
påvirkning, er det vigtigt at give dem tid til det.
Blev nogle af de principper, I fandt frem til, brugt i gruppearbejdet? Enten som svar på den første
opgave eller som kontrolpunkter i svaret på opgave 2.
En anden kontrolmulighed er en analyse af, hvor mange ulykker der sker inden for den første
uge, medarbejderen er ansat.
En tredje kontrolmulighed er en analyse af, hvor mange ulykker der har en dårlig oplæring som
årsag.
12
Opgaver

Kontrol af arbejdsprocesser og -metoder
Der er valgt at beskrive tre metoder:
1. Arbejdstilsynets skema til vurdering af egenindsatsen (se bilag I).
2. Et venstre-højrehåndsskema – der er tænkt anvendt til lokalisering af EGA-arbejde samt
som grundlag for ergonomiske vurderinger (se bilag J).
3. Procesoversigt (se bilag K).
Der findes mange andre metoder, ligesom metoderne vil kunne anvendes på flere
forskellige måder.
1. Arbejdstilsynets skema til vurdering af egenindsatsen
I forbindelse med ”Det tilpassede tilsyn” anvender Arbejdstilsynet et skema (se bilag I) til registrering
af virksomhedens egenindsats – hvad har virksomheden selv gjort på arbejdsmiljøfronten.
Opfylder virksomheden alle punkterne fra 1 til og med 6 – opfylder virksomheden lovens krav og
benævnes en niveau 2-virksomhed, hvad angår egenindsatsen. Opfyldes disse krav ikke, er virksomheden
en niveau 3-virksomhed. Opfyldes yderligere kravene i punkt 7, er virksomheden en
niveau 1-virksomhed.
Undervisningsmæssig anvendelse af Arbejdstilsynets skema
Holdet deles op i virksomhedsgrupper – så mange som muligt. Resten af holdet opdeles i blandede
grupper. Undervisningen gennemføres efter følgende plan:
1. Skemaerne deles ud.
2. Holdet inddeles i grupper.
KONTROL OG INSTRUKTION
3. Gruppearbejde omkring: ”Vurder hvor mange ja’er I vil få i jeres virksomhed”.
4. Plenum – hvor det forklares, hvad der skal til for at blive henholdsvis en niveau 1-, 2- og 3-
virksomhed.
13
Opgaver

Benchmarking
Benchmarking er i arbejdsmiljømæssig forbindelse en metode til forbedring af processer og metoder
ved efter forudgående analyser af egne processer at finde årsagerne til bedre præstationer i
andre virksomheders sammenlignelige processer og metoder. På grundlag af denne indsigt
ændres virksomhedens egne processer og metoder.
Arbejdstilsynets vurdering af egenindsatsen nærmer sig en del af en sådan benchmarking.
Et eksempel på benchmarking
En virksomhed (A) har analyseret de metoder, den benytter i forbindelse med arbejdsinstruktion.
Årsagen er, at et par nyansatte har været ude for ulykker i den første uge, de har været ansat i
virksomheden, og det skønnes, at årsagen er utilstrækkelig instruktion.
Virksomheden undersøger nu, hvilken anden virksomhed (B) der ligner deres, specielt hvad
angår ulykkesrisici, og som anses for at have den bedste instruktionsmåde (er verdensmester på
dette område). I et samarbejde mellem virksomhederne (A) og (B) finder (A) ud af, hvad der gør
(B) bedre på dette område. (A) søger derefter at overføre (B)’s metoder til deres egen virksomhed,
sådan at ulykker kan undgås.
De to virksomheder behøver ikke at være i samme branche. Det er undertiden sådan, at nogle
virksomheder er ”verdensmestre” på nogle områder og ”underudviklede” på andre. Derfor vil
næsten alle virksomheder kunne lære noget af hinanden. Nogle virksomheder er dog ”verdensmestre”
på alle områder, ligesom nogle er ”underudviklede” på alle områder.
Undervisningsmæssig anvendelse af benchmarking 4)
KONTROL OG INSTRUKTION
Holdet deles op i virksomhedsgrupper og gives følgende opgave:
1. Inden for hvilke processer og metoder er I ”verdensmestre”? Noter 3 på flipoverpapir.
2. Inden for hvilke processer og metoder er I ”underudviklede”? Noter 3 på flipoverpapir.
Dernæst forsøges en parring af ”verdensmestre” og ”underudviklede”. Disse grupper gennemfører
en benchmarking ved, at de ”underudviklede” først fortæller om deres processer eller metoder,
derefter fortæller ”verdensmestrene”, hvordan de gennemfører de samme processer eller
metoder. Nu overvejer de ”underudviklede”, hvordan de kan benytte ”verdensmestrenes” metode.
I plenum kunne diskuteres, om det, de ”underudviklede” fik at vide, kunne bruges. Endvidere
kunne det diskuteres, hvem de deltagende virksomheder ser som ”verdensmestre”, og om ideen
med benchmarking kunne bruges i det praktiske sikkerheds- og sundhedsarbejde og hvordan.
4) Denne øvelse er et forsøg på en systematisering af den erfaringsudveksling,
der sker på alle kurser.
14
Opgaver

2. Venstre-højrehåndsskema – EGA og ergonomi
Skemaet (se bilag J) benyttes på den måde, at et arbejde, der er mistænkt for at være EGA-arbejde,
analyseres ved at beskrive, hvad henholdsvis venstre og højre hånd udfører. Beskrivelsens opdeling
styres af de enkelte operationsdele – de seks symboler for: Samle, anvende, gribe, indstille,
slippe, række, flytte, kontrollere, vente og holde.
Er beskrivelsen under venstre hånd fx: Holde tolerancedorn, markeres deloperationsmærket –
symbolet for holde: trekanten. Det noteres, hvor langt tolerancedornen holdes fra rygsøjlen, og
hvilke led der primært er involveret. Håndled = hl, albue = al, skulderled = skl osv. På samme
linie kunne der under højre hånd stå: Række efter bøsning. Rækkesymbolet markeres. Det noteres,
hvor langt der rækkes.
Vægten af emnet eller værktøjet noteres.
KONTROL OG INSTRUKTION
På tilsvarende måde gås hele arbejdet igennem, indtil cyklusen er afsluttet. Derefter konstateres
hvor lang cyklustiden er.
Så vurderes skemaet. Ser vi produktionsteknisk på det, så er operationsdelen: Samle, anvende –
den mest effektive, idet det er den eneste, der tilfører emnet værdi. Desto længere, man kommer
bort fra den tykke streg i midten af skemaet, desto mindre værdi for det færdige produkt.
Ergonomisk skal statisk arbejde undgås. Da holdesymbolet repræsenterer statisk arbejde, skal det
undersøges, om disse deloperationer kan fjernes. Fx ved at anvende holdeværktøjer.
Ergonomisk set er også afstande, hvilke led der anvendes og vægte interessante. Den ergonomiske
vurdering udbygges ved hjælp af nedenstående EGA-skema.
Model til kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde 3)
Repetivitet Højrepetitivt
3) At-cirkulæreskrivelse nr. 5/1994
15
Opgaver
Arbejdet er karakteriseret ved, at arbejdscyklustiden er mindre end 30
sekunder eller ved, at samme bevægelser gentages mere end 50% af
cyklustiden.
Dvs. arbejdet er karakteriseret ved et ensartet bevægemønster,
der belaster samme muskelgruppe og som gentages flere gange i
minuttet.
Her er tale om egentligt højrepetitivt arbejde. Dette indebærer i sig selv
risiko for helbredsskader.
Denne risiko forøges væsentligt i kombination med en eller flere af de
forværrende faktorer.
Tid Indsatsen koncentreres om ensidigt, gentaget arbejde, der udføres mere
end 3-4 timer dagligt. I vurderingen af risikoen for helbredsskader bør der
dog indgå en samlet vurdering af arbejdets karakter, herunder bl.a. de
forværrende faktorer, der kan indebære en reduktion af tidsfaktoren.

Forværrende faktorer
KONTROL OG INSTRUKTION
Kraftanvendelse Kraftanvendelse, fx i forbindelse med brug af håndværktøj,
betjeningshåndtag eller materialehåndtering.
Undervisningsmæssig anvendelse af Venstre-højrehåndsskema
Skemaet vil primært kunne anvendes ved firmakurser i virksomheder med repetitivt arbejde. Er
der fx et par sikkerhedsrepræsentanter, der selv er beskæftiget med repetitivt arbejde, kunne de
prøve at analysere deres eget arbejde sammen med andre deltagere fra holdet.
Skemaet vil også kunne danne grundlag for en diskussion om undersøgelser af repetitivt arbejde i
virksomheden.
16
Opgaver
Arbejdsstilling Uhensigtsmæssigt indrettet arbejdsplads og/eller fastlåst arbejdsstilling
(arbejdspladsindretning og uden mulighed for variation.
variationsmuligheder)
Opmærksomhed/ Arbejdets udførelse kræver vedvarende opmærksomhed og/
koncentration eller koncentration, fx ved præcisionsarbejde og/eller sorteringsarbejde.
Handlemuligheder Ringe mulighed for påvirkning af arbejdet, herunder arbejdsbetingelser,
tempo, indhold og arbejdsmetoder/teknik.

3. Procesoversigt
På bilag K er vist et enkelt eksempel på anvendelse af en procesoversigt. Oversigten kan udbygges
med flere symboler – fx nogle af dem fra venstre-højrehåndsskemaet. Procesoversigter kan
benyttes utrolig mange steder. Til beskrivelse af kemiske processer, manuelle administrative processer,
edb-processer samt til hvordan flowet er gennem hele virksomheden eller gennem en afdeling.
Procesoversigten benyttes ofte til at give en nyansat et overblik over, hvad der foregår i virksomheden.
Her vil vi benytte oversigten til at beskrive processer og med denne beskrivelse som grundlag
finde frem til sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forbedringer.
Undervisningsmæssig anvendelse af procesoversigt
Holdet deles op i virksomhedsgrupper. Grupperne får følgende opgave:
1. Beskriv en proces i virksomheden.
2. Vurder de sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter ved de enkelte dele af processen.
Spørg: Hvorfor gør vi det sådan? Kan det undværes?
3. Hvilke ændringer vil I foreslå?
I plenum beskriver grupperne resultatet af deres arbejde.
KONTROL OG INSTRUKTION
17
Opgaver

KONTROL OG INSTRUKTION
Behov
for
selvrealisering
Egoistiskebehov
Sociale behov
Behov for tryghed og sikkerhed
Fysiologiske behov
18
Bilag A

KONTROL OG INSTRUKTION
19
Bilag B

Søren Kierkegaard-citat:
KONTROL OG INSTRUKTION
20
Bilag C
»... at man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt
sted, først og fremmest må passe på at finde ham, der hvor han er, og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i
en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne
hjælpe anden må jeg forstå mere end han - men dog først og fremmest forstå det,
han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståelse ham slet ikke. Vil
jeg alligevel gøre min mereforståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig
eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.
Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig
under den, han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske,
men det at tjene - at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tål -
modigste - at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret
og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.«

KONTROL OG INSTRUKTION
21
Bilag D

KONTROL OG INSTRUKTION
22
Bilag E

28
02
12
34
08
22
09
13
35
27
19
29
31
18
KONTROL OG INSTRUKTION
10
33
30
23
20
14
05
16
26
21
36 25
11
03
07
24
23
04
32
06
15
17
01
Bilag F

KONTROL OG INSTRUKTION
24
Bilag G

KONTROL OG INSTRUKTION
25
Bilag H/1

KONTROL OG INSTRUKTION
26
Bilag H/2

KONTROL OG INSTRUKTION
27
Bilag H/3

KONTROL OG INSTRUKTION
28
Bilag H/4

KONTROL OG INSTRUKTION
29
Bilag I/1

KONTROL OG INSTRUKTION
30
Bilag I/2

KONTROL OG INSTRUKTION
31
Bilag J

Proces
Kontrol
Beslutning
Dead End
Hælde op
på tallerknen
Opdager
at der mangler
kanel
Går ud for
at spise
KONTROL OG INSTRUKTION
Tilberede risengrød
Tilsætte
ris og salt
Koge 25 min.
Smage
Alt
for salt
32
Koge
mælk
lugte
lugter
brændt
Går ud for
at spise
Går ud for
at spise
Bilag K