pdf version - Zoologisk Museum

More documents

Recommendations

Info

I radiokontakt med natugler Forskeren Peter Sunde undersøger, hvad der gør en ynglesæson god eller dårlig for natugler, og hvordan uglerne spreder sig i landskabet. Af Jan Skriver Som en lille rygsæk på bare 13 gram sidder radiosenderen fast på uglen. Senderen, der er helt dækket af fuglens bløde fjerdragt, skal hjælpe til med at kortlægge uglernes ellers ukendte livsbaner. De seneste fire år har forskeren Peter Sunde fra Afdeling for Populationsøkologi på Københavns Universitet sat radiosendere på 120 natugler i Gribskov i Nordsjælland. Peter Sunde, der i dag udfører sin forskning med base på Universitetet i Lund i Sydsverige, er manden bag et radiomærkningsprojekt godkendt af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København. Radiosenderne og ringmærkningen er helt afgørende redskaber, når der i felten skal høstes resultater. En sender gør forskeren i stand til hver dag at spore sit mål meget præcist. “Netop natuglen egner sig fortrinligt til radiomærkning, også kaldet telemetri. Uglen lever så skjult, at det i praksis er umuligt at spore den uden en sender. Endvidere er natuglen meget stedtrofast. Et føderigt natugle-territorium er på under én kvadratkilometer. Det betyder, at radiosendere, der har 2-5 kilometers rækkevidde, i reglen kan give mig de oplysninger, jeg skal bruge”, fortæller Peter Sunde. I gennemsnit flyver unge natugler ikke længere end fem-seks kilometer væk fra det redehul eller den redekasse, de blev født i. “De voksne natugler har deres skarpt afgrænsede territorier. Når de unge ugler, der kan yngle allerede i deres andet leveår, skal ud for at finde deres eget, ”shopper” de så at sige omkring i nabolaget, indtil et territorium bliver ledigt. Jeg kan se, at forældrefugle ofte tolererer deres eget afkom i flere måneder i deres eget territorium. Natugleunger skal være ca. 4 uger gamle, før de kan radiomærkes og ringmærkes. Foto: Peter Sunde Tolerancen over for eget afkom giver sandsynligvis de helt unge ugler en ekstra chance for at finde føde i de første vanskelige måneder. Men på et tidspunkt bliver de unge smidt ud af territoriet, og så er de med i den pulje, som kommer i venteposition til et fast territorium”, fortæller Peter Sunde. Fire-fem uger gamle forlader natugleungerne deres redehul. Straks de er udenfor, indtræffer fuglenes absolut mest farefulde fase i livet. Afhængigt af de levevilkår et år giver uglerne, vil 30-75 procent af de udfløjne unger overleve, til de bliver ét år. “To ud af tre natugleunger, der dør, omkommer i løbet af de første 3-4 dage i det fri. Mange af dem sidder ofte synligt fremme eller dumper ned på jorden, hvor de bliver taget af en ræv eller en rovfugl”, siger natugleforskeren. Natuglen kan lægge æg allerede midt i februar. Jo tidligere på året et kuld unger forlader reden, desto større er chancen for at uglerne vil overleve, har Peter Sunde fundet ud af. “Jeg har set natuglekuld flyve ud 1. april. Disse meget tidlige kuld klarer sig statistisk set langt bedre end kuld, der først flyver ud et stykke ind i maj. Også selv om ugleungerne i april ofte er meget synlige, fordi der endnu ikke er kommet løv på træerne”, siger Peter Sunde. Natuglen, der får ét årligt kuld på mellem to og seks unger, er en såkaldt overlevelses-strateg. Den er tidligt i sæsonen i stand til at vurdere, om året vil byde på meget eller lidt føde. Herefter lægger natuglehunnen bogstaveligt talt sine æg efter fødeudbudet. “En art som sløruglen sikrer sin overlevelse ved at få flere kuld og fantastisk mange unger hvert år. En høj produktion af yngel er denne uglearts investering i fremtiden. Natuglehunnen vælger fra år til år, hvor mange anstrengelser hun vil lægge i sin yngel. Efter oldenår, der giver masser af mus, lægger hunnen op til seks æg. I magre sæsoner vil hun helt springe over at yngle. I et natuglepar er hannen skaffedyret. Hvis hunnen oplever, at hannen ikke bringer ret mange mus med hjem først på ynglesæsonen, kan hun droppe æggene. For en natugle er det ufornuftigt at pukle med yngel i et dårligt fødeår, for det udsætter immunforsvaret for en unødvendig belastning, som vil forringe uglens overlevelseschancer,” fortæller Peter Sunde. Det er og bliver bestandene af gnavere, som afstikker kursen for natuglens familieliv. Det er kun i ringe grad temperaturen eller nedbøren, der afgør, hvornår natuglen yngler, og hvor mange anstrengelser, der bliver investeret i talstærke kuld. Peter Sunde tager som led i sin forskning blodprøver af natuglerne side 4
Hver gang en radiomærket ugle fanges, gøres der grundige notater om fuglens størrelse og tilstand. Foto: Peter Sunde for at finde ud af, hvordan blodparasitter påvirker fuglene. “Så at sige alle natugler har blodparasitter, der er encellede organismer. Ligesom malaria svækker et menneske, vil blodparasitterne svække en ugle, fordi parasitterne æder blodceller. Unge natugler fra kuld i dårlige fødeår har flere parasitter end artsfæller fra gode, muserige sæsoner. Det er ligeså tydeligt, at har en ugle først fået parasitterne, vil den hele sit liv døje med dem. Og så er vi igen tilbage ved fødegrundlaget, som er det afgørende for en natuglebestands trivsel. Masser af føde giver formentlig overskud af energi til at sikre et stærkt immunforsvar”, siger Peter Sunde. Musebestandene vil altid køre op og ned i fede og magre sæsoner. Natuglens territorium kan bidrage til at afbøde effekterne af svingningerne. “De bedste natugle-territorier er dem, som kan give føde til et natuglepar selv i de dårligste musevintre. Natugler æder også padder og fugle, side 5 ja selv flodkrebs har jeg fundet i gylpene. Derfor er et territorium i et varieret terræn med vandhuller, grøfter, enge og skovbryn det optimale. I kraft af radiokontakten til uglerne har jeg oplevet, at fuglene har siddet i den klassiske højstammede bøgeskov i oldenår, hvor skovbunden har vrimlet med mus, mens uglerne året efter, da det var småt med gnavere, rykkede ud til grøfter og vandhuller, hvor de jagede frøer og spidsmus”, fortæller Peter Sunde. Et ekstremt grundigt kendskab til sit territorium er en anden del af natuglens strategi for at overleve. Natugler kender hver en kvist og gren i deres leveområder. “Natuglens evne til at se om natten er ikke mere end to en halv gang bedre end et normalt menneskes tilsvarende evne. Og der findes formentlig mennesker, som ser ligeså godt i mørke som natugler. Det er den fantastisk veludviklede høresans, der i kombination med lokalkendskabet udgør uglens bedste våben”, siger Peter Sunde. Forskeren har kendskab til 30 natuglepar i Gribskov, som formentlig huser mindst 40 par. Omkring 15 af parrene har han fulgt meget nøje. Det er disse par, som er kilderne til den ny viden om natuglernes spredning og overlevelse. Forskeren fra Hillerød er draget i felten med økonomisk støtte fra Carlsbergfondet. To års løn og alle udgifter til radiosendere er betalt. Og der er udsigt til masser af signaler det næste års tid. Et oldenår er på vej. Med dét kommer musene. I hælene på dem følger natuglerne. Skygget af Peter Sunde. Læs mere: - om Peter Sundes forskning i ”Overlevelse og spredning af radiomærkede unge Natugler Strix aluco i Nordsjælland” i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, vol. 93 (1999) side 267-270. Peter Sunde med tre natugleunger, der netop er radiomærket. Regler for ringmærkning Ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Der er strikse regler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen. Mærkning af fugle og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Med hjemmel i ”Lov om jagt og vildtforvaltning” har Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser bemyndigelse til selv eller ved tredjemand efter nærmere retningslinier at foretage fangst og ringmærkning af fugle. Al fangst og mærkning af dyr i Danmark bliver fulgt tæt af Vildtforvaltningsrådet. Rådet tæller bl.a. repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Rådet fungerer som et rådgivende organ for Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøministeriet. Den administrative del af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum bliver finansieret af museet og Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdet på Ringmærkningscentralen bliver løbende fulgt af en styringsgruppe, der består af repræsentanter fra Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen samt Vildtforvaltningsrådet.
Page 1 and 2: Kom og se ringmærkning Lys over tr
Page 3: storie i Thy: efter et par magre å
Page 7 and 8: og næsten 100 voksne sortspætter
Page 9 and 10: Europamester endte sine dage mellem
Page 11 and 12: Taffeland på østfronten Det er ke

pdf version - Zoologisk Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?