Klinisk Kompendium OE - FNKS

Klinisk Kompendium 

Overekstremiteten 

Af Kim Corfixen

2 

Indhold 

Anamnese, Undersøgelse & vurdering ............................................................................................................. 3 

Skulder ............................................................................................................................................................. 10 

Anatomi & Biomekanik ............................................................................................................................ 10 

Skulderens led ......................................................................................................................................... 11 

Undersøgelse ........................................................................................................................................... 16 

Ortopædiske Tests ................................................................................................................................... 19 

Sygdomme og Syndromer ....................................................................................................................... 24 

MFTP ........................................................................................................................................................ 29 

MET .......................................................................................................................................................... 33 

Setups ...................................................................................................................................................... 34 

Albue ................................................................................................................................................................ 38 


Undersøgelse ........................................................................................................................................... 40 


Triggerpunkter ......................................................................................................................................... 43 

Sygdomme og Syndromer ....................................................................................................................... 46 

Setups ...................................................................................................................................................... 49 

Underarm, Håndled & Fingre .......................................................................................................................... 50 


Undersøgelse ........................................................................................................................................... 52 


Triggerpunkter ......................................................................................................................................... 59 

Sygdomme og Syndromer ...................................................................................................................... 59 

Setups ...................................................................................................................................................... 68 

Perifer neurologi 1 (OE) ................................................................................................................................... 70 

Perifer neurologi 2 (OE) ................................................................................................................................... 74

3 

Anamnese, Undersøgelse & vurdering 1 

Overordnet systematik ved anamnese, undersøgelse og vurdering: 

Tænk i 3 hovedgrupper: 

a) Traumatisk udløste skader: 

i) udeluk fraktur, instabilitet (ligamentskade), og dislokation af led. 

(1) Forstå traumemekanisme* og efterforløb. 

(2) Er der deformitet, svaghed, løshed, ændret neurovaskulær funktion? 

(3) Identificer hvilket væv der er smertegivende eller/og skadet. (muskel, sene, ledkapsel , 

bursa, brusk, knogle, apofyser, perifere nerver m.v.). 

b) Overbelastningskader: 

i) afdæk belastning på job/ifbm sport, opnå et præcist billede af pt. arbejdstilling og bevægelser 

der udløser/forværrrer problemet. Søg at forstå pt. situation, inkl dennes motivation/mulighed 

for at ændre belastningen/funktionerne. 

ii) i selve undersøgelsen vær meget målrettet ift til at identificere hvilket væv der er skadet 

smertegivende (muskel, sene, ledkapsel , bursa, brusk, knogle, apofyser, perifere nerver m.v.). 

iii) kortlæg evt. muskuloskeletale dysfunktioner (myofascielle triggerpunkter, leddysfunktion, 

ændret neuromuskulær styring af bevægelser, andet stramt væv(fascier, muskler, sener, 

ledkapsel) 

c) Tilstande uden kendt debutårsag: - udeluk inflammatorisk sygdom, infektioner, malignitet eller 

refereret smerte fra andre organsystemer. 

i) Andre ’ikke muskuloskeletale’ symptomer (vægttab, feber, natlige smerter, smerter fra 

maveregion /thorax, morgenstivhed) 

ii) Andre systemiske sygdomme (tidligere cancer, artrit, diabetes, stofskiftesygdomme, 

vitaminmangel ) 

iii) Andre muskuloskeletale problemer? - er pt. kronisk smertepatient (sensitiveret)? 

iv) Afdæk psykosociale faktorer. 

Overordnet systematik ved planlægning af behandling. 

1. Valg af behandlingsmodaliteter 

a. Hvilket væv ? kend ophelingstid/potentiale for forskellige væv. 

b. Passiv og aktiv behandling – vægtning (akut, subakut og kronisk) 

c. Muligheder for at aktivere pt. fra starten 

2. Tidsrammer for forløb 

a. Læs TS algoritmer 

1 Af Bill Frederiksen

4 

3. Patientkompliance 

a. afhænger også af om du har alle forudsætninger for at motivere pt. + lægge en god plan 

4. Succeskriterier 

a. fastsæt på forhånd, gerne i ’forhandling’ med patienten hvad et tilfredstillende outcome vil 

være. 

5. Rettidig omhu 

a. Du har ansvaret for at bringe din diagnostiske mistanke ordentligt videre – det er ikke ok 

kun at sige til pt. at han skal gå til EL. Du skal sende et brev eller ringe. 

b. Se det i øjnene hvis din behandling ikke virker – ændre strategi efter 2 ugers beh + udred 

ordentlig med UL, rtg eller MR –og hvis fortsat ingen fremgang efter 1-2 uger – afslut og 

henvis videre. Kommuniker til pt.s fordel. 

Disposition til håndtering af den kliniske situation ved muskuloskeletale klager. 

1) HVAD ER PT`s HISTORIE? 

Anamnesen er et af de vigtigste redskaber til vurdering af situationen og udredning med henblik på en 

diagnose. (her med fokus på muskuloskeletal udredning!) 

• Hvori består klagen 

� smerte, stivhed, instabilitet, svaghed, følelsesløshed, prikken/”tronen”, 

krepitationer o.lig. 

� Huskeregel: WIRS Pain → Weakness, Instability, Restricted movement, Surface 

complaints and Pain!) 

• Hvordan er det opstået 

� Traume >< overbelastning (beskrivelse af skadesmekanisme) 

� Akut >< snigende 

• Hvor længe har det stået på 

� Kronisk >< subakut >< akut 

• Hvor er det lokaliseret 

� ant, post, lat, med, sup, inf. 

� Radierende >< lokaliseret 

• Tidligere tilfælde 

• Fvf >< fbf 

• Anden patologi (spørg ind til systemiske sygdomme/forhold, cancer, organsystemer, infektioner 

o.lig) 

• Dispositioner (familiære forhold)

5 

På baggrund af ovenstående fås en begrundet mistanke om hvad diagnosen med relevante differential 

diagnoser kunne være. Dette søges be- eller afkræftet i det efterfølgende forløb. Ligeledes kan der vurderes 

om der optræder røde flag. 

2) 

SKAL PT. BEHANDLES HER? 

Afklaring af hvorvidt pt. bør tilses og behandles af undersøgeren (kiro.) eller om pt. bør henvises til anden 

udredning grundet mistanke om ”anden patologi”. Denne beslutning er den første man må tage. Dette 

gøres på baggrund af en grundig anamnese og undersøgelse. (en ”stinker”) 

Dvs. diagnostik triage 

3) 

-Anden patologi (røde flag) 

-Rodtryk 

-Alt andet 

HVORDAN UNDERSØGES PT.? 

Den følgende procedure tager udgangspunkt i Hoppenfelt, med indragelse af Hammer og Souza. 

Pt. antages at vurderes som havende en muskuloskeletal klage uden anden alvorlig patologi (røde flag). 

Der laves en fokusbaseret undersøgelse (us)… men glem ikke helheden! 

LOOK → FEEL → MOVE → TEST (evt. Look, move, feel, test) 

↓ ↓ ↓ ↓ 

lodlinie knogle ROM Neurologi 

symmetri bløddele - Aktiv / passiv - refleks (dybe, superficielle) 

almentilstand - kvalitet af bevæg - sensibilitet 

sindsstemning - muskelstyrke 

(fra. Pt. kommer ind) Specialtest 

hævelse (lokal / diffus) Stabilitetstest

6 

Mistanke om problemstilling → → → → Be- eller Afkræftelse af mistanke 

helheden detaljen / det specifikke. 

tentativ diagnose det samlede billede 

Look, feel endelig diagnose 

Undersøgelse ved klage som følge af traume (prioteret rækkefølge) 

Lokal ømhed 

• Palper for ”points of tenderness” og test de neuroligiske forhold dist. for skaden (puls, m-styrke 

og sensibilitet) 

Røntgen 

• ved mistanke om fraktur 

UL-scanning 

• ved mistanke om bløddelslæsion 

Stabilitet 

• Palper og test de ligamentøse og kapsulære strukturer 

Muskel / sene 

Bursa 

• Undersøg for muskel og muskulotendinøse overgange / tilhæftninger 

• Palper efter ømhed og smerte ved bevægelser 

Relaterede strukturer 

• Vurder den biomekaniske kapasitet af området og tjek for associerede biomekaniske forhold, 

der kunne bidrage til det kliniske billede. 

I den initielle us.-situation af et ekstremitetsled, skal de ligamentøse stabiliserende strukturer altid 

undersøges først. Specielt hvis tilfældet er akut. (undtagelse ved tydelig fraktur eller dislokering) 

Management 

Konservativ behandling af muskuloskeletale problemer baseres på flg. brede principer 

- Initielt er der en overvægt af ”passiv behandling” med en overgang til ”aktiv behandling” over tid. 

- Målsætningerne for pt.-management varierer på basis af akutheden af problemet 

- Rehabilitering foregår som en progressiv sekvens ( passiv bevæg. → aktiv bevæg. → isometrisk 

kontarktion → isotonisk bevæg. → dynamisk / funktionel træning.)

7 

Kriterier for passiv behandling 

• Anamnesen afsølre traume 

• Inflammation 

• Akut problem eller recidiv 

• Afhængighedsadfærd 

den basale behandlingsstrategi ved godartet overbelastningsskade 

1. dæmpe smerte 

2. stoppe blødning 

3. Stoppe inflammation 

4. fremme heling 

5. iværksætte rehabilitering 

6. forebygge recidiv 

Faser i rehabilitering 

Rehabiliteringsforløbet inddeles i 3 faser. Hver fase har specifikke mål. Selvom der udskrives en tidsramme 

for hver fase, er det hvorvidt pt. opfylder målene for fasen, der er afgørende for påbegyndelse af næste 

fase… ikke om tidsrammen for fasen er udløbet. 

Fase 1 

Fase 2 

Fase 3 

• Smertemodulation og kontrol over evt. inflammation og hævelse → genetablering af smertefri 

ROM 

Metode: RICE, NSAID, ROM-bevægelser gange 3 pr. dag 

• Fleksibilitet ( stærk af stramme mm. og fascier) 

• Styrkelse ( af svage mm.) 

• Proprioceptiv træning 

Metode: MET (isotonisk eller isometrisk), activ release, myofascial release, PNF 

• Tilbagevenden til normal hverdag 

• Ydre støtte så som tape, støttebind eller ortroser kan indrages 

• Forebyggelse af recidiv 

Metode: advanceret træning, holdningsænding, undgåelse af overbelastnig

8 

Overordnede aspekter ved muskuloskeletale klager og udredning af sådanne. 

Typiske skadesmekanismer 

Generelt opstår lokale skader i det muskuloskeletale system p.gr.a 

Test 

1. Overskridelse af elastiske barriere af ligg. kapsel, muskel el sener 

2. Kompression af knogler 

(dvs. 1 og 2 p.gr.a. traume eller overbelastning) 

3. Demineralisering af knogler 

4. Interne destruktive processer (RA, krystal-aflejring, infektioner, el cancer) 

(dvs. 3 og 4 snigende grundet anden patologi) 

Til evaluering af de forskellige områder findes at hav af test. (ortopædiske test.) 

Generelt for alle test kan siges: 

Mål 

1. Søger at reproducere pt.´s klage (smerte, følelsesløshed, klik af led.) 

2. Afsløre instabilitet (hypermobilitet) 

3. Afsløre svaghed 

4. Afsløre restriktioner 

Ved udførsel af en test, er der mekaniske ligheder (ligegyldigt navn på test og led/struktur) Ortopædiske 

test bygger på en stress påvirkning af den testede struktur: 

Metode 

1. Stræk 

2. Kompression 

3. kontraktion 

Dvs. Alle ortopædiske test søger at påvise ”det samme” og gør det på ”samme måde”. 

Tnæk på hvad testen søger at teste sammenholdt med en forståelse for anatomien som helhed → 

Selvom en test er designet til at teste en specifik struktur (evt. et lig.) strækkes muskler, sener, nerver, 

bursa også… eller knogler og bursa o.lig. udsættes for kompression (f. eks. test for valgus-stress af knæ 

medfører stræk på medial-siden og kompression på lateral-siden.) DERFOR ! Spørg HVOR det gør ondt! 

Andre aspekter der bør overvejes er: 

• Troværdigheden af en positiv test og 

• Troværdigheden af en negativ test 

Specificiteten og sensiviteten af de ortopædiske test er alt andet end eentydig. Der findes mange falsk 

positive og falsk negative. Derfor bør der gøres gavn af flere test til vurdering af sitationen.

9 

Undersøgelse-metode 

Analogi → Ens strukturer undersøges ens (et led er et led, en sene en sene, en muskel en muskel osv.) 

Ligg. / kapsel 

• Direkte palp. (hvis mulig) 

• Bevægelse af knogler-dele i forhold til hinanden (Prox. segment fikseres og dist. bevæges iforhold 

til prox. f.eks. korsbånds test!) 

• NB: motion palpation for assesorisk bevægelse af et led, er det samme som mange ligstabilitettest… 

men der ”søges” efter noget andet. Lokale restriktioner frem for instabilitet. 

Sener 

• Direkte palp. 

• Passivt stræk 

• Aktiv kontraktion, helst fra end-range 

Muskler 

• Direkte palp. (gennemsøges for TP.ér) 

• Aktiv kontraktion (svaghed og smerte) 

• Passivt stræk 

Nerver 

• Perkussion / Tinel´s 

• Stræk 

• Indirekte test (sensorisk, m-styrke og reflekser.) 

End-feel 

Vurdering af den kvalitative fornemmelse af et leds bevægelse ved enden af en fysiologiske bevægelse. 

Opdeles i normale og abnormale. 

Normale 

1. Bløddele mod bløddel: (f.eks. albueflex) 

2. Muskulær: elastisk end-feel der føles når muskler passivt strækkes. (f.eks. strakt benløft, hvor der 

udvikles tension i hasemusklerne.) 

3. Knogle mod knogle: (f.eks albueext.) 

4. Kapsulær: Stram kun lidt elastisk end-feel p.gr.a stræk af kapsel med efterfølgende tension i denne 

(f.eks udadrotation af hoften) 

Abnorme 

1. Spasme: når muskelspasme forhindre fuld ROM 

2. Blokering: når en løsreven (partiel el. komplet) struktur blokere bevægelsen før fuld ROM (f.eks. en 

skadet menisc) 

3. Tom: optræder når der ikke kan gennemføres fuld ROM p.gr.a. smerte (f.eks. ved akut bursit) 

4. Løs: optræder ved kapsel eller lig. Skade (det samme som en positiv lig.-test )

10 

Forebygning af recidiv 

For at nedsætte risikoen for recidiv eller ny skade er det vigtig at foretage en holdningsanalyse (siddende og 

stående) og en ganganalyse… alt efter hvad problemstillingen er. 

Postural ”uddannelse” af pt. kan fasilitere rehabiliteringen og dermed nedsætte risikoen for yderligere 

skade og tilbagefald. 

NB: På samme måde som dårlig holdning kan føre til kroniske skader, kan akutte skader føre til dårlig 

holdning. Dette fordi pt. kompenserer for smerte ved at indtage en dårlig holdning → mulighed for 

uhensigtsmæssig ledbelastning, crossed syndrom (agonist >< antagonist muskelubaance). 

Skulder 

Anatomi & Biomekanik

11 

Skulderens led 

• Art. sternoclavicularis 

• Art. acromioclavicularis 

• Art. glenohumeralis 

• Det scapulothoracale ”led”/artikulation 

Muskel Innervation 

Udspring Insertion 

Funktion 

Trapezius n. accessorius (c3 (c3- linea nuchalis lateralt på Eleverer, 

C4) 

superior, 

clavicula, medialt adducerer og 

nakkefremspringet, på acromion og på roterer scapula 

lig. nuchae, 

processus spinosi 

fra T1 – T10 

spina scapulae 

Latissimus Dorsi n. thoracodorsalis Proc. Spin. T7-L5, Tuberculum minor Ekstension, 

(C6-C8) 

Sacrum & Ilium humeri 

adduktion, 

indadrotation af 

humerus 

Rhomboideus n. dorsalis scapulae Proc. Spin. C7-T4 Margo medialis Eleverer, 

Major 

(C4-C5) 

scapulae 

adducerer og 

indadroterer 

scapula 

Rhomboideus Do 

Proc. Spin. C6-C7 Margo medialis Som ovenfor 

Minor 

scapulae 

Levator Scapula Do 

Prc. Trans. C1-C4 Angulus superior 

scapulae 

Eleverer scapula 

Serratus Anterior n. thoracicus 1.-9. Ribben Margo medialis og Abducerer og 

longus ((C5-C8) C8) 

angulus superior udadroterer 

scapulae 

scapula 

Pectoralis Major nn. pectorales (C5 (C5- fra den mediale del crista tuberculi Adduktion,

12 

T1) af clavicula og fra 

sternum og 

tilstødende dele af 

ribbensbrusk 

majoris på 

humerus 

indadrotation og 

flektion af humerus 

Pectoralis Minor Do 3.-5. Ribben Proc. Coracoideus Trækker scapula 

nedad, fremad og 

ribben opad 

Subclavius Do Costa 1 Midterste del af 

claviculas 

Deltoideus n. axillaris (C5-C6) Laterale 1/3 af 

forkanten clavicula, 

acromion, 

bagkanten af spina 

scapulae 

Supraspinatus n. suprascapularis 

(C5-C6) 

underflade 

Tuberositas 

deltoidea 

Fikserer og sænker 

clavicula 

Alle retninger 

afhængigt af 

fiberretning 

fossa supraspinata tuberculum majus abduktion og 

humeri 

stabilisering 

Infraspinatus Do fossa infraspinata Do Udadrotation og 

stabilisering 

Teres Minor n. axillaris (C5-C6) scapulas øverste 

lateralkant 

Do Do 

Teres Major n. subscapularis Scapulas nederste Tuberculum minor Adduktion, 

(C5-C7) 

lateralkant 

ekstension, 

indadrotation af 

humerus 

Subscapularis Do fossa subscapularis Tuberculum minor Indadrotation og 

stabilisering 

Coracobrachialis n. 

Proc. Cocaroideus Medialt på midten Flektion, adduktion 

musculocutaneus 

(C5-C7) 

af humerus 

Biceps Brachii Do Cap. Longum: Tub. Tuberositas radii, Flektion og 

Supraglenoidale & aponeurosis, fascia supination 

labrum. 

antebrachii (Fleksion af 

Cap. Breve: PRoc. 

humerus – cap. 

Coracoideus. 

longum) 

Triceps Brachii n. radialis (C7-C8) Cap. Longum: Tub. Olecranon & Ekstension. 

Infraglenoidale ledkapsel 

(Adduktion Og 

Cap. Mediale: 

ekstension af 

Distalt for sulcus n. 

radii 

Cap Laterale: 

Proximalt for 

sulcus n. radii 

humerus)

13 

Force couples: 

Abduktion 

Aktive: GH – Deltoideus; Scapula – Trapezius (øvre fibre) og serratus anterior 

Stabiliserende – GH – supraspinatus; Scapula – Levator scapula, rhomboideus, pectoralis minor 

Adduktion 

Aktive: GH – tyngdekraften samt indadrotatorer; Scapula - Levator scapula, rhomboideus, pectoralis minor 

Stabiliserende: GH – Deltoideus; Scapula - Trapezius (øvre fibre) og serratus anterior 

Udadrotation 

Aktive: Infraspinatus, teres minor, deltoideus (posteriore del) 

Stabiliserende: Subscapularis, Pectoralis Major, Latissimus Dorsi, Deltoideus (anteriore del) 

Indadrotation 

Aktive: Subscapularis, Pectoralis Major, Latissimus Dorsi, Deltoideus (anteriore del), (teres major) 

Stabiliserende: Infraspinatus, teres minor, deltoideus (posteriore del) 

Muskelubalance: 

• Stramme muskler hæmmer deres antagonist 

• Stramme/spændte muskler bør afslappes og strækkes inden svage muskler styrkes 

• Hæmmede muskler genetablerer styrke spontant ved at stramme antagonister normaliseres 

• Før man styrketræner muskler er det vigtigt at vurdere, om der er stramme muskler og/eller 

muskler, der er neurologisk hæmmet 

Heraf kan flg. Være resultat af muskulær ubalance: Ændret led mekanisme 

• Ujævn fordeling af belastning 

• Begrænset bevægeudslag 

• Kompensatorisk hypermobilitet 

• Ændret proprioceptivt input 

• Forringet reciprok inhibition 

• Ændret programmering af bevægemønster

Humerus´s vinkler: Caput er retroveret 30°, Inklination på 45° 

14 

Scapulohumorale rytme: 

- Ses ved elevation af armen 

- Første 30 grader kun GH bevægelse. 

- 2:1 forhold mellem bevægelsen i glenohumeral 

glenohumeral- og scapulothorkal leddet. 

- Øget ROM, da tuberculum major ellers ville støde på acromion 

- Sikre desuden optimal trækretning for deltoideus gennem hele bevægelsen bevægelsen. 

Rotator cuffen: 

Subscapularis (indadrotation) 

Supraspinatus (abduktion) 

Infraspinatus (udadrotation) 

Teres minor (udadrotation) 

Vigtigste funktion: holde caput humeri ind i cavitas glenoidale , trække caput humeri inferiort ( (mest 

subscapularis og infraspinatus ) 

ROM: 

Fleksion - 180° 

Ekstension - 0-60° 

Abduktion - 0-180 ° 

Adduktion - 0-75 ° 

Intern rot. - 0-90 ° 

Extern rot. - 0-70 °

15 

GH i neutral position 

GH i 45° abduktion – indadrotation GH i 45° abduktion - udadrotation 

GH i 90° abduktion – neutral 

GH i 45° abduktion - neutral 

GH i 90° abduktion – Indad rotation

16 

GH i 90° abduktion – Udad rotation 

Tre bursae ifht. Skulderleddet. 

Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus 

supraspinatussenen 

Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus 

Bursa subtendinea m. subscapularis: mellem senen fra m. subscapularis og skulderledskapslen; denne bursa 

kommunikerer med ledhulen. 

Undersøgelse 

Alder: 

< 25: Sekundær impingement 

20-40: Calciumaflejring 

> 35: Primær impingement 

40-60: Rotatortcuff degeneration 

45-60: Frossen skulder 

Traumer: 

AC-leds leds læsion: Ved fald på albue med tryk i humerus´retning 

Hill ill Sachs læsion + Bankart : Ant. Dislokation, labrum skade anteroinferiort med kontusion ved tuberculum 

major posterolateralt 

SLAP: Labrumskade (superiore labrum AA-P) 

P) ved bicepsinsertion (fald på udstrakt arm eller kast) 

Look: 

Anterior: 

Ligamenter i GH ledkapsel 

PB: Posterior Band 

AB: Anterior Band 

SGHL: Superior GH Ligament 

MGHL: Middle GH Ligament 

Step deformitet: 

Sulcus sign (ses normal først ved inf. træk) 

Flad skulder 

Skulderhøjde: Mere muskuløs på dominant side side, Lavere på dominant side

17 

Posterior: 

Skulderbladenes position og symmetri 

Winging, dynamisk: 

Svag trapezius: Scapula inf og ang inf går lat. Medialkante 

Medialkanten n bliver mere prominent (øverste del) 

Svag serratus anterior: Scapula går sup. og ang inf går medialt. Angulus inf mere prominent 

Winging, statisk: 

Pga. strukturelle deformiteter 

Lateralt: 

Kurven i columna thoracalis 

Skuldrenes placering 

Palpatoriske ossøse strukturer: 

• Art. Sternoclaviculare 

• Clavicula 

• Processus Coracoideus 

• Art. Acromioclaviculare 

• Acromion 

• Tuberculum Major 

• Sulcus intertubercularis 

• Tuberculum Minor 

• Spina Scapula 

• Margo Medialis 

• Angulus Inferior 

• Margo Lateralis 

• Angulus Superior 

Joint Play SC led 

Vectorer: 

A-P 

S-I 

I-S 

(M-L & L-M) 

P-A A (bagom clavicula i fossa supraclavicularis)

18 

Joint Play AC led 

Joint Play GH led 

Joint Play Scapulothoracale led 

Mærk de rytmiske bevægelser i I-S, S, MM-L 

og rotation. 

Muskeltest: 

Vectorer: 

S-I: 

V: S-I og L-M i ledfladens retning 

A-P 

(P-A og I-S) 

A-P: 

IH: Stabiliserer skulderbladet 

S-I: 

P: Arm abduceres 90 grader og ligges 

på skulderen. Tag slag ud (skulderblad) 

M-L: 

IH: Støtter scapulas laterale kant 

P: Støt armen mod egen krop 

I-S: 

IH: Holder omkring albuen 

P: Arm abduceres 

Fleksion: Primære - Deltoideus pars Anterior Anterior, Coracobrachialis. Sekundære - Pectoralis Major Major, Biceps Brachii 

Ekstension: Primære - Latissimus Dorsi Dorsi, Teres Major, Deltoideus. Sekundære - Teres Minor Minor, Triceps Brachii Cap long. 

Abduktion: Primære - Deltoideus pars medialis medialis, Supraspinatus. Sekundære - Deltoideus pars Ant. + post post, Serratus 

Anterior.

Adduktion: Primære - Pectoralis Major Major, Latissimus Dorsi. Sekundære - Teres Major, Deltoideus pars Anterior Anterior. 

Indad rotation: Primære – Subscapularis 

Subscapularis, Pectoralis Major, Latissimus Dorsi, Teres Major. . Sekundære - Deltoideus 

pars Anterior 

Udad rotation: Primære – Infraspinatus 

Infraspinatus, Teres Minor. Sekundære - Deltoideus pars posterior 

Scapulær elevation: Primære – Trapezius Trapezius, Levator Scapula. Sekundære – Rhomboideus major et minor. 

Scapulær retraction: Primære - Rhomboideus major et minor. Sekundære – Trapezius. 

Scapulær protraction: Serratus Anterior 

Ortopædiske Tests 

Neers test 

Udførelse: Max. fleksion i scapular plane og indadrotation af arm. 

Rationale: (+) ved smerte. Afklemning mellem tuberculum major og acromion acromion. 

Hawkin’s Test 

Udførelse: 90° fleksion af albue og skulder. Fuld intern rotation 

Rationale: (+) smerte. Afklemning af supraspinatushæfte mod lig. coracoacro coracoacromiale 

Kibler’s Test 

Udførelse: Skulderblad assisteres i lateral og superior rotation, mens arm aktivt løftes løftes. 

Rationale: (+) hvis smerte mindskes. Serratus anterior og nedre trapezius formodes inaktive, hvis 

symptomer mindskes 

19

Apprehension (Crank) test 

Udførelse: Armen abduceres til 90° og udadroteres (start evt. i 45°) Caput presses evt. anteriort anteriort. 

Rationale: (+)ved ved smerte eller apprehension (følelse af at skulderen går af led). 

Kommentar: Ved posterior smerte, tyder det på posterior impingement 

Relocation test 

Udførelse: Som Apprehension test, Caput presses dog posteriort. 

Rationale: Lettelse eller elimination af symptomer: Glenohumeral instabilitet, Sekundær impingement 

impingement. 

Kommentar: Ved posterior smerte der forsvinder forsvinder, tyder det på posterior impingement ngement. 

Anterior release test 

Udførelse: Presset i A-P P retning i relocation test slippes. 

Rationale: (+) ved smerte. Anterior skulderinstabilitet 

skulderinstabilitet: Læsion i labrum - Bankart eller SLAP (Superior 

Labrum Anterior and Posterior), Tendinose. 

Load & Shift Test 

Udførelse: Siddende, rank men med afslappet muskulatur muskulatur. Load: Sæt caput humeri på plads i cavitas 

glenoidalis, inden du tester. Shift: Skub caput anterior og derefter posterior og mærk efter instabilitet instabilitet. 

IH: Stabiliserer clavicula og scapula. 

Rationale: Bilateral forskel. Normal: 25% af ledhovedets bredde bredde. 

20

Posterior apprehension test 

Udførelse: Supine (evt. siddende). aa�p 

pres på flekteret albue med skulder i 90° scaption. Lav 

indadrotation og horisontal adduktion. 

Rationale: (+) ved smerte eller modstand. Posterior instabilitet. 

Push-Pull test 

Udførelse: Supine. Arm abduceret 90 90°. Træk i håndled. Skub A-P på humerus. 

Rationale: (+) smerte eller modstand. Posterior instabilitet. 

Sulcus tegn 

Udførelse: Patient siddende. Der trækkes i SS-I 

I retning og bemærkes om der kommer en fordybning imellem 

acromion og caput humeri. 

Rationale: (+) ved forandring bilateralt. En del sulcus tegn kan nemlig være ”normale”. 

Supraspinatus test (empty can test) 

Udføreslse: Patientens skulder abduceres til 90 90°. Abduktion mod modstand. Armen indadroteres og 

horisontaladduceres 30°. Abduktion mod modstand modstand. 

Rationale: Smerte eller svaghed: Ruptur i supraspinatussenen eller musklen musklen. Neuropati i n. suprascapularis 

suprascapularis. 

21

Drop arm test 

Udførelse: Patientens armløftes af behandler, og slippes efter instruktion af pt. i at ’holde’ armen i en 

uændret stilling når behandler pludseligt slipper. 

Rationale: Kan patienten ikke løfte armen igen eller er der smerter, kan det tyde på en rotator cuff lesion. 

Speed’s Test 

Udførelse: Fleksion i skulderen mod modstand med udstrakt og supineret arm arm. Gentages med armen 

proneret. 

Rationale: Test positiv ved smerter i sulcus intertuberculare humeri specielt med supineret arm arm. Diagnose: 

Tendinit/tendinose, Paratendinose, , SLAP-læsion, Delvis ruptur af biceps. 

Yergason’s Test 

Udførelse: Palper caput longum biceps i sulcus intertuberculare 

intertuberculare. 90° fleksion i albue, armen proneret proneret. 

Supination af underarmen og eksternrotation af skulderen mod modstand. 

Rationale: Bicepssenen smutter ud af sulcus � læderet lig. Transversum humeri. Generelt smerte � 

tendinose/paratendinose. 

22

Lift-off sign 

Udførelse: Hånd ligges om på ryggen. Arm løftes ud. Evt. mod modstand (husk at det skal være 

udadrotation af armen ikke ekstension) 

Rationale: Bevægelse ikke mulig - læsion i subscularis subscularis. Abnorm skulderblads bevægelse – instabilitet. 

Clunk Test 

Udførelse: Forskellige grader af fleksion fleksion. Pres skulder P-A. Lave udadrotation i skulderen skulderen. Kav evt. lave små 

rotationsbevægelser 

Rationale: Clunk (labrum læsion), OBS apprehension 

O’Briens test 

Udførelse: Tester for SLAP-læsion. 90 graders fleksion, 15 grader adduktion og maksimal indadrotation. 

Undersøger presser armen nedad. Samme procedure med maksimal udadrotation. 

Rationale: (+) Smerter ved test med indadrotation, som reduceres eller forsvinder ved udadrotation 

udadrotation. 

Patienten skal oplyse hvor smerten mærkes: Inden i leddet – labrumruptur; Ovenover leddet - AC-leds 

problem. 

23

24 

Sygdomme og Syndromer 

Impingement syndrom 

Primær: 

Alder: 40+ 

Mekanisk impingement pga. degenerative forandringer i: 

Rotator cuff 

Acromion: Form, Osteofyt, Ikke fusioneret, Artrose i AC-leddet , Processus coracoideus og 

lig.coracoacromiale 

Anteriort væv (muskler/sener/kapsel) pga. overbelastning 

Sekundær: 

15-35 år 

Oftest pga. problemer med muskulær dynamik (force couple action) som leder til: Styrkemæssig muskulær 

ubalance og abnormt bevægemønster i art. glenohumerale og den scapulothoracale articulation 

Instabilitet bliver en del af eller evt. årsag til impingement! 

Symptomer: 

Skuldersmerter ved aktiviteter over hovedet 

Oftest anteriore skuldersmerter, Kan dog også være posteriore 

Supraspinatus eller infraspinatus kan komme i klemme ved den posterosuperiore del af labrum glenoidale 

Strukturer der kommer i klemme: Supraspinatus, Bursa subacromiale, Labrum, Bicepssenen – caput 

longum, Infraspinatus, Teres minor, Subscapularis 

Behandling: 

Akut 

Nedsætte smerte og inflammation. Genoprette normal ROM. 

Hvile fra provokerende faktorer, Evt. NSAID`s, Evt. steroid indsprøjtning, Let TFM, Triggerpunktbehandling, 

Cryoterapi, Manipulation (thoracalt og cervicalt), ROM-øvelser uden belastning 

Tæt på normal ROM 

Fleksibilitet og styrketræning: 

Hvile fra provokerende faktorer, Evt. NSAID`s, Hårdere TFM, Triggerpunktbehandling + MET, Evt. fortsat 

cryoterapi, Manipulation (thoracalt, cervicalt og lokalt), Lette elastikøvelser for aktuelle muskel (evt. vægte) 

ROM-øvelser

25 

GH instabilitet 

Taumatisk 

Historie med skulderdislokation - 90-95% er anterior 

Smerte eller svaghed med armen i position over hovedet eller i kastestilling (apprehension test) 

Nedsat statisk stabilitet i skulderen pga.: Kapsel, Ligamenter, Labrum glenoidale, Evt. humerus 

Non-Traumatisk 

Medfødt løshed eller provokation fra sport 

Oftest asymptomatisk 

Problemer med at arbejde med armen over hovedet pga. svaghed/hurtig udmattelse, sjældent pga. smerte 

Behandling: 

Som ved impingement. 

AC-leds forstrækning 

Årsag: 

Fald på udstrakt arm eller direkte på skulderen 

Type I: 

Partiel kapsellæsion eller distorsion (forstuvning) 

Intakt lig. coracoclaviculare. Intakt eller delvis ruptur af lig. acromioclaviculare 

Ømhed og hævelse over leddet og smerter ved elevation af armen 

Type II: 

Fuldstændig ruptur af kapslen, ofte en subluksation 

Intakt lig. coracoclaviculare. Ruptur af lig. acromioclaviculare 

Ømhed og hævelse + prominerende lateral del af clavicula i forhold til acromion 

Type III: 

Ruptur af kapsel, lig acromioclaviculare og lig. coracoaclaviculare 

Mere udtalt prominens af laterale del af clavicula i forhold til acromion, da skulder og arm synker 

Behandling: 

Type I + II: 

Immobilisering 1-2 uger med evt. slynge. 

Aktive øvelser (normale skulderbevægelser) 

Tværfibermassage 

Symptomer forsvinder indenfor 1-2 mdr

26 

Type III: 

Konservativt (som I+II) 

Operation hvor clavicula fikseres til proc. coracoideus med en skrue 

Målgruppe: Yngre, Folk med skulderbelastende arbejde, Kosmetiske forhold 

Komplikationer: 

Funktionssmerter pga. inkongruente ledflader 

Artrose 

Osteolyse af distale clavicula 

Osteolyse af distale clavicula 

Mekanisme: 

Post traumatisk 

Stressrelateret (fx bænkpres) 

Symptomer: 

Smerter ved bevægelse 

Forværres om natten 

Kan ikke ligge på pågældende skulder 

Behandling: 

Selvlimiterende – ca. 18 måneder 

Kirurgi og hurtig immobilisering nedsætter symptomer og knogleresorptionen 

Tendinitis 

Generelt: 

Aktiv ROM: Variabel smerte, Variabel bevægelsesudslag 

Passiv ROM: smerte ved udstrækning 

Muskeltest: Smerte specielt ved kontraktion af muskelen i udstrakt tilstand 

Tendinosis: Degenerative forandringer i en sene, Ofte asymptomatiske, Overbelastning eller traume giver 

vaskulært respons med deraf følgende inflammation og en tendinitis haves 

Supraspinatus: 

Hyppigste sene med tendinitis 

Placering: Muskel-sene overgang, Insertion 

Årsag: Traume, Ringe vaskularitet, Kronisk impingement, 

ROM: Evt. smertebue

Test: Smerter ved isometrisk test af skulderen i scaption, med nøjre beskrivelser af smerternes lokalisation: 

(supraspinatustest) 

Udstrækning: Arm bag ryggen, 

Evt. positive impingement test 

Værre om natten, specielt når man ligger på armen (et uspecifikt fund) 

27 

Infraspinatus & Teres minor 

Symptomer: Smerter ’dybt i skulderen’ eller posteriore skuldersmerter 

Test styrke: Udadrotation , Adduktion (smerter her peger mod teres minor) 

Passiv udstrækning af muskelen i indadrotation + adduktion. 

Evt. impingement test 

Biceps: 

Symptomer: Anteriore skuldersmerter 

Test: Fleksion og supination af albuen, Fleksion af skulderen, 

Speed´s test 

Passiv udstrækning af muskelen 

Evt. smertebue 

Er ikke til stede alene, men i kombination med rotator-cuff tendinitis 

Behandling: 

For alle typer gælder flg.: 

Akut � RICE 

Ellers – Massage, tværfibermassage, triggerpunksterapi, manipulation. 

Seneruptur 

Total: 

Rammer ofte de, som prøver på ”come back”. Smæld efterfulgt af intensiv smerte. Musklen mister sin 

funktion. Hurtig hævelse og misfarvning. 

Aktiv/passiv ROM: Ingen smerte , Muskelen mister sin funktion, Der er sjældent problemer med 

bevægelsen, da andre muskler overtager 

Bevægelse under modstand: Svag, Smertefri, 

Andet: Muskelbugen flyttes, 

Paraklinisk undersøgelse: MR og UL 

Behandling: 

Ikke kirurgisk - Almindelig genoptræning og smertestillende, Immobilisering i slynge 

Kirurgisk - Tvivlsom effekt, bedst effekt ved yngre, og ved TIDLIG diagnostik og henvisning 

Partiel: 

Patienten er ikke altid klar over, at skaden er sket. Forveksles ofte med en inflammation i senen

Symptomer: Smerte/ømhed i området ved palpation, Smerte ved bevægelse/belastning, Smerter kan være 

værre om natten og specielt, hvis man ligger på den pågældende skulder 

Muskeltest: Muskelen kan være svag pga. smerter 

Paraklinisk undersøgelse: UL og MR 

Skal behandles korrekt, for at undgå langvarig inflammation Dette er de sværeste skader at behandle 

I skulderen: supraspinatus og biceps 

28 

SLAP (Superior Labrum Anterior & Posterior) 

Årsag: Træk i labrum ved tilhæftning af bicepssenen I position med armen over hovedet. Kast, serve eller 

udspring 

Symptomer: Smerter v. abduktion 

Paraklinisk undersøgelse: MR-artrografi 

Behandling: Immobilisering, Artroskopisk reparation 

Frossen Skulder (Adhæsiv kapsulitis) 

Patient oftest > 40 år 

3 faser: 

1) Akut inflammation (1-3 måneder) 

2) Kapslen stivner (måneder til år) 

3) Optøning 

Årsag: Ingen kendt årsag 

Ses hyppigere hos pt. med: Diabetes, Hyperthyroidisme, Lungesygdomme, Tidligere hjerteinfarkt 

Sekundær til traumatisk læsion af: Labrum, ledkapsel eller rotator cuff 

Infektiøs eller rheumatisk artrit , Infektion i subacromialrummet 

Symptomer: 

Akut: Moderat til svære smerter (også om natten), som begrænser alle bevægeretninger 

Stivning: Meget mindre smerte, men meget begrænset bevægeudslag i skulderen 

Optøning: Patienten får gradvis tilbage ROM 

ROM: Kapsulært mønster: Abduktion og udadrotation. Lige begrænset passiv og aktiv. Laver ”skulderløft” 

Muskeltest: Smertefri inden for bevægegrænse 

Differentialdiagnoser: Pyogen artrit, Overset luksation, Tendinitis calcaria, Læsioner i rotatorcuffen, 

Tumorer i området, Projicerede smerter fra organer, Triggerpunkter 

Behandling: 

Akut: Antiinflammatorisk medicin, evt. cortison. Det er sjældent de responderer på fysisk behandling 

Stivning: UL og hjemmetræning med pendulbevægelser og ”wall-walking” øvelser 

Optøning: Let mobilisering og MET. Vær forsigtig med for voldsom manipulation, da det kan give tilbagefald 

Betydelige fremskridt skal komme med behandling i 1-3 måneder 

Hvis fremskridt udebliver, kan man vurdere manipulation under anæstesi

29 

Bursitis 

Årsag: Ukendt. Resorption af calcifikation i f.eks supraspinatussenen. Direkte traume på bursaen. Rotator 

cuff ruptur. Gentagende abduktion m.: Acromiale osteofytter, Hypertrofisk AC-led, Kroget acromion, Os 

acromiale. Dårlig bevægelse af scapula 

Symptomer: Skuldersmerter, som bliver værre ved ROM i alle bevægeretninger, Evt. rødme, hævelse og 

varme. Natlige smerter 

Behandling: Medicin - ved stærke smerter. Steroid injektion. UL kan påskynde absorptionsprocessen af 

calcifikationen. Laser. Tværfibermassage (OBS ved akut inflammation) 

MFTP 

Trapezius

30 

Levator scapulae 

Infra spinatus 

Teres minor Teres Major

31 

Supra spinatus 

Biceps 

Latissimus Dorsi 

Coracobrachialis

32 

Pectoralis Minor Rhomboideii 

Scalenii

33 

MET 

Pectoralis: (PIR) 

Se på skuldrenes placering/runding 

Abducere maiksimalt og ligge håndryggen i underlaget 

Behandling: 

Pt. supine. Add. mod modstand og stræk mod gulvet 

(gerne under horisontalplan) 

Infraspinatus: (PIR) 

Resisted eksternrotation giver smerter 

Ræk over hoved til modsatte skulderblad 

Supine med arm 90° ° abduceret og intern roteret og albue 

90° flekteret. Underarm vandret 

Behandling: 

Pres håndryggen op i ekstern rotation og stræk mod gulv 

i intern rotation 

Hold skulderen i underlaget 

Subscapularis: (PIR) 

Palpation 

Ræk bag om ryggen til modsatte skulderblad 

Pt. supine med skulder abduceret til 90 90° og 

eksternroteret. Albue flekteret til 90°. Underarm 

vandret 

Behandling: 

Pres op med hånden i intern rotation og stræk 

eksternrotation

Setups 

IND: Indications 

PP: Patient position 

DP: Doctor Position 

CP: Contact Point 

IH: Indifferent Hand 

SCP: Segmentel contact point on patient 

VEC: Vector 

P: Procedure. 

34 

SC leddet 

S-I 

PP: Supine med skulder max abduceret 

DP: Ved hoved, se caudalt 

CP: Pisiforme eller heel of hand 

SCP: Mediale clavicula 

IH: Holder armen 

P: Træk i armen med IH, prætension og SS-I 

impuls 

I-S 

Supraspinatus: 

Resisted abduktion 

Behandling: 

PP: Supine med skulder let flekteret 

DP: Kontralateralt 

CP: Pisiforme 

SCP: Mediale ende af clavicula 

IH: Holder armen ved håndleddet 

P: Lav traktion i armen til skulder løftes, prætension II-S 

og impuls 

Pt. siddende. Arm rundt om pt. og grib fast i albuen. 

Pt. abducerer mod modstand og der strækkes ved 

træk i armen ind foran kroppen 

Kan gøres med arm bag kroppen

35 

A-P 

PP: Siddende 

DP: Bag patienten 

CP: Distale del af ulna 

SCP: Mediale ende af clavicula 

P: Håndled holdes i ekstension 

Scapula støttes med brystet 

A-P vektor på udånding 

Kan gøres uni- eller bilateralt 

A-P & M-L (distraktion) 

PP: Prone evt. pude mellem skulderbladene 

SCP: Mediale clavicula 

P: Uni eller bilateralt 

Vektor A-P eller M-L 

Evt. med drop 

Alle retninger 

PP: Supine 

DP: 

S-I og L-M: Ved hoved, ipsilateralt, se caudalt 

M-L, A-P og I-S: Se cephalt, kontra eller ipsilateralt 

CP: Forstærket pisiforme 

P: Pectoralis impuls med recoil, Evt. på dropstykke 

Ved en P-A behandling skal man få fingrene ned i 

fossa supraclaviculare og derefter trække imod sig. 

Meget ubehageligt setup for patienten. 

AC leddet 

A-P 

PP: Supine med arm abduceret 

CP: Pisiforme 

SCP: Distale del af clavicula 

IH: Holder arm ved albuen. Forstærk kontakt 

P: Drop, Bodydrop, Mobilisation, Recoil

S-I 

PP: Siddende eller stående 

CP: 3. finger på begge hænder. Hænderne er foldede 

SCP: Distale clavicula 

P: Træk begge arme nedad. Supine alternativ 

36 

GH leddet 

A-P (Sitting) 

PP: Siddende med skulder flekteret til 90° 

DP: Bag pt. med sternum stabiliserende scapula på involverede side 

CP: Fingre foldede om albuerne 

P: Træk A-P i albuerne for prætension 

(Også i M-L retning.) 

A-P (supine) 

PP: Supine med skulder i 90° fleksion 

DP: Ipsilateralt, cephalt. Ene hånd: På albuen. 

Anden hånd: Stabilisterer scapula 

P: Læn ned over albuen. Lille bodydrop 

Eller 

PP: Supine med arm abduceret 45° 

DP: Cephalt (Ben mod lateralte brystkasse for at stabilisere scapula) 

CP: Heel of hand eller pisiforme 

SCP: Caput humeri 

IH: Rundt om albue 

P: IH trækker i armen eller kroppen drejes væk fra behandlingsbriksen 

Recoil-impuls m. drop eller mobilisation. Kan laves med rotation 

S-I (liggende) 

PP: Siddeliggende med skulder abduceret til 45 grader 

DP: Bag patienten, cephalt 

CP: Fingre foldet 


P: Træk S-I samtidig med øget abduktion 

Kan lavet med ind og udadrotation

37 

S-I (sitting) 

PP: Siddende (eller stående) med arm abduceret til 90° 

DP: Bag patienten 

CP: Fingre foldet 


P: Små gentagende træk S-I som mobilisation 

I-S 

PP: Siddende uden ryglæn, let sammensunket ryg og albuen flekteret 

DP: Bag pt. favorisér siden, der skal behandles 

SCP: Albuen 

P: Læn ind over patienten. 

M-L 

PP: Supine med 40 ° skulderabduktion 

DP: Ipsilateralt lige ud for skulderen 

En hånd i axillen med håndklæde omkring 

Anden kontakter albuen 

P: Arm presses med thorax i rolig rytme 

Generel mobilisering 

PP: Prone eller supine med arm abduceret 90° 

DP: Ipsilaeralt kiggende ind mod patienten. 

Underarmen mellem knæene 


P: Traktion med benene. Circumduktions-bevægelser. 

Scapulothoracale led 

I-S & M-L 

PP: Prone, arm abduceret til 45 grader 

DP: Ipsilateralt 

Albue mellem knæene 

Hånd på ryggen 

SCP: Mediale kant af scapula 

IH: Griber rundt om skulderen 

P: Scapula presses i rytmiske bevægelser 

M-L og I-S

38 

Mobilisation 

PP: Prone 

SCP: Lateralkanten ved angulus inferior 

IH: Øverste del af medialkanten 

P: Stabilisér medialkanten 

L-M, S-I. Mobilisation 

Albue 


Består af 3 led: 

- Art. Humeroulnaris 

- Art. Humeroradialis 

- Art. Radioulnaris proximalis 

39 

Muskler der virker på albueleddet: 

Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion 

Biceps brachii Musculocutaneus 

(C5-C6) 

Cap. Longum: Tub. 

Supraglenoidale & 

labrum. 

Cap. Breve: PRoc. 

Coracoideus. 

Tuberositas radii, 

aponeurosis, fascia 

antebrachii 

Flektion og 

supination 

(Fleksion af 

humerus – cap. 

longum) 

Brachialis Do Distale del af 

humerus’ forflade 

Tub. Ulnae Fleksion 

Triceps Brachii Radialis (C7-C8) Cap. Longum: Tub. Olecranon & Ekstension. 

Infraglenoidale ledkapsel 

(Adduktion Og 

Cap. Mediale: 

ekstension af 

Distalt for sulcus n. 

radii 

Cap Laterale: 

Proximalt for 

sulcus n. radii 

humerus) 

Anconeus Do Epicondylus Proximalt på Ekstension

40 

lateralis bagfladen af ulna 

Pronator Teres Medianus (C6-C7) Caput humerale: 

Epicondylus med. 

Caput ulnare: proc. 

Coronoideus 

Pronator 

Medianus (C8-T1) Distale del af ulnas 

Quadratus 

forflade 

Supinator Radialis (C5-C6) Epicondylus lat., 

lig. Coll. Lat. 

Brachioradialis Do Distale del af 

margo lateralis 

humerus 

Flexor Carpi 

Radialis 

Extensor Carpi 

Radialis Longus 

Lateralt midt på 

radius 

Distale del af 

radius forflade 

Proximale del af 

raidus lateral flade 

Lateralsiden af 

radius distale 

Medianus (C6-C7) Epicondylus med. Basis på 

metacarpal 2-3 

Radialis (C6-C7) Distale del af 

margo lateralis 

humerus 

Basis metacarpalis 

2 

Pronation og 

fleksion 

Pronation 

Supination 

Fleksion 

Fleksion-pronation 

Fleksion-abduktion 

af håndled 

Fleksion. 

Ekstension af 

håndled 

Nerver & Kar: 

N. Medianus: Ligger medialt sammen med a. brachialis under aponeurosen. 

- bliver typisk komprimeret hvis man sover på armen. 

N. Radialis: Ligger lateralt i fossa cubiti under m. brachialis 

- Kan blive komprimeret ved caput radii frakturer 

N. Ulnaris: Ligger på undersiden medialt af humerus i sulcus n. ulnaris. 

- mest påvirkede i cubital regionen. Frakturer af den mediale kondyl kan komprimere nerven, inflammation 

i flexor carpi ulnaris kan også give irritation. Der kan forekomme claw hand deformitet, svaghed i ulnar 

fleksion og nedsat sensitivitet i de mediale 1½ fingre. 

A. Brachialis: Ligger i fossa cubitii under aponeurosen. Deler sig i a. radialis og a. ulnaris 

Kinematik: 

Omdrejningsaksen for fleksion / ekstension 

- Linie igennem centrum af lat. epicondyl og trochlea, gående mod ant.-inf. del af mediale epikondyl 

Pronation/supination sker primært i humeroradial- og prox. radioulnar led 

- Prox. roterer hovedet af radius i lig. annulare og distalt roterer radius omkring ulna 

ROM: 

• Fleksion ca. 135 

• Ekstension 0 – (-5) 

• Supination 90 

• Pronation 90 

Undersøgelse 

Look: 

”Bærevinkel” (10 – 15 grader valgus) 

Valgus

Varus 

Hævelse 

Ar 

41 

Palpatoriske Ossøse strukturer: 

• Epicondylus medialis 

• Margo medialis (linea supra condylaris m.) 

• Olecranon 

• Ulna 

• Fossa Olecranii 

• Epicondylus lateralis 

• (Capitulum) 

• Margo lateralis (linea supra condylaris l.) 

• Caput Radii 

Palpatoriske Fibrøse strukturer 

• Lig. Collaterale mediale 

• Bursae Olecranii 

• Lig. Collaterale laterale 

• Lig. Annulare 

• Tendo bicipitis (Bicepssenens insertion) 

Long-axis distraction: M-L glide: L-M Glide: 

P-A glide af humeroulnar leddet: A-P & P-A glide i radioulnar leddet: 

Muskeltest: 

Fleksion: Brachialis, biceps brachii, brachioradialis 

Ekstension: Triceps brachii, anconeus 

Pronation: pronator teres et quadratus 

Supination: biceps bracii, supinator 

P-A glide af radioulnar leddet i 

pronation:

42 


Cozen’s test 

Udførelse: Patientens albue stabiliseres og let flekteres. Behandleren har en tommelfinger på den laterale 

epicondyl. Patienten radial devierer og ekstenderer i håndleddet. Patienten skal nu modstå behandlerens 

træk nedad i albuen. 

Rationale: Ved smerte eller svaghed mistænkes lateral epicondylitis. 

Albue fleksionstest 

Udførelse: Bed patienten om at flekterer albuen fuldstændigt. Behandler kan lægge et let tryk på. 

Symptomer opstår inden for et minut. 

Rationale: Positiv ved paerstesi, følelsesløshed eller prikken i ulnar nervens forløb. 

Golfer’s Albue Test 

Udførelse: Behandler ekstenderer patientens albue, håndled og fingre. 

Rationale: Positiv når der opstår smerte ved den mediale epicondyl. Medial epicondylitis. 

Mill’s Test 

Udførelse: Behandler ekstenderer og pronerer albuen mens der flekteres i håndleddet. 

Rationale: Albuesmerter lateralt er tegn på lateral epicondylitis. 

Kommentar: Bruges sommetider også som behandling.

Pronator Teres Syndrom Test 

Udførelse: Patienten testes som en muskeltest for pronation. 

Rationale: Positiv ved stikken eller parestesi. 

Tinel’s Sign 

Udførelse: Behandler slår let med to fingre på ulnar nerven ved albuen. 

Rationale: Skydende elektrisk smerte ud i fingrene kan skyldes en kompression eller skade af ulnar nerven. 

43 

Resisted 3. Finger extension test 

Udførelse: Behandler yder modstand mod ekstension af 3.finger, distalt for PIP leddes. 

Rationale: positiv test ved smerter over den laterale epicondyl. 

Valgus Stress 

Udførelse: Patientens albue er let flekteret ca. 30 30-40°. 40°. Der ligges herefter en stress LL-M. 

Rationale: Positiv ved smerte eller øget bevægelse. Kan skyldes inflammation eller ruptur af det collaterale 

ulnare ligament. 

Varus Stress 

Udførelse: Patientens albue er let flekteret ca. 30 30-40°. Der ligges herefter en stress MM-L. 

Rationale: Positiv ved smerte eller er øget bevægelse. Kan skyldes inflammation eller ruptur af det collaterale 

rationale ligament. 

Triggerpunkter 

Biceps Brachii

44 

Brachialis 

Brachioradialis 

Flexor Carpi Radialis et Ulnaris 

Extensor Carpi Radialis Longus

45 

Pronator Teres 

Triceps

46 

Supinator 


Lateral Epicondylitis (Tennis albue) 

Definition & Ætiologi: 

Smerter ved lateral epicondyl (extensor digitorum communis) pga. degeneration, tendinitis, periostitis ved 

overgangen mellem sene og knogle. Kan give inflammation og mikrotæring ved periosten. 

Ofte forbundet ved overbrug og gentagne bevægelser/belastninger af håndledsekstension, radialdeviation 

og supination. 

Synonymer: Tennisalbue, musearm. 

Risikofaktorer: Næsten alle kan få det, tennisspillere, golfspillere, mekanikere, kontorarbejdere. Kan også 

være forbundet med rotator cuff syndrom. 

Undersøgelse, tegn og symptomer: 

Morgenstivhed, typisk nedsat kraft pga. smerte. 

Lokal ømhed omkring den laterale epicondyl, men ingen hævelse eller tegn på inflammation. Smerter i 

AROM. 

(+) Cozen’s test & Mills test samt ekstension af phalangis 3. 

Behandling: 

Akut – RICE, manipulation, tværfibermassage, Trp terapi. (Massagen skal være blød og let) 

Post akut – Tværfibermassage, manipulation, Trp terapi, shockbølgeterapi, strækøvelser, tape/støttebånd 

under epicondylen (ændrer fiksationspunktet for extensor digitorum communis). 

Prognose – god respons på behandling, skal da være opmærksom på at behandlingsforløbet kan være 

langt. 

Medial Epicondylitis (Golf albue) 


Medial albue smerter svarende til den mediale epicondyl. Hovedsageligt overbrug af pronator teres og 

håndledsfleksorer. Kan være involveret rotator cuff syndrom og biceps tendinit. 

Synonym: Golfalbue, little leagues albue.

47 

Undersøgelse, tegn og symptomer: 

Stortset samme som lateral epicondylitis, (+) golfalbue test 

Behandling: 

Samme som Lateral epicondylitis 

Triceps Tendinitis 


Patienten klager typisk over smerte svarende til triceps senetilhæftning. Skyldes typisk 

overstræk/forstuvning af senen, og ses typisk hos atleter som laver gentagen albue ekstension. 

Undersøgelse, tegn & symptomer: 

Ømhed omkring olecranon hvor seneinsetion er. Smerte er værst ved modstand fra fleksion af albue til 

ekstension. 

Behandling: 

Trp terapi, tværfibermassage, cryoterapi. 

Bed patient om at nedsætte belastning af albue mht. sport. 

Posterior Impingement Syndrom 


Patient er typisk atlet og klager over skarpe smerter posteriort i albuen, især ved hurtige 

ekstensionsbevægelser. Kan være forbundet med klik/pop lyde og låsninger. 

Er forårsaget af en posterior kompressionsbelastning som danner en reaktiv synovitis eller en pga. 

degeneration og herved kan der dannes osteofytter. 

Undersøgelse: 

Nedsat AROM og PROM i ekstension. 

Smerter ved valgus stress ved ekstension af albue. 

Behandling: 

Kirurgi 

Cryoterapi ved synovitis.

48 

Nursemaid’s Albue 


Subluxation/dislokation af caput radii ifht. Lig. Annulare. Typisk ved børn som bliver trukket i armen. Kan 

også ske i forbindelse med brud i albuen. Ved børn under 7år er caput radii stort set samme tykkelse som 

collum og lig. Annulare er typisk svagere i den alder. 


Udtalte smerter lateral ved albuen, uden at det er forbundet med direkte traume. Palpation vil kunne vise 

en malposition af caput radii. Nedsat ROM. 

Behandling: 

Kan sættes på plads ved at have albuen flekteret, og lave distraktion med supination. Slynge i 1-3 uger 

herefter. Hvis der er hyppigt tilbagefald hos børn kan kirurgi overvejes. 

Bursitis Olecranii 


Inflammation i bursa olecranon. Kommer af microtraumer, gnubben og tryk på albuen. Stram triceps. Gigt 

(urinsyre og rheumatoid arthitit). 

Kaldes også studenteralbue. 


Hævelse af albuen. Kan skyldes infektion eller nyrelidelse, så udeluk dette. 

Sædvanligvis normal ROM, hvis ikke udeluk da fraktur. 

Behandling: 

RICE 

Ultralyd 

Hvis infektion da antibiotika. 

Aspiration og excition af væske. 

Pude kan afhælpe stød, og gror typisk tilbage, dog mellem 6-24mdr. 

Panner’s Sygdom 


Lateral albuesmerter præsenterer sig, typisk hos sportsudøvere. M:K 10:1. Alder 11-20år. 

Skyldes avaskulær nekrose ved capitellum, pga. traume eller andre mekanismer som forstyrrer 

cirkulationen ved chondroepifysen ved capitellum. 

Undersøgelse, tegn og symptomer:

Atleter som kaster meget såsom baseball, spydkast mv. og gymnaster som danner repetitive bevægelser er 

mest udsat. 

Murerne smerte, stivhed, forstørret caput radii ved palpation, nedsat ROM i ekstension. 

Kan forekomme osteofyt dannelse (sporer). 

49 

Behandling: 

Manipulation er kontraindiceret indtil man har udelykket sporer/osteofytter. 

Slynge og hvile er mest effektiv i 3-4uger. 

Trp terapi og massage. 

Frakturer 

Frakturer er typisk ved fald i ekstension af armen og både olecranon og radius kan være involveret. Der 

testes for indirekte ømhed, og ultralyd kan også være behjælpsom. Intern fiksering af knogle ved operation 

og gips er typisk behandlingen. 

Setups 

Long-Axis distraction – Sitting/Supine 

IND: Svag smerte omkring albuen. Kompressiv 

skade i form af fald på udstrakt arm. 

Udføres som på billedet. 

M-L Glide – Sitting/Supine 

IND: Kapsel eller kollateral ligament smerte, lateral 

epicondyl smerte, ulnar nerve parestesi, tab af M-L bevægelse. 

Udføres som på billedet, der kan dog med fordel bruges en web 

kontakt i stedet for en fleshy piriformis kontakt. Kontakten skal 

placeres så tæt nær ledfladen som overhoved muligt. 

L-M Glide – Sitting/Supine 

IND: Som ovenstående bare i L-M. 

Udførelse som på billedet. Samme 

procedure som ovenstående.

50 

P-A glide of the radial head in pronation, sitting, supine or standing 

IND: Laterale albuesmerter, smerter omkring caput radii. 

Udføres som på billedet. Impulsen gives når bevægelsen er 

næsten endt. Der kan gives et lille flick i patientens 

handled imens. 

A-P glide ulna, sitting/supine 

IND: Albuesmerte i ekstension og fleksion, 

hyperekstensionstraume i albuen. 

Brug evt. en tre finger kontakt. 

A-P glide radial head, sitting 

IND: Laterale albuesmerter, smerte ved pronation 

og supination. 

Brug evt. en tre finger kontakt. 

P-A glide ulna (full extension), sitting/standing /supine 

IND: Albuesmerter, tab af fuld ekstension 

Udføres som på billedet. Dog kun lille impuls. 

Underarm, Håndled & Fingre 


Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion 

Flexor carpi radialis n. medianus Epicond.med.hum Basis metacarp. 2+3 Fleksion-abduktion 

Palmaris longus Do Do Aponeurosis 

palmaris 

Fleksion 

Flexor carpi ulnaris n. ulnaris Epicon.med.hum, Os pisiforme, basis Flekstion og 

olecranon 

metacarp. 4-5 adduktion 

Flexor digitorum n. medianus Epicon.med.hum, 2.-3. Fingers Fleksion af alle 

superficialis 

proc. Coronoideus mellemstykke passerede led 

Flexor digitorum n. medianus et ulnaris 2/3 forflade og Basis af 

Do 

profundus 

medialflade af ulna yderstykkerne på 

2.-5. Finger 

Flexor pollicis longus n. medianus Midterste del af Basis af tommel Tommel flektion 

radius’ forflade yderstykke 

Extensor carpi radialis n. radialis Distale 1/3 af Basis metacarp. 2 Abduktion- 

longus 

margo lat.hum. 

ekstension 

Extensor carpi radialis Do Epicond.lat.hum. Basis metacarp. 3 Ekstensionbrevis 

Abduktion 

Extensor digitorum Do Do Ekstensor- 

Ekstension af hånd 

aponeurosen og fingerled 

Extensor digiti minimi Do Do Ekstensoraponeurosen 

Ekstension 

Extensor carpi ulnaris Do Do Basis metacarp. 5 Ekstension & 

adduktion 

Abductor pollicis Do Bagsiden af Basis metacarp 1 Abduktion og 

longus 

membrana 

ekstension af 

interossea 

tommel rodled 

Extensor pollicis brevis Do Radius’ bagflade Basis af tommelens Ekstension af 

grundstykke tommel 

Extensor pollicis longus Do Membrana Do Ekstension af 

interossea 

tommelen 

Extensor indicis Do Do Ekstensor- 

Ekstension af 

aponeurosen pegefinger og 

håndled 

Abductor pollicis brevis n. medianus Fleksorretinaklet Basis af tommelens Abduktion i rodled, 

grundstykke, 

radiale sesamben 

fleksion i grundled 

Flexor pollicis brevis Do Do Do Adduktion og 

fleksion 

51

Opponens pollicis Do Do Corpus metacarp 1 Opposition og 

adduktion 

Adductor pollicis n. ulnaris Metacarp. 3 og Ulnare sesamben Adduktion og 

sulcus carpi 

opposition 

Abductor digiti minimi Do Fleksorretinaklet Basis grundstykke Abduktion og 

på lillefinger fleksion af grundled 

Flexor digiti minimi Do Do Basis af 

Fleksion af grundled 

brevis 

grundstykke 

Opponens digiti minimi Do Do Corpus metacarp 5 Rotation 

Palmaris brevis Do Ulnare kant af Huden på den Hulhånden uddybes 

aponeurosis 

palmaris 

ulnare håndkant 

Lumbricales n. ulnaris et medianus Senerne af m.flexor Radiale kant af de Fleksion af 

dig.prof. 2-5 ulnare 4 fingres grundled, 

ekstensor 

ekstension af 

aopneusroser mellem og yderled 

Interossei dorsales n. ulnaris Pennat fra 

Ekstensor- 

Spreder 2.-4. Finger 

skafterne af ossa aponeuroserne af 

metacarp. 

2.-5 finger 

Interossei palmares n. ulnaris Semipennat fra 

skafterne af ossa 

metacarp. 

Do Samler fingrene 

Undersøgelse 

Look 

52 

• Håndens ”hvile” status. Claw hand, nogle fingre mere strukket end andre. 

• Nakkebevægelse 

• Se på håndens folder om der er ar eller lignende 

• Håndens buer 

• Atrofi generelt og i hypothenar og thenar 

• Se på ”peak” og ”valley” på håndfladen 

• Fiskehud 

• Knoerne når hånden knyttes (tjek billateralt) 

• Neglenes farve (må ikke være hvide) 

• Spoon nails, clubbed nails 

Palpatoriske Ossøse strukturer 

• Processus styloideus radialis 

• Processus styloideus ulnaris 

• ”Anatomisk snuffbox” 

• Os Scaphoideum 

• Os Lunatum 

• Os Triquetrum 

• Os Pisiforme 

• Os Hamatum 

- Hamalus ossis hamati 

• Os Capitatum 

Seks Ludere Trak På 

Halmtorvet Ca. Tretten 

Tredive

53 

• Os Trapezoideum 

• Os Trapezium 

• Tuberculum radii (Listers Tubercel) 

• Metacarpales 

• Phalangis 

• Metacarpophalangeal leddet 

• PIP 

• DIP 

ROM: 

• Palmarflexion – 80° 

• Dorsalflexion – 80° 

• Ulnar deviation – 60° 

• Radial deviation – 20° 

Metacarpophalangeal led 

• Flexion – 90° 

• Extension – 45° 

• Abduktion – 20° 

• Adduktion – 20° 

PIP led 



DIP led 



Pollicis (i neglens plan) 

• Flexion (rodled) – 20° 

• Extension (rodled) – 20° 

• Abduktion (rodled) – 60° 

• Flexion (grundled) – 50° 

• Extension (grundled) – 0° 

• Flexion (yderled) – 80° 

• Extension (yderled) – 20° 

• Opponens bevægelsen bør også testes

54 

Tunellerne 

• Tunnel I 

• Tunnel II 

- m. extensor carpi radialis longus og brevis 

• Tunnel III 

- m. extensor pollicis longus 

• Tunnel IV 

- m. extensor indicis 

- m. extensor digitorum 

• Tunnel V 

- m. extensor digiti minimi 

• Tunnel VI 

- m. extensor carpi ulnaris 

Joint Play 

Interphalangeal led 

• Flexion 

• Extension 

• Rotation 

• Distraction 

• Lateral flexion 

Metacarpophalangeal led 

• Flexion 

• Extension 

• Rotation 


• Lateral flektion 

Intermetacarpal 

• A-P 

• P-A

55 

Capometacarpal led 

• Flexion 

• Extension 

• Rotation 


• Lateral flexion 

Intercarpal led 

Distale radio-ulnare led 

Radio-carpal led 

Radius-lunatum og Radius-scaphoideum 

scaphoideum 

• P-A 

• A-P 

• M-L og M-L

Muskeltest: 

Supination – Supinator, Biceps Brachii 

Pronation – Pronator teres, Pronator Quadratus, Flexor Carpi Radialis 

Dorsal Fleksion – Extensor Carpi radialis longus et brevis, Extensor Carpi Ulnaris. 

Palmar Fleksion – Flexor Carpi Radialis et Ulnaris 

Ulnar deviation – Flexor og extensor carpi ulnaris 

Radial deviation - Flexor carpi radialis, Extensor carpi radialis longus, Abduktor pollicis longus, Ekstensor 

pollicis brevis 

Finger ekstension - Extensor digitorum communis, Extensor indicis, Extensor digiti minimi 

Finger fleksion - Flexor digitorum profundus, Flexor digitorum superficialis, Fleksor digiti minimi, Lumbricals, 

Interossei 

Finger abduktion – Dorsal interossei, abduktor digiti minimi 

Finger adduktion – Palmar interossei 

Tommel ekstension - Extensor pollicis longus, Extensor pollicis brevis, Abduktor pollicis longus 

Tommel fleksion - Flexor pollicis brevis, Flexor pollicis longus, Opponens pollicis 

Tommel abduktion – Abductor pollicis longus et brevis 

Tommel adduktion – Adductor pollicis 

Tommel opposition - Opponens pollicis, Flexor pollicis brevis, Abduktor pollicis brevis 

56 


Shuck test 

Udførelse: Patienten holder holden flekteret og bliver bedt om at ekstendere fingrene mod modstand, hvor 

man belaster det radiocarpale led. 

Rationale: (+) radiocarpal-, midtcarpal- eller scaphoidinstabilitet. Kienbrocks sygdom 

Balottement test 

Udførelse: Patientens hånd er i proneret stilling. Behandler stabiliserer lunatum med den ene hånd, 

bevæger triquetum i palmar/dorsal retning med den anden hånd 

Rationale: (+) Smerte, Crepitus, Asymmetri i sammenligning med modsatte hånd

Watsons test (Scaphoid shift) 

Udførelse: Pt sidder med proneret underarm. Pt. hånd føres i ulnardeviation og let ext. En tommel presses 

mod scaphoideums distale pol. Pt. hånd føres i radialdeviation og lef flex. Mens trykket på scaphoideum 

opretholdes. 

Rationale: Smerte ved testen eller ”clunk-lyd” når trykket på scaphoideum fjernes.(tænk apprehension, 

relocation og ant. Release fra skulderen) 

TFCC Load Test 

Udførelse: Pt´s hånd er i proneret , håndleddet ulnardevieret og komprimeret stilling, eller Håndleddet i 

ulnar deviation, bevæges fra ekstension til fleksion og tilbage igen. 

Rationale: (+) Krepitation, smerte 

Kommentar: Supination/pronation med kompression af radius mod ulna giver smerte ved artrose i det 

distale radioulnarled. 

57 

Bunnel –Litter test 

Udførelse: Behandler extenderer i MCP og flekterer PIP på patienten. 

Rationale: (+) Nedsat ROM � kapsel kontaktion (OA) 

Finkelstein’s Test 

Udførelse: Bed patienten om at knytte næven, med tommelfingeren indeni. Ulnar devier derefter. 

Rationale: (+) smerte lateralt ved håndleddet. Kan tyde på tenosynovit.

58 

Maisonneuve’s Tegn 

Udførelse: Albue flekteret 30° og proneret underarm. Aktivt ekstendering af håndled. 

Rationale: (+) Hyperekstension af håndled � Colle’s fraktur. 

Phalen’s Test 

Udførelse: Som på billedet. Position holdes i 1min. 

Rationale: (+) parestesi, prikken i median nerve distribution� karpal tunnel syndrom. 

Kommentar: Mest klinisk sensitive test. 

Omvendt Phalen’s Test 

Udførelse: Modsat position af phalens test. Holdes også i 1min. 

Rationale: (+) parestesi, prikken i median nerve distribution� karpal tunnel syndrom, Triggerpunk i flexor 

for underarmen. 

Tinel 

Der kan udføres tinel langs nerveforløbet i underarmen. Typisk i sulcus ulnaris ved albuen og over flexor 

retinaklet på håndleddet. Der bemærkes om der er parestesi eller prikken i nerveforløbet og hvor meget 

der skal til, for at udløse disse fornemmelser kontra modsatte side.

59 

Triggerpunkter 


Hånd & fingre anomali 

Abehånds deformitet – Thenar atrofi med hyperekstension af metacarpophalangeal led 

Beau’s linje – transverselle linjer på fingerneglene. Kan indikere mangel på næringsstoffer, systemisk 

sygdom, toksicitet, repetitivt traume på neglene. 

Bishop’s hånd deformitet (velsignelsens hånd) – atrofi af hypothenar og interossei samt flexion af lille- og 

ringfinger. Kan hænge sammen med skade på kubital tunellen. 

Bouchard’s knuder – Osteocartilaginøs forstørrelse af PIP. Kan skyldes både RA og osteoarthrose.

Boutonnieres deformitet – ruptur eller delt extensorsene midt på phalangs. Hyperekstension af MCP og DIP 

samt hyperfleksion af PIP. Kan ses hos folk med RA eller kraftige frakturer. 

Claw hand/claw fingers – Fleksionskontraktur af alle 5 fingre pga. kombineret ulnar og median nerve 

lammelse. 

Clubbed nails – Fortykkelse af fingrene ved neglene. Indikerer nedsat O2 til fingre pga. pulmonære eller 

hjertesygdomme. 

Dupuytren’s kontraktur – Kontraktur af aponeurosis palmaris. Hyppigst involveret er ring og lillefinger. 

Kræver operation. Er af familiær disposition og rammer oftest mænd. 

Herberden’s knuder – Små hårde knuder ved DIP pga. calcificering. Associeret med OA. 

Jersey finger – Ruptur af flexor digitorum superficialis, patienten kan ikke bøje DIP og PIP. 

Mallet finger/ drop finger – Ruptur af extensor senen fra dets insertion på den distale phalangs. Patienten 

kan ikke ekstendere DIP. 

Sælfinne deformitet – Ulnar deviation af fingrene. Ofte er RA involveret. 

Spoon nails – Neglen er tynd og konkav dorsalt. Indikationer er svampeinfektion, diabetes, jernmangel, 

anæmi, psoriasis. 

Swan neck deformitet – Hyperekstension af PIP og fleksion af DIP pga. delt flexor seneskede. Ses i 

forbindelse med RA. 

Trigger finger – Tenformet hævelse i flexor digitorum superficialis senen, lige proximalt for bifurcaturen & i 

den proximale ende af seneskeden. Seneknuden kan ikke føres igennem seneskide og låser fingeren fast i 

en flekteret position. 

60

Volkman’s iskæmiske kontraktur – Klo lignende kontraktur pga. iskæmi af forarmens muskler pga. tryk på a. 

brachialis fra en humerus fraktur. 

61 

Colles’ fraktur 

Skyldes fraktur af distale radius, typisk ved fald ved aftag med hånden bagud for kroppen i en flekteret 

tilstand. Ses hyppigst hos ældre kvinder, og kan være en markør for osteoporose. 

Behandlingen er angivet i referenceprogrammet: Uforskudte frakturer kan behandles med gipsskinne i tre 

uger, forskudte frakturer af type 2 kan behandles med reposition og gipsskinne med kontrol efter 10-14 

dage, mens de mest knuste frakturer af type 3 og 4 sædvanligvis ikke kan behandles uden ekstern eller 

intern fiksation. Dog kan et enkelt repositionsforsøg tillades, mens hvis stillingen ikke er acceptabel med 

ophævelse af dorsal kipning og forkortning, må man ofte tilbyde operativ behandling, specielt til yngre 

patienter med store krav til håndledsfunktionen. 

Karpal tunnel syndrom 


N. medianus kompression i karpaltunnelen under flexor retinaklet. 

M:K 5:1 og hyppigst i alderen 40-60år og mest den dominante arm. 

Udløsende mekanismer er:

- Mekanisk konstriktion og hævelse fra RA, OA, neurom, ganglion, lunatum subluxation, tonosynovitis. 

- Systemiske forandringer er diabetes, fedme, acromegali, thyroid dysfunktion, nyresygdom. 

- Ergonomiske mekanismer er repetitiv finger eller håndledsflektion/ekstension, ulnar deviation, konstant 

tryk fra bandage, ure, armbånd. Erhverv som mekaniker, kontorarbejde, slagter osv. 

- Traume som colle’s eller carpal fraktur. 

62 


Parestesi i tommel, index og 3. Finger. Hvis håndfladen er involveret skal man tænke på afklemning omkring 

albue eller plexus brachialis. Udfalds sværhed er proportional med kompression. 

Nedsat følesans, 2pkt diskrimination i median nerve forløb. 

Opposition og tommel abduktion samt gribe øvelse er nedsat. 

Bedste test er direkte tryk på karpaltunnelen. Ellers ses positiv phalen og revers phalen samt tinel. 

MRI og Test af nerve konduktionshastighed er mest brugt samt elektromyografi. 

Behandling: 

Hvile – Undgå for store bevægelser med håndled, støtte omkring håndled med skinne eller bind. 

Manipulation – Nakke, skulder, albue og håndled 

Massage og stræk 

Ultralyd 

Cryoterapi når det er akut 

Ergonomisk holdning 

Træning 

NSAID/Kirurgi hvis intet hjælper 

Game Keepers thumb 


Forstuvning af det mediale collaterale metacarpophalangeale ligament. 

Forstuvningen sker hyppigst hos folk der står på ski. Fortstuvningen opstår ved en hyperabduktion af 

leddet. 


Typisk forbundet med traume. 

Palpationsøm 

Hævelse og blå mærker omkring leddet 

Positiv abduktionstest samt nedsat ROM 

Behandling: 

Grad 1 & 2 – Hvile, is, massage, trp terapi, taping. 

Grad 3 – Kirurgi

63 

Håndleds forstuvning 


Traumatisk overstræk af ligamenter i det distale raioulnare led, radiocarpale led, intercarpale led eller 

carpometacarpale led. Forstuvning er langt mere hyppig end fraktur, dog kan begge opstå samtidig. 

Traumer opstår hyppigst i udstrakt hånd og typisk hos sportsfolk som dyrker gymnastik, kontaktsport, 

tennis osv. 

Radiocarpal & intercarpal forstuvning omfatter hyperekstension, ulnar fleksion og intercarpal supination. 

Forstuvning af det distale radioulnare led omfatter hyperekstension med supination/pronation. 

Carpometacarpale forstuvninger er oftest i hyperfleksion. 


Traumeinduseret 

Hævelse/blødning 

Ømhed 

Nedsat ROM 

Nedsat styrke pga. smerte 

Scaphoideum fraktur 

Symptomer: 

Smerter i anatomisk snuff box 

Årsag: 

Fald på strakt arm med max dorsiflexion 

Obs blodforsyning og avaskulær nekrose 


Aksial kompression af 2. og 3. Finger 

Perkussion 

Proneret hånd, stræk i ulnardeviation 

Røntgen (er often negative) 

Behandling: 

Immobilisering med gips 8-12 uger 

OBS-skinne: Dorsal hævelse over scaphoideum, positiv scapohoideum fraktur test, men negativ røntgen 

Gips i 14 dage og røntgen gentages for at be- eller afkræfte brud 

Kienbrocks sygdom 

Årsag:

Avaskulær nekrose af lunatum pga. stress eller kompressionsfraktur. Repetitiv mindre traume er typisk den 

mest almindelig for denne skade. 

64 

Symptomer: 

Stift og smertefuldt håndled. Typisk ingen traume. 


Røntgen (kan være svært at se indtil nekrosen er så svær at knoglen bliver gennemsigtig) 

MR og CT kan også bruges 

Behandling: 

Immobilisering i 8 uger 

Kirurgi 

Scapholunate instabilitet 

Symptomer: 

Radial og dorsal håndledssmerter 

Årsag: 

Fald på dorsal flex hånd 

Stræk eller brud af ligament og hermed opstår instabilitet 


Røntgen (Terry Thomas /David Letterman tegn: Ledspalten mellem scaphoideum og lunatum > 3 mm. 

”Ring sign”: På scaphoideum pga. forskydning. Scaphoideum ser afkortet ud) 

Watson test (Schaphoid shift) 

Behandling: 

Kirurgi 

Triquetrolunat instabilitet 

Årsag: 

Fald på palmarflekteret eller hyperproneret hånd 

Instabilitet mellem lunatum og triquetrum pga. ligament ruptur 

Lunatum lukserer volart (palmart)! 

Symptomer: 

Smerter på ulnarsiden af håndleddet 

Svaghedsfornemmelse 

Positiv ”clunk” ved radial deviation

65 


Ballottement (shuck)test 

Røntgen 

Behandling: 

Immobilisering 6-8 uger 

Kirurgi 

TFCC (Triangular Fibrocartilage Complex) 

Årsag: 

Fald på strakt proneret hånd 

Ingen traume 

Symptomer: 

Smerter på ulnar siden 

Smerte v. supination og pronation 

Disponerende: 

Alder – degenerative forandringer 

Ulna + (lang ulna) 

TFC load: 

Ulnar deviation med aksial load vil ofte reproducere smerter og krepitation 

Behandling: 

Immobilisering i uger, undgå ulnar deviation 

Operation 

Guyon’s tunnel 

Årsag: 

Ulnar nerven bliver komprimeret i tunnelen som dannes af ligamentet mellem os pisiforme of hamulus 

ossis hamatum. Typiske skader kan ses hos professionelle cyklister. 

Symptomer: 

Parestesi og prikkende fornemmelse i 4. Og 5. Finger. 

Undersøgelse:

Nedsat styrke 

(+) Tinel 

Svag adduktor pollicis, testes ved at holde et sykke papir mellem index og pollicis. 

66 

Behandling: 

Man ændrer patientens vaneproblem ved trykket. Hvis cyclist, da nyt styr eller ny håndstilling. 

Hvis det forbliver længere end et par uger herfter kan der være tale om en neural defekt, og kirurgi kan 

komme på tale. 

Cubital tunnel syndrom 

Årsag: 

Kompression eller stræk som irriterer ulnar nerven i cubital tunellen. Stræk er fra valgus stress, 

kompression kan komme fra flexor carpi ulnaris eller osteofytter. 

Symptomer: 

Mediale albuesmerter, med parestesi til 4. og 5. finger. 


Smerter reproduceres ved passivt stræk eller ved modstand i albue fleksion. Tinel er variabel. 

Behandling: 

RICE 

Hvis flexor carpi ulnaris er indvolveret, da triggerpunksterapi.

67 

Ganglion cyste 

Årsag: 

Repetitiv 

Cystisk (væske eller gel) som opstår som hernie fra ledkapsel eller seneskeder på dorsale og palmare 

håndrod 

Symptomer: 

Dorsal /palmare håndledssmerter/smertefrie 

Forværret ved kompression 

Øm ved palpation 

Behandling: 

Aspiration, men genopstår ofte igen 

Operation 

Tenosynovit (De Quervain’s Syndrom) 

Årsag: 

Som regel en følge af over/fejlbelastning (repetitiv) 

Symptomer: 

Dyb murrende smerte, der enten er lokal eller stråler distalt eller proximalt 

Evt. hævelse og rødme 

Ømhed ved palpation og passivt stræk (De Quervain´s syndrome – Finkelstein´s test) 

Smerter ved brug af musklen 

Behandling: 

Aflastning 

Is 

Immobilisering (2-3 uger) 

Antiinflammatorika/ evt steroidinjektion 

Tværfibermassage 

Myofascial release 

Husk altid at checke resten af ekstremiteten (albue, skulder, nakke og triggerpunkter) 

1 fase: 

Den inflammerede fase: 

48 timer – 2 uger 

Smerte, hævelse og rødme

Behandling: 

Hvile, is og evt. elevation 

Antiinflammatorika/ evt steroidinjektion 

68 

2 fase: 

Proliferationsfasen/reparationsfasen: 

1-2 uger 

Kritisk fase da overanstrengelse i denne periode vil ødelægge helingsprocessen 

Behandling: 

Let friktions massage, myofaciel release, triggerpunkter og evt. manipulation 

3 fase: 

6-12 uger 

Her organiserer collagen fibrene til deres oprindelige form og styrke 

Behandling: 

Intensiv manuel terapi for at forhindre dannelse af arvæv 

Genoptræning 

Traumatiske Håndledsskader 

> 90% af carpale ligamentskader og frakturer skyldes fald, der afbødes med dorsal-flekteret hånd 

Dorsal siden: Kompression (knogler, ligamenter og brusk) 

Palmar siden: Udspænding/forstrækning 

Evt. ruptur af interossøse ligamenter 

Hyppigst skadede ligamenter: Ligamenter i relation til lunatum 

Hyppigst frakturerede håndrodsknogle: Os scapoideum 

Setups 

A-P & P-A – Distale radioulnare led 

IND: Tidligere traume, smerte, tab af glid. 

Stabilisering på det led som ikke behandles. 

Bedst at lave dette setup på speederboard 

Long-axis distraction – intercarpal 

IND: Smerte, nedsat/smertefuld fleksion 

og ekstensionsbevægelse.

69 

A-P individuelle carpaler 

IND: Palpationsømhed, smerte, traume, 

carpaltunnel syndrom (oftest lunatum), 

nedsat glid bevægelse. 

P- A individuelle carpaler 

IND: Palpationsømhed, smerte, traume, 

carpaltunnel syndrom (oftest lunatum), 

nedsat glid bevægelse. 

A-P & P-A intermetacarpal 

IND: adhæsion og nedsat glide 

imellem intermetacarpalerne 

OBS: Dette er ikke et ægte led, så der mobiliseres og 

gives kun svag impuls. 

Fingre PIP, DIP, MCP. A-P, P-A, A, distraktion, LL-M, 

M-L, Rotation 

IND: Fingre smerter, smerte ved bevægelse, mild artrit.

70 

Perifer neurologi 1 (OE) 2 

Nerve fysiologi: 

Nerve kompression: Tryk på art. eller v. nervorum. Dette giver ”ballotment” eller stasis. 

��der er en reduktion af tilførsel af næringsstoffer til nerven (O2, glukose). 

� Nedsat mitochondrie aktivitet 

� Nedsat ATP produktion, 

� Den aktive ionpumpe for Na+ og K+ kan ikke opretholde elektrokemiske gradient, 

� Nervemembranen nærmer sig tærskelværdien og vil før eller siden spontant depolarisere 

� Ændret kodning af de elektriske impulser 

� Ændret summation over synapsen ved 2’neuron eller muskel. Det er her du ser symptomerne 

Også direkte mekanisk påvirkning af nervemembranen : 

Ødelæggelse af membran lipider og proteiner, membranen begynder derefter at bliver utæt for Ion 

influx/efflux 

Obstruktion af axoplasmisk transport (anterograde og retrograde)-> obstruktion af signalstoffer og 

proteiner der er essentiel for nervens funktion 

Hver nerverod eller perifer nerve består af mange små nerver: motoriske, sensoriske og autonome 

Resultat af n. kompression kan være: 

1) Øget nerve aktivitet 

2) Reduceret nerve aktivitet. 

3) Ingen aktivitet 

I en samlet perifer nerve er der i de enkelte nerver forskel på sårbarhed overfor kompression pga f. eks 

stofskifte, tykkelse, beliggenhed, antal, etc. 

Huskeregel for at teste alle type nerver: 

2 Af AndersTromholt 

1) Sensorisk: Hypo-, Hyper-, paraestesi 

2) Motor: fibrillation , fasciculation, parese , paralyse 

3) Autonom: sved, hårsække, hudkapilærer, arterioler, tonus i arterier 

4) Refleks 

5) Trofiske forandringer: hud, negle, hårvækst 

S M A R T ! ! ! !

71 

Nerve anatomi: 

Alle nerver der forlader columna har en: 

1) anterior 

2) posterior (postural) gren 

Ved Brachial/Lumbar plexus er anterior gren delt i yderligere en anterior og posterior gren. 

Vigtigt : 

1) anterior bliver til n. medianus og ulnaris 

2) posterior bliver til n. radialis 

-perifere nerver giver symptomer i enten anterior eller posterior områder (undtagen negle området). 

-Nerverødder kan give symptomer i både ant. og post. Område. 

Klinisk anatomi: 

3x3: 

3 nerve rødder C5, C6 og C7 

3 perifere nerver (radialis,ulnaris og medialis) 

3 og 2 og 1 afklemningninger: 

Sensorisk: 

3 for radialis: armhule,post lat humerus og ved supinator 

2 for ulnaris: ved supinator og Guyon’s tunnel 

1 for medialis: Carpal tunnel syndrom 

Upålidelige, men kend dem alligevel. 

- Stor cortical repræsentation 

- Patienter artikulerer deres symptomer forskelligt 

- Sclerotom,myotom og dermatom 

- Stort overlap i proximal/distal retning mellem dermatomer men ikke mellem lateral og medial. Generelt 

med dermatomer:. ( Kend området for n. ulnaris, medianus og radialis i hånden. C6 nerverod kan godt give 

paraestesi i dorsum 

Næste problem ved sensorisk testing: Sammenlign bilateralt. Hvilken side er normal og hvilken er 

afvigende? 

Øget pin prick 

Reduceret soft touch 

Motor: 

Skulder : C5 nerverod, (-adduktion, det er C7 nerverod) 

Albue: C6 nerverod

Håndled: C7 nerverod, både fleksion og extension 

Fingre: C8 (T1) 

72 

Hvilke muskler er vigtige at teste ved perifer nerve afklemning: 

Adduktor pollicis, interosseii: n. ulnaris 

Abduktor pollicis: n. medianus 

MCP extensorer: n. radialis 

Carpal tunnel syndrom: 

Cervical nerverodstryk: 

1) Trauma, akut eller repetitiv. 

2) Sene inflammation 

3) Endocrine forhold , Graviditet, Diabetes, Stofskifte, Overgangsalderen 

4) Forskellige gigtformer: OA, RA, urinsyregigt tophi 

5) Anatomiske varianter med muskler, ganglia 

Generelt : dermatomer er uspecifikke, der er stort overlap. 

Myotomer er mere specifikke 

Nerverodstryk opstår oftest ved C6 nerverod, sommetider C5, sjældent ved andre niveauer. 

Undtagelse : akut trauma => C7 

Årsag: mest fleksion/ekstension ved dette niveau? Diskus mest udsat? 

Symptomer : smerter i alle cervicale ROM, Små bevægelser lindrer, meget øget smerte i lateral flexion og 

extension til involverede side. 

Smerte stråler mod mediale skulderblad, området T4 og T4 ribben er ofte meget ømt 

Patient klager ofte over at det ikke er muligt at ligge ned og sove . Vil ofte prøve at sove siddende i havestol 

el. lign. 

Det lindrer ofte at lægge involverede arm og hånd op på hovedet. (reducerer traktion på nerverod) 

Kend typiske symptomer på: 

-Nerverods afklemning 

-Carpal tunnel 

Faldgruber: 

Skulder smerter fra øvre cervical ( via øvre trapezius og spinal accessory nerve). 

Ligner biceps tendinitisog C5 nerverod, men tydelig C1 trykømhed!!

mm. Subscapularis, infraspinatus og rhomboideus triggerpunkter: 

Ligner C7 nerverodsafklemning og n ulnaris kompression ved albue 

73 

Opgave: 

Forklar hvordan du vil differentiere mellem carpal tunnel syndrom og C6 

nerverodstryk 

Svar: 

Carpal tunnel syndrom (CTS): 

Patient vågner om natten med smerte og finder ofte lindring ved at ryste hånden. 

Phalen’s test (fuld flekteret håndled i op til 1 minut). Indenfor et minut kan det 

forventes at patienten’s symptomer vil blive reproduceret i tilfælde af CTS 

Tinel’s test: percussion over carpal tunnel området (umiddelbart distalt for distale 

hudfure ved håndled) vil muligvis reproducere patienten’s symptomer. 

Muskel test af abductor pollicis brevis (mest specifik for N. medianus i hånden). Evt. 

muskel test af opponnens pollicis. 

Teste følesans ved 1.,2. og 3 finger og tilhørende distale håndflade. (proximale hånd 

er innerveret af nerve der løber over carpal tunnel og er ikke involveret i CTS) . 

Følesans på dorsum af hånd er ikke N. medianus, undtagen ved neglene. 

Smerte kan godt være i hele hånden ( årsag er muligvis de sympatiske fibre der løber 

gennem carpal tunnel og innerverer hele hånden) 

C6 Nerverodstryk: 

Patient finder ofte lindring ved at holde hånden oven på hovedet. 

Ved extension, kompression og rotation mod symptomatiske side, vil patient ofte 

opleve forværring af symptomer 

Området omkring C6 vil ofte være trykømt. 

Brachioradials refleks kan være nedsat 

Muskel styrke af extensor carpi radialis kan være reduceret. 

Sensorisk forstyrrelse kan være på både palmare og dorsale side 

Ekstra spørgsmål: 

Anteriore interossøse nerve (anterior interosseous nerve) er en gren af N. medianus 

som kan blive klemt ved albuen. 

Hvilken muskel er ofte ansvarlig for denne afklemning: 

Svar: Pronater Teres 

Hvilke undersøgelser vil du foretage for at bekræfte afklemning af anteriore ossøse 

nerve?

Svar: Denne nerve har kun motor funktion til flexor digitorum profundes ved 2. og 3. 

finger. Samt pronator quadratus 

Kun disse muskler kan forventes at være svage 

Derudover vil smerte muligvis blive reproduceret ved muskel test af Pronator teres. 

Der vil være trykømhed umiddelbart distalt for anteriore albue. 

Der vil ikke være nogen følelsesforstyrrelse 

74 

Perifer neurologi 2 (OE) 

N. medianus (C6-T1) 

Kan afklemmes 4 steder og give følgende: 

• Humerus supracondylar process syndrom 

• Pronator teres syndrom 

• N. interosseus anterior syndrom 

• Carpaltunnelsyndrom

75 

Humerus supracondylar process syndrom v. ligamentum of struthers 

- Smerter og paræstesier i albue og underarm 

- Sensorisk: 3 ½ volare fingre og hånd og dorsalt sv.t fingerspidserne 

- Motorisk tab af hånd og fingerflektion og tommelfunktion (mest udtalt) 

Pronator teres syndrom (Mellem pronator teres´ to hoveder) 

Sensorisk: Smerter på volarsiden af underarm; Paræstesi i 1.+2. finger 

Motorisk: Pronator teres normal funktion; Resten distalt herfor påvirket 

Test: Resisted pronation 

- Albue i 90° 

- Tryk evt. på pronator teres samtidig 

- 30 eller 60 sek. 

Flektion af fingrene PIP 

N. Interosseus anterior syndrom (Afklemning mellem pronator teres´ 2 hoveder) 

Motorisk: 

Parese af: Flex poll long, Flex dig prof (rad), Pron quadratus, Pinch deformity 

Sensorisk: Intet (ren motorisk), Der kan dog forkomme smerter på volarsiden af underarmen 

Carpaltunnelsyndrom (se tidligere) 

N. ulnaris (C7-T1) 

Afklemmes 2 steder og giver følgende: 

- Cubital tunnel syndrom (se tidligere) 

- Guyons´ tunnel syndrom (se tidligere) 

N. radialis (C5-T1) 

Afklemmes 3 steder og giver følgende: 

- Sulcus n. radialis kompression 

- Arcade of Frohse syndrom 

- Wartenberg´s sygdom

76 

Sulcus n.radialis kompression 

Årsag: Fraktur 

Motorisk: Alle muskler forsynet af n. radialis på nær triceps 

Sensorisk: Underarmens dorsalside; 3 ½ radiale fingre 

N. Interosseus post. (Arcade of Frohse - ml supinators 2 hoveder) 

Afgives fra n radialis ved lat. epicondyl 

Motorisk: Underarms ekstensorer, Hånd drop 

Sensorisk: Ingen – ren motorisk 

Test: 3. finger test (ddx Lat. Epicondylit) 

Wartenbergs sygdom (Under brachioradialis senen – superficielle gren) 

Årsag: Traume; Hævelse; Kompression (forbinding) 

Symptomer: Smerter på dorsalsiden af hånd og håndled; Natlige smerter 

Motorisk: Ingen – udelukkende sensorisk 

Tensions test – n. radialis 

• Depression af skulderen 

• Abduktion af skulderen til 90° 

• Ekstension af albuen 

• Pronation af underarm 

• Intern rotation af skulderen 

• Flektion af håndled 

• Ulnardeviation af håndled 

• Evt. lateralflektion af nakke til modsatte side 

Tensions test – n. medianus 



• Ekstension af albuen

77 

• Supination af underarmen 

• Ekstern rotation af skulderen 

• Dorsalflektion af håndled og tommelfinger 


Tensions test – n. ulnaris 



• Ekstension af håndled 

• Pronation af underarmen 

• Flektion af albuen 

• Ekstern rotation af skulderen 


ANT-behandling - Abnorm Nerve Tension 

• Mobiliserer det neurale bindevæv 

• Smerten må kun være til stede i nervens yderstilling 

• Stræk 1-4 sek. 

• 8-10 gange per serie 

• Bivirkninger: 

- Snurren op til 20 min efter behandling 

- Kan give utilpashed med kvalme, hvp eller evt. forværring af symptomer

Klinisk Kompendium OE - FNKS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?