Faktaark om danskuddannelse (pdf)

Faktaark om Danskuddannelse
1. Baggrund og formål
Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog
er, at voksne opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og
samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere. Desuden
lægges der vægt på, at nyankomne voksne udlændinge lærer dansk så hurtigt som muligt.
Den 1. januar 2004 trådte en ny danskuddannelseslov i kraft, der skulle sikre:
• Øget fleksibilitet i danskuddannelsen, således at der kan tages højde for den enkeltes
uddannelsesbaggrund og kompetencer
• Øget effektivisering af danskuddannelsen, således at det er muligt at gennemføre
uddannelsen inden for tre år
• Fastholdelse og udvikling af kvaliteten af undervisningen
• Et stærkere samspil med arbejdsmarkedet
2. Danskuddannelsessystemet
De tre danskuddannelser
Uddannelsesretten er afgrænset til tre år og omfatter én af de tre danskuddannelser:
• Danskuddannelse 1, der er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund,
som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål,
• Danskuddannelse 2, der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skoleog
uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes ar have en forholdsvis
langsom indlæring af dansk som andetsprog, og
• Danskuddannelse 3, der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang
eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have
en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.
Alle tre uddannelser er opdelt i moduler, der afsluttes med en modultest. Studieprøven afslutter
Danskuddannelse 3, modul 6, og er det adgangsgivende grundlag for optagelse på en
række videregående uddannelser.

Studieprøven
Skriftligt Mundtligt
C1
Modul 6
Prøve i Dansk 3
B2
Prøve i Dansk 2
Mundtligt
Modul 5
Prøve i Dansk 1
Mundtligt
Skriftligt Modul 6
B1
Modul 6
Modul 5
Modul 4
Skriftligt
Modul 6
Modul 5
Modul 4
Modul 3
Modul 1, 2, Modul 2
3, 4 og 5
Modul 1
Modul 4
Modul 3
Modul 2
Modul 1
Modul 3
Modul 2
Modul 1
A2
A1
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer
Kursistgruppen
Alle udlændinge, både udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og andre udlændinge
f.eks. EU-borgere, har ret til op til tre års danskuddannelse, hvis de har opholdstilladelse
og er folkeregistreret i Danmark. Kommunen kan opkræve et gebyr af selvforsørgende kursister,
der ikke er omfattet af integrationsloven. Gebyrets størrelse varierer normalt fra 500 kr.
– 1.000 kr. pr. undervisningsmodul. Ikke alle kommuner opkræver beløbet.
Sammensætningen af kursistgruppen har ændret sig markant de senere år, idet en stadig
større gruppe af kursister kommer fra de nye EU-lande, og er dermed ikke omfattet af integrationsloven,
medens der bliver færre kursister, som er omfattet af integrationsloven.
Side 2

Relativt flere kursister bliver indplaceret på Danskuddannelse 3, jf. figur 1 nedenfor. Samtidig
er der både absolut og relativt set færre kursister, der bliver indplaceret på Danskuddannelse
1 og 2. Således var 50 procent af kursisterne indplaceret på Danskuddannelse 3 i 2006
mens de tilsvarende andele for Danskuddannelse 1 og 2 var henholdsvis 14 og 36 procent.
Figur 1: Antallet af kursister på de tre danskuddannelser i perioden 2004 til 2006
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
18.224 17.284
14.357 14.657
15.973
11.726
5.000
5.600 5.297 4.491
0
2004 2005 2006
DU1 DU2 DU3
Kilde: Integrationsministeriets danskuddannelsesdatabase
Udbydere af danskuddannelse
Kommunerne har ansvaret for at tilbyde udlændinge danskuddannelse. Dette kan ske enten
ved at kommunen selv (eller sammen med andre kommuner) etablerer kommunale udbydere
eller indgår aftale med en privat udbyder om at sørge for danskuddannelse. Der er i dag
60 udbydere af danskuddannelse.
Finansiering af undervisningen
Kommunerne afholder udgiften til danskuddannelse og udbetaler den mellem kommune og
udbyder aftalte modultakst til udbyderen, når kursisten påbegynder undervisningen. Næste
modultakst udbetales først, når modultesten er bestået. Der er således tale om taxameterfinansiering
pr. modul. Staten udbetaler refusion for en del af kommunernes udgifter til danskuddannelse.
Side 3

Tabel 1: Sammenfattende oversigt over danskuddannelserne
Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Studieprøven
Formål
Kursisterne skal kunne
varetage et ufaglært
job og virke aktivt
som borgere i
Danmark.
Kursisterne skal kunne
få et job og fungere aktivt
som borgere i det
danske samfund. Desuden
skal undervisningen
kvalificere kursisterne til
at deltage i kompetencegivende
kurser eller
erhvervsuddannelser
Kursisterne skal kunne
få et job eller tage
fortsat uddannelse
samt at kunne fungere
aktivt som borger i
det danske samfund.
Formålet er at give
studerende
med udenlandsk
baggrund en relevant
dansksproglig
kompetence,
der giver dem mulighed
for at gennemføre
en videregående
uddannelse
Betingelse for
Sprogligt mindstekrav
for at gennemføre
introduktionsprogrammet
1
Permanent opholdstilladelse
Optagelse på lovforslag
om indfødsrets
meddelelse
Forudsætning for
optagelse på en
række videregående
uddannelser
Effekten af danskuddannelserne
Effekten af den nye danskuddannelseslov er netop blevet undersøgt i forbindelse med en
større evaluering.
Figur 2: Gennemsnitligt antal lektioner for at fuldføre modul 1-4 med progression
under hhv. den gamle og den nye lov.
4.000
3.500
3364
3.000
2.500
2130
2.000
1664
1.500
1372
1276
1.000
936
500
0
DU1 DU2 DU3
Under gammel lov
Under ny lov
Kilde: ”Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov – foreløbig dokumentation”
(AKF, september 2007).
1 Sammen med en bestået engelskprøve svarende til Prøve i Dansk 2 kan Prøve i Dansk 1 også være en betingelse
for permanent opholdstilladelse
Side 4

En af hovedkonklusionerne i evalueringen er, at nyankomne udlændinge er hurtigere til at
lære dansk end tidligere. Især på Danskuddannelse 1 – der er målrettet kursister med ingen
eller ringe skolebaggrund fra hjemlandet - er der sket store fremskridt, jf. figur 2.
Mange af de kursister, som har gennemført et danskuddannelsesforløb, har gode sociale
kontakter og en oplevelse af medborgerskab. Hele 73 procent af de tidligere kursister oplyser,
at de har danske venner, og 44 procent er medlem af en forening eller klub. 87 procent
læser danske aviser og 96 procent ser dansk TV.
Figur 3: Kursisternes brug af dansk
Bruger dagligt dansk med
familie og venner
59
Bruger dagligt dansk på
arbejde eller i praktik
89
Bruger dagligt dansk i
uddannelse
84
Bruger dagligt dansk på
indkøb
67
Procent
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Kilde: Rambøll Management: ”Med moduler som motor” - evaluering af implementering af danskuddannelsesloven.
Generelt tegner der sig også et billede af, at kursisterne er tilfredse med danskundervisningen.
Således er godt 80 procent af kursisterne meget tilfredse eller tilfredse med undervisningen.
Evalueringen af danskuddannelsesloven omfatter følgende undersøgelser:
• Rambøll Management: ”Med moduler som motor – evaluering af implementering af
danskuddannelsesloven”
• Deloitte: ”Undersøgelse af danskuddannelsernes modultakstsystem”
• AKF: ”Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskuddannelseslov”
• DPU: ”Overgangen fra Studieprøven til de videregående uddannelser”.
3. Almen voksenuddannelse, AMU og FVU
Almen voksenuddannelse (AVU) udbydes på i alt 29 hovedafdelinger, herunder 98 afdelinger
af VUC. Det vejledende adgangsniveau til AVU er et danskniveau svarende til minimum
danskuddannelse, modul 4. AVU har to tilbud i dansk som andetsprog:
• Dansk som andetsprog (basis udbydes som et standardforsøg)
Side 5

• Dansk som andetsprog Trin 1 (svarende til 9.klasses niveau/ D-niveau) er et tilbudsfag.
Der er fremsat lovforslag om reform af AVU, således at begge fag fra 2009 bliver kernefag i
den almene voksenuddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er et erhvervsrettet efteruddannelsessystem målrettet
faglærte og ufaglærte. AMU udbydes på AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler
og social- og sundhedsskoler. AMU har tre tilbud i dansk som andetsprog:
• Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere basis
• Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere mellemtrin
• Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere avanceret
Den forberedende voksenundervisning (FVU) består af grundlæggende læse, skrive- og
regneundervisning. FVU-loven blev ændret pr. 1. august 2007. Ændringen betyder blandt
andet, at FVU kan udbydes af en række voksenundervisningsinstitutioner efter driftsoverenskomst
med det lokale VUC. Der er på landsplan ca. 30 VUC'er og ca. 150 driftsoverenskomster.
Der er på landsplan ca. 20 driftsoverenskomster med sprogcentre. De største grupper af
voksenuddannelsesinstitutioner med driftsoverenskomst med VUC er udover sprogcentrene:
oplysningsforbund, erhvervsskoler, og daghøjskoler
• Den særlige tilrettelæggelse af trin 1 for 2- sprogede er bortfaldet og erstattet af alm.
trin 1
• Sprogcentrenes udbudsret er samtidig udvidet, så sprogcentrene nu efter driftsoverenskomst
med VUC, kan udbyde alle FVU-fag på alle trin (før lovændringen kunne
sprogcentrene udelukkende udbyde FVU trin 1, særligt tilrettelagt for 2- sprogede)
• Der er indført en obligatorisk test, der skal tages inden optagelse. Testen har til formål
at hjælpe udbyderne med at afgøre, om FVU er det rette tilbud. Testen kan
hjælpe med til at afgøre, om der kan være problemer med ordblindhed, samtidig giver
testen en vurdering af sproglige forudsætninger for at kunne få udbytte af undervisningen
• Er FVU ikke det rette tilbud, skal FVU-udbyderen vejlede til andet relevant tilbud.
4. Kontaktpersoner
Hvis du gerne vil vide mere om danskuddannelserne, evalueringerne mv. skal du være velkommen
til at kontakte Danskuddannelsesenheden. Du kan blandt andet kontakte:
• Chefkonsulent Charlotte Hamburger (leder af Danskuddannelsesenheden):
33922895
• Pædagogisk konsulent Peter Villads Vedel (evalueringerne og almen voksenuddannelse):
33922010
• Specialkonsulent Jette Lou (danskuddannelsesloven): 33951479
• Specialkonsulent Casper Morell Ris (statistik mv.): 33951142
Side 6