Nr. 9 - SchÃ¦ferhundeklubben for Danmark

More documents

Recommendations

Info

Debatsiderne Det danske HD-indeks er helt ud i skoven Det danske HD-indeks og det tyske HDindeks (ZuchtWert eller ZW) kendes og/eller bruges af de fleste opdrættere og mange ejere og købere af schæferhunde. Mange finder det besværligt, at de højeste tal er de bedste i det danske system, i modsætning til det tyske system, hvor de laveste værdier er de bedste. Det danske system er ”lånt” fra avlen af produktionsdyr (måling af mælkeydelser, kødprocenter osv.), mens HD i det tyske system er defineret som en egenskab, som man ønsker så lidt af som muligt. Men det er meget let at omregne værdier fra det ene system til det andet: Et dansk HD-indeks på 139 svarer således til et tysk HD-indeks på 74. Beregning: 100 - ((139 - 100) / 1,5). Et tysk HD-indeks på 86 svarer til et dansk HD-indeks på 121. Beregning: 100 + ((100 - 86) x 1.5). Ved en høj statistisk sikkerhed burde det danske og det tyske HD-indeks vise de samme resultater. Men sådan er det slet ikke! For overskuelighedens skyld er der i eksemplerne herunder kun nævnt tal for hunde fra udstillingslinierne, men problemet er det samme for hunde fra sportshundelinierne - og for alle hunderacer, hvor der HD-bedømmes mindst 50 hunde om året. Af tabellen ses, at det danske og det tyske indeks for Esko vom Dänischen Hof er meget ens, at det danske indeks for Ando vom Altenberger Land er lavere end det tyske indeks, og at de danske indeks for Ursus von Batu og Max della Loggia dei Mercanti og deres linier alle er større end de tilsvarende tyske indeks. De mulige forklaringer på forskellene i de to indeks kan være: 1. forskelligt bedømmelsesniveau, 2. fejl i registreringer og/eller 3. fejl i beregningsmetode. Ad 1) Forskelligt bedømmelsesniveau DKK har tidligere igen og igen beskyldt de tyske bedømmelser for at være alt for milde,og de danske opdrættere,som ønskede en tysk HD-bedømmelse, for at være ”snydere”. Men efter at J. Hindse Madsen, formand for DKK, på repræsentantskabsmødet fortalte, at DKK havde haft 50 tyske HD-røntgenoptagelser til bedømmelse og var nået frem til resultater, som ligger meget tæt på de tyske resultater, så skyldes forskellen i det danske og det tyske indeks ikke, at bedømmelsesniveauet mht. HD i Tyskland og Danmark er forskelligt. Ad 2) fejl i registrering hos DKK AA-status: 0 for Ando vom Altenberger Land får kun betydning, hvis der også indføres et indeks for albuer, men HD-status:A for Max della Loggia dei Mercanti har derimod en betydning for beregningen af HD-indeks. Der findes dog også dobbeltregistreringer:Udenlandske hunde,som importeres til Danmark og registreres i DKK med et dansk stambogsnummer, er allerede registreret med det udenlandske stambogsnummer - f.eks.Rudolf vom Westervenn (SZ 2117190 og 23795/2004) - og de tælles derfor med flere gange i beregningen af indeks. Flere udenlandske avlshunde er registreret flere gange med forskellige udenlandske stambogsnumre, f.eks. Max della Loggia dei Mercanti, som hos DKK er registreret med sit italienske stambogsnummer (LOI 566843) og med sit tyske stambogsnummer (SZ 1944110), og derfor tæller de med flere gange i beregningen af indeks! Max della Loggia dei Mercanti har desuden flere kuld hvalpe og udenlandske afkom registreret hos DKK, fordelt på de respektive stambogsnumre! Og derved bliver tallene for Indeks, Sikkerhed og Afkom bedømt forskellige og helt forkerte! Ad 3) fejl i beregningsmetode Det er almindeligt kendt, at Esko vom Dänischen Hof har været en særdeles god avlshund mht. forbedring af HD-status, hvilket også bekræftes af, at det danske og det tyske indeks ligger helt på linje på et højt niveau. Derfor er det meget overraskende, at de danske tal for Ursus von Batu og Max della Loggia dei Mercanti og deres linier er så høje, og at de er så forskellige fra de tyske tal, som har en meget høj sikkerhed. En del af forklaringen kan udledes ved at bruge tallene for Larus von Batu som eksempel: Larus von Batu er angivet til at have 44,44% afkom bedømt - beregnet som 4 ud af 9 - men han har kun haft 1 kuld med 6 hvalpe i Danmark,hvoraf kun 1 hund har et dansk HD-resultat (HD:A),altså 1 ud af 6,lig med 16,67%. Men udover dette kuld er følgende hunde, som ikke er HD-bedømt i Danmark, registreret og indgår i beregningen af indeks: Ricky vom Westervenn (SZ 2117190) HD:A,AA: 0. Rudolf vom Westervenn (SZ 2117190) HD:A,AA: 0. Rudolf vom Westervenn (23795/2004) HD:A,AA: 0. Det er forkert, at Rudolf tælles med 2 gange,men det er også forkert,at de 4 kuldsøskende til Ricky og Rudolf ikke tælles med. Det bør være alle eller ingen! Da der i forhold til andre hunde er registreret uforholdsmæssigt mange udenlandske afkom efter Ursus von Batu - som regel med HD-status:A - er Ursus von Batu m.fl. derfor i højere grad end andre linier forfordelt mht. gode indeks. Når en udenlandsk avlshund første gang registreres hos DKK i forbindelse med stambogsføring, er dens mor, mormor, mormorsmor, … ofte også ukendte hos DKK, og de bliver derfor også registreret med Danske og tyske tal pr. 1. juli 2005: Navn Stambogs- Oplysninger fra DKK Oplysninger fra SV nummer www.dansk-kennel-klub.dk www.schaeferhund.de og SV Genetics Indeks Sikker- Afkom Status ZW Indeks Status hed bedømt Beregning HD AA 100+((100–ZW)*1,5) HD AA Esko vom Dänischen Hof SZ 1998887 142,87 0,872 44,44% A2 - 72 142,00 A - Ando vom Altenberger Land SZ 2070626 134,32 0,700 10,26% A 0 74 139,00 A - Ursus von Batu SZ 1932624 138,99 0,906 57,58% A2 - 86 121,00 A - Ghandi von Arlett SZ 2031121 126,44 0,784 29.27% A - 94 109,00 A 0 Fritz vom Farbenspiel SZ 2052899 128,80 0,816 41,86% B - 95 107,50 B - Yasko vom Farbenspiel SZ 2010154 132,19 0,848 37,14% A - 83 126,00 A - Larus von Batu SZ 2062960 124,63 0,671 44,44% B - 96 106,00 B - Erasmus van Noort SZ 2060362 111,32 0,774 19,30% B - 99 101,50 B - Max della Loggia dei Mercanti SZ 1944110 130,37 0,780 80,00% A - 101 98,50 B - Max della Loggia dei Mercanti LOI 566843 117,00 0,728 25,81% A - Dux della Valcuvia LOI 98/41955 128,74 0,760 47,83% A - Dux della Valcuvia SZ 2052621 100 100,00 A - Quantum von Arminius SZ 2055986 118,57 0,635 100,00% B - 101 98,50 B - Only vom Wutachtal SZ 2010235 111,41 0,535 100,00% A - 101 98,59 A - 4 · Schæferhunden · 9 · september 2005
deres udenlandske HD-resultat - og de indgår alle i beregningen af indeks. Det ses ved,at flere avlshanner som f.eks.Quantum von Arminius og en lang række af tyske avlstæver alle har 100% afkom bedømt. Det er i sig selv, men især på grund af “det blinde øje” til op til flere end tusinde afkom i udlandet, totalt misvisende. Ved at tilføre så mange udenlandske hunde til det danske indeks-system samtidig med, at der p.t. stambogføres og HDbedømmes så få danske hunde, bliver racens HD-gennemsnit trukket skævt, og det vil hele tiden være ”op ad bakke”for de danske hundes indeks. Og når populære avlshunde får for gode danske indeks, er der større risiko for, at opdrættere og hvalpekøbere får ulykkelige overraskelser med hensyn til HD. Med venlig hilsen Tommy Jensen Ringsted 22. juli 2005 Avlsrådets kommentar til læserbrevet fra Tommy Jensen Statistik - og hvordan den kan bruges! Tommy Jensen har i ovenstående læserbrev på en særdeles god måde belyst de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med anvendelse af index og brugen af index i forbindelse med opdræt og anskaffelse af schæferhunde. Tommy Jensen belyser dels de forskelle, der er imellem det tyske HD-index (zuchtwert) og det danske index (udarbejdet af DKK), der har sine rødder i avl med produktionsdyr. Avlsrådet har tidligere behandlet dette emne i medlemsbladet, men vi finder det absolut interessant, at denne debat om index igen får sin plads på disse sider. Denne kommentar er ikke et forsøg på at forsvare det ene eller andet index-system, for der er styrker og svagheder i begge systemer. Det er nu engang tilfældet, når man arbejder med statistik - og det har Tommy Jensen i sit læserbrev demonstreret på bedste vis. Men vi finder det alligevel på sin plads at supplere dette læserbrev med en række kommentarer: Hvad enten man anvender det danske index eller det tyske index, er der en række faktorer, der spiller ind, herunder muligheden for fejlregistreringer, antallet af bedømte dyr, frasortering af ”dårlige” HD-billeder, inden de sendes til bedømmelse, dobbeltregistreringer af enkelte hunde og det forhold, at en og samme hund i Tyskland og i Danmark kan have vidt forskellige index, fordi forskellen på antallet af fotograferede og bedømte individer i de to lande ofte er meget stor.Vi har tidligere anbefalet, at man - i de tilfælde,hvor der er stor forskel på det tyske og danske indextal - anvender det lands indextal, hvori det pågældende individ har haft flest parringer. Læserbrevet giver ligeledes anledning til en anden overvejelse: Er der sket en ændring i den måde, vores opdrættere arbejder på i dag i forhold til tidligere? Vi har drøftet dette i Avlsrådet og mener, at der - bl.a. med Internettets udbredelse - er en tendens til,at man i højere grad benytter sig af dette medie i forbindelse med valg af avlspartnere, end man benytter muligheden for at indhente sine oplysninger gennem at tale med andre opdrættere.Tidligere var det ikke ualmindeligt, at nye opdrættere opbyggede viden og erfaring gennem tæt kontakt til de mere erfarne opdrættere - en slags ”mentorordning”, der har vist sin store styrke gennem tiderne.Er der i dag en tendens til, at ”man kan selv”? Og måske er der også en tendens til, at nogle opdrættere opfatter det som nedværdigende at søge informationer hos sine opdrætterkolleger? Vi har mange dygtige opdrættere i vores forening - og vi har nye opdrættere med et stort potentiale. Vores fremtid bygger på dygtige opdrættere, der forstår at udvælge de bedst mulige individer til at sikre det bedst mulige avlsmateriale for fremtiden. Vi vil opfordre til, at man søger viden - ikke kun via Internettet - men gennem den litteratur, der er til rådighed, og den store viden, man kan drage nytte af gennem kontakt med andre opdrættere. Og hermed er debatten åben for alle, der vil bidrage med et indlæg eller en kommentar til Tommy Jensens indlæg. Fritz Bennedbæk Avlsrådet Brugshundenes eksteriør I et referat fra avlsrådsmødet den 17. juni 2004 (se Schæferhunden nr. 9, side 25), står der under punkt 7. Avlskåringer følgende: Der skal strammes op overfor de eksteriørmæssige kriterier for at blive kåret, dog uden at det skal skabe revolutioner. Avlsrådsformanden har senere uddybet dette referat. I de sidste år er der sket et skred i avlen til fordel for de hunde, som vi i daglig tale kalder brugshunde. Dette udtryk er ikke helt tilfredsstillende, da alle schæferhunde er brugshunde eller burde være det. Hvis vi ser på de sidste 10 års schæferhundeavl, er avlen af de såkaldte brugshunde ved at få et overtag, der er flere og flere, der ønsker at dyrke brugshundesporten. Det er kun godt, men de hunde, de dyrker sporten med, burde have bedre eksteriør. Et godt eksempel på en opdrætter, der avlede fortrinlige brugshunde, var nu afdøde Alfred Hahn. Alfred Hahn var dommer, Half v. Busecker Schloss kåringsmand og i mange år medlem af det tyske avlsråd. Han avlede både smukke hunde og hunde med fremragende væsenegenskaber, noget mange brugshundeavlere i dag kunne lære noget af. Lad mig blot nævne nogle af disse hunde fra Alfreds Hahns kennel v. Busecker Schloss. Gissa v. Busecker Schloss blev VA 8 i 1963, Valet v. Busecker Schloss, Pollus v. Busecker Schloss, Sirk v. Busecker Schlos, som var unghundevinder i 1966, søsteren VA Seffe v.Busecker Schloss,Crok,Canto og Cuba v. Busecker Schloss og senere Half v. Busecker Schloss, og Turo v. Busecker Schloss. Jeg kunne nævne endnu flere, hvis eksteriørmæssige side var i orden. For de, som vil læse mere om Alfred Hahn, kan jeg henvise til artiklen i Schæferhunden nr. 4 1995. Er det kun i Danmark,den er gal med eksteriøret på de såkaldte brugshunde? Nej, det er det ikke, også i Tyskland mangler mange af hundene et bedre eksteriør, dette ses tydelig bl.a. på Bundessiegerprüfungen. Jeg talte for kort tid siden med en hundeejer, som fortalte mig, at han havde en god brugshund. I den forbindelse spurgte jeg ham, om denne havde været udstillet, hvortil svaret var ja, den havde fået et God. Han sagde også, at denne hund var meget belastbar, hvorfor han mente, at den var en god brugshund. En anden oplevelse var en god ven, som ringede til mig og spurgte, hvad jeg mente, var en god brugshund. Selvfølgelig svarede jeg ham,hvad jeg mente.I løbet af samtalen Schæferhunden · 9 · september 2005 · 5
Page 1: Schæferhunden Udgivet af Schæferh
Page 6 and 7: Debatsiderne fortalte han mig, at h
Page 8 and 9: Hovedavlsskuet 2005 Fotos: Steen Je
Page 10 and 11: En nybegynder på Hovedavlsskue Tek
Page 12 and 13: min mand så vælge netop denne dag
Page 14 and 15: Dansk Kennel Klubs Etiske anbefalin
Page 16 and 17: Herning - en sommeroplevelse hos Kr
Page 18 and 19: Nordiske mesterskaber for politihun
Page 20 and 21: mini-TEMA: Nordjylland En landsdel
Page 22 and 23: mini-TEMA: Nordjylland Hvor der er
Page 24 and 25: mini-TEMA: Nordjylland Ny avlsvejle
Page 26 and 27: Avlskåringen på Amager den 13. ma
Page 28 and 29: Adresseliste Hovedbestyrelse: Lands
Page 30 and 31: Anmeldte brugsprøver HUSK! at inds
Page 32 and 33: Kenneloversigten Fordele ved at væ
Page 34 and 35: Kenneloversigten Salby Frank & Lind
Page 36 and 37: Kenneloversigten Kennel Sandkærgå
Page 38 and 39: Arrangementskalender 2005 Dato Arra
Page 40: Stor rabat og direkte levering Så

Nr. 9 - SchÃ¦ferhundeklubben for Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?