Nr. 9 - Schæferhundeklubben for Danmark

Debatsiderne
fortalte han mig, at han havde været tilskuer
til en brugshundeudtagelse og
dér havde talt med en hundefører, som
fortalte ham, at han havde en god
brugshund. Men den var desværre
kryptorchid, hvortil min gode ven
sagde, at så var det ikke en god brugshund.
Vi fik en del snak frem og tilbage,men
var da enige om, at en god brugshund
er en hund, der har et godt eksteriører,
er velbygget,har et godt kønspræg,ikke
er kryptorchid, ikke er langhåret, ikke
har HD, har et godt væsen og kan få
mindst et Særdeles God på et skue.
Det var, hvad vi mente, var en god
brugshund.
I den forbindelse kunne jeg ønske
mig, at vi stiller større krav til vore hundes
væsen og brugsegenskaber.Vi så det
sidst på vores hovedudstilling 2004,
uden at jeg nærmere skal uddybe dette,
det er der andre, der har gjort.
På vores hovedudstilling stiller vi
visse krav til de udstillede hunde.Ligeså
bør vi stille nogle krav til de hunde,som
skal til DM, det gør vi desværre ikke.
Vi så det på sidste repræsentantskabsmøde,
hvor det nuværende avlsråd
stemte for,at hundene til DM ikke skal
være avls-kårede. Dette er for mig en
tilbagegang, som vi må have ændret.
Kun ved at stille nogle krav, kan vi få en
højere standard på vores hunde.
Brugshundeopdrætterne er ved at lave
den samme store fejl, som mange opdrættere
af højavlslinier har begået,nemlig den alt
for store indavl på bestemte blodlinier. Det
har medført nedsat hårdhed og brugsegenskaber,
det har vi tydelig set de sidste år.
Mange af de såkaldte brugshunde har
mangler i eksteriøret, derfor vil indavl ikke
give den fremgang, som vi kunne ønske os
og heller ikke den fremgang på den eksteriørmæssige
side, som vi har behov for. Det
kan være til stor skade for dem, som interesserer
sig for brugshundesporten og hele
schæferhundesagen.
Hvis vi ser på Siegerprüfungen i Tyskland
i de sidste år, er der kun få hunde, der har
fået fortrinlig, hvilket beviser, at man ikke
kun kan avle på point.
Vi skal også huske på, at ca. 80% af vore
hunde sælges til private mennesker, som
ikke har brug for hunde, som er så belastbare,
som mange af brugshundene er.
Mange mennesker har svært ved at styre
disse hunde, og derfor mister de måske
interessen for at få en schæferhund. Måske
er det også grunden til det lave stambogsføringstal
- et tal, som er faldende de sidste
år.
Hvis vi analyserer mange af disse brugshunde,
finder vi også et nervesystem, der
ikke er ønskeligt. Vi ser ofte ved nogle af
disse hunde, at det f. eks. er svært at se tænder
på hundene, her viser de ofte en form
for aggressivitet.
At vores stambogsføringsantal er gået
meget tilbage, kan selvfølgelig skyldes
mange ting, men en ting er sikkert: Mange
hundeejere i de sidste mange år har fået
hunde med fejl så som langhår, kryptorchisme,
allergi, HD og mindre godt væsen.
Disse ting burde man som opdrætter se at
få formindsket,og det kan kun lade sig gøre
med mere oplysning fra klubbens side.
Alt i alt må jeg sige, at mange brugshundeopdrættere
bør nøje overveje, hvilke
brugshunde de vil bruge i deres avl til en
forbedring af eksteriøret. Det er desværre
ikke nok, at disse hunde er kåret i klasse 1,
da det i disse år desværre ikke er nogen
garanti for, at hunden er velbygget eller har
godt væsen, selv om det burde være det.
Selvfølgelig bør også opdrætterne af de
såkaldte højavlsliner nøje overveje, om den
hanhund, de vil bruge til deres tæve, har de
egenskaber, som kan medvirke til en forbedring
af belastbarheden, for også på
mange af disse linier er der behov for en
forbedring.
Med venlig hilsen
E. Friis Mikkelsen
4. august 2005
Avlsrådets kommentar til læserbrevet fra E. Friis Mikkelsen
Brugshundenes eksteriør
E. Friis Mikkelsen kommer i sit læserbrev
ind på brugshundenes eksteriør,
men behandler samtidig en lang række
andre emner,der i det store og hele drejer
sig om kvaliteten af det opdræt, de
danske (og tyske?) opdrættere leverer
til kommende schæferhundeejere.
Læserbrevet tager udgangspunkt i en
kendt tysk opdrætter, Alfred Hahns
resultater. Og det er fuldstændig rigtigt,
at netop Alfred Hahn var kendt for at
opdrætte særdeles gode schæferhunde,
der både kunne gøre sig gældende på
Siegerhauptzuchtschau og på Bundessiegerprüfung.
Men op igennem firserne
skete der en udspaltning i interesserne,
idet de opdrættere, der interesserede
sig mest for brugshundekonkurrencerne,
lagde mindre vægt på eksteriøret,
og de opdrættere, der interesserede
sig mest for udstillingssporten, lagde
mindre vægt på brugsegenskaberne. En
udvikling, der ikke blev bremset (reguleret)
i tide, hvorfor vi i dag står i den
ulykkelige situation, at der er sket en
reel opsplitning i de to retninger, manifesteret
ved, at forældredyrene til de to
populationer får mindre og mindre
tilfælles. Et problem, der ikke lader sig
løse fra den ene dag til den anden. Det
vil tage mange år (hvis overhovedet?),
før man kan finde tilbage til det oprindelige
grundlag - dvs. det grundlag, som
grundlæggeren Max v. Stephanitz byggede
på. For jeg er sikker på, at han aldrig
havde i tankerne, at der skulle være to
populationer.
Det nuværende avlsråd udarbejdede sammen
med det tidligere brugshunderåd
(med Erik Dalby som formand) en avlsplan,
hvis overordnede målsætning var at ”skære
pølsen i begge ender”. Med det mente vi, at
vi ville bruge avlskåringerne som det regulerende
instrument og kun kåre de hunde,
der overholdt fastsatte mindstekrav både
for så vidt angår eksteriør som brugsegenskaber.Med
det ønskede vi populært sagt at
gøre ”brugshundene” kønnere, og ”udstillingshundene”
mere brugsegnede. Selv om
E. Friis Mikkelsen mener, at brugshundenes
eksteriør ikke er godt nok, mener jeg, at de
seriøse ”brugshundeopdrættere” har taget
signalet alvorligt og har fået bedre styr på
eksteriøret i de senere år. Specielt er en
række af de grove fejl, der går ud over
brugsdueligheden (f. eks. skæve benstammer)
blevet væsentligt reduceret.Jeg har tillid
til, at denne positive tendens fortsætter.
Mindre markant er det fremskridt, der skulle
være resultatet af avlspolitikken, når vi
ser på ”udstillingsopdrætternes” resultater.
Her har det været sværere at få budskabet
igennem. Og det er efter min mening ikke
godt nok, at man bevarer status quo for så
vidt angår brugsegenskaberne.Vi må sikre,
at der sættes højere mål, og at opdrætterne
ved hver eneste parring finder avlspartnere
med egenskaber, der sikrer fremgang på
dette område.
Derudover vil jeg blot på et område kommentere
E. Friis Mikkelsens læserbrev. Der
står: ”At vores stambogsføringsantal er gået
meget tilbage, kan selvfølgelig skyldes
mange ting, men en ting er sikkert, at
mange hundeejere i de sidste mange år har
fået hunde med fejl så som langhår,kryptorchisme,
allergi, HD og mindre godt væsen.
Disse ting burde man som opdrætter se at
få formindsket, det kan kun lade sig gøre
med mere oplysning fra klubbens side”.
Der er ingen tvivl om, at oplysning kan
være medvirkende til, at vi kan mindske
antallet af de fejl, som E. Friis Mikkelsen
nævner - og der stilles da også oplysninger
til rådighed på nogle af disse områder. Men
det er ikke på alle områder, man har været
i stand til at skaffe de oplysninger.Så hvis E.
Friis Mikkelsen har et konkret forslag til,
hvorledes man opsamler disse oplysninger
- og formidler dem, hører vi meget gerne
om det.
Herefter vil jeg lade debatten være åben
og håber,at læserbrevet kan være med til,at
andre af klubbens medlemmer finder det
interessant at bidrage til dette emne.
Fritz Bennedbæk
Avlsrådet
6 · Schæferhunden · 9 · september 2005