24 sider - LAP

More documents

Recommendations

Info

4. Hvordan ser landskabet ud, veje mod lige muligheder eller reservater? Konferencens anden dag var afsat til at belyse, hvor langt vi er nået, når det gælder lige muligheder i praksis inden for sektorer som bolig, arbejde, uddannelse og kultur/fritid. Først bringes et resume af plenumindlæg, derefter en kort omtale af de 13 forskellige workshops, og til sidst resumeer af dagens 4 minikonferencer. 4.1. Plenumindlæg ved Klaes Guldbrandsen: 11. På botilbudsområdet hvor der efter serviceloven skal tilbydes bolig til blandt andet sindslidende, er der grund til at problematisere den meget forskellige praksis, som bliver til rammer om tilværelsen for den sindslidende. Med udgangspunkt i en analyse 12 , kan der konstateres store forskelle i botilbudene. Det angår fysiske omgivelser, placering, anvendte metoder i det sociale arbejde, samt opfattelser af integration og herunder muligheder for deltagelse. Bolig og hjem repræsenterer i vores samfund en række centrale værdier, og boligen er funktionsbærende for mange aspekter i tilværelsen. Derfor angår praksis i botilbudene også den generelle sociale indsats for sindslidende. Reservater omkring grupper af mennesker i samfundet der på et tidspunkt i tilværelsen har særlige behov for hjælp, kan f.eks. opstå når hjælpeindsatsen er massiv eller af andre årsager lukker sig om hjælper-modtager relationen. Hermed afskæres nogle muligheder for deltagelse i det omgivende samfund. Mulighederne erstattes af anden indsats og efterspørges derfor ikke af den sindslidende.Tilstedeværelse af hjælpere og hjælpen i sig selv konstruerer et bestemt billede af virkeligheden og det omgivende samfund, og præger derved ens egen opfattelse af mulighederne. Tilstedeværelse af målsætninger om integration og hvordan disse udmøntes er derfor afgørende for, om der udvikles reservater eller der skabes muligheder for deltagelse i samfundet. Det er nødvendigt at anskue målsætninger og værdier på flere niveauer: (a) på politisk niveau, hvor indsatsen prioriteres, (b) i organisationerne, som skaber rammerne for indsatsen samt (c) i praksis, i form af medarbejderen som udfører hjælpen. Socialpolitikken er i et spændingsfelt mellem kraftig normalisering og værdipluralisme. Der er derfor ikke klare strategier. Socialpolitikken udmøntes både via rettigheder, rammelove, korporativ forvaltning, frivilligt arbejde, visioner om rummelighed og markedskorrektion, samt i egentlige markedsløsninger. At give særlige grupper særlige rettigheder – f.eks. bolig, ledsagelse, økonomisk kompensation – er ikke ’in’ i et decentraliseringsperspektiv. Den typiske organisation - det sociale arbejde i amter og kommuner, distriktspsykiatri, sygehuse - vælger med tiden en specifik problemorientering og dermed en specialisering. Der opstår ’virkelighedsbilleder’ om målgruppen, som på den ene side kan effektivisere indsatsen, og på den anden side begrænse perspektivet for f.eks. den enkeltes muligheder for deltagelse. I den samlede psykiatri har denne tendens en særlig dynamik, som følge af arbejdsdeling og segmentering af indsatsen. Organisationerne tenderer til at operere med homogene målgrupper der tilbydes skiftende kombinationer af pakkeløsninger. På medarbejderniveau skal det individuelle skøn udøves. Det sociale arbejde med sindslidende er i høj grad baseret på en individuel kontakt og fokus på at opbygge relationer. Medarbejderen repræsenterer typisk sig selv som både professionel og som person i relationen. Det er én af 11.Talerens eget resumé. 12. Se Klaes Guldbrandsen (2001):Analyse af botilbudsområdet – botilbud til sindslidende. København:Videnscenter for Socialpsykiatri.
grundene til at medarbejderniveauet ’er styret’ af etik og værdier, frem for en fælles metodik eller prioriteret faglig reference. Der arbejdes meget med at skabe stabilitet, hverdagskompetencer og normforståelse. Der arbejdes mindre med at udnytte potentialer i lokalsamfund, at indgå i eksterne fællesskaber, at knytte an til tidligere tilværelse, samt aktivt at støtte til handlinger i forhold til foreninger, arbejde/uddannelse og andre civile mønstre. Generelt er der en overvægt på individualiseret indsats (hjælper – modtager rollen) versus en indsats i/rettet mod miljøer i det omgivende samfund (forebyggende, opsøgende, medierende roller). På de tre niveauer – politisk, organisatorisk, i det udførende led – er der tale om forskellige rationaler for hvordan indsatsen styres og udmøntes.Tilsammen giver det et diffust billede af indsatsens kerne og dermed eksempelvis prioriteringen af ’de lige muligheder for deltagelse’.Til dette diffuse billede hører også at det sociale arbejde med sindslidende er et fag/en sektor i udvikling, i lighed med f.eks. rehabilitering. Nogle konkrete forslag der kan understøtte en kultur- og værdibaseret styring på tværs af de tre niveauer, er: · At sikre et mere intenst arbejde med partnerskaber omkring arbejde og uddannelse og kultur, som er de institutioner der generelt forbindes med deltagelse i samfundet. · At følge op på Servicelovens intentioner om at sondre mellem at have ret til en bolig og til at have et hjem. Begge dele forudsætter tilstedeværelsen af ’centrale værdisættere’ der kan hamle op med dynamikkerne fra psykiatriens arbejdsdeling, den generelle decentralisering, samt – i nogle år frem – et diffust fag ’socialt arbejde med sindslidende’. Såkaldt kraftige ministerielle vejledninger i lighed med f.eks. børne- og familieområdet er et godt bud herpå. Retskrav på konkrete ydelser som overvejes på f.eks. ældreområdet, er ikke løsningen, da det vil frarøve den bærende dynamik i det individuelle skøn og den individuelle relation mellem hjælper og modtager. 4.2.Workshops Hearing voices Præsentation af interviewguide som et redskab til at arbejde systematisk med at finde mening i stemmer. Ved Sandra Escher. Interviewguiden og anvendelsen af den blev nærmere gennemgået og beskrevet. En del af deltagerne gav udtryk for interesse i selv at tage interviewet i anvendelse. Der var en del personer med i workshoppen som selv hører stemmer og som fandt indfaldsvinklen interessant. Sandra gjorde opmærksom på at det at høre stemmer, er en dybt personlig oplevelse som skal omgås med varsomhed og respekt. Hearing Voices + Recovery Hvordan man kan arbejde med at håndtere stemmer, med at hjælpe og organisere mennesker, der hører stemmer. Ved Marius Romme og Ron Coleman. Når andre accepterer at man hører stemmer, har man bedre mulighed for at få hjælp til at leve med stemmerne. Hvis hjælpepersonen ikke går ind i dialogen med stemmerne, forstår denne ikke hvorfor man f.eks. skader sig selv. Der blev bl.a. opfordret til at starte med en velorganiseret dialog med og om stemmer. Man lærer at have med stemmer at gøre og bliver mindre bange. Lav et interview med stemmehørere om deres stemmer. Det er den eneste måde at få mere viden om stemmehørere og deres stemmer. Rummelighed i samfundet og på arbejdsmarkedet Differentieret social integration af sindslidende borgere på Vesterbro i København. Oplæg til et fremtidigt udviklingsarbejde. Ved Jette Antonsen, Vesterbroprojektet. Det negative ved væresteder er at sindslidende kun har andre sindslidende i deres omgangskreds, og dette fremmer ikke integrationen. Man ønsker at skabe en gensidig læreproces hvor "normale" (altså majoriteten) og de marginaliserede mødes. Negative og positive erfaringer med arbejdsmarkedet. Erfaringer med brugere som jobkonsulenter. Hvordan og om hvad bør der oplyses til erhvervslivet for at øge rummeligheden. Ved Kirsten Ramy, Depressionsforeningen; Helle Brok og Sonja Bøjgaard, Gallohuset. Manglende forståelse for ens problemer kan føre til at man til sidst vælger at forlade arbejdsmarkedet. På Gallohuset arbejder man ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. I jobgruppen hjælper man hinanden med at finde fleks- og skånejobs. Man laver opsøgende arbejde for at finde jobbene og støder på både positive og negative holdninger. At have et job giver struktur,
Page 1 and 2: Konferencerapport Lige muligheder f
Page 3 and 4: Forord Landskonferencen "Lige mulig
Page 5 and 6: 1. Velkomst Medlemmer af organisati
Page 7 and 8: ejde holdninger. Ifølge en unders
Page 9 and 10: Bjørn Danielsen indledte med et op
Page 11 and 12: patienternes skyld. Gensidighed er
Page 13 and 14: Hvis andre mennesker er recovery’
Page 15: At høre stemmer er ikke et spørgs
Page 19 and 20: hjælp". Selvom vi HAR viden og HAR
Page 21 and 22: Bjarne efterlyste lokale netværk b
Page 23 and 24: Lone Storm mente ikke der skal lave

24 sider - LAP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?