24 sider - LAP

More documents

Recommendations

Info

2. Lige muligheder, menneskerettigheder, retssikkerhed, sektoransvarlighed og handicapbegreber – har det relevans for borgere med en psykisk lidelse? Konferencens første dag var afsat til introduktion og drøftelse af væsentlige begreber og nye dynamiske tilgange. Her bringes resuméer af hvad der kom frem vedrørende ligebehandling og retssikkerhed i plenumindlæg og i de efterfølgende minikonferencer. 2.1. Plenumindlæg Mogens Wiederholdt, leder af Center for Ligebehandling af Handicappede: 1. Det er lykkeligt med et arrangement af denne type: en egen konference om lige muligheder for borgere med psykiske lidelser. Det er selvfølgeligt at borgere med sindslidelser er omfattet af handicapbegrebet og den handicappolitiske diskussion, og det er besynderligt at ikke alle er indstillet herpå. Nogle af handicapbegreberne kan medvirke til emancipationen og fremskridtet på psykiatriområdet. Der findes i Danmark ikke én officiel definition af handicapbegrebet. Der er enighed om at skelne mellem på den ene side selve "funktionsnedsættelsen" - det objektivt konstaterbare om at der er noget der ikke fungerer som hos "normalindividet", fx at der hos personen med en sindslidelse er noget socialt der ikke fungerer optimalt. På den anden side "handicappet", som er de forhold eller barrierer samfundet stiller op over for individet. I løbet af de seneste år er fokus skiftet fra det individorienterede til det samfundsorienterede: Hvad kan samfundet gøre for at tilpasse sig individet? Siden begyndelsen af 90’erne har den politiske parole været at sikre lige muligheder mellem handicappede og ikke-handicappede, fastslået med Folketingsbeslutning B 43 af 2. april 1992 og tiltrædelse af FN’s standardregler december 1993. Ligebehandlingen søges effektueret gennem kompensationsprincippet. Kompenserende foranstaltninger er i princippet gratis for den enkelte. I forbindelse med mange kompenserende foranstaltninger, etableret i lovgivningen, er der ikke umiddelbart tænkt på borgere med en psykisk lidelse. Man har tænkt kompensation for personer med fysiske og sansemæssige handicap. Her findes mange og gode kompenserende foranstaltninger. Støtte- og kontaktpersonordningen er en kompenserende foranstaltning, men i lovgivning om kompensation til handicappede i erhverv er der eksempelvis ikke meget at komme efter for personer med en sindslidelse. Der står et meget stort arbejde foran med at diskutere, hvad der i den og den sammenhæng er en relevant kompenserende foranstaltning for personer med en sindslidelse. Sektoransvarlighed er et af de grundlæggende principper i dansk handicappolitik: Den sektor der har ansvar for at levere en ydelse til borgere i almindelighed, har også den forpligtelse over for personer med et handicap.Ydelser fra det offentlige skal ydes af samme myndighed og samme sted over for alle borgere. Det er det eneste værdige princip ud fra en ligebehandlingsbetragtning og et nødvendigt princip ud fra praktiske kriterier i et moderne samfund. Men den tekniske tilgang er ikke tilstrækkelig. Det er væsentligt også at forholde sig til og bear- 1. Resumé udarbejdet på baggrund af båndoptagelse af indlægget.
ejde holdninger. Ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet ligger mennesker med psykiske lidelser i bunden af det hierarki, der findes i befolkningen vedrørende holdninger til mennesker med handicap. Der skal gøres et stort arbejde for at fremme forståelsen i befolkningen for, at personer med psykiske lidelser får ret til og mulighed for lige deltagelse. På kompensationsområdet er det vigtigt at udvikle en forståelse af hvilke muligheder, der vil være relevante for at sikre ligebehandling af personer med sindslidelser. Hvorfor kan vi bevilge hjælp til at tage tunge ting ned for en person i kørestol, når vi ikke kan bevilge hjælp til at få en person med en psykisk lidelse i gang om morgenen? Der er i princippet ingen forskel, men en barriere der skal overvindes. Det er vigtigt også på dette område at tænke i sektoransvarlighed.Vi kan ikke centralisere os ud af problemerne ved at overlade dem til Sundheds- og Socialministeriet. Problemerne skal løses decentralt - derude hvor de er.Vi er nødt til at sikre at alle beslutningstagere i samfundet ved at beslutningerne skal tages, så der også tages hensyn til borgere med psykiske lidelser. Nogle gange skal der ikke ret meget til, men der er langt til at den opmærksomhed findes. Ida Elisabeth Koch, cand. jur., ph.d., seniorforsker Det Danske Center for Menneskerettigheder: 2. Det er veldokumenteret, at der er en snæver sammenhæng mellem ressourcer og tvang i psykiatrien i den forstand, at utilstrækkelige ressourcer kan føre til en øget anvendelse af tvangsforanstaltninger. Denne sammenhæng er anerkendt i psykiatrilovens § 2, hvorefter sygehusmyndigheden med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard. Psykiatrilovens § 2 giver imidlertid ikke den enkelte ret til tvangsbegrænsende goder som f. eks. enestue eller en særlig behandling. Tvangsbegrænsende goder er bekostelige, og det er overladt det amtskommunale selvstyre at træffe afgørelse om ressourcetildelingen. Det tilsyn der føres med amternes psykiatriske sygehusstandard, er særdeles begrænset, og eftersom § 2 ikke lovfæster et katalog af tvangsbegrænsende rettigheder, er der næppe udsigt til at sammenhængen mellem tvang og ressourcer vil komme til udtryk i patientklagenævnenes og domstolenes afgørelser efter psykiatriloven. Det er ikke sædvanligt at gøre politiske ressourceprioriteringer til spørgsmål om retssikkerhed. Eftersom eksistensen af positive tilbud i behandlingen af psykiatriske patienter er afgørende for, om der bliver anvendt tvang og hvor længe, er der imidlertid grund til at inkludere et krav om en vis kvalitativ mindstestandard i kravet om retssikkerhed. Eller sagt på en anden måde: Det menneskeretlige krav om respekt for den personlige integritet kan næppe tilgodeses uden en samtidig tilfredsstillelse af en kvalitativ mindstestandard i behandlingen af psykiatriske patienter. Negative menneskerettigheder (ikke-indgriben) og positive menneskerettigheder (kvalitativ sygdomsbehandling) er sammenhængende størrelser, og bør i høj grad sammentænkes i sygehusplanlægningen og i behandlingen af den enkelte psykiatriske patient. Lene Falgreen Larsen, erfaringsekspert, cand. jur., brugerevaluator: 3. Man kunne indledningsvis spørge: Er det rimeligt eller holdbart med et krav om lige muligheder for borgere med psykisk lidelse og andre borgere? Ud fra tanker om retsbevidstheden i et demokratisk samfund er det muligvis rimeligt. Men er der grund til at stille et sådant krav, eller er der allerede lige muligheder? Med fokus på behandlingsmulighederne kan det ved første øjekast se ud som om der bliver gjort mange og en del specielle ting netop for borgere med psykiske vanskeligheder. Men ser man på den psykiatriske virksomhed ud fra resultaterne af en enkelt brugers forløb hvor systemet faktisk har ydet sit bedste, så krakelerer facaden. Og billedligt kan behandlingen beskrives således: Lægen udspørger: "Oplever du, at du ikke kan se noget?" – Svar: "Ja. Lige præcist. Jeg kan ikke se en pind." Diagnose: blindhed! Man ved måske godt, rent teoretisk, at blindhed f.eks. kunne skyldes en infektion i øjenlåget, som får det til at hæve op, hvilket betyder, at man ikke kan åbne øjet. Men den slags forklarende omstændigheder, bag symptomerne, undersøger man ikke. Behandling iværksættes: Øreskylning, som skal foretages dagligt i mindst et år eller to (før man rigtigt kan konstatere behandlingens virkninger). Begrundelse:Ved korrekte, videnskabelige forskningsmetoder har man kunnet konstatere en effekt af denne behandling i form af vibrationer i øjeæblet på folk der skylles i øret. 2. Talerens eget resumé. 3. Talerens eget resumé.
Page 1 and 2: Konferencerapport Lige muligheder f
Page 3 and 4: Forord Landskonferencen "Lige mulig
Page 5: 1. Velkomst Medlemmer af organisati
Page 9 and 10: Bjørn Danielsen indledte med et op
Page 11 and 12: patienternes skyld. Gensidighed er
Page 13 and 14: Hvis andre mennesker er recovery’
Page 15 and 16: At høre stemmer er ikke et spørgs
Page 17 and 18: grundene til at medarbejderniveauet
Page 19 and 20: hjælp". Selvom vi HAR viden og HAR
Page 21 and 22: Bjarne efterlyste lokale netværk b
Page 23 and 24: Lone Storm mente ikke der skal lave

24 sider - LAP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?