18.02.2014 Views

24 sider - LAP

24 sider - LAP

24 sider - LAP

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ejde holdninger. Ifølge en undersøgelse fra<br />

Socialforskningsinstituttet ligger mennesker med<br />

psykiske lidelser i bunden af det hierarki, der findes<br />

i befolkningen vedrørende holdninger til<br />

mennesker med handicap. Der skal gøres et stort<br />

arbejde for at fremme forståelsen i befolkningen<br />

for, at personer med psykiske lidelser får ret til og<br />

mulighed for lige deltagelse.<br />

På kompensationsområdet er det vigtigt at<br />

udvikle en forståelse af hvilke muligheder, der vil<br />

være relevante for at sikre ligebehandling af personer<br />

med sindslidelser. Hvorfor kan vi bevilge<br />

hjælp til at tage tunge ting ned for en person i<br />

kørestol, når vi ikke kan bevilge hjælp til at få en<br />

person med en psykisk lidelse i gang om morgenen?<br />

Der er i princippet ingen forskel, men en<br />

barriere der skal overvindes.<br />

Det er vigtigt også på dette område at tænke i<br />

sektoransvarlighed.Vi kan ikke centralisere os ud<br />

af problemerne ved at overlade dem til<br />

Sundheds- og Socialministeriet. Problemerne skal<br />

løses decentralt - derude hvor de er.Vi er nødt<br />

til at sikre at alle beslutningstagere i samfundet<br />

ved at beslutningerne skal tages, så der også<br />

tages hensyn til borgere med psykiske lidelser.<br />

Nogle gange skal der ikke ret meget til, men der<br />

er langt til at den opmærksomhed findes.<br />

Ida Elisabeth Koch, cand. jur., ph.d.,<br />

seniorforsker Det Danske Center for<br />

Menneskerettigheder: 2.<br />

Det er veldokumenteret, at der er en snæver<br />

sammenhæng mellem ressourcer og tvang i<br />

psykiatrien i den forstand, at utilstrækkelige<br />

ressourcer kan føre til en øget anvendelse af<br />

tvangsforanstaltninger. Denne sammenhæng er<br />

anerkendt i psykiatrilovens § 2, hvorefter sygehusmyndigheden<br />

med henblik på i videst muligt<br />

omfang at forebygge anvendelse af tvang skal tilbyde<br />

sygehusophold, behandling og pleje, som<br />

svarer til god psykiatrisk sygehusstandard.<br />

Psykiatrilovens § 2 giver imidlertid ikke den<br />

enkelte ret til tvangsbegrænsende goder som<br />

f. eks. enestue eller en særlig behandling.<br />

Tvangsbegrænsende goder er bekostelige, og det<br />

er overladt det amtskommunale selvstyre at træffe<br />

afgørelse om ressourcetildelingen. Det tilsyn<br />

der føres med amternes psykiatriske sygehusstandard,<br />

er særdeles begrænset, og eftersom § 2 ikke<br />

lovfæster et katalog af tvangsbegrænsende rettigheder,<br />

er der næppe udsigt til at sammenhængen<br />

mellem tvang og ressourcer vil komme til udtryk<br />

i patientklagenævnenes og domstolenes afgørelser<br />

efter psykiatriloven.<br />

Det er ikke sædvanligt at gøre politiske ressourceprioriteringer<br />

til spørgsmål om retssikkerhed.<br />

Eftersom eksistensen af positive tilbud i behandlingen<br />

af psykiatriske patienter er afgørende for,<br />

om der bliver anvendt tvang og hvor længe, er<br />

der imidlertid grund til at inkludere et krav om<br />

en vis kvalitativ mindstestandard i kravet om retssikkerhed.<br />

Eller sagt på en anden måde: Det menneskeretlige<br />

krav om respekt for den personlige<br />

integritet kan næppe tilgodeses uden en samtidig<br />

tilfredsstillelse af en kvalitativ mindstestandard i<br />

behandlingen af psykiatriske patienter. Negative<br />

menneskerettigheder (ikke-indgriben) og positive<br />

menneskerettigheder (kvalitativ sygdomsbehandling)<br />

er sammenhængende størrelser, og bør i høj<br />

grad sammentænkes i sygehusplanlægningen og i<br />

behandlingen af den enkelte psykiatriske patient.<br />

Lene Falgreen Larsen, erfaringsekspert,<br />

cand. jur., brugerevaluator: 3.<br />

Man kunne indledningsvis spørge: Er det rimeligt<br />

eller holdbart med et krav om lige muligheder<br />

for borgere med psykisk lidelse og andre borgere?<br />

Ud fra tanker om retsbevidstheden i et<br />

demokratisk samfund er det muligvis rimeligt.<br />

Men er der grund til at stille et sådant krav, eller<br />

er der allerede lige muligheder? Med fokus på<br />

behandlingsmulighederne kan det ved første øjekast<br />

se ud som om der bliver gjort mange og en<br />

del specielle ting netop for borgere med psykiske<br />

vanskeligheder.<br />

Men ser man på den psykiatriske virksomhed<br />

ud fra resultaterne af en enkelt brugers forløb<br />

hvor systemet faktisk har ydet sit bedste, så krakelerer<br />

facaden. Og billedligt kan behandlingen<br />

beskrives således:<br />

Lægen udspørger: "Oplever du, at du ikke kan<br />

se noget?" – Svar: "Ja. Lige præcist. Jeg kan ikke se<br />

en pind."<br />

Diagnose: blindhed! Man ved måske godt, rent<br />

teoretisk, at blindhed f.eks. kunne skyldes en<br />

infektion i øjenlåget, som får det til at hæve op,<br />

hvilket betyder, at man ikke kan åbne øjet. Men<br />

den slags forklarende omstændigheder, bag symptomerne,<br />

undersøger man ikke.<br />

Behandling iværksættes: Øreskylning, som skal<br />

foretages dagligt i mindst et år eller to (før man<br />

rigtigt kan konstatere behandlingens virkninger).<br />

Begrundelse:Ved korrekte, videnskabelige forskningsmetoder<br />

har man kunnet konstatere en<br />

effekt af denne behandling i form af vibrationer i<br />

øjeæblet på folk der skylles i øret.<br />

2.<br />

Talerens eget resumé.<br />

3.<br />

Talerens eget resumé.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!