EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten 

Forord 

Lars Løkke Rasmussen-Regeringen kom i første halvdel af år 2011, med en plan til hvordan 

Danmark bedst muligt kommer ud af den økonomiske situation, som finanskrisen har efterladt 

os i. Denne plan indeholdte blandt andet et forslag om at udfase efterlønsordningen. 

Regeringen brugte i denne såkaldte 2020-plan den økonomiske fremskrivningsmodel DREAM, 

til at foretage en stor del af deres udregninger. Derfor vil vi i denne projektrapport vurdere den 

interne gyldighed af DREAM, ved at undersøge de forudsætninger modellen opererer under. Vi 

har udvalgt to forudsætninger, nemlig at individet altid handler i overensstemmelse med 

rationelle forventninger, og at der altid er generel markedsligevægt. Det er således et projekt 

om den økonomiske fremskrivningsmodel DREAM, herunder generel markedsligevægt, 

efterspørgsel på arbejdskraft og rationalitet. DREAM er desuden brugt af 

Velfærdskommissionen, De Økonomiske Råd og Arbejdskommissionen, hvilket kun tydeliggør 

det interessante ved valget af emnet, da DREAM er en ofte anvendt fremskrivningsmodel. 

Vi vil afslutningsvis gerne sige tak til vores projektvejleder Morten Juel Hansen, vores 

kollokviearrangør Erik Gaden, og forskningschef ved DREAM Peter Philip Stephensen, der alle 

har bidraget med brugbart materiale, og derved har hjulpet til med at skabe dette projekt. 

Bjarne 

Ibsen 

Mail: bibsen@ruc.dk 

Studie nr: 44586 

Simone Grüner 

Veber Nielsen 

Mail: sgvn@ruc.dk 


Trine Lasson 

Andreasen 

Mail: lasson@ruc.dk 


Mette Elna Ørskov 

Mathiassen 

Mail: meom@ruc.dk 


Simone Merethe 

Holde Dahlin 

Mail: smhd@ruc.dk 


Nadia 

Alexandra Deis 

Mail: nadeis@ruc.dk 


Theis Sahl 

Hansen 

Mail: tsahlh@ruc.dk 


Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Forord 1


Indholdsfortegnelse 

Forord................................................................................................................................. 1 

Figuroversigt ....................................................................................................................... 4 

Kapitel 1 – Problemfelt og problemformulering ................................................................... 5 

1.1 Indledning .......................................................................................................................................... 5 

1.2 Problemfelt ........................................................................................................................................ 6 

1.2.1 Hvad er efterløn? ........................................................................................................................ 6 

1.2.2 Hvorfor opstod efterlønnen? ...................................................................................................... 6 

1.2.3 Danmarks økonomiske situation ................................................................................................ 8 

1.2.4 Kommissioner ........................................................................................................................... 11 

1.2.5 Regeringens udspil .................................................................................................................... 14 

1.2.6 Den økonomiske model DREAM ............................................................................................... 15 

1.3 Problemstilling ................................................................................................................................. 16 

1.4 Problemformulering ........................................................................................................................ 17 

1.4.1 Underspørgsmål ....................................................................................................................... 17 

Kapitel 2 – Metode ............................................................................................................ 18 

2.1 Indledning ........................................................................................................................................ 18 

2.2 Til- og fravalg.................................................................................................................................... 18 

2.3 Valg af empiri og teori...................................................................................................................... 20 

2.3.1 Kritik af sekundær empiri .......................................................................................................... 22 

2.3.2 Kritik af DREAM-institutionen ................................................................................................... 23 

2.3.3 Kritik af Velfærdkommissionen ................................................................................................. 23 

2.4 Analysestrategi ................................................................................................................................ 23 

2.4.1 Intern gyldighed ........................................................................................................................ 23 

2.4.2 Den deduktive metode .............................................................................................................. 25 

2.5 Positionering .................................................................................................................................... 27 

Kapitel 3 – Teori ................................................................................................................ 28 

3.1 Introduktion til økonomisk teori ...................................................................................................... 28 

3.2 Begreber .......................................................................................................................................... 28 

3.3 Neoklassisk Teori ............................................................................................................................. 29 

3.3.1 DREAM ...................................................................................................................................... 32 

3.3.2 De to forudsætninger i DREAM ................................................................................................. 33 

3.3.3 Kritik af Neoklassisk teori ......................................................................................................... 34 

3.4 Keynesiansk teori ............................................................................................................................. 35 

3.4.1 Kritisk realisme ......................................................................................................................... 36 



3.4.2 Kritik af Keynesiansk teori ........................................................................................................ 37 

3.5 Rationalitet ...................................................................................................................................... 38 

3.5.1 Indledning ................................................................................................................................. 38 

3.5.2 Instrumentel Økonomisk Rationalitet (Rational Choice-teorien) .............................................. 39 

3.5.3 Den Kommunikative Rationalitet .............................................................................................. 42 

Kapitel 4 – Analyse & Diskussion........................................................................................ 45 

4.1 DREAM og rationalitet ..................................................................................................................... 45 

4.1.1. Delkonklusion .......................................................................................................................... 54 

4.2 DREAM og generel markedsligevægt ............................................................................................... 55 

4.2.1 Delkonklusion ........................................................................................................................... 63 

4.3 DREAM og gyldigheden af politiske udspil ....................................................................................... 64 

4.3.1 Delkonklusion ........................................................................................................................... 66 

Kapitel 6 – Konklusion ....................................................................................................... 67 

6.1 Konklusion........................................................................................................................................ 67 

6.2 Perspektivering ................................................................................................................................ 69 

Kapitel 7 – Litteraturliste og appendix ............................................................................... 71 

7.1 Litteraturliste ................................................................................................................................... 71 

7.2 Appendix .......................................................................................................................................... 75 

7.2.1 Bilag 1 ....................................................................................................................................... 75 



Figuroversigt 

Figur 2.1 

Navn: Hypotetisk deduktiv 

Side: 26 

Figur 3.1 

Navn: Forskydning af ligevægt 

Side: 31 

Figur 4.1 

Navn: I hvilken grad var dit fysiske helbred årsag til, at du valgte at overgå til efterløn? 

Side: 48 

Figur 4.2 

Navn: Jeg er gået på efterløn for at få mulighed for at bruge mere tid til samvær med familien? 

Side: 49 

Figur 4.3 

Navn: Effekt af tilbagetrækningsreform frem mod år 2020 

Side: 55 

Figur 4.4 

Navn: Samfundsøkonomiske virkninger af tilbagetrækningsreformen 

Side: 57 

Figur 4.5 

Navn: Arbejdsløshed fordelt på grupper af ledige i Danmark, 4. kvartal 2010 

Side: 57 

Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Figuroversigt 4


Kapitel 1 – Problemfelt og problemformulering 

1.1 Indledning 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) præsenterede i sin nytårstale for år 2011 en ny 

plan for Danmark. Denne plan indeholdte blandt andet en total udfasning af efterlønnen, 

angiveligt for at sikre velfærden i Danmark. For mange kom det som et chok, at 

statsministeren var klar til at afskaffe noget, som mange danskere opfatter som en 

kærnevelfærdsydelse. Derfor har efterlønsdebatten det seneste halve år, været blandt de mest 

omtalte politiske emner, både som en velfærdsydelse, men også som en del af den debat, der 

har kørt om Danmarks fremtidige økonomi. Ikke kun i dagspressen, men også på arbejdet og i 

hjemmet har efterlønnen været et meget diskuteret politisk emne, måske mest på grund af 

den generelle opfattelse af efterlønnen som en kernevelfærdsydelse. Debatten omkring 

efterlønnen har givet os incitament til, at undersøge Regeringens økonomiske argumentation. 

Af den grund vil vi vurdere gyldigheden af DREAM, som har foretaget disse udregninger, og 

derfor blot benytte efterlønnen til eksemplificering af disse udregninger. I projektet vil vi altså 

vurdere troværdigheden af, de efterlønsberegninger Regeringen har benyttet i deres 2020- 

plan, som de er kommet frem til gennem den økonomiske fremskrivningsmodel DREAM. 

Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 1 – 

Problemfelt og problemformulering 

5


1.2 Problemfelt 

Vi vil i nedestående problemfelt skabe en forståelse for, hvad efterlønnen er, og hvorfor den 

oprindeligt opstod. Vi vil derefter redegøre for, hvad der er skyld i, at Regeringen nu foreslår 

en udfasning af efterlønnen, og hvad deres forslag indebærer. Afslutningsvis vil vi give en 

introduktion til den økonomiske fremskrivningsmodel DREAM, der blandt andet er brugt til 

Regeringens beregninger om efterløn, og derpå opstille vores problemstilling. 

1.2.1 Hvad er efterløn? 

Efterløn er en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, 

hvilket indebærer at man kan gå på pension som 60-årig, dog kun hvis man opfylder visse krav. 

Kravene for at gå på efterløn er i dag, at man skal indbetale til ordningen, og samtidig have 

været medlem af en fagforening i 25 år (KRIFA.DK – EFTERLØNNEN, 29.04.2011). Det at gå på 

efterløn er altså en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En såkaldt efterlønner kommer 

ikke nødvendigvis fra jobs med høj nedslidningsprocent, da alle der har indbetalt til 

efterlønsordningen, kan påbegynde den som 60-årig. Staten har dog foretaget nogle 

ændringer, der gør det mere attraktivt, at vente til man er 62 år med at forlade 

arbejdsmarkedet. Disse ændringer involverer en bonus i form af, at efterlønnen udgør 100 

procent af førtidspensionen, hvis man venter til man er 62 år, mens den kun udgør 91 procent 

hvis man allerede går på efterløn som 60 årig (KRIFA.DK – EFTERLØNNEN, 29.04.2011). 

1.2.2 Hvorfor opstod efterlønnen? 

Danmark gik fra de glade 60’ere med økonomisk fremgang, til 1970’erne med oliekrise og 

bilfrie søndage. 1970’erne bød på voksende velfærd og voksende udenlandsgæld. Det var i 

disse tider, at man blandt andet indførte bloktilskuddet, hvilket betød, at staten ikke skulle 

betale kommunens udgifter til velfærd tilbage krone for krone, som før havde været tilfældet. 

1970’erne bød også på stigende oliepriser, hvilket gav liv til en helt ny industri indenfor 

alternativ energi. Den danske velfærdsstat stod for en omvæltning, og ordet ”besparelser” blev 

mere og mere brugt, ikke mindst på grund af en utrolig høj ungdomsarbejdsløshed. 



6


Den danske økonomiske situation i slutningen af årtiet blev af den daværende socialdemokratiske 

finansminister Knud Heinesen klargjort i hans citat (CARLSEN, 2009, P. 18): 

”… Vi er på vej mod afgrundens rand” 

Derfor valgte en tidligere uset regeringskombination bestående af Socialdemokratiet og 

Venstre, at igangsatte efterlønsordningen som en løsning på ungdomsarbejdsløsheden, og for 

at hjælpe de nedslidte. Efterlønnen opstod altså primært som en mulighed for at løse 

problemet med den stigende ungdomsarbejdsløshed. Ældre kunne nu pludselig gå på efterløn 

som 60-årige, i stedet for at vente til folkepensionsalderen som dengang var 67 år. Dette skulle 

så give plads til flere unge på arbejdsmarkedet. Da SV-Regeringen i år 1979 med statsminister 

Anker Jørgensen i spidsen lancerede planen, havde man ingen idé om, at efterlønnens 

omkostninger senere skulle vise sig at være langt større end forventet (BORG, 2011). Man 

havde skønnet at 66.000 personer ville benytte sig af ordningen indenfor de første tre år, men 

i stedet meldte næsten tre gange så mange, nemlig hele 176.000 personer, sig til ordningen 

indenfor de første tre år (BORG, 2011). Alligevel forsatte ordningen uændret frem til år 1992, 

hvor efterlønnen rent økonomisk, havde vist sig at være en meget dyr aftale for staten, der 

dog havde løst det oprindelige problem med den høje ungdomsarbejdsløshed (BORG, 2011). 

Idéen om efterlønnen kom oprindeligt fra Magnus Demsitz i 1970’erne, hvor han var 

arbejdsmiljøkonsulent i SiD (nuværende 3f). Han konstaterede en stor bortgang af 

medlemmer, inden de nåede den daværende pensionsalder på 67 år. Denne undersøgelse 

resulterede i, at han fandt frem til 15 faggrupper, som han mente, var mest ramt af 

nedslidning. Disse 15 faggrupper skulle have mulighed for, at trække sig tilbage fra 

arbejdsmarkedet tidligere end resten af befolkningen. Forslaget blev fremstillet for den 

daværende socialminister Eva Gredahl i år 1974, som dog sendte forslaget videre til 

arbejdsmarkeds-ministeriet. Derpå endte arbejdet for Magnus Demsitz, der måtte se forslaget 

blive ændret et antal gange, inden det i år 1979 blev præsenteret i lidt anden form. 

Argumentet om de nedslidte faggrupper var gledet lidt i baggrunden, og nu skulle forslaget 

gælde alle (ARBEJDEREN – TIDLIG DØD VAR ÅRSAG TIL EFTERLØN, 13-04-2011). 

Alt i alt ændrede 1970’erne på det generelle velfærdsbillede, grundet den økonomiske krise 

der ramte Danmark. Senere er efterlønnen blevet en slags ”hellig ko” som beskrevet i Kristelig 

Dagblads artikel: ’Derfor blev efterlønnen en hellig ko’ (NIELSEN, 2011). Politikkerne havde hidtil 

været bange for at ændre ved ordningen, og den første ændring kom derfor først i år 1992, 



7


hvor det antal år, man mindst skulle have været medlem af en A-kasse, blev hævet fra 10 ud af 

15 år til 20 ud af 25 år (AK-SAMVIRKE, 2010, P. 28). Da Poul Nyrup Rasmussen-Regeringen i år 

1999 igen ændrede på efterlønnen, kostede det ifølge flere politiske kommentatorer, Nyrup 

statsministerposten (NIELSEN, 2011). Efterlønnens tredje ændring kom i år 2006 med 

velfærdsforliget, hvor næsten alle folketingets partier stemte for. En vigtig del af denne aftale 

var en nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år, samt derefter en gradvis 

forøgelse af efterlønsalderen i takt med stigningen i levealderen jf. Regeringens udspil (BORG, 

2011). 

Diskussionen om efterlønnen har altid luret lidt i baggrunden - nogle mener at efterlønnen er 

et velfærdsgode, mens andre ser det som et arbejdsmarkedspolitisk tiltag. Meningerne om 

dette er delte, blandt andet mener fagbevægelsen og specielt 3f, at efterlønnen i dag er et 

velfærdsgode (3F, 2005). Omvendt er der også dem, der er slidt af et hårdt arbejdsliv, og derfor 

ikke har mulighed for, at fortsætte til de er 65 år med at arbejde. En ting er dog sikkert, at 

efterlønsordningen er unik for Danmark. Dette skyldes, at hverken Norge eller Sverige, som vi 

plejer at sammenligne os med, har en tilsvarende eller lignende ordning. 

1.2.3 Danmarks økonomiske situation 

Som vi indtil nu har beskrevet, så har efterlønsordningen eksisteret siden 1970’erne, og har 

været igennem tre reformeringer. For at forstå hvorfor statsminister Lars Løkke Rasmussen nu 

foreslår en komplet afskaffelse af efterlønnen, må vi først kigge på den danske økonomiske 

situation anno 2010. 

Vores opstilling af den danske økonomiske situation går fra år 2004 til år 2011. I år 2004 og 

frem til år 2008, gik det rigtig godt med den danske økonomi. Der var store overskud på de 

offentlige saldoer, og i denne periode fik vi samtidig nedbragt vores offentlige gæld, også 

kaldet ØMU-gælden (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 90). I samme periode så vi et 

overskud på den offentlige saldo på 4-5 procent (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 2). 

På grund af denne højkonjunktur kunne de offentlige forbrugsudgifter stige mere end planlagt, 

uden at det gav underskud. Der blev altså ført en form for ekspansiv finanspolitik, som ikke var 

finansieret, men kun kunne lade sig gøre på grund af opgangen i den danske økonomi (DORS.DK 

– DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 4-5). Det er netop denne ekspansive finanspolitik, der 

senere hen er blevet kritiseret af blandt andet oppositionen. 



8


Der skulle dog ikke gå længe før glansbilledet begyndte af krakelere. Da der var født flere børn 

end normalt i 1940’erne, og færre end normalt i 1960’erne og 1970’erne, opstod der pludselig 

en demografisk problematik. ”Det grå guld” eller ”Ældrebyrden” er begge udtryk for den 

demografiske skævvridning som Danmark står overfor nu, og som kun bliver værre frem mod 

år 2040. Problematikken består i, at hvor der i år 1950 var fem beskæftigede, for hver person 

over 60 år, er der i dag kun tre, og dette tal falder yderligere til to i år 2040 

(NATIONALBANKEN.DK, KVARTALOVERSIGT 1. KVARTAL 2000). Der kommer altså færre i arbejde, for at 

forsørge et stingende antal ældre. 

I år 2008 smuldrede verdensøkonomien da finanskrisen ramte, hvilket medførte underskud på 

offentlige saldoer og høj arbejdsløshed. Regeringen blev som sagt kritiseret for deres 

ekspansive finanspolitik i årene op til, da Danmark nu stod i en værre situation end vi kunne 

have gjort, hvis der var blevet sparet i årene op til krisen. Ledigheden steg med op til 45.000 

personer fra år 2008 til år 2009, og ydereligere steg med knap 20.000 i år 2010, hvor den også i 

år 2011 forventes at stige med 20.000 (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 93). Hertil 

skal dog nævnes, at Danmark i årene inden finanskrisen havde kørt med unaturlig lav 

arbejdsløshed, og at en stigning i arbejdsløsheden var at forvente, finanskrise eller ej (AVISEN.DK 

– EKSTREM LAV ARBEJDSLØSHED, 27.05.2011). 

Under finanskrisen førte Regeringen en ekspansiv finanspolitik, som blandt andet indebar 

udbetaling af SP-penge og skattelempelser. Dette blev gjort for igen at sætte gang i hjulene på 

den danske økonomi, ved at øge den disponible indkomst i hjemmene (DORS.DK – DANSK 

ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 103). Denne aktive finanspolitik har, ifølge De Økonomiske Råds tal, 

løftet beskæftigelsen med 70.000 personer i år 2011 (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, 

S. 101), dog med et massivt underskud på den offentlige saldo som følge. Vi gik fra et overskud 

på 60 mia. inden finanskrisen ramte, til et underskud på 60 mia. i år 2009, og dette underskud 

forventes ifølge rapporten at lande på 80 mia. 1 i år 2010-2011 (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – 

EFTERÅR 2010, S. 90). Vi har altså bevæget os fra et overskud på plus 4-5 procent i perioden 

2004-2008 til et underskud på minus 4-5 procent i år 2011. 

1 Dette tal er efterfølgende blevet ændret til 50 mia. af Regeringen, hvorfor de resterende tal også kan 

være ændret, hvorfor EU-konvergenskravet nu er bortfaldet. Vi har dog valgt at bibeholde de 

ovenstående tal, da underskuddets størrelse på mange måder er irrelevant for dette projekt, fordi det 

ikke ændrer ved DREAM’s forudsætninger. De ovenstående tal skal således kun bruges til at skabe en 

forståelse for, hvorfor Regeringen foreslog en komplet afskaffelse af efterlønnen i deres 2020-plan 

(POLITIKKEN.DK – REGERINGEN SKØD 43 MIA. FORBI I STORSTILET SPAREPLAN, 29.05.2011). 



9


Dette har medført, at vi er blevet pålagt et EU-konvergenskrav, da vi er kommet i EU-boksen 

for lande med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Dette betyder, at vi er blevet 

pålagt at nedsætte vores underskud inden år 2020, og netop derfor er Regeringen kommet 

med deres 2020-plan (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 92). En anden konsekvens af 

finanskrisen og det høje offentlige forbrug er, at den offentlige beskæftigelse er steget til 

næsten 850.000 kr. (målt i andet kvartal år 2010), hvilket er historisk højt (DORS.DK – DANSK 

ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 94). 

For kort at opsummere problematikken, står Danmark, ifølge rapporten, foran et økonomisk 

underskud der nærmer sig de 80 mia., samtidig med at den demografiske fordeling er skæv, 

hvilket betyder at der ikke er nok arbejdende til at forsørge de ældre. Vi vil dog igen gøre 

opmærksomme på, at underskuddet på 80 mia. efterfølgende er blevet ændret. Dette ændrer 

dog ikke ved, at de skønnede 80 mia. var baggrunden for Regeringens 2020-plan, hvorfor 

ovenstående tal stadig er relevante. 



10


1.2.4 Kommissioner 

Vi vil nu kort kigge på to forskellige ekspertgrupper, som hver især har deres bud på hvordan 

Danmark kommer ud af problemerne vi netop har beskrevet i kapitlet Danmarks økonomiske 

situation. De to grupper vi vil kigge på er Velfærdskommissionen og De Økonomiske Råd. 

Et andet interessant aspekt ved de to ovenstående ekspertgrupper er, at de begge benytter 

DREAM til deres langsigtede fremskrivninger, hvilket tydeliggør dens relevans i projektet. 

VELFÆRDSKOMMISSIONEN var en kommission, der i år 2003 blev nedsat af Regeringen, som 

dengang havde statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen. Kommissionen blev 

offentliggjort ved folketingets afslutningsdebat d. 03.06.2004, hvor Anders Fogh Rasmussen 

udtalte: 

”… For at forberede de nødvendige beslutninger og for at sikre 

grundlaget for en bred offentlig debat, nedsatte Regeringen i efteråret 

en velfærdskommission. Kommissionens opgave er at analysere 

udfordringerne og fremlægge mulige reformforslag.” 

Og fortsatte 

”… Målet er at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et 

velfungerende velfærdssystem i fremtiden.” 

(STM.DK - STATSMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSENS TALE VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT TORSDAG 

DEN 3. JUNI 2004, 11.04.2011) 

Velfærdskommissionen er i dette projekt relevant, da de er kommet med langsigtede forslag til 

en forsat sikring af velfærden i Danmark, også efter ældrebyrden topper. Derudover er 

Velfærdskommissionen også relevant, da Regeringen refererer til dem i deres efterlønsudspil i 

2020-planen. 

Kommissionen består af en bred vifte af professorer og ledere under ledelse af Torben M. 

Andersen professor ved Aarhus Universitet, dertil kommer det, at medlemmerne alle er 

personligt udpeget af Statsministeriet (VELFÆRDSKOMMISSIONEN, 2005). 

I Velfærdskommissionens rapport ”Fremtidens velfærd – vores valg” formulerer kommissionen 

en lang række forslag, til hvordan vi kan bevare vores velfærd, også efter ældrebyrden topper i 

Danmark om 10-20 år (STM.DK - STATSMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSENS TALE VED FOLKETINGETS 



11


AFSLUTNINGSDEBAT TORSDAG DEN 3. JUNI 2004, 11.04.2011). Kommissionen vurderede i deres 2005- 

rapport 5 områder, hvor de mener, at der er behov for ændringer: 

Det første område omhandler en effektivisering af forholdet mellem, hvor lang tid 

individernes uddannelse varer, hvor længe de efterfølgende befinder sig på arbejdsmarkedet, 

og hvornår de går på pension. 

Det andet område kommer i forlængelse af det første, da de vurderer, at der bør skabes bedre 

muligheder for, og gives flere tilskyndelser til, at deltage på arbejdsmarkedet, også selvom der 

ikke kan arbejdes på fuld styrke. 

Det tredje område handler om at skabe større incitament til at uddanne sig og at tage arbejde, 

og kommissionen kommer i forlængelse heraf, med en række forslag til at øge investeringerne 

og skabe incitament til at starte egen virksomhed. 

Det fjerde område omhandler en øget solidaritet i det danske samfund. Dette opnås ved, at de 

offentlige ydelser i højere grad bør gå til borgere med svagt helbred og dårlig økonomi, og 

altså i mindre grad til borgere der selv kan arbejde. 

Det femte og sidste område omhandler en opstramning af de offentlige budgetter, der derved 

kan sikre fremtidens stigende efterspørgsel på offentlig velfærdsservice (VELFÆRDSKOMMISSIO- 

NEN, 2005, P. 4). 

Indenfor de fem områder har kommissionen udarbejdet 43 forslag, til hvordan den danske 

velfærd kan bevares (VELFÆRDSKOMMISSIONEN, 2005, PP. 45-46). Vi vil ikke gennemgå alle 43 

forslag, da vi i projektet kun vil tage udgangspunkt i DREAM’s beregninger eksemplificeret i 

forslaget omkring afskaffelsen af efterlønnen. 

Det generelle problem, Velfærdskommissionen forsøger at løse, er som sagt, at arbejdsstyrken 

vil falde med 350.000 personer i de kommende 30 år. De beskæftiger sig altså ikke med 

Danmarks nuværende økonomiske situation som er opstået på grund af finanskrisen, fordi 

rapporten er udarbejdet i 2005, altså før krisen. 



12


DE ØKONOMISKE RÅD skal i dette projekt, bruges til at skabe forståelse for, hvorfor Regeringen 

foreslår en afskaffelse af efterlønnen. Det Økonomiske Råd blev oprettet ved lov i år 1962. Det 

består i dag af to råd: Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd – tilsammen De 

Økonomiske Råd. De to råd ledes af et formandskab bestående af fire uafhængige 

nationaløkonomer, kaldet økonomiske vismænd. Alle medlemmer, herunder også 

vismændene, udpeges af økonomi- og erhvervsministeren i tre år ad gangen. Udover de fire 

formænd består rådet også af 18 medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedsparter, 

erhvervsorganisationer, Regeringen og Nationalbanken. Udover dette sidder der også et antal 

"særligt kyndige i økonomiske spørgsmål". I alt består Det Økonomiske Råd af 25 medlemmer 

(DORS.DK - DET ØKONOMISKE RÅD, 11.04.2011). 

Hvis vi igen skal kigge på løsningsforslag til Danmarks nuværende situation, så mener De 

Økonomiske Råd, at hvis vi skal redde den danske økonomi, så skal der ske en forøgelse af 

arbejdsudbuddet gennem en reduktion i antallet af personer på offentlig indkomstoverførsel. 

Det er en effektiv måde at forbedre de offentlige finanser på, fordi både udgifterne til 

overførsler reduceres, og de samlede skattebetalinger øges. Et af de største problemer 

Danmark står overfor er den demografiske skævvridning, som vi tidligere har omtalt. 

Ældrebyrden gør, at der bliver mangel på arbejdskraft og De Økonomiske Råd vurderer derfor, 

at der er behov for en efterlønsreform (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, RESUMÉ). 

De Økonomiske Råds forslag består af en forkortelse af efterlønsperioden fra fem til tre år fra 

år 2012. Dette skal ske med en fastholdelse af pensionsmodregningsreglerne i 

efterlønsperiodens første to år. De vurderer, at det vil have øget beskæftigelsen med cirka 

40.000 personer i 2020, og have forbedret de offentlige finanser med cirka en procent af BNP i 

år 2020. En fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, vurderer de, vil kunne øge beskæftigelsen 

med mere end 80.000 personer i 2020. (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, RESUMÉ) 

Det vurderes af vismændene, at en efterlønsreform er den mest effektive måde, hvorpå 

beskæftigelsen kan øges og de offentlige finanser forbedres. Dette skyldes at en 

efterlønsreform er det eneste af de tiltag (der er forslået i rapporten), der er et virkningsfuldt 

instrument til at sikre en øget beskæftigelse. (DORS.DK – DANSK ØKONOMI – EFTERÅR 2010, S. 8) 



13


1.2.5 Regeringens udspil 

Vi kan altså se, at både Velfærdskommissionen og De Økonomiske Råd har anbefalet en 

afskaffelse af efterlønnen, som et løsningsforslag til Danmarks økonomiske og demografiske 

situation. Alligevel satte det gang i mange spekulationer, da statsminister Lars Løkke 

Rasmussen i sin nytårstale for år 2011, foreslog en afskaffelse af efterlønnen. Hvem skulle det 

berøre? Hvor mange vil blive berørt? Hvornår og ikke mindst hvorfor skulle ordningen helt 

forsvinde? Spørgsmålene var mange, og debatten omkring efterlønnen eskalerede. 

Regeringens første efterlønsudspil hed ”Vi kan jo ikke låne os til velfærd” og blev offentliggjort 

den 25. januar 2011. Regeringen fulgte senere op med deres første udkast til deres store 

økonomiske plan for Danmark. Men først den 12. april 2011 kom Regeringen med deres 

endelige 2020-plan, med navnet “REFORMPAKKEN 2020 - KONTANTSIKRING AF DANMARKS 

VELFÆRD”. Denne reformpakke, eller som den oftest refereres til i medierne, ”2020-plan”, 

indeholder en række elementer, der ifølge Regeringen skal sikre danskernes velfærd. 

Hovedelementet må dog være en tilbagetræningsreform, hvor de helt vil afskaffe efterlønnen, 

som de også tidligere foreslog i ”Vi kan jo ikke låne os til velfærd”. Det er netop dette forslag, vi 

projektet vil tage udgangspunkt i. At afskaffe efterlønnen vil ifølge Regeringens udspil give 18 

milliarder kroner til statskassen, et resultat de er kommet frem til, ved brug af 

fremskrivningsmodellen DREAM. Igen vil vi gøre opmærksom på, at fokus i dette projekt ikke 

er på hvor vidt efterlønnen afskaffes, men hvor vidt den beregningsmodel der ligger til grund 

for Regeringens udspil omkring efterløn (DREAM), er gyldig (REGERINGEN, 2011). 



14


1.2.6 Den økonomiske model DREAM 

Som vi tidligere har været inde på, benytter Regeringen i deres 2020-plan DREAM som 

økonomisk fremskrivningsmodel. DREAM, Danish Rational Economic Agents model, er en 

makroøkonomisk fremskrivningsmodel, der bruges til at lave langsigtede forudsigelser af sandsynlige 

økonomiske udviklinger, og til at foretage konsekvensberegninger af økonomiskpolitiske 

tiltag (DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 25.04.2011). DREAM-institutionen er en delvist 

statsfinansieret institution, der har sin oprindelse i år 1997 (DREAMMODEL.DK – DEN ØKONOMISKE 

MODEL DREAM, 28.04.2011). 

DREAM består af fem modeller, hvoraf fire af disse tilsammen udgør det såkaldte DREAMsystem. 

DREAM-systemet er bestående af: Befolkningsfremskrivningsmodellen, Uddannelsesmodellen, 

Befolkningsregnskabet og den økonomiske model DREAM. Den økonomiske model 

DREAM er afhængig af de tre andre modeller, for at kunne udføre sine fremskrivningsberegninger. 

Den sidste model er DREAM livsforløbet, som er uafhængig af de andre modeller. 

(DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 25.04.2011). DREAM opererer ud fra nogle forudsætninger, vi i 

dette projekt vil teste gyldigheden af. 

Som tidligere nævnt, bruges DREAM til langsigtede fremskrivninger, som også kan ses i 

Regeringens 2020-plan, da de har fremskrivninger til år 2080. Ligeledes har DREAM både været 

brugt af De Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen i deres rapporter, som Regeringen 

derefter har bygget deres 2020-plan på (DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 25.04.2011). 



15


1.3 Problemstilling 

Vi finder det interessant, at Regeringens 2020-plan såvel som Velfærdskommissionens- og 

Arbejdsmarkedskommissionens rapporter alle er beregnet ud fra den samme økonomiske 

fremskrivningsmodel, nemlig DREAM. Vi undrer os ligeledes over, hvorfor netop denne 

fremskrivningsmodel anvendes så ofte, og hvordan den kan anses gyldig. I forbindelse med 

efterlønsudspillet og den aktuelle debat herom, finder vi det ydermere interessant, at 

undersøge det økonomiske grundlag der er tiltænkt bag. Ved en nærmere undersøgelse af 

dette grundlag, vil man kunne vurdere, hvorvidt Regeringens efterlønsudspil argumenter 

holder. Vi finder det derfor interessant netop at undersøge forudsætningerne bag 

fremskrivningsmodellen DREAM. Forudsætningerne vi ønsker undersøgt er antaget rationalitet 

og generel markedsligevægt. Begge disse forudsætninger indeholder nogle interessante 

antagelser omkring individet og markedet. 

For det første undrer vi os over, hvorledes DREAM kan antage at alle mennesker handler ud fra 

rationelle forventninger, og hvorvidt dette er i overensstemmelse med den virkelige verden. 

Derudover finder vi selve rationalitetsbegrebet interessant, da vi umiddelbart opfatter dette 

som svært definerbart. Vi ønsker derfor at opnå forståelse af, hvad DREAM mener med 

rationalitet, samt hvilke overvejelser og teoretisk fundament, der ligger bag denne antagelse. 

Forudsætningen kan derudover opfattes stærkt postulerende, da rationalitet kan menes, at 

være et individuelt anliggende. Her undrer vi os over, hvordan DREAM kan generalisere det 

enkelte individs anliggende, og hvilke problematikker der forefindes ved dette. Vi vil også 

undersøge, hvorledes dette er forankret i virkeligheden, og om der findes bestemte indikatorer 

på rationalitetsmønstre i samfundet. Samtidig ønsker vi at undersøge, hvordan individets 

rationelle adfærd påvirker det personlige incitament til at tage arbejde. Ligeledes finder vi det 

paradoksalt, at DREAM antager at mennesket altid handler rationelt ud fra økonomisk 

nyttemaksimering, da der ikke tages højde for, om individet kunne finde på, at handle rationelt 

ud fra andre værdier. 

For det andet finder vi DREAM’s antagelse om generel markedsligevægt interessant, da vi 

undrer os over hvorvidt markedet altid kan anses som værende selvregulerende og i ligevægt, 

med arbejdspladser til alle der ønsker arbejde. Da DREAM er bygget op omkring den 

Neoklassiske økonomiske teori, vil vi derfor undersøge hvorvidt den er empirisk understøttet. 

Ved at sætte spørgsmålstegn ved DREAM’s forudsætninger om rationalitet og generel 

markedsligevægt, sætter vi samtidig spørgsmålstegn ved hele udregningsfundamentet i 



16


Regeringens 2020-plan, og her også efterlønsudspillet. Vi anser det interessant, at størstedelen 

af Regeringens kommissioner, bygger deres analyser på den samme økonomiske model. Derfor 

vil vi undersøge gyldigheden af Regeringens argumenter omkring udfasningen af efterlønnen, i 

deres 2020-plan, ved at stille spørgsmålstegn ved DREAM’s fremskrivnings-forudsætninger. 

Dette leder os frem til følgende problemformulering: 

1.4 Problemformulering 

Hvordan er det problematisk, at DREAM opererer med 

forudsætningerne om antaget rationalitet og generel markedsligevægt, 

når VK-Regeringen anvender DREAM til deres efterlønsberegninger i 

2020-planen? 

1.4.1 Underspørgsmål 

Hvilke problematikker findes der ved, at DREAM forudsætter, at alle individer handler ud fra 

rationelle forventninger? 

Hvilke problematikker findes der ved, at DREAM forudsætter generel markedsligevægt? 

Hvordan kan DREAM’s forudsætninger påvirke politiske udspil, og hvilke problematikker kan 

heraf udledes? (eksemplificeret i efterlønsudspillet) 



17


Kapitel 2 – Metode 

2.1 Indledning 

I følgende kapitel vil vi gennemgå vores metodiske overvejelser i forbindelse med projektet. 

Der vil først forekomme en redegørelse for de til- og fravalg, vi har taget i forbindelse med 

projektet, hvilket gøres for at opnå et klart fokus. Herpå følger en redegørelse for de valg, vi 

har truffet i forbindelse med metode, teori og empiri. Til slut præsenterer vi, hvordan vi vil 

vurdere gyldigheden af DREAM, og hvorledes vi anvender den deduktive metode. 

2.2 Til- og fravalg 

For at projektet ikke skal blive for bredt og dermed uholdbart, er vi nødsaget til at foretage 

nogle velovervejede til- og fravalg. Vi har valgt at kigge på DREAM, samt dens forudsætninger 

og teoretiske fundament. Principielt ville vi kunne anvende en hvilken som helst fremskrivning 

lavet af DREAM, til eksemplificering af disse beregningsforudsætninger. Alligevel har vi valgt at 

fordybe os i en bestemt samfundsmæssig problemstilling, nemlig VK-Regeringens forslag om 

afskaffelse af efterlønnen. I 2020-planen afgrænser vi os til, kun at beskæftige os med de dele 

der omhandler afskaffelsen af efterløn. Valget er truffet på baggrund af efterlønnens 

aktualitet, og den tilhørende samfundsdebat. Samtidig ser vi eksemplet som indeholdende 

både et økonomisk og sociologisk perspektiv, som leder op til nogle interessante 

samfundsmæssige spørgsmål. Da en af DREAM’s beregningsforudsætninger er baseret på 

antagelsen om individets rationelle adfærd, finder vi forudsætningen interessant i forhold til 

de menneskelige værdier, der er forbundet med efterlønnen. Afskaffelsen af efterlønnen leder 

op til nogle interessante økonomiske og menneskelige spørgsmål, som kan undersøges i 

forbindelse med DREAM modellen. 

Vi har valgt, at afgrænse os til to forudsætninger, som DREAM’s økonomiske model 

forudsætter, nemlig: rationalitet og generel markedsligevægt. Disse to forudsætninger 

vurderer vi, er det vigtigste fundament i modellen, og det er derfor naturligt for os, at vælge 

netop disse. 

Projektrapporten er udarbejdet med en økonomisk og sociologisk indgangsvinkel, da vi ønsker 

et tværfagligt perspektiv, men samtidig har vi valgt, at have fagområdet politologi med som et 

supplement. Derudover ønsker vi, at undersøge DREAM’s forudsætning om rationalitet, hvilket 

vi mener bedst kan belyses igennem et sociologisk perspektiv. Dette kan bruges til, at belyse 

de mere menneskelige aspekter i forhold til modellen. Efterlønnen berører ligeledes alle disse 


Metode 

18


tre fagområder, og derfor finder vi det naturligt, at inddrage dem alle. I forhold til generel 

markedsligevægt, vejer det økonomiske fagområde mest, hvorimod det er sociologien, der 

vejer mest i forbindelse med rationalitetsbegrebet. Her spiller økonomien dog også en mindre 

rolle, da det er svært at adskille fagområderne. Hele problemstillingen vil blive reflekteret i 

forbindelse med politologi, da det er fremskrivningsmodellens udvalgte forudsætninger, i 

Regeringens 2020-plan, vi vurderer. 

Når vi kigger på DREAM, er det ikke det matematiske grundlag, vi beskæftiger os med, men i 

stedet de teoretiske forudsætninger der ligger til grund herfor. DREAM har sit teoretiske 

fundament i den Neoklassiske økonomiske skole, og derfor vil der videre foretages en 

redegørelse af denne. I analysen vil vi sammenligne den Neoklassiske økonomiske skole med 

den Keynesianske økonomiske skole, for senere at kunne vurdere DREAM’s teoretiske 

fundament. Denne sammenligning skal dog ikke ses som en komparativ analyse mellem de to 

skoler, da den kun anvendes til en vurdering af fordelene og ulemperne ved anvendelsen af 

Neoklassisk teori. 

DREAM forudsætter at alle mennesker handler rationelt, og derfor vil begrebet rationalitet 

spille en central rolle i projektet. Et kriterium DREAM opstiller er (DREAMMODEL.DK – 

INTRODUKTION, D. 18.05.2011): 

”… DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er en dynamisk 

anvendt generel ligevægtsmodel med overlappende generationer af 

husholdninger, der tilrettelægger deres adfærd i overensstemmelse med 

rationelle forventninger” 

Vi vil tage udgangspunkt i Rational Choice-teorien, da den ofte forbindes med Neoklassisk 

økonomisk teori. Ydermere har DREAM bekræftet, at de anvender denne teori, og derfor har vi 

fravalgt spilteorien og beslutningsteorien, som ellers i forbindelse med den Neoklassiske 

rationalitetsopfattelse, kunne have været interessante. Samlet set vil vi undersøge, hvordan 

rationalitet kan defineres og anskues. Hertil vil vi inddrage Jürgen Habermas’ teori omkring 

”Den Kommunikative Rationalitet”. Den belyser en anden måde at anskue rationalitetsbegrebet 

på, og påviser samtidig mangler i Rational Choice-teorien, hvilket uddybes senere i 

dette kapitel. 

Endvidere vil vi i projektet hovedsageligt beskæftige os med sekundær empiri. Grunden til, vi 

beskæftiger os mest med sekundær empiri, er, at vi vurderer, at det er mere repræsentativt i 


Metode 

19


forhold til projektet. Vi anvender dog også primær empiri i form af en e-mail korrespondance 

med DREAM’s leder og forskningschef, Peter Philip Stephensen. 

I projektet har vi fravalgt, at kigge på de enkelte partiers holdning til efterlønnen, eller 

debatten herom. Vi mener ikke, at det har relevans i en undersøgelse af modellens gyldighed, 

og af samme grund kommer vi ligeledes ikke yderligere ind på finanskrisen udover 

redegørelsen der optræder i problemfeltet. 

I projektet har vi fravalgt, at arbejde med det ellers oplagte emne demografi, da vi har 

vurderet at projektet nødvendigvis må afgrænses. For at kunne skrive en gennemarbejdet 

projektrapport, ønsker vi kun, at kigge på de udvalgte forudsætninger DREAM opererer med. 

Hvis vi havde lagt mere vægt på efterlønnen og hvis vi havde anvendt en større andel af 2020- 

planen, ville det være oplagt at medtage demografi, som en central del af projektet. De 

demografiske udfordringer er netop brugt af Regeringen som argument for at afskaffe 

efterlønnen. Vores fokus ligger på DREAM’s forudsætninger, hvorved en inddragelse af 

demografi blot vil optræde som et sidestykke til projektet. 

2.3 Valg af empiri og teori 

Som nævnt har vi valgt, at anvende sekundær empiri og data hovedsageligt i form af 

Regeringens 2020-plan. Sekundær empiri og data, der er indsamlet og beregnet af eksperter, 

opfatter vi langt mere troværdig, end hvis vi selv skulle have indsamlet tilsvarende. Vi ønsker, 

at undersøge DREAM’s forudsætninger ud fra forskellige vinkler, og det er derfor nødvendigt at 

kigge på forskelligt empirisk materiale. Indenfor vores tildelte tidsramme samt tilgængelige 

ressourcer, ville vi ikke kunne gå tilstrækkeligt i dybden på flere områder, og dermed ikke 

kunne belyse flere vinkler, hvis vi kun skulle anvende primær empiri. Brugen af sekundær 

empiri gør dette muligt for os. En fordel ved at anvende sekundær empiri er, at der er mere tid 

til, at lave en god og grundig analyse. Af primær empiri har vi som nævnt udelukkende e-mail 

korrespondancen med DREAM jf. Bilag 1. 

For at tydeliggøre DREAM’s opfattelse af rationalitet, inddrager vi vores korrespondance, hvori 

vi stiller spørgsmålstegn ved, hvad DREAM mener med deres rationalitetsbegreb, og hvilken 

teori der ligger bag deres antagelse om, at alle mennesker handler rationelt. Rationalitet er et 

begreb som er svært definerbart. Vi undrer os derfor over, at DREAM opererer ud fra 

forudsætningen om, at individet handler i overensstemmelse med rationelle forventninger, da 

rationalitet på mange måder er et konfust begreb. Vi vil i projektet derfor forsøge, at 


Metode 

20


gennemskueliggøre begrebet, og her komme ind på forskellige rationalitetsopfattelser. 

Korrespondancen har klargjort, at DREAM anvender Rational Choice-teorien i forbindelse med 

rationalitet, hvorfor vi selvfølgelig vil inddrage denne teori (BILAG 1). Da Rational Choice-teorien 

samtidig kan forbindes med Neoklassisk økonomisk teori, finder vi det naturligt at inddrage 

den til vurdering af DREAM’s forudsætninger. Vi har samtidig valgt at inddrage en anden teori, 

nemlig Jürgen Habermas’ teori om Kommunikativ Rationalitet, da den står i stærk kontrast til 

Rational Choice-teorien. Vi har valgt teorien, da den påpeger visse mangler i forhold til den 

såkaldte ”Systemverden”, som bygger på de samme principper som Rational Choice-teorien. 

Habermas opdeler nemlig samfundet i en ”Systemverden” og en ”Livsverden”. Livsverdenen er 

en god kontrast til Systemverdenen og dermed også til Rational Choice-teorien, da den har 

mere fokus på individets identitet og værdier, frem for økonomisk profit og nytte. Samtidig 

udspringer den Kommunikative Rationalitet i Livsverdenen, hvori Habermas mener, at sand 

rationalitet, skal kunne argumenteres i fri dialog mellem individer. Vi finder dette aspekt 

interessant i forhold til Rational Choice-teorien, og mener at det er en teori, som kan bidrage 

til en dybere analyse af selve rationalitetsbegrebet, da den anskuer rationalitet ud fra et 

anderledes perspektiv. 

Vi er bevidste om, at vi både benytter kvalitativt og kvantitativt data i projektet. Vi benytter os 

hovedsageligt af kvantitativt data i form af DREAM’s beregninger, som Regeringen og 

Velfærdskommissionen anvender i deres rapporter. Her er det især beregningerne, der er 

beskrevet i VK-Regeringens 2020-plan med fokus på efterlønsudspillet. Derudover anvender vi 

også kvantitativt data i form af tal fra blandt andet Danmarks Statistik, til at undersøge 

hvorledes DREAM’s forudsætninger passer på virkeligheden. Generelt, når man arbejder 

kvantitativt, har man fokus på tal og oplysninger som kan måles og kvantificeres. Endvidere er 

der i kvantitativ metode fokus på indsamling og analyse af kvantificerbart data, hvoraf 

resultaterne ofte bliver præsenteret numerisk (BRYMAN, 2008, P. 22). Vi indsamler dog ikke selv 

kvantificerbart data, men anvender andres. Det er derfor også vigtigt, at man ved hvordan 

denne type data er indsamlet. Kvantitative undersøgelser foregår ofte på 

forskerens/institutionens præmisser og igennem envejskommunikation (DENSTOREDANSKE.DK - 

KVANTITATIVE METODER, 26.05.2011). Indsamling af data skal altid kunne være kvantificerbart, og 

derfor er der ikke mulighed for fri dialog og tovejskommunikation. Ofte anvendes 

spørgeskemaer eller interviews til undersøgelserne, hvor spørgsmålene opstilles med 

forskellige svarmuligheder. I forbindelse med kvantitativ metode, arbejder man ofte med en 

deduktiv tilgang til forholdet mellem teori og undersøgelse (BRYMAN, 2008, P.22). Da vi 


Metode 

21


hovedsageligt beskæftiger os med andres kvantitative data, har vi valgt en deduktiv tilgang til 

projektet, hvilket beskrives længere nede i kapitlet. 

Som nævnt anvender vi både kvantitativt og kvalitativt data, da vi også har valgt at inddrage e- 

mail korrespondancen med DREAM. Korrespondancen er kvalitativ, da den har fokus på ord 

frem for tal, og derudover involverer resultatet af en interaktion i mellem individer, der bygger 

på frie svarmuligheder (BRYMAN, 2008, P. 366). Kvalitativ metode har ofte fokus på selve 

kommunikationsprocessen, hvilket vi har undladt, da korrespondancen ikke skal ses som et 

decideret ”interview”, men snarere som et supplement der anvendes til uddybelse af et 

begrebet rationalitet. Dette ligger også til grund for, at vi har fravalgt, en nærmere analyse af 

korrespondancen i mellem DREAM og os. 

2.3.1 Kritik af sekundær empiri 

Der kan være forskellige problematikker, forbundet med brug af sekundær empiri. Det kan 

være svært, at vurdere kvaliteten af det indsamlede data, da man ikke selv har deltaget i 

undersøgelserne. Man vil også kunne frygte at data indsamlet af andre, er fortaget så det 

bedst muligt gavner dem selv, og at vigtige data derfor er undladt (BRYMAN, 2008, P. 300). I 

værste tilfælde, vil man kunne frygte en såkaldt skjult politisk agenda bag bestemte 

organisationers undersøgelse, som kan have et ønske om et bestemt ”outcome” (BRYMAN, 

2008, P. 131). Vi anser dog dette som forholdsvis konspiratorisk, og vil derfor undlade at 

komme yderligere ind på dette. Vi er udmærket klar over, at der er tale om et politisk udspil i 

form af ”REFORMPAKKEN 2020 – KONTANT SIKRING AF DANMARKS VELFÆRD”, og at der højest 

sandsynligt ligger bestemte ideologier bag. For projektet er dette ikke så væsentligt, da fokus 

er andetsteds. 

Alligevel er det vigtigt, at man omhyggeligt undersøger, hvordan det empiriske materiale er 

indsamlet, og vi må derfor kigge på undersøgelserne og institutionen bag det indsamlede 

empiri, og heraf vurdere gyldigheden. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet om 

gyldighed, og samtidig vil der være en kritik af institutionerne bag disse undersøgelser 

herunder. 


Metode 

22


2.3.2 Kritik af DREAM-institutionen 

DREAM er en model, der henter sit økonomiske teorigrundlag fra den Neoklassiske 

økonomiske teori. DREAM er en fremskrivningsmodel, som bygger på generel markedsligevægt, 

og bruges til at foretage langsigtede analyser af den danske økonomi. Ifølge DREAM’s 

hjemmeside er de en uafhængig institution (DREAMMODEL.DK – VELKOMMEN, 26.04.2011), men de 

har dog en direkte finanslovsbevilling. Selvom DREAM er en uafhængig institution, er den 

afhængig af bevillinger fra den siddende regering. Deres hovedfinansiering kommer fra både 

Finans-, Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt gennem salg af abonnementer (DREAMMODEL.DK 

– ORGANISATION, 26.04.2011). Vi vil ikke på nuværende tidspunkt kritisere DREAM eller 

Regeringens brug heraf, da dette vil være fundamentet i vores analyse. 

2.3.3 Kritik af Velfærdkommissionen 

En kommission består af en gruppe eksperter, der er nedsat af enten Regeringen, et 

ministerium eller selve folketinget. Deres primære formål er, at undersøge et bestemt emne, 

og komme med ændringsforslag på samfundsmæssige problemstillinger. Kommissionens 

resultater bliver udarbejdet og nedskrevet i en rapport, så folketinget og borgeren kan se, hvad 

kommissionen er kommet frem til. (FT.DK – MIN GRUNDLOV – FOLKETINGETS ARBEJDE, 29.04.2011) 

Kommissionen har en åben arbejdsform, som blandt andet ses gennem de 422 oplæg og 

foredrag, der er blevet afholdt under stor mediebevågenhed. En åben arbejdsform er et plus 

for kommissionen, da åbenhed kan medfører troværdighed. Velfærdskommissionen er af 

Regeringen pålagt, at komme med konkrete løsningsforslag til fortsat sikring af den danske 

velfærd, men de tager dog ikke stilling til implementerings-problematikker ved deres forslag 

(HALSE, 2011). 

2.4 Analysestrategi 

2.4.1 Intern gyldighed 

Ved at vurdere sammenhængen mellem de forskellige præmisser i DREAM, vil vi teste om 

modellen er gyldig. Her vil vi vurdere hvorvidt DREAM’s forudsætninger, i realiteten kan 

påvise, det modellen har til hensigt at påvise: ”Validity refers to the issue whether an indicator 

(…) that is devised to gauge a concept really measures that concept.” (BRYMAN, 2008, P. 151). I 

bund og grund vil vi undersøge, om DREAM kan bruges til at: ”… foretage langsigtede 

strukturanalyser af den danske økonomi…”, da det er det gruppen bag DREAM anvender 

modellen til (DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, D. 18.05.2011). 


Metode 

23


Det primære formål i projektet er, at undersøge om DREAM er intern gyldig. De forskellige 

elementer i modellen skal som udgangspunkt hænge logisk sammen, for at kunne opfylde 

dette (BRYMAN, 2008 P. 32). Her er det oplagt, at kigge på den måde de fire modeller, som 

DREAM består af, forudsætter hinanden. De fire modeller er: Befolkningsfremskrivningsmodellen, 

Uddannelsesmodellen, Befolkningsregnskabet, Den økonomiske model DREAM 

(DREAMMODEL.DK – VELKOMMEN, D. 18.05.2011). Umiddelbart virker det logisk, når DREAMinstitutionen 

på deres hjemmeside forklarer, at de bruger resultaterne fra Befolkningsfremskrivningsmodellen 

som input til Uddannelsesmodellen, og videre endnu resultaterne fra 

Uddannelsesmodellen som input til Befolkningsregnskabet, og så fremdeles. De forklarer 

endda i en overskuelig model, hvordan de forskellige dele af DREAM afhænger af hinanden 

(DREAMMODEL.DK - INTRODUKTION, 30.04.2011). 

Hvis vi på nuværende tidspunkt havde vurderet, at modellen ikke indeholdte denne logiske 

sammenhæng, havde der ikke været grund til at foretage en analyse af DREAM’s gyldighed, da 

modellen dermed ikke ville være holdbar. Vi mener med denne vurdering, at der er grundlag 

for en analyse af DREAM’s interne gyldighed. 

For at vurdere gyldigheden, har vi udvalgt nogle af de præmisser som DREAM bygger på. Som 

tidligere nævnt tager DREAM i teorien udgangspunkt i, at individet er rationelt, og at der er 

generel markedsligevægt på markedet. Disse præmisser er altså relevante at kigge på, da det 

er ud fra de disse forudsætninger DREAM udfører beregninger. I analysen vil vi teste 

gyldigheden af præmisserne, for senere at kunne vurdere om Regeringen i sin brug af DREAM 

overfører nogle ugyldige præmisser til 2020-planen. At teste DREAM’s gyldighed, er dermed 

det centrale omdrejningspunkt i analysen, hvilket også er pointeret i problemformuleringen. 

Man kan sige, at vi i projektet benytter denne test af gyldighed som vores analysestrategi. 

Vi vil i teoridelen forklare de teorier, der ligger bag præmisserne, og derudover nogle teorier 

der kan give et sammenligningsgrundlag. Derefter vil vi i analysekapitlet sammenligne de 

forskellige teorier, med den måde DREAM bruger præmisserne på. Herunder vil vi også 

undersøge, hvilke problematikker det kan give for modellen, at den netop bygger på lige disse 

præmisser. Det er vigtigt for os løbende at inddrage empiri, der kan påvise om disse præmisser 

i realiteten holder, da dette er den mest oplagte måde at teste, om et præmis er gyldigt. 


Metode 

24


2.4.2 Den deduktive metode 

En teori er en måde hvorpå, man kan forklare nogle observerede regelmæssigheder. Hvis man 

skal karakterisere sammenhængen mellem teori og research, skal man kigge på hvilken slags 

teori, der er tale om, og om éns data skal teste eller skabe en teori/teorier (BRYMAN, 2008, P. 6). 

De såkaldte great theories, som er dem der primært undervises i, kan være svære at teste, da 

de ofte er for abstrakte, til at overføre på virkeligheden, og de kan derfor kun i et begrænset 

omfang bruges i forbindelse med research. I stedet kan man bruge nogle teorier, der prøver at 

forstå og forklare de mere begrænsede aspekter af det sociale liv, som kaldes middle-range 

theories (BRYMAN, 2008, PP. 6-7). 

Når man tester hypoteser, eller i vores tilfælde præmisser, via empiriske undersøgelser, bruger 

man den deduktive metode 2 . Hypoteserne/præmisserne vil indebære nogle forskellige 

områder, der skal undersøges, for at de kan verificeres eller falsificeres. Derfor skal det 

specificeres, hvordan vi vil undersøge de præmisser som DREAM bygger på. Den deduktive 

metode kan altså relateres til ”middle-range theories”, som bruges til at guide en empirisk 

undersøgelse (BRYMAN, 2008, P. 9). Vi bruger i dette projekt ”great theories”, hvilket i 

forbindelse med den deduktive metode, altså kan opfattes som en faldgruppe. Vi har dog 

vurderet at disse ”great theories”, bedre kan bruge til at belyse DREAM’s inkorporerede 

præmisser, som tidligere er forklaret i afsnittet, der omhandler valg af teori. 

Den deduktive metode og dermed vores arbejdsgang kan opstilles som en lineær proces. I Alan 

Brymans bog (2008) ”Social Research Methods” opstiller han en figur, der illustrerer den 

deduktive arbejdsgang (BRYMAN, 2008, P. 10). Denne opstilling er dog en idealtype, da man i et 

projekt sjældent følger metoden fuldstændigt trin for trin. Måden man forstår teorien på, kan 

ændre sig som følge af den analyse, man har lavet ud fra sine data. Derudover kan der, inden 

man kommer frem til nogle resultater blive udgivet nyt materiale eller resultater fra andres 

undersøgelser, der kan have betydning for projektet. Det kan også være, at det først bliver 

klart for én, hvordan man kan bruge sine data, efter man har indsamlet dem, da resultatet kan 

variere fra det forventede (BRYMAN, 2008, P. 10). Af disse grunde har vi lavet en figur der er 

tilpasset vores projekt (jf. næste side): 

2 Modsvarende den induktive metode 


Metode 

25


Figur 2.1: Figuren illustrerer via en 

lineær proces hvordan vi arbejder 

deduktivt i vores projekt. Hver af de 

fem kasser viser hvor i projekter vi 

arbejder med hvad (Egen 

tilvirkning). 


Metode 

26


2.5 Positionering 

Det er vigtigt når man skriver et projekt, at man har en bevidsthed om, måden hvorpå den 

empiri og teori man anvender, samt de svar der opnås undervejs, er fortolkede af os som 

gruppe og enkelte individer. Uden man måske selv er klar over det, kan man have en 

forudindtaget holdning om og forståelse af omverdenen. Det samfund man er vokset op i, kan 

ligeledes have betydning for denne forståelse. Vi kan derfor som gruppe risikere, at vi allerede 

har nogle bestemte ideer og meninger om, hvorledes tingene hænger sammen og fungerer – 

da man opfatter verden ud fra sin egen optik. I forbindelse med vores projekt, er det vigtigt, at 

vi er opmærksomme på, at vi som individer, kan være politisk farvede, og derfor have 

bestemte holdninger til hvordan vi hver især mener, at velfærdssamfundet bør hænge 

sammen. Da vi selv er vokset op med efterløn, og vores forældre har haft mulighed for denne 

velfærdsydelse, kan dette ligeledes have betydning for vores holdning til emnet. Omvendt vil 

vores forholdsvis unge alder betyde, at vi måske ikke kan forstå, hvorfor der overhoved er 

behov for en efterlønsordning, da den endnu ikke er aktuel for os. Vi vil i dette projekt arbejde 

med begreberne rationalitet og nyttemaksimering. Der vil herunder blive redegjort for to 

forskellige rationalitetsopfattelser, som hver især har en forskellig opfattelse af, hvad individer 

stræber efter, og hvad de opnår nytte af. Ligeledes kan vi i gruppen have forskellige opfattelser 

af dette, hvorfor vores kritiske opfattelse af andre rationalitetsopfattelser måske kan skinne 

igennem. Vores makroøkonomiske undervisningsbog på andet semester er udarbejdet af 

Jesper Jespersen (Dr. Scient. Adm. ved Roskilde Universitet), som er tilhænger af den 

Keynesianske økonomiske skole, hvorfor han er en kendt kritiker af den Neoklassiske 

økonomiske teori (JESPERSEN, 2011). Dette kan have medført, at vi i gruppen på forhånd kan 

have et kritisk billede af den Neoklassiske økonomiske teori. Vi vil som gruppe, så vidt muligt 

prøve at forholde os objektive igennem hele projektet, men når dette er sagt, er det også 

vigtigt at nævne, at man ikke altid selv er klar over hvorledes ens verdensbillede påvirker ens 

tilgang til tingene. 


Metode 

27


Kapitel 3 – Teori 

I nedenstående teoriafsnit vil vi redegøre for de to dominerede økonomiske skoler: 

Neoklassisk økonomisk skole og Keynesiansk skole. Dette ønskes gjort, da DREAM bygger på et 

Neoklassisk fundament, og Keynesianisme derfor kan bruges som kritisk modpol. Derudover vil 

der forekomme en redegørelse for to rationalitetsopfattelser, hvoraf den ene er dén DREAM 

forudsætter (Rational Choice-teorien), og den anden en modpol (Den Kommunikative 

Rationalitet). 

3.1 Introduktion til økonomisk teori 

Økonomisk teori kan deles groft op i skoler. Siden 1990’erne har der været to dominerende 

skoler indenfor moderne makroøkonomi (JESPERSEN, 2009, P. 205). 

1. Mainstream economics, Neoklassisk teori med fokus på generel ligevægtsmodel med 

et mikro-baseret fundament ved blandt andet Milton Friedman (1912-2006) og Robert 

Lucas (f. 1937). Denne skole er udbudsdrevet. 

2. Heterodox economics, Keynesiansk teori med fokus på effektiv efterspørgsel, 

institutionelle forhold og strukturelle barrierers betydning for den økonomiske 

udvikling ved blandt andet John Keynes (1883-1946) og John Galbraith (1908-2006). 

Denne skole er efterspørgselsdrevet. 

3.2 Begreber 

I dette projekt arbejder vi med DREAM, som er en langsigtet fremskrivningsmodel, hvorfor vi 

vurderer, at det er vigtig at definere begreberne kort, mellemlangt og langt sigt. En langsigtet 

model som DREAM kan også benyttes på kort og mellemlangt sigt. Derimod kan kortsigtede 

modeller kun benyttes på kort og måske mellemlangt sigt, og altså ikke på langt sigt. Vi har i 

dette projekt arbejdet ud fra disse definitioner: 

Kort sigt: ca. > 3 år 

Mellemlangt sigt: ca. 3 - 10 år 

Langt sigt: ca. < 10 år 

Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 3 – Teori 28


3.3 Neoklassisk Teori 

I dette afsnit vil vi gennemgå den Neoklassiske teorihistorie samt det teoretiske grundlag bag. 

Den Neoklassiske tankegang kom som revolution i 1870’erne, og erstattede den tidligere 

klassiske periode, som især var præget af de klassiske økonomer Adam Smith (1723-1790), 

David Ricardo (1772-1823) og Jean Bapiste Say (1767-1832) (PERREGAARD, 2000, P. 25). De 

originale Neoklassikere der kom på banen efterfølgende, kendes hovedsageligt som Leon 

Walras (1834-1910), Vilfredo Pareto (1848-1923) og Alfred Marshall (1842-1924). I denne 

periode ændrede den økonomiske videnskab fokus fra værdier til nytte, og gik her fra et 

makro- til et mikroniveau, hvor den enkelte husholdning og virksomhed kom i fokus. Samtidig 

anså man nu økonomien med en anderledes optik, hvor helheden var sammensat af de 

enkelte individers adfærd og ønske om at opnå nytteværdi (ETWIL & KOLSTRUP, 2009, P. 116). 

Der er forskellige definitioner på nytte, to af dem er: 

”… Utility is an abstract measure of the satisfaction or happiness that a 

consumer receives from a bundle of goods” 

(MANKIW & TAYLOR, 2006, P. 427) 

“… Nytte er dog ikke en iboende egenskab i varerne eller tjenesterne 

selv, men et mentalt, psykologisk forhold, som forbrugeren har til en 

vare eller tjeneste, der er bestemt af, hvor meget subjektiv lyst (nytte) 

en vare eller tjeneste skaber og/ellers hvor meget ulyst (dis-nytten) 

varen eller tjenesten kan forhindre” 

(ETWIL & KOLSTRUP, 2009, PP. 119-120). 

I Neoklassisk teori opgøres nytte kvantitativt. Det betyder, at værdien af en vare eller tjeneste 

udelukkende kan bestemmes af den arbejdsmængde, der er lagt i varen. Hermed er det 

udelukkende udbuds- og efterspørgselsforholdende der afgør prisniveauet (ETWIL & KOLSTRUP, 

2009, P. 120). Pris, nytte og betalingsvillighed relaterer alle til hinanden, og tilsammen danner 

de markedet (GADEN, JENSEN & JESPERSEN, 2007, P. 54). Neoklassisk forbrugerteori (efterspørgselsteori) 

forudsætter, at forbrugerne agerer i henhold til egne interesser, hvor 

individerne har rangordnede præferencer med konsistens og altid vil vælge ”mere” frem for 

”mindre” (BUSINESS.AUU.DK -DRIFTSØKONOMI IV: EFTERSPØRGSELSTEORI, 15.05.2011). Nytte bygger på 

normative præmisser og indeholder derfor politiske og etiske værdidomme. 



”… Det enkelte individ er selv i stand til at søge sin egen lykke gennem 

forbrug af varer og tjenester, og det frie marked tjener alene det formål, 

at alle har adgang til den lykke, som materielt forbrug medfører” 

(ETWIL & KOLSTRUP, 2009, P. 119) 

Den oprindelige opfattelse hos de Neoklassiske økonomer var, at det makroøkonomiske 

system var selvregulerende, hvor udbuddet skaber efterspørgslen (Says lov siger, at udbud 

skaber efterspørgsel) (JESPERSEN, 2009, 213). Det er også stadig under disse forudsætninger, 

(forudsætningerne for markedsligevægt), at nutidens Neoklassikere opererer i dag. Teorien om 

markedsligevægt omhandler, ikke overraskende, markedsøkonomi, som er et emne inde for 

den mikroøkonomiske verden. De Neoklassiske økonomer mener dog ikke, at man kan anskue 

de enkelte markeder isoleret, da de alle opererer med en fælles mængde begrænsede 

ressourcer, som kan være både råstoffer, arbejdskraft og realkapital. Derfor kan man heller 

ikke anskue de forskellige varer og tjenesteydelser isoleret, da husholdningernes disponible 

indkomst bliver fordelt mellem disse. Dette medfører, at man bliver nødt til, at se 

markedsligevægten i et bredere makroøkonomisk perspektiv, altså som et stort velfungerende 

marked, med individer der sigter efter at optimere deres individuelle velstand (JESPERSEN, 2009, 

P.204). Neoklassikerne ser altså individer som rationelt handlende (KRITISKDEBAT.DK - 

REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSION BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011). 

Et marked der er i fuldkommen konkurrence og tilmed i ligevægt, siges at være under generel 

markedsligevægt, og dertil knyttes begrebet Pareto-optimalitet (GADE, JENSEN & JESPERSEN, 

2007, P. 45). Derfor vil vi her kort forklare, hvad fuldkommen konkurrence og ligevægt 

indebærer. Fuldkommen konkurrence er en teoretisk tilstand, hvor markedet består af mange 

små udbydere, der hver især ikke besidder nok markedsmagt, til at kunne diktere 

markedsprisen. Der er tale om et marked uden monopoler og dermed monopolisme. Alle varer 

i samme kategori er således identiske, hvorfor forbrugerne kun fokuserer på prisen, da de er 

ligeglade med producenterne, og da kvaliteten på varerne indenfor de respektive kategorier er 

ens (GADEN, JENSEN & JESPERSEN, 2007, PP. 207-208). Under fuldstændig konkurrence, og dermed 

også under generel markedsligevægt, forudsættes det dog (GADEN, JENSEN & JESPERSEN, 2007, P. 

209): 

”… at alle aktører handler rationelt, og er super velinformeret om andre 

udbyderes priser og kvalitet.” 



Dette kendes som fuld information, og er noget vi vil behandle ydereligere i afsnittet omkring 

rationalitet, da det forudsættes at individet har fuld indsigt i fremtiden. Et ligevægtssystem er 

et matematisk ligningssystem, hvor alle markeder er i ligevægt, når først lønninger og priser 

har tilpasset sig. Ligevægten antages at gælde for alle markeder, og der kan løsningsteknisk nås 

en ligevægt på alle markeder. Modellen indeholder en stribe forudsætninger om virksomheder 

og husholdningers adfærd (fuld forudseenhed) og markedsøkonomiens funktion (generel 

markedsligevægt) (CLARTE.DK - REALITET ELLER TEORI? -SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHED. 25.04.2011). 

Det makroøkonomiske system opfattes som selvregulerende, og der vil naturligt opstå 

markedsligevægt. Man kan kort sige, at der forefindes generel markedsligevægt, når udbuddet 

på ét marked, svarer til en identisk efterspørgsel på et eller flere af de øvrige markeder. Alt 

dette finder steder under fuldkommen konkurrence, som vi beskrev ovenover (GADEN, JENSEN & 

JESPERSEN, 2007, P. 45). 

Neoklassikerne arbejder altså ud fra den mikroøkonomiske udbuds- og efterspørgselskurve på 

et makroøkonomisk niveau, da de mener, at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel 

(JESPERSEN, 2009, P. 63). 

Figur 3.1: 

Pareto-optimalitet med forskydning af ligevægt, fra Q til Q 1 og P til P 1 

(JESPERSEN, 2009, P 210 + EGNE ÆNDRINGER) 



Ved Pareto-optimalitet, som ovenstående figur illustrerer, kan man se, at en forøgelse af 

udbuddet (fra udbud til udbud 2) af fx arbejdskraft, umiddelbart vil betyde flere i arbejde, men 

til en lavere løn (ligevægtspris), da efterspørgselen af arbejdskraft falder. Derfor mener 

Neoklassikere, at arbejdsløshed er en konsekvens af, at den generelle markedsligevægt eller 

Pareto-optimaliteten er blevet brudt af politisk indblanding, blandt andet via høj mindsteløn, 

skatter, efterløn, dagpenge og andre sociale ydelser. Økonomien under en ikke statslig 

indblanding, men ved markedskræfterne alene kendes også under begrebet ”Laissez-faire”, 

hvilket direkte oversat betyder: ”Lad tingene gå, som de kan” (JESPERSEN, 2009, P. 25). 

Neoklassikerne følger altså ligevægtsmodellen, og deres ideal er derfor, at hvis man ønsker at 

sælge mere af en vare herunder fx arbejdskraft, må prisen (lønninger) sættes ned. Det er den 

Neoklassiske tankegang, at det makroøkonomiske system kan beskrives indenfor rammerne af 

et generelt ligevægtssystem (REASON.DK – ØKONOMER ER LIGESÅ UENIGE OM EFTERLØNNEN SOM 

POLITIKKERE, 10.05.2011). Disse Neoklassiske tanker og idealer om det makroøkonomiske system 

opererer DREAM også under. 

3.3.1 DREAM 

DREAM er en fremskrivningsmodel, og har været under udvikling siden år 1997. DREAMinstitutionen 

skriver selv på deres hjemmeside, at DREAM er en simulationsmodel 

(DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 27.05.2011). Som navnet angiver, er en simulationsmodel, en 

model der forsøger at simulere fremtiden. Det er altså med andre ord, en model der forsøger 

at simulere hvilke fremtidige økonomiske scenarier, en ændring vil forårsage. Dette kan fx 

være, at se hvilken effekt en afskaffelse af efterlønnen ifølge modellens grundteori, vil have. Vi 

har i dette projekt valgt at omtale DREAM som en fremskrivningsmodel, som ligeledes er en 

model, der forsøger at forudsige fremtiden efter et politisk/økonomisk tiltag (DREAMMODEL.DK – 

INTRODUKTION, 25.04.2011). Selve metoden bag DREAM gør den forskellig fra andre 

simulationsmodeller/fremskrivnings-modeller, som for eksempel de økonometriske der blandt 

andet kendes fra SMEC og ADAM (DREAMMODEL.DK – MODEL, 25.04.2011). DREAM udgøres i 

praksis af et computerprogram, der indeholder specifikationen af modellens matematiske 

formulering. Modellens datagrundlag udgøres i princippet af tal fra DREAM’s 

befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS), lovmodellen, 

nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag og kapitalapparat 

(DREAMMODEL.DK – MODEL, 25.04.2011). En central variabel ved DREAM’s beregninger, er dét de 

kalder holdbarhedsindikatoren. Dette er den permanente forbedring af det primære offentlige 



budget målt som andel af BNP, som sikrer at den offentlige sektor overholder sine langsigtede 

budgetbetingelser. Det vil sige, at det er et mål for størrelsen af den nødvendige tilpasning af 

økonomisk politik, som skal sørge for at der ikke kommer underskud på den offentlige sektor 

(DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 25.04.2011). De kommer dog ikke selv med forslag, til hvordan 

denne politiske tilpasning skal ske. DREAM nævner samtidig på deres hjemmeside, at de 

løbende foretager metodemæssige udvidelser, og forbedrer den økonomiske model 

(DREAMMODEL.DK – MODEL, 25.04.2011). 

3.3.2 De to forudsætninger i DREAM 

Arbejdsmarkedet spiller en central rolle i DREAM’s fremskrivningsmodel, da det er udbuddet af 

arbejdskraften, der bestemmer beskæftigelsen og dermed produktionens størrelse. 

Arbejdsgiverne anses samtidig for at kunne beskæftige hele arbejdsstyrken, hvis bare lønnen 

er lav nok. Ifølge DREAM er det altså udbuddet af arbejdskraften der kan ændre 

beskæftigelsen, hvilket også er den oprindelige Neoklassiske tankegang, som blev beskrevet 

tidligere. Samtidig vil der blive udbudt mere arbejdskraft, jo større forskellen mellem løn og 

understøttelse er, og derudover vil udbuddet af arbejdskraft stige ved en sænkning af 

indkomstskatten eller forbrugsskatten, da den disponible indkomst øges. For DREAM gælder 

det også at et større arbejdsudbud vil medføre en større produktion, og dermed bidrage til 

større velfærd (KRITISKDEBAT.DK – REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG 

BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011). 

DREAM’s simulationsmodel er en såkaldt ”generel ligevægtsmodel” som har sit teoretiske 

fundament fra den Neoklassiske tankegang om rationel menneskelig handling, som også blev 

beskrevet tidligere i kapitlet. DREAM beregner den økonomiske adfærd i et ligningssystem, der 

udledes på basis af optimal og rational adfærd. At aktører handler rationelt betyder, at 

husholdninger søger at maksimere deres egennytte og virksomhederne deres profit. Det 

økonomiske system er først i generel markedsligevægt, når alle aktørerne handler i 

overensstemmelse med deres incitamenter og udnytter deres handlemuligheder til fulde 

(DREAMMODEL.DK – DEN ØKONOMISKE MODEL DREAM, 12.05.2011). 



”… I praksis indebærer de fleste generelle ligevægtsmodeller, at den 

økonomiske adfærd formaliseres i et ligningssystem, der udledes på 

basis af idéen om optimal adfærd og under antagelse af, at agenterne 

har rationelle forventninger til den fremtidige udvikling i såvel den 

økonomiske politik som i økonomien som sådan”. 

DREAM nævner selv på deres hjemmeside, at idéen om menneskets rationelle handling er en 

idealisering, og derfor nemt kan opfattes som et postulat, der kan være svært at acceptere, da 

det kan virke generaliserende. Derfor skriver de også, at det skal opfattes som et udsagn, hvor 

aktørerne i gennemsnit agerer, som om de har rationelle forventninger (DREAMMODEL.DK – 

MODEL, 25.04.2011). 

3.3.3 Kritik af Neoklassisk teori 

Man skal være opmærksom på, at der ikke findes en eviggyldig eller ”sand” økonomisk 

samfundsteori, som man fx kender det fra naturvidenskabelige teorier, da der altid vil være 

subjektive forhold, der er afgørende for forståelsen af den økonomiske udvikling i samfundet. 

Dertil har der altid været knyttet politiske anbefalinger til økonomiske teorier, hvilket vil sige at 

økonomiske teoretikere også er politiske tænkere, da de i deres analyser kommer med forslag 

til hvad der skal ændres og hvordan det skal ændres (JESPERSEN, 2009, P. 199). Hertil skal det 

siges, at ingen samfundsvidenskabelig teori kan passe 100 procent på virkeligheden, men kan 

ses som en skabelon for de sammenhænge der findes. 

Som tidligere angivet, har den Neoklassiske økonomiske teori sine rødder i liberal 

markedsøkonomi, og var dominerende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900- 

tallet. Samtiden var præget af lukkede markeder, og handlen imellem landene var præget af 

store afgifter og toldmure for at beskytte sit eget marked. Oprindeligt skelnede Neoklassikere 

ikke skarpt mellem mikro- og makroøkonomi, men gav det den samlede betegnelse 

nationaløkonomi. På dette tidspunkt var der endnu ikke kommet en socialstat, og derfor var 

markedskræfterne afgørende for udviklingen i samfundet. Den Neoklassiske tankegang 

forbliver stadig aktuel og Neoklassiskere opererer i stadig ud fra samme ideologi. På den 

baggrund kan de kritiseres for, ikke at være opdateret med det samfund vi har i dag, nemlig en 

omfattende socialstat. 

Det at forudsætte fuldkommen konkurrence og at mennesket altid handler rationalitet, er 

forholdsvis uproblematisk, så længe der eksisterer generel markedsligevægt, der ved hjælp af 

markedskræfterne sikrer den optimale tilstand (JESPERSEN, 2009, P. 208). Det er derfor vigtigt at 



have in mente, at dette er et ideal, uden praktisk relevans, og som derfor er svært anvendeligt 

på virkeligheden, da vi ved, at samfundet er i en konstant bevægelse (JESPERSEN, 2009, PP. 199- 

200). 

3.4 Keynesiansk teori 

I dette afsnit vil der være en gennemgang af den Keynesianske teorihistorie samt det 

teoretiske fundament. Den heterodoxe skole udsprang som et modstykke til den klassiske og 

Neoklassiske skole kendt ved blandt andet Smith i løbet af 1930’erne. Frontmanden var 

englænderen John M. Keynes (1883-1946). Keynes lod sig inspirere af Marshall, som var en af 

de store klassiske økonomer, og kendes i dag som makroøkonomiens fader, og med sit værk 

”The General Theory of Employment, Interest, and Money”. Med udgivelsen af sit værk i år 

1936 lagde Keynes for alvor afstand til den klassiske økonomiteori. Hvor markedskræfterne 

tidligere enerådigt havde fået lov til at styre økonomien, mente Keynes, at der var brug for en 

statslig indblanding og styring af økonomien, for at skabe blandt andet fuld beskæftigelse på 

det makroøkonomiske niveau (JESPERSEN, 2009, P. 214). 

Keynesiansk teori har fokus på effektiv efterspørgsel, institutionelle forhold og strukturelle 

barrierers betydning for den økonomiske udvikling. Efterspørgslen er den vigtigste faktor, og 

det er denne der skal stimuleres hvis økonomien skal sættes i gang. Makroøkonomien er ikke 

selvregulerende og der skal statslig styring til, for at løse udforingerne med beskæftigelsen. 

Say’s lov er sat ud af kraft på grund af moderne markeds- og pengeøkonomi, fordi der ikke 

længere er garanti for, at produktionen kan skabe sin egen efterspørgsel (JESPERSEN, 2009, P. 

213). Modsat Neoklassikerne mener Keynesianerne, at en lønreduktion indebærer risici for en 

yderligere forøgelse af arbejdsløsheden, da folks disponible indkomst vil blive reduceret. Det 

vil have betydning for efterspørgslen på markedet, da virksomhederne får sværere ved at 

afsætte deres vare og tjenester. Dette vil betyde, at virksomhederne må reducere antallet af 

ansatte, hvilket betyder at arbejdsløsheden yderligere stiger (JESPERSEN, 2009, P. 204). Ifølge 

Keynesiansk teori varierer arbejdsmarkedet fra varemarkedet, ved at efterspørgslen på 

arbejdsmarkedet bør påvirkes af et politisk incitament. Dette tager afstand fra ”Laissez-faireprincippet”, 

og der vil derfor ikke være nogen garanti for, at lønnen falder ved et overudbud af 

arbejdskraft. Derfor kan arbejdsudbudsproblemerne ifølge Keynesianisterne ikke løses af 

markedskræfterne alene. Keynes sagde i år 1933 (SENYT.DK – SE IKKE BARE PÅ KASSEN, 18.05.2011): 

”…Look after employment, then the Budget will look after itself” 



Effektiv efterspørgsel giver en øget produktion, som øger beskæftigelsen, og derfor er der brug 

for statslig kontrol af økonomien (finanspolitik). Heterodoxe økonomer regner kun på kort og 

mellemlangt sigt, da de mener, at lang sigt er for usikker og umulig af forudsige. 

Keynes sagde i en diskussion i år 1923 (JESPERSEN, 2003, P. 35): 

”… Hvad nytte har vi af at vide, at langt ude i fremtiden, når stormen for 

længst har lagt sig, vil oceanet atter være roligt? - For til den tid vil vi jo 

alle være døde?” 

Derfor vil det bemærkes, at ingen økonomiske fremskrivningsmodeller anvender Keynesiansk 

teori på langt sigt, og hvis der laves en fremskrivning skal den tilpasses tiden. Metoden bag 

kaldes økonometri, hvor modellerne betjener sig af statistiske estimationsmetoder 

(DREAMMODEL.DK – INTRO, 03.05.2011). 

Keynes’ teori forklarer, at udbud rigtig nok skaber en efterspørgsel, men at der ikke altid er nok 

efterspørgsel, og derfor er det vigtigt at have en velfungerende stat, der kan føre økonomisk 

politik. Staten kan kunstigt udfylde hullet i efterspørgslen, ved at føre en ekspansiv 

finanspolitik (altså bruge mere end skatteindtægterne til at skabe efterspørgsel). 

3.4.1 Kritisk realisme 

Keynes argumenterede for, at hvis virkeligheden skal forklares, så må de økonomiske modeller 

selvfølgelig skulle afspejle virkeligheden. For at opnå en realistisk økonomiforståelse er det 

derfor nødvendigt, at denne grundforudsætning er opfyldt. Keynes mente derfor, at der var 

usikkerheder ved at lave fremskrivninger (CLARTE.DK, REALITET ELLER TEORI? – SAMFUNDSØKONOMISK 

UENIGHED, 25.04.2011): 

”… Keynes pegede på det helt centrale forhold, at usikkerhed både med 

hensyn til den makroøkonomiske fremtid og med hensyn til 

konsekvenserne af mikroøkonomiske, ofte individuelle, handlinger ikke 

kan kendes med sikkerhed. Usikkerhed på alle niveauer er en 

uomgængelig realitet, som må indgå i det analytiske grundlag, hvis det 

skal bruges til at beskrive virkeligheden” 

Denne tanke om økonomi forbindes med kritisk realisme, hvis metodologiske kerne er det 

simple forhold, at uanset om fremtiden er usikker, skal husholdninger, virksomheder og 

politikere træffe dispositioner, som rækker ud i denne usikre fremtid (CLARTE.DK, REALITET ELLER 

TEORI? – SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHED, 25.04.2011). Analyser som er baseret på kritisk realisme 



forudsætter, at den samfundsmæssige ontologi præciseres inden teorigrundlaget udvikles. Til 

dette kræves det, at den historiske kontekst for den økonomiske analyse præsenteres. 

Beskrivelsen af den sociale ontologi vil blandt andet omfatte de institutioner, magtpositioner 

og adfærdsmæssige konventioner, der skaber rammerne for de specifikke makroøkonomiske 

aktiviteter, som skal analyseres. Problemet ved dette er, at ikke alle samfundsøkonomiske 

forhold kan observeres, fordi at en række af de mere grundlæggende strukturer og 

magtrelationer er medbestemmende for den økonomiske udvikling (og disse kan ikke måles) 

(JESPERSEN, 2003, PP. 35-36). Det er ved hjælp af kritisk realisme, at Keynes udviklede teorien 

om den effektive efterspørgsel, hvor reallønnen ikke kun er den bestemmende faktor for 

beskæftigelsen. Det er nemlig også den private sektors forventninger til fremtiden, som 

baseres på et grundlag bestående af lige dele rationelle kalkuler og subjektiv 

optimisme/pessimisme. (CLARTE.DK, REALITET ELLER TEORI? – SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHED, 

25.04.2011). Problemet ved høj arbejdsløshed er ikke mangel på arbejdskraft, men 

virksomhedernes manglende tro på fremtiden, som er det store problem. 

3.4.2 Kritik af Keynesiansk teori 

Keynes udgav sit hovedværk i år 1936 under ”The Great Depression” (1930’erne). Teorien er 

skabt i en tid, der var præget af høj arbejdsløshed først og fremmest grundet i et stort fald i 

produktionen og dermed en ødelagt efterspørgsel – den høje arbejdsløshed fandtes i hele den 

vestlige verden. 

Det var på dette grundlag, at Keynes skabte sin analyse af det økonomiske system. Keynes’ 

teori omkring styring af økonomien er taget ud fra dens samtid, hvilket altså var en krisetid. 

Han gik ind for ”Den styrende hånd”, modsat Smith der talte om ”Den usynlige hånd” 

(JESPERSEN, 2009, P. 199). Den største force ved Keynes’ teori er, at dens teoretiske grundlag 

skaber mulighed for fuld beskæftigelse, ved at anvende effektiv efterspørgsel i 

finanspolitikken, og dermed kan sikre en fortsat vækst. Ulempen er her, at de institutionelle 

forhold og socialstaten, kan medføre en opbremsning af størrelsen på de økonomiske opsving 

(JESPERSEN, 2009, P. 208). 

Økonomiske teorier skal altid ses, ud fra den tid de er funderet i, hvorfor det er umuligt, at 

presse en hel teori ned over virkeligheden. Det skyldes, at samfundet altid er i forandring, og 

derfor vil kun få elementer fra teorier, kunne passe ned over virkeligheden. Derfor er det de 

økonomer der har været gode til at forklare den aktuelle økonomiske situation, der bliver 

husket efter deres levetid (JESPERSEN, 2009, P. 199). 



3.5 Rationalitet 

3.5.1 Indledning 

Vi vil i følgende afsnit redegøre for begrebet rationalitet, da dette er en af betingelserne, 

DREAM opererer under. Ordet ”rationalitet” stammer oprindeligt fra det oldgræske ”nous”, 

som direkte oversat betyder fornuft. På græsk var den oprindelige betydning: ”At opstille et 

kriterium til en vurdering af betydningen af noget” (PEDERSEN, 2000, P. 21). Vi skal helt tilbage til 

den oldgræske filosof Aristoteles (384f.kr.– 322f.kr.), for at få en tidlig definition på begrebet 

rationalitet. Aristoteles mente nemlig, at det eneste der adskiller mennesket fra andre dyr, er 

rationelle handlinger – hvis man ikke er rationel, er man ikke menneskelig. På den måde er 

mennesket ifølge Aristoteles et rationelt dyr. Der er altså her en klar sammenhæng mellem 

begreberne rationalitet og fornuft (PEDERSEN, 2000, PP. 13-17). Derfor mener Aristoteles, at 

rationalitetsdebatten er nødvendig for menneskets selvforståelse, for at kunne definere hvad 

der adskiller mennesket fra andre dyr (PEDERSEN, 2000, P. 18). Aristoteles uddybede senere sin 

definition, da han mente, at et menneske er rationelt, fordi det søger lykke. Lykke kunne ifølge 

Aristoteles kun opnås ved fuldkommengørelse af ens evner. Et rationelt menneske søger 

derfor den maksimalt mulige evne, og ikke nødvendigvis den akutelle evne (PEDERSEN, 2000, P. 

18). Der er dog ingen garanti for, at disse evner bliver udviklet, da dette i høj grad er op til 

mennesket selv (PEDERSEN, 2000, P. 19). Dette førte til et nyt bud på en rationalitets-definition 

(PEDERSEN, 2000, P. 22): 

”… Egenskaben at kunne erkende verdenen i et tale-/skriftsprog, der gør 

udpræget brug af universalord (Universelle kategoriseringer)” 

Aristoteles så mennesket som et individ, der er født med ”tomme” kategoriseringsbokse. 

Mennesket vil så fylde disse sproglige kategoriseringsbokse op, gennem livet. Rationalitet er 

derfor også evnen til at erkende via sproglige kategoriseringer (PEDERSEN, 2000, P. 23). 

Som vi indtil nu har beskrevet, er begrebet rationalitet af en filosofisk karakter. Vi vil i de 

nedenstående afsnit, redegøre for rationalitetens samfundsvidenskabelige relevans 

(Instrumentel og Kommunikativ Rationalitet), og derigennem forstå hvordan DREAM kan 

antage rationalitet hos alle aktører, som vi indtil videre kun har, kunne definere meget konfust. 



3.5.2 Instrumentel Økonomisk Rationalitet (Rational Choice-teorien) 

Inden vi beskæftiger os med Rational Choice-teorien, vil vi kort beskrive Instrumentel 

Økonomisk Rationalitet, som Rational Choice-teorien er en del af. I Instrumentel Økonomisk 

Rationalitet benytter man nemlig beregnede vurderinger som redskab til at opnå 

foruddefinerede mål (PEDERSEN, 2000, P. 31). Instrumentel Økonomisk Rationalitet er af Jan 

Pedersen opdelt i tre områder, nemlig Rational Choice-, Beslutnings- og Spilteorien (PEDERSEN, 

2000, PP. 5-7), vi vil dog kun kigge på Rational Choice-teorien i dette projekt, da det er denne 

DREAM’s forudsætning om rationelle mennesker, opererer under (BILAG 1). For at danne et 

bedre billede af, hvordan Rational Choice-teorien hænger sammen med Instrumentel 

Økonomisk Rationalitet, vil vi her kort redegøre for samspillet. Den Instrumentelle Økonomiske 

Rationalitet er stort set enerådende, når det kommer til rationalitetsopfattelse indenfor 

økonomiske tankegange. Rational Choice-teorien et underpunkt til den Instrumentelle 

Økonomiske Rationalitet, og da den beskæftiger sig med menneskers handlinger, er teorien 

mere sociologisk anlagt. Rational Choice-teorien er altså en sociologisk teori under den 

overordnede Instrumentelle Økonomiske Rationalitet, som selvfølgelig er økonomisk 

orienteret (PEDERSEN, 2000, P. 88). 

Rational Choice-teorien bygger på et meget logisk grundaxiom, nemlig at et menneske tager 

beslutninger, ud fra hvad de tror, vil resultere i de mest positive konsekvenser, og derfor 

vælger individet altid den mest ønskværdige handlingsmulighed. For at kunne tage disse 

beslutninger, forudsættes det dog, at individet har fuld indsigt i deres situation (PEDERSEN, 

2000, P. 69). Rational Choice-teorien bygger på metodologisk individualisme, hvilket betyder, at 

individets handlinger bør forklares ud fra individets overvejelser. Ligeledes bør en virksomheds 

handlinger forklares ud fra virksomhedens overvejelser, hvilket måske er vanskeligere at 

afgøre, da der oftest er flere beslutningstagere (PEDERSEN, 2000, P. 72). Instrumentel 

Økonomisk Rationalitet og derunder Rational Choice-teorien, foretrækker en individualistisk 

menneskeopfattelse frem for en kollektiv, da individualisme mere hårdt og håndgribelig kan 

forklare et individs handlinger og holdninger. Man kigger altså på aktørerne hver for sig, frem 

for i en større helhed (PEDERSEN, 2000, P. 73). Som overemnet ”Instrumentel Økonomisk 

Rationalitet” angiver, så anvendes disse teorier indenfor økonomiske rammer. Økonomi 

handler i høj grad om, at sikre og forøge den individuelle såvel som samfundets velfærd, og i 

Rational Choice-teorien såvel som den Instrumentelle Økonomiske Rationalitet, måles 

velfærden for det enkelte individ i penge. Der fokuseres altså i høj grad på en 



menneskeopfattelse, hvor individualismen og egoismen hærger, frem for kollektivisme og 

altruisme, og hvor velfærd er målt i kroner og øre fremfor lykke (PEDERSEN, 2000, PP. 74-75). 

I indledningen redegjorde vi for, at Aristoteles rationalitetsopfattelse i høj grad var bestående 

af tale- og skriftsprog. I den Instrumentel Økonomiske Rationalitet er det i høj grad 

beregninger og tal der arbejdes med, og teorien arbejder generelt under påstanden om at ”tal 

er mere objektive end ord” (PEDERSEN, 2000, P. 76). Det er netop med tal, at Rational Choiceteorien 

introducerer begrebet egennytte (nyttefunktion), som vi tidligere i teori-kapitlet har 

beskrevet. Rational Choice-teorien benytter kardinale tal (konkrete tal fra virkeligheden), til at 

bestemme folks egennytte, altså hvor meget nytte de har opnået (PEDERSEN, 2000, P. 77). 

Teorien arbejder med en intersubjektiv (fælles subjektiv) gyldighed om, hvad der af individer 

ønskes af mål og værdier i livet (PEDERSEN, 2000, P. 81). Rational Choice-teorien er, som vi 

tidligere beskrev, af den opfattelse, at alle mennesker er utilitaristiske, dvs. at de vurderer 

deres handlinger, ud fra de medfølgende konsekvenser. Handlinger anses som fornuftige, hvis 

de forøger den samlede sum af velfærd i samfundet. Utilitarisme findes i flere forskellige 

varianter, der alle er forankret i Rational Choice-teorien: Hedonistisk utilitarisme hvor nytte er 

lig med lystfølelse, Eudaimonistisk utilitarisme hvor nytte sættes lig med lykke, og den mere 

egoistiske utilitarisme, hvor vi vil lægge fokus i dette projekt (PEDERSEN, 2000, P. 82). 

Adam Smith, den klassiske økonomiteoris grundlægger, var tilhænger af den egoistiske 

utilitarisme, da han mente at menneskers mål i livet, var en forøgelse af deres individuelle 

nytte. Han mente dog, at en individuel nytteforøgelse også ville medføre en samfundsmæssig 

nytteforøgelse, og at alle individer derfor blot skulle forfølge deres egne egoistiske interesser, 

da samfundet i sidste ende ville nyde godt af dette. Det er netop dette princip, der kendes som 

”Den usynlige hånd”. Som tidligere nævnt, findes alle de forskellige utilitarismer i Rational 

Choice-teorien, men den egoistiske utilitarisme fra Adam Smith, er den klart mest 

dominerende, og er samtidig den variant der vægter individualismen højest, hvilket stemmer 

godt overens med den metodologiske individualisme, som Rational Choice jo er forankret i 

(PEDERSEN, 2000, PP. 82-83). 

Afslutningsvis vil vi kort opsummere Rational Choice-teorien, og derigennem også en række 

egenskaber ved den Instrumentelle Økonomiske Rationalitet overordnet set. Rational Choiceteorien 

besidder en individualistisk menneskeopfattelse, hvor velfærden for det enkelte individ 

er målt i penge. Teorien arbejder med en intersubjektiv, altså fælles subjektiv, gyldighed om, 

hvad der af individer ønskes af mål og værdier i livet. Rational Choice-teorien forsøger i højere 



grad, at sige noget om hvordan folk handler rationelt, end hvordan folk bør handle rationelt 

(PEDERSEN, 2000, P. 90). Det er altså en teori med et Homo Economicus’istisk (Det økonomiske 

menneske) menneskesyn, da den antager, at et menneske altid er et individ, der stræber efter 

individuel nyttemaksimering (PEDERSEN, 2000, P. 91). 

KRITIK AF RATIONAL CHOICE-TEORIEN: 

I vores analyse, vil vi kritisere betingelserne som DREAM opererer under, og herunder 

antagelsen om, at alle mennesker handler rationelt ud fra Rational Choice-teorien. Derfor vil vi 

ikke komme med specifik kritik af Rational Choice-teorien her, da dette vil være et bærende 

element i vores analyse. Det kan dog generelt kritiseres, at teorier der forsøger at putte 

aktører i bokse, og arbejder ud fra et grundaxiom om aktørenes adfærd, ikke tager højde for, 

at alle ikke er ens, og at individers behov og handlinger derfor kan variere. Rational Choiceteoriens 

rationalitetsopfattelse er en forudsætning, man bliver nødt til at acceptere, hvis den 

Neoklassiske økonomiske teori skal være gældende. Derfor kan vi som kritik af Rational Choiceteorien 

henvise til den generelle kritik af Neoklassisk økonomisk teori, som vi tidligere har 

beskrevet. Det skal dog pointeres, at Rational Choice-teoriens kardinale tilgang, i højere grad 

muliggør, at beregne menneskets adfærd, og derfor udføre fremskrivninger. Det er svært 

antageligt, at disse fremskrivninger skulle kunne muliggøres, hvis man antager at menneskets 

handlinger kan bestemmes ud fra andre værdier end nyttemaksimering i kroner og øre, da 

man her åbner op for en masse andre muligheder, hvilket vil øge kompleksiteten af 

udregningen drastisk. 



3.5.3 Den Kommunikative Rationalitet 

Jürgen Habermas (f. 1929) var inspireret af positivismen, men samtidig mente han, at 

positivismen som erkendelsesteori, ikke kunne beskrive den grundlæggende forbindelse 

mellem teori og praksis. Han forsøgte derfor, at udvikle en erkendelsesteori om, hvad det 

grundlæggende for mennesket er. Han kom frem til, at det grundlæggende for mennesket, er 

de praksisformer som han også kalder medier, hvorigennem mennesket realiserer sit liv 

(ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P.370). Habermas har især fokus på sprogets betydning for 

mennesket og dets handlinger. Ligesom Aristoteles mener han, at sproget er det, der 

fundamentalt adskiller mennesket fra resten af naturen. Habermas uddyber dog, at 

menneskets historie kan anskues som en dialog, der er påvirket og forvredet af forskellige 

magtforhold. Hans opgave indenfor kritisk samfundsvidenskab, blev derfor at undersøge, 

hvornår ideer og forestillinger er rationelt begrundet og i overensstemmelse med almene 

interesser, og om disse interesser kunne være magtpåvirket (ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 

371). 

I slutningen af 1970’erne begyndte Habermas, at udvikle en teori om rationel kommunikation i 

det moderne samfund, hvoraf han i år 1981 udgav hovedværket ”Theorie des kommunikativen 

Handelns” (HABERMAS, 1981). Habermas udviklede teorien, da han mente at rationalitetsbegrebet, 

havde brug for en rekonstruktion, da der var inkorporeret implikationer i selve 

udsagnet ”rationalitet”. Implikationerne skal forstås som værende i form af en implicit 

normativ vurdering, som enten kan være positiv eller negativ (PEDERSEN, 2000, P.171). 

Habermas lavede samtidig en dobbelt rekonstruktion af begrebet, som skal forstås på to 

planer: det beskrivende og det normative plan (PEDERSEN, 2000, P.171). Herudover opdelte han 

samfundet i System- og Livsverdenen. Systemverdenen er styret af medierne, penge og magt, 

hvor Livsverdenen er styret af sprog, begreber og identiet. I Systemverdenen handler 

subjektet, ifølge Habermas egocentrisk og strategisk rationelt, for derved at opnå bestemte 

mål (ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 373). Der er altså tale om det Habermas kalder 

formålsrationalitet, hvilket betyder, at individet altid handler med et bestemt formål for øje – 

et formål uden et socialt aspekt. Hvis formålsrationalitet indeholder et socialt aspekt, kaldes 

det ifølge Habermas, for strategisk handlen. Her gælder det, at subjektet handler strategisk i 

forhold til andre individer, for at det i sidste ende vil gavne dem selv. Subjektet vurderer 

samtidig andre individer, for at få forståelse for hvorvidt individerne påvirker opnåelsen af 

deres ønskede mål. Det skal hertil nævnes, at virksomheder og markedet i Systemverdenen 



også handler rationelt ud fra nyttemaksimering. Her lægges strategier om menneskelig adfærd 

og forventninger, så det vides hvad adfærden vil resultere i. I Systemverden bliver der derfor 

ikke taget hensyn til andre individers kommunikation og refleksion. Ligeledes bliver der heller 

ikke taget højde for personlighed, kultur, samfund og social interaktion, hvilket også gør den 

mindre kompliceret, sammenlignet med Livsverdenen (ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 373). 

Den anden del af samfundet er Livsverdenen. Livsverdenen adskiller sig på mange områder fra 

Systemverdenen, og den er langt mere kompliceret at forstå. Handlingsfundamentet er 

ligeledes anderledes konstrueret, da det er den sociale sammenhæng mellem individer, og den 

kommunikative handling som er i fokus. Her er målet ikke personlig gevinst, men fælles 

forståelse. Samtidig rettes samfundet mod individualitet, hvor kultur, samfund og identitet 

spiller en vigtig rolle. Den sproglige formidling og forståelsesorienteret kommunikation spiller 

en vigtig rolle, da denne formidler meningsfulde symboler og skaber rationel kommunikation 

via kritik i dialog (ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 374). Målet med den Kommunikative 

Rationalitet, er et moralfilosofisk resultat, som stræber mod en fælles forståelse (PEDERSEN, 

2000, P. 173). Derudover mener Habermas, at en samtale først er rationel, når der kan 

argumenteres for gyldigheden af hvad der bliver sagt. Argumentationen spiller derfor en vigtig 

rolle, til vurdering af gyldighed, og Habermas argumenterer selv med følgende (HABERMAS I 

PEDERSEN, 2000, P. 174): 

”… Argumentationen muliggør en måde at forholde sig på, der er i 

særlig betydning gælder som rationel, nemlig at kunne lære af 

eksplicitte fejl” 

For at test teorien om den sproglige kommunikation, konturerede Habermas en kritisk teori 

(formalpragmatik), hvor han sondrer mellem tre former for talehandlinger: den konstative 

(om, hvad der er), den regulative (om, hvordan man bør handle) og ekspressive (om, hvad man 

oplever). Her findes tilsvarende tre typer af rationelt begrundet gyldighed: sandfærdighed, 

rigtighed og sandhed. Tilsammen udgør dette kernen i Habermas’ teori om rationel 

kommunikation (ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 375). Rationel konsensus skal ligeledes dannes 

på grundlag af hvad der siges, hvilket skal kunne argumenteres og udspilles i en fri dialog. I en 

dialog er det ligeledes vigtigt, at begge parter er åbne og ikke påvirker hinanden via magt 

(ANDERSEN & KASPERSEN, 2007, P. 375). 



For kort at opsummere Habermas’ Kommunikative Rationalitetsteori, så er det vigtigste 

fundament i teorien, en opdeling af System- og Livsverden og videreudvikling af rationalitetens 

rolle. Rationalitet bør ifølge Habermas ses som en selvrefleksion i et kollektivt perspektiv, 

hvilket må ske igennem fri dialog og kommunikation. Habermas mener at et rationelt individ 

skal have gyldige grunde for sine handlinger og opfattelser, hvor gyldigheden skal anerkendes 

igennem fællesforståelse. (ANDERSEN, 1988, P. 149) Den Kommunikative Rationalitet er ligeledes 

en modsætning til Systemverdenen, som er præget af formålsrationalitet. Formålsrationel 

handlen behøver ikke som i den kommunikative handlen, at indeholde et socialt aspekt, hvis 

det derimod indeholder et socialt aspekt, er der tale om strategisk handlen. (ANDERSEN, 1988, P. 

147). 

KRITIK AF DEN KOMMUNIKATIVE RATIONALITET: 

Habermas er generelt kritiseret for hans syn på moderniteten og herigennem fornuftens rolle 

og muligheder. Her er det kritisk, at han i højere grad ser den globale verden som en stor 

kultur, snarere end en masse forskellige kulture i samspil med hinanden (ANDERSEN & 

KASPERSEN, 2007, P. 392). Ligeledes kan Habermas’ Kommunikative Rationalitet kritiseres for, 

ikke at være i en konkret kardinal form, da det dermed umuliggøre den som 

beregningsfundament for fremskrivningsmodeller som fx DREAM. Kritikkerne mener derfor 

ikke, at der er muligt, at lave fremskrivninger ud fra en denne rationalitetsopfattelse (BILAG 1). 

Spørgsmålet, der rejser sig efter denne argumentation, er, hvad der så er bedst – et 

regnestykke bygget for en virkelighedsfjern forudsætning om rationalitet, eller en 

rationalitetsopfattelse der er for komplekst til brug i udregninger. 



Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 

Regeringen har i deres 2020-plan benyttet sig af DREAM’s fremskrivninger til at udføre deres 

beregninger. Vi vil i nedenstående kapitel tage udgangspunkt i to forskellige forudsætninger 

for DREAM´s fremskrivninger, og analysere på disse. Dette vil lede os hen til en vurdering af, 

hvorvidt Regeringens 2020-plan, på grund af deres brug af DREAM’s beregninger, er gyldige. 

De to forudsætninger er som tidligere nævnt, at DREAM antager, at mennesket i gennemsnit 

handler rationelt og at DREAM’s udregninger bygger på generel markedsligevægt. 

4.1 DREAM og rationalitet 

Hvilke problematikker findes der ved, at DREAM forudsætter, at alle individer handler ud fra 

rationelle forventninger? 

En vigtig del af DREAM’s økonomiske fremskrivningsmodel, er antagelsen om menneskets 

rationelle forventninger og adfærd. DREAM laver udelukkende deres beregninger, på baggrund 

af antagelsen om at mennesket i gennemsnit handler i overensstemmelse med rationelle 

forventninger. Om rationalitet forklarer DREAM følgende (DREAMMODEL.DK, ANALYSE-DREAM, 

16.05.2011): 

”… Idéen om rationelle forventninger er naturligvis en idealisering, idet 

de færreste vel vil være villige til at acceptere et postulat om, at alle 

aktører altid er i stand til at overskue konsekvenserne af egne og andres 

handlinger. Imidlertid skal postulatet ikke opfattes helt bogstaveligt, 

men snarere som et udsagn om, at husholdningerne, virksomhederne og 

økonomiens øvrige aktører i gennemsnit agerer, som om de har 

rationelle forventninger” 

I citatet forklarer DREAM-institutionen, at man ikke skal tage postulatet om menneskelig 

rationalitet bogstaveligt, dog skal man alligevel opfatte det som et udsagn om, at mennesket i 

gennemsnit agerer rationelt. Vi vurderer dog alligevel, at det er nødvendigt at tage 

”postulatet” bogstaveligt, eftersom antagelsen af menneskelig rationalitet, er et vigtigt 

incitament i DREAM’s beregningsmodel, og det samtidig også kendetegner den Neoklassiske 

tankegang, der ligger til grund for DREAM’s teoretiske fundament. Hvis vi vil undersøge 

forudsætningerne for deres beregningsmetoder, må vi derfor også kigge på rationalitet og det 

rationelle individ. Da vi var i tvivl om, hvad DREAM-institutionen i bund og grund mente med at 

mennesket i gennemsnit handler rationelt, samt hvordan de er kommet frem til dette 

”resultat”, valgte vi at kontakte DREAM-institutionen. Vi fik følgende svar på e-mail (BILAG 1): 


Analyse & Diskussion 

45


”… Vi beregner ikke menneskelig rationalitet. Vi antager den. Det er et 

ældgammelt trick indenfor økonomisk teori. Det er meget praktisk men 

har naturligvis sine problemer.” 

Således forstår DREAM menneskelig rationalitet, og beskriver det som et ”ældgammelt trick” 

indenfor økonomisk teori, hvilket også passer sammen med den Neoklassiske tankegang. 

Derfor opfatter vi DREAM’s antagelse om gennemsnitlig rationalitet, som et stereotypt billede 

af, at individet altid handler rationelt. Det er ikke nødvendigvis kun flertallet, der handler 

rationelt - der er altså ikke tale om et matematisk gennemsnit. 

Efter at have læst om Rational Choice-teorien, fandt vi den passende på DREAM’s definition af 

rationalitet. Da vi ikke kunne finde et decideret teoretisk fundament bag deres antagelse om 

rationalitet, valgte vi igen at skrive en e-mail, og spørge ind til hvorvidt de anvender Rational 

Choice-teorien. Vi fik følgende svar (BILAG 1): 

”… Jeg slog op på wikipedia hvad "Rational Choice-teorien" er. Svaret er 

ja… Spørgsmålet om hvorvidt man skal antage at folk er rationelle eller 

ej, er et rigtigt godt spørgsmål, som vi diskuterer tit i DREAM.” 

Citatet bekræfter, at DREAM anvender Rational Choice-teorien. Teorien er kendt indenfor den 

økonomiske verden, og anvendes ofte til fremskrivninger hvor det antages, at mennesket 

handler rationelt ud fra nyttemaksimering. DREAM arbejder altså ud fra samme antagelse om 

rationalitet som Rational Choice-teorien, hvorfor vi kan kritisere DREAM ud fra de svagheder 

Rational Choice-teorien besidder. 

I vores korrespondance med DREAM, ytrede de selv, at rationalitet er noget de tit diskuterer. 

Det virker her paradoksalt, at institutionen DREAM er nødsaget til først at slå Rational Choiceteorien 

op på Wikipedia, for først efterfølgende at kunne bekræfte den. 

Hvis man kigger på forslaget om at afskaffe efterlønnen, skønner Regeringen, at dette er den 

mest effektive måde, hvorpå man kan øge arbejdsudbuddet, og derved bidrage til at sikre 

strukturel balance på de offentlige finanser i år 2020, og samtidig imødekomme den skæve 

demografiske udvikling. Beskæftigelsen vil øges med cirka 70.000 personer i år 2020 og med 

omkring 60.000 personer på længere sigt, hvilket vil kunne forøge BNP med knap 3 procent 

(REGERINGEN, 2011, P.170). Fremskrivningen bærer præg af en tydelig formålsrationalitet, da 

den skal forbedre de offentlige finanser. Formålsrationalitet kendetegner også Habermas’ 

Systemverden og den Instrumentelle Økonomiske Rationalitet, da denne form for rationalitet 



46


er dominerende i Regeringens efterlønsplan. Dette gør forudsætningerne for at den 

kommunikative handlen, kan finde sted, sværere – der bliver set bort fra individets 

præferencer. De på forhånd definerede mål, tager nemlig ikke hensyn til fri dialog og 

argumentation, hvilket forhindrer aktørerne i at søge en indbyrdes forståelse af selve 

handlingssituationen. Dette ser vi også i Regeringens 2020-plan, hvor de siger (REGERINGEN, 

2011, P. 202): 

”… Tilbagetrækningsreformer styrker som nævnt samlet set såvel den 

primære som den faktiske offentlige saldo med ca. 1 pct. af BNP eller 18 

mia. kr. i 2020…” 

Her ser vi et eksempel på Regeringens formålsrationalitet, hvor der udelukkende vurderes 

økonomiske besparelser, og ikke hensynet til det enkelte individs kommunikative handlen, og 

de ikke-økonomiske værdier en person måske opnår ved at være på efterløn. Aktørernes 

handlinger og incitament til at tage arbejde, er allerede antaget af DREAM, og deres egen 

forståelse og argumentation for denne handlingssituation, bliver derfor ikke taget i 

betragtning. Ifølge fremskrivningen er det derfor antaget, at aktøren tager ansvar og initiativ til 

at arbejde. Da fremskrivningen ikke er baseret på fri dialog imellem de involverede parter, her 

Regeringen og aktørerne, er idealet om Kommunikativ Rationalitet ifølge Habermas ikke 

opfyldt. Antagelsen om at det rationelle menneske tager arbejde, er således illegitimt, da det 

skaber problematikker i forhold til medindflydelse og medbestemmelse fra aktørernes side. 

Viljen til at arbejde er et individuelt anliggende, som der ikke bliver taget højde for i DREAM’s 

fremskrivninger, da alle handler rationelt og derfor er villige til at arbejde. Ligeledes vil der 

ifølge Rational Choice-teorien kun være arbejdsløshed, hvis det at være arbejdsløs giver 

mindst lige så meget nytte, som det at være i arbejde. Det er også på følgende grundlag, at 

DREAM og Regeringen antager, at en afskaffelse af efterlønnen og nedsættelse af 

dagpengeperioden, vil øge aktørernes incitament til at tage arbejde, da man fjerner ”nytten” i 

at være arbejdsløs. 



47


”… Efterlønsordningen er den væsentligste årsag til den markante, 

frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige 

i Danmark. Ordningen indebærer, at en betydelig andel af de 

beskæftigede seniorer frivilligt kan trække sig tidligt tilbage fra 

arbejdsmarkedet med en forholdsvis høj – og i hovedsagen 

skattefinansieret – offentlig ydelse” 

(REGERINGEN, 2011, P. 167). 

I overstående citat er det igen formålsrationaliteten som er fremtræden, samt troen på at det 

økonomiske incitament er drivkraften bag aktørernes valg. Der tages ikke hensyn til, hvorfor 

aktøren rent faktisk vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og om der kan være 

andre årsager end de økonomiske. Ligeledes er der i 2020-planen og således også i Rational 

Choice-teorien meget fokus på det økonomiske incitament ved at arbejde, fremfor arbejdets 

mere sociale og personlige værdier, og derfor arbejdets betydning for aktøren. Dette kritiserer 

Habermas, idet han mener, at det må kunne forklares ud fra andre begrundelser end 

økonomisk nyttemaksimering, når mennesket træffer et valg. Ligeledes kritiserer han Rational 

Choice-teorien for, modsat den Kommunikative Rationalitet, ikke at kigge på aktørernes 

argumenter for, hvorfor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, samt hvorvidt dette 

bunder i et personligt eller økonomisk incitament. For at underbygge denne påstand, har vi 

valgt at kigge på en undersøgelse foretaget af lærernes A-kasse fra år 2010, da vi vurderer, at 

lærernes arbejde på mange måder er mere psykisk end fysisk hårdt: 

Figur 4.1: Grafen illustrerer statistisk hvor mange, og i hvor høj grad lærerne syntes deres fysiske 

helbred var årsag til at de gik på efterløn. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til 787 

medlemmer af lærernes A-kasse, hvor i alt 488 medlemmer har svaret på undersøgelsen (LÆRERNES 

A-KASSE, 2010, P. 6). 



48


Ud fra denne undersøgelse ser vi, at 79 procent svarede, at det i nogen grad/slet ikke var deres 

fysiske tilstand, der fik dem til at overgå til efterløn (LÆRERNES A-KASSE, 2010). Dette bakkes 

ligeledes op af Forsikring & Pension i deres analyserapport ”Har efterlønsmodtagerne et dårligt 

helbred” fra år 2009, hvor det estimereres, at det kun var 6 procent af efterlønsmodtagerne, 

der alternativt ville have haft mulighed for førtidspension (FORSIKRING & PENSION I REGERINGEN, 

2011, P. 194). Derfor må der findes en anden, og mere udbredt årsag til at folk overgår til 

efterløn, hvilket lærernes A-kasse igen har forsøgt at finde svar på med følgende statistik: 

Figur 4.2: Grafen illustrerer statistisk hvor mange, og i hvor høj grad lærerne har valgt at gå på 

efterløn for at få mere tid til deres familie. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til 

787 medlemmer af lærernes A-kasse, hvor i alt 488 medlemmer har svaret på undersøgelsen 

(LÆRERNES A-KASSE, 2010, P. 12). 

I ovenstående statistik ser vi, at det er knap halvdelen, der i meget høj grad/i høj grad har et 

ønske om at få mere tid sammen med familien, og derfor har valgt at gå på efterløn. Dette 

stemmer i nogen grad overens med Habermas’ Livsverden og den Kommunikative Rationalitet, 

da individet både kan handle rationelt ud fra et socialt såvel som økonomisk perspektiv. Ikke 

desto mindre påviser dette, at den pengeorienterede og nyttemaksimerende 

rationalitetsopfattelse som vi ser i Rational Choice-teorien, og som DREAM opererer under, 

ifølge undersøgelsen, kun har svagt eller måske slet intet hold i den virkelige verden, da sociale 

værdier også er medbestemmende for aktørenes adfærd. Rational Choice-teoriens antagelse 

om at individet udelukkende søger nyttemaksimering i kroner og øre, er derfor ikke gældende 

her. Dette kan vi også se, da mange lærere ønsker at gå på efterløn når de fylder 60 år, hvilket 

medfører en betydelig reducering i deres disponible indkomst. Hele 87 procent af 

medlemmerne i lærerne A-kasse betaler til efterlønsordningen (NYHEDER.TV2.DK – LÆRERE GÅR 

OFTEST PÅ EFTERLØN, 2305.2011), hvor der i 3F’s A-kasse kun er 66 procent af medlemmerne, der 

betaler til ordningen (TEMA.3F.DK - ANTALLET AF EFTERLØNNERE FALDER HURTIGT, 23.05.2011). Det er 

bemærkelsesværdigt, at lærerne i større grad end de ufaglærte og faglærte medlemmer af 3F 



49


ønsker at gå på efterløn, da nedslidningsgraden må antages at være mindre hos lærere, end 

hos fx fabriksarbejdere. Hvis man antager, at Rational Choice-teorien var legitim, burde 

læreren vælge at blive på arbejdsmarkedet, da dette vil skabe mere økonomisk nytte end at gå 

på efterløn. Årsagen herfor er, at en lærer med 12 års erfaring får en grundløn på cirka 

356.000 kr. om året før skat (DLF.DK – LØN FOR LÆRERE PÅ GRUNDLØN, 23.05.2011). Dennes 

indkomst falder væsentligt, hvis individet går på efterløn, da efterlønssatsen for 60-årige ligger 

på 181.220 kr. om året. Venter man til man er 62 år gammel, med at overgå til efterløn, er 

beløbet dog 199.160 kr. om året (DANA.DK – EFTERLØN, 23.05.2011). Selvom man venter til man 

er 62 år med at gå på efterløn, er der dog stadig tale om et fald på hele 44 procent i forhold til 

den tidligere indkomst. Man kan dog argumentere for, at der stadig er tale om en individuel 

økonomisk nytteforøgelse ved at gå på efterløn, da den totale udbetalte sum af penge man får 

ved at være på efterløn, overstiger den totale indbetalte sum. Derfor er det at gå på efterløn 

både er en nyttemaksimering i kroner og øre, samtidig med at det er en nyttemaksimering i 

fritid og familieliv. Det skal dog understreges, at de fleste får langt mindre udbetalt på efterløn, 

end de fik udbetalt i løn fra deres tidligere arbejde, hvorfor ovenstående argumentation kan 

virke en smule svag, men dog stadig er gældende for visse faggrupper. 

Rational Choice-teorien og dermed DREAM tager heller ikke højde for opstående situationer, 

hvor flere handlingsalternativer forekommer lige optimale. Et eksempel herpå kunne være, at 

værdien og interessen for et arbejde, kunne være ligeså optimalt som den økonomiske nytte af 

et andet arbejde. Hvis handlingsalternativer forekommer lige optimale, vil de i henhold til 

Rational Choice-teorien, være underordnede og ligeværdige, hvoraf teorien i sådanne tilfælde 

vil blive indifferent. Dette ser vi, hvis en arbejder i Danmark er ansat til den laveste lønning, 

altså cirka 216.000kr (BUSINESS.DK – HER ER DANMARKS DÅRLIGST LØNNEDE JOB, 24.05.2011), og 

individet alligevel vælger at gå på efterløn. Ifølge Rational Choice-teorien vil valget mellem 

efterlønnen og mindstelønnen, udelukkende afhænge af hvor individet opnår mest mulig 

nytte, målt i kroner og øre. Hvis den økonomiske nytte er lige store i dem begge, er de 

ligeværdige, også selvom efterlønsordningen giver mere fritid end fuldtidsjobbet. Det er netop 

dette Habermas’ Kommunikative Rationalitet kan bruges til at kritisere. Ifølge den 

Kommunikative Rationalitet skal der også tages højde for individuelle værdier (i denne 

forbindelse familielivet), når et individ træffer et valg. Derfor vil et individ kunne vælge at gå på 

efterløn, selvom dette måske giver lidt mindre nytte målt i kroner og øre, da man altså her 

opnår en masse nytte i form af store mængder fritid, til udlevelse af individuelle værdier. 



50


Individet går altså kun omkring 35.000 kr. ned i indtjening, men får til gengæld en masse fritid, 

hvorfor valget mellem disse forekommer indlysende. 

Det er ligeledes heller ikke sikkert, at aktøren altid handler rationelt, da denne også kan handle 

irrationelt, intuitivt eller sågar tilfældigt. Men da mennesket ifølge Rational Choice-teorien 

implicit handler rationelt ud fra størst mulig nyttemaksimering, er det ikke nødvendigt for den, 

at tage hensyn til, at aktøren kan handle anderledes end rationelt. Dette er kritisabelt ifølge 

Habermas, da sand rationalitet skal kunne argumenteres ud fra fri dialog, hvilket der ikke tages 

hensyn til i DREAM’s beregninger. Mangel på kommunikation imellem aktørerne, skaber ikke 

fælles anerkendelse, og derfor er gyldigheden ifølge Habermas’ rationalitetsopfattelse ikke 

troværdig. Han ser formålsrationaliteten og Systemverdenen (Rational Choice-teorien) som en 

trussel mod menneskelig frihed og fornuft, da den underminerer den Kommunikative 

Rationalitet og ikke tager hensyn til kultur, samfund og personlighed. Habermas kritiserer altså 

Systemverdenen og derfor også Rational Choice-teorien for at mangle et begreb omkring 

fællesskab. Da DREAM’s beregninger indeholder formålsrationalitet, undertrykker det, ifølge 

Habermas’ teori om livverdenen, individet. Ved at udfase efterlønnen påtager Regeringen sig, 

at varetage aktørernes interesser uden deres sammentygge. Dette medfører, at orienteringen 

mod forståelse og kommunikation fortrænges, hvorved Systemverdenen koloniserer 

Livsverdenen. Dette kan eksemplificeres ved, at den almene borger ikke har haft nogen 

indflydelse på Regeringens 2020-plan, da den bygger på kvantitative kardinale talstørrelser. 

En anden kritik af Rational Choice-teorien og dermed DREAM er, at den bygger på den 

opfattelse, at nytteværdien for enkelte individer, kan opstilles i kardinale talmæssige 

præferencestillinger. Dette kan kritiseres, da individers værdier er inkomparable, og derfor 

ikke kan angives i sammenlignelige talstørrelser. I vores korrespondance med DREAM- 

institutionen, ytrede de følgende om deres rationalitetsopfattelse (BILAG 1): 

”… Jeg plejer at tænke på det på denne måde: vi modellerer folk som 

små matematiske robotter, der har en adfærd der minder lidt om 

menneskers. Dette kan være en ok ide i forbindelse med fremskrivninger 

af det økonomiske system. I forbindelse med såkaldt velfærdsanalyse er 

det imidlertid ret problematisk: da lader man nemlig de små robotter 

stemme om hvad der er rigtigt og forkert. Og det kan næppe bruges til 

noget fornuftigt.” 



51


Denne udtalelse stemmer godt overens med den kardinale talmæssige rationalitetsopfattelse, 

som vi finder i Rational Choice-teorien. Problematikken her er altså, at angive individers 

værdier i tal, hvor kritikere og Habermas’ teori indikerer, at man i højere grad bør kigge på det 

kommunikative aspekt, som vi tidligere har omtalt og eksemplificeret. Vi vil også påpege det 

tragikomiske ved, at DREAM-institutionens forskningschef selv udtaler, at adfærden af deres 

”små robotter” kun minder lidt om menneskers, derfor er DREAM’s fremskrivninger altså 

bygget på adfærden af ”små robotter”, og altså ikke mennesker. 

Hvis vi igen skal kigge på det efterlønsmæssige aspekt, er det problematisk, at DREAM 

benyttes til disse udregninger, da DREAM, som de selv skriver, er ”ok” til fremskrivninger af det 

økonomiske system, men problematisk at benytte til velfærdsanalyser. Derfor kan man 

kritisere Regeringens udregninger omkring efterløn, for at være foretaget udelukkende med et 

økonomisk mål for øje, og dermed ikke et velfærdsmål. 

”… som blandt andet omfatter en gradvis afskaffelse af efterlønnen… 

Det indebærer en forøgelse af BNP med knap 3 pct. frem mod 2020 og 

med godt 2 pct. på langt sigt. Samtidig forbedres de offentlige finanser 

med ca. 18 mia. kr. i 2020, voksende til knap 30 mia. kr. i 2030 og knap 

40 mia. kr. i 2040” 

(REGERINGEN, 2011, P. 168) 

Citatet illustrerer netop denne problematik, da afskaffelsen af efterlønnen her kun vurderes i 

en økonomisk optik. Det skal dog nævnes, at der andetsteds i Regeringens 2020-plan, er en 

vurdering af de mere velfærdsorienterede konsekvenser. DREAM’s udregninger er foretaget 

ud fra en økonomisk rationalitetsopfattelse, som bygger på Homo Economicus, og derfor er 

det kritisabelt, at Regeringen benytter en model som på mange måder har et 

udregningsgrundlag der gør velfærdsstaten overflødig, som også er et kritikpunkt hos Jesper 

Jespersen, hvor han siger (KRITISKDEBAT.DK - REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF 

ØKONOMISKE TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011) : 

”… I denne Neoklassiske grundmodel, hvor alle aktører således antages 

at kende deres fremtidige behov med sikkerhed, er velfærdsstaten i 

form af et socialt sikkerhedsnet således på forhånd gjort overflødigt” 

Velfærdsstaten er gjort overflødig i kraft af, at DREAM antager, at aktørerne kender fremtiden, 

for dermed at kunne foretage de valg med de mest positive konsekvenser. Samtidig arbejder 



52


DREAM under den forudsætning, at der er arbejde til alle, som søger det, og at der er generel 

markedsligevægt, som vi også tidligere har beskrevet. I senariet under disse forudsætninger, er 

der ikke behov for velfærdsstaten, da folk altid kan få et arbejde, og samtidig har fuld indsigt i 

fremtiden, hvorfor de dermed kan opnå nyttemaksimering, og derfor ikke har brug for 

velfærdsstatens sikkerhedsnet. Den danske (skandinaviske) velfærdsstat er af en solidarisk 

struktur, hvor ”de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde”, og den er derfor svært 

sammenlignelig med Rational Choice-teoriens individualistiske menneskesyn, hvorfor dette er 

et stærkt kritikpunkt (JENSEN (RED.), 2005, PP. 23-24). DREAM kritiseres derfor for at være mere 

normativt forankret, da den i højere grad forklarer hvordan tingene kan/bør være, frem for 

hvordan de er. Man kan også argumentere for, at det at have fuld indsigt i fremtiden, for 

derved at kunne tage de valg der giver størst mulig nytte, er et urealistisk scenarie. Det er 

desuden svært antageligt, at det, at individets handlinger kan forklares ud fra individets 

overvejelser (metodologiske individualisme), kan siges at være ud fra en nyttemaksimering, 

der altid er målt i penge. DREAM bygger derfor på en velfærdsopfattelse, der er målt i kroner 

og øre frem for lykke, hvorfor den fx har svært ved at forklare, hvorfor der er hjemmegående 

husmødre. Det er netop denne rationalitetsopfattelse, som man blandt andet finder hos de 

hjemmegående husmødre, som skaber kritikken af DREAM’s rationalitetsopfattelse. Ikke al 

nytte i livet kan måles i penge, og derfor kan alle individer ikke opgøres i tal. Derpå rejser der 

sig spørgsmålet, hvad er alternativet? Dette spørgsmål har DREAM selv svaret på, i en sidste 

mail fra dem (BILAG 1): 

”… Vi antager at folk er fuldt ud rationelle. Husholdningerne har perfekt 

forudseenhed og maksimerer deres nyttefunktion givet denne viden. 

Virksomhederne maksimerer ligeledes profit givet perfekt forudseenhed. 

Vi antager med andre ord at der ikke er usikkerhed. Dette gør vi af nød. 

Hvis man indfører usikkerhed i modellen (således at husholdningerne og 

virksomhederne ikke ved med sikkerhed hvad de tjener i fremtiden) 

eksploderer den i størrelse. Med de nuværende computere er det ikke 

muligt at lave en model med DREAM’s detaljeringsgrad med usikkerhed. 

Vi antager ikke at en andel af husholdningerne ikke er rationelle. Men 

det er en udmærket ide. Amerikaneren Greg Mankiw har påvist at dette 

har empirisk belæg. Vi planlægger at indføre det i DREAM i fremtiden” 

Rationalitet er i ligeså høj grad en social og menneskelig størrelse, som den er individuel og 

økonomisk, derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt, at givet et præcist billede af 

aktørenes handlen med fremskrivningsmodeller som DREAM, da et realistisk billede kun kan 



53


opnås, hvis man medtager de sociale og menneskelige nytteværdier, som Habermas omtaler i 

hans Kommunikative Rationalitetsteori. 

4.1.1. Delkonklusion 

I analysen er vi stødt på nogle problematikker i forhold til DREAM’s forudsætning om, at 

mennesket altid handler rationelt. 

I korrespondancen med DREAM-institutionen ytrede de, at de anvender begrebet 

”rationalitet” på den måde, at mennesket i gennemsnit handler rationelt - de beregner ikke 

rationalitet, de antager den. Ud fra korrespondancen med DREAM-institutionen forstår vi altså 

gennemsnitlig rationalitet som et stereotypt billede af, at individet altid handler rationelt. 

Dette kan kritiseres, da der ikke tages højde for at mennesket ikke i alle situationer vil handle 

rationelt. Rational choice-teorien og dermed DREAM kritiseres for, ikke at tage højde for 

situationer hvor flere handlingsalternativer forekommer lige optimale. Aktøren kan ligeledes 

handle irrationelt, intuitivt eller tilfældigt. DREAM udtaler videre, at de modellerer mennesket 

som små matematiske robotter, der har en adfærd der minder lidt om menneskers. Vi finder 

dette kritisabelt, da DREAM’s fremskrivninger bygger på ”små robotter” og ikke mennesker. 

Vi har igennem Habermas’ Kommunikative Rationalitet, belyst problemstillingerne der er 

forbundet med DREAM’s rationalitetsopfattelse (Rational Choice-teorien). Han ser Rational 

Choice-teorien som en trussel mod menneskelig frihed og fornuft, da den undergraver den 

Kommunikative Rationalitet og ikke tager hensyn til kultur, samfund og personlighed. Dette 

illustrerede vi via statistikker fra lærernes A-kasse, hvor vi påviste en række svagheder ved 

Rational Choice-teorien. Derfor kan det siges, at Rational Choice-teorien som DREAM opererer 

med, kan kritiseres for, at have et individualistisk menneskesyn, hvor nytten udelukkende 

måles i kroner og øre, da vi vurderer, at dette er et urealistisk scenarie. 

Til sidst konstaterede vi, at forudsætningerne DREAM opererer under medfører, at DREAM’s 

beregninger gør velfærdsstaten overflødig, hvilket er problematisk, da efterløn om noget er et 

velfærdsorienteret emne – en konklusion der også er delt med Jesper Jespersen. Vi stillede os 

kritiske overfor påstanden om, at aktørerne har fuld indsigt i fremtiden, for derved at kunne 

vurdere den handlingsmulighed, med de mest positive følger. Vi vurderede her, at det er et 

urealistisk scenarie at have fuld indsigt i fremtiden. 



54


4.2 DREAM og generel markedsligevægt 

Hvilke problematikker findes der ved, at DREAM forudsætter generel markedsligevægt? 

I 2020-planen har Regeringen brugt DREAM’s fremskrivninger som argumentation for deres 

målsætninger: ”Forudsætningerne om tilbagetræknings-reformens effekter understøttes af 

beregninger på DREAM-modellen, jf. tabel 4.2 [Nedenstående]. Beregninger på DREAMmodellen 

peger således på, at reformen kan øge arbejdsstyrke og beskæftigelse...” 

(REGERINGEN, 2011, P. 160). 

Figur 4.3: Tabellen illustrerer effekten af tilbagetrækningsreformen frem mod år 2020. 

Tabellen viser det ud fra arbejdsstyrke (pct.), beskæftigelse (pct.), Ledighed (pct.- 

point) samt på effekten af BNP (pct.).Tabellen viser både DREAM’s og 2020-planens 

beregninger (REGERINGEN, 2011, P. 161). 

DREAM forudsætter generel markedsligevægt, hvilket er direkte angivet af DREAMinstitutionen: 

“Modelleringen i DREAM bygger på en økonomisk teoretisk forståelsesramme, 

der kaldes generel ligevægt.” (DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 25.05.2011). Dette betyder, at 

Regeringen i deres brugt af DREAM, også må gøre dette i deres udregninger. Som en følge af 

dette, må de gå ud fra, at udbuddet på ét marked, svarer til en identisk efterspørgsel på et 

eller flere af de øvrige markeder, samt at der er fuldkommen konkurrence. Dette 

udgangspunkt ligger altså til grund for konklusionen om, at arbejdsstyrken vil blive forøget 

med 2,5 procent i år 2020, ved en udfasning af efterlønnen og en forøgelse af pensionsalderen 

(jf. ovenstående tabel). 

DREAM forudsætter, at der altid er efterspørgsel på den arbejdskraft som bliver udbudt, 

hvorfor den opererer med, at udbuddet er styrende for efterspørgslen. I Regeringens 2020- 

plan antages det altså, at der altid vil være arbejde, til den som søger det. 



55


I 2020-planen formulerer Regeringen (REGERINGEN, 2011, P. 168): 

”… Med det forslag til en tilbagetrækningsreform, som blev fremlagt i 

januar 2011 – og som blandt andet omfatter en gradvis afskaffelse af 

efterlønnen – kan beskæftigelsen således øges med ca. 70.000 personer 

i 2020 og med omkring 60.000 personer på længere sigt.” 

Det forudsættes her, at hvis arbejdsstyrken øges med 70.000, så øges beskæftigelsen ligeledes 

med 70.000. Dette stemmer overens med den Neoklassiske tankegang som DREAM bygger på, 

og dermed ”Says Lov”. 

Et af Regeringens argumenter for at afskaffe efterlønsordningen er (REGERINGEN, 2011, P. 182): 

”… Blandt de personer, der gik på efterløn i 2009, havde omkring 78 pct. 

slet ikke været berørt af ledighed i det foregående år…. Knap 10 pct. 

havde været ledige mindre end 20 pct. af tiden i det foregående år, 

mens i alt godt 11 pct. havde været ledige mellem 20 og 80 pct. af tiden. 

Under 1 pct. af personerne, der tilgik efterløn i 2009 var langtidsledige 

(dvs. havde været ledige i mere end 80 pct. af det foregående år)” 

Regeringens tal viser, at der reelt kun var 22 procent der i år 2009 gik direkte fra ledighed på 

efterløn, hvor de resterende 78 procent altså kom direkte fra erhvervslivet. Det kan ud fra 

disse tal virke logisk, at Regeringen foreslår at afskaffe efterlønsordningen. Man skal dog have 

in mente, at Regeringens udregninger forudsætter, at der er arbejde til de 70.000 personer der 

i år 2020 ikke kan gå på efterløn. 

Den Neoklassiske tankegang antager, at arbejdsløshed er en konsekvens af, at Paretooptimaliteten 

er blevet brudt af politisk indblanding. Det Neoklassiske modargument til dette 

er derfor, at det er statens indblanding, der er skyld i at de 70.000 personer måske ikke kan 

komme i arbejde. DREAM’s Neoklassiske tankegang medfører derfor (REGERINGEN, 2011, P. 

200): 

”… reformen reducerer antallet af personer på offentlig forsørgelse og 

øger tilsvarende udbuddet af arbejdskraft og dermed beskæftigelsen og 

beskatningsgrundlaget. Det styrker de offentlige finanser og 

vækstpotentialet i økonomien” 

DREAM arbejder altså ud fra en antagelse om, at et større arbejdsudbud, fører til større 

produktion som fører til mere velfærd, ud fra den forudsætning at der er arbejde til alle der 

ønsker det. Dette ses også illustreret i følgende tabel (REGERINGEN, 2011, P. 201): 



56


Figur 4.4: Tabellen illustrer den samlede samfundsøkonomiske virkning af 

tilbagetrækningsreformen, både for BNP (pct.), forbedring af primær offentlig saldo (pct. af 

BNP), forbedring af faktisk (strukturel) saldo (pct. af BNP), samt reduktion af offentlig gæld 

(pct. af BNP). I henholdsvis år 2020, 2030 og 2040 (REGERINGEN, 2011, P 201). 

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om denne forudsætning er realistisk, og om hvorvidt der i 

år 2020 vil være arbejdspladser til de 70.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet. I fjerde 

kvartal 2010 var der i forvejen, ifølge Dansk Statistik, 252.669 ledige, fordelt som illustreret i 

nedenstående tabel (DST.DK – ARBEJDSMARKED, 26.05.2011) 

Bruttoledige (4. kvartal 2010) 252.669 

Ledige dagpengemodtagere 182.302 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 46.872 

Aktiverede dagpengeberettigede 80.452 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) 35.771 

Figur 4.5: Grafen illustrerer antal af arbejdsløse i Danmark fordelt på Ledige dagpengemodtagere, 

Ledige kontanthjælpsmodtagere, Aktiverede dagpengeberettigede, Aktiverede 

kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate). Grafen medtager ikke syg og folk der af andre 

årsager står uden for arbejdsmarkedet (DST.DK – ARBEJDSMARKED, 26.05.2011 (EGEN TILVIRKNING)). 

Vi er klar over, at disse tal er fra år 2010, og altså i høj grad er en konsekvens af finanskrisen, 

derfor kan de være svært sammenlignelige med Regeringens anslået stigning i arbejdsstyrken 

på 70.000 i år 2020. Vi vil dog alligevel påpege det problematiske i, at Regeringen forudsætter 

at virksomhederne altid efterspørger al ledig arbejdskraft, da dette (jf. tabelen) ikke var 

tilfældet i år 2010, og ligeledes er svært antageligt, vil være det i år 2020. 

Vi vil dog igen fremhæve det Neoklassiske modargument, da denne arbejdsløshed ifølge 

Neoklassisk teori skyldes, at Pareto-optimaliteten er blevet brudt af det sociale sikkerhedsnet. 

Oven på dette modargument, kan man undre sig over den generelle brug af Neoklassisk teori i 



57


et land som Danmark, da Danmark har en af verdens største socialstater (REGERINGEN, 2011, PP. 

301-305), og derfor har et af verdens mest omfattende sociale sikkerhedsnet. 

Den forholdsvis høje mindsteløn der er en del af det danske velfærdssystem, er et af de 

punkter hvor Pareto-optimaliteten i Danmark, ifølge Neoklassiske økonomer, er blevet brudt. 

Under generelt markedsligevægt, vil der være arbejde til alle, hvis bare lønnen er lav nok. I 

Regeringens udspil finder vi derfor en uoverensstemmelse, da de udtaler (REGERINGEN, 2011, P. 

160): 

”… Forudsætningerne om tilbagetrækningsreformens effekter 

understøttes af beregninger på DREAM-modellen (…) DREAMberegningen 

viser desuden, at kapitalapparatet øges, således at 

produktiviteten, realløn og lønkvoten samlet set er ret upåvirket af 

reformen.” 

Ifølge Neoklassisk teori vil der være arbejde til alle på den bekostning, at lønnen minimeres, 

fordi en lønreduktion vil gøre plads til flere på arbejdsmarkedet, da virksomhederne har råd til 

at have flere ansatte. Dette, vurderer Regeringen dog, ikke er tilfældet, da de skriver, at en 

gennemførelse af deres reformpakke vil medføre 70.000 ekstra jobs i år 2020, uden at det 

samlet set påvirker produktiviteten, reallønnen og lønkvoten (jf. ovenstående citat). LO har i 

den forbindelse anvendt Regeringens tal til at udføre deres egne beregninger, men med en 

anden økonomisk fremskrivningsmodel, og er kommet frem til, at der vil være 60.000 flere 

arbejdsløse i år 2020, samt at der vil forekomme en lønreduktion på cirka 4 procent 

(INFORMATION.DK – 2020-PLANEN PRESSER LØNNEN FOR LAVTLØNNEDE, 25.05.2011). Vi vil her ikke 

vurdere, hvilken af de to fremskrivningsmodeller der er mest gyldig, men blot pointere det 

problematiske i, at de to fremskrivningsmodeller kan opnå så vidt forskellige resultater. 

DREAM’s beregninger af arbejdsudbuddet antager, at der er arbejde til alle der vil have ét, 

hvilket dog ikke forklarer hvor disse jobs skal komme fra i virkeligheden. Modellen antager, at 

der altid er tilstrækkelig med jobs, på trods af de forudsætninger der legitimerer disse 

antagelser ikke er gældende i Danmark. Den unaturlige lave arbejdsløshed vi oplevede i 

Danmark før finanskrisen, er derfor en anomali for DREAM, da vi dengang havde unaturlig lav 

arbejdsløshed samtidig med høje mindstelønninger, lange dagpengeperioder mm. (JESPERSEN, 

2011). 



58


Danmarks mindsteløn medfører, at de 70.000 ekstra personer i arbejdsstyrken skal have jobs 

til en overenskomstmæssig løn, og spørgsmålet til fremtiden bliver derfor: ”hvor er 

virksomhederne der står klar til at beskæftige disse personer? For i dag findes de ikke” 

(JESPERSEN, 2011). Der skabes altså ikke incitament for virksomhederne til at øge deres 

produktion, hvis der ikke er nogen til at efterspørge den større mængde varer, en forøgelse af 

arbejdsstyrken vil medføre. Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle øge 

virksomhedernes incitament til at udvide produktionen, at der i Danmark afskaffes en 

velfærdsordning såsom efterlønnen. Ifølge kritisk realisme er det ikke kun reallønnen og 

udbuddet af arbejdskraft der er bestemmende for beskæftigelsen, men også den private 

sektors tro på fremtiden. Kritisk realisme er således et kritisk syn på den Neoklassiske 

tankegang. Grundlaget for dette baseres på rationelle kalkulationer og subjektiv 

optimisme/pessimisme til fremtiden. Hvis det antages at individet handler rationelt, som vi 

tidligere i analysen så nærmere på, så vil individerne også have fuld indsigt i fremtiden, og 

handle ud fra en stræben efter egennyttemaksimering. Ud fra dette senarie vil det derfor være 

muligt, at lave en model der kan fremskrive. Problemet ved dette er, at der er tale om en 

idealisering af individerne, og hvis det rent faktisk forholder sig sådan, altså at mennesket i 

gennemsnit ikke agerer rationelt, vil modellens fremskrivninger ikke være holdbare. 

Usikkerheden består i, at konsekvenserne af mikroøkonomiske og individuelle handlinger, ikke 

kan kendes med sikkerhed. Hvis virkeligheden skal forklares, er det nødvendigt med modeller 

der kan afspejle virkeligheden, og hvis modellerne ikke kan forklare hvad der sker i 

virkeligheden, så kan modellerne ikke bruges til en gyldig fremskrivning, ifølge kritiske realister 

(JESPERSEN, 2011). Man kan derfor kritisere DREAM’s forudsætning af den evige efterspørgsel 

på arbejdskraft, da den Neoklassiske tankegang ikke tager højde for virksomhedernes tro på 

fremtiden. De kritiske realister ser altså arbejdsløsheden som et produkt af virksomhedernes 

manglende tro på fremtiden: ”Antallet af jobs er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde 

arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelsesstrategier.” 

(JESPERSEN, 2011). Det er netop disse faktorer DREAM kritiseres for at overse. 

Neoklassikere argumenterer for, at den øgede produktion, der opstår som en reaktion på den 

øgede beskæftigelse på 70.000, altid kan afsættes på verdensmarkedet. Vores: ”eksportsektor 

kan opsuge al ledig arbejdskraft, der ønsker beskæftigelse til den gældende pengeløn” 

(JESPERSEN - REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 

25.05.2011). Det kan her kritiseres, at DREAM antager, at vi kan afsætte al overflødig 

produktion til udlandet, da dette er et spørgsmål om den danske konkurrenceevne. Hvis der i 



59


Danmark ikke var mindsteløn og andre offentlige understøttelser, ville arbejdsløsheden ifølge 

Neoklassikerne nærme sig nul, da arbejdet som tidligere nævnt, ville blive betalt med en lavere 

løn. Dette skyldes, at virksomhedernes udgifter mindskes og der derved kan eksporteres til 

mere konkurrencedygtige priser, og derved øges eksporten. Når eksporten stiger, skal der 

produceres mere, og derfor må der ansættes flere, hvilket giver en højere beskæftigelse 

(INFORMATION.DK – FUP OG FAKTA OMKRING EFTERLØN, 25.05.2011). Set ud fra dette perspektiv vil 

den danske konkurrenceevne være forøget, hvilket vil medføre muligheden for, at vi kan 

afsætte al overflødig produktion. I Danmark er disse velfærdsydelser (mindsteløn mm.) dog en 

integreret del af samfundet, hvilket forringer konkurrenceevnen, hvorfor man kan stille 

spørgsmålstegn ved, formodningen om, at al overproduktion kan eksporteres. 

Generel markedsligevægt forudsætter ligeledes fuldkommen konkurrence og 

markedsligevægt, hvorfor DREAM bygger på en teoretisk tilstand, der i realiteten ikke 

eksisterer. Derudover forudsætter DREAM fuldkommen konkurrence, og dermed intet 

monopol. Sådan foregår det ikke i praksis, da vi til stadighed ser monopolisme på 

verdensmarkedet, som fx Microsoft. Teorien forudsætter at alle varer er standardvarer, og 

dermed at der kun findes ”bukser”, ”bærbare computere” og ”biler”, altså varekategorier hvor 

folk opnår lige stor nytte af de forskellige varer, inde for samme kategori. Dette er et 

urealistisk scenarie, da der fx findes mærkevarer som teorien dermed ikke tager højde for. 

Eksempelvis i varekategorien ”bukser” findes der standardbukser, men også forskellige 

fortrukne mærker af bukser der synes unikke for den enkelte forbruger. Der er desuden 

væsentlig forskel på om man kører i ”Ferrari” eller ”Opel”, eller om man har en bærbar 

computer fra ”Toshiba” eller ”Apple”. Udover at der er forskel på kvalitet og ydeevne er der 

også en social status i at eje nogle typer af varer frem for andre. Der er altså en større nytte 

ved fx én type af biler end ved andre typer af biler. Ligeledes tages der heller ikke højde for, 

om folk foretrækker fx ”fair-trade” eller ”økologisk” kaffe, eller tager andre etiske 

forholdsregler. Det kan være problematisk, at disse præference-forskelle ikke er integreret i 

DREAM, da disse faktorer også har betydning for aktørenes handlen, og altså ikke kun prisen. 

For DREAM er det gældende, at hvis der skal ske en ændring i arbejdsudbuddet, så skal der 

også ændres på overførselsindkomsterne. Dette ser vi illustreret i Regeringens 2020-plan, der 

primært består af reducering og effektivisering af netop disse. Det er også derfor at den 

nuværende danske økonomi i Neoklassisk teori fremstår som et uforklarligt paradoks, da vi i 

Danmark har efterløn, dagpenge og høj skat, og samtidig har en af Europas højeste 



60


erhvervsfrekvenser, og dermed laveste ledighedsprocenter – det kan DREAM ikke forklare 

(JESPERSEN, 2011). DREAM regner med, at en reducering i og af overførselsindkomsterne styrker 

incitamentet for det enkelte individ til at tage arbejde. Dette er argumentet for at afskaffe 

efterlønnen og styrke den danske økonomi i 2020-planen. 

I Regeringens 2020-plan er der en forståelse for, at nogle af de nuværende efterlønnere ikke vil 

være i stand til at arbejde. Et af vores kritikpunkter går på deres vurdering af, hvor mange der 

reelt ikke vil være i stand til at arbejde. Hvis man lytter til arbejdsmarkedsforsker Henning H. 

Jørgensen fra Aalborg universitet så vil en anseelig del af efterlønnerne ikke kunne varetage et 

fuldtidsarbejde (JP.DK – 7 UD AF 10 EFTERLØNNERE KAN SAGTENS ARBEJDE, 25.05.2011). 

Han udtaler i Jyllands Posten (JP.DK – 7 UD AF 10 EFTERLØNNERE KAN SAGTENS ARBEJDE, 25.05.2011): 

”… Mange efterlønnere forlod netop arbejdsmarkedet for at slippe for 

fuldtidsarbejdet. Som jeg ser det, vil tallet minimum være de 29 procent, 

som Arbejdsmarkedskommissionen vurderer.” 

Regeringen siger i deres 2020-plan, at de, som vi tidligere har angivet, har indregnet at cirka 22 

procent ikke vil kunne arbejde. Modsat vurderes der i artiklen, at (JP.DK – 7 UD AF 10 

EFTERLØNNERE KAN SAGTENS ARBEJDE, 25.05.2011): 

”… ca. 40 pct. af efterlønsmodtagerne blot vil rykke på andre offentlige 

ydelser, hvis efterlønnen bliver afskaffet.” 

Vi ser her en særdeles stor difference mellem Henning H. Jørgensens og Regeringens 

vurderinger af, hvor mange der vil være i stand til at arbejde i stedet for at gå på efterløn. 

Målet med 2020-planen er, at rekonstruere den danske økonomi gennem en total afskaffelse 

af efterlønnen, så markedskræfterne dermed kan blive sat i frit spil: “Afviklingen af efterlønnen 

sikrer finansiering af de centrale offentlige velfærdsydelser de kommende årtier, og sikrer, at 

vækstmulighederne i Danmark kommer op i nærheden af det, vi er vant til.” (REGERINGEN, 2011, 

P. 12). Dette vil ud fra Neoklassisk økonomisk teori, og dermed også DREAM, være det 

optimale. Markedsligevægten vil teoretisk set flytte sig, når der kommer et større 

arbejdsudbud, men her skal der tages højde for, at vi i Danmark har en socialstat og 

arbejdsmarkedspolitikker. Ligevægtsteori går som tidligere nævnt ud fra, at arbejdsløsheden er 

en konsekvens af, at der er fastsat mindsteløn, skatter og overførselsindkomster, da det 

reducerer incitamentet til at påtage sig arbejde. Dette ødelægger muligheden for et frit 



61


marked, og givetvis vil det derfor ikke kun være nok at afskaffe efterlønnen, hvis det frie 

marked netop er målet. Markedsligevægt antager at priser og lønninger er fleksible, derfor vil 

markedssystemet søge efter en generel markedsligevægt. Men det kan markedet ikke, da 

lønningerne er fastlagt af mindsteløn og overenskomster, og dermed ikke er fleksible. DREAM 

opererer med, at hvis der skal ske en ændring i arbejdsudbuddet, så skal der ændres på 

overførselsindkomsterne. Dette ser vi illustreret i Regeringens 2020-plan, der primært består 

af reducering og effektivisering af netop disse (JESPERSEN, 2011). 

DREAM regner med, at en reducering af overførselsindkomsterne styrker incitamentet for det 

enkelte individ, til at søge arbejde. Dette er argumentet for at afskaffe efterlønnen og styrke 

den danske økonomi i 2020-planen. Et alternativ til den Neoklassiske skole er Keynesianisme, 

som modsat udbud bygger på efterspørgsel. Af den grund er Regeringens 2020-plan ifølge 

Keynesiansk tankegang uholdbar, da man ikke ”bare” kan sætte 70.000 flere individer ud på 

arbejdsmarkedet, uden at have en efterspørgsel på arbejdskraften. Et problem med 2020- 

planen er, at der ikke er noget svar på hvor jobbene skal komme fra, derfor vil staten ifølge 

Keynesiansk teori skulle ind og påvirke efterspørgslen for at få alle 70.000 individer i arbejde. 

For der skal huskes på, at selvom DREAM har lavet fremskrivninger frem til år 2080, så er det 

helt sikkert, at disse ikke vil passe præcist på det reelle tal i fremtiden, men vil afvige, da der 

altid vil være en usikkerhed. Hvor meget beregningerne vil afvige i forhold til virkeligheden må 

fremtiden vise. Fremskrivningerne er vejledende og derfor vil beregningerne kun give et praj i 

en retning. Ifølge kritisk realisme er det et problem, at have en model som kan fortælle noget 

om fremtiden, uden at den er sikker og formålet med modellen synes at være betydningsløst 

(JESPERSEN, 2011). 



62


4.2.1 Delkonklusion 

I ovenstående analyse er vi kommet frem til en forståelse for, hvorfor Regeringen foreslår en 

afskaffelse af efterlønsordningen. I forbindelse hermed, er vi dog stødt på en række 

problematikker i forhold til DREAM’s forudsætning om, at der altid er efterspørgsel på 

arbejdskraft. Den største problematik ved dette er, at DREAM’s ovenstående forudsætning er 

ugyldiggjort da Pareto-optimaliteten i Danmark, er blevet brudt. DREAM opererer med en 

forudsætning om, at hvis lønnen bare er lav nok, så er der arbejde til alle. Dette kan i Danmark 

ikke lade sig gøre, da der eksisterer et sikkerhedsnet bestående af blandt andet mindsteløn og 

dagpengeordning. Ligeledes påpegede vi problematikken ved, at DREAM forudsætter, at 

virksomhederne ville øge deres beskæftigelsesantal (og dermed produktion), blot fordi 

efterlønnen afskaffes. Vi påpegede altså det, de kritiske realister kritiserer DREAM for at 

mangle, nemlig virksomhedernes tro på samt usikkerhed om fremtiden. DREAM regner med at 

al overflødig produktion altid kan eksporteres til udlandet, derfor fremhævede vi det 

problematiske ved denne antagelse, da det i høj grad omhandler den danske 

konkurrenceevne. Her konkluderede vi, at den danske konkurrenceevne er hæmmet af 

mindsteløn og lange dagpengeperioder, og at antagelsen derfor næppe kan skabe et billede af 

den virkelige verden. Det skal dog understreges, at hvis vi i Danmark ikke havde dette 

sikkerhedsnet, ville antagelsen med stor sandsynlighed være korrekt. Som en sidste 

problematik er der hele fremskrivningsdelen. Fremskrivninger er vejledende og vil ikke passe 

præcist på virkeligheden. Der vil altid være afvigelser, men spørgsmålet er blot hvor meget 

beregningerne er forskellige for virkeligheden. 

Problematikkerne der er inkorporeret i DREAM’s præmisser, bliver videreført fra DREAM’s 

beregninger til Regeringens 2020-plan. Dette leder os hen til, at resultatet altid er styret af den 

model man anvender. Den anden dominerende økonomiske skole, Keynesianisterne, har 

kritiseret Neoklassikerne, og dermed DREAM, for udelukkende at kigge på udbuddet af 

arbejdskraft. De mener desuden, at staten bør påvirke efterspørgslen på arbejdskraft, og at 

udbuddet i sig selv, ikke skaber efterspørgslen. Af denne grund mener Keynesianisterne, at en 

lønreduktion vil forårsage flere arbejdsløse, hvor Neoklassikerne mener det vil skabe færre. 



63


4.3 DREAM og gyldigheden af politiske udspil 

Hvordan kan DREAM’s forudsætninger påvirke politiske udspil, og hvilke problematikker kan 

heraf udledes? (eksemplificeret i efterlønsudspillet) 

Som vi indtil nu har konkluderet, har de to udvalgte forudsætninger DREAM opererer under, 

svagt hold i virkeligheden. Vi skal dog understrege, at hvis DREAM’s teoretiske grundlag er 

gyldigt, og hvis alle forudsætningerne havde hold i virkeligheden, ville fremskrivningerne være 

præcise. Dette har vi dog ikke vurderet som tilfældet og vi kan derfor sætte spørgsmålstegn 

ved udregningerne foretaget i Regeringens 2020-plan, Velfærdskommissionens og De 

Økonomiske Råds rapporter, da mange af disse bygger på beregninger af DREAM. 

Når Regeringen som tidligere nævnt vurderer, at deres 2020-plan, kan øge beskæftigelsen med 

70.000 personer i 2020, med omkring 60.000 på længere sigt, og dermed styrke den offentlige 

økonomi med godt 18 mia. kr. i 2020 (REGERINGEN, 2011, P. 200), må vi endnu engang påpege 

det problematiske ved netop disse langsigtede fremskrivninger. Hvis blot en af de 

forudsætninger vi behandlede i analysen er uholdbare, vil det medføre variationer mellem de 

virkelige tal, og de fremskrevede tal, hvorfor man i det hele taget kan stille spørgsmålstegn ved 

gyldigheden af disse langsigtede fremskrivninger. Det er dog vigtigt at have in mente, at de 

70.000 ekstra personer, der nu ikke længere er omfattet af efterlønsordningen, ikke vil komme 

ud på arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden. Der er nemlig tale om en gradvis 

udfasning af efterlønnen, og dermed en gradvis forøgelse af arbejdsstyrken. 

Velfærdskommissionen benytter sig ligeledes af DREAM til deres fremskrivninger. Regeringen 

nedsatte denne kommission for at sikre den danske velfærd, og eftersom 

Velfærdskommissionens fremskrivninger er foretaget af DREAM, opererer Velfærdskommissionen 

med samme forudsætninger som Regeringen arbejdede med i 2020-planen. Det 

paradoksale her er, at Velfærdskommissionen opererede med en model, der gør 

”velfærdsstaten” overflødig. Dette skyldes, at de forudsætninger DREAM opererer under, vil 

betyde at individet har fuld indsigt i fremtiden, og dermed kan foretage de valg der giver de 

mest positive følger. 

Desuden arbejder DREAM med den forudsætning, at der altid er efterspørgsel på arbejdskraft, 

hvilket også gør velfærdsstatens sikkerhedsnet overflødig (KRITISKDEBAT.DK - REGERINGENS 

VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISKE TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011). 

Arbejdsløsheden blev opgjort til 150.000 personer, da Velfærdskommissionen påbegyndte 



64


deres arbejde. Derefter blev arbejdsløsheden reduceret til omkring 50.000 personer, og 

beskæftigelsen steg med mere end 100.000 personer. Ifølge DREAM ville dette kun kunne lade 

sig gøre ved en reducering af kontanthjælp, dagpenge og efterløn (CLARTE.DK – REALITET ELLER 

TEORI? – SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHED, 25.04.2011). DREAM ville kun kunne have fået dette 

resultat, hvis der var sket en forringelse af velfærdsydelserne, som dermed ville medføre en 

forøgelse af beskæftigelsen og en mindskning af arbejdsløsheden. Denne antagelse slog fejl, da 

det blev falsificeret et par år efter denne beregning. Kritikken er her, at hvis udviklingen efter 

få år, kan give usikkerhed i virkeligheden, så kan man frygte store afvigelser på beregningerne i 

2020-planen, da denne plan har fremskrivninger helt frem til år 2080. DREAM og ligeledes den 

Neoklassiske tankegang er kritiseret for at være virkelighedsfjerne og Keynes udtalte, at den 

Neoklassiske økonomiske videnskab byggede på analysemodeller, der var baseret på logisk 

deduktion, hvilket gør teorierne mere hypotetiske end forankrede i virkeligheden (CLARTE.DK – 

REALITET ELLER TEORI? SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHEDI, 25.04.2011). Ovenstående eksempel 

underbygger denne kritik, da virkeligheden afveg fra modellens antagelse om en konstant 

arbejdsløshed og beregningerne var altså ikke i trit med virkeligheden. Man kan i forlængelse 

heraf også kritisere De Økonomiske Råd for det samme. Det skal dog gøres klart, at De 

Økonomiske Råd kun benytter DREAM til deres langsigtede fremskrivninger, hvor de benytter 

deres egen fremskrivningsmodel, SMEC, til de korte og mellemlange fremskrivninger. 

Der vil altid være usikkerhed omkring fremtiden og det må medtages i beregningerne i 2020- 

planen, når denne skal give et skøn om situationen i Danmark i år 2020 og frem, hvis planen 

skal ses som gyldig. Ved brug af kritisk realisme er det derfor også nødvendigt at se på 

historien og statistikkerne, for at kunne danne et billede af hvordan fremtiden kan komme til 

at se ud. Keynes påpegede at psykologien også spiller ind på usikkerheden. Troen på fremtiden 

blandt virksomhederne er den afgørende faktor, hvis der skal være arbejde til de ekstra 70.000 

personer i arbejdsstyrken i år 2020 (CLARTE.DK – REALITET ELLER TEORI? SAMFUNDSØKONOMISK 

UENIGHED, 25.04.2011). Hvis Keynes’ antagelse er korrekt, vil det være nødvendigt for 

Regeringen at lave planer for, hvordan den øgede arbejdsstyrke vil være beskæftiget. Dette 

skulle gøres for at styrke virksomhedernes tro på fremtiden og derved skabe incitament for 

dem til at ansætte flere. Idet Regeringen anvender DREAM’s beregninger til 2020-planen, ser 

de ifølge kritisk realisme bort fra de mangler, modellen har. 

Udover usikkerheden, kan manglende viden om fremtiden også være afgørende for 

gyldigheden. Teknologiske forbedringer kan påvirke produktionen og dermed antallet af 



65


personer i beskæftigelse. Innovation er nødvendig for at opretholde niveauet af beskæftigede 

samt muligheden for at afsætte produktionen til enten ind- eller udland. 

Regeringens 2020-plan vil muligvis kunne få indflydelse på de politikker der bliver 

implementeret frem til år 2020 - og måske længere. 2020-planen vil da kunne medføre en 

dominoeffekt, idet eventuelle fejl bliver videreført til fremtidige politikker (KRITISKDEBAT.DK - 

REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011). 

Selvom vi har været kritiske over for DREAM og brugen af denne til langsigtede 

fremskrivninger, er det stadig nødvendigt at lave disse fremskrivninger. For uanset 

usikkerheden i fremtiden er det stadig nødvendigt med disse, for at give et praj i den retning 

økonomien er på vej hen. Staten skal planlægge hvordan de skal allokere deres økonomiske 

ressourcer i fremtiden, for fortsat at sikre væksten i samfundet (i Danmarks tilfælde vil det 

også betyde en sikring af velfærdsstaten). Spørgsmålet er, om det ikke er bedre at få et 

forholdsvis usikkert praj om økonomiens udvikling, end at famle i blinde. 

4.3.1 Delkonklusion 

I dette kapitel vurderede vi, hvorvidt DREAM’s forudsætninger kan påvirke Regeringens 2020- 

plan. Vi kan konkludere, at hvis DREAM’s forudsætninger ikke er gyldige, vil 2020-planens 

beregninger heller ikke holde i virkeligheden. 

DREAM opererer med at velfærdsstaten er overflødig, og derfor er det paradoksalt, at 

modellen anvendes til at sikre velfærden. Vi har set bevis for, at modellen kan skønne forkert, 

som i eksemplet med beskæftigelsen under og efter Velfærdskommissionens rapport, hvor der 

var et fejlskøn på arbejdsløsheden på cirka 100.000 personer efter blot tre år. 

For at gøre DREAM mere gyldig mener Keynesianerne og de kritiske realister, at modellen skal 

medregne usikkerhed og dermed komme med mindre specifikke beregninger, som bør laves 

over kortere tidshorisonter. Mangel på viden om fremtiden gør også, at DREAM har huller i sit 

beregningsgrundlag, og fremskrivningernes resultater kan afvige fra realiteten. 

Når flere kommissioner og råd anvender den samme fremskrivningsmodel, vil de resultater de 

får også være bygget på de samme forudsætninger. Vi diskuterede os frem til, at forudsætningerne 

ikke altid vil passe på virkeligheden og kan derfor konkludere, at der vil være 

fejlskøn i 2020-planen. 2020-planen vil kunne skabe en dominoeffekt, idet eventuelle fejl bliver 

videreført til fremtidige politikker, hvis planen ikke er gyldig. 



66


Kapitel 6 – Konklusion 

6.1 Konklusion 

Med denne konklusion vil vi besvare vores overordnede problemformulering: 

Hvordan er det problematisk, at DREAM opererer med 

forudsætningerne om antaget rationalitet og generel markedsligevægt, 

når VK-Regeringen anvender DREAM til deres efterlønsberegninger i 

2020-planen? 

Dette vil vi gøre ved hjælp af de delkonklusioner, vi har analyseret og diskuteret os frem til i 

løbet af projektet. Vi har fundet ud af, hvilke problematikker der fremkommer, ved to af de 

forudsætninger DREAM opererer ud fra. Derudover har vi vurderet, i hvilket omfang 

Regeringen overfører disse problematikker til deres 2020-plan, idet de blandt andet anvender 

DREAM’s beregninger. Fremskrivningsmodellen, DREAM, antager i deres ligningssystem, at 

individet altid vil handle rationelt for at optimere sin egennytte målt i kroner og øre. Denne 

forudsætning medfører en del komplikationer, da virkeligheden ifølge vores analyse ser en del 

anderledes ud. Derudover virker det uholdbart, at modellen ikke omfatter muligheden for, at 

mennesket kan handle rationelt ud fra nyttemaksimering af andre værdier end de økonomiske, 

og altså at individet handler irrationelt ifølge Rational Choice-teorien. At der fremkommer en 

del problematikker ved dette, kan være på grund af, at DREAM ”modellerer mennesket som 

små matematiske robotter”, for at kunne gøre deres fremskrivningsmodel anvendelig. Noget 

andet der skal tages højde for, i forbindelse med dette præmis, er begrebet Kommunikativ 

Rationalitet. Individet kan handle ud fra andre formål end økonomisk nyttemaksimering, 

hvilket blandt andet kan ses ved, at en udbredt årsag til at gå på efterløn, er muligheden for at 

tilbringe mere tid sammen med familien. Problemet ved ikke at tage højde for dette, er ifølge 

Habermas’ teori, at Systemverdenen koloniserer Livsverdenen, hvorved den Kommunikative 

Rationalitet tilsidesættes, da der ikke er plads til argumentation og fri dialog imellem individer. 

Ifølge Habermas’ teori kan det være problematisk, at fremskrivningen ikke er baseret på fri 

argumenterende dialog imellem de forskellige parter. Et sidste, men meget alvorligt problem 

er, at velfærdstaten opfattes som overflødig i modellen. Dette er paradoksalt, idet DREAM’s 

beregninger bliver brugt til, at forudsige virkningerne ved en afskaffelse af velfærdsydelsen 

”efterløn”. 

Det næste vi har undersøgt holdbarheden af, er om markedet er i ligevægt, altså 

forudsætningen om generel markedsligevægt. Når der forudsættes generel markedsligevægt 


Konklusion 

67


indebærer det, at man regner med, at der altid vil være efterspørgsel på den udbudte 

arbejdskraft. Dette er dog ikke altid tilfældet, hvilket tydeligt kan ses på det antal ledige, vi på 

stående fod har i Danmark. Der forekommer meget sjældent generel markedsligevægt, og når 

det sker, er det nærmere ved et tilfælde. I Danmark har vi en omfattende socialstat, hvilket 

kun gør det yderligere problematisk, at forudsætte generel markedsligevægt. Paretooptimaliteten 

er brudt via de politiske indblandinger, hvilket den fastsatte mindsteløn, er det 

oplagte eksempel på. Mindstelønnen fungerer yderligere som en hæmsko for den 

konkurrenceevne, der under andre forudsætninger ville stige med flere på arbejdsmarkedet. 

Af samme årsag kan vi ikke ”bare”, som Regeringen foreslår i 2020-planen, afsætte vores varer 

til udlandet og altså eksportere al overflødig produktion, for derved at opretholde den høje 

erhvervsfrekvens. Modargumentet er her, at DREAM glemmer virksomhedernes tro på 

fremtiden, da denne nødvendigvis må afspejle virksomhedernes vilje til at øge produktionen. 

De sidste forhold der skal tages højde for, er dem der fremkommer i forbindelse med brugen 

af fremskrivningsmodeller, da især langsigtede fremskrivninger kan være usikre. Det er vigtigt, 

at modellerne ikke er usikre i en sådan grad, at de bliver uholdbare. Det første man kan 

undersøge, er derfor om modellen er gyldig, hvilket har været forsøgt i dette projekt. Man er 

dog, hvis man vil føre en aktiv finanspolitik og planlægge ud i fremtiden, nødsaget til at 

anvende fremskrivningerne, men det kan dog her stadig virke ulogisk, at man forsøger at 

fremskrive så langt ud i fremtiden, når det indebærer en så stor usikkerhed. Sidst men ikke 

mindst afhænger fremskrivningen selvfølgelig af, hvilken model man har anvendt, og hvilket 

teoretisk grundlag modellerne er bygget op omkring. Man må altså i anvendelsen af 

fremskrivningsmodeller tage sine forholdsregler, så man ikke viderefører fremskrivningens 

problematikker, til den førte politik. 

Vi har diskuteret om Regeringen i sin brug af DREAM overfører alle de ovenstående 

problematikker til 2020-planen. Vi kan konkludere, at hvis DREAM’s forudsætninger ikke er 

gyldige, vil 2020-planens beregninger ikke holde i virkeligheden. Det mest paradoksale ved, at 

Regeringen anvender DREAM er, at modellen opererer med at velfærdsstaten er overflødig. 

Dette gør umiddelbart modellen ubrugelig i forbindelse med et forsøg på at sikre netop 

velfærdsstaten. Af den grund kan det være svært at forstå, hvorfor Regeringen alligevel vælger 

at benytte DREAM. I den forbindelse skal det dog nævnes, at Regeringen ideologisk set har en 

del til fælles med den teori der ligger til grund for DREAM, nemlig den Neoklassiske. Ifølge 

Keynesianismen, som er den teoretiske modpol hertil, ville DREAM i højere grad blive gyldig, 

hvis der blev inkorporeret en vis usikkerhed i modellen, så udregningerne blev mindre 


Konklusion 

68


specifikke og havde en kortere tidshorisont. Et interessant dilemma er, at et vigtigt politisk 

tiltag, som fx 2020-planen, kan indeholde alvorlige fejlskøn og dermed medføre, at samfundet 

bliver udsat for drastiske ændringer på baggrund af en fejlberegning. Men findes der noget 

alternativ? 

6.2 Perspektivering 

Vi vil her fremlægge nogle tanker om, hvordan denne opgave kunne være blevet grebet an på 

en anden måde. Nogle af disse tanker har været diskuteret fra projektets indledende fase, 

andre idéer er opstået undervejs i skriveprocessen, og afslutningsvis har vi reflekteret over 

hvad vi kunne have arbejdet videre med. 

Vi havde en økonomisk og sociologisk tilgang til vores projekt med økonomiske teorier og 

teorier om rationalitetsopfattelser. Hvis vi havde haft fokus på politologi, ville det være oplagt 

at have fokus på den policy-proces der er foregået, som følge af Regeringens forslag til en 

afskaffelse af efterlønnen. Vi kunne have analyseret på en eller flere led i policy-kæden 

(initiering, formulering, implementering og vurdering) og lavet en policy-analyse af 2020- 

planen (det kræves selvfølgelig at planen gennemføres). Dette havde passet fint ind med 

begrebet formålsrationalitet, da dette omhandler en top-down policy-proces. 

Ved anvendelse af PRR med fokus på planlægningsdelen ville vi kunne have brugt 

”samfundsbegrebet”, da dette ligger i forlængelse af Habermas’ System- og Livsverden. 

Planlægning foregår, når der opstår spændingsfelter i mellem System- og Livsverdenen. Ved en 

afskaffelse af efterlønnen bliver der ikke taget hensyn til Livsverdenen. Regeringen 

bestemmer, at det er bedre for befolkningen at afskaffe efterlønnen hvorved Livsverdenen 

overses. Det kan siges at frirummet i én forsvinder ved en gennemførelse af 2020-planen, da 

Systemverdenen koloniserer Livsverdenen. 

2020-planen ligger også op til en diskussion af DREAM overfor en anden økonomisk model. Her 

kunne SMEC inddrages som alternativ, da modellen i højere grad bygger på efterspørgsel, 

multiplikator, historie og Keynesiansk økonomisk teori. SMEC anvendes af De Økonomiske Råd 

(Vismændene) og kommer med fremskrivninger, der i højere grad er kortsigtede frem for 

langsigtede. Dette kunne bruges til en komparativ analyse hvor de to modellers 

forudsætninger, metoder og egenskaber ville kunne opstilles over for hinanden. Der kan 

analyseres på modellernes gyldighed og deres egenskaber til at fremskrive. Det vil her være 

muligt at se, om der forekommer et alternativ til beregningerne bag 2020-planen. 


Konklusion 

69


Hvis vi havde valgt at benytte vores resultater til en revurdering af teorien, havde vi arbejdet 

induktivt frem for deduktivt. I vores tilfælde kunne vi have lavet en opgave der omhandlede 

individers adfærd og rationalitet. Derudover ville vi i projektet have kunnet undersøge, 

hvorvidt mennesket reelt handler rationelt i økonomiske situationer, ved at lave interviews 

eller observationer og dermed få kvalitativ primær empiri. 


Konklusion 

70


Kapitel 7 – Litteraturliste og appendix 

7.1 Litteraturliste 

Artikler 

Borg, Orla (2011): Efterlønnens historie, Jyllands-Posten, 26.01.2011, 1. sektion, side 6 

Halse, John Aasted (2011): Åh, disse mange kommissioner. Her kan dårlige politiske sager 

syltes i en uendelighed, Kristeligt-Dagblad.dk, 16.03.2011, 1. sektion, side 10 

Jespersen, Jesper (2011): Økonomer er lige så uenige om efterlønnen som politikere, 

Raeson.dk, 04.01.2011 

Jespersen, Jesper (2003): Makroøkonomisk metode: Keynes og lærebøgerne – to adskilte 

verdener, Økonomi og politik, Nr. 4 december 2003, 76. årgang, 

Nielsen, Jens Beck (2011): Derfor blev efterlønnen en hellig ko, Kristeligt Dagblad, 04.01.2011, 

1. sektion, side 9 

Bøger 

Andersen, Heine (1988): Rationalitet, velfærd og retfærdighed, Århus, Nyt Nordisk Forlag 

Arnold Busck A/S 

Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo, (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, København 

K, Hans Reitzels Forlag 

Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, Oxford, Oxford University Press 

Carlsen, Erik Meier (2009): Schlüters epoke - fra afgrund til fornyelse i dansk politik 1982-1993, 

København, Jyllands Posten 

Etwil, Preben & Kolstrup, Søren (red.),(2009): Økonomisk teori – i historisk belysning, 

København K, Knuths Forlag 

Gaden, Erik, Jensen, Henrik Reinicke & Jespersen, Jesper (2007): Introduktion til mikroøkonomi, 

København Ø, Økonomforbundets Forlag 

Habermas, Jürgen (1981): Theorie des Kommunikativen Handelns, Band 1-2, Frankfurt am 

Main, Suhrkamp Verlag KG 

Jespersen, Jesper (2009): Introduktion til makroøkonomi, København Ø, Jurist og 

Økonomforbundets Forlag 

Mankiw, N. Gregory & Taylor, Mark P. (2006): Economics, London, Thomson Learning 


Litteraturliste og appendix 

71


Pedersen, Jan (2000): Hvad er rationalitet, Frederiksberg C, Samfundslitteratur 

Perregaard, Henrik Preben (2000): Økonomisk teorihistorie i et humanistisk perspektiv, Århus 

C, Systime A/S 

Internet artikler 

Avisen.dk – ekstrem lav arbejdsløshed, http://avisen.dk/ekstrem-lavarbejdsloeshed_95950.aspx, 

27-05-2011 

Arbejderen.dk – tidlig død var årsag til efterløn, http://arbejderen.dk/artikel/2011-02- 

02/tidlig-d-d-var-rsag-til-efterl-n, 13.04.2011 

Business.dk – Her er Danmarks dårligst lønnede job, http://www.business.dk/her-erdanmarks-daarligst-loennede-job, 

24.05.2011 

Clarte.dk – realitet eller teori? – samfundsøkonomisk uenighed, 

http://www.clarte.dk/nyhed.php?id=54, 25.04.2011 

Dana.dk – efterløn, http://dana.dk/Ydelser/Efterlon.aspx, 23.05.2011 

Denstoredanske.dk – Kvantitative metoder, 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk 

_metodologi/kvantitative_metoder?highlight=kvantitativ%20metode, 

26.05.2011 

Dlf.org - Løn for lærere på grundløn, http://www.dlf.org/l%C3%B8n+og+job/ansat+i+ 

kommune/penge/l%C3%B8n/l%C3%A6rer+i+folkeskolen/grundl%C3%B8n, 

23.05.2011 

Dors.dk - Det økonomiske råd, http://www.dors.dk/sw4670.asp, 11.04.2011 

Dreammodel.dk – Introduktion, http://www.dreammodel.dk/, 28.04.2011 

Dreammodel.dk – Den økonomiske model DREAM, http://www.dreammodel.dk/, 26.04.2011 

Dreammodel.dk – velkommen, http://www.dreammodel.dk/, 26.04.2011 

Dreammodel.dk – modellen, http://www.dreammodel.dk/, 26.04.2011 

Dreammodel.dk – organisation, http://www.dreammodel.dk/, 26.04.2011 

Dreammodel.dk – Analyse-DREAM, http://www.dreammodel.dk/, 26.04.2011 

Ft.dk - min grundlov – folketingets arbejde, 

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapit 

el%2005%20Folketingets%20arbejde.aspx, 29.04.2011 



72


Information.dk - 2020-planen presser lønnen for lavtlønnede, 

http://www.information.dk/print/265869, 25-05.2011 

Information.dk – fup og fakta omkring efterløn, 

http://www.information.dk/fupogfakta/261706, 25.05.2011 

Jp.dk – Lene E 7 ud af 10 efterlønnere kan sagtens arbejde, 

http://jp.dk/indland/faktameter/konservative/lene_espersen/article2372236.ece, 

25.05.2011 

Krifa.dk – efterlønnen, http://www.krifa.dk/fs/efterloen/hvader.aspx, 29.04.2011 

Kritiskdebat.dk – Regeringens velfærdskommissions brug af økonomiske teori og 

beregningsmodel, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=269, 

25.04.2011 

Nyheder.tv2.dk – lærer går oftest på efterløn, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- 

36779820:l%C3%A6rere-g%C3%A5r-oftest-p%C3%A5-efterl%C3%B8n.html, 

23.05.2011 

Politikken.dk – Regeringen skød 43 mia. forbi i storstilet spareplan, 

http://politiken.dk/politik/ECE1233132/regeringen-skoed-43-mia-forbi-istorstilet-spareplan/, 

29.05.2011 

Senyt.dk – se ikke bare på kassen, http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=428, 18.05.2011 

Stm.dk - Statsministeriet Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets 

afslutningsdebat torsdag den 3. juni 2004, http://www.stm.dk/_p_7463.html, 

11.4.2011 

Tema.3F.dk – Antallet af efterlønnere falder hurtigt, 

http://tema.3f.dk/article/20110505/NYHEDER/110509926/3338/TEMA_EFTERLO 

N&dynamikpath=3fdk-temaer-efterlon&template=tema_efterlon, 23.05.2011 

Folder 

3F (2005): Efterlønnen – et velfærdsgode, Presse- og Informationsafdelingen i 3F 

Rapporter 

AK-samvirke (2011): Rundt om efterlønnen, 

http://forsiden.3f.dk/assets/pdf/SD191642716.PDF, 24.05.2011 

Dors.dk – Dansk økonomi – efterår 2010, http://www.dors.dk/sw7756.asp, 29.04.2010 

Jensen. Per H (red.)(2005): Den alternative velfærdskommission – En kritik og perspektivering 

af regeringens velfærdskommission – og nogle alternativer, 

http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/RapportFremtid.pdf, 25.05.2011 



73


Lærernes A-kasse (2010): Årsager til efterløn blandt medlemmer af Lærernes a-kasse, 

http://www.dlfa.dk/default.aspx?func=article.view&id=688555&lang=DK, 

24.05.2011 

Nationalbanken.dk – kvartal oversigt 1. kvartal 2000, 

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/62e724fa745b6421c125 

6be5002b24a4/28f3b5765931b855c1256ca900398e13/$FILE/nb08.htm, 

26.04.2011 

Regeringen (2011): Reformpakken 2011 – kontant sikring af Danmarks velfærd, 

finansministeriet, Rosendahls-Schultz Grafisk 

Velfærdskommissionen (2005): fremtidens velfærd – vores valg, 

http://www.fm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra 

%20Velfaerdskommissionen.aspx?mode=full 24.05.2011 

Power point præsentationer 

Business.auu.dk -Driftsøkonomi IV: Efterspørgselsteori, 

http://www.business.aau.dk/ha/HA/3sem/2005/Driftsoekonomi/drifts_konomi% 

20IV05studver.pdf, d. 15.05.2011 



74


7.2 Appendix 

7.2.1 Bilag 1 

Fra: lasson@ruc.dk [mailto:lasson@ruc.dk] 

Sendt: 11. maj 2011 13:39 

Til: Peter Philip Stephensen (DREAM) 

Emne: DREAM og rationalitet 

Hej DREAM-TEAM 

Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med 

at skrive et projekt om jeres økonomiske fremskrivningsmodel DREAM. Vi 

har læst at I forudsætter at individet handler rationelt. Vi vil i 

forlængelse af dette høre, om I anvender Rational Choice-teorien når I 

taler om aktørernes rationelle handlinger? Hvis ikke, hvilken teori 

benytter I så? 

Vi håber I vil hjælpe os på vej i vores projekt. 

På forhånd tak. 

Mvh. Trine Lasson Andreasen og co.Roskilde Universitet 

Subject: SV: DREAM og rationalitet 

Date: Wed, 11 May 2011 15:03:49 +0200 

From: PSP@dreammodel.dk 

To: lasson@ruc.dk 

Hej Trine 

Jeg slog op på wikipedia hvad "Rational Choice-teorien" er. Svaret er ja :) 

Du er velkommen til at ringe til 33 44 58 99 hvis du har spørgsmål. Spørgsmålet om hvorvidt 

man skal antage at folk er rationelle eller ej, er et rigtigt godt spørgsmål, som vi diskuterer tit i 

DREAM. 

Mvh 

Peter 



75


Fra: trine Andreasen [mailto:trinela123@hotmail.com] 

Sendt: 13. maj 2011 01:08 


Emne: RE: SV: DREAM og rationalitet 

Hej igen Peter 

Kan godt være vi ringer en af dagen, for at høre nærmere. Vi kunne godt tænke os at vide, 

hvordan i beregner menneskelig rationalitet? I skriver på jeres hjemmeside, at mennesket i 

gennemsnit handler rationelt. Hvordan er I kommet frem til dette svar? Hvordan deffinerer 

DREAM rationalitet? 

Skal nævnes at en del af vores projekt handler om rationalitet, derfor vi er så nysgerrige på 

området. 

Mvh. Trine 

Subject: SV: SV: DREAM og rationalitet 

Date: Fri, 13 May 2011 13:32:26 +0200 

From: PSP@dreammodel.dk 

To: trinela123@hotmail.com 

Hej Trine 

Vi beregner ikke menneskelig rationalitet. Vi antager den. Det er et ældgammelt trick indenfor 

økonomisk teori. Det er meget praktisk men har naturligvis sine problemer. 

Der er sket en betydelig udvikling i opfattelsen af mennesket som økonomisk individ i de 

seneste 20 år (Tversky&Kahnemann, Thaler). Om 10-20 år vil DREAM-agtige modeller 

forhåbentligt være baseret på den slags teorier. Men der er vi ikke helt endnu. 

Hvordan vi definerer rationalitet? Ethvert individ kan rangordne alle mulige alternativer som 

en total preordning. Individets præferencer kan derfor beskrives ved en matematisk 

nyttefunktion. Hvis individet har fuld information om sin omverden kan han/hun derfor vælge 

en optimal adfærd. Jeg plejer at tænke på det på denne måde: vi modellerer folk som små 

matematiske robotter, der har en adfærd der minder lidt om menneskers. Dette kan være en 

ok ide i forbindelse med fremskrivninger af det økonomiske system. I forbindelse med såkaldt 

velfærdsanalyse er det imidlertid ret problematisk: da lader man nemlig de små robotter 

stemme om hvad der er rigtigt og forkert. Og det kan næppe bruges til noget fornuftigt. 

Mvh 

Peter 



76



Sendt: 24. maj 2011 11:28 


Emne: RE: SV: SV: DREAM og rationalitet 

Hej Peter 

Nu "forstyrrer" vi lige endnu engang. Først og fremmest TAK for dit sidste svar! Vi er dog stadig 

i tvivl angående "rationalitet". Du nævner at I antager menneskelig rationalitet, vil det siger at I 

antager atalle mennesker handler rationelt? På hjemmesiden nævner I at mennesket i 

gennemsnit handler rationelt, dette skaber vores tvivl, da man jo opfatter gennemsnit som 

matematisk taget af summen af værdier divideret med antal værdier. Er det på samme måde i 

beregner gennemsnitlig rationalitet? Tager I højde f.eks. højde for, om en hvis andel handler 

irrationelt? 

Hvis det er en antagelse at alle handler rationelt, er det så ikke i uoverensstemmelse med 

gennemsnitlig rationalitet? Antager I rationalitet ud fra økonomisk profit? eller er der andre 

værdier der spiller ind i denne antagelse, eksempelvis værdien af fritid overfor økonomi? 

Vi ved godt, at det er nogle meget kryptiske spørgsmål, men vi håber I kan hjælpe endnu 

engang. 

Er det ok, at vi anvender denne korrespondance i vores analyse om rationalitet? Vi vil meget 

gerne sende Jer et eksemplar, når vi er færdige nu på mandag, hvis dette har interesse? 

Mvh. Trine og co. 


Sendt: 24. maj 2011 12:40 


Emne: RE: SV: SV: SV: DREAM og rationalitet 

Hej Trine 

Du skal ikke lægge så meget vægt på at vi skriver at folk er rationelle i gennemsnit. Vi antager 

at folk er fuldt ud rationelle. Husholdningerne har perfekt forudseenhed og maksimerer deres 

nyttefunktion givet denne viden. Virksomhederne maksimerer ligeledes profit givet perfekt 

forudseenhed. Vi antager med andre ord at der ikke er usikkerhed. Dette gør vi af nød. Hvis 

man indfører usikkerhed i modellen (således at husholdningerne og virksomhederne ikke ved 

med sikkerhed hvad de tjener i fremtiden) eksploderer den i størrelse. Med de nuværende 

computere er det ikke muligt at lave en model med DREAM’s detaljeringsgrad med usikkerhed. 

Vi antager ikke at en andel af husholdningerne ikke er rationelle. Men det er en udmærket ide. 

Amerikaneren Greg Mankiw har påvist at dette har empirisk belæg. Vi planlægger at indføre 

det i DREAM i fremtiden. 

I må gerne citere, men jeg vil gerne se det først. 

Mvh Peter 



77

EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?