EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten ”… Efterlønsordningen er den væsentligste årsag til den markante, frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige i Danmark. Ordningen indebærer, at en betydelig andel af de beskæftigede seniorer frivilligt kan trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet med en forholdsvis høj – og i hovedsagen skattefinansieret – offentlig ydelse” (REGERINGEN, 2011, P. 167). I overstående citat er det igen formålsrationaliteten som er fremtræden, samt troen på at det økonomiske incitament er drivkraften bag aktørernes valg. Der tages ikke hensyn til, hvorfor aktøren rent faktisk vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og om der kan være andre årsager end de økonomiske. Ligeledes er der i 2020-planen og således også i Rational Choice-teorien meget fokus på det økonomiske incitament ved at arbejde, fremfor arbejdets mere sociale og personlige værdier, og derfor arbejdets betydning for aktøren. Dette kritiserer Habermas, idet han mener, at det må kunne forklares ud fra andre begrundelser end økonomisk nyttemaksimering, når mennesket træffer et valg. Ligeledes kritiserer han Rational Choice-teorien for, modsat den Kommunikative Rationalitet, ikke at kigge på aktørernes argumenter for, hvorfor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, samt hvorvidt dette bunder i et personligt eller økonomisk incitament. For at underbygge denne påstand, har vi valgt at kigge på en undersøgelse foretaget af lærernes A-kasse fra år 2010, da vi vurderer, at lærernes arbejde på mange måder er mere psykisk end fysisk hårdt: Figur 4.1: Grafen illustrerer statistisk hvor mange, og i hvor høj grad lærerne syntes deres fysiske helbred var årsag til at de gik på efterløn. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til 787 medlemmer af lærernes A-kasse, hvor i alt 488 medlemmer har svaret på undersøgelsen (LÆRERNES A-KASSE, 2010, P. 6). Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 48
2. semester 2011 DREAM Projektrapporten Ud fra denne undersøgelse ser vi, at 79 procent svarede, at det i nogen grad/slet ikke var deres fysiske tilstand, der fik dem til at overgå til efterløn (LÆRERNES A-KASSE, 2010). Dette bakkes ligeledes op af Forsikring & Pension i deres analyserapport ”Har efterlønsmodtagerne et dårligt helbred” fra år 2009, hvor det estimereres, at det kun var 6 procent af efterlønsmodtagerne, der alternativt ville have haft mulighed for førtidspension (FORSIKRING & PENSION I REGERINGEN, 2011, P. 194). Derfor må der findes en anden, og mere udbredt årsag til at folk overgår til efterløn, hvilket lærernes A-kasse igen har forsøgt at finde svar på med følgende statistik: Figur 4.2: Grafen illustrerer statistisk hvor mange, og i hvor høj grad lærerne har valgt at gå på efterløn for at få mere tid til deres familie. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til 787 medlemmer af lærernes A-kasse, hvor i alt 488 medlemmer har svaret på undersøgelsen (LÆRERNES A-KASSE, 2010, P. 12). I ovenstående statistik ser vi, at det er knap halvdelen, der i meget høj grad/i høj grad har et ønske om at få mere tid sammen med familien, og derfor har valgt at gå på efterløn. Dette stemmer i nogen grad overens med Habermas’ Livsverden og den Kommunikative Rationalitet, da individet både kan handle rationelt ud fra et socialt såvel som økonomisk perspektiv. Ikke desto mindre påviser dette, at den pengeorienterede og nyttemaksimerende rationalitetsopfattelse som vi ser i Rational Choice-teorien, og som DREAM opererer under, ifølge undersøgelsen, kun har svagt eller måske slet intet hold i den virkelige verden, da sociale værdier også er medbestemmende for aktørenes adfærd. Rational Choice-teoriens antagelse om at individet udelukkende søger nyttemaksimering i kroner og øre, er derfor ikke gældende her. Dette kan vi også se, da mange lærere ønsker at gå på efterløn når de fylder 60 år, hvilket medfører en betydelig reducering i deres disponible indkomst. Hele 87 procent af medlemmerne i lærerne A-kasse betaler til efterlønsordningen (NYHEDER.TV2.DK – LÆRERE GÅR OFTEST PÅ EFTERLØN, 2305.2011), hvor der i 3F’s A-kasse kun er 66 procent af medlemmerne, der betaler til ordningen (TEMA.3F.DK - ANTALLET AF EFTERLØNNERE FALDER HURTIGT, 23.05.2011). Det er bemærkelsesværdigt, at lærerne i større grad end de ufaglærte og faglærte medlemmer af 3F Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 49
Page 1 and 2: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 47: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 77: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo

EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?