Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
indebærer det, at man regner med, at der altid vil være efterspørgsel på den udbudte
arbejdskraft. Dette er dog ikke altid tilfældet, hvilket tydeligt kan ses på det antal ledige, vi på
stående fod har i Danmark. Der forekommer meget sjældent generel markedsligevægt, og når
det sker, er det nærmere ved et tilfælde. I Danmark har vi en omfattende socialstat, hvilket
kun gør det yderligere problematisk, at forudsætte generel markedsligevægt. Paretooptimaliteten
er brudt via de politiske indblandinger, hvilket den fastsatte mindsteløn, er det
oplagte eksempel på. Mindstelønnen fungerer yderligere som en hæmsko for den
konkurrenceevne, der under andre forudsætninger ville stige med flere på arbejdsmarkedet.
Af samme årsag kan vi ikke ”bare”, som Regeringen foreslår i 2020-planen, afsætte vores varer
til udlandet og altså eksportere al overflødig produktion, for derved at opretholde den høje
erhvervsfrekvens. Modargumentet er her, at DREAM glemmer virksomhedernes tro på
fremtiden, da denne nødvendigvis må afspejle virksomhedernes vilje til at øge produktionen.
De sidste forhold der skal tages højde for, er dem der fremkommer i forbindelse med brugen
af fremskrivningsmodeller, da især langsigtede fremskrivninger kan være usikre. Det er vigtigt,
at modellerne ikke er usikre i en sådan grad, at de bliver uholdbare. Det første man kan
undersøge, er derfor om modellen er gyldig, hvilket har været forsøgt i dette projekt. Man er
dog, hvis man vil føre en aktiv finanspolitik og planlægge ud i fremtiden, nødsaget til at
anvende fremskrivningerne, men det kan dog her stadig virke ulogisk, at man forsøger at
fremskrive så langt ud i fremtiden, når det indebærer en så stor usikkerhed. Sidst men ikke
mindst afhænger fremskrivningen selvfølgelig af, hvilken model man har anvendt, og hvilket
teoretisk grundlag modellerne er bygget op omkring. Man må altså i anvendelsen af
fremskrivningsmodeller tage sine forholdsregler, så man ikke viderefører fremskrivningens
problematikker, til den førte politik.
Vi har diskuteret om Regeringen i sin brug af DREAM overfører alle de ovenstående
problematikker til 2020-planen. Vi kan konkludere, at hvis DREAM’s forudsætninger ikke er
gyldige, vil 2020-planens beregninger ikke holde i virkeligheden. Det mest paradoksale ved, at
Regeringen anvender DREAM er, at modellen opererer med at velfærdsstaten er overflødig.
Dette gør umiddelbart modellen ubrugelig i forbindelse med et forsøg på at sikre netop
velfærdsstaten. Af den grund kan det være svært at forstå, hvorfor Regeringen alligevel vælger
at benytte DREAM. I den forbindelse skal det dog nævnes, at Regeringen ideologisk set har en
del til fælles med den teori der ligger til grund for DREAM, nemlig den Neoklassiske. Ifølge
Keynesianismen, som er den teoretiske modpol hertil, ville DREAM i højere grad blive gyldig,
hvis der blev inkorporeret en vis usikkerhed i modellen, så udregningerne blev mindre
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 6 –
Konklusion
68