EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten et land som Danmark, da Danmark har en af verdens største socialstater (REGERINGEN, 2011, PP. 301-305), og derfor har et af verdens mest omfattende sociale sikkerhedsnet. Den forholdsvis høje mindsteløn der er en del af det danske velfærdssystem, er et af de punkter hvor Pareto-optimaliteten i Danmark, ifølge Neoklassiske økonomer, er blevet brudt. Under generelt markedsligevægt, vil der være arbejde til alle, hvis bare lønnen er lav nok. I Regeringens udspil finder vi derfor en uoverensstemmelse, da de udtaler (REGERINGEN, 2011, P. 160): ”… Forudsætningerne om tilbagetrækningsreformens effekter understøttes af beregninger på DREAM-modellen (…) DREAMberegningen viser desuden, at kapitalapparatet øges, således at produktiviteten, realløn og lønkvoten samlet set er ret upåvirket af reformen.” Ifølge Neoklassisk teori vil der være arbejde til alle på den bekostning, at lønnen minimeres, fordi en lønreduktion vil gøre plads til flere på arbejdsmarkedet, da virksomhederne har råd til at have flere ansatte. Dette, vurderer Regeringen dog, ikke er tilfældet, da de skriver, at en gennemførelse af deres reformpakke vil medføre 70.000 ekstra jobs i år 2020, uden at det samlet set påvirker produktiviteten, reallønnen og lønkvoten (jf. ovenstående citat). LO har i den forbindelse anvendt Regeringens tal til at udføre deres egne beregninger, men med en anden økonomisk fremskrivningsmodel, og er kommet frem til, at der vil være 60.000 flere arbejdsløse i år 2020, samt at der vil forekomme en lønreduktion på cirka 4 procent (INFORMATION.DK – 2020-PLANEN PRESSER LØNNEN FOR LAVTLØNNEDE, 25.05.2011). Vi vil her ikke vurdere, hvilken af de to fremskrivningsmodeller der er mest gyldig, men blot pointere det problematiske i, at de to fremskrivningsmodeller kan opnå så vidt forskellige resultater. DREAM’s beregninger af arbejdsudbuddet antager, at der er arbejde til alle der vil have ét, hvilket dog ikke forklarer hvor disse jobs skal komme fra i virkeligheden. Modellen antager, at der altid er tilstrækkelig med jobs, på trods af de forudsætninger der legitimerer disse antagelser ikke er gældende i Danmark. Den unaturlige lave arbejdsløshed vi oplevede i Danmark før finanskrisen, er derfor en anomali for DREAM, da vi dengang havde unaturlig lav arbejdsløshed samtidig med høje mindstelønninger, lange dagpengeperioder mm. (JESPERSEN, 2011). Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 58
2. semester 2011 DREAM Projektrapporten Danmarks mindsteløn medfører, at de 70.000 ekstra personer i arbejdsstyrken skal have jobs til en overenskomstmæssig løn, og spørgsmålet til fremtiden bliver derfor: ”hvor er virksomhederne der står klar til at beskæftige disse personer? For i dag findes de ikke” (JESPERSEN, 2011). Der skabes altså ikke incitament for virksomhederne til at øge deres produktion, hvis der ikke er nogen til at efterspørge den større mængde varer, en forøgelse af arbejdsstyrken vil medføre. Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle øge virksomhedernes incitament til at udvide produktionen, at der i Danmark afskaffes en velfærdsordning såsom efterlønnen. Ifølge kritisk realisme er det ikke kun reallønnen og udbuddet af arbejdskraft der er bestemmende for beskæftigelsen, men også den private sektors tro på fremtiden. Kritisk realisme er således et kritisk syn på den Neoklassiske tankegang. Grundlaget for dette baseres på rationelle kalkulationer og subjektiv optimisme/pessimisme til fremtiden. Hvis det antages at individet handler rationelt, som vi tidligere i analysen så nærmere på, så vil individerne også have fuld indsigt i fremtiden, og handle ud fra en stræben efter egennyttemaksimering. Ud fra dette senarie vil det derfor være muligt, at lave en model der kan fremskrive. Problemet ved dette er, at der er tale om en idealisering af individerne, og hvis det rent faktisk forholder sig sådan, altså at mennesket i gennemsnit ikke agerer rationelt, vil modellens fremskrivninger ikke være holdbare. Usikkerheden består i, at konsekvenserne af mikroøkonomiske og individuelle handlinger, ikke kan kendes med sikkerhed. Hvis virkeligheden skal forklares, er det nødvendigt med modeller der kan afspejle virkeligheden, og hvis modellerne ikke kan forklare hvad der sker i virkeligheden, så kan modellerne ikke bruges til en gyldig fremskrivning, ifølge kritiske realister (JESPERSEN, 2011). Man kan derfor kritisere DREAM’s forudsætning af den evige efterspørgsel på arbejdskraft, da den Neoklassiske tankegang ikke tager højde for virksomhedernes tro på fremtiden. De kritiske realister ser altså arbejdsløsheden som et produkt af virksomhedernes manglende tro på fremtiden: ”Antallet af jobs er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelsesstrategier.” (JESPERSEN, 2011). Det er netop disse faktorer DREAM kritiseres for at overse. Neoklassikere argumenterer for, at den øgede produktion, der opstår som en reaktion på den øgede beskæftigelse på 70.000, altid kan afsættes på verdensmarkedet. Vores: ”eksportsektor kan opsuge al ledig arbejdskraft, der ønsker beskæftigelse til den gældende pengeløn” (JESPERSEN - REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.05.2011). Det kan her kritiseres, at DREAM antager, at vi kan afsætte al overflødig produktion til udlandet, da dette er et spørgsmål om den danske konkurrenceevne. Hvis der i Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 59
Page 1 and 2:
2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 57: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 77: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
show all

EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?