Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
menneskeopfattelse, hvor individualismen og egoismen hærger, frem for kollektivisme og
altruisme, og hvor velfærd er målt i kroner og øre fremfor lykke (PEDERSEN, 2000, PP. 74-75).
I indledningen redegjorde vi for, at Aristoteles rationalitetsopfattelse i høj grad var bestående
af tale- og skriftsprog. I den Instrumentel Økonomiske Rationalitet er det i høj grad
beregninger og tal der arbejdes med, og teorien arbejder generelt under påstanden om at ”tal
er mere objektive end ord” (PEDERSEN, 2000, P. 76). Det er netop med tal, at Rational Choiceteorien
introducerer begrebet egennytte (nyttefunktion), som vi tidligere i teori-kapitlet har
beskrevet. Rational Choice-teorien benytter kardinale tal (konkrete tal fra virkeligheden), til at
bestemme folks egennytte, altså hvor meget nytte de har opnået (PEDERSEN, 2000, P. 77).
Teorien arbejder med en intersubjektiv (fælles subjektiv) gyldighed om, hvad der af individer
ønskes af mål og værdier i livet (PEDERSEN, 2000, P. 81). Rational Choice-teorien er, som vi
tidligere beskrev, af den opfattelse, at alle mennesker er utilitaristiske, dvs. at de vurderer
deres handlinger, ud fra de medfølgende konsekvenser. Handlinger anses som fornuftige, hvis
de forøger den samlede sum af velfærd i samfundet. Utilitarisme findes i flere forskellige
varianter, der alle er forankret i Rational Choice-teorien: Hedonistisk utilitarisme hvor nytte er
lig med lystfølelse, Eudaimonistisk utilitarisme hvor nytte sættes lig med lykke, og den mere
egoistiske utilitarisme, hvor vi vil lægge fokus i dette projekt (PEDERSEN, 2000, P. 82).
Adam Smith, den klassiske økonomiteoris grundlægger, var tilhænger af den egoistiske
utilitarisme, da han mente at menneskers mål i livet, var en forøgelse af deres individuelle
nytte. Han mente dog, at en individuel nytteforøgelse også ville medføre en samfundsmæssig
nytteforøgelse, og at alle individer derfor blot skulle forfølge deres egne egoistiske interesser,
da samfundet i sidste ende ville nyde godt af dette. Det er netop dette princip, der kendes som
”Den usynlige hånd”. Som tidligere nævnt, findes alle de forskellige utilitarismer i Rational
Choice-teorien, men den egoistiske utilitarisme fra Adam Smith, er den klart mest
dominerende, og er samtidig den variant der vægter individualismen højest, hvilket stemmer
godt overens med den metodologiske individualisme, som Rational Choice jo er forankret i
(PEDERSEN, 2000, PP. 82-83).
Afslutningsvis vil vi kort opsummere Rational Choice-teorien, og derigennem også en række
egenskaber ved den Instrumentelle Økonomiske Rationalitet overordnet set. Rational Choiceteorien
besidder en individualistisk menneskeopfattelse, hvor velfærden for det enkelte individ
er målt i penge. Teorien arbejder med en intersubjektiv, altså fælles subjektiv, gyldighed om,
hvad der af individer ønskes af mål og værdier i livet. Rational Choice-teorien forsøger i højere
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 3 – Teori 40