Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
Danmarks mindsteløn medfører, at de 70.000 ekstra personer i arbejdsstyrken skal have jobs
til en overenskomstmæssig løn, og spørgsmålet til fremtiden bliver derfor: ”hvor er
virksomhederne der står klar til at beskæftige disse personer? For i dag findes de ikke”
(JESPERSEN, 2011). Der skabes altså ikke incitament for virksomhederne til at øge deres
produktion, hvis der ikke er nogen til at efterspørge den større mængde varer, en forøgelse af
arbejdsstyrken vil medføre. Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle øge
virksomhedernes incitament til at udvide produktionen, at der i Danmark afskaffes en
velfærdsordning såsom efterlønnen. Ifølge kritisk realisme er det ikke kun reallønnen og
udbuddet af arbejdskraft der er bestemmende for beskæftigelsen, men også den private
sektors tro på fremtiden. Kritisk realisme er således et kritisk syn på den Neoklassiske
tankegang. Grundlaget for dette baseres på rationelle kalkulationer og subjektiv
optimisme/pessimisme til fremtiden. Hvis det antages at individet handler rationelt, som vi
tidligere i analysen så nærmere på, så vil individerne også have fuld indsigt i fremtiden, og
handle ud fra en stræben efter egennyttemaksimering. Ud fra dette senarie vil det derfor være
muligt, at lave en model der kan fremskrive. Problemet ved dette er, at der er tale om en
idealisering af individerne, og hvis det rent faktisk forholder sig sådan, altså at mennesket i
gennemsnit ikke agerer rationelt, vil modellens fremskrivninger ikke være holdbare.
Usikkerheden består i, at konsekvenserne af mikroøkonomiske og individuelle handlinger, ikke
kan kendes med sikkerhed. Hvis virkeligheden skal forklares, er det nødvendigt med modeller
der kan afspejle virkeligheden, og hvis modellerne ikke kan forklare hvad der sker i
virkeligheden, så kan modellerne ikke bruges til en gyldig fremskrivning, ifølge kritiske realister
(JESPERSEN, 2011). Man kan derfor kritisere DREAM’s forudsætning af den evige efterspørgsel
på arbejdskraft, da den Neoklassiske tankegang ikke tager højde for virksomhedernes tro på
fremtiden. De kritiske realister ser altså arbejdsløsheden som et produkt af virksomhedernes
manglende tro på fremtiden: ”Antallet af jobs er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde
arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelsesstrategier.”
(JESPERSEN, 2011). Det er netop disse faktorer DREAM kritiseres for at overse.
Neoklassikere argumenterer for, at den øgede produktion, der opstår som en reaktion på den
øgede beskæftigelse på 70.000, altid kan afsættes på verdensmarkedet. Vores: ”eksportsektor
kan opsuge al ledig arbejdskraft, der ønsker beskæftigelse til den gældende pengeløn”
(JESPERSEN - REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISK TEORI OG BEREGNINGSMODEL,
25.05.2011). Det kan her kritiseres, at DREAM antager, at vi kan afsætte al overflødig
produktion til udlandet, da dette er et spørgsmål om den danske konkurrenceevne. Hvis der i
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 –
Analyse & Diskussion
59