Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
Ved Pareto-optimalitet, som ovenstående figur illustrerer, kan man se, at en forøgelse af
udbuddet (fra udbud til udbud 2) af fx arbejdskraft, umiddelbart vil betyde flere i arbejde, men
til en lavere løn (ligevægtspris), da efterspørgselen af arbejdskraft falder. Derfor mener
Neoklassikere, at arbejdsløshed er en konsekvens af, at den generelle markedsligevægt eller
Pareto-optimaliteten er blevet brudt af politisk indblanding, blandt andet via høj mindsteløn,
skatter, efterløn, dagpenge og andre sociale ydelser. Økonomien under en ikke statslig
indblanding, men ved markedskræfterne alene kendes også under begrebet ”Laissez-faire”,
hvilket direkte oversat betyder: ”Lad tingene gå, som de kan” (JESPERSEN, 2009, P. 25).
Neoklassikerne følger altså ligevægtsmodellen, og deres ideal er derfor, at hvis man ønsker at
sælge mere af en vare herunder fx arbejdskraft, må prisen (lønninger) sættes ned. Det er den
Neoklassiske tankegang, at det makroøkonomiske system kan beskrives indenfor rammerne af
et generelt ligevægtssystem (REASON.DK – ØKONOMER ER LIGESÅ UENIGE OM EFTERLØNNEN SOM
POLITIKKERE, 10.05.2011). Disse Neoklassiske tanker og idealer om det makroøkonomiske system
opererer DREAM også under.
3.3.1 DREAM
DREAM er en fremskrivningsmodel, og har været under udvikling siden år 1997. DREAMinstitutionen
skriver selv på deres hjemmeside, at DREAM er en simulationsmodel
(DREAMMODEL.DK – INTRODUKTION, 27.05.2011). Som navnet angiver, er en simulationsmodel, en
model der forsøger at simulere fremtiden. Det er altså med andre ord, en model der forsøger
at simulere hvilke fremtidige økonomiske scenarier, en ændring vil forårsage. Dette kan fx
være, at se hvilken effekt en afskaffelse af efterlønnen ifølge modellens grundteori, vil have. Vi
har i dette projekt valgt at omtale DREAM som en fremskrivningsmodel, som ligeledes er en
model, der forsøger at forudsige fremtiden efter et politisk/økonomisk tiltag (DREAMMODEL.DK –
INTRODUKTION, 25.04.2011). Selve metoden bag DREAM gør den forskellig fra andre
simulationsmodeller/fremskrivnings-modeller, som for eksempel de økonometriske der blandt
andet kendes fra SMEC og ADAM (DREAMMODEL.DK – MODEL, 25.04.2011). DREAM udgøres i
praksis af et computerprogram, der indeholder specifikationen af modellens matematiske
formulering. Modellens datagrundlag udgøres i princippet af tal fra DREAM’s
befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS), lovmodellen,
nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag og kapitalapparat
(DREAMMODEL.DK – MODEL, 25.04.2011). En central variabel ved DREAM’s beregninger, er dét de
kalder holdbarhedsindikatoren. Dette er den permanente forbedring af det primære offentlige
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 3 – Teori 32