Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
Danmark ikke var mindsteløn og andre offentlige understøttelser, ville arbejdsløsheden ifølge
Neoklassikerne nærme sig nul, da arbejdet som tidligere nævnt, ville blive betalt med en lavere
løn. Dette skyldes, at virksomhedernes udgifter mindskes og der derved kan eksporteres til
mere konkurrencedygtige priser, og derved øges eksporten. Når eksporten stiger, skal der
produceres mere, og derfor må der ansættes flere, hvilket giver en højere beskæftigelse
(INFORMATION.DK – FUP OG FAKTA OMKRING EFTERLØN, 25.05.2011). Set ud fra dette perspektiv vil
den danske konkurrenceevne være forøget, hvilket vil medføre muligheden for, at vi kan
afsætte al overflødig produktion. I Danmark er disse velfærdsydelser (mindsteløn mm.) dog en
integreret del af samfundet, hvilket forringer konkurrenceevnen, hvorfor man kan stille
spørgsmålstegn ved, formodningen om, at al overproduktion kan eksporteres.
Generel markedsligevægt forudsætter ligeledes fuldkommen konkurrence og
markedsligevægt, hvorfor DREAM bygger på en teoretisk tilstand, der i realiteten ikke
eksisterer. Derudover forudsætter DREAM fuldkommen konkurrence, og dermed intet
monopol. Sådan foregår det ikke i praksis, da vi til stadighed ser monopolisme på
verdensmarkedet, som fx Microsoft. Teorien forudsætter at alle varer er standardvarer, og
dermed at der kun findes ”bukser”, ”bærbare computere” og ”biler”, altså varekategorier hvor
folk opnår lige stor nytte af de forskellige varer, inde for samme kategori. Dette er et
urealistisk scenarie, da der fx findes mærkevarer som teorien dermed ikke tager højde for.
Eksempelvis i varekategorien ”bukser” findes der standardbukser, men også forskellige
fortrukne mærker af bukser der synes unikke for den enkelte forbruger. Der er desuden
væsentlig forskel på om man kører i ”Ferrari” eller ”Opel”, eller om man har en bærbar
computer fra ”Toshiba” eller ”Apple”. Udover at der er forskel på kvalitet og ydeevne er der
også en social status i at eje nogle typer af varer frem for andre. Der er altså en større nytte
ved fx én type af biler end ved andre typer af biler. Ligeledes tages der heller ikke højde for,
om folk foretrækker fx ”fair-trade” eller ”økologisk” kaffe, eller tager andre etiske
forholdsregler. Det kan være problematisk, at disse præference-forskelle ikke er integreret i
DREAM, da disse faktorer også har betydning for aktørenes handlen, og altså ikke kun prisen.
For DREAM er det gældende, at hvis der skal ske en ændring i arbejdsudbuddet, så skal der
også ændres på overførselsindkomsterne. Dette ser vi illustreret i Regeringens 2020-plan, der
primært består af reducering og effektivisering af netop disse. Det er også derfor at den
nuværende danske økonomi i Neoklassisk teori fremstår som et uforklarligt paradoks, da vi i
Danmark har efterløn, dagpenge og høj skat, og samtidig har en af Europas højeste
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 –
Analyse & Diskussion
60