Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
”… Vi beregner ikke menneskelig rationalitet. Vi antager den. Det er et
ældgammelt trick indenfor økonomisk teori. Det er meget praktisk men
har naturligvis sine problemer.”
Således forstår DREAM menneskelig rationalitet, og beskriver det som et ”ældgammelt trick”
indenfor økonomisk teori, hvilket også passer sammen med den Neoklassiske tankegang.
Derfor opfatter vi DREAM’s antagelse om gennemsnitlig rationalitet, som et stereotypt billede
af, at individet altid handler rationelt. Det er ikke nødvendigvis kun flertallet, der handler
rationelt - der er altså ikke tale om et matematisk gennemsnit.
Efter at have læst om Rational Choice-teorien, fandt vi den passende på DREAM’s definition af
rationalitet. Da vi ikke kunne finde et decideret teoretisk fundament bag deres antagelse om
rationalitet, valgte vi igen at skrive en e-mail, og spørge ind til hvorvidt de anvender Rational
Choice-teorien. Vi fik følgende svar (BILAG 1):
”… Jeg slog op på wikipedia hvad "Rational Choice-teorien" er. Svaret er
ja… Spørgsmålet om hvorvidt man skal antage at folk er rationelle eller
ej, er et rigtigt godt spørgsmål, som vi diskuterer tit i DREAM.”
Citatet bekræfter, at DREAM anvender Rational Choice-teorien. Teorien er kendt indenfor den
økonomiske verden, og anvendes ofte til fremskrivninger hvor det antages, at mennesket
handler rationelt ud fra nyttemaksimering. DREAM arbejder altså ud fra samme antagelse om
rationalitet som Rational Choice-teorien, hvorfor vi kan kritisere DREAM ud fra de svagheder
Rational Choice-teorien besidder.
I vores korrespondance med DREAM, ytrede de selv, at rationalitet er noget de tit diskuterer.
Det virker her paradoksalt, at institutionen DREAM er nødsaget til først at slå Rational Choiceteorien
op på Wikipedia, for først efterfølgende at kunne bekræfte den.
Hvis man kigger på forslaget om at afskaffe efterlønnen, skønner Regeringen, at dette er den
mest effektive måde, hvorpå man kan øge arbejdsudbuddet, og derved bidrage til at sikre
strukturel balance på de offentlige finanser i år 2020, og samtidig imødekomme den skæve
demografiske udvikling. Beskæftigelsen vil øges med cirka 70.000 personer i år 2020 og med
omkring 60.000 personer på længere sigt, hvilket vil kunne forøge BNP med knap 3 procent
(REGERINGEN, 2011, P.170). Fremskrivningen bærer præg af en tydelig formålsrationalitet, da
den skal forbedre de offentlige finanser. Formålsrationalitet kendetegner også Habermas’
Systemverden og den Instrumentelle Økonomiske Rationalitet, da denne form for rationalitet
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 –
Analyse & Diskussion
46