EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten Denne udtalelse stemmer godt overens med den kardinale talmæssige rationalitetsopfattelse, som vi finder i Rational Choice-teorien. Problematikken her er altså, at angive individers værdier i tal, hvor kritikere og Habermas’ teori indikerer, at man i højere grad bør kigge på det kommunikative aspekt, som vi tidligere har omtalt og eksemplificeret. Vi vil også påpege det tragikomiske ved, at DREAM-institutionens forskningschef selv udtaler, at adfærden af deres ”små robotter” kun minder lidt om menneskers, derfor er DREAM’s fremskrivninger altså bygget på adfærden af ”små robotter”, og altså ikke mennesker. Hvis vi igen skal kigge på det efterlønsmæssige aspekt, er det problematisk, at DREAM benyttes til disse udregninger, da DREAM, som de selv skriver, er ”ok” til fremskrivninger af det økonomiske system, men problematisk at benytte til velfærdsanalyser. Derfor kan man kritisere Regeringens udregninger omkring efterløn, for at være foretaget udelukkende med et økonomisk mål for øje, og dermed ikke et velfærdsmål. ”… som blandt andet omfatter en gradvis afskaffelse af efterlønnen… Det indebærer en forøgelse af BNP med knap 3 pct. frem mod 2020 og med godt 2 pct. på langt sigt. Samtidig forbedres de offentlige finanser med ca. 18 mia. kr. i 2020, voksende til knap 30 mia. kr. i 2030 og knap 40 mia. kr. i 2040” (REGERINGEN, 2011, P. 168) Citatet illustrerer netop denne problematik, da afskaffelsen af efterlønnen her kun vurderes i en økonomisk optik. Det skal dog nævnes, at der andetsteds i Regeringens 2020-plan, er en vurdering af de mere velfærdsorienterede konsekvenser. DREAM’s udregninger er foretaget ud fra en økonomisk rationalitetsopfattelse, som bygger på Homo Economicus, og derfor er det kritisabelt, at Regeringen benytter en model som på mange måder har et udregningsgrundlag der gør velfærdsstaten overflødig, som også er et kritikpunkt hos Jesper Jespersen, hvor han siger (KRITISKDEBAT.DK - REGERINGENS VELFÆRDSKOMMISSIONS BRUG AF ØKONOMISKE TEORI OG BEREGNINGSMODEL, 25.04.2011) : ”… I denne Neoklassiske grundmodel, hvor alle aktører således antages at kende deres fremtidige behov med sikkerhed, er velfærdsstaten i form af et socialt sikkerhedsnet således på forhånd gjort overflødigt” Velfærdsstaten er gjort overflødig i kraft af, at DREAM antager, at aktørerne kender fremtiden, for dermed at kunne foretage de valg med de mest positive konsekvenser. Samtidig arbejder Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 52
2. semester 2011 DREAM Projektrapporten DREAM under den forudsætning, at der er arbejde til alle, som søger det, og at der er generel markedsligevægt, som vi også tidligere har beskrevet. I senariet under disse forudsætninger, er der ikke behov for velfærdsstaten, da folk altid kan få et arbejde, og samtidig har fuld indsigt i fremtiden, hvorfor de dermed kan opnå nyttemaksimering, og derfor ikke har brug for velfærdsstatens sikkerhedsnet. Den danske (skandinaviske) velfærdsstat er af en solidarisk struktur, hvor ”de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde”, og den er derfor svært sammenlignelig med Rational Choice-teoriens individualistiske menneskesyn, hvorfor dette er et stærkt kritikpunkt (JENSEN (RED.), 2005, PP. 23-24). DREAM kritiseres derfor for at være mere normativt forankret, da den i højere grad forklarer hvordan tingene kan/bør være, frem for hvordan de er. Man kan også argumentere for, at det at have fuld indsigt i fremtiden, for derved at kunne tage de valg der giver størst mulig nytte, er et urealistisk scenarie. Det er desuden svært antageligt, at det, at individets handlinger kan forklares ud fra individets overvejelser (metodologiske individualisme), kan siges at være ud fra en nyttemaksimering, der altid er målt i penge. DREAM bygger derfor på en velfærdsopfattelse, der er målt i kroner og øre frem for lykke, hvorfor den fx har svært ved at forklare, hvorfor der er hjemmegående husmødre. Det er netop denne rationalitetsopfattelse, som man blandt andet finder hos de hjemmegående husmødre, som skaber kritikken af DREAM’s rationalitetsopfattelse. Ikke al nytte i livet kan måles i penge, og derfor kan alle individer ikke opgøres i tal. Derpå rejser der sig spørgsmålet, hvad er alternativet? Dette spørgsmål har DREAM selv svaret på, i en sidste mail fra dem (BILAG 1): ”… Vi antager at folk er fuldt ud rationelle. Husholdningerne har perfekt forudseenhed og maksimerer deres nyttefunktion givet denne viden. Virksomhederne maksimerer ligeledes profit givet perfekt forudseenhed. Vi antager med andre ord at der ikke er usikkerhed. Dette gør vi af nød. Hvis man indfører usikkerhed i modellen (således at husholdningerne og virksomhederne ikke ved med sikkerhed hvad de tjener i fremtiden) eksploderer den i størrelse. Med de nuværende computere er det ikke muligt at lave en model med DREAM’s detaljeringsgrad med usikkerhed. Vi antager ikke at en andel af husholdningerne ikke er rationelle. Men det er en udmærket ide. Amerikaneren Greg Mankiw har påvist at dette har empirisk belæg. Vi planlægger at indføre det i DREAM i fremtiden” Rationalitet er i ligeså høj grad en social og menneskelig størrelse, som den er individuel og økonomisk, derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt, at givet et præcist billede af aktørenes handlen med fremskrivningsmodeller som DREAM, da et realistisk billede kun kan Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 – Analyse & Diskussion 53
Page 1 and 2: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 51: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 77: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo

EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?