Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
Individet går altså kun omkring 35.000 kr. ned i indtjening, men får til gengæld en masse fritid,
hvorfor valget mellem disse forekommer indlysende.
Det er ligeledes heller ikke sikkert, at aktøren altid handler rationelt, da denne også kan handle
irrationelt, intuitivt eller sågar tilfældigt. Men da mennesket ifølge Rational Choice-teorien
implicit handler rationelt ud fra størst mulig nyttemaksimering, er det ikke nødvendigt for den,
at tage hensyn til, at aktøren kan handle anderledes end rationelt. Dette er kritisabelt ifølge
Habermas, da sand rationalitet skal kunne argumenteres ud fra fri dialog, hvilket der ikke tages
hensyn til i DREAM’s beregninger. Mangel på kommunikation imellem aktørerne, skaber ikke
fælles anerkendelse, og derfor er gyldigheden ifølge Habermas’ rationalitetsopfattelse ikke
troværdig. Han ser formålsrationaliteten og Systemverdenen (Rational Choice-teorien) som en
trussel mod menneskelig frihed og fornuft, da den underminerer den Kommunikative
Rationalitet og ikke tager hensyn til kultur, samfund og personlighed. Habermas kritiserer altså
Systemverdenen og derfor også Rational Choice-teorien for at mangle et begreb omkring
fællesskab. Da DREAM’s beregninger indeholder formålsrationalitet, undertrykker det, ifølge
Habermas’ teori om livverdenen, individet. Ved at udfase efterlønnen påtager Regeringen sig,
at varetage aktørernes interesser uden deres sammentygge. Dette medfører, at orienteringen
mod forståelse og kommunikation fortrænges, hvorved Systemverdenen koloniserer
Livsverdenen. Dette kan eksemplificeres ved, at den almene borger ikke har haft nogen
indflydelse på Regeringens 2020-plan, da den bygger på kvantitative kardinale talstørrelser.
En anden kritik af Rational Choice-teorien og dermed DREAM er, at den bygger på den
opfattelse, at nytteværdien for enkelte individer, kan opstilles i kardinale talmæssige
præferencestillinger. Dette kan kritiseres, da individers værdier er inkomparable, og derfor
ikke kan angives i sammenlignelige talstørrelser. I vores korrespondance med DREAM-
institutionen, ytrede de følgende om deres rationalitetsopfattelse (BILAG 1):
”… Jeg plejer at tænke på det på denne måde: vi modellerer folk som
små matematiske robotter, der har en adfærd der minder lidt om
menneskers. Dette kan være en ok ide i forbindelse med fremskrivninger
af det økonomiske system. I forbindelse med såkaldt velfærdsanalyse er
det imidlertid ret problematisk: da lader man nemlig de små robotter
stemme om hvad der er rigtigt og forkert. Og det kan næppe bruges til
noget fornuftigt.”
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 4 –
Analyse & Diskussion
51