EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten forhold til projektet. Vi anvender dog også primær empiri i form af en e-mail korrespondance med DREAM’s leder og forskningschef, Peter Philip Stephensen. I projektet har vi fravalgt, at kigge på de enkelte partiers holdning til efterlønnen, eller debatten herom. Vi mener ikke, at det har relevans i en undersøgelse af modellens gyldighed, og af samme grund kommer vi ligeledes ikke yderligere ind på finanskrisen udover redegørelsen der optræder i problemfeltet. I projektet har vi fravalgt, at arbejde med det ellers oplagte emne demografi, da vi har vurderet at projektet nødvendigvis må afgrænses. For at kunne skrive en gennemarbejdet projektrapport, ønsker vi kun, at kigge på de udvalgte forudsætninger DREAM opererer med. Hvis vi havde lagt mere vægt på efterlønnen og hvis vi havde anvendt en større andel af 2020- planen, ville det være oplagt at medtage demografi, som en central del af projektet. De demografiske udfordringer er netop brugt af Regeringen som argument for at afskaffe efterlønnen. Vores fokus ligger på DREAM’s forudsætninger, hvorved en inddragelse af demografi blot vil optræde som et sidestykke til projektet. 2.3 Valg af empiri og teori Som nævnt har vi valgt, at anvende sekundær empiri og data hovedsageligt i form af Regeringens 2020-plan. Sekundær empiri og data, der er indsamlet og beregnet af eksperter, opfatter vi langt mere troværdig, end hvis vi selv skulle have indsamlet tilsvarende. Vi ønsker, at undersøge DREAM’s forudsætninger ud fra forskellige vinkler, og det er derfor nødvendigt at kigge på forskelligt empirisk materiale. Indenfor vores tildelte tidsramme samt tilgængelige ressourcer, ville vi ikke kunne gå tilstrækkeligt i dybden på flere områder, og dermed ikke kunne belyse flere vinkler, hvis vi kun skulle anvende primær empiri. Brugen af sekundær empiri gør dette muligt for os. En fordel ved at anvende sekundær empiri er, at der er mere tid til, at lave en god og grundig analyse. Af primær empiri har vi som nævnt udelukkende e-mail korrespondancen med DREAM jf. Bilag 1. For at tydeliggøre DREAM’s opfattelse af rationalitet, inddrager vi vores korrespondance, hvori vi stiller spørgsmålstegn ved, hvad DREAM mener med deres rationalitetsbegreb, og hvilken teori der ligger bag deres antagelse om, at alle mennesker handler rationelt. Rationalitet er et begreb som er svært definerbart. Vi undrer os derfor over, at DREAM opererer ud fra forudsætningen om, at individet handler i overensstemmelse med rationelle forventninger, da rationalitet på mange måder er et konfust begreb. Vi vil i projektet derfor forsøge, at Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 2 – Metode 20
2. semester 2011 DREAM Projektrapporten gennemskueliggøre begrebet, og her komme ind på forskellige rationalitetsopfattelser. Korrespondancen har klargjort, at DREAM anvender Rational Choice-teorien i forbindelse med rationalitet, hvorfor vi selvfølgelig vil inddrage denne teori (BILAG 1). Da Rational Choice-teorien samtidig kan forbindes med Neoklassisk økonomisk teori, finder vi det naturligt at inddrage den til vurdering af DREAM’s forudsætninger. Vi har samtidig valgt at inddrage en anden teori, nemlig Jürgen Habermas’ teori om Kommunikativ Rationalitet, da den står i stærk kontrast til Rational Choice-teorien. Vi har valgt teorien, da den påpeger visse mangler i forhold til den såkaldte ”Systemverden”, som bygger på de samme principper som Rational Choice-teorien. Habermas opdeler nemlig samfundet i en ”Systemverden” og en ”Livsverden”. Livsverdenen er en god kontrast til Systemverdenen og dermed også til Rational Choice-teorien, da den har mere fokus på individets identitet og værdier, frem for økonomisk profit og nytte. Samtidig udspringer den Kommunikative Rationalitet i Livsverdenen, hvori Habermas mener, at sand rationalitet, skal kunne argumenteres i fri dialog mellem individer. Vi finder dette aspekt interessant i forhold til Rational Choice-teorien, og mener at det er en teori, som kan bidrage til en dybere analyse af selve rationalitetsbegrebet, da den anskuer rationalitet ud fra et anderledes perspektiv. Vi er bevidste om, at vi både benytter kvalitativt og kvantitativt data i projektet. Vi benytter os hovedsageligt af kvantitativt data i form af DREAM’s beregninger, som Regeringen og Velfærdskommissionen anvender i deres rapporter. Her er det især beregningerne, der er beskrevet i VK-Regeringens 2020-plan med fokus på efterlønsudspillet. Derudover anvender vi også kvantitativt data i form af tal fra blandt andet Danmarks Statistik, til at undersøge hvorledes DREAM’s forudsætninger passer på virkeligheden. Generelt, når man arbejder kvantitativt, har man fokus på tal og oplysninger som kan måles og kvantificeres. Endvidere er der i kvantitativ metode fokus på indsamling og analyse af kvantificerbart data, hvoraf resultaterne ofte bliver præsenteret numerisk (BRYMAN, 2008, P. 22). Vi indsamler dog ikke selv kvantificerbart data, men anvender andres. Det er derfor også vigtigt, at man ved hvordan denne type data er indsamlet. Kvantitative undersøgelser foregår ofte på forskerens/institutionens præmisser og igennem envejskommunikation (DENSTOREDANSKE.DK - KVANTITATIVE METODER, 26.05.2011). Indsamling af data skal altid kunne være kvantificerbart, og derfor er der ikke mulighed for fri dialog og tovejskommunikation. Ofte anvendes spørgeskemaer eller interviews til undersøgelserne, hvor spørgsmålene opstilles med forskellige svarmuligheder. I forbindelse med kvantitativ metode, arbejder man ofte med en deduktiv tilgang til forholdet mellem teori og undersøgelse (BRYMAN, 2008, P.22). Da vi Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 2 – Metode 21
Page 1 and 2: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 19: 2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 71 and 72:
2. semester 2011 DREAM Projektrappo
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77:
show all

EfterlÃƒÂ¸n Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?