Efterløn Projekt Rapporten - Roskilde Universitet

2. semester 2011 DREAM Projektrapporten
forudsætter, at den samfundsmæssige ontologi præciseres inden teorigrundlaget udvikles. Til
dette kræves det, at den historiske kontekst for den økonomiske analyse præsenteres.
Beskrivelsen af den sociale ontologi vil blandt andet omfatte de institutioner, magtpositioner
og adfærdsmæssige konventioner, der skaber rammerne for de specifikke makroøkonomiske
aktiviteter, som skal analyseres. Problemet ved dette er, at ikke alle samfundsøkonomiske
forhold kan observeres, fordi at en række af de mere grundlæggende strukturer og
magtrelationer er medbestemmende for den økonomiske udvikling (og disse kan ikke måles)
(JESPERSEN, 2003, PP. 35-36). Det er ved hjælp af kritisk realisme, at Keynes udviklede teorien
om den effektive efterspørgsel, hvor reallønnen ikke kun er den bestemmende faktor for
beskæftigelsen. Det er nemlig også den private sektors forventninger til fremtiden, som
baseres på et grundlag bestående af lige dele rationelle kalkuler og subjektiv
optimisme/pessimisme. (CLARTE.DK, REALITET ELLER TEORI? – SAMFUNDSØKONOMISK UENIGHED,
25.04.2011). Problemet ved høj arbejdsløshed er ikke mangel på arbejdskraft, men
virksomhedernes manglende tro på fremtiden, som er det store problem.
3.4.2 Kritik af Keynesiansk teori
Keynes udgav sit hovedværk i år 1936 under ”The Great Depression” (1930’erne). Teorien er
skabt i en tid, der var præget af høj arbejdsløshed først og fremmest grundet i et stort fald i
produktionen og dermed en ødelagt efterspørgsel – den høje arbejdsløshed fandtes i hele den
vestlige verden.
Det var på dette grundlag, at Keynes skabte sin analyse af det økonomiske system. Keynes’
teori omkring styring af økonomien er taget ud fra dens samtid, hvilket altså var en krisetid.
Han gik ind for ”Den styrende hånd”, modsat Smith der talte om ”Den usynlige hånd”
(JESPERSEN, 2009, P. 199). Den største force ved Keynes’ teori er, at dens teoretiske grundlag
skaber mulighed for fuld beskæftigelse, ved at anvende effektiv efterspørgsel i
finanspolitikken, og dermed kan sikre en fortsat vækst. Ulempen er her, at de institutionelle
forhold og socialstaten, kan medføre en opbremsning af størrelsen på de økonomiske opsving
(JESPERSEN, 2009, P. 208).
Økonomiske teorier skal altid ses, ud fra den tid de er funderet i, hvorfor det er umuligt, at
presse en hel teori ned over virkeligheden. Det skyldes, at samfundet altid er i forandring, og
derfor vil kun få elementer fra teorier, kunne passe ned over virkeligheden. Derfor er det de
økonomer der har været gode til at forklare den aktuelle økonomiske situation, der bliver
husket efter deres levetid (JESPERSEN, 2009, P. 199).
Roskilde Universitet – Det samfundsvidenskabelige basisstudium | Kapitel 3 – Teori 37