Magasinet Politi - Nummer 09 - Politiets

Tema: Bander
Høje Taastrup er tæt på at være
bandefri zone
Et tæt samarbejde mellem politiet og de sociale myndigheder
har i årevis forhindret seriøse bander i at slå rod i Høje-Taastrup.
Opskriften er en kombination af overvågning, opbygning af tillid,
alternative tilbud og fokus på gruppen frem for individet.
Af Maja Plesner
Unge, der drømmer om at blive medlemmer af en bande,
køre i dyre, hurtige biler, gå med fede guldkæder og begå indbringende
kriminalitet, skal ikke tage til Høje-Taastrup på Københavns
Vestegn.
Takket være politiets og de sociale myndigheders målrettede
indsats over for de unge, der er tiltrukket af bandemiljøer,
tør SSP-koordinatorerne Jacque Royal og Brian Hjermind i
dag kalde Høje-Taastrup for så godt som ’bandefri zone’.
»Der er nogle kriminelle grupperinger, og p.t. har vi ca. 30
unge, som vi har særligt fokus på. Ud af dem er der måske
syv, hvor der er en reel risiko for, at bandemiljøet bliver en
karriere,« siger Jacque Royal og understreger dermed, at
både politiet og SSP-koordinatorerne er nødt til at holde et
konstant vågent øje med den hårde kerne af unge i kommunen.
Og at arbejdet med at bekæmpe bandekriminalitet aldrig
er overstået.
»For nylig var der en, der forsøgte at rekruttere unge til AK81
hernede. Vi gav sagen videre til politiet, men samtidig tog vi fat
i de unge, der var blevet stikirenddrenge for fyren, og sagde, at
det skulle de ikke lege med. Det lod de så være med.«
Til rådighed 24 timer i døgnet
Det lyder enkelt, men sandheden er, at SSP-koordinatorerne
bruger både tid og ressourcer på at vinde de unges tillid og
respekt. Jacque Royals mobiltelefon er tændt 24 timer i døgnet
- uanset, om han sover eller er i gang med at stege frikadeller
til børnene derhjemme. De unge skal kunne få fat på
ham, for det gælder om at møde dem der, hvor de er – både
fysisk og mentalt:
»Vi taler for eksempel heller ikke nedladende om AK81.
Rockerne er rollefigurer og helte for de her unge, og det er
ikke vores opgave at sige en masse negativt om dem. Men vi
forklarer, at der er en bagside af medaljen – eksempelvis, at
der kun er én ud af 1000 AK81’ere, der får lov til at blive rocker,«
siger Jacque Royal.
Brian Hjermind, der er uddannet politiassistent, men siden
2007 har arbejdet som SSP-konsulent i Høje-Taastrup, uddyber:
»Banderne er jo smarte. De inviterer de unge med til fester,
hvor der er alt, hvad de drømmer om: Stoffer, øl og endda
kvinder. Så du er nødt til at sige: ’Jeg kan godt se, det er
spændende. Men du vil være lavest i hierarkiet i meget lang
tid, og det er dig, der skal lave alt lortearbejdet’. Man kan ikke
bruge argumenter som, at de risikerer at blive skudt eller
komme ud i hård kriminalitet, for det er de ligeglade med. De
vil bare gerne være med i den hårde kerne og være en del af
kammeratskabet.«
Jacque Royal supplerer:
»Vi fortæller dem, at der er andre muligheder. For eksempel
at hjælpe andre unge, der er på vej ud i kriminalitet. Nogle af
dem siger: ’Hvorfor skal jeg ydmyge mig selv? Jeg kan tjene på
en dag, hvad du tjener på en måned!’ Så siger jeg: ’Fordi jeg
slipper for at gå og kigge mig over skulderen hele tiden’.«
Går efter hele gruppen
De to SSP-medarbejdere nævner en anden vigtig pointe, hvis
man vil have succes i arbejdet med at bekæmpe bandedannelser:
Nemlig at gå efter hele grupper frem for kun enkeltpersoner:
»Meget af det, der går galt i det kriminalpræventive arbejde,
er den ensidige fokusering på individet. Her gør vi meget ud af
18 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 01 | 2009