Magasinet Politi - Nummer 09 - Politiets

»Jeg begyndte ret hurtigt at tænke over, at som livvagt
passer man ikke på sig selv, men på andre.«
Af Kirsten Weiss
Det var ret klare, men også klichéfyldte billeder fra amerikanske
actionfilm, som dukkede op på nethinden i det øjeblik Søren Vejby
fik at vide, at rollen som livvagt i Danmarks Radios nye søndagsserie
var hans.
Sådan noget med Kevin Costner i fuld gang med at tæve en anden
bodyguard – nærmest med den ene hånd i baglommen.
»Vi har set politibetjenten og livvagten så mange gange på film
og tv, at klicheerne næsten er uundgåelige. Det gode ved at lave
Livvagterne er, at vi faktisk har haft tid til at forberede os og tilbringe
noget tid sammen med folk fra PET. Og så opdager man ret
hurtigt, at deres liv er meget anderledes end klicheen. En god dag
i en livvagts liv er jo en dag, hvor der ikke sker noget! Faktisk sker
der som regel ikke ret meget. Heldigvis,« siger Søren Vejby.
Som livvagten Rasmus i serien om de tre unge livvagter, der
sætter livet på spil i demokratiets tjeneste, spiller Søren Vejby et
menneske med stor appetit på livet. Hans tro på det gode i mennesket
er klippefast, han udstråler råstyrke og integritet. Og er i besiddelse
af en stor portion social intelligens. Især det sidste har
Søren Vejby hæftet sig ved, når han har mødt virkelighedens livvagter
og den måde, de planlægger deres arbejde på.
»Jeg tror bedst, man kan beskrive de livvagter, jeg har mødt,
som ekstremt omstillingsparate mennesker. De skal være forberedt
på, at tingene kan gå meget stærkt, de skal bevare overblikket
og ikke lade sig forvirre af deres følelser. Det handler for dem om
at kunne overskue en hvilken som helst situation og være fuldstændig
stringente i deres arbejde,« siger Søren Vejby, der gik ind
til mødet med livvagterne med en, siger han selv, noget naiv forestilling
om noget med Ninja-teknikker!
Man passer ikke på sig selv
Den forestilling blev grundigt aflivet, da han fik lov at køre med
PET’s livvagter under Folketingsvalget i efteråret 2007. Her oplevede
han, hvor vigtigt det er at stole på både sig selv og sin makker –
og måske mest af alt, hvordan jobbet som livvagt handler om at
kunne sætte sig ud over sig selv og sine følelser.
»Jeg begyndte ret hurtigt at tænke over, at som livvagt passer
man ikke på sig selv, men på andre. Man skal være parat til at
tage en kugle for et andet menneske. Under træningen var der en
situation, hvor jeg skulle holde øje med to døre på én gang. Og da
jeg sagde til instruktøren, at det kunne jeg da ikke, var svaret bare,
’jamen, hvis du tager en kugle, så ved din makker jo, hvor der blev
skudt fra!’ Der er noget gammel krigerkodeks over det her med, at
man er der for andre, ikke for sig selv,« siger Søren Vejby, der beskriver
modtagelsen hos PET’s livvagter som meget åben.
»Spørg bare løs, var beskeden. Og det gjorde jeg så. Men vi nåede
vi til et punkt, hvor de bare ikke svarede mere. Det var hertil og
ikke længere,« siger Søren Vejby.
Da han fortalte en af livvagterne, at DR planlagde 20 afsnit om
livvagternes liv, lød den lakoniske kommentar: ”det må sgu da være
den kedeligste tv-serie, der nogen sinde er lavet!”.
»Jeg forstår godt, hvad manden mener, for som livvagt går meget
af tiden med bare at vente og være opmærksom på, hvad der
sker omkring dig. Selvfølgelig sker der mere i tv-serien og for de
mennesker, vi passer på i den, end der forhåbentlig sker for livvagterne
i virkeligheden. Alligevel kunne jeg rigtig godt tænke mig, at
mennesker i politiet ser det her og tænker ’hey, det er sgu meget
godt ramt! Det her tror jeg på’.«
Bedre at tale end at slå
»Personligt ligger Rasmus meget langt fra mig. Jeg er Søren fra
Østerbro med kone og barn, han er single og bruger sin tid på at passe
på andre. Jeg står foran et kamera og lader som om, situationen
er farlig, han har et rimeligt hårdt job hver dag. Men rollen er da udlevelsen
af en eller anden drengedrøm, og jeg håber, jeg har beskrevet
Rasmus Livvagt på en måde, der både giver et indblik i et univers, vi
ikke ved ret meget om, og som samtidig er meget dansk. Jeg synes,
der er en god dansk tradition for at tale sammen om tingene frem for
kun at slås,« siger Søren Vejby, der i sit møde med livvagterne og
forberedelserne til rollen også lige har fået vendt et par personlige
holdninger til politiet og dets arbejde.
»Jeg vil ikke sige, at jeg har ændret politisk holdning, men jeg
har fået en anden form for respekt for de opgaver, politiet løser.
Jeg har indtryk af, at de er ret gode til det der med social intelligens
i det danske politi. Og jeg synes da helt klart, at det er sejere,
når de løsner op for en situation ved at tale med folk frem for at slå
med en knippel.«
> Søren Vejby
Søren Vejby er uddannet på Statens Teaterskole i 2002.
Ud over forskelligt teaterarbejde har han medvirket i afgangsfilm fra
Den Danske Filmskole samt på tv i
DR1:
• Forsvar (2004)
• Ørnen (2006)
• Forbrydelsen (2007)
• Sommer (2008)
• Album (2008)
TV 2
• Anna Pihl (2006)
Rollen som livvagten Rasmus er Søren Vejbys første store hovedrolle
i en DR-serie.
Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 01 | 2009 | 31