Magasinet Politi - Nummer 09 - Politiets

KRIMIER
Krimiseriernes bagmænd
Mai Brostrøm og Peter Thorsboe har planlagt flere forbrydelser end de fleste
kriminelle. De to forfattere af tv-serierne Rejseholdet, Ørnen og den nye Livvagterne
er dybt fascinerede af politiets arbejde og menneskets skyggesider.
Af Sofie Sidelmann Yderstræde
I en gulstensvilla på Frederiksberg sidder et ægtepar og tænker
kriminelt. Hvordan planlægges og udføres et drab? Hvordan
bedrager man for millioner? Og hvordan kan et angreb på
vigtige personer i Danmark foregå? Oppe i deres arbejdsværelse
under taget sætter de sig tidligt hver morgen til computeren
og lægger planer og prøver at tænke som de kriminelle,
der skal begå forbrydelserne og de politifolk, der skal efterforske
dem.
Det er dog ikke så kriminelt, som det lyder. Ægteparret består
nemlig af forfatterne Mai Brostrøm og Peter Thorsboe,
der står bag tv-dramatik som Rejseholdet, Ørnen og den nye
serie Livvagterne, som begyndte på DR den 1. januar.
Hjælp fra politiet
Gennem flere år lagde de to manuskriptforfattere gaderne
øde søndag aften fra klokken 20 til 21, når de lod Ingrid Dahl,
Fischer, IP og la Cour rejse landet rundt som ”Rejseholdet”
»Det, der slog os var, at der er
meget få verdener, hvor man møder
sådan en høflighed som i politiet.
Der er enorm omsorg for, at man
taler ordentligt til hinanden.«
for at hjælpe det lokale politi med at efterforske drab og andre
grufulde forbrydelser. Belønningen for deres arbejde stråler
fra en reol i det lyse arbejdsværelse: To guldbelagte Emmy-statuetter,
som det amerikanske Academy of Television
Arts & Sciences besluttede, at Ørnen og Rejseholdet skulle
have for bedste udenlandske dramaserie.
»Jeg fik idéen til serien, da jeg læste en artikel om Rejseholdets
drabschef, Bent Isager-Nielsen, i DSB’s blad. Jeg arbejdede
videre med idéen og tog ud til Bent Isager-Nielsen.
Han sagde med det samme ”Det der kan du godt opgive, det
går vi ikke ind i”. Så snakkede vi lidt videre, og pludselig var
der gået flere timer – han er jo et utroligt venligt menneske.
Da Per Kanding, som dengang var chef for Rejseholdet, hørte
om det, sagde han ”Bent, de laver det jo alligevel, så vi kan
lige så godt være med”,« fortæller Peter Thorsboe fra sin lænestol
i villaen, hvor han og Mai Brostrøm bor sammen med
deres fire børn.
»Vi fik god hjælp fra de to og havde nogle rigtig gode samtaler
med dem. Til sidst havde vi snakket så meget med Per
Kanding, at han mente, at vi snart vidste lige så meget om efterforskning
som han,« siger Mai Brostrøm.
Kontakt med det mørke
Men hvad er det ved politistoffet, der får to mennesker til at
bruge en stor del af deres liv på at beskæftige sig med det på
det fiktive plan?
»Jeg tror, det er så fascinerende for os mennesker, fordi vi
på den måde kommer i kontakt med det mørke, det forbudte
og alle vores skyggesider. Forhåbentlig får folk også tilfredsstillet
deres retfærdighedssans gennem serierne, for vi vil jo
gerne have, at ’de gode’ vinder,« siger Mai Brostrøm.
Hendes mand nikker og ser lidt frem for sig, mens han
tænker.
»Vi har også begge en enorm nysgerrighed omkring opklaring
af forbrydelser og en dyb fascination af politijobbet. Vi
begynder begge at tænke, ’hvad kan der være sket?’, og så
lever vi os meget ind i personerne,« siger han.
For at sikre, at gerningsmændene i deres serier trods
eventuelle psykiske skavanker alligevel fremstår troværdige,
har forfatterne allieret sig med en retspsykiater, som hjælper
dem med at få det menneskelige aspekt helt på plads.
Mai Brostrøm fortæller, at hun er begyndt at læse aviser
på en anden måde, end før hun beskæftigede sig med kriminalstoffet
som forfatter.
»Når jeg ser overskriften ’Mesterkok smed sin kæreste ud
af vinduet’, begynder det at køre i mit hoved,« siger hun og lader
en pegefinger køre i cirkler ud for tindingen.
»Så begynder jeg at lave en historie om, hvad der mon er
foregået inden. For ofte er der jo en indre logik i hændelserne
op til. Det forsøger vi at leve os ind i uden at være fordøm-
24 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 01 | 2009