Hvor er kniven? - Søfartsstyrelsen

TEMAUNDERSØGELSE FRA OPKLARINGSENHEDEN
Skibbrudne fiskeres redning
med redningsflåde
Hvor er kniven?

SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.*
Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29 83 16 10
E-Mail: oke@dma.dk - www.sofartsstyrelsen.dk
Temaundersøgelsen er udsendt den 9. november 2006
Temaundersøgelsen kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk
under Ulykkesopklaring.
Opklaringsenheden
Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske handels- og fiskeskibe.
Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande, hvor udenlandske skibe er involveret.
Formål
Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske
omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som har ført til
ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger for at
reducere risikoen for gentagelser.
Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter
ved ulykkerne.
Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funktioner
og virksomhed.
Indberetning
Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig personulykke, skal
Opklaringsenheden straks underrettes.
Telefon 39 17 44 00
Telefax 39 17 44 16
E-post: oke@dma.dk
2

Indholdsfortegnelse
Forord ........................................................................................................................................... 4
Undersøgelsens omfang............................................................................................................... 4
Søulykker, hvor redningsflåde har været i brug ............................................................................ 5
Kniven ........................................................................................................................................... 5
Knivens placering.......................................................................................................................... 6
Søulykkerne .................................................................................................................................. 7
Forlod redningsflåden og sprang i søen........................................................................................ 8
Brugte medbragt kniv.................................................................................................................... 8
Hvorfor kunne man ikke finde kniven?.......................................................................................... 8
Pictogram/skiltning........................................................................................................................ 9
Kursus........................................................................................................................................... 9
Udsætning af redningsflåde .......................................................................................................... 9
”Det svage led”............................................................................................................................ 10
Uddrag fra søulykkesrapporter og redegørelser ......................................................................... 10
Sammenfatning........................................................................................................................... 14
3

Forord
I perioden marts 1996 til maj 2006 har Opklaringsenheden behandlet 62 søulykker med fiskeskibe,
hvor i alt 167 personer er blevet reddet ved brug af skibets redningsflåde.
Ved fem af disse søulykker omkom i alt 7 personer.
Søulykkerne er kollisioner, påsejlinger, grundstødninger, brande, lækager og stabilitetssvigt og
kæntringer, der i de fleste tilfælde førte til skibets forlis. I nogle tilfælde er skibet ikke forlist, men
situationen om bord har været så farlig, at de ombordværende var nødt til at forlade skibet.
I 17 tilfælde havde de skibbrudne i redningsflåden problemer med at frigøre redningsflådens udløserline
fra det synkende eller brændende skib, fordi man ikke kunne finde (eller i enkelte tilfælde få
fat i) den kniv, der hører til redningsflåden, og som er beregnet til at skære udløserlinen fri med.
Formålet med temaundersøgelsen er at fremhæve de ret så kritiske situationer, som er opstået,
fordi de skibbrudne ikke kunne finde flådens kniv til at frigøre flåden med.
Som eksempler på, hvordan situationen har været for de skibbrudne i redningsflåden, er der i temaundersøgelsen
uddrag fra Opklaringsenhedens søulykkesrapporter og redegørelser eller fra
implicerede fiskeres forklaringer til Opklaringsenheden.
Undersøgelsen er tænkt som information for alle, der arbejder med redningsflåder, redningsflåders
indretning og udstyr, uddannelser og træning i brug af redningsflåder og ikke mindst for fiskere og
søfarende som potentielle brugere af redningsflåder.
Opklaringsenheden har skrevet søulykkesrapport om 38 af de undersøgte ulykkestilfælde og redegørelse
om 16 ulykkestilfælde. I seks tilfælde er der ikke skrevet rapport eller redegørelse.
42 af søulykkesrapporterne og redegørelserne kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside
www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring.
Undersøgelsens omfang
Undersøgelsen omfatter søulykker med danske, grønlandske og færøske fiskeskibe, hvor fiskere
er blevet reddet med redningsflåder. (For færøske fiskeskibes vedkommende indtil 1. januar 2002,
da det færøske landsstyre overtog administrationen af færøsk søfart og fiskeri).
I temaundersøgelsen nævnes et tilfælde med et sportsdykkerskib (RASMUS), fordi skibet var et
ombygget fiskeskib, og fordi hændelsesforløbet i vid udstrækning kan sammenlignes med de øvrige
tilfælde. Endvidere er nævnt en søulykke med et finsk fiskeskib, som Opklaringsenheden ikke
har undersøgt. Men Opklaringsenheden har bistået den finske undersøgelsesenhed, da en del af
undersøgelsen skete på Bornholm.
Undersøgelsen er således ikke en statistik over det samlede antal søulykker med fiskeskibe i den
pågældende 10-års periode.
Kilder
Kilderne til oplysningerne i temaundersøgelsen er Opklaringsenhedens søulykkesdatabase, suppleret
med oplysninger fra søulykkesrapporter og redegørelser samt det undersøgelsesmateriale,
som ligger til grund for disse.
Fotos er fra VIKING Life-Saving Equipment A/S, Raffel & Co A/S og Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste.
4

Søulykker, hvor redningsflåde har været i brug
Kæntring Lækage Kollision Brand Påsejling Grundstødning I alt
Søulykker 21 11 6 19 3 2 62
Heraf forlis 20 11 5 9 3 2 50
Kniven
Kniven eller knivene, som hører til redningsflådens udstyr, ligner ikke en almindelig kniv. Det er en
sikkerhedskniv, der ikke må kunne stikke hul i flådens opdriftsringe. Derfor er kniven afrundet på
klingens spids. Den skal kunne flyde og har derfor et skæfte af et let materiale, træ eller plast.
Kniven er normalt rød og forsynet med en snor, der er fastgjort til flåden.
Kniv af ældre type, som stadig er i brug
Kniv af nyere type, brugt i VIKING fritidsflåder efter 2000, i lukket og åben tilstand.
5

Knivens placering
Kniven er i nyere flåder normalt placeret inde i flåden ved siden af indgangen i en lomme på den
øverste opdriftsring. I ældre flåder er den placeret vidt forskelligt indvendigt eller udvendigt i flåden,
i en lomme i taget, ved siden af indgangen eller i en lomme i flådens bund.
Kniv
Placering af kniv i lomme på øverste opdriftsring i en ny fritidsredningsflåde
Knivens placering i lomme på øverste opdriftsring i en
anden type redningsflåde
Bemærk pictogrammet med knivfigur
6

Søulykkerne
Ved de 17 ulykkestilfælde, der er markeret med gult, kunne man ikke finde redningsflådens kniv
Skib Hændelse Ulykkesdato Reddede Omkomne Rapport Redegørelse
Internet
SIKKA Kollision/forlis 07.03.1996 2 Ja
NAJADEN Lækage/forlis 22.03.1996 2 Ja
CECILIE ROM Kæntring/forlis 23.06.1996 4 Ja
KARLAMAGNUS (Færøsk) Lækage/forlis 16.12.1996 1 Ja
DORTHE Kæntring/forlis 27.12.1996 3 Ja
TRITON Kollision 29.01.1997 5 Ja
FISKANES (Færøsk) Brand/forlis 18.03.1997 3 Ja
ULLA-KARINA Brand 10.04.1997 3 Ja
FJALLTANGI (Færøsk) Lækage/forlis 18.04.1997 2 Ja
ASTRID DAHL Kæntring/forlis 24.04.1997 2 3 Ja
SKÚTUNES II (Færøsk) Lækage/forlis 22.09.1997 6 Ja Ja
KANSAS Lækage/forlis 29.09.1997 1 Ja
SUSSI Brand/forlis 15.02.1998 1
JERI Brand/forlis 14.06.1998 2
BONILLE Brand 21.03.1999 3 Ja Ja
LENA Kæntring/forlis 05.05.1999 1 Ja Ja
KRISTINE LABAN Lækage/forlis 03.08.1999 1 Ja
MANDALAY Brand/forlis 12.08.1999 4 Ja Ja
PERNILLE FROM Kæntring/forlis 04.09.1999 1 1 Ja Ja
HENNY Påsejling/forlis 08.09.1999 3 Ja Ja
NEVIÐ REYÐA (Færøsk) Brand/forlis 23.09.1999 4 Ja
HAVSØKI (Færøsk) Grundstødning/forlis 27.11.1999 4 Ja Ja
SALLY Kollision/forlis 04.04.2000 4 Ja Ja
SØREN KANNE Kæntring/forlis 18.04.2000 2 Ja Ja
LAILA (Grønlandsk) Grundstødning/forlis 23.05.2000 4 Ja Ja
LANTANA Brand 21.09.2000 4
METTE MAI Kæntring/forlis 06.11.2000 3
ANDREA Kæntring 03.01.2001 3 Ja Ja
INGEBORG Kæntring/forlis 06.04.2001 1 Ja Ja
GITTE DORTHE Kæntring/forlis 13.04.2001 4 Ja Ja
GRATIA Kæntring/forlis 01.08.2001 3 Ja Ja
KRISTA LYNG Kæntring/forlis 01.09.2001 5 Ja Ja
FINIKI Brand 12.09.2001 1 Ja Ja
BLUE SKY Brand 16.11.2001 4 Ja Ja
HÅBET Kæntring/forlis 18.02.2002 2 Ja Ja
UJUUMINEERAQ Kæntring/forlis 08.04.2002 4 Ja Ja
SINE Kæntring/forlis 09.04.2002 1 Ja Ja
INGER NIELSEN Kollision/forlis 02.05.2002 4 Ja Ja
J C HEINRICH Lækage/forlis 24.05.2002 2 Ja Ja
RASMUS brand/forlis 18.07.2003 4 Ja Ja
WESTBANK Brand 30.07.2002 3 Ja Ja
INGEBORG Lækage/forlis 12.08.2002 2 Ja Ja
LILLE TUT Kæntring/forlis 31.08.2002 2 Ja Ja
JUVREDYB Kæntring/forlis 10.09.2002 3 Ja
WINNIE Lækage/forlis 03.11.2002 2 1 Ja Ja
REGINA Kæntring/forlis 06.11.2002 1 Ja Ja
RIKKE-LINE Brand/forlis 04.01.2003 1 Ja Ja
VESTERVIG Kollision/forlis 25.02.2003 3 Ja Ja
JEANETTE-KRISTINA Påsejling/forlis 08.05.2004 3 Ja Ja
KIAN Brand/forlis 10.05.2004 3 Ja Ja
BIFROST Brand 22.06.2004 1 Ja Ja
MIC-KENTHO Brand/forlis 05.07.2004 3 Ja Ja
SONJA DORIS Brand 02.08.2004 4
GOTLAND Påsejling/forlis 10.09.2004 2 Ja Ja
CHRISTINA Kollision/forlis 10.09.2004 2 1 Ja Ja
HEIDI KATRINE Lækage/forlis 02.11.2004 3 Ja Ja
HULSIG Brand 02.11.2004 2 Ja Ja
BANTHITA Brand 02.11.2004 1 ja Ja
GRACELAND Lækage/forlis 19.04.2005 4 Ja Ja
MARY-LIS Kæntring/forlis 01.02.2006 2 1 Ja Ja
CAMILLA C Kæntring/forlis 21.05.2006 2 ja Ja
SEAGULL (Finsk) Kæntring/forlis 4
7

Forlod redningsflåden og sprang i søen
I fire tilfælde udviklede situationen sig sådan i redningsflåden, at en eller flere skibbrudne sprang i
søen igen som følge af, at man ikke kunne finde kniven og kappe forbindelsen til det synkende
skib:
• KRISTA-LYNG: En af de skibbrudne, der end ikke kunne svømme, sprang i søen igen af
frygt for at blive trukket med ned af det synkende skib.
• LAILA: Fiskeskipperen beordrede alle skibbrudne i flåden til at springe i søen igen.
• SALLY: De skibbrudne måtte springe i søen fra flåden for at kunne reddes af et andet skib,
da flåden på grund af udløserlinen ikke kunne komme tilstrækkeligt langt væk fra det synkende
skib.
• RASMUS: En af de skibbrudne dykkere forlod flåden for at hente en dykkerkniv i det brændende
skib.
Brugte medbragt kniv
I seks tilfælde brugte man en medbragt kniv, enten en kniv fra skibets udrustning eller en af de
skibbrudnes lommekniv, til at skære udløserlinen over med:
• SONJA DORIS: De tre mand i flåden råbte til fiskeskipperen om at medbringe kniv, da de
ikke kunne finde den i flåden.
• GOTLAND: Fiskeskipperen greb en lommelygte og en kniv fra en skuffe lige inden for styrehusdøren.
• WINNIE: De skibbrudne havde taget en kniv med i flåden, og det var med den, de skar udløserlinen
over.
• METTE MAI: De frigjorde flåden med en af de skibbrudnes kniv, da de ikke kunne finde den
kniv, der var i flåden.
• KRISTINA-LABAN: Fiskeskipperen holdt flåden tæt hen til fartøjet, greb en redningsvest fra
en kistebænk i styrehuset og smed den ned i flåden sammen med en kniv, der altid lå parat
ved brovingen til en mulig uventet situation.
• NAJADEN: Medhjælperen havde en lommekniv, og fiskeskipperen holdt fast i hans ben,
mens han hang ude i vandet og skar linen over.
Hvorfor kunne man ikke finde kniven?
Opklaringsenheden har ikke oplysninger eller udsagn fra reddede personer, der entydigt forklarer,
hvorfor man ikke kunne finde kniven, da man skulle bruge den. Mest typisk har dog været, at man
ledte efter noget, der lignede en kniv, hvilket flådens kniv faktisk ikke gjorde. Nogen har forklaret,
at de forventede, at kniven lå i udstyrsposen sammen med det øvrige udstyr.
I et tilfælde (JEANETTE-KRISTINA) har en person efterfølgende konstateret, at han har haft kniven
i hånden, men han kunne ikke genkende den som en kniv og ledte derfor videre.
I intet tilfælde har det kunnet dokumenteres, at den tilhørende kniv ikke var på sin plads i flåden.
8

Pictogram/skiltning
I visse redningsflåder er knivens placering vist med et pictogram på opdriftsringen, der viser silhuetten
af en kniv af traditionel facon. Der er ingen opgørelse over, hvilke af de 17 tilfælde der fandt
sted i flåder med eller uden pictogram.
Kursus
I 15 tilfælde af de 62 søulykker har en eller flere af de skibbrudne deltaget i sikkerhedskursus for
fiskere.
I fem tilfælde at de 17 søulykker, hvor de skibbrudne ikke kunne finde den tilhørende kniv, har en
eller flere af de skibbrudne deltaget i sikkerhedskursus for fiskere.
Opgørelsen over, hvor mange af de skibbrudne, der har deltaget i sikkerhedskursus er upræcis,
fordi Opklaringsenhedens undersøgelser før 1999 ikke omfattede dette spørgsmål. Opgørelsen
viser de tilfælde, hvor skibbrudne har oplyst at have deltaget i kursus. Det virkelige antal kan være
større.
Udsætning af redningsflåde
En redningsflåde i et fiskeskib er normalt placeret og surret fast i et stativ med tilhørende surringsgjord,
slipkrog og hydrostatisk udløser.
Redningsflåders surringsgjord kan løsnes manuelt af skibets besætning ved brug af slipkrogen
eller automatisk af den hydrostatiske udløser.
Når surringsgjorden er løsnet manuelt, kan flåden kastes i søen og derefter bringes til at blæses op
ved at hale i udløserlinen.
Det er normalt hensigten, at en redningsflåde sættes i søen og udløses manuelt, hvis den skal
bruges.
Hvis en redningsflåde, af forskellige årsager, ikke bliver sat i søen i tilfælde af forlis, hvor skibet
synker, vil det ske automatisk af den hydrostatiske udløser.
Den hydrostatiske udløser virker ved vandets tryk på 2 – 4 meters vanddybde. Den løsner surringen
på redningsflåden i et synkende skib, så flåden på denne måde kan komme ud af stativet.
Den frigjorte, men ikke opblæste flåde vil stige op mod vandoverfladen, hvorved udløserlinen, der i
den ene ende er fastgjort til skibet, trækkes ud af flåden.
Når udløserlinen er trukket ud i fuld længde, vil flådens opdrift udøve et træk i linen, som udløser
flådens CO 2 -flaske, og flåden blæses op. Det er en forudsætning, at vanddybden er større end
udløserlinens længde.
Når flåden er blæst op, vil den have en væsentlig forøget opdrift, og derved opstår et væsentlig
forøget træk i udløserlinen. Det forøgede træk vil medføre, at et svagt led på linen brister, og den
fuldt opblæste flåde kan komme op til overfladen og være helt fri af det forliste skib.
Der er eksempler på, at den hydrostatiske udløser har udløst redningsflåden (JUVREDYB og
CAMILLA C), men den hydrostatiske udløser behandles ikke som emne i denne temaundersøgelse).
Den hydrostatiske udløser nævnes i denne temaundersøgelse, fordi den har betydning for ”det
svage led” på udløserlinen.
9

”Det svage led”
Når redningsflåden er sat i søen og udløst manuelt, vil den normalt være forbundet til skibet igennem
udløserlinen. Hvis skibet dernæst synker, og linen ikke bliver kappet, vil det trække flåden
med nedad. Derfor skal udløserlinen kappes, så flåden kommer helt fri af skibet. Det skal normalt
ske, når de skibbrudne er kommet i flåden. Og derfor er der en eller flere knive i flåden, som er
beregnet til dette formål.
Udløserlinen har som tidligere nævnt et svagt led, der er beregnet til at briste ved det forøgede
træk i linen fra den opblæste flådes opdrift, hvis flåden er gjort fri af sine surringer ved den hydrostatiske
udløser.
Det svage led vil således også briste og dermed frigøre redningsflåden, hvis redningsflåden er sat i
søen og udløst manuelt, og skibet efterfølgende synker på større vanddybde end linens længde,
og hvis de skibbrudne ikke selv har fået kappet linen.
Der er eksempler på, at flåden således er frigjort ved det svage led, mens skibbrudne fiskere sad i
eller holdt sig fast til flåden (KRISTA-LYNG, INGER NIELSEN, CAMILLA C).
Det svage led vil ikke virke, hvis der ikke er tilstrækkelig vanddybde (mere end linens længde),
eller hvis udløserlinen på en eller anden måde har fæstnet sig til eller er blevet bundet fast til noget
på skibet i forbindelse med forliset (NAJADEN, CECILIE ROM, LAILA).
Det svage led vil heller ikke briste, hvis skibet stadig flyder, og de skibbrudne er i redningsflåden
og har behov for at fjerne sig fra skibet, f.eks. hvis skibet er i brand (RASMUS, SONJA DORIS), og
der flyver røg og gnister fra det brændende skib over mod og rammer flåden. Flåden vil normalt
blive ført med vinden i samme retning som røgen og gnisterne.
Det må være en skræmmende oplevelse for skibbrudne at mærke redningsflåden blive trukket
nedad, mens man ikke kan finde kniven, indtil det svage led brister, og flåden hopper op igen. Eller
at røg og gnister fra det brændende rammer redningsflåden, som man sidder i.
Skibbrudne i en redningsflåde har ofte været udsat for særdeles voldsomme oplevelser og indtryk i
øjeblikkene, før de kom i flåden, og de kender ikke udgangen af den givne situation. Det vil derfor
være forventeligt, at nogle personer ikke agerer rationelt, selv om de har været på sikkerhedskursus
eller i øvrigt har kendskab til redningsflådens indretning og udstyr.
Uddrag fra søulykkesrapporter og redegørelser
NAJADEN, forlist i Øresund efter lækage 22. marts 1996 med to ombord:
”Redningsflåden blev sat i vandet. De to besætningsmedlemmer gik i flåden,
men udløserlinen havde sat sig fast ved den agterste mast, og det svage led ved
den hydrostatiske udløser var dermed sat ud af funktion. Flåden blev trukket
nedad af det synkende skib og stod skråt i vandet, således at udløserlinens befæstigelse
i flåden var langt under vand.
De to skibbrudne vidste, at der var en kniv til at kappe linen med, men den var
placeret udvendigt på flåden ved indgangen og dermed umulig at få fat i. De ønskede,
der også var en kniv indvendigt i flåden, men det var der ikke, og de åbnede
udstyrsposen og fandt en saks. Saksen var ikke velegnet til at kappe linen
med.
En af de skibbrudne kom i tanker om, at han havde en lommekniv, og mens den
anden holdt fast i hans ben, hang han med overkroppen nede i vandet, mens
han skar linen over. Det skulle gå hurtigt, fordi ham, der holdt fast i benene, var
ekstremt udmattet af kulde.”
10

CECILIE ROM, forlist i Nordsøen efter kæntring 23. juni 1996 med fire ombord:
”To af besætningsmedlemmerne var gået i redningsflåden. Den tredje var uden
for styrehuset, og til sidst kravlede han selv ud af et vindue i styrehuset til bagbord,
gik over styrehusets tag og kom ud i vandet og blev samlet op af de andre i
redningsflåden.
Udløserlinen til flåden fiskede det opstående på toppen af styrehuset og besætningsmedlemmerne
i flåden blev derfor bange for, at den skulle blive trukket med
ned, når skibet sank. I redningsflåden kunne de imidlertid ikke finde kniven til
skære udløserlinen over med, og de endte derfor med at binde knuderne op.”
ASTRID DAHL, forlist efter kæntring i Nordsøen 24. april 1997 med fem ombord:
”To besætningsmedlemmer kom hen til redningsflåden på styrehustaget og fik
ved fælles hjælp gjort den fri af fastspændingsbeslaget. Det var overordentlig
vanskeligt for dem at holde sig fast på det kæntrede skib i det hårde vejr og
samtidig løsne sliphagen i fastspændingsgjorden. Sliphagen var meget stram,
og kun ved en sidste kraftanstrengelse lykkedes det at løsne den.
Det lykkedes forholdsvis nemt for de to fiskere at udløse flåden og entre den,
men da de ikke kunne finde den tilhørende kniv inde i flåden, havde de også et
meget stort besvær med at kappe udløserlinen og derved frigøre flåden fra skibet.
Ved hjælp af tre sakse fra flådens udstyrspakke fik de imidlertid dels løsnet
et pælestik og dels filet linen over, så flåden kunne flyde frit af det synkende
skib.
De tre andre flød i vandet 50 – 100 meter derfra, men flåden drev hurtigt og
kunne ikke manøvreres hen imod dem.”
SALLY, forlist i Nordsøen efter kollision 5. april 2000 med fire ombord:
”De entrede flåden medbringende få ejendele i lommen.
De skibbrudne i redningsflåden lod flåden drive – stadig med udløserlinen fast i
SALLY. De kunne ikke finde kniven i flåden til at skære udløserlinen over.
Der blev kastet en line over fra det andet skib til flåden, så der blev kontakt til
dette skib. På grund af det hårde vejr kunne det andet skib ikke gå tæt på redningsflåden
af hensyn til risikoen for at ramme SALLY, der var synkende. Derfor
måtte de skibbrudne i flåden springe fra flåden i søen for at blive bjærget om
bord i det andet skib.”
LAILA, forlist efter motorstop og grundstødning i skærgården i området nord af Paamiut
23. maj 2000 med fire ombord:
”Da skibet var ved at synke, og alle var iført redningsdragt, gav fiskeskipperen
besked på, at de skulle springe i søen for at komme i redningsflåden. Det gik
godt med at svømme hen til flåden og entre den, men der herskede stor forvirring
i redningsflåden, og da man skulle skære udløserlinen over for at frigøre flåden
fra det synkende skib, kunne de ikke finde den tilhørende kniv i flåden.
I mangel af flådens kniv brugte de i stedet saksen, som var i flåden udstyrsbeholdning,
til at klippe udløserlinen over.
I forbindelse med skibets forlis faldt masten ned over redningsflåden og ramte en
af de skibbrudne i nakken. Derved blev han nær trukket ud af flåden, hvilket dog
blev undgået, ved at fiskeskipperen nåede at gribe fat i ham.
11

Man kunne stadig ikke frigøre flåden, der lå ganske tæt ved skibet, idet en af de
ombordværende havde bundet den overklippede udløserline fast igen. Der herskede
stadig stor forvirring eller panik i redningsflåden. Masten fortsatte imidlertid
med at presse på redningsflåden, der kæntrede og syntes at ville blive presset
med ned af masten på det synkende skib. Fiskeskipperen beordrede derfor alle
mand til at springe i søen og svømme bort fra redningsflåden hurtigst muligt. Den
yngste var den sidste, der forlod flåden, og han var i en chokagtig tilstand under
hele forløbet. De svømmede ud/væk fra skæret, hvor der på grund af svær sø og
hård vind var en alvorlig brænding.
Kort efter blev de skibbrudne reddet af en fisker/fanger fra Paamiut, der fra sin
bopæl havde hørt nødopkaldet på en bærbar VHF, og som sammen med sin søn
straks var sejlet ud i en jolle for at hjælpe de nødstedte.”
METTE MAI, forlist i Skagerrak efter kæntring 6. november 2000 med tre ombord:
”……… de frigjorde flåden med den enes kniv, idet de ikke umiddelbart kunne finde
den kniv, der var i flåden.”
GRATIA, forlist i Skagerrak efter kæntring den 1. august 2001 med fire ombord:
”Da de tre besætningsmedlemmer var kommet i flåden, opstod problemer med at
komme fri af det synkende fartøj. Bagbord del af fartøjets A-mast og antenne
ramte flåden og bragte også denne til at kæntre. Derved blev de skibbrudne i flåden
kastet i søen igen. Det lykkedes dem at komme tilbage i flåden, hvorfra de
ventede og håbede at se fiskeskipperen komme frem fra det synkende fartøj.
Men styrehusets dør var under vand, og det ville ikke være nemt at åbne et vindue
i styrehuset og komme ud den vej. Der var kun vinduer, der kunne åbnes i
styrbord side og agterparten af styrehuset.
De skibbrudne i redningsflåden kunne ikke finde den tilhørende kniv til at skære
udløserlinen over med. Alle rodede efter kniven, men de kunne ikke finde den.
De fandt imidlertid en saks i flådens udstyrspakning. Samtidig ventede de på, at
skipperen skulle komme fri, men de så ham ikke.”
KRISTA LYNG, forlist i Nordsøen efter kæntring den 1. september 2001 med fem ombord:
”Et besætningsmedlem nåede at få frigjort og kastet styrbord redningsflåde i søen,
inden han og de øvrige ombordværende også kom fra borde. Han nåede dog
ikke at udløse redningsflåden.
Alle kom fra borde og lå i søen, tre – fire meter fra skibet, der hurtigt sank, mens
de skibbrudne flød i vandet. Det lykkedes dem at få lukket deres redningsdragter.
En af de skibbrudne fik fat i redningsflådens udløserline, som han med meget
besvær fik halet ud i ved at ligge på ryggen i søen og stemme imod redningsflådens
container med begge ben. Redningsflåden udløstes og blev blæst op, og to
af de skibbrudne kom op i den. Flåden begyndte at blive trukket med ned af det
synkende skib, men de kunne ikke finde den tilhørende kniv til at frigøre flåden
fra skibet. Situationen syntes meget kritisk. En af de to mand i flåden blev skrækslagen
ved, at flåden også begyndte at synke, og han sprang derfor atter i søen
på trods af, at han ikke kunne svømme. Da gav det pludselig et hop i flåden, fordi
den blev frigjort ved, at det svage led i udløserlinen brast (sådan som det var tiltænkt
at skulle gøre) hvorefter flåden var fri af skibet.
De skibbrudne samlede sig derefter i denne flåde. Der var dog så knebent med
plads, at fiskeskipperen sad i flådens åbning på opdriftsringen med det ene ben
inde i flåden og det andet ben i vandet.
12

J C HEINRICH, forlist i Nordsøen efter lækage 24. maj 2002 med to ombord:
”De kravlede op på styrehustaget og udsatte flåden. Flåden pustede sig op som
den skulle, og de kunne gå lige over i flåden. Det var lidt svært at finde kniven,
fordi lommen havde samme farve som gummiet, men de fandt den og skar linen
over.”
INGEBORG, forlist i Nordsøen efter lækage 12. august 2002 med to ombord:
”Redningsflåden var stadig fastgjort til fartøjet, og de skibbrudne kunne ikke finde
den tilhørende kniv i flåden til at skære udløserlinen over med. De vidste, den
skulle være der uden dog at vide præcist, hvordan den så ud.
INGEBORG stod efterhånden helt lodret i søen med kun forskibet over vand. De
skibbrudne var alvorligt bange for, at det synkende fartøj skulle trække redningsflåden
med ned.
De var begge meget chokerede og ledte efter kniven, og da de ikke kunne finde
den i flåden, ville de lede i udstyrstasken, men fiskeskipperen rystede så meget,
at han ikke kunne åbne tasken. Besætningsmedlemmet fik åbnet tasken og fandt
en saks, hvormed han klippede udløserlinen over.”
WINNIE, forlist i Nordsøen efter lækage 3. november 2002 med tre ombord:
”De havde taget en kniv med i flåden, og det var med den, de skar udløserlinen over.
De ænsede ikke, at der var et drivanker i flåden, og de var heller ikke bevidste om, at
der var en kniv, eller – hvis den var der – hvor den måtte være.”
REGINA, forlist i Øresund efter kæntring 6. november 2002 med en ombord:
”Flåden pustede sig op, og fiskeskipperen sprang fra fenderlisten ned i flåden.
Han affyrede straks en nødraket og umiddelbart efter et nødblus. Han kunne ikke
finde flådens kniv, og han antændte derfor endnu et nødblus, med hvilket han
brændte udløserlinen over. Det viste sig senere, at kniven var på plads i lommen
ved indgangen til flåden. Fiskeskipperen troede i skyndingen, at kniven var i tasken
sammen med flådens øvrige grej.”
Dykkerskib RASMUS, forlist i Tannisbugt 18. juli 2003 efter brand med tre ombord:
(Selv om RASMUS ikke er et fiskeskib, har Opklaringsenheden valgt at medtage dette eksempel i
denne temaundersøgelse, fordi den ganske ligner de andre eksempler).
”De gik derefter alle i redningsflåden for at komme så langt væk fra det brændende
fartøj som muligt, da der var ca. 20 trykflasker om bord – herunder to 50 liters
flasker med ren ilt.
I forsøget på at komme væk fra det brændende fartøj padlede de skibbrudne
dykkere alt, hvad de kunne, men de kom dog ingen vegne, da flådens drivanker
havde sat sig fast i fartøjet. De kunne ikke finde kniven i redningsflåden til at
kappe linen med, og en af de skibbrudne gik derfor tilbage om bord i det brændende
fartøj for at hente en dykkerkniv, som de brugte til at kappe drivankerlinen
med.
De skibbrudne forsøgte igen at få flåden bort fra det brændende fartøj ved at
padle alt, hvad de kunne. Dette hjalp heller ikke. Derfor sprang en af dykkerne i
søen, iført et par svømmefødder, som de havde fået med sig i flåden, og hjalp
med at trække flåden bort fra havaristen.”
13

JEANETTE-KRISTINA, forlist i Nordsøen efter påsejling 8. maj 2004 med tre ombord:
”De tre fiskere gik straks i flåden. De nåede ikke at iføre sig redningsdragter eller
redningsveste. De kunne ikke finde flådens kniv, så de løsnede udløserlinens
fæstelse til flåden, hvorefter de begyndte at padle mod NANA MARIA.”
SONJA DORIS, brand i Nordsøen 2. august 2004, fire ombord:
”Som det sidste tog skipperen en bærbar VHF, som hang lige inden for døren i
styrehuset. De tre i flåden sagde til ham, at han skulle tage en kniv med i flåden
til at skære udløserlinen over med. Det tre i flåden havde ledt og rodet rundt i flåden
efter kniven, men ikke umiddelbart kunnet finde den. De ledte efter raketter
og andet udstyr i flåden og fandt det”.
Finsk (tidligere dansk) fiskeskib SEAGULL, forlist i Østersøen i 2004 med en dansk, en
ålandsk og to polske fiskere om bord:
(Det følgende blev oplyst af skibets ålandske fiskeskipper ved afgivelse af forklaring til finsk undersøgelsesenhed
i Nexø den 27. maj 2004, hvor Opklaringsenheden deltog).
”De skibbrudne fiskere fandt ikke kniven til at kappe udløserlinen. I stedet frigjorde
de flåden ved at løsne knuden. Senere, efter bjærgning, fandt de den tilhørende
kniv, som sad udvendigt på flåden. Det var særligt vanskeligt at løsne
knuden, fordi redningsdragten kun havde tre fingre.”
MARY-LIS, forlist i Nordsøen 1. februar 2006 efter kæntring med tre ombord:
”Skipperen var meget afkræftet på grund af det kolde vand og havde meget
svært ved at komme op i flåden. 3. manden hjalp ham ved at trække i ham fra
flåden, og det lykkedes ved fælles hjælp at få skipperen op i flåden.
Flåden var forbundet til skibet i nogen tid. Skipperen fandt en saks i flådens udrustning.
Med denne skar han udløserlinen over. Han så senere, at der var en
kniv ved flådens udgang.”
Sammenfatning
I en tiårs periode er der sket 62 søulykker med danske, færøske og grønlandske fiskeskibe, hvor
man har gjort brug af redningsflåder. 167 personer er blevet reddet ved brug af redningsflåder.
I 17 ulykkestilfælde kunne de skibbrudne i redningsflåden ikke finde den tilhørende kniv til at skære
udløserlinen over med og dermed frigøre flåden fra skibet.
Problemet med at finde kniven i flåden skabte dramatiske og kritiske situationer i redningsflåderne,
men medførte ikke tab af menneskeliv.
Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor man ikke kunne finde kniven, da man skulle bruge
den. Oftest har man ledt efter noget, der lignede en kniv, hvilket flådens kniv faktisk ikke gjorde.
Problemet med at finde kniven opstod også, selv om nogle af de skibbrudne havde deltaget i sikkerhedskursus
for fiskere, herunder øvelse med redningsflåder.
14