GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND ... - Arkitektforbundet

8/2006 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

GENBRUG: 

EN BYGNINGS- 

KULTUREL TREND 

JAKRIBORG: 

SVENSK ARKITEKTUR 

FOR FOLKET 

40/4-STOLEN: 

SOLO-INTERVIEW 

MED DAVID ROWLAND 

NORWAY SAYS: 

KREATIVT DESIGN 

OG COOL BUSINESS

Bruun 

 

 

Snit, 1:100 

Kim Dirckinck-Holmfeld 

Sommerhuset 

Det har tit undret mig, at københavnske normalfamilier med sommerhus i Nordsjælland 

e ler Odsherred kan finde behag i weekend efter weekend at sidde fast i trafikken, 

fire timer den ene vej og fire timer den anden, for i et par dage at bosætte sig i et ekko 

af det, man kommer fra: Et fritliggende hus i en bevidstløs landmålerudstykning. 

Og så a ligevel. 

Historien igennem har de privilegerede 'ligget på landet', som det hed i det bedre 

borgerskab. 

Ideen om landliggerlivet i fred og landskabelig idyl, fjernt fra byens tummel, 

rækker tilbage til de romerske kejsere, ja, måske endnu længere, men det ideal, der 

blev dyrket i begyndelsen af 1900-ta let trækker tråde tilbage til Marie Antoinettes 

romantiske have i Versai les, hvor Madame midt i hoffets dekadence kunne føre et 

hyrdeliv i oprindelig forbindelse med en romantisk, (men menneskeskabt) natur, 

urbi ledet på det rene, uspolerede liv – og med a le moderne bekvemmeligheder. En af 

de smukkeste danske varianter af denne tanke er Liselund på Møn, bygget 1792–95. 

Denne arketypiske foresti ling om naturens muntre børn blev cementeret i 

romantikken, og er en af bevæggrundene for det landliggerliv, som det højere borgerskab 

praktiserede i begyndelsen af det 20. århundrede. 

Det er for så vidt en naturlig rækkefølge. Fra kongerne siver idealerne ned til 

adelen, videre ned til det formuende borgerskab, for til sidst at blive den jævne 

mands drøm. Således også med arbejderboligen, hvor arbejderne i 1930'erne med 

10 SOMMERHUSET 11 

FOTO: POUL-ERIK SKRIVER 

SOMMERHUSET 

Sommerhus ved Hostrup Strand 

Arkitekt: Colorcloudstudio v. Anna Kathrine Bisgaard og Tommy 

Bygherre: Familien Bruun 

Opførelsesår: 2004 

Grundareal: 2400 m 2 

Bebygget areal: 63 m 2 

Pris pr m 2 : 12.000 kr 

Foto: Helene Høyer Mikkelsen 

Husets åbne områder kan afgrænses med mobile ski levægge. 

Konstruktionen er norsk ubehandlet tømmer med en udvendig 

plankebeklædning i olieret cedertræ. De indvendige vægge og 

gulve er beklædt med fyrretræ. Taget er belagt med tagpap. 

Taget overdækker te rassen langs hele facaden. Det skaber læ fo regn, og skygger 

så solen ikke når helt ind i bunden af rummene. 

FRITIDSHUS FOR FAMILIEN BRUUN 

40 BIBLIOTEKSLINJE 41

INDHOLD: 

ARKFOKUS 

2. årgang, oktober 2006 

Udgiver 

ARKITEKTFORBUNDET 

ved direktør Ulrik Linvald 

Strandgade 27A 

1401 København K 

T (+45) 32 83 69 90 

E sekr@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Ekspedition 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden oven Vandet 10, 1. 

1415 København K 

T (+45) 32 83 69 70 

E eksp@arkfo.dk 

www.arkfo.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Øvrige redaktion: Claus Padkær og 

Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere 

i ARKITEKTFORBUNDET. 

E amg@arkitektforbundet.dk 

Grafiker 

Jesper Lind Jans 

Inspirationsgruppe 

Anders Bak, Axel Bendtsen, 

Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, 

Naja McNair, Pernille Herzberg, 

Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro 

og Sidse Grangaard. 

Forsiden 

Vandflyverhangar H53 på Margretheholm 

i København. Ombygning til it-domicil (2001): 

Dorte Mandrup Arkitekter. 

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro 

Annoncer 

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk 

Per Christensen, E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen, E la@arkfo.dk 

Tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN: 1604-8164 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

Udkommer med 10 numre om året. 

Abonnement: 490 kr. årligt 

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters 

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets 

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 

2 JEG HAR IKKE STRESS... 

Kommentar om stress af ARKITEKTFORBUNDETs 

formand, Mette Carstad. 

4 GENBRUG SOM BYGNINGSKULTUREL TREND 

En af tidens hotte arkitektur-trends er recycling. Ph.d.-studerende, 

mag.art. Rikke Stenbro gør rede for fænomenet. 

10 ALSIDIG PLANLÆGNING I FORSTÆDERNE 

To planlæggere fortæller om deres ønskejob i Allerød Kommune. 

15 OMDISKUTERET SVENSK RETRO 

En malerisk oase, ifølge beboerne. Pastiche og kulisse, ifølge 

kritikerne. Meningerne er delte om den nybyggede skånske 

‘middelalderby’, Jakriborg. 

18 DANSK ARKITEKTURHISTORIE – TEGL PÅ TEGL 

Uddrag af kunsthistoriker Hans Edvard Nørregaard-Nielsens 

bog “Magt og dragt”. 

20 NEWS 

22 MIT LIV MED 40/4 

Det var et rigtigt columbusæg, da David Rowland for 50 år siden 

udtænkte stabelstolen 40/4. Her fortæller den nu 82-årige designer 

om den lange vej fra idé til færdig stol. 

26 NORSKE DESIGN-VIBRATIONER 

Norway Says forstår at kombinere det kreativt skæve med det 

superkommercielle. ARKFOKUS har besøgt designertrioen i Oslo. 

28 FREMTIDENS MØBLER 

Stress-frie gyngestole, skruestole af plastic og ideelle 

møblementer er bare en brøkdel af, hvad der venter os 

på vinterens store møbelmesse i Köln. 

30 FORBUNDSNYT 

BAGSIDEN: LINSER PÅ STATIV 

1

DET GODE LIV I STRESS-TIDER 

Om at holde hånden under de svageste og give muligheder 

for de stærkeste. 

Af ARKITEKTFORBUNDETs formand, cand.arch. Mette Carstad 

Vi siger, at vi får stress, når vi uventet skal deltage i et ekstra møde, når aflevering nærmer 

sig... og såmænd også, når vi skal nå at købe ind inden lukketid. Men skulle vi ikke 

lige skille tingene ad: Har vi bare almindelig travlt eller måske lidt for travlt? Er vi 

stressede? Eller er vi ligefrem syge på grund af kronisk stress? Hvis det hele ryger ind 

under fællesnævneren stress, så mister vi respekten og forståelsen for samfundssygdommen 

stress – for hvad det betyder at være stresset. 

Ved den store personalepolitiske messe i Bella Center i sidste måned skulle jeg indlede et 

alternativt teaterstykke, der bogstavelig talt iscenesatte vores overdrevne forventninger 

“Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet stress, synes jeg, det 

er helt i orden at sige, at man selv har et ansvar for sin egen situation. 

Man har selv et ansvar for at sige fra, når det bliver for meget, når man 

føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza og 

mange andre sygdomme.” 

til vores eget perfekte liv. Stående på scenen foran 400 forventningsfulde tilskuere fortalte 

jeg blandt meget andet, at “jeg har ikke stress og gør, hvad jeg kan, for ikke at få det”. 

Bagefter kom en kvinde hen til mig og sagde, at “det kunne jeg ikke være bekendt at 

sige, for det sendte et helt forkert signal til folk”. Jeg blev ganske paf; hvad galt havde 

jeg nu sagt (og min chef var der ikke, måske ville han have syntes, den udtalelse lød, som 

om jeg holdt for mange kaffepauser). Men jeg synes netop, det er meget væsentligt selv 

at være bevidst om sin egen situation, og konstant at arbejde på at forebygge både stress 

– og andre sygdomme – hos sig selv og omgivelserne. 

Med alt det fokus, der konstant er på fænomenet, synes jeg, det er helt i orden at sige, at 

man selv har et ansvar for sin egen situation. Man har et ansvar for at sige fra, når det 

bliver for meget, når man føler sig udnyttet. Stress dumper ikke ned fra himlen som influenza 

og mange andre sygdomme. 

Måske skal der skrues ned for de forventninger, vi har til os selv og hinanden; der er 

ingen, der er perfekte og har det perfekte liv og arbejde. Selvom vi er ret gode til at ‘lade 

som om’. Tilsyneladende kan nogle arbejde røven ud af bukserne, have stor familie, bage 

rugbrød og løbe 5 km hver morgen uden at få stress. Og andre får stress, selvom de ‘går 

til tiden’ og ikke har stor familie, der forventer middag på bordet hver dag kl. 18.00. 

Der er ingen, der kan se, hvem der er risikogruppen (med mindre man har fundet stressgenet 

i denne uge, hvor jeg ikke har haft tid til at læse avis). 

Derfor er det så fantastisk vigtigt selv at være opmærksom på sit eget niveau. Vide 

noget om stress, læse eksperternes forebyggende råd, skifte sin chef ud, hvis hun ikke dur 

(det er måske nemmere at skifte job), droppe kravet om konstant perfektionisme på alle 

scener til alle tider. 

I ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har vi netop diskuteret visioner under 

2

“Måske skal der skrues ned for 

de forventninger, vi har til os selv 

og hinanden; der er ingen, der er 

perfekte og har det perfekte liv og 

arbejde. Selvom vi er ret gode til 

at ‘lade som om’... Tilsyneladende.” 

arbejdstitlen “Det gode arbejdsliv”. Et af de rigtig fine statements, der kom ud af diskussionen, 

er: ARKITEKTFORBUNDET skal holde hånden under de svageste og give muligheder 

for de stærkeste. Eller omsat til stress: Nogen gange kan folk ikke sige fra. Der 

kan være mange grunde – det er bare en overgang, man er bange for at blive fyret, er 

usikker og nervøs, eller har ganske enkelt overvurderet sig selv, og derfor skal ARKI- 

TEKTFORBUNDET være klar til at hjælpe. Men de, der er stærke og kan arbejde længe 

og meget, skal have muligheden. 

Arkfokus no. 6, der udkom august 2006, havde stress som tema. Læs bladet, gem det og 

brug de gode råd. 

ARKITEKTUR, PLANLÆGNING OG LIVSKVALITET 

I næste nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om Plan 09: et godt tilbud fra Realdania 

og Miljøministeriet til 98 danske kommuner – og om svenske arkitekter, der går 

andre veje end deres danske kolleger, unge designere med succes og al den nye arkitektur, 

vi gerne vil ha’ – bare ikke i vores egen baghave. 

ARKFOKUS no. 9 udkommer fredag den 24. november. 

ARKKLUMMEN 

3

IDENTITETSBYGNINGER 

Recycling af byggematerialer og genanvendelse af gamle bygninger til nye formål 

er trendy i disse år – og den brede interesse er stor, også på Arkitektskolen Aarhus, 

hvor ph.d.-studerende, mag.art. Rikke Stenbro forsker i genanvendelse som bygningskulturel 

trend. Her på siderne indkredser Rikke Stenbro genbrugsarkitekturens 

identitetsskabende rolle – fra branding af virksomheder til individuelt boligdesign. 

Interessen for at genanvende fortidens bygninger, 

både som dele og som helheder, er 

stor i disse år. 

Antallet af ombygningssager er måske 

ikke steget. Men opgavernes karakter har 

ændret sig, og der synes at være mere prestige 

forbundet med dem end tidligere. 

Det eksisterende byggeri, som ikke længere 

er tidssvarende, tilskrives således 

i dag andet end økonomisk værdi. Og 

mange af de arkitektoniske genanvendelser, 

vi er vidne til, er i højere grad ideologiske 

og æstetiske end pragmatiske. For 

det at genbruge kræver ressourcer – ikke 

bare økonomiske, men også kreative. 

Rundt om den kreative klasse 

Centralt beliggende bygninger af industriel 

karakter står ikke tomme ret længe, 

inden de gives et nyt indhold, og på den 

ene eller anden måde kommer til at danne 

rammen om det, man med Richard Floridas 

betegnelse kunne kalde den kreative 

klasses liv. Alene i hovedstadsområdet 

findes en række eksempler på denne type 

bygningskonvertering: Frøsiloerne ved 

Islands Brygge er blevet behængt med 

mondæne ejerlejligheder, det tidligere gasværk 

på Østerbro er omdannet til teater, 

en papkassefabrik i Valby er forvandlet 

til et trendy galleri og en tidligere fabriksbygning 

i Holmbladsgadekvarteret på 

Amager er blevet kvarterhus. Ligeledes 

har arkitektskole, teaterskole, musikkonservatorium 

og filmskole fået til huse i 

Forsvarets forladte værkstedsbygninger 

på Holmen, hvor også Vandflyverhangaren 

er genopstået som it-domicil. 

Kendetegnende for disse bygningers 

konvertering er, at bygherrerne bevidst 

eller ubevidst har benyttet arkitekturens 

identitetsgivende potentialer til at brande 

den institution og/eller det kulturelle liv, 

som den pågældende arkitektur danner 

rammen om. Når nye funktioner lægges 

ind i eksisterende byggeri, peges der på 

én gang tilbage og frem. I markedsføringen 

af en kulturvirksomhed eller kulturpersonlighed 

kan dette selvsagt være ganske 

nyttigt, for derved appellerer man 

bredt og signalerer, at man ser nye muligheder 

i det eksisterende, at man er omstillingsparat 

og ikke mindst nytænkende. 

Cell Networks tidligere direktør Caroline 

Søborg Ohlsen, der var initiativtager 

bag Vandflyverhangarens transformation, 

udtrykker det således: “Vi ville have noget, 

der var anderledes, for det er på den måde, 

man udfordrer konventionerne og sætter 

de innovative evner fri. Det skaber nogle 

Frøsiloerne ved Islands Brygge i København er en af de mange tidligere industribygninger, 

der har fået nyt mondænt liv som ramme om ‘den kreative klasses’ tilværelse. 

4

dato, hvorefter omsætningen forøgedes 

betragteligt. Det viste sig nemlig, at der i 

hovedstadsområdet var en stigende efterspørgsel 

på gammelt håndværk, ikke bare 

det man kan købe, men også det man kan 

lære sig – blandt andet på de kurser i 

vinduesrenovering, som Genbyg afholder 

i samarbejde med Center for Bygningsbevaring 

i Raadvad. 

Genbyg fungerer i dag som en slags 

arkitektonisk reservedelslager, hvor man 

kan finde netop de historiske bygningsmaterialer, 

vinduer, stikkontakter, døre 

og andet, der skal til for at sikre, at en 

given bygning fastholder eller genfinder 

sit oprindelige udtryk. En del af kundegrundlaget 

udgøres således af folk med 

en specifik restaureringsfaglig interesse, 

for hvem materialernes kvalitet og håndværksmæssige 

forarbejdning og ikke 

mindst deres kulturhistoriske værdi har 

stor betydning. 

kreative rammer for vores arbejde, og vi 

synes, der er en herlighedsværdi ved at 

bo her.” 

I Kødbyen i København, der fortsat huser 

en lang række kødgrossister, har en 

stribe unge designere gennem de sidste 

par år etableret virksomheder. De låner så 

at sige glansen fra et af Københavns sidste 

arbejderklassemiljøer og ønsker, som 

det formuleredes i en artikel i Urban sidste 

sommer, “at skabe en ny design-scene, 

hvor kreativiteten interagerer med områdets 

historie”. 

“Frøsiloerne ved Islands Brygge er blevet behængt med mondæne 

ejerlejligheder, det tidligere gasværk på Østerbro er omdannet til 

teater, en papkassefabrik i Valby er forvandlet til et trendy galleri 

og en tidligere fabriksbygning i Holmbladsgadekvarteret på Amager 

er blevet kvarterhus.” 

Arkitektonisk reservedelslager 

På detailniveau ses en lignende udvikling, 

og efterspørgslen på bygningsmaterialer 

med en fortid har ført til, at flere byggemarkeder 

har specialiseret sig i at tilvejebringe 

og sælge brugte bygningsmaterialer. 

Et af disse foretagender er Genbyg i 

Kastrup. Forretningen, der er otte år gammel, 

startede ud som et bæredygtigt byggemarked, 

der solgte høruldsisolering, 

linoliemaling m.v. til selv- og frilandsbyggere. 

Men dette varesortiment blev snart 

suppleret med bygningselementer af ældre 

Feinschmeckere, selvbyggere 

og individuelt særpræg 

Til denne gruppe af feinschmeckere føjer 

sig imidlertid andre kundetyper, som anvender 

de gamle materialer på en knap 

så dogmatisk måde. En gruppe af brugere 

er selvbyggere, der i deres kolonihaver 

benytter ældre byggematerialer for at 

holde udgifterne ved en evt. til- eller ombygning 

nede. For denne gruppe er selvgjort 

velgjort. Og sidegevinsten ved 

anvendelsen af ældre – ofte heterogene 

materialer – er, at arkitekturen tilføres et 

individuelt særpræg. 

Det individuelle særpræg er imidlertid 

også hovedsagen hos andre brugere, for 

hvem prisen er mindre afgørende. Her 

finder man folk, som er villige til at betale 

op til 100.000 kr. for en brugt dør. Hos 

denne kundegruppe er udvalget i traditionelle 

byggemarkeder ikke tilstrækkeligt. 

Ifølge Peder Hansen, der har været 

ansat i Genbyg siden virksomheden start, 

ønsker disse brugere nemlig, at deres boliger 

skal være alt andet end standard. 

I denne kundegruppe er man særligt opmærksom 

på materialernes signalværdi, 

og her benyttes særligt udvalgte ældre 

Økonomiske betragtninger er ikke længere den primære motivation bag genanvendelsen af 

bygningsmaterialer. I Genbyg fås døre i op til 200.000-kroners klassen. Men hvad der sker med 

den kulturelle værdi, når historiske bygninger brydes op og sælges i stumper og stykker? 

RECYCLING 

5

ygningsdele ofte som en form for gimmick 

eller personlig signatur. 

Peder Hansen mener, at denne sidst 

nævnte brugergruppe er voksende. “Folk 

ønsker flere valgmuligheder; de ønsker 

at definere egne valg,” siger han. Tom 

Jørgensen, grundlæggeren af Genbyg, 

supplerer: 

“Hvis en kæde af byggemarkeder har 

det samme vareudbud fra Nordkap til 

Rom, så er det jo München, der bliver 

æstetisk normsættende. Er man bare lidt 

“Mange af de arkitektoniske genanvendelser, vi er vidne til, er i højere 

grad ideologiske og æstetiske end pragmatiske. For det at genbruge 

kræver ressourcer – ikke bare økonomiske, men også kreative.” 

bevidst om håndværkstraditioner, kulturhistoriske 

værdier og bæredygtighed er 

det klart, at man ønsker et andet og bredere 

udbud af varer. I vores byggemarked 

satser vi på individuelle løsninger. Vi appellerer 

til folk, der tænker selv, og som 

ønsker at bo på en anden måde. Gennem 

genanvendelsen af materialer bevarer vi 

ikke alene smukke bygningsdetaljer og 

håndværksmæssig kvalitet, men vi forlænger 

også byggematerialernes levetid.” 

Bygningsantikviteter 

En anden nyere virksomhed, der også har, 

hvad man kunne kalde komponentbevaring 

som sit speciale, er Gamle Mursten, 

O.C.B. ApS i Svendborg, der, som navnet 

Genbygs ophobninger af bygningskomponenter appellerer til forskellige typer af kunder. 

I byggemarkedets lagerhaller på Amager kan man finde et særdeles bredt udvalg af bla 

sanitet, døre, vinduer og paneler i forskellige ‘historiske’ designs og til enhver pengepung. 

6

antyder, sælger brugte, afrensede mursten. 

I virksomhedens salgsmateriale anføres 

det, at genanvendte mursten har en høj 

kvalitet og er bedre egnet end nye ved renoveringer 

eller deciderede ombygninger 

af ældre ejendomme. Dette tilskrives det 

forhold, at brugte sten har patinering og 

dermed kan føje sig sømløst ind i den eksisterende 

bygning. 

Hvad angår nybyggeri, menes gamle 

mursten at have særlige egenskaber, idet 

de kan “bringe historie og sjæl” ind i den 

nye arkitektur. At bygge med genanvendte 

sten er en omkostningsfuld affære, idet 

stykprisen pr. mursten er op til 3 gange 

så høj som for nyproducerede sten. Imidlertid 

er man som bygherre gennem genanvendelsen 

med til at begrænse belastningen 

af miljøet. Da murstenene leveres 

enten som hånd- eller maskinafrensede 

og fås i flere tegltyper, er der desuden mulighed 

for at skabe varierede og individuelle 

bygningsudtryk. 

Også hos Tibberup Høkeren, en specialbutik 

for bygningsbevaring i Helsingør, 

er brugte bygningsmaterialer et salgsobjekt. 

“Det individuelle særpræg er også 

hovedsagen hos brugere, for hvem 

prisen er mindre afgørende. Her 

finder man folk, som er villige til 

at betale op til 100.000 kr. for en 

brugt dør.” 

Firmaet Gamle Mursten O.C.B. ApS har specialiseret sig i at sælge brugte, afrensede sten til 

brug ved såvel om- som nybygningsopgaver. 

RECYCLING 

7

Her sælges, som det formuleres på hjemmesiden, 

et “udsøgt udvalg af originale 

bygningsdele”, som man har valgt at 

kalde “bygningsantikviteter”. Desuden 

findes der her et større udbud af nyfremstillede 

‘gamle’ beslag, lamper, tapeter, 

kakler og andet udfærdiget i såkaldt historiske 

materialer. Materialernes kvalitet, 

historiske signalværdi og æstetik synes 

her at være et væsentligere salgsargument 

end bæredygtighed, økologi og den egentlige 

alder. 

Men dette er muligvis en generel tendens 

i den vestlige verdens forbrugssamfund. 

Kaster vi et sammenlignende blik på udviklingen 

inden for modeverdenen, kan 

en tilsvarende interesse for det brugte eller 

semi-brugte iagttages. Det er fx praktisk 

talt umuligt at opstøve et par jeans, som 

fra producentens side ikke er enzymbehandlede 

og påført slidmærker, så de fremstår 

med et ‘used look’. Moderigtigt genbrugstøj 

er også populært og sælges under 

betegnelsen ‘vintage’. Det kan tilpasses 

den enkelte – customizes – hvilket giver 

det et individuelt særpræg. Genbrugstøjet 

og det, der ligner, bliver dermed et middel, 

som den enkelte kan bruge til konstruere 

en unik identitet. At det overordnede udtryk 

er enestående, er vigtigere, end at det 

er sandfærdigt. 

Set i dette lys, er det tydeligt, at fortidens 

levn kan betragtes som en handelsvare, 

et forbrugsgode, som vi benytter, når 

vi fortæller omverdenen, hvem vi er. Vores 

boliger reflekterer på samme måde som 

vores klæder, hvilket livsstilssegment vi 

tilhører. Tages dette i betragtning, er det 

ikke underligt, at de ovenfor nævnte forretninger, 

som handler med brugte bygningsmaterialer, 

primært appellerer til private 

boligejere, som gennem køb og genanvendelse 

af forskellige komponenter i bogstavelig 

forstand kan bygge sig en identitet. 

Når brugte bygningskomponenter primært 

anvendes af private og sjældent ses 

anvendt i større byggeprojekter, skyldes 

det formentlig også, at der i byggebranchen 

generelt stilles meget strenge krav til 

budgetstyring, uanset om byggeriet er initieret 

af private investorer eller af det 

offentlige. Desuden kan entreprenøren 

ikke stille de nødvendige garantier for 

materialernes holdbarhed. 

Dekorative salgsobjekter 

Uanset om man indsætter masseproducerede 

vinduer, købt i et af de konventionelle 

byggemarkeder i sit hus, eller om man 

indsætter 100 år gamle brugte vinduer, 

købt i et af den vestlige verdens mange 

“Men spørgsmålet er, om den genanvendelsespraksis, hvor forskellige 

bygningskomponenter integreres i nye arkitektoniske helheder, 

på nogen måde er med til sikre en bygningskulturel arv.” 

specialbyggemarkeder med brugte bygningselementer 

(se link) ... ja, så går kendskabet 

til snedkerfagets grundlæggende 

teknikker delvist tabt. 

Køber du gamle vinduer, er du eller din 

håndværkere nødt til at have viden om 

selve isættelsen og måske også vedligeholdelsen, 

mens et mere grundlæggende 

I Svendborg har firmaet Gamle Mursten opført et helt nyt kontorhus 

udelukkende med mursten fra et nedlagt mejeri på Tåsinge. 

8

LÆS MERE OM GENBRUG 

OG GENBYG: 

www.genbyg.dk 

www.gamlemursten.dk 

www.tibberuphoekeren.dk 

www.thebelgiansalvager.com 

www.spolia.de 

www.recyclingthepast.com 

www.aterbruket.se 

kendskab til det håndværk, der ligger bag 

frembringelsen, er irrelevant. Det samme 

gælder for så vidt, hvis du køber præfabrikerede 

nye vinduer. 

Et spørgsmål, man med rette kan stille, 

er, om den genanvendelsespraksis, hvor 

forskellige bygningskomponenter integreres 

i nye arkitektoniske helheder, på 

nogen måde er med til sikre en bygningskulturel 

arv. 

Komponenterne bevares, vist så, men 

de er løsrevet fra deres oprindelige arkitektoniske 

sammenhæng, og fordi vi ikke 

længere har noget præcist kendskab til, 

hvordan de er skabt, og hvordan de har 

været brugt, tømmes de gradvist for betydning. 

De er blevet gjort til dekorative 

salgsobjekter og refererer nu kun svagt 

til den fortid, de er et produkt af. 

Når et byggeelement af ældre dato erhverves 

for at indgå i en anden arkitektonisk 

sammenhæng end den oprindelige, 

investeres det med ny betydning. Det 

bruges til at generere nye historier og 

nye fortolkninger – også rumligt æstetiske 

– og bliver dermed en del af en 

ny bygningskultur. 

Noget tilsvarende sker i mange tilfælde 

for de bygninger, som gennem arkitektonisk 

intervention, konverteres til anden 

brug. Uanset hvor gennemgribende disse 

interventioner er, har de i reglen en æstetiserende 

karakter. Når arkitekten lægger 

nye snit ind i en eksisterende bygning, ombrydes 

de oprindelige konstruktive og 

rumlige principper, og ofte reduceres den 

oprindelige arkitektur til en form for historisk 

staffage i et byggeri, der grundlæggende 

kan betragtes som nyt. 

Selvom byggematerialerne er historisk 

autentiske – er det overordnede udtryk 

ikke nødvendigvis mere korrekt – eller 

mindre forlorent – end hvis man med nye 

materialer gengav en gammel form. 

Når vi overvejer at give fortidens bygninger 

et efterliv, hvad enten de er hele 

eller adskilt i dele, bør vi måske reflektere 

mere nuanceret over, med hvilket formål 

vi genbruger, hvad og hvordan vi gør 

det – og for hvem. 

Citatet af Caroline Søeborg Ohlsen stammer fra Susanne Krøgh Rasmussens artikel: “Med Luft under Vingerne” 

fra netpublikationen Portal nr. 4, der kan downloades fra Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside www.ses.dk 

Der blev i øvrigt citeret fra artiklen “Designere indtager Kødbyen”, der blev bragt i gratisavisen Urban den 14.04.05. 

RECYCLING 

9

BYBOERE PLANLÆGGER 

FORSTADSKOMMUNE 

Her fortæller de to planlæggere Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup Borre om 

deres job i Allerød Kommune – en mindre kommune nord for København, hvor 

det hverken handler om facader eller prestigebyggerier. Her gælder det borgerne, 

samspillet mellem bygninger, traditioner, små bysamfund, kælkebakker og vilde 

bærbuske. Af Stine Munch-Nielsen 

CRIMP-HUSET 

Opført 1998 som hovedkvarter for 

elektronikvirksomheden Crimp a/s 

Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten 

Anvendes i dag som rådhus. 

Crimp-huset er konstrueret som en 

to-etagers 62 x 62 m monolit med rumhøje 

glaspartier mod alle verdenshjørner. 

Søjler og dæk i præfabrikeret 

beton. Shed-tag i stål. Udvendig solafskærmning: 

cedertræslameller. 

Hanne Klit Johansen og Claus Alstrup 

Borre bor i centrum af København. 

Alligevel har de valgt at arbejde som byplanlæggere 

i Allerød Kommune – 30 

kilometer nord for hovedstaden. De mener 

begge, at den lille kommune er en perfekt 

arbejdsplads for nyuddannede arkitekter, 

der gerne vil have et varieret arbejdsliv 

– og som ikke er bange for ris og ros 

fra borgerne. 

Efter en tur rundt på Allerøds nye rådhus 

tager Hanne os et smut med til Kollerød 

og dens 45 husstande, mens Claus 

fortæller om Møllemoseparken – et kommende 

parcelhuskvarter, med fokus på 

åbenhed frem for ligusterhæk – hvorefter 

vi tager fat på emnet: Hvad er det egentlig, 

der er så tiltrækkende ved at arbejde som 

planlægger i en relativt lille kommune? 

“Som nyuddannet planlægger er det 

perfekt at arbejde i en mindre kommune. 

I stedet for at skulle specialisere sig fra 

day one, får man lov til at deltage i alle 

slags opgaver inden for planlægning – 

man kommer simpelthen hele vejen rundt 

og opnår hurtigt en vis indflydelse,” siger 

Claus og suppleres af Hanne: 

“Og så er der borgerkontakten og inddragelsen 

af borgerne i en lille kommune, 

som er helt unik. Når du får respons på 

Allerød Kommunes byvåben: Tre stubbe i guld på blå bund. De tre stubbe symboliserer de stedfundne skovrydninger, 

der er udtrykt i de lokale stednavne, der ender på ‘-rød’, bla Allerød. Antallet tre (stubbene) angiver heraldisk en større 

mængde. Det godkendte våben er blevet til i samarbejde med statens heraldiske konsulent, daværende ekspeditionssekretær 

Paul Warming, Indenrigsministeriet og tegneren, arkitekt C. Achton Friis. 

10

BLÅ BOG: CLAUS ALSTRUP BORRE 

2002 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 

2004 byplanfaglig overbygning 

2005 byplanassistent Frederiksberg Kommune 

2005 byplanlægger i Allerød Kommune 

Projekter 2002-2003: 

Forslag til sommerhusannekser for magasinet “Sommerhuset”, Aller, 03 

Konkurrence: Dragør Havn 

Konkurrence: Konkurrence, byplan, Amposta, Spanien 

BLÅ BOG: HANNE KLIT JOHANSEN 

2003 afgang, Kunstakademiets Arkitektskole 

2004 byplanfaglig overbygning 

2005 byplanassistent i Køge Kommune 

2005 byplanlægger i Allerød Kommune 

stort set alt, hvad du laver, er du aldrig i 

tvivl om, at du gør en forskel, og det er en 

rigtig god fornemmelse.” 

Allerød Rådhus 

Besøget starter med en rundvisning på 

Allerøds nye rådhus. Bygningen, der er 

tegnet af Vandkunsten i 1998, var oprindelig 

bygget til elektronikvirksomheden 

Crimp a/s, men blev overtaget af Allerød 

Kommune sidste år. 

Til de ansattes daglige fornøjelse, benytter 

den tidligere ejer og kunstsamler stadig 

bygningen som en form for galleri. Det betyder, 

at væggene er prydet med kunst fra 

gulv til loft, og at de ansatte har udsigt til 

malerier af blandt andre Michael Kvium 

og Henry Heerup – noget som de to planlæggere 

tydeligvis sætter pris på. I det hele 

taget har de to unge planlæggere svært 

ved at få armene ned, mens de viser rundt 

på arbejdspladsen, hvor modernitet, lys 

og åbne kontorlandskaber er nøgleordene. 

“Vi arbejder i åbne kontorlandskaber. 

Den eneste, som har sit eget kontor, er 

borgmesteren,” siger de og peger hen mod 

en åben dør. “Det fine ved kommunen er 

den flade struktur – alle spiller en vigtig 

rolle, og vi taler på kryds og tværs af 

organisationen”. 

Hanne er helt nede på jorden i sin rundvisning 

og har sjove tilnavne på højtuddannede 

kolleger, hvilket understreger den 

Foto modstående side: Når vejret tillader 

det, nyder de ansatte frokosten udendørs. 

Der er morgensang for de ansatte hver fredag i foyeren på Allerød Rådhus. 

Allerød Rådhus er præget af åbenhed. På første sal ses borgmesterkontoret, 

nedenunder skimter man kantinen. 

BYPLAN 

11

Allerød Kommune ønsker med denne pjece at indlede en debat om Kollerøds 

fremtidige udvikling. 

Den konkrete årsag er, at to borgere i Kollerød har søgt kommunen om tilladelse 

til at udstykke jord til et antal boliger. 

Kommunen kan med den nuværende lokalplan ikke give tilladelse til flere 

boliger i Kollerød. 

Da Kollerød er en bevaringsværdig landsby, bør man kun ændre på den efter 

grundige overvejelser. Omvendt er lokalplanen over 20 år gammel og derfor 

mener byrådet at tiden er til en overordnet debat om, hvilken retning Kollerød 

skal udvikle sig i fremover. 

I denne pjece fortæller vi lidt om Kollerøds historie, den eksisterende lokalplan 

og illustrerer hvordan en eventuel udstykning tager sig ud. 

Kommunen vil samtidig gerne invitere alle Kollerøds borgere til et møde, hvor 

vi drøfter Kollerøds fremtidige udvikling. Se boksen herunder. 

Det er kommunens Økonomiudvalg, som på baggrund af blandt andet dette 

møde og eventuelle bemærkninger mm. træffer den endelige beslutning om 

den fremtidige udvikling, herunder eventuel udarbejdelse af ny lokalplan. 

Sankt Hans fest 2002 i Kollerød 

Allerød Kommune afholder et orienteringsmøde om Kollerøds fremtidige 

udvikling. Der vil her være mulighed for at stille spørgsmål og komme med 

kommentarer til overvejelserne her i pjecen. 

Mødet finder sted i Borgerportalen på Rådhuset, mandag den 20. 

marts 2006 kl. 19:00. 

Du har også som borger mulighed for skriftigt at kommentere dette oplæg. 

Er der særlige hensyn du mener der skal tages, hører vi gerne fra dig 

senest mandag den 27. marts 2006. 

Spørgsmål og kommentarer sendes til: 

Allerød Kommune 

Bjarkesvej 2 

3450 Allerød 

kommunen@alleroed.dk 

Spørgsmål om pjecens indhold rettes til Forvaltningen, på tlf. 48100332. 

Pjecen kan også ses på Allerød Kommunes hjemmeside: 

www.alleroedkommune.dk 

Fra kommunens side vil vi gerne opfordre til, at følgende punkter indgår i 

overvejelserne om Kollerøds fremtid. 

- Skal Kollerød fastholdes som en bevaringsværdig landsby, med den udformning 

den har nu? 

- Hvad ligger der i begrebet bevaringsværdig? Landsbyer har altid været 

under udvikling og at bevare vil - nogle hævde - være det samme som at 

fastfryse et øjebliksbillede af landsbyen. 

- Skal der forsat bygges flere boliger indenfor byskiltet? 

- Flere boliger betyder også mere trafik. Kan den reguleres passende? 

- Skal landsbyens afgrænsning udvides, så der kan ske en boligudbygning 

langs Kollerød Bygade, Vejs Ende og Flintholmvej? 

På næste side kan du se to foreslag til hvordan en eventuel fremtidig udbygning af 

Kollerød kunne komme til at se ud. 

Begrænsninger og lovgivning 

I Regionplan 2005 fastlægger Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) at fastholde 

landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land. Der må kun ske begrænset 

nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Begrænset nybyggeri 

ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og 

som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse. 

Hovedstadsregionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi. 

HUR har dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er 

velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Kollerød er ikke udpeget 

som »særlig landsby« af HUR. 

I planloven ønsker man at friholde det åbne land for bebyggelse. Derfor skal 

Miljøministeriet give en særlig tilladelse til ændring af landsbyafgrænsningen. 

Bemærkninger sendes til : Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf. nr. 48 100 100 eller kommunen@alleroed.dk 

Anledningen til lokalplan 311 var en byggeansøgning fra en grundejer i landsbyen. 

Som baggrund for lokalplan 311 indsamlede kommunen i 1982- 83 materiale 

om Kollerøds historie, bystruktur, og om de enkelte ejendommes oprindelse, 

tilstand og bevaringsværdi. Oplysningerne blev samlet i Registrant for Kollerød, 

der er en illustreret håndbog/vejledning for både borgere og myndigheder. 

Registranten beskriver Kollerøds bystruktur således: 

»Det er således øjensynligt, at det mønster der tegner Kollerød i dag, er en overlevering 

med rødder, der kan spores mindst 2-300 år tilbage i tiden. 

Denne historiske arv er det naturligt at værne om. Ikke sådan at alle ændringer bør 

undgås, men sådan at der ikke fortages ændringer, der afgørende bryder den gamle 

landsbys karakter. På denne baggrund bør der værnes om Kollerød Bygades slyngede 

vejforløb, om det forhold at markerne visse steder strækker sig helt ind til bygaden, 

samt om den oprindelige bebyggelses placering i princippet i en enkelt række langs 

gadearealerne.« 

Lokalplan 311 Kollerød landsby 

Lokalplanen blev på baggrund af registranten udarbejdet som en såkaldt 

bevarende lokalplan for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, 

og at ny bebyggelse blev udformet og placeret i overensstemmelse med den 

eksisterende karakter i området. 

En bevarende lokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved - udover 

de almindelige bestemmelser - at fastlægge, hvordan de eksisterende bevaringsværdige 

bygninger vedligeholdes, ombygges eller tilføjes nye elementer. 

I lokalplanens kortbilag er der 

nøje angivet hvilke bygninger, 

levende hegn og træer, der er 

bevaringsværdige. Lokalplanen 

gav mulighed for boligudbygning 

på Kollerød Bygade 2B, 

21A-E, 30, 34A og Rævebakke 

1, der endnu står ubebygget. 

Med andre ord var det tale om 

en byfortætning inden for landsbyafgrænsningen. 

Lokalplan 311A Del af 

Kollerød landsby 

En ny lokalplan blev i 2002 

udarbejdet for de grunde, der 

grænser op til Rævebakkevej. 

Formålet var at give plads til ny 

boligbebyggelse. 

I 2004 blev der opført en rækkehusbebyggelse 

med 5 boliger. 

Kortbilag om bevaringsforhold fra lokalplan 311 

Området der er markeret med rød streg er lokalplan 

311A del af Kollerød landsby 

Muligt areal for udstykning 

fra Kollerød Bygade 20 og 24 

Vision for Kollerød´s fremtidige udvikling 

Borgermøde 

Spørgsmål til debat 

Lokalplaner i Kollerød 

uhøjtidelige stemning på arbejdspladsen. 

Men hun gør også en dyd ud af at kommunikere, 

så man kan forstå det – noget, 

som hun også gør brug af i sin daglige 

kontakt med Allerøds borgere. 

Kollerød – en kultur for sig 

Arbejdet med den nye lokalplan i Kollerød 

ser Hanne som et godt eksempel på 

jobbets alsidighed og kravene til en byplanlægger, 

ansat i kommunen. 

Det er godt et år siden, at Hanne for 

første gang stiftede bekendtskab med den 

lille vejklyngeby; nemlig da kommunen fik 

en ansøgning fra en af Kollerøds borgere, 

som gerne ville udstykke dele af sin grund 

til fem parcelhusgrunde. 

“Problemet med udstykningerne var, at 

de kolliderede med den eksisterende lokalplan. 

Skulle ansøgningen realiseres, 

ville det altså indebære en ny lokalplan 

– og hvis der alligevel skulle udarbejdes 

en ny lokalplan, var det oplagt at tage 

borgerne i Kollerød med på råd. Derfor 

valgte kommunen at inddrage borgerne 

i Kollerød for at få en fælles debat om en 

lokalplan, der kunne åbne mulighed for 

flere udstykninger i kommunen, samtidig 

med at den respekterede de bevaringsværdige 

bygninger i området. 

Efter et år med borger-, udvalgs- og 

gruppemøder er kommunen sammen med 

en gruppe ‘kollerødder’ nu i fuld gang 

med at udarbejde forslag til en ny lokalplan 

– et forslag inkluderer 6 udstykninger 

samt en sikring af bevaringsværdige 

bygninger og træer i området. Og trods 

det noget lange forløb, har Hanne ikke 

mistet modet: “Jeg synes, processen er 

godt undervejs – og jeg regner bestemt 

med, at vi får udviklet et ‘fremtidssikret’ 

Kollerød, der åbner op for nye muligheder, 

og hvor det fortsat vil være godt at bo.” 

“Det lyder måske som navlepilleri og top- 

12 

Jobbet som planlægger i Allerød Kommune stiller krav til arkitektens formidlingsevner. Hanne Klit Johansen har i forbindelse med 

en ny lokalplan for Kollerød udarbejdet tekst og layout af ovenstående informationspjece, som er udsendt til borgerne i Kollerød. 

Lokalplanen inkluderer seks udstykninger samt sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Her ses to forskellige 

forslag: til venstre en fortætning af bebyggelsen, til højre en vejklyngeby.

FACTS OM ALLERØD KOMMUNE 

• Allerød Kommune har ca. 23.000 

indbyggere og er beliggende 

i Nordsjælland. 

• Ved kommunalreformen i 1970 

blev Blovstrød, Lillerød og Lynge- 

Uggeløse kommuner lagt sammen 

til Allerød Kommune. 

• Allerød Kommune vil ikke blive 

sammenlagt med andre 

kommuner i forbindelse med 

Kommunalreformen 2006. 

målet af bureaukrati, at vi har brugt mere 

end et år på seks udstykninger. Men for 

borgerne i Kollerød er seks udstykninger 

rigtig meget,” siger Hanne og fortsætter: 

“Fordelen ved at arbejde i en politisk 

organisation er netop, at man ikke altid 

ser på kroner og øre. Man planlægger ikke 

hen over hovedet på folk, men prioriterer 

borgerne og dialogen, og forsøger at skabe 

kvalitet – det kan jeg som planlægger kun 

være tilfreds med.” 

For Hanne selv har projektet været en 

udfordring i form af mange alsidige arbejdsopgaver 

og research-arbejde: 

“Jeg har stået for alt – lige fra informationspjecer, 

deltagelse i borgermøder og 

arbejdsgrupper til rene arkitektopgaver 

som fx udarbejdelse af landskabs- og bygningsstrukturanalyser 

samt udarbejdelse 

af den endelige lokalplan. Derudover har 

der været en del research-arbejde i forhold 

til stedets historie, landsbykulturen 

og dens borgere, ligesom jeg har brugt tid 

på at sætte mig i traditionerne for bindingsværksbyggeri 

og bærbuske som beplantning 

i landområder.” 

Det utraditionelle parcelhuskvarter 

Claus kan nikke genkendende til vigtigheden 

af kvalitet og borgerinddragelse i 

det daglige arbejde som planlægger. Som 

eksempel nævner han parcel- og rækkehusprojektet 

Møllemoseparken, hvor 

Lind og Risør skal stå for opførelsen af 

ca. 200 boliger i udkanten af Allerød. 

Her har Claus stået for konkurrencematerialet 

til lokalplanen, og derudover har 

han deltaget i den endelige tilretning af 

projektet i forhold til borgernes ønsker. 

“Da det var fastlagt, hvad området skulle 

bruges til, så vi det som vores opgave i 

kommunen at sikre en vis kvalitet i det 

nye parcelhusområde. Vi ønskede et område 

med en smule uforudsigelighed, et 

område som fremmede dialogen mellem 

beboerne, og som kunne inspirere til gode 

gåture. Derfor valgte vi at hente inspiration 

udefra,” fortæller Claus, der i udformningen 

af konkurrencematerialet skulle 

beskrive ønskerne, kravene og rammerne 

for det nye parcelhuskvarter med ord. 

“Det var den første opgave, jeg fik her 

i Allerød – og det var lidt af en udfordring 

at skulle formulere, hvilke kvaliteter man 

ville opnå i området, når man ikke selv 

var den, som lagde streg til. Jeg befandt 

mig simpelthen i en helt ny fase, hvor jeg 

aldrig har været før – nemlig den, som 

ligger forud for selve skitseringsfasen,” 

siger Claus. 

Vinderforslaget kom fra NIRAS Konsulenterne: 

“NIRAS kom med et forslag 

om at lægge husene i et snoet bånd. Det 

betyder, at grænsen mellem land og bebyggelse 

bliver knap så skarp,” fortæller 

Claus, mens han viser skitsen over, hvordan 

det nye Møllemosegård grænser op 

til det åbne land – med kiler ind i selve 

Allerøds kommende parcel- og rækkehuskvarter Møllemoseparken snor sig som et bånd, 

der opbløder grænsen mellem land og bebyggelse. Claus Alstrup Borre har udformet 

konkurrencematerialet til projektet, der blev vundet af NIRAS Konsulenterne. 

BYPLAN 

13

Aldersfordeling blandt alle akademikere i det kommunale. 

Kilde: FLD, maj 2006 

Aldersfordeling blandt arkitekter i det kommunale. 

BYPLANFAGLIG OVERBYGNING 

En 34 ugers efteruddannelse 

med 12 ugers praktik, ved 

Arkitektskolen Aarhus 

Formål: 

At kvalificere bygningsarkitekter til at 

varetage den kommunale planlægning 

og daglige forvaltning af byudviklingen 

og dermed imødekomme 

et behov i kommunerne for planlæggere 

med arkitektfaglig baggrund. 

At give andre faggrupper, der traditionelt 

varetager opgaver i forbindelse 

med sektorplanlægning, indsigt og 

træning i tværgående, sammenfattende 

planlægning samt i sektorplanlægningens 

samspil med kommuneplanlægningen 

og udviklingen i 

de fysiske strukturer. 

Læs mere: 

http://aarch.dk/efteruddannelsen/ 

bebyggelsen, sådan at kommunens ønske 

om åbne grønne arealer med adgang for 

alle også er blevet imødekommet. 

Med det i bagagen har Claus nu sit første 

parcelhusprojekt, Møllemoseparken – og 

dermed er han allerede en del byplanlægningserfaringer 

rigere. Fx har han erfaret, 

at man som kommunal byplanlægger både 

skal kunne arbejde med det brede perspektiv 

og de enkelte detaljer. 

“I forbindelse med Møllemoseparken 

havde vi bla et møde med den grundejerforening, 

som vil blive nabo til Møllemoseparken. 

Her var en beboer for eksempel 

fortørnet over, at projektet ville ødelægge 

kvarterets lokale kælkebakke. Det er selvfølgelig 

enormt svært for en planlægger 

at være opmærksom på sådanne detaljer, 

men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende 

tilretninger af projektet vil tænke 

kælkebakken ind, siger Claus og konstaterer: 

“En offentlig høring er altså ikke 

kun for syns skyld. Den giver borgeren 

reelle muligheder for at få gennemført 

konstruktive ideer.” 

Claus og Hanne har begge været ansat i 

Allerød Kommune i halvandet år – og de 

befinder sig endnu i en udforskningsproces 

– hvor det handler om at få kortlagt, 

hvad jobbet som byplanlægger rummer. 

Først når de kender alle fagets facetter og 

muligheder, vil de tænke i retning af en 

specialisering. Om specialiseringen skal 

være lokalplaner, strategier, borgerinddragelse, 

miljøvurderinger eller noget helt 

femte, har de endnu ikke taget stilling til 

– men allerede nu er både Hanne og Claus 

sikre på at være havnet på den rigtige 

hylde. Og skulle nogen komme for skade 

at betegne byplanlæggerens arbejde som 

usynligt, har Claus svar på rede hånd: 

“Hvis du ikke lægger mærke til byplanlæggerens 

arbejde, når du ser dig omkring, 

er det fordi planlægningen er lykkes. Til 

gengæld ser man tydeligt, når det ikke 

lykkes,” siger han med et glimt af stolthed 

i øjet. 

Links for planlæggere: 

www.nyp.dk – Netværk for Yngre 

Planlæggere 

www.ktc.dk – KTC Viden Center er et 

forum for bla planlæggere og planchefer, 

hvor man kan udveksle erfaringer, stille 

spørgsmål og se eksempler på lokalplaner 

mm. 

Yngre arkitekter bliver en efterspurgt vare på de offentlige arbejdspladser inden for de næste 5-10 år. Ser man på kommunerne, 

er gennemsnitsalderen for arkitekter langt højere end for de øvrige akademikergrupper. De fleste kommunalt 

ansatte arkitekter er i dag 55-59 år. Det må altså forventes, at der vil opstå rigtig mange ledige kommunale arkitektjobs 

inden for en nær fremtid. 

14

“Jakriborg er nyt byggeri med moderne standarder, men udadtil en 

kopi af gamle dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, der 

kalder Jakriborg pastiche og kitsch og mener, at byen strider mod 

det 21. århundredes byggeidealer.” 

FLUGT FRA FUNKTIONALISMEN 

Svensk byplan: Jakriborg ved Lund er opført inden for de sidste 10 år – som en kopi af en 

traditionel hansestad fra middelalderen. Pastiche og kulisse, vrisser kritikerne. Vi vil bare 

bygge huse, folk har lyst til at bo i, siger grundlæggeren Jan Berggren. Af Nanna Schacht 

nuancer. Sprossede og kittede vinduer. 

Huse på sned og smalle, svungne gyder 

uden biler. Støjmuren mod togbanen har 

form som en bymur. 

Jakriborg er nyt byggeri med moderne 

standarder, men udadtil en kopi af gamle 

dage. Og det har rejst debat blandt arkitekter, 

der kalder Jakriborg pastiche og 

kitsch og mener, at byen strider mod det 

21. århundredes byggeidealer. 

Ganske tæt ved Øresundsbroen, og et par 

kilometer fra Lund, ligger Jakriborg med 

gode billige lejemål, bilfrie gader og et roligt, 

trygt bymiljø for både børn og voksne. 

Især har skånske børnefamilier og 

folk, der arbejder i Lund og Malmø, 

taget byen til sig – og hele ti procent af 

Jakriborgs indbyggere er danske pendlere. 

Familievenligt nybyggeri skyder op overalt 

i svenske og danske forstæder. Men 

det helst specielle ved Jakriborg er, at der 

er tale om en kopi af en middelalderby 

med inspiration fra tyske Lübeck og danske 

Dragør. Høje tagrejsninger med 

spidse gavle. Røde og brune tegl. Bindingsværk 

eller pudsede mure i brune og gule 

Da pænheden kom til byen 

Bag Jakriborg står de to ingeniørbrødre 

Jan og Krister Berggren, som er så begejstrede 

for hansestilen, at de planlægger 

at fortsætte udbygningen af Jakriborg de 

næste mange år. For byen er en succes. 

Med mere end 1.000 på venteliste har 

man tilsyneladende ramt et behov for 

ro, tradition, nostalgi og billige huslejer. 

“De fleste arkitekter synes slet ikke, at 

man bør lave sådan noget som det her. 

Mange har kritiseret os for ikke at lave 

noget, der er mere moderne. Men det kan 

de roligt gøre. For jeg synes selv, det vigtigste 

er, at man bygger huse, folk har lyst 

til at bo i. Og vi har jo ikke haft nogen 

intention om at lave et museum. Vi vil 

bare gerne lave et rart sted med god arkitektur. 

Jakriborg er en afvejning mellem 

‘Hansestaden’ Jakriborg er opkaldt efter sine grundlæggere, brødrene JAn og KRIster Berggren. 

BYPLAN 

15

orgs arkitektoniske kvaliteter. Jakriborg 

er en pastiche, en kliché, et falsk billede 

“Jakriborg er en pastiche, en kliché, et falsk billede af noget, man tror, 

har været sådan engang. Men byen er også oplevelsesrig og varieret og 

et forfriskende opgør med det funktionalistiske dogme.” (Bjarke Ingels 

fra arkitektfirmaet BIG) 

noget meget moderne og noget klassisk. 

Her er trygt, ingen larm, folk kender hinanden, 

husene er billige. Først og fremmest 

er her pænt,” siger Jan Berggren. 

Byen som stilfængsel 

Bjarke Ingels, arkitekfirmaet BIG, har som 

smagsdommer oplevet Jakriborg, da DR2- 

programmet af samme navn besøgte stedet. 

Han indrømmer selvironisk sin skepsis: 

“Jeg var på forhånd indstillet på, at jeg 

hadede det – men anerkender også Jakri- 

af noget, man tror, har været sådan engang. 

Men byen er også oplevelsesrig og 

varieret og et forfriskende opgør med det 

funktionalistiske dogme. Variationerne i 

husenes højde og bredde, smalle gyder, 

brede veje og kantede pladser. Legen med 

baggyder, forpladser, oaser og pauser. Det 

hele former et inspirerende byrum, der udvider 

og trækker sig sammen og udfordrer 

den forudsigelige, funktionalistiske byplan.” 

Med mere end 1.000 på venteliste har Jakriborg tilsyneladende ramt et behov for ro, tradition, 

nostalgi og billige huslejer. 

16 

“Der skal være lige så stor forskel mellem husene som mellem menneskene her i Jakriborg. 

På en måde ligner vi hinanden. Men når man kommer tæt på, kan man se variationerne,” 

siger byens grundlægger, Jan Berggren.

JAKRIBORG 

Der er lidt over 400 boliger i Jakriborg. 

Byen har ca. 1.000 indbyggere, 

der alle bor i lejligheder på mellem 

30 og 150 kvadratmeter. 

En lejlighed på 130 kvadratmeter 

koster ca. 6.000 DKK, hvilket er under 

prisniveauet i Lund og Malmø. Ifølge 

grundlæggerne skyldes den lave pris 

både købmandskab og idealisme. 

Ca. 1.000 står på venteliste til en bolig. 

Jakriborg er grundlagt i 1997 af de to 

ingeniørbrødre Jan og Krister 

Berggren, som planlægger at udbygge 

byen de næste mange år. 

Jakriborg er tegnet og projekteret af 

arkitekterne Marcus Axelsson og 

Robin Manger. 

Se en videoreportage fra Jakriborg 

og læs mere om byen på: 

www.jakriborg.se 

Bjarke Ingels har stor forståelse for de 

mange, der kan lide at bo i Jakriborg eller 

står på byens lange venteliste: 

“Mange mennesker trives i de uformelle 

byrum, som man også finder i Dragør 

eller i Kartoffelrækkerne”. Men han 

mener ikke, at man behøver at skrue 

tiden tilbage for at opnå et oplevelsesrigt 

og varieret byrum: “Det er et stilfængsel 

at begrænse sig til middelalderen, når nu 

man har så meget moderne formsprog, 

der har samme kvaliteter.” 

Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er 

Bjarke Ingels optaget af at kombinere oplevelser 

og funktion i tæt byggeri og lade 

huse, veje og pladser danne uforudsigelige, 

inspirerende byrum. Senest i arkitekfirmaet 

BIG’s plan for Holbæks havneareal, 

der i de næste par år forvandles 

fra trafikhavn til moderne bolig- og kontorerhvervsområde. 

En rigtig by 

Kitsch eller cool byplanlægning, Jakriborg 

tiltrækker indbyggere. Og på sigt nok især, 

hvis det går som Jan Berggren håber: 

“Vi vil meget gerne have, at Jakriborg 

vokser, så erhvervslivet bliver interesseret 

i at lave butikker her. Det er jo det, der 

skal til, hvis det skal blive en rigtig by. Det 

bedste ville være, hvis byen kunne blive 

så stor, at vi kunne have mange restauranter 

her. Og hvis vi kunne have en skomager, 

der kunne leve af de folk, der bor 

her. Sådan så det kunne blive en rigtig 

landsby, som vi havde, dengang jeg var 

dreng, med små butikker overalt, frisør, 

slagtere og bagere.” 

NEW URBANISM 

Som fænomen hører Jakriborg ind 

under New Urbanism – en bevægelse, 

der opstod i slutningen af 80’erne, anført 

af arkitektbrødrene Rob og Léon 

Krier. ‘Ny-urbanisterne’ gør oprør mod 

modernismens arkitekturopfattelse 

og låner i stedet fra fortidens formsprog 

og tætte, oplevelsesrige byplan. 

Jakriborg er beslægtet med den sydengelske 

by Poundbury, en hel ‘retroby’ 

tegnet af Léon Krier på foranledning 

af Prins Charles, samt med 

byen Seaside i Florida, USA. 

www.poundbury.info 

www.seasidefl.com 

“Jakriborg er en pastiche men også et forfriskende opgør med den forudsigelige, funktionalistiske 

byplan,” siger Bjarke Ingels. 

Funktion og oplevelser i tæt bebyggelse. Ligesom grundlæggerne af Jakriborg er Bjarke 

Ingels optaget af at lade huse, veje og pladser danne uforudsigelige, inspirerende byrum. 

Senest i arkitektfirmaet BIG’s plan for Holbæks havneareal. 

BYGNINGSKULTUR 

17

DANMARKSHISTORIEN – TEGL PÅ TEGL 

ARKFOKUS bringer her et uddrag af Hans Edvard Nørregård-Nielsens dejlige murstensværk 

“Magt og dragt”, hvor den kyndige kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondet tager 

sine læsere med på en arkitekturekskursion rundt til danmarkshistoriens teglstensbyggerier. 

Tegl-turen går lige fra Dannevirke og Karmelitterklostret i Helsingør til de danske slotte, Aarhus 

Universitet, Københavns Rådhus, parcelhuskvartererne med de mere ydmyge teglstensbyggerier 

– og frem for alt til kirkerne. 

Der er noget koncentreret og definitivt ved en barre, som isolerer 

et materiale og insisterer på selve råstoffet bagved. Med barren 

tager man vægten af både sølvet og guldet til sig med en 

ny bevidsthed om fylde og vægt samt ikke mindst ædelmetallernes 

aura. 

Teglstenen er de fornemme metalbarrers jævne fætter, og enhver 

kender til den fysisk forskellige oplevelse af de mange slags 

mursten, man har haft i hænderne som en anden slags barrer. 

Eller man tager en flok teglsten til sig med øjnene for at fornemme 

den vægt og stoflighed, der strækker sig fra det sprøde og 

bløde til det næsten metallisk hårde og klingre. De små faste 

lerbarrer opstår i den ild, som opæder så meget andet, men her 

fremkalder en uendelighed af brækkede jordfarver, der dulmende 

i koloritten strækker sig fra en gullig okker over enhver 

nuance i rødt for med en smule mangan tilsat at ende med den 

lillatonede brunhed, der f.eks. kendetegner teglet ned langs vestkysten 

og inde i de gamle hedeområder. 

Når et hus er vellykket, ligger det ind under aften og ligner 

koncentreret i mørket den teglsten, som bygningen er en mangedobling 

af, medens lyset fra et vindue og dæmpede stemmer 

giver stedet identitet som en ramme om mennesker i undertiden 

mange slægtled. Dansk tegl og den danske arkitektur er om ikke 

identiske, så stærkt forbundne begreber, men det betyder langtfra, 

at man ville have undværet især den jyske granit med dens 

sære væsner og tilhuggede kvadersten i landets arkitektur. 

Der rører sig to sider af det samme temperament i de to slags 

materialer, og det skal i den forbindelse understreges, at teglet 

i begyndelsen næsten udelukkende blev anvendt på Sjælland. 

Men begge materialer rækker ud i landet med hver sin afmålte 

sum af de strækninger, som i alt er Danmark. 

(Fra “Magt og dragt”, side 6-7) 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen: “Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur”. 

Foto: Janne Klerk. Gyldendal. 384 sider. 

Pris: 349 kr. www.gyldendal.dk 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen står også bag udstillingen 

“Dansk tegl”, hvor teglstensarkitekturens historie fortælles vha. 

malerier fra guldalderen og op igennem det 20. årh. Kunsthallen 

Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense. Åben indtil 14. 

januar 2007. www.brandts.dk 

“Der er en åndens glæde og en hjertets varme over at have hånden på en 

mur, der har så stærke rødder,” skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen. 

18

Øverst til venstre: murværk fra Sæby Kirke. 

Øverst til højre: Frederiksborg Slot. 

Nederst: Sorø Klosterkirke. 

ZOOM 

19

KORT NYT 

ATTRAKTION I VERDENSKLASSE 

Nu skal det være slut med tilgroede volde, forfaldne bunkers og afspærrede militærarealer. Københavns befæstning vil i løbet af 

de næste tre til fem år blive shinet op, åbnet for offentligheden og synliggjort. Bag det ambitiøse projekt står et partnerskab mellem 

Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realdania. De tre parter har tilsammen afsat 175 mio. kroner til projektet. 

Hovedstadens forsvarsanlæg snor sig igennem hele ti kommuner i hovedstadsregionen, så samarbejde er påkrævet, for at der kan skabes 

en sammenhængende attraktion – “en attraktion i verdensklasse”, som det hedder i hensigtserklæringen. www.befaestningen.dk 

FILMHISTORIENS BEDSTE SKUD 

Med til filmen som ’levende kunstart’ hører også de ’fastfrosne 

øjeblikke’ – still-billederne, der bruges til at markedsføre filmen 

i biografernes udhængsskabe og dagspressen. Det rigtig gode 

still fanger essensen af et forløb og brænder sig fast på nethinden, 

så man stadig ser det for sig mange år efter. 

Kunstmuseet Louisiana har i samarbejde med Den Danske 

Filmskole og Det Danske Filminstitut samlet 700 af filmhistoriens 

bedste skud i en stor udstilling – en kulturhistorisk rejse 

gennem filmens århundrede. “Stjerneskud – 100 års filmbilleder”, 

Louisiana, 13. oktober – 21. februar 2007. www.louisiana.dk 

CARLSBERG EFTERLYSER VISIONER 

Når Carlsberg med udgangen af 2008 stopper ølbrygningen i 

Valby, står man med 190.000 ledige kvadratmeter og en uendelighed 

af muligheder. Bryggeriet vil gerne inddrage alle i en 

åben, kreativ dialog om, hvad der skal ske på stedet, og derfor 

udskriver man nu en idékonkurrence, som kan bringe visioner 

og tanker frem i lyset. Konkurrencen, der er åben for alle, bliver 

udskrevet 1. november og løber frem til 28. februar 2007. 

Vinderen vil derefter få til opgave at udarbejde den endelige 

masterplan for området i samarbejde med Carlsberg og Københavns 

Kommune. www.voresby.com 

BYGGERIETS STORE PIONER 

Designmuseet Vitra – i den 

sydtyske by Weil am Rhein, 

lige ved grænsen til Schweiz – 

viser i øjeblikket en udstilling 

om den franske arkitekt og 

ingeniør Jean Prouvé (1901- 

84). Prouvé var en af pionererne 

inden for det industrialiserede 

byggeri. Han udnyttede sin fornemmelse for teknik og 

produktionsmetoder til at udvikle en lang række lette og forfinede 

konstruktioner – fra papirknive og møbler til demonterbare 

facadesystemer og hele bygninger. 

Vitra-museets udstilling af design og originale bygningsdele, 

innovative møbler, arkitekturmodeller, fotos og skitser tegner 

et tværsnit gennem Prouvés produktion, fra 1924 frem til midten 

af 70’erne. 

“Jean Prouvé. The Poetics of the Technical Object”, Vitra Design 

Museum, Weil am Rhein, til 28. januar. www.design-museum.de 

KODEORD: DESIGN 

Design + innovation er vejen til økonomisk vækst i erhvervslivet. 

Det har erhvervsgiganter som Adidas, Miele og Daimler-Chrysler 

længe haft blik for. På Red Dot Design Museum (opkaldt 

efter en af verdens mest prestigefulde designpriser) i Essen kan 

man i øjeblikket opleve, hvordan de store tyske firmaer ved at 

alliere sig med designere har haft held til at sprænge de kreative 

rammer – og oven i købet score kassen på det. 

“Return on Ideas – Better by Design”, 12. november, Red Dot 

Design Museum, Essen. 

www.red-dot.de 

GRAFISKE KOLBØTTER 

En af den grafiske designverdens store profiler, den britiske designer Alan Fletcher, døde for kort tid siden, 

74 år gammel. Alan Fletcher var en af hovedkræfterne bag det indflydelsesrige designbureau Pentagram, og i 

70’erne og 80’erne skabte han utallige firma-logoer, der fik ikonstatus – og holder den dag i dag. Hans design 

er præget af modernistisk klarhed, kombineret med skæv, personlig humor. Det kan man bla opleve i hovedværket, 

bogen “The Art of Looking Sideways” (fra 2001), der er et overflødighedshorn af grafiske spidsfindigheder. 

Alan Fletcher mindes med en stor retrospektiv udstilling på designmuseet i London. 

“Alan Fletcher: Fifty Years of Graphic Work (and Play)”, Design Museum, London, 11. november – 18. februar 

2007. www.designmusum.org 

Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen 

20

LOKAL FORANKRING OG GLOBALT PERSPEKTIV 

Den svenske møbelkunstner Bruno Mathssons pris uddeles hvert år til en særlig lovende skandinavisk 

formgiver. I år går prisen til den finske arkitekt og møbeldesigner Ilkka Suppanen 

(f. 1968). Mathsson-fonden begrunder bla valget af Suppanen med, at han er en af de få, der 

har formået at kombinere lokal forankring med globalt perspektiv i enkle, poetiske møbler. 

www.mathsson-fonden.se www.suppanen.com 

LIGHT OF TOMORROW 

557 studerende fra Asien, Europa, Nord- og 

Sydamerika har i år indsendt projektforslag 

til International Velux Award – den danske 

Velux-koncerns internationale pris for studerende 

med faglig interesse for lysdesign. I udvælgelsen 

af vinderprojekterne lægger dommerkomiteen 

særlig vægt på deltagernes evne 

til at indtænke lyset i arkitekturen og til 

at eksperimentere med lysets muligheder. 

Navnene på vinderne i den internationale Velux-konkurrence 

offentligøres d. 23. oktober ved prisoverrækkelsen på Guggenheim-museet 

i Bilbao. www.velux.com/A 

PLAYSPOTS 

Der er 1.495 idrætshaller i Danmark. Mange af dem er bygget 

i 60’erne og 70’erne og står nu foran en renovering og omstrukturering. 

Det er baggrunden for udstillingen “Playspots 

1:1” på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor Center for Idræt 

og Arkitektur giver inspiration, tips og tricks til opdatering 

af sportshaller. 

Centeret har netop lanceret websitet Fornydinhal.dk – et interaktivt 

planlægningsværktøj til hjælp for kommuner/klubber/ 

skoler, der vil forny deres haller. 

“Playspots 1:1”, 10. november-10.december, Meldahls Smedie, 

Kunstakademiets Arkitektskole, Holmen 

www.karch.dk www.ciacph.dk www.fornydinhal.dk 

LIBESKIND TEGNER MEGAHOTEL I ØRESTADEN 

Den polsk/amerikanske arkitekt Daniel Libeskind præsenterede tidligere på året sin masterplan for en ny bydel i Ørestaden. Og nu 

ligger det fast, at det også bliver superstjernen – kendt for bla Det Jødiske Museum i Berlin og den ny bebyggelse på Ground Zero 

i New York – der kommer til at stå for udformningen af områdets vartegn: et 700-værelser stort hotel. Mega-hotellet bliver bygget 

af entreprenørkoncernen NCC i samarbejde med CabInn, den danskejede hotelkæde, som har specialiseret sig i lavprishoteller 

– og går alt, som planlagt, kan de første hotelgæster flytte ind i 2008. www.ncc.com www.cabinn.com www.orestad.dk 

Har du “en god nyhed”, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk 

NEWS 

21

MIT LIV MED EN STOL 

Den amerikanske designer David Rowland er manden bag designklassikeren 

40/4 [forty-in-four] – stabelstolen Jørn Utzon valgte til møblement i Sydneyoperaen, 

og som nu har været i uafbrudt produktion i 42 år. Her fortæller den 

nu 82-årige designer om den lange vej fra idé til stol – og om det vanskelige 

samarbejde med møbelproducenterne. 

For snart 50 år siden tog jeg kontakt til 

Florence Knoll fra møbelfabrikanten Knoll 

Associates [stor amerikansk møbelproducent, 

der bla var kendt for deres samarbejde 

med Mies van der Rohe og Marcel 

Breuer] og traf aftale om at lave en stol 

for dem. 

Bagefter gik jeg hjem i mit værksted og 

tænkte længe over, hvordan jeg kunne 

komme videre med et projekt, jeg længe 

havde tumlet med. Hvad kan for alvor 

fange Knolls opmærksomhed, og hvad er 

der virkelig brug for, når det gælder stole? 

Så fik jeg en lys idé: Hvad med at prøve, 

hvor mange stole jeg kan få plads til inden 

for 4 fod? [4 fod = ca. 122 cm]. Jeg stregede 

det hele op på mit tegnebræt – og 

minsandten, om ikke det lykkedes mig at 

få plads til hele 40 stole i en stabel. 

Det betød, at jeg denne gang ikke kunne 

slippe afsted med blot at lave stolen i 1:4, 

sådan som jeg plejede. Jeg var nødt til at 

bygge den i fuld størrelse – og ikke nok 

med det, jeg måtte nødvendigvis have 

to for at kunne vise, hvordan de kunne 

stables. 

Da jeg mange måneder senere stod med 

de færdige stole i møbelfabrikkens showroom 

i Pennsylvania, kom Florence Knoll 

rundt om skillevæggen, standsede op og 

kiggede på dem. “Her er min nye stol,” 

sagde jeg, “– værs’go at sidde ned”. Det 

gjorde hun, og da hun lidt efter rejste sig 

Ny bog på vej om Rowland og hans stol: 

Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerups bog “40/4 Forty Chairs in Four Feet by David Rowland” 

udkommer snart på Forlaget Vandkunsten: www.forlagetvandkunsten.dk 

22

igen, trak jeg stolene fra hinanden og tilføjede: 

“Faktisk er der tale om to stole... ”. 

Der gik femten sekunder, så sagde hun: 

“Den tager vi.” 

Merrill. Her mødte man mig med åbne 

arme. De sagde straks, at stolen lige passede 

til et stort universitetsprojekt i Chicago, 

hvor de netop stod og skulle bruge 

Det næste halve år var en fantastisk periode 

i mit liv. Nu var det endelig lykkedes 

at få en aftale med Knoll, og jeg arbejdede 

intensivt med opgaven, indtil jeg en dag 

– til min store overraskelse – fik brev om, 

at de alligevel havde besluttet ikke at gå 

videre med projektet. Det var en stor 

skuffelse, der fuldstændig fik mig til at 

miste modet. 

“Jeg sagde: Her er min nye stol – værs’go at sidde ned. Det gjorde hun, 

og da hun lidt efter rejste sig igen, trak jeg stolene fra hinanden og 

tilføjede: Faktisk er der tale om to stole... Der gik femten sekunder, så 

sagde hun: Den tager vi.” 

Vendepunktet 

Der var dengang en stor international 

messe for kontormøbler, som blev afholdt 

i Coliseum-centeret i New York. 

Mens jeg en dag gik rundt på messen, fik 

jeg øje på Knoll-fabrikkens vicedirektør 

– den mand, som jeg netop havde forhandlet 

kontrakt med et par måneder tidligere. 

“Åh nej, ham kan jeg simpelthen 

ikke se i øjnene efter det, de har gjort mod 

mig”, tænkte jeg ved mig selv. Men samtidig 

sagde en stemme inden i mig: “Hvorfor 

skulle du ikke gå hen og sige hej, hvis 

det passer dig?” Og det gjorde jeg så. 

Ironisk nok viste det sig, at han slet 

ikke var hos Knoll længere – han var tilsyneladende 

blevet fyret siden sidst. Men 

han gav sig tid til at komme med en række 

gode råd om, hvordan jeg skulle gribe 

salget af min stol an – og det blev et vendepunkt 

for mig. 

Jeg fulgte bla hans råd om, at jeg skulle 

opsøge det verdenskendte amerikanske 

arkitektfirma Skidmore, Owings & 

17.000 stole! De henviste mig til fabrikanten 

GF Office Ltd., som påtog sig at producere 

stolen. Her var min store chance. 

Gennembruddet 

I februar 1964 blev der afholdt en stor 

salgsmesse, hvor indkøbere fra hele USA 

og Canada fik mulighed for at se produktet 

for første gang. En fotomodel kom gående 

frem gennem hallen, mens hun skubbede 

en vogn, hvorpå der stod en stabel 

med 40 stole – og så kan det nok være, 

BLÅ BOG: DAVID ROWLAND 

• f. 1924 i Los Angeles (søn af en kunsthistoriker og en violinist) 

• uddannet som designer på Cranbrook Academy of Art, Michigan, USA 

• egen tegnestue fra 1954 

• produkt af Bauhaus-traditionen – især stor påvirkning fra ungareren 

László Moholy-Nagy 

• eksperimenter med minimalkonstruktioner, alternative materialer og 

industriel masseproduktion 

• 1964 blev 40/4-stolen lanceret 

• senere samme år tildeltes stolen Milano-triennalens Gran Premio – den ene 

af kun to gange, prisen er gået til en amerikaner (den anden amerikanske 

modtager er ‘kuppelarkitekten’ Buckminster Fuller) 

Et bevis på 40/4-stolens klassikerstatus er, at den i dag står i nogle 

af verdens mest prestigefulde bygninger, som fx St Paul’s Cathedral 

i London, Rigsdagen i Berlin samt Louvre og Eiffel-tårnet i Paris. 

DESIGN 

23

“40/4’eren har været en vigtig del af min tilværelse i mere end 50 år. 

Jeg har skullet meget igennem med den – jeg har været optimistisk, 

jeg har været pessimistisk, jeg har oplevet at blive anerkendt og at 

blive dømt helt ude.” 

42 år – i USA såvel som i Europa, Indonesien 

og Brasilien. 

For mig personlig har stolen været en 

vigtig del af tilværelsen i mere end 50 år. 

Jeg har skullet meget igennem med den 

– jeg har været optimistisk, jeg har været 

pessimistisk, jeg har oplevet at blive anerkendt 

og at blive dømt helt ude – for til 

sidst at være så heldig at havne hos et firma, 

der var fremsynet nok til at se potentialet 

i den. 

at folk kom op af stolene. De hujede og 

råbte og skreg og piftede. 

Herefter sendte vi 40/4-stolen til den 

store italienske design-udstilling La 

Triennale di Milano. Udstillingen, der afholdes 

hvert tredje år, er stedet, hvor alverdens 

lande fremviser det nyeste og 

bedste inden for design. Vores stol var 

blevet udvalgt til at repræsentere USA, 

og den endte med at få tildelt udstillingens 

Gran Premio, den internationale møbelverdens 

mest prestigefulde pris. 

Nu blev jeg pludselig oversvømmet af 

henvendelser fra europæiske fabrikanter, 

som var interesserede i at producere stolen. 

Det havde den fordel, at det åbnede 

GF’s øjne for mulighederne i det europæiske 

marked. Masser af især danske møbler 

var tidligere blevet sendt den anden 

vej over Atlanten, men – såvidt jeg ved 

– var det første gang, amerikanske stole 

blev sendt til Europa. Samtidig var Sydney-operaen 

ved at blive bygget under 

stor mediebevågenhed, og her valgte Jørn 

Utzon oprindeligt 40/4-stolen som møblement. 

Det betød også meget for mig. 

50 år med 40/4 

Lige siden begyndelsen af 50’erne har jeg 

været optaget af at finde frem til en modulstørrelse, 

der kan bruges til at dimensionere 

møbler, så de i højere grad relaterer 

sig til den menneskelige krop. Resultatet 

af dette arbejde har jeg valgt at kalde 

en ‘mod’. En mod er 5,625 tommer 

(= 142,875 mm). 

I 40’erne tog det amerikanske møbelfirma 

Heywood-Wakefield initiativ til en 

større kortlægning af de menneskelige 

mål. I samarbejde med Harvard University 

opmålte firmaet længden af den nederste 

del af benet hos tusinder af togpassagerer. 

Man kom frem til, at den gennemsnitlige 

længde af underbenet – med 

sko – var 16,9 tommer. Hvis man tager 

min mod-enhed og ganger den med tre, 

når man frem til akkurat det samme mål. 

Jeg designede 40/4’eren ud fra modsystemet. 

Sædets højde og bredde er begge 

16,9 tommer. 

Noget af det unikke ved 40/4’eren er, at 

den nu har været i uafbrudt produktion i 

Denne artikel er uddrag af et interview 

med David Rowland, som fandt sted i 

designerens hjem i Virginia, USA, i 2005. 

Oversættelse og dansk bearbejdning: 

Cornelius Colding 

Fotos: Howe a/s 

24 

Efter 42 år har 40/4-stolen omsider fundet sin soul mate: enmands-bordet Tutor, designet af engelske John Bollen. Bordet stables 

efter et princip, der ligner stolens meget. Bordet blev vist for offentligheden for første gang på årets møbelmesse i Bella Centeret. 

Tutor er udviklet for møbelproducenten Howe a/s, der står for al produktion og salg af 40/4-stolen uden for Nord-og Sydamerika. 

Virksomheden, der har 48 ansatte, har til huse i Middelfart. www.howe.com

40/4 

40/4 er en designklassiker, der kombinerer sofistikeret, tidløs enkelhed med en 

overraskende god siddekomfort. 

40/4 regnes for at være verdens første rigtige stabelstol. Navnet, som udtales 

“forty-in-four”, refererer til det geniale stabelsystem, hvor 40 stole kan stå oven 

i hinanden inden for en højde af kun 4 fod. 

40/4 havde oprindelig både stel, sæde og ryg i stål. 1968 lanceredes 40/4 stolen 

i en ny udgave i dampbøjet finér, og senere er der kommet yderligere versioner 

til med sæde og ryg i fletværk, stofbetræk og senest – i 2001 – i hård plast. 

40/4 har været i uafbrudt produktion, lige siden den først blev lanceret i 1964 og 

er i dag verdens mest solgte stol, med mere end 8.000.000 solgte eksemplarer. 

I foråret hyldede Kunstindustrimuseet i København 40/4-stolen med udstillingen “Fourty Chairs in Fourty 

Feet”, hvor 22 internationalt kendte designere fremviste hver deres meget personlige fortolkning af 

designklassikeren. De viste møbler er designet af: Simo Heikkilä (40/4 på ski), Alfredo Häberli (vippe med 

gule stole) og Konstantin Grcic (to-dimensional rød stol). 

DESIGN 

25

NORSKE VIBRATIONER 

Den norske designvirksomhed Norway Says har vakt opmærksomhed 

med deres skulpturelle møbler og anderledes butiksindretning. 

ARKFOKUS har besøgt de unge designere, der både er kreativt skæve, 

trendskabende og superkommercielle. Af Nikolina Olsen-Rule 

NORWAY SAYS 

• kan ses på Imm i Köln og på 

møbelmessen i Stockholm. 

• har vist deres design på en række 

udstillinger og gallerier i bla 

Tokyo, New York og London. 

• er en del af designkonceptet 

Muuto, som også tæller Ole 

Jensen, Louise Campbell, Jacob 

Wagner m.fl. 

• tror på, at det kan betale sig at 

være en lille virksomhed med 

stort internationalt udsyn 

Læs mere på: www.norwaysays.com 

På bare fire år er det lykkedes Norway 

Says at markere sig på markedet med designet 

nytænkning og en række skulpturelle 

møbler. Samtidig har den unge norske 

designvirksomhed formået at realisere 

deres store vision: at tilføre norsk møbelindustri 

en ny og internationalt orienteret 

profil. 

Virksomheden Norway Says blev etableret 

i 2002 af designerne Torbjørn 

Anderssen, Andreas Engesvik og Espen 

Voll, og lige fra starten har de tre kreative 

nordmænd haft ambitioner om, at deres 

møbler skulle være kommercielle. De 

lægger ikke skjul på, at de i ét hug vil to 

ting: hente design fra udlandet op til de 

nordiske breddegrader og profilere norsk 

design i udlandet. 

Toppen af Oslo 

Norway Says startede egentlig helt tilbage 

i 2000 – i forbindelse med en udstilling 

i Milano. Men virksomheden etablerede 

sig først i 2002 med sit specielle koncept, 

designshop og kontor: 

“Vi var faktisk bare på udkig efter 

nogle gode kontorrum, men da vi faldt 

møbler. Her kan du finde designprodukter 

fra de andre nordiske lande og internationale 

designere. Vi håndplukker de produkter, 

som vi finder inspirerende, når vi 

rejser rundt i verden, og dermed er vi også 

med til at give vores kunder noget, de 

ikke kan få andre steder. Det kan lige så 

vel være en lampe fra Italien som en fra 

Sverige,” fortæller Torbjørn Anderssen. 

Designer in shop-konceptet 

Konceptet bag Norway Says Shop er ikke 

egentlig nyt i sit udgangspunkt. Men designbutikken 

adskiller sig alligevel ved, at 

lokalerne også bruges som designernes arbejdsrum 

– lidt i stil med det, vi danskere 

kender fra fx Designer Zoo på Vesterbrogade 

i København. Meningen med at kombinere 

salg og arbejde er, at kunderne altid 

vil kunne få ekspertrådgivning. Og det 

giver samtidig designerne mulighed for at 

følge med i, hvad kunderne efterspørger 

og interesserer sig for. 

Norway Says bevarer så at sige en nær 

tilknytning til produktet – lige fra ideen 

konciperes, til varen langes over disken. 

Men det betyder ikke, at den norske 

“Det er primært produktdesign og møbeldesign, vi beskæftiger os med. 

Ambitionen er at udvide vores kompetencer igennem anderledes opgaver 

og samtidig bevare et meget kommercielt fokus.” 

over disse fantastiske lokaler på toppen 

af Oslo, stod det lysende klart, at vi bare 

måtte udnytte det til noget. I dag er butikken 

vores showroom og en vigtig del af 

hele virksomhedens identitet. Den er et 

sted, hvor vi ikke bare sælger vores egne 

design-trio begrænser sig til deres egen 

butik. De satser i høj grad på et internationalt 

marked. 

“Ud over at fremstille og sælge vores 

egne produkter, holder vi os på forkant 

med, hvad der foregår på den internatio- 

Norway Says startede som et udstillingssamarbejde, men i 

2002 indgik de tre designere, Andreas Engesvik, Espen Voll 

og Torbjørn Anderssen et egentligt kontorfællesskab. 

26

nale designscene. Og på den måde kan 

man sige, at vi med et særligt udvalg af designprodukter 

også er med til at sætte en 

trend på området,” forklarer Anderssen. 

Fri os fra traditionerne 

Hvordan fandt i jeres niche som norske 

designere? 

“Vi har altid foretaget os mange forskellige 

ting på én gang, og det gør vi stadig. 

Fx har vi lavet flere udstillinger og en indretningsopgave 

for en trendy restaurant 

i Oslo. Men det er primært produktdesign 

og møbeldesign, vi beskæftiger os med. 

Ambitionen er hele tiden at udvide vores 

kompetencer igennem anderledes opgaver, 

og samtidig bevare et meget kommercielt 

fokus. Vi har bestemt måttet ændre vores 

rolle som designere. Hvor vi tidligere så 

os selv som 100 % designere, ser vi i dag 

os selv som både designere og industrielle 

partnere.” 

“Vi har bestemt måtte ændre vores rolle som designere. Hvor vi tidligere 

så os selv som 100 % designere, ser vi i dag os selv som både designere 

og industrielle partnere.” 

Forsøger I at gøre oprør mod en særlig 

tradition? 

“Nej, man kan sige, at vi er anderledes 

stillet end danske designere. Danmark har 

en designtradition med ikoner, der kaster 

lange skygger ind i nutiden. Og det kan 

være svært at bryde med. Norske designere 

er anderledes stillet. Vi har ikke den 

tunge tradition, men til gengæld er vi nødt 

til at skabe en selv. Norske møbelproducenter 

har typisk satset på hjemmemarkedet 

og ikke haft det store internationale 

udsyn. Det vil vi gerne lave om på.” 

Tradition og fornyelse 

Ambitionen om at tilføre norsk møbelindustri 

et frisk pust er ikke kun ren utopi. 

Samarbejdet mellem Norway Says og den 

norske møbelproducent LK Hjelle er bare 

ét eksempel på, hvordan tradition og fornyelse 

kan indgå i en frugtbar syntese til 

glæde og gavn for begge parter. 

“Vi syntes, der lå en udfordring at gå i 

dialog med en virksomhed som LK Hjelle 

og tage udgangspunkt i den traditionelle 

fremstillingsmetode for dernæst at tilføre 

en ny og mere international designprofil,” 

pointerer Anderssen. I dag udgør Norway 

Says ca. 30 % af LK Hjelles produkter, 

hvor den prisvindende sofa UGO er det 

seneste skud på stammen. 

Hvor LK Hjelle tidligere fokuserede på 

det norske marked, har møbelproducenten 

efter samarbejdet med Norway Says 

udvidet spektret til et mere samtidsorienteret 

internationalt marked. Og Norway 

Says har fået mulighed for at få sat deres 

prototyper i produktion. 

Hvad gemmer sig bag navnet Norway 

Says? 

“Vi har bevidst valgt et navn, der spiller 

på vores norske identitet. Ikke fordi vi 

føler os særligt norske. Eller fordi det, vi 

laver, er unikt norsk design. Med navnet 

vil vi gerne signalere, at vi er en lille virksomhed 

med stort internationalt udsyn, 

som tilfældigvis er placeret i den norske 

hovedstad, Oslo.” 

Øverst: Norway Says Shop fungerer både som showroom, forretning og kontor. 

Møbler, modstående side: hvilestolen Konrad og stabelstolen Spline. 

Denne side: den flere gange prisbelønnede modul-sofa Ugo og sofabænken 

Break er begge skabt i samarbejde med producenten LK Hjelle. 

DESIGN 

27

ARKFOKUS spotter de seneste møbeltrends, som præsenteres på møbelmessen i Köln 06/07 

FAKTA OM DEN GLOBALE MØBELINDUSTRI 

• Det globale marked for møbeldesign spås en stigning fra 82 billioner dollar 

i 2005 til 92 billioner dollar i 2007. 

• I 2005 steg eksporten af møbler fra EU-lande til ikke-EU-lande 

med 3,2 % 

• USA, Schweiz og Rusland er udpeget som de vigtigste eksportmarkeder 

uden for EU. 

• De asiatiske markeder genererer størst vækst, både på produktions- og 

forbrugssiden. 

Kilde: Verband der Deutschen Möbelindustrie 

AFSTRESSENDE MØBLER, PLASTIC OG POP 

Møbelmessen i Köln inviterer atter engang indenfor til en uge fyldt med hotte trends inden for 

møbeldesign. Når Imm Cologne åbner den 15. januar 2007 kan du bla se, hvad der sker, når 

den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid og den japanske designer Naoto Fukasawa får frie hænder 

til at indrette Ideal House. Eller gå på opdagelse i Rhin-hallerne, hvor anerkendte kokke og arkitekter 

vil fremtrylle kulinariske og rumlige sanseoplevelser. Af Nikolina Olsen-Rule 

IMM COLOGNE 

Imm Cologne er verdens største 

messe for bolig og indretning med: 

• 120.000 besøgende i 2006 (fra 

mere end 100 forskellige lande) 

• 1.314 udstillere (heraf 65 % fra 

andre lande end Tyskland) 

• 293.000 kvadratmeter udstilling 

Imm Cologne 2007 afholdes d. 15.-21. 

januar i Kölnmesse-hallerne, 

Messeplatz 1, Köln. 

Bag messen står Verband der 

Deutschen Möbelindustrie 

(Den tyske møbelindustris brancheorganisation). 

www.imm-cologne.de 

www.koelnmesse.de 

Global boligtrend for de rige: 

I den rige vestlige verden bruger store dele 

af befolkningen stadig flere og flere penge 

på boligindretning. Avisernes bastante boligsektioner, 

det stigende opbud af butikker 

med vintage-møbler og unika-præget 

brugskunst, keramik og design afspejler, 

at markedstendenserne løber i retning af 

det superindividuelle look og det skræddersyede 

design, der kan hjælpe forbrugeren 

med at føle sig og fremstå som absolut 

unik. 

PURE 

På den internationale møbelmesse i Köln 

har man længe været klar over, at det er 

nødvendigt at satse på unge talenter, hvis 

branchen skal forny sig. Derfor er hele 

44.000 kvadratmeter helliget specialmessen 

PURE, der fokuserer på de nyeste, 

mest internationale møbel- og indretningstrends. 

PURE-området er inddelt i tre afdelinger: 

1. “Inspired by Cologne” – Konkurrence 

for up-and-coming designere 

2. “Future Point” – præsentationsforum 

for universiteter og andre uddannelser 

3. “NRG” – området for ufhængige 

designere 

Ideal House 

Her er en event i særklasse, hvor kultdesignere 

som Karim Rashid, Konstantin 

Grcic, Campana-brødrene, Bouroullecbrødrene, 

Hella Jongerius og Patricia 

Urquiola har dystet om, hvem der kan 

fylde det ideelle hus med det mest ideelle 

indhold. Sidste år var det trioen Joris 

Laarman, Stefan Diez og Astrid Krogh, 

der dystede imod den tyske minimalismes 

sværvægter, Dieter Rams. I 2007 vil 

stjernearkitekten Zaha Hadid præsentere 

sine versioner for fremtidens hus ved siden 

af den japanske designer Naoto Fukasawa, 

som bla har været med til at starte 

den japanske afdeling af IDEO i 1996. 

28

Øverst: Den tyske minimalismes grand old man, Dieter Rams, bidrog med sit harmoniske 

geometriske univers (t.v.) til Ideal House og var en stærk kontrast til Den danske tekstildesigner 

Astrid Kroghs bløde formsprog (t.h.). 

Herover: Eero Aarnios rotationsstøbte stol “Focus 2”. 

www.eero-aarnio.com 

I midten: Monica Graffeos 

gyngestol “Lazy Mary”. 

Future Point, hvor besøgende 

kan få en hands-on-oplevelse 

og afprøve fremtidens møbler. 

DESIGN 

29

DET GODE ARBEJDSLIV 

ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab har netop afholdt et to-dage 

langt seminar under overskriften “Det gode arbejdsliv”. 

ARKITEKTFORBUNDET skal have en ny vision for de næste 

5 år. Forbundet har solid medlemsfremgang og søsætter løbende 

nye medlemstilbud og aktiviteter, men en stadig udvikling 

er nødvendig for en faglig organisation, der vil matche tidens 

udfordringer: 

Hvor skal ARKITEKTFORBUNDET bevæge sig hen? Hvilken 

slags fagforening vil medlemmerne have i fremtiden? Hvilke 

mål og resultater skal opnås, og hvordan sikrer man en klar profil 

for arkitektfaget og dets udøvere? Hvad bliver forbundets 

rolle på fremtidens arbejdsmarked? Hvem kan vi samarbejde 

med for at nå vore mål, og hvem skal i øvrigt kunne optages 

som medlemmer fremover? 

Disse og mange andre spørgsmål blev emnet for en livlig debat 

på repræsentantskabets seminar den 14.-15. september – 

med udgangspunkt i et omfattende oplæg med analyser udarbejdet 

af sekretariatet. 

Mødet begyndte med et udfordrende oplæg af arkitekt cand. 

arch. Gitte Andersen fra Signal Arkitekter, der fremlagde sine 

tanker om fremtidens arkitektarbejdsplads – herunder kravene 

om tværfaglighed, mobilitet i forhold til opgaveområder og 

inddragelse af andre faggrupper. 

Og dermed var startskuddet givet til den videre debat: Hvad 

er kravene til en moderne fagforening, der til stadighed er i tæt 

kommunikation med sine medlemmer? Hvorledes sikres det gode 

arbejdsliv for ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer? Hvad 

er et godt arbejdsliv? Hvilke områder og opgaver skal prioriteres 

fremover? 

Som debatten skred frem i repræsentantskabet, konkretiseredes 

en lang række nye ideer. Mange af dem var både ambitiøse 

og vidtgående, og talrige forslag så umiddelbart ud til at kunne 

iværksættes. 

Materialet fra sekretariatet indeholdt bla en afdækning af den 

nuværende medlemsbasis’ sammensætning og prognoser for dens 

fremtidige udvikling, analyser af arkitekters nuværende roller på 

arbejdsmarkedet, fremtidens beskæftigelsesmuligheder, truslen 

fra andre faggrupper og nye uddannelser og fagets generelle situation 

og udviklingsmuligheder. Det gav stof til spændende 

drøftelser og tanker om ARKITEKTFORBUNDETs mål og vigtigste 

fremtidige opgaver som fagforening for arkitekter, planlæggere 

og designere. 

Alle var enige om, at ARKITEKTFORBUNDET fremover vil 

stå som et selvstændigt, styrket fagforbund med en bred medlemsbasis 

– men fortsat med en klar faglig profil. 

De mange ideer, tanker og forslag vil sammen med det øvrige 

analysearbejde danne baggrund for det videre arbejde med visionen 

for, hvor ARKITEKTFORBUNDET skal bevæge sig hen 

i de kommende år. Men diskussionen bør ikke føres alene i repræsentantskabet, 

bestyrelsen og sekretariatet. Alle medlemmer 

opfordres derfor til at deltage i debatten om fremtidens arkitektforbund, 

ligesom der også er overvejelser om at iværksætte 

en ny medlemsundersøgelse, sådan at man sikrer sig det bedst 

mulige grundlag for at afstikke kursen for de kommende års 

udvikling af forbundet. 

Der forestår nu et grundigt arbejde fra sekretariatets side med 

at konkretisere de mange forslag fra repræsentantskab og medlemmerne 

til en samlet vision for ARKITEKTFORBUNDET. 

ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab diskuterer livligt 

fremtidige indsatsområder (fra venstre: Anette Persson, 

Mette Carstad og Mette Seiding). 

ARKITEKTFORBUNDETs fremtidige rolle er til debat 

(forrest ses Ole Bjørn Petersen og Axel Bendtsen). 

30

ARKITEKTFORBUNDETS EFTERÅRSEKSKURSION 

Tilmeld dig ARKITEKTFORBUNDETs efterårsekskursion i 

København den 7. eller 9. november. Vi besøger bla Musiksalen 

i Den brune Kødby, den nye bydel Porcelænshaven på Den 

kongelige Porcelainsfabriks gamle grund på Frederiksberg og 

Jægersborg Vandtårn, som Dorte Mandrup Arkitekter har indrettet 

til boliger. 

Det er Dorte Augustenborg, som står for arrangementet. Du vil 

som altid blive guidet sikkert gennem dagen af arkitekter, som 

enten står bag bygningsværkerne eller har et særligt kendskab 

til turens attraktioner. 

Pris: 1100 kr. for medlemmer / 300 kr. for studentermedlemmer 

og 1900 kr. for ikke-medlemmer. Indbetaling: ARKITEKT- 

FORBUNDETs bogholderi på konto nr.: 2191-8475953992 

– Mrk: EKSKUSION ARKITEKTFORBUNDET. Husk at anføre 

datoønske. 

Har du spørgsmål vedr. ekskursionen, er du velkommen til at 

kontakte: Dorte Augustenborg, Kobberdamsvej 13, 3150 

Hellebæk. Mob: 2284 9396 eller email: augustenborg@mail.dk 

Frokost vil denne gang bestå af en lækker buffet i porcelænsfabrikkens 

gamle ovnhaller, som nu fungerer som kantine for 

Copenhagen Business School. 

ARBEJDSPLADSBESØG I OPERAEN 

Mød manden og arkitekten, der får det hele til at 

rulle, når tæppet går til side. Teknisk direktør Nikolaj 

Jensen viser arkitekt- og designstuderende rundt på 

sin arbejdsplads: Operaen på Holmen. Nikolaj Jensen 

fortæller om sin karriere og sit job – et inspirerende 

kig ind i en utraditionel arkitektkarriere. 

Tag en studiekammerat med til en inspirerende eftermiddag 

med fokus på design, arkitektur og karriere! 

Arrangementet er reserveret arkitekt- og 

designstuderende. 

HVORNÅR: 

Den 22/11 kl. 15.30 til 17.00 

HVOR: 

Vi mødes i Operaens reception, der ligger på 

bygningens bagside – altså modsat foyeren. 

PRIS: 

Gratis for medlemmer / 150 kroner for ikke-medlemmer. 

Betales til: ARKITEKTFORBUNDETs bogholderi 

på konto nr.: 2191-8475953992 – Mrk: BESØG I 

OPERAEN ARKITEKTFORBUNDET. 

Har du spørgsmål vedr. arrangementet, kan du kontakte 

informationsmedarbejder Stine Munch-Nielsen i 

ARKITEKTFORBUNDET på smn@arkitektforbundet.dk 

eller 32 83 69 90 

Et studentermedlemskab i ARKITEKTFORBUNDET 

koster 50 kroner i kvartalet. Ud over adgang til 

ekskursioner og arrangementer, giver et medlemskab 

adgang til gratis juridisk rådgivning, billige forsikringer, 

attraktive indkøbsordninger, gratis abonnement 

på ARKFOKUS m.v. 

Læs mere på www.arkitektforbundet.dk. 

TILMELDING: 

Tilmelding sker til Stine Munch-Nielsen, 

smn@arkitektforbundet.dk / 32 83 69 90 

FORBUNDSNYT 

31

MEDLEMSBUTIKKEN 

Gratis E-netværk 

Deltag i et af ARKITEKTFORBUNDETs mange netværk eller opret dit eget netværk. 

Har du en idé til et netværk, kan du skrive til sekretariatet, så vi kan hjælpe dig med 

at få ideen realiseret. 

Titler på ARKITEKTFORBUNDETs nuværende netværk: 

• Arkitektens profil 

• Dimittendnetværk 

• Netværk for selvstændige 

• BiM Netværk 

• Fyns Arkitekter 

Billige Forsikringer 

ARKITEKTFORBUNDETs forsikringer er tilpasset vores medlemmers forskellige 

behov privat og erhvervsmæssigt: 

• Erhvervs- og ansvarsforsikring til den selvstændige 

• Familie- og ulykkesforsikring – også til studenterbudget 

• Forsikring ved ledighed 

Rabatter og attraktive indkøbsordninger 

Få op til 50 % i rabat i mere end 50 forretninger, restauranter, hoteller m.v. gennem 

LogBuy’s rabatordning. 

ARKITEKTFORBUNDETs indkøbsordning giver dig betydelige rabatter på indkøb 

i eksempelvis Vester Kopi, Damgaard-Jensen, Stelling & Fyldepenne Depotet, 

Tegnecenter, Dansk Arkitektur Center mv. 

Tilmeld dig også de 2 indkøbsforeninger LIC og Forbrugsforeningen. 

Find dit næste job på Jobforum 

Du finder Jobforum på www.arkitektforbundet – en jobbase med håndplukkede jobs 

inden for design og arkitektur. Jobbasen opdateres flere gange om ugen med nye 

stillinger inden for branchen. 

Nyhedsmail 

Tilmeld dig ARKITEKTFORBUNDETs nyhedsmail med nyt fra arkitekternes verden. 

Læs mere på: www.arkitektforbundet.dk 

Når du flytter, så HUSK at give ARKITEKTFORBUNDET besked om 

din nye adresse: E sekr@arkitektforbundet.dk eller T 32 83 69 90 

32

TOP 

ARKITEKTUR 

KØBENHAVN 

 

Journalist/konstruktør søges 

Aller Business søger en redaktionel medarbejder 

til de tre byggeblade: Mester Tidende, Dagbladet 

Licitationen og Danske ark byg. Jobstart den 

01.01.2007 

Stillingsbeskrivelse 

Aller Business søger en skrivende medarbejder 

med solid byggeteknisk viden, som kan gå på 

tværs af de tre nævnte medier, og her være med 

til at idéudvikle og producere artikler. 

 

Arkitekternes Pensionskasse 

Rentesatser 

i AP 2006 

Pensionsordninger: 

• Livrenter 5 % 

Satser er excl. gruppeforsikring 

Opsparingsordninger: 

• Ratepension 5 % 

• Kapitalpension 5 % 

Arkitekternes Pensionskasse 

Søholm Park 1 

2900 Hellerup 

Telefon: 39626566 

Fax: 39400706 

e-mail: pension@soeholmpark.dk 

p 

www.soeholmpark.dk 

Du skal være velinformeret om de byggetekniske 

processer i et byggeri helt ned i detaljen. Du skal 

have evnen og erfaringen til at vurdere et byggeri 

både på tegningen og på byggepladsen, hvor du 

med kritiske øjne skal fordybe dig i det enkelte 

projekt, og formidle stoffet på en tilgængelig måde 

til læseren. 

Du kommer til at indgå i en aktiv byggegruppe, 

som sammen tegner de tre byggeblade. 

Du vil blive stillet overfor udfordringen at indgå i 

flere teams, og jonglere med forskellige udgivelsesfrekvenser 

og skiftende deadlines. Der vil være 

stressede dage med deadlines hængende over 

hovedet, og der vil være perioder med mulighed 

for at fordybe sig i et emne over længere tid. Du 

skal i høj grad være med til at definere dit job i 

krydsfeltet mellem de tre medier. 

Ansøgninger sendes til: 

Aller Business, Marielundvej 46D, 

2730 Herlev. 

Mrk. Journalist byggegruppen 

– inden den 15. november. 

Spørgsmål kan rettes til: 

Chefredaktør Anette Sørensen, 

Danske ark byg 

Chefredaktør Jens Finn Rasmussen, 

Mester Tidende 

Chefredaktør Klaus Tøttrup, 

Dagbladet Licitationen 

Telefon 44 85 88 99 

Aller Business as er en del af Aller-koncernen. Aller Business as 

udgiver følgende fagtidsskrifter til det danske erhvervsliv: Jern og 

Maskinindustrien, Proces-Teknik, Dagbladet Licitationen, Mester 

Tidende, Danske ark byg, Motor-magasinet, Transportmagasinet samt 

Nyhedsinformation for social- og sundhedssektor. Aller Business 

as omfatter også Erhvervsportalen idag, Danske Fagmesser, der er 

Danmarks førende udbyder af branchemesser, fagudstillinger og konferencer 

og TM TeleMarketing. Aller Business as har søsterselskaber 

i Sverige og Norge. 

650853_Jobannonce sort.indd 1 06/10/06 13:24:24

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 

ARKFLASH: STATIV TIL LINSER 

Det hele begyndte med, at optiker Poul-Jørn Lindberg selv skulle have briller. Nu skulle 

man ikke tro, at det var noget problem for en optiker. Men dengang i begyndelsen af 

80’erne blev optikerens egen forfænglighed sat på en alvorlig prøve; de briller, som hans 

kunder havde mulighed for at købe, var store, tunge og klodsede, synes han. Og alt for 

dominerende for netop hans eget ansigt. Allerhelst ville han have, at brillerne var helt 

usynlige – eller en slags kontaktlinser på stativ. Men den slags fandtes ikke på markedet. 

Lindberg henvendte sig til arkitekt Hans Dissing, og resultatet af deres samarbejde er en 

brille i high-tech-materialet titanium og et absolut minimalistisk design, hvor vægten er 

reduceret til 2,7 gram. Brillen ser sart og skrøbelig ud, men materialet insisterer på at 

have præcis den fornødne styrke. I al sin enkelhed: tre stykker metal, der fastholder to 

stykker optisk glas i den rette position. 

Dissings AIR Titanium fra 1985 var ikke nogen øjeblikkelig salgsucces, men da Lindberg 

havde optrådt med egne briller i et tv-program med Per Arnoldi, kom der gang i forretningen 

og designpriserne. Og AIR Titanium, der er udstillet på MoMA i New York, er 

stadig på markedet – med rigtig mange arkitekter i kundekredsen. 

Tekst og foto: Søren Kuhn 

Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E amg@arkitektforbundet.dk 

Afsender: 

P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND ... - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?