VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE ... - curia - Europa

Sagsomkostningerne som omhandlet i PR artikel 69 ff., omfatter udelukkende de udgifter, som
»kan kræves erstattet«, dvs. udgifter til advokater, beløb, som vidner har krav på, udgifter til
porto og telefonudgifter osv., som parterne selv har pådraget sig.
Afgørelsen om sagens omkostninger i direkte søgsmål er i princippet enkel: den tabende
part pålægges at betale sagens omkostninger og bærer således sine egne omkostninger og de
omkostninger, der er afholdt af de andre parter, med undtagelse af medlemsstater og
institutioner, som bærer deres egne omkostninger, når de er indtrådt i sagen. Denne fordeling
af sagens omkostninger forudsætter, at der i de skriftlige indlæg er nedlagt de relevante
påstande vedrørende sagsomkostningerne. Hvis der ikke er nedlagt sådanne påstande, bærer
hver part sine egne omkostninger.
Domstolen kan imidlertid efter omstændighederne i sagen helt eller delvis ophæve
omkostningerne eller endog pålægge den vindende part at betale sagens omkostninger.
For så vidt angår tjenestemandssager gælder der særlige regler (jf. PR artikel 70).
Domstolen træffer afgørelse om sagens omkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed
sagen afsluttes.
Hvad angår omkostningerne i forbindelse med præjudicielle sager overlader Domstolen i en
standardpræmis afgørelsen herom til den nationale ret, som har forelagt sagen for Domstolen.
Er der afgivet indlæg af institutioner, medlemsstater, andre stater, der er parter i EØS-aftalen,
samt eventuelle tredjelande, bærer de deres egne omkostninger.
b. Fri proces
Procesreglementet indeholder i artikel 76 hjemmel til, at der kan meddeles fri proces.
Domstolens midler hertil er begrænsede.
Enhver part kan til enhver tid ansøge om fri proces, hvis han er »ude af stand til helt eller delvis
at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen«. En sådan ansøgning kan indgives
uanset sagens karakter. Der kan således også ansøges om fri proces i præjudicielle sager. I
sådanne sager skal parterne dog først ansøge om fri proces hos den kompetente nationale
myndighed. Ansøgeren skal give Domstolen de fornødne oplysninger med henblik på at
dokumentere, at han er ubemidlet, særlig en attest fra vedkommende myndighed.
Hvis ansøgningen om fri proces indgives forud for sagens anlæg, skal ansøgeren i korte træk
angive sagsgenstanden, således at Domstolen kan påse, at søgsmålet ikke er åbenbart
ugrundet.
Pligten til at lade sig repræsentere af en advokat gælder ikke i forbindelse med indgivelsen af
ansøgningen.
Den kendelse, hvorved ansøgningen imødekommes eller afslås, er endelig. I tilfælde af hel eller
delvis nægtelse af fri proces indeholder kendelsen en begrundelse herfor.
8