VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE ... - curia - Europa
VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE ... - curia - Europa
VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE ... - curia - Europa
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>VEJLEDNING</strong><br />
<strong>FOR</strong><br />
<strong>ADVOKATER</strong> <strong>OG</strong> <strong>ANDRE</strong><br />
PARTSREPRÆSENTANTER<br />
Bemærkninger, som skal tjene til vejledning for parternes advokater og andre befuldmægtigede i<br />
forbindelse med den skriftlige og den mundtlige forhandling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.<br />
Februar 2009
Postadresse:<br />
Cour de Justice des Communautés européennes<br />
L-2925 Luxembourg<br />
Telefon (omstillingen): (+352) 4303-1<br />
Telefax: Justitskontoret (+352) 43 37 66<br />
Tolketjenesten (+352) 4303-3697<br />
Pressetjenesten (+352) 4303-2500<br />
Omstillingen (+352) 4303-2600<br />
e-mail:<br />
Domstolens hjemmeside:<br />
ecj.registry@<strong>curia</strong>.europa.eu<br />
http:/www.<strong>curia</strong>.europa.eu<br />
2
Indledning<br />
Retsforhandlingerne for Domstolen adskiller sig fra retsforhandlingerne for de højeste<br />
retsinstanser i visse medlemsstater på to punkter. For det første er retsforhandlingerne for<br />
Domstolen undergivet præceptive bestemmelser, som er indeholdt i traktaterne, i protokollen<br />
vedrørende statutten for Domstolen og i Domstolens procesreglement. Domstolen kan altså ikke<br />
fravige disse regler. For det andet er retsforhandlingerne for Domstolen undergivet særlige<br />
regler om sprog, som passer til et flersproget fællesskab, og som er bestemmende for<br />
karakteren af og formålet med såvel den skriftlige forhandling som den mundtlige forhandling<br />
(jf. nedenfor, punkt A.3 og C.4).<br />
På baggrund af disse særegenheder ved retsforhandlingerne er tanken bag denne vejledning<br />
over for parternes advokater, befuldmægtigede osv. (herefter benævnt »advokater«) at<br />
redegøre for formålet med retsforhandlingerne for Domstolen ud fra et ønske om at fremme<br />
retsbeskyttelsen inden for fællesskabsretten og sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af<br />
retsforhandlingerne.<br />
Vejledningen skal derfor ses som et arbejdsredskab, som er udarbejdet med henblik på, at<br />
advokaterne kan afgive deres skriftlige og mundtlige indlæg i den form, Domstolen finder mest<br />
hensigtsmæssig. Samtidig vil der blive redegjort for den processuelle praksis, Domstolen følger.<br />
Vejledningen har derimod hverken til formål at give en egentlig retlig instruks eller at træde i<br />
stedet for de gældende bestemmelser.<br />
I det følgende anvendes betegnelserne »artikel * EF«, »statuttens artikel *« og »PR artikel *«<br />
for henholdsvis EF-traktatens bestemmelser, bestemmelserne i statutten for Domstolen og<br />
bestemmelserne i Domstolens procesreglement. Den gældende udgave af procesreglementet er<br />
fastsat den 19. juni 1991 (EFT L 176, s. 7) og er ændret den 21. februar 1995 (EFT L 44, s. 61),<br />
den 11. marts 1997 (EFT L 103, s. 1), den 16. maj 2000 (EFT L 122, s. 43) og den 28.<br />
november 2000 (EFT L 322, s. 1). En kodificeret udgave af procesreglementet er offentliggjort i<br />
EFT C 34 af 1. februar 2001. Der er foretaget 12 ændringer af procesreglementet efter denne<br />
dato, nemlig den 3. april 2001 (EFT L 119 af 27.4.2001, s. 1), den 17. september 2002 (EFT L<br />
272 af 10.10.2002, s. 24, og EFT L 281 af 19.10.2002, s. 24 [rettelse]), den 8. april 2003 (EUT L<br />
147 af 14.6.2003, s. 17), den 19. april 2004 (EUT L 132 af 29.4.2004, s. 2), den 20. april 2004<br />
(EUT L 127 af 29.4.2004, s. 107), den 12. juli 2005 (EUT L 203 af 4.8.2005, s. 19), den 18.<br />
oktober 2005 (EUT L 288 af 29.10.2005, s. 51), den 18. december 2006 (EUT L 386 af<br />
29.12.2006, s. 44), den 15. januar 2008 (EUT L 24 af 29.1.2008, s. 39), den 23. juni 2008 (EUT<br />
L 200 af 29.7.2008, s. 20), den 8. juli 2008 (EUT L 200 af 29.7.2008, s. 18) et den 13. januar<br />
2009 (EUT L 24 af 28.1.2009, s. 8).<br />
3
Indholdsfortegnelse<br />
A. Generelle bemærkninger........................................................................................... 6<br />
1. De forskellige faser i retsforhandlingerne for Domstolen ................................................... 6<br />
2. Repræsentationen af parterne ........................................................................................ 6<br />
a. Hovedreglen ............................................................................................................ 6<br />
b. Repræsentationen i præjudicielle sager ...................................................................... 6<br />
3. Regler om sprog............................................................................................................ 7<br />
4. Reglerne om sagsomkostninger og fri proces ................................................................... 7<br />
a. Sagsomkostninger .................................................................................................... 7<br />
b. Fri proces ................................................................................................................ 8<br />
B. Den skriftlige forhandling ....................................................................................... 10<br />
1. Formålet med den skriftlige forhandling......................................................................... 10<br />
2. Den skriftlige forhandlings forløb .................................................................................. 10<br />
a. Direkte søgsmål...................................................................................................... 10<br />
b. Appelsager............................................................................................................. 10<br />
c. Præjudicielle sager ................................................................................................. 10<br />
3. Indlevering af processkrifter......................................................................................... 10<br />
4. Forkyndelse ................................................................................................................ 11<br />
a. Modtager ............................................................................................................... 11<br />
b. Angivelse af valgt adresse og indvilligelse i forkyndelse pr. telefax eller e-mail ............. 11<br />
5. Procesfrister................................................................................................................ 12<br />
a. Beregning af fristerne ............................................................................................. 12<br />
b. Forlængelse af frister under hensyn til afstanden ...................................................... 13<br />
c. Afbrydelse af frister ................................................................................................ 13<br />
d. Forlængelse af frister.............................................................................................. 13<br />
6. Indledende processkrifter............................................................................................. 13<br />
a. Stævning i direkte søgsmål...................................................................................... 13<br />
b. Appelskrifter........................................................................................................... 14<br />
c. Det fælles formål med de indledende processkrifter................................................... 14<br />
d. Sammenfatning af anbringender og argumenter........................................................ 14<br />
7. Anmodninger om en præjudiciel afgørelse ..................................................................... 14<br />
8. Andre processkrifter i direkte søgsmål og appelsager...................................................... 15<br />
a. Svarskrift ............................................................................................................... 15<br />
b. Replik og duplik...................................................................................................... 15<br />
c. Svarskrift, replik og duplik i appelsager..................................................................... 15<br />
4
d. Sammenfatning af anbringender og argumenter......................................................... 15<br />
9. Skriftlige indlæg i præjudicielle sager ............................................................................ 15<br />
10. Udsættelse af sager..................................................................................................... 16<br />
11. Foreløbige forholdsregler ............................................................................................. 16<br />
a. Begæring, som fremsættes direkte over for Domstolen.............................................. 16<br />
b. Appel af en kendelse vedrørende foreløbige forholdsregler afsagt af<br />
Retten i Første Instans ............................................................................................ 17<br />
12. Fremskyndet procedure og den præjudicielle hasteprocedure.......................................... 17<br />
13. Intervention................................................................................................................ 18<br />
a. Proceduren for behandlingen af begæringen om intervention ..................................... 18<br />
b. Proceduren for den egentlige intervention ................................................................ 18<br />
14. Praktiske råd............................................................................................................... 19<br />
a. Formulering og opbygning af processkrifter .............................................................. 19<br />
b. Bilag til processkrifterne .......................................................................................... 20<br />
c. Beviser .................................................................................................................. 20<br />
d. Citater ................................................................................................................... 21<br />
C. Den mundtlige forhandling ..................................................................................... 22<br />
1. Forberedelsen af retsmødet.......................................................................................... 22<br />
a. Forberedende foranstaltninger................................................................................. 22<br />
b. Retsmøderapporten ................................................................................................ 22<br />
2. Formålet med den mundtlige forhandling ...................................................................... 23<br />
3. Den mundtlige forhandlings forløb ................................................................................ 23<br />
4. Hensyntagen til simultantolkningen............................................................................... 24<br />
5. Indlæggenes varighed ................................................................................................. 25<br />
6. Nødvendigheden af et mundtligt indlæg ........................................................................ 25<br />
7. Undladelse af at afholde et retsmøde ............................................................................ 26<br />
8. Retsmødet i sager om foreløbige forholdsregler ............................................................. 26<br />
9. Praktiske råd .............................................................................................................. 26<br />
a. Udsættelse af et retsmøde ...................................................................................... 26<br />
b. Adgang til bygningen .............................................................................................. 26<br />
c. Påklædning............................................................................................................ 27<br />
5
A. Generelle bemærkninger<br />
1. De forskellige faser i retsforhandlingerne for Domstolen<br />
Retsforhandlingerne for Domstolen omfatter et skriftligt og et mundtligt stadium (jf. statuttens<br />
artikel 20, stk. 1).<br />
Den mundtlige forhandling består af parternes mundtlige indlæg og generaladvokatens forslag<br />
til afgørelse, som fremsættes i offentligt retsmøde. I henhold til procesreglementet kan<br />
Domstolen undlade at afholde et retsmøde, hvori parterne gives adgang til at afgive mundtlige<br />
indlæg (jf. nedenfor, punkt C.7), og i henhold til statutten kan Domstolen, såfremt den finder, at<br />
sagen ikke rejser nye retsspørgsmål, efter at have hørt generaladvokaten beslutte, at sagen skal<br />
pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse (statuttens artikel 20, stk. 5).<br />
Parternes advokaters aktive deltagelse i retsforhandlingerne afsluttes med afgivelsen af de<br />
mundtlige indlæg. Medmindre retsforhandlingerne genåbnes som følge af ekstraordinære<br />
omstændigheder, vil eventuelle indlæg fra parterne efter fremsættelsen af forslaget til afgørelse<br />
blive nægtet fremlagt.<br />
2. Repræsentationen af parterne<br />
a. Hovedreglen<br />
I henhold til statuttens artikel 17 skal parterne som hovedregel lade sig repræsentere. Mens<br />
medlemsstater og andre stater, som er parter i EØS-aftalen, samt fællesskabsinstitutioner<br />
repræsenteres af deres befuldmægtigede, skal andre parter lade sig repræsentere af en<br />
advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS. Der<br />
gælder ikke advokattvang i forbindelse med ansøgninger om fri proces (jf. nedenfor, punkt<br />
A.4.b) og – under visse betingelser – i forbindelse med præjudicielle sager (jf. punkt b).<br />
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i en medlemsstat, hvis lovgivning tillader<br />
dem at være rettergangsfuldmægtige, sidestilles med advokater i henhold til statuttens artikel<br />
19, stk. 7.<br />
Ifølge PR artikel 38, stk. 3, skal advokaten ved stævningens indgivelse indlevere dokumentation<br />
for, at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS. En kopi af<br />
identitetskortet for advokater (som udstedes af CCBE) anses for tilstrækkelig dokumentation.<br />
b. Repræsentationen i præjudicielle sager<br />
Reglen om, at parterne skal lade sig repræsentere, er ændret på visse punkter i præjudicielle<br />
sager (PR artikel 104, stk. 2). Enhver person, som er bemyndiget til at repræsentere og/eller<br />
6
istå en part i hovedsagen for den nationale ret, kan også gøre dette for Domstolen. Såfremt<br />
parterne i hovedsagen ikke har pligt til at lade sig repræsentere i henhold til de procesregler,<br />
der finder anvendelse for den nationale ret, har de følgelig ret til selv at afgive deres skriftlige<br />
og mundtlige indlæg.<br />
3. Regler om sprog<br />
Der skal foretages en klar sondring mellem processproget, som reguleres af bestemmelserne i<br />
PR artikel 29 ff., og Domstolens interne arbejdssprog.<br />
Processprogene er alle EF's officielle sprog. Hver sag har imidlertid »sit« eget sprog. Der skal<br />
altså vælges ét enkelt sprog som processprog. Denne regel fraviges i forbindelse med forenede<br />
sager, såfremt de enkelte sager har forskellige processprog, idet det i så fald er alle de<br />
pågældende sprog, som er processprog.<br />
Hvad angår valget af processproget er de relevante bestemmelser i PR artikel 29 meget<br />
detaljerede, men de kan sammenfattes således:<br />
– I direkte søgsmål har sagsøgeren ret til at vælge processproget, medmindre sagsøgte<br />
er en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en<br />
medlemsstat, idet processproget i så fald er denne stats officielle sprog (evt. et af dens<br />
officielle sprog).<br />
– I en præjudiciel sag er processproget altid sproget ved den nationale ret, der har<br />
indbragt sagen for Domstolen.<br />
– Medlemsstaterne kan anvende deres eget sprog, når de indtræder i et direkte søgsmål,<br />
en appelsag eller deltager i en præjudiciel sag.<br />
Dommerne og generaladvokaterne er ikke underlagt denne regel om processproget. De kan<br />
således under retsmødet stille spørgsmål på et andet af Unionens officielle sprog end<br />
processproget.<br />
Domstolens interne arbejdssprog er det sprog, som Domstolens medlemmer og dets<br />
personale benytter sig af i interne meddelelser og i det daglige arbejde. Dette arbejdssprog er i<br />
øjeblikket fransk. Som følge heraf bliver processkrifter, der indgives på et andet sprog end<br />
fransk, oversat til fransk af Domstolens tjenestegrene med henblik på Domstolens interne<br />
arbejde.<br />
4. Reglerne om sagsomkostninger og fri proces<br />
a. Sagsomkostninger<br />
Sagens behandling ved Domstolen er gratis, for så vidt som der ikke skal betales nogen form for<br />
afgifter til Domstolen.<br />
7
Sagsomkostningerne som omhandlet i PR artikel 69 ff., omfatter udelukkende de udgifter, som<br />
»kan kræves erstattet«, dvs. udgifter til advokater, beløb, som vidner har krav på, udgifter til<br />
porto og telefonudgifter osv., som parterne selv har pådraget sig.<br />
Afgørelsen om sagens omkostninger i direkte søgsmål er i princippet enkel: den tabende<br />
part pålægges at betale sagens omkostninger og bærer således sine egne omkostninger og de<br />
omkostninger, der er afholdt af de andre parter, med undtagelse af medlemsstater og<br />
institutioner, som bærer deres egne omkostninger, når de er indtrådt i sagen. Denne fordeling<br />
af sagens omkostninger forudsætter, at der i de skriftlige indlæg er nedlagt de relevante<br />
påstande vedrørende sagsomkostningerne. Hvis der ikke er nedlagt sådanne påstande, bærer<br />
hver part sine egne omkostninger.<br />
Domstolen kan imidlertid efter omstændighederne i sagen helt eller delvis ophæve<br />
omkostningerne eller endog pålægge den vindende part at betale sagens omkostninger.<br />
For så vidt angår tjenestemandssager gælder der særlige regler (jf. PR artikel 70).<br />
Domstolen træffer afgørelse om sagens omkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed<br />
sagen afsluttes.<br />
Hvad angår omkostningerne i forbindelse med præjudicielle sager overlader Domstolen i en<br />
standardpræmis afgørelsen herom til den nationale ret, som har forelagt sagen for Domstolen.<br />
Er der afgivet indlæg af institutioner, medlemsstater, andre stater, der er parter i EØS-aftalen,<br />
samt eventuelle tredjelande, bærer de deres egne omkostninger.<br />
b. Fri proces<br />
Procesreglementet indeholder i artikel 76 hjemmel til, at der kan meddeles fri proces.<br />
Domstolens midler hertil er begrænsede.<br />
Enhver part kan til enhver tid ansøge om fri proces, hvis han er »ude af stand til helt eller delvis<br />
at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen«. En sådan ansøgning kan indgives<br />
uanset sagens karakter. Der kan således også ansøges om fri proces i præjudicielle sager. I<br />
sådanne sager skal parterne dog først ansøge om fri proces hos den kompetente nationale<br />
myndighed. Ansøgeren skal give Domstolen de fornødne oplysninger med henblik på at<br />
dokumentere, at han er ubemidlet, særlig en attest fra vedkommende myndighed.<br />
Hvis ansøgningen om fri proces indgives forud for sagens anlæg, skal ansøgeren i korte træk<br />
angive sagsgenstanden, således at Domstolen kan påse, at søgsmålet ikke er åbenbart<br />
ugrundet.<br />
Pligten til at lade sig repræsentere af en advokat gælder ikke i forbindelse med indgivelsen af<br />
ansøgningen.<br />
Den kendelse, hvorved ansøgningen imødekommes eller afslås, er endelig. I tilfælde af hel eller<br />
delvis nægtelse af fri proces indeholder kendelsen en begrundelse herfor.<br />
8
Det skal understreges, at en fri proces-bevilling ikke medfører, at den pågældende part ikke kan<br />
pålægges at betale sagens omkostninger. Domstolen kan desuden kræve beløb, som den har<br />
lagt ud i forbindelse med, at der er bevilget fri proces, tilbagebetalt.<br />
9
B. Den skriftlige forhandling<br />
1. Formålet med den skriftlige forhandling<br />
Uanset hvilken form for sag der er tale om (direkte søgsmål, præjudiciel forelæggelse, appel), er<br />
formålet med den skriftlige forhandling altid det samme, nemlig at give Domstolen, dvs.<br />
dommerne og generaladvokaten, en udtømmende fremstilling af de faktiske omstændigheder,<br />
parternes anbringender og argumenter samt deres påstande.<br />
Det er herved vigtigt at mærke sig, at det i forbindelse med retsforhandlingerne for Domstolen,<br />
navnlig den skriftlige forhandling, som hovedregel gælder, at der ikke må fremføres nye<br />
anbringender under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske<br />
omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.<br />
Retsforhandlingerne for Domstolen er altså ikke præget af samme fleksibilitet som<br />
procesreglerne i visse medlemsstater.<br />
2. Den skriftlige forhandlings forløb<br />
Den skriftlige forhandlings forløb afhænger af, hvilken form for sag der er tale om.<br />
a. Direkte søgsmål<br />
I de direkte søgsmål kan hver part indgive to indlæg, nemlig stævning og replik for sagsøgerens<br />
vedkommende og svarskrift og duplik for sagsøgtes vedkommende.<br />
b. Appelsager<br />
I forbindelse med en appel af en afgørelse truffet af Retten i Første Instans kan parterne som<br />
udgangspunkt kun indgive ét processkrift (stævning eller svarskrift) som hhv. appellant og<br />
indstævnt. Der kan kun afgives replik, såfremt Domstolens præsident udtrykkeligt tillader det<br />
(jf. nedenfor, punkt B.8.c).<br />
c. Præjudicielle sager<br />
I præjudicielle sager kan de berørte parter, jf. statuttens artikel 23, inden for en bindende<br />
frist på to måneder fra det tidspunkt, hvor der blev givet meddelelse om forelæggelsen, indgive<br />
et indlæg med deres skriftlige bemærkninger (jf. nedenfor, punkt B.9).<br />
3. Indlevering af processkrifter<br />
10
Ethvert processkrift skal indleveres til Domstolens Justitskontor, hvor det indføres i et register i<br />
overensstemmelse med reglerne i PR artikel 37. Det originale eksemplar skal underskrives af<br />
partens advokat. Genparternes rigtighed skal være bekræftet af den part, der indleverer dem.<br />
Processkriftet skal være vedlagt alle påberåbte dokumenter samt en fortegnelse over disse.<br />
I direkte søgsmål skal der sammen med originaleksemplaret og de heri nævnte bilag indleveres<br />
fem genparter til brug for Domstolen og en genpart til hver af parterne med henblik på<br />
forkyndelsen (jf. nedenfor, punkt B.4).<br />
Ethvert processkrift kan indleveres direkte til Domstolens Justitskontor eller om fornødent uden<br />
for Justitskontorets åbningstid til vagten ved hovedindgangen til Domstolens bygninger (rue du<br />
Fort Niedergrünewald, Plateau de Kirchberg). Domstolens bygninger er åbne døgnet rundt.<br />
Såfremt et processkrift sendes med posten, skal der som adressat udelukkende anføres<br />
følgende:<br />
Cour de Justice des Communautés européennes<br />
– Greffe –<br />
L-2925 Luxembourg<br />
4. Forkyndelse<br />
a. Modtager<br />
I direkte søgsmål forkyndes blandt andet følgende dokumenter for de berørte parter: stævning,<br />
appelskrift, svarskrift, replik, duplik, begæring om foreløbige forholdsregler og begæring om<br />
intervention.<br />
Præjudicielle forelæggelser fra en national ret og de indlæg, der indgives af de berørte parter i<br />
henhold til statuttens artikel 23, forkyndes for sagens parter, medlemsstaterne og<br />
Kommissionen og efter omstændighederne tillige for Rådet, for Rådet og <strong>Europa</strong>-Parlamentet<br />
eller Den Europæiske Centralbank samt for de øvrige stater, som er parter i EØS-aftalen, for<br />
EFTA-Tilsynsmyndigheden, og for eventuelle tredjelande, der er part i en aftale, hvori<br />
bestemmes, at de kan deltage i præjudicielle sager, der vedrører den pågældende aftales<br />
område.<br />
I alle sager (hvis der afholdes retsmøde) forkyndes retsmøderapporten, generaladvokatens<br />
forslag til afgørelse, hvis der er fremsat et sådant, og dommen for dem, der deltager i sagen for<br />
Domstolen.<br />
b. Angivelse af valgt adresse og indvilligelse i forkyndelse pr. telefax eller e-mail<br />
I direkte søgsmål skal parterne i henhold til PR artikel 38, stk. 2, angive en valgt adresse i<br />
Luxembourg. Der kan vælges adresse hos enhver fysisk person, som er bosiddende i<br />
11
Luxembourg, med undtagelse af Domstolens tjenestemænd. Når der er angivet en sådan valgt<br />
adresse, anses forskriftsmæssig forkyndelse for at være sket, når den person, hos hvem der er<br />
valgt adresse, har modtaget det pågældende dokument.<br />
Ud over eller i stedet for en angivelse af en valgt adresse kan advokaten eller den<br />
befuldmægtigede indvillige i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet<br />
teknisk kommunikationsmiddel. I disse tilfælde forkyndes processkrifter, med undtagelse af<br />
domme og kendelser, for ham pr. telefax eller e-mail, og forskriftsmæssig forkyndelse anses for<br />
at være sket ved fremsendelse med disse kommunikationsmidler.<br />
Såfremt fremsendelse pr. telefax eller e-mail ikke kan ske af tekniske grunde eller på grund af<br />
dokumentets karakter eller omfang, sker forkyndelse på den valgte adresse i Luxembourg, eller<br />
hvis der ikke er angivet en valgt adresse i Luxembourg, ved rekommanderet brev med<br />
modtagelsesbevis til partens advokat eller befuldmægtigede. Advokaten eller den<br />
befuldmægtigede underrettes pr. telefax eller e-mail om denne forkyndelse, og det<br />
rekommanderede brev anses for at være afleveret til modtageren den tiende dag efter<br />
indleveringen af brevet til postvæsenet i Luxembourg, medmindre det ved hjælp af<br />
modtagelsesbeviset godtgøres, at brevet er modtaget på et andet tidspunkt, eller modtageren<br />
inden for en frist på tre uger fra underretningen meddeler justitssekretæren, at forkyndelsen<br />
ikke er nået frem til ham (PR artikel 79, stk. 2).<br />
Det påhviler advokaten eller den befuldmægtigede, der indvilliger i, at forkyndelse sker pr.<br />
telefax eller ved ethvert andet kommunikationsmiddel, at oplyse telefaxnummer eller e-mail<br />
adresse.<br />
Såfremt der ikke er angivet en valgt adresse i Luxembourg, og partens advokat eller<br />
befuldmægtigede ikke har indvilliget i, at forkyndelse for ham sker pr. telefax eller ved ethvert<br />
andet teknisk kommunikationsmiddel, forkyndes processkrifterne ved rekommanderet brev til<br />
den pågældende advokat eller befuldmægtigede, og forskriftsmæssig forkyndelse anses da for<br />
at være sket ved indleveringen af brevet til postvæsnet i Luxembourg.<br />
I præjudicielle sager er der ikke pligt til at angive en valgt adresse, idet forkyndelser sker ved<br />
rekommanderet brev med modtagelsesbevis. En part kan imidlertid udtrykkeligt indvillige i, at<br />
forkyndelse for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel. Der<br />
vil i så fald ske forkyndelse i henhold til ovenstående bestemmelser.<br />
5. Procesfrister<br />
Procesfristerne beregnes i henhold til bestemmelserne i PR artikel 80 ff. Det skal understreges,<br />
at visse af disse frister – navnlig fristerne for sagsanlæg (artikel 230 (tidligere artikel 173) EF og<br />
232 (tidligere artikel 175) EF), fristerne for fremsættelse af interventionsbegæring (PR artikel 93<br />
og 123), fristen for indlevering af svarskrift (PR artikel 115) og fristen for indlevering af skriftlige<br />
indlæg i præjudicielle sager (statuttens artikel 23) – ikke kan forlænges.<br />
a. Beregning af fristerne<br />
12
En frist, der regnes fra forkyndelsen af et processkrift, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor<br />
dokumentet modtages af den, hos hvem der er valgt adresse i Luxembourg, fra det tidspunkt,<br />
hvor adressaten modtager dokumentet, såfremt forkyndelse sker ved rekommanderet brev med<br />
modtagelsesbevis, eller fra det tidspunkt, hvor der er sket fremsendelse af processkriftet pr.<br />
telefax eller e-mail, såfremt advokaten eller den befuldmægtigede har indvilliget i, at<br />
forkyndelse for ham kan ske med disse kommunikationsmidler.<br />
Den dag, hvor modtagelsen eller fremsendelsen af processkriftet finder sted, medregnes ikke<br />
ved beregningen af fristen [PR artikel 80, stk. 1, litra a)].<br />
b. Forlængelse af frister under hensyn til afstanden<br />
Procesfristerne forlænges med en særlig afstandsfrist på ti dage, uanset hvor den pågældende<br />
part har bopæl eller sædvanligt opholdssted.<br />
c. Afbrydelse af frister<br />
Fristen for indlevering af et processkrift afbrydes ved indlevering af det originale dokument.<br />
Ved afgørelsen af, om procesfristerne, også de frister, der ikke kan forlænges, er overholdt,<br />
gælder den dato, hvor en genpart af originaleksemplaret af et processkrift, herunder en<br />
fortegnelse over de påberåbte dokumenter, når frem til Justitskontoret pr. telefax eller ved<br />
ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over (e-mail), såfremt det<br />
underskrevne originaleksemplar af processkriftet med bilag og nødvendige kopier, indleveres til<br />
Justitskontoret senest ti dage senere. Ved fremsendelse pr. e-mail gælder ovenstående ligeledes<br />
fremsendelse af en scannet udgave af det underskrevne originaleksemplar af processkriftet.<br />
Fremsendelse på disse måder kan kun ske til Justitskontorets telefaxnummer (+352) 43 37 66<br />
og Justitskontorets e-mail adresse ecj.registry@<strong>curia</strong>.europa.eu<br />
d. Forlængelse af frister<br />
I henhold til PR artikel 82 kan der ske forlængelse af visse af de frister, der er fastsat i medfør<br />
af reglementet. En sådan forlængelse forudsætter altid, at den berørte part anmoder om<br />
forlængelsen. Anmodningen skal fremsættes i rimelig tid inden fristens udløb, og den skal være<br />
begrundet. Det vil herved være hensigtsmæssigt, at der samtidig med anmodningen om<br />
forlængelse af fristen fremsendes en skrivelse fra modparten, hvori denne erklærer sig<br />
indforstået med forlængelsen.<br />
Anmodning om fristforlængelse kan fremsættes pr. telefax.<br />
6. Indledende processkrifter<br />
a. Stævning i direkte søgsmål<br />
13
Stævninger skal udtages i overensstemmelse med reglerne i PR artikel 37 og 38. Det skal<br />
understreges, at kravene i PR artikel 38, stk. 1, ikke kan fraviges (jf. PR artikel 38, stk. 7). En<br />
eventuel manglende opfyldelse af kravene medfører, at sagen afvises.<br />
Processproget vælges som udgangspunkt af sagsøgeren (PR artikel 29, jf. ovenfor, punkt A.3).<br />
b. Appelskrifter<br />
De krav, som et appelskrift skal opfylde, fremgår af PR artikel 112. Kravene i PR artikel 112, stk.<br />
1, kan ikke fraviges (PR artikel 112, stk. 3).<br />
Processproget ved Domstolen er det samme som det, der er anvendt i Rettens afgørelse (PR<br />
artikel 110).<br />
c. Det fælles formål med de indledende processkrifter<br />
De indledende processkrifter skal gøre Domstolen bekendt med alle de faktiske og retlige<br />
forhold, som kan begrunde søgsmålet eller appellen. De afgrænser samtidig sagen, idet der som<br />
udgangspunkt ikke kan fremføres nye anbringender og nedlægges nye påstande under sagens<br />
behandling (jf. også nedenfor, punkt B.13.a).<br />
d. Sammenfatning af anbringender og argumenter<br />
Det er ønskeligt, at alle indlæg vedlægges en sammenfatning af anbringenderne og<br />
argumenterne på højst to sider. En sådan sammenfatning sikrer, at det klart kan fastslås, hvilke<br />
anbringender og argumenter der er fremført, navnlig med henblik på den refererende dommers<br />
udarbejdelse af retsmøderapporten.<br />
7. Anmodninger om en præjudiciel afgørelse<br />
I præjudicielle sager er der tale om, at en national ret beslutter at udsætte en for den<br />
verserende sag og forelægge Domstolen spørgsmål vedrørende fællesskabsretten. Parterne i<br />
sagen for den nationale ret har hverken mulighed for selv at forelægge sagen for Domstolen<br />
eller pligt til at foretage sig noget, før Domstolens justitssekretær har givet dem meddelelse om<br />
forelæggelsen (jf. ovenfor, punkt B.2.c og B.4).<br />
Forelæggelsesbeslutningen, hvis form afhænger af bestemmelserne i national ret, sendes til<br />
Domstolen af den nationale ret eller dennes justitssekretær. Til brug for de nationale domstole<br />
har Domstolen udarbejdet en orientering om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål.<br />
Hvis advokaterne fremkommer med forslag til formuleringen af forelæggelsesbeslutningen, bør<br />
det erindres, at en sådan beslutning klart skal angive de faktiske omstændigheder og de<br />
relevante retsregler, således at rækkevidden af de forelagte spørgsmål kan fastlægges.<br />
14
8. Andre processkrifter i direkte søgsmål og appelsager<br />
a. Svarskrift<br />
De væsentligste krav til svarskriftet er indeholdt i PR artikel 40. På baggrund af forbuddet mod<br />
at fremføre nye anbringender, som gælder under hele sagens forløb, skal sagsøgte fremkomme<br />
med alle de retlige og faktiske omstændigheder, som han har kendskab til på tidspunktet for<br />
udarbejdelsen af svarskriftet.<br />
b. Replik og duplik<br />
Formålet med en replik er udelukkende at svare på de anbringender og argumenter, som er<br />
fremført i svarskriftet. Unødige gentagelser skal undgås.<br />
Tilsvarende har en duplik udelukkende til formål at svare på de anbringender og argumenter,<br />
som er fremført i replikken.<br />
Der er i PR artikel 42 givet regler for replikken og duplikken, der som udgangspunkt ikke må<br />
indeholde nye anbringender.<br />
Afgivelse af replik eller duplik er ikke obligatorisk. Med henblik på at fremskynde den skriftlige<br />
forhandling opfordres parterne til seriøst at overveje muligheden for at frafalde replik og duplik.<br />
Fristerne for indleveringen af disse processkrifter vil kun undtagelsesvis blive forlænget.<br />
c. Svarskrift, replik og duplik i appelsager<br />
Svarskriftet i en appelsag skal være i overensstemmelse med PR, artikel 115. Der kan kun<br />
afgives replik, såfremt præsidenten efter en begæring herom fra den pågældende part tillader<br />
det. Begæringen skal være fremsat inden for en bindende frist på syv dage efter forkyndelsen af<br />
svarskriftet. Med henblik på en hurtig behandling af sagen anmodes parten om så vidt muligt at<br />
undlade at fremsætte en sådan begæring. En duplik kan kun afgives efter en replik.<br />
d. Sammenfatning af anbringender og argumenter<br />
Det er ønskeligt, at svarskrifterne osv. – ligesom de indledende processkrifter – vedlægges en<br />
sammenfatning af anbringenderne og argumenterne på højst to sider.<br />
9. Skriftlige indlæg i præjudicielle sager<br />
Efter at Domstolens Justitskontor har givet meddelelse om forelæggelsesbeslutningen til sagens<br />
parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt efter omstændighederne Rådet, Parlamentet<br />
og Den Europæiske Centralbank og eventuelt også de øvrige stater, der er parter i EØS-aftalen,<br />
samt EFTA-Tilsynsmyndigheden, og tredjelande, der er part i en aftale, hvori bestemmes, at<br />
tredjelandet kan deltage, når sagen vedrører den pågældende aftales område, kan disse indgive<br />
15
et skriftligt indlæg inden for en frist på to måneder (forlænget med den særlige afstandsfrist på<br />
ti dage). Fristen er bindende og kan altså ikke forlænges.<br />
Formålet med de skriftlige indlæg er at give Domstolen forslag til, hvorledes de forelagte<br />
spørgsmål bør besvares, og at give en kort, men fuldstændig, redegørelse for argumenterne for<br />
besvarelserne. Det er vigtigt, at Domstolen gøres bekendt med hovedsagens faktiske<br />
omstændigheder og de relevante bestemmelser i den pågældende nationale lovgivning.<br />
Der er ikke mulighed for at svare skriftligt på andres skriftlige indlæg. Disse kan kun besvares<br />
mundtligt under retsmødet. I dette øjemed sendes de skriftlige indlæg til alle de berørte parter,<br />
når den skriftlige forhandling er afsluttet og de nødvendige oversættelser er udarbejdet.<br />
Det kan stærkt anbefales at indgive skriftlige indlæg, da taletiden under retsmødet er<br />
begrænset. En berørt part, som ikke har indgivet et skriftligt indlæg, bevarer dog retten til at<br />
afgive et mundtligt indlæg og navnlig besvare argumenterne i de skriftlige indlæg under<br />
retsmødet, såfremt der afholdes et sådant.<br />
10. Udsættelse af sager<br />
I henhold til PR artikel 82 a gælder der følgende om udsættelse af sager:<br />
– I de i statuttens artikel 54 nævnte tilfælde, hvor Domstolen og Retten i Første Instans<br />
samtidig skal træffe afgørelse i sager, som har samme genstand, kan sagen udsættes<br />
ved kendelse, som afsiges af Domstolen, uden at parterne forinden skal være hørt.<br />
– I alle andre tilfælde kan sagen udsættes ved afgørelse, som præsidenten træffer efter at<br />
have hørt generaladvokaten og parterne, idet parterne dog ikke skal høres i præjudicielle<br />
sager.<br />
Så længe udsættelsen varer, udløber ingen af de for parterne gældende procesfrister.<br />
11. Foreløbige forholdsregler<br />
a. Begæring, som fremsættes direkte over for Domstolen<br />
En begæring om foreløbige forholdsregler kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den<br />
hidrører fra en part i en sag, som verserer for Domstolen, og vedrører denne sag. På trods heraf<br />
skal begæringen om foreløbige forholdsregler altid fremsættes i et særskilt dokument og opfylde<br />
betingelserne i PR artikel 83. Den kan indleveres samtidig med stævningen i hovedsagen.<br />
Da begæringen om foreløbige forholdsregler kræver en hurtig behandling, og i betragtning af<br />
kravet om en hurtig oversættelse, opfordres den part, der fremsætter begæringen om<br />
foreløbige forholdsregler, til heri at give en kortfattet fremstilling af de faktiske og retlige<br />
anbringender, begæringen støttes på. Begæringen skal i sig selv gøre det muligt for<br />
16
præsidenten eller i påkommende tilfælde Domstolen at afgøre, om begæringen skal tages til<br />
følge.<br />
Når begæringen om foreløbige forholdsregler er forkyndt for modparten, får denne normalt<br />
tilladelse til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på ca. en måned.<br />
Efter at have modtaget disse bemærkninger hører præsidenten parterne i et (offentligt)<br />
retsmøde, hvor den refererende dommer og generaladvokaten eventuelt også er til stede, og<br />
han afsiger herefter kendelse.<br />
I særlige tilfælde af uopsættelighed kan præsidenten træffe afgørelse straks, dvs. inden for 3-4<br />
dage efter indgivelsen af begæringen om foreløbige forholdsregler og uden at afvente<br />
modpartens skriftlige bemærkninger. Kendelsen er i så fald foreløbig, idet den ikke afslutter<br />
sagen om foreløbige forholdsregler. Denne fortsætter således med, at modparten opfordres til<br />
at fremsætte skriftlige bemærkninger. Efter at parterne er blevet hørt, afsluttes sagen om<br />
foreløbige forholdsregler med en kendelse, hvorved den første (foreløbige) kendelse stadfæstes<br />
eller omgøres.<br />
b. Appel af en kendelse vedrørende foreløbige forholdsregler afsagt af Retten i<br />
Første Instans<br />
I henhold til statuttens artikel 57 kan der med hensyn til retsspørgsmål iværksættes appel af<br />
kendelser vedrørende foreløbige forholdsregler, der normalt er afsagt af Rettens præsident. En<br />
sådan appelsag behandles på samme måde som en begæring om foreløbige forholdsregler, som<br />
fremsættes direkte over for Domstolen.<br />
12. Fremskyndet procedure og den præjudicielle hasteprocedure<br />
Med henblik på direkte søgsmål, hvor anvendelsen af foreløbige forholdsregler ikke er<br />
hensigtsmæssig, og sagens særlige uopsættelighed kræver, at Domstolen hurtigst muligt<br />
træffer en afgørelse, bestemmer procesreglementet i artikel 62a, at præsidenten i<br />
undtagelsestilfælde kan beslutte at anvende en fremskyndet procedure.<br />
Begæringen om, at en sag underkastes en fremskyndet procedure, skal fremsættes i et særskilt<br />
dokument samtidig med indleveringen af stævning eller svarskrift.<br />
Under den fremskyndede procedure får den mundtlige forhandling større betydning. Den<br />
skriftlige forhandling er normalt begrænset til stævningen og svarskriftet. Det anbefales at<br />
formulere disse processkrifter så kortfattet som muligt.<br />
Datoen for retsmødet, der er obligatorisk under en fremskyndet procedure, fastsættes straks<br />
efter indgivelsen af svarskriftet, eller straks efter, at beslutningen om at underkaste sagen en<br />
fremskyndet procedure er truffet, såfremt denne beslutning først træffes efter indgivelsen af<br />
svarskriftet.<br />
17
En fremskyndet procedure kan ligeledes anvendes i præjudicielle sager (PR artikel 104a).<br />
Begæringen om, at sagen underkastes en fremskyndet procedure, kan ligeledes fremsættes af<br />
den forelæggende ret.<br />
Endelig gøres der opmærksom på, at en national ret har mulighed for at anmode om, at en<br />
særlig procedure – den præjudicielle hasteprocedure – anvendes i præjudicielle sager, hvorved<br />
der rejses et eller flere spørgsmål vedrørende de områder, der er omhandlet i unionstraktatens<br />
afsnit VI eller i EF-traktatens tredje del, afsnit IV. Betingelserne for og de nærmere regler for<br />
anvendelsen af denne procedure, herunder om at den skriftlige forhandling kan udelades, er<br />
fastsat i PR artikel 104b.<br />
13. Intervention<br />
Intervention er kun mulig i direkte søgsmål og i appelsager. Påstandene i en begæring om<br />
intervention kan kun gå ud på at understøtte en af parternes påstande. Intervenienten<br />
indtræder i sagen, som den forelægger ved interventionen.<br />
Proceduren for en intervention har to led: proceduren for behandlingen af begæringen om<br />
intervention og proceduren for den egentlige intervention.<br />
a. Proceduren for behandlingen af begæringen om intervention<br />
Med henblik på at opnå tilladelse til at intervenere i et direkte søgsmål skal intervenienten<br />
fremsætte en begæring om intervention. Begæringen om intervention skal fremsættes inden<br />
udløbet af en frist på 6 uger, som løber fra offentliggørelsen af meddelelsen i EU-Tidende. En<br />
begæring, der fremsættes senere, kan imidlertid tages i betragtning (se nedenfor under b.).<br />
Begæringen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at præsidenten eller i<br />
påkommende tilfælde Domstolen kan træffe afgørelse om, hvorvidt interventionen skal tillades.<br />
Inden Domstolen eller præsidenten træffer afgørelse herom, gives der parterne lejlighed til at<br />
fremsætte skriftlige bemærkninger og i særlige tilfælde endog mundtlige bemærkninger<br />
vedrørende spørgsmålet, om interventionen kan og bør tillades. De anmodes samtidig om at<br />
meddele Domstolen, om de vil kræve en fortrolig behandling af bestemte oplysninger. Såfremt<br />
interventionen tillades, opfordres den pågældende part til at indlevere nogle ikke-fortrolige<br />
udgaver af sine indlæg.<br />
Begæringen om intervention skal ikke nødvendigvis affattes på processproget.<br />
b. Proceduren for den egentlige intervention<br />
Når der er givet tilladelse til interventionen, indgiver intervenienten et skriftligt indlæg. Der er<br />
herved pligt til at benytte processproget, dog ikke for medlemsstater, der indtræder i en sag.<br />
Der kan efter indgivelsen af intervenientens indlæg blive tale om yderligere indlæg fra parterne.<br />
18
Hvis en begæring om intervention imidlertid fremsættes efter udløbet af den sædvanlige frist for<br />
intervention, men inden den mundtlige forhandling indledes, kan intervenienten kun fremsætte<br />
sine bemærkninger under den mundtlige forhandling, hvis en sådan finder sted.<br />
I en fremskyndet procedure kan intervenienten kun fremsætte sine bemærkninger under den<br />
mundtlige forhandling.<br />
14. Praktiske råd<br />
a. Formulering og opbygning af processkrifter<br />
Processkrifterne er ikke undergivet nogen formkrav (bortset fra hvad der følger af andre regler),<br />
men de skal formuleres i et klart og præcist sprog og være kortfattede, men udtømmende.<br />
Navnlig på baggrund af oversættelsesarbejdet og de forsinkelser, dette medfører, skal<br />
gentagelser ubetinget undgås. Domstolen skal blot ved en gennemlæsning kunne få overblik<br />
over de væsentligste faktiske og retlige spørgsmål.<br />
Da dommerne og generaladvokaten i de fleste tilfælde læser indlæggene på et andet sprog end<br />
originalsproget, bør advokaterne tænke på, at hvis meningen med en tekst er uklar på<br />
originalsproget, vil oversættelsen kunne forstærke denne uklarhed. Risikoen herfor er særlig<br />
stor, fordi det ikke altid er muligt at finde en fyldestgørende, endsige nøjagtig, oversættelse af<br />
den juridiske »jargon«, som anvendes for de nationale domstole.<br />
Advokaterne skal desuden være opmærksomme på forbuddet mod at fremføre nye<br />
anbringender (jf. ovenfor, punkt B.1, B.6.c og B.8.a). Det er ikke tilladt at »forbeholde sig« at<br />
fremføre anbringender eller argumenter i senere indlæg eller under den mundtlige forhandling.<br />
Processkrifterne bør struktureres klart og logisk, opdelt i forskellige afsnit med overskrifter og<br />
nummererede underafsnit. Ud over sammenfatningen af anbringenderne og argumenterne kan<br />
en indholdsfortegnelse være hensigtsmæssig i komplicerede sager.<br />
Indledende processkrifter kan opbygges således:<br />
– Angivelse af sagstypen, hvoraf det fremgår, hvilken form for afgørelse der søges opnået:<br />
annullationssøgsmål, begæring om foreløbige forholdsregler osv.<br />
– Fremstilling af de relevante faktiske omstændigheder.<br />
– Opregning af samtlige anbringender (søgsmålsgrunde), der gøres gældende.<br />
– Redegørelse for argumentationen til støtte for hvert enkelt anbringende.<br />
Argumentationen bør indeholde henvisninger til Domstolens relevante praksis.<br />
– Angivelse af påstandene på baggrund af anbringenderne og argumenterne.<br />
19
I appelsager skal påstandene udformes under hensyn til begrænsningerne i PR artikel 113.<br />
Det er ønskeligt, at strukturen i svarskrifter osv. knyttes tæt til strukturen i argumentationen i<br />
de processkrifter, der besvares.<br />
I skriftlige indlæg i præjudicielle sager skal der redegøres for:<br />
– De relevante faktiske omstændigheder og de relevante bestemmelser i national ret.<br />
– Den retlige argumentation med henvisninger til Domstolens praksis.<br />
– Den besvarelse af spørgsmålene fra den forelæggende ret, som foreslås Domstolen.<br />
Hvis den pågældende part kan tilslutte sig fremstillingen af sagens omstændigheder i<br />
forelæggelseskendelsen, er det dog tilstrækkeligt at tilkendegive dette.<br />
b. Bilag til processkrifterne<br />
I henhold til PR artikel 37 skal de dokumenter, parterne påberåber sig, være vedlagt<br />
processkriftet. Dokumenter, der fremlægges efter udløbet af de pågældende procesfrister eller<br />
under retsmødet, vil ikke blive taget i betragtning af Domstolen, medmindre ganske<br />
usædvanlige omstændigheder tilsiger det, og parterne er indforstået.<br />
Det er kun de relevante dokumenter, som parterne støtter deres argumentation på, der skal<br />
vedlægges selve processkriftet. Når der er tale om dokumenter af et vist omfang, er det ikke<br />
blot tilladt, men også at foretrække, at kun de relevante dele fremlægges, samtidig med at der<br />
indleveres en fuldstændig genpart til Justitskontoret.<br />
Eftersom bilagene kun oversættes af Domstolen, hvis et af dens medlemmer anmoder herom,<br />
skal hvert enkelt bilags relevans klart fremgå af selve indlægget.<br />
Domstolen tillader ikke, at notater til brug for det mundtlige indlæg fremlægges med henblik på<br />
at blive lagt til sagsakterne (hvad angår fremsendelse af notater til brug for de mundtlige indlæg<br />
til Tolketjenesten henvises til punkt C.4).<br />
Advokaterne kan til enhver tid som en service fremsende oversættelser af procesdokumenter og<br />
bilag, selv om sådanne oversættelser i henhold til PR artikel 31 ikke er retsgyldige.<br />
c. Beviser<br />
De oprindelige processkrifter skal indeholde en angivelse af samtlige påberåbte beviser på hvert<br />
enkelt punkt, hvor der er tvist om de faktiske omstændigheder. Der kan dog senere fremføres<br />
nye beviser (i modsætning til hvad der gælder om nye anbringender), men dette forudsætter, at<br />
forsinkelsen er begrundet.<br />
De forskellige beviser, som parterne kan påberåbe sig, er opregnet i PR artikel 45, stk. 2.<br />
20
d. Citater<br />
Ved omtale af Domstolens domme opfordres advokaterne til at angive den fulde henvisning,<br />
herunder parternes navne eller i hvert fald sagsøgerens navn. Ved citat af passager i<br />
Domstolens domme eller generaladvokaternes forslag til afgørelse bedes det desuden oplyst, på<br />
hvilken side og i hvilken præmis eller i hvilket punkt citatet forekommer.<br />
Med henblik på at lette arbejdet foreslår Domstolen, at henvisninger gives på samme måde som<br />
i Domstolens domme, dvs. f.eks.: »dom af 15. januar 1987 (sag 152/85, Misset, Sml. s. 223,<br />
præmis ...)«.<br />
21
C. Den mundtlige forhandling<br />
1. Forberedelsen af retsmødet<br />
Når den skriftlige forhandling er afsluttet, og oversættelserne er udarbejdet, forelægger den<br />
refererende dommer den foreløbige rapport under det generelle møde, som alle Domstolens<br />
medlemmer deltager i. I dette dokument, som parterne ikke har adgang til, foreslår den<br />
refererende dommer, efter aftale med generaladvokaten, hvilke proceduremæssige og/eller<br />
forberedende foranstaltninger Domstolen skal træffe.<br />
I de fleste tilfælde beslutter Domstolen på forslag af den refererende dommer at indlede den<br />
mundtlige forhandling uden forudgående bevisoptagelse. Den nøjagtige dato fastsættes af<br />
præsidenten.<br />
a. Forberedende foranstaltninger<br />
Domstolen beslutter samtidig, på forslag af den refererende dommer efter aftale med<br />
generaladvokaten, hvilke forberedende foranstaltninger der skal træffes. I dette øjemed<br />
opfordres parterne forud for retsmødet efter omstændighederne til at præcisere deres påstande<br />
og anbringender med henblik på at belyse uklare punkter eller uddybe problemstillinger, der<br />
ikke har været tilstrækkeligt behandlet, til at koncentrere deres mundtlige indlæg om de<br />
afgørende punkter eller til at indlede deres mundtlige indlæg med at besvare visse spørgsmål<br />
fra Domstolen. Parternes besvarelser af sådanne spørgsmål skal enten gives skriftligt inden for<br />
en af Domstolen fastsat frist eller mundtligt under retsmødet.<br />
Domstolen ser sig undertiden foranlediget til at anmode om en koordinering af indlæggene fra<br />
parter, der i det væsentlige har samme opfattelse, eller skal gøre samme opfattelse gældende<br />
flere gange under samme retsmøde (f.eks. i et direkte søgsmål og en præjudiciel sag, som er<br />
sammenhængende).<br />
I øvrigt opfordres advokaterne generelt til selv at tage initiativ til at samordne deres mundtlige<br />
indlæg med henblik på at begrænse varigheden af den mundtlige forhandling.<br />
b. Retsmøderapporten<br />
En retsmøderapport udarbejdes, når sagens behandling omfatter et retsmøde (jf. for så vidt<br />
angår undladelse af at afholde retsmøde nedenfor punkt C.7.) Ca. tre uger før retsmødet sendes<br />
retsmøderapporten til parternes advokater og de advokater, der repræsenterer andre deltagere i<br />
sagen.<br />
Denne rapport, der udarbejdes på den refererende dommers foranstaltning, indeholder for så<br />
vidt angår direkte søgsmål og appelsager en kortfattet beskrivelse af de faktiske<br />
omstændigheder og de relevante retsregler og en gengivelse af parternes påstande og<br />
anbringender. Argumenterne fremsat til støtte for påstandene gengives i princippet kun i<br />
22
sammenfattet form. For så vidt angår præjudicielle sager indeholder retsmøderapporten en<br />
beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder, en gengivelse af de præjudicielle<br />
spørgsmål samt de besvarelser, der foreslås i de afgivne skriftlige indlæg. Argumenterne til<br />
støtte for de foreslåede besvarelser gengives i princippet ikke.<br />
Efter at have modtaget retsmøderapporten bør parterne sikre sig, at de dele, der er gengivet i<br />
rapporten, ikke er behæftet med fejl. Såfremt advokaten finder, at rapporten er behæftet med<br />
fejl, bedes denne meddele justitssekretæren dette – forud for retsmødet – og foreslå de<br />
ændringer, som denne finder hensigtsmæssige. Det skal dog understreges, at<br />
retsmøderapporten efter sin natur er en rapport, som den refererende dommer afgiver til<br />
Domstolens øvrige medlemmer, og at det er den refererende dommer, der afgør, om det er<br />
nødvendigt at ændre rapporten.<br />
2. Formålet med den mundtlige forhandling<br />
For alle sager (direkte søgsmål, appelsager og præjudicielle forelæggelser), undtagen sager,<br />
hvor der anvendes en fremskyndet procedure eller en præjudiciel hasteprocedure – og under<br />
hensyn til, at Domstolen allerede har kendskab til alle de dokumenter, der er blevet indgivet<br />
under den skriftlige forhandling – er formålet med den mundtlige forhandling:<br />
– at efterkomme eventuelle anmodninger om at koncentrere indlæg; det er i dette tilfælde<br />
ikke nødvendigt at gennemgå de øvrige forhold i sagen<br />
– at uddybe modstriden ved at fremhæve de for Domstolens afgørelse væsentligste<br />
punkter<br />
– at fremsætte eventuelle nye anbringender, der er støttet på begivenheder indtrådt efter<br />
afslutningen af den skriftlige forhandling, og som derfor ikke kunne gøres gældende i de<br />
skriftlige indlæg<br />
– at besvare spørgsmål fra Domstolen. Eventuelle spørgsmål, der er stillet i indkaldelsen til<br />
retsmødet med henblik på et mundtligt svar, skal besvares i de mundtlige indlæg.<br />
I præjudicielle procedurer eller i andre procedurer, hvor den skriftlige forhandling kun indebærer<br />
indgivelse af et enkelt dokument, har den mundtlige forhandling først og fremmest til formål at<br />
give sagens parter og andre interesserede mulighed for at besvare argumenter, som andre<br />
procesdeltagere har fremført i deres skriftlige indlæg.<br />
Under den mundtlige forhandling må der ikke ske gentagelse af, hvad der allerede er gjort<br />
gældende skriftligt. Deltagere i retsmødet, som forfægter ens opfattelser, skal i videst muligt<br />
omfang undgå at gentage opfattelser, som allerede er blevet fremført under samme retsmøde.<br />
3. Den mundtlige forhandlings forløb<br />
Umiddelbart inden retsmødet indkalder Domstolen advokaterne til en kort drøftelse med henblik<br />
på tilrettelæggelsen af retsmødet. Den refererende dommer og/eller generaladvokaten vil<br />
23
eventuelt på dette tidspunkt tilkendegive, hvilke andre punkter han/de ønsker behandlet i de<br />
mundtlige indlæg.<br />
Retsmødet indledes som udgangspunkt med de mundtlige indlæg fra parternes advokater.<br />
Herefter stiller Domstolens medlemmer spørgsmål til parterne. Hvis det er nødvendigt, slutter<br />
retsmødet med, at de advokater, der måtte ønske det, kort kan replicere.<br />
Domstolens medlemmer afbryder ofte advokaterne under deres mundtlige indlæg for at få<br />
afklaret punkter, der forekommer dem særlig relevante.<br />
4. Hensyntagen til simultantolkningen<br />
Domstolens medlemmer følger ikke nødvendigvis indlæggene på det sprog, der tales, idet de<br />
ofte lytter til simultantolkningen. Advokaterne bør i egen interesse tage hensyn hertil, når de<br />
afgiver deres indlæg, for at sikre, at Domstolens medlemmer til fulde forstår, hvad der bliver<br />
sagt. De bør således betragte tolken som en uundværlig medhjælper ved afgivelsen af det<br />
mundtlige indlæg.<br />
Først og fremmest må oplæsning af et manuskript stærkt frarådes. Et foredrag, som er<br />
udarbejdet skriftligt, indeholder oftest længere og vanskeligere sætninger, og taleren har<br />
tendens til at læse for hurtigt, således at en tilfredsstillende tolkning ikke er mulig. Af hensyn til<br />
de procederende selv er det at foretrække, at de taler på grundlag af velstrukturerede notater<br />
med et enkelt ordvalg og korte sætninger.<br />
Hvis advokaten foretrækker at holde sig til et manuskript, henstilles det også, at der anvendes<br />
et enkelt ordvalg og korte sætninger, og at manuskriptet læses op med normal talehastighed.<br />
Ud fra de samme betragtninger er det ønskeligt, at advokaterne forud for enhver redegørelse<br />
angiver den plan, de agter at følge.<br />
Tolkene sætter sig omhyggeligt ind i samtlige sagens akter forud for retsmødet. Hvis advokaten<br />
så tidligt som muligt tilstiller tolkene alle nyttige oplysninger om deres indlægs forventede<br />
indhold (evt. deres notater til brug for indlægget), kan tolkene forberede sig bedre og gengive<br />
strukturen i de mundtlige indlæg mere korrekt, og de vil ikke blive overrasket af tekniske<br />
begreber, citater eller tal.<br />
Sådant materiale adresseres til Domstolens Tolkedirektorat og fremsendes pr. telefax<br />
(Luxembourg (+352) 4303-3697) eller med e-mail (interpret@<strong>curia</strong>.europa.eu). Materialet<br />
meddeles udelukkende til tolkene. Med henblik på at undgå misforståelser skal partens navn<br />
være angivet.<br />
Det skal endelig bemærkes, at tolkene kun kan høre, hvad advokaterne siger, hvis de taler<br />
direkte ind i mikrofonen.<br />
5. Indlæggenes varighed<br />
24
Hver parts normale taletid er som hovedregel begrænset til højst 20 min., dog til højst 15 min. i<br />
sager for afdelinger med tre dommere. Intervenienters taletid er begrænset til højst 15 min.<br />
Domstolen kan tillade fravigelser af hovedreglen under iagttagelse af princippet om<br />
ligebehandling af parterne. Der skal fremsættes en anmodning herom til Domstolens<br />
justitssekretær med en udførlig begrundelse og med angivelse af den taletid, som skønnes<br />
nødvendig. Anmodningen skal være indgået til Domstolen senest 14 dage før retsmødet for at<br />
kunne blive behandlet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen imødekommes, meddeles den<br />
pågældende part senest en uge før retsmødet.<br />
En part, som har accepteret at få tildelt en kortere taletid, har pligt til at holde sig inden for<br />
denne.<br />
Under hensyn til formålet med den mundtlige forhandling viser erfaringen, at den fastsatte<br />
taletid normalt ikke anvendes fuldt ud af erfarne procederende. En taletid på mindre end 20<br />
minutter er oftest tilstrækkelig.<br />
Af hensyn til retsmødets rette forløb kan kun en person for hver part i proceduren afgive<br />
indlæg. En anden person kan undtagelsesvis tillades at afgive indlæg, hvis sagens karakter kan<br />
begrunde dette, og der er indgivet en begrundet anmodning herom senest to uger inden datoen<br />
for retsmødet. Taletiden skal ligeledes overholdes, når to personer tillades at afgive indlæg for<br />
en part.<br />
Kun den person, der har afgivet det oprindelige indlæg, kan afgive replik. Har to personer fået<br />
tilladelse til at afgive indlæg for en part, kan kun den ene afgive replik.<br />
Når flere parter gør samme opfattelse gældende for Domstolen (f.eks. i tilfælde af intervention<br />
eller i forenede sager), opfordres deres advokater til inden retsmødet at samordne deres indlæg<br />
for at undgå gentagelser.<br />
Retsformanden påser, at de nævnte principper – om den mundtlige forhandlings formål, dvs.<br />
om selve indholdet af indlæggene, og om den tilladte taletid – overholdes.<br />
6. Nødvendigheden af et mundtligt indlæg<br />
Den enkelte advokat må under hensyntagen til det ovenfor angivne formål med den mundtlige<br />
forhandling bedømme, om der reelt er nogen grund til at afgive et mundtligt indlæg, eller om<br />
det er tilstrækkeligt at henvise til de skriftlige indlæg. Domstolen finder det vigtigt, at det<br />
understreges, at en parts undladelse af at afgive mundtligt indlæg aldrig fortolkes som en<br />
anerkendelse af det, der mundtligt gøres gældende af en anden part.<br />
Domstolen tager i denne forbindelse naturligvis hensyn til de begrænsninger, der følger af<br />
proceduren i præjudicielle sager, hvor de berørte parter kun under den mundtlige forhandling<br />
har mulighed for at besvare en anden berørt parts skriftlige indlæg og tage stilling til eventuelle<br />
nye oplysninger.<br />
25
7. Undladelse af at afholde et retsmøde<br />
Procesreglementet giver hjemmel til, at det undlades at afholde et retsmøde, medmindre en af<br />
parterne, eller i præjudicielle sager de andre berørte, fremsætter anmodning om et retsmøde,<br />
hvori det er angives, hvorfor den pågældende ønsker at få lejlighed til at udtale sig.<br />
En sådan anmodning om et retsmøde skal ifølge procesreglementet (artikel 44a, artikel 104, stk.<br />
4, og artikel 120) fremsættes inden for en frist af tre uger, efter det for den pågældende er<br />
forkyndt, at den skriftlige forhandling er afsluttet, og i præjudicielle sager inden en måned efter<br />
forkyndelsen for parterne og andre berørte af de indgivne skriftlige indlæg. Det vil i de breve,<br />
hvori Justitskontoret forkynder, at den skriftlige forhandling er afsluttet, og i præjudicielle sager<br />
i breve, hvor Justitskontoret oversender de indgivne skriftlige indlæg, være anført, at det er<br />
nødvendigt at fremsætte en sådan anmodning for at undgå, at det undlades at afholde<br />
retsmøde. Fristen på tre uger til at fremsætte en sådan anmodning kan forlænges efter en<br />
begrundet begæring herom.<br />
8. Retsmødet i sager om foreløbige forholdsregler<br />
Inden der afsiges kendelse i sager om foreløbige forholdsregler, kan der afholdes et retsmøde,<br />
hvorunder de berørte parter kan fremsætte deres mundtlige bemærkninger for præsidenten, og<br />
hvorunder den refererende dommer og generaladvokaten eventuelt også er til stede. Dette<br />
offentlige retsmøde finder sted ca. 2-4 uger inden præsidenten eller i påkommende tilfælde<br />
Domstolen afsiger kendelse vedrørende begæringen. Det afvikles på en langt mindre formel<br />
måde end retsmødet i hovedsagen. I praksis indledes retsmødet med, at præsidenten mundtligt<br />
sammenfatter de problemer, sagen rejser. Han opfordrer derefter parterne til at udtale sig om<br />
disse problemer. Retsmødet afsluttes med, at der stilles spørgsmål til parterne.<br />
Såfremt begæringen henvises til Domstolen, afholdes der et sædvanligt retsmøde for det<br />
pågældende dommerkollegium.<br />
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det på ingen måde er hensigten med retsmødet at<br />
give parterne mulighed for at udtale sig om sagens realitet.<br />
9. Praktiske råd<br />
a. Udsættelse af et retsmøde<br />
Begæringer om udsættelse tages kun til følge, hvis de er sagligt begrundede.<br />
b. Adgang til bygningerne<br />
Af sikkerhedsgrunde er der vagter ved indgangene til Domstolens bygninger. Advokaterne<br />
anmodes om at forevise deres identitetskort for advokater, pas eller anden form for legitimation.<br />
26
c. Påklædning<br />
Advokaterne har pligt til at bære kappe, dog ikke i retsmøder i sager om foreløbige<br />
forholdsregler. Domstolen råder over enkelte kapper, som kan stilles til rådighed for advokater,<br />
der måtte have glemt deres egen.<br />
27