Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

NYT FRA BETONCENTRET GEORADAREN SER LIGE GENNEM BETONEN Når Georadar nævnes, forbinder mange det nok med et stort, tungt og uhåndterbart udstyr, som trækkes på en slæde efter en firhjulstrukket bil. Et udstyr, som anvendes af geologer og giver vanskeligt fortolkelige billeder af diffuse formationer dybt under terrænets overflade. Mange har måske aldrig set denne type udstyr og har derfor ikke haft mulighed for at få et kendskab til denne ikke-destruktive målemetode. For år tilbage passede ovennævnte beskrivelse nok meget godt med virkeligheden, men gennem de seneste årtier er der sket en betydelig udvikling af Georadaren. Selve måleudstyret er blevet mindre og meget lettere at håndtere samtidig med, at moderne software har gjort det muligt at behandle og tolke måledata på en bedre og mere effektiv måde. Gennem denne udvikling er Georadaren efterhånden blevet en etableret metode med andre anvendelsesområder end de rent geotekniske. Georadar er en geofysisk målemetode, der anvender radarsignaler til at kortlægge genstande eller strukturer i jord eller konstruktioner. Det er en ikke-destruktiv metode, der anvender elektromagnetiske bølger i frekvensområdet 20-2000 MHz for at registrere reflektioner fra grænseflader i det undersøgte materiale. De elektromagnetiske bølger udsendes i korte pulser fra en antenne placeret nær overfladen af det materiale, der skal undersøges. De udsendte signaler reflekteres, når de rammer grænseflader mellem materialer med forskellige elektromagnetiske egenskaber. De reflekterede signaler kan enten registreres af samme antenneboks, som udsendte signalerne, eller af en separeret modtagerantenne. Normalt flyttes antennen i en ret linje hen over et område, mens der måles, således at man får et profil af det undersøgte område. Med de nye, moderne udstyrstyper er det muligt efterfølgende at skabe et tre-dimensionelt billede af det undersøgte område ved at samle informationerne fra flere parallelle profiler. Inden for byggebranchen findes der mange anvendelsesområder for Georadaren. De mest oplagte er de rent geotekniske applikationer med undersøgelse af jordbundsforholdene og lokalisering af ældre nedgravede installationer. Georadaren kan også anvendes til kvalitetskontrol af bygninger i opførelsesfasen, hvor man bl.a. kan kontrollere, at konstruktionerne er udført i henhold til tegningerne, og at der ikke findes byggefejl i form af f.eks. stenreder i betonen eller ufuldstændig injicering af efterspændte kabelrør. Georadar kan også benyttes ved tilstandsvurdering af ældre konstruktioner. Nogle af de mest almindelige anvendelsesområder inden for betonområdet er kontrol af betontykkelse samt lokalisering af armering og indstøbte installationer. Røntgen har i mange år været den foretrukne metode til at få præcis information om, hvordan en betonkonstruktion ser ud inde i betonen, f.eks. i Billede 1. Georadar-udstyret fylder ikke meget og er relativt enkelt at betjene. Normalt kan udstyret betjenes af en enkelt operatør. forbindelse med en forestående gennemboring eller ombygning. Røntgen giver et fotografisk billede af betonens indre, men er relativt kompliceret at anvende på grund af strålingsrisikoen og kræver desuden adgang til begge sider af konstruktionen. Ved hjælp af de nyeste Georadar-udstyr er det nu muligt at danne et godt tredimensionelt billede af betonens indre med et udstyr, der er relativt enkelt og hurtigt at betjene. Yderligere kræver det kun adgang fra en side, og der er ingen strålingsrisiko. Ved anvendelse af ikke-destruktive undersøgelser opnår man ofte det hurtigste og bedste resultat ved at kombinere forskellige teknikker. Georadar indgår som en naturlig del af pakken af ikke-destruktivt måleudstyr til betonundersøgelser. Et eksempel på dette er undersøgelser af udfyldningsgraden af kabelrør til efterspændte kabler eller armering i elementer, som forbinder forskellige segmenter. Når kablerne er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007
Armering Armering Kabelrør Bagside Billede 2. Rådata fra scanning over kabelrør. Der ses to tydelige signaler fra kabelrørene, uden at der har været foretaget nogen form for signalbehandling. Man kan desuden ane et signal fra væggens bagside, der giver en reflektion ved en dybde svarende til ca. 5 nanosekunder. opspændte, fyldes kabelrørene med en tyndtflydende mørtel. Hvis udfyldningen ikke er fuldstændig, kan man risikere, at der opstår korrosion på kablerne på sigt, og at man får en reduceret overførsel af kræfter mellem konstruktionen og kablerne. For at kunne vurdere fyldningsgraden anvender man ofte Impact Echo, som er en akustisk målemetode. Denne metode kan måle lagtykkelse og tilstedeværelse af revner med stor præcision. Manglende udfyldning af kabelrør virker også som en kraftig reflektor eller diskontinuitet, der påvirker det akustiske signal fra Impact Echo-udstyret. Når man leder efter områder med manglende fyldning, er det vigtigt, at man kender placeringen af kabelrøret med stor præcision. Hvis kabelrøret ligger yderligt, er det til tider muligt at registrere placeringen ved hjælp af et godt covermeter. Hvis kabelrøret ligger dybere inde i konstruktionen, eller hvis der ligger armering over kabelrøret, kan det være vanskeligt eller umuligt at finde Billede 3. For at se dybere ind i væggen er det nødvendigt at foretage en signalbehandling af rådata. På dette billede kan man se det yderste lag armering i en dybde på ca. 3 cm, det andet lag armering i dybden ca. 22 cm og bagsiden af væggen i dybden ca. 27 cm. Der fandtes ingen kabelrør i denne del af væggen. det med et covermeter. Ved brug af Georadar kan man hurtigt få et todimensionelt billede af placeringen af armering og andre genstande i betonen. Det er således let at identificere kabelrørenes placering med Georadar, og man kan herefter teste fyldningsgraden af kabelrørene ved hjælp af Impact Echo. På billede 2 ses et radargram, som viser placeringen af kabelrør i et vægelement. Radargrammet viser dybden i konstruktionen, i nanosekunder eller meter, langs den vertikale akse, og den scannede strækning i meter langs den horisontale akse. I den pågældende sag var der tvivl om, hvorvidt kabelrørene var udfyldte, eller om mørtelen var flydt ud af røret efter fyldningen. Impact Echomålinger indikerede, at fyldningsgraden af hovedparten af kabelrørene var mangelfuld eller dårlig. En efterfølgende opboring til kabelrørene bekræftede, at de var placeret svarende til resultaterne fra Georadar-målingerne, og at fyldningsgraderne var svarende til resultaterne fra Impact Echo-målingerne. Teknologisk Institut udnytter i stigende grad ikke-destruktive målemetoder som supplement til mere traditionelle undersøgelsesmetoder i forbindelse med tilstandsopgaver på nye og gamle konstruktioner. Ud over Georadar og Impact Echo benyttes Impuls Respons og Ultralyd til at identificere og kvantificere ikke umiddelbart synlige defekter i betondæk, tunnelforinger og elementer. Er der tale om armeringskorrosion, benyttes både GalvaPuls og almindelige ElektroKemiske Potentiale-målinger for at vurdere omfanget og graden af korrosion. En sikker vurdering af skadesbilledet er vigtig i forbindelse med fastlæggelse af en optimal renoverings- eller reparationsstrategi for en given konstruktion. Dette opnås i mange tilfælde bedst ved at kombinere forskellige ikke-destruktive målemetoder med mere konventionelle destruktive undersøgelser. For yderligere information kontakt venligst Thomas Svensson Direkte telefon: 72 20 22 29 E-mail: thomas.svensson@teknologisk.dk Jens Henrik Hegelund Henriksen Direkte telefon: 72 20 21 84 E-mail: jens.henriksen@teknologisk.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007 Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 www.teknologisk.dk/beton
Page 1 and 2: DIGITALT BYGGERI BETONVIRKSOMHEDER
Page 3 and 4: Nr. 1 · 24. årgang · Februar 200
Page 5 and 6: Dansk Byggeri tror på digitalt byg
Page 7 and 8: herrekrav DIGITALT BYGGERI De 10 by
Page 9 and 10: De centrale begreber Digitalt udbud
Page 11 and 12: DIGITALT BYGGERI Alle vinder med di
Page 13 and 14: DENNE BYGNING HAR VÆGSYSTEMER, SOM
Page 15 and 16: NOTER NOTER NOTER NOTER Døm selv o
Page 17 and 18: FORARBEJDET VAR I ORDEN. SJÆLDENT
Page 19 and 20: DANSK BETON NU MED HOFNAR I de gode
Page 21 and 22: ISK ATORIUM Frits Schlegel levede f
Page 23 and 24: Trådløse sensorer skal overvåge
Page 25 and 26: Elefanterne kigger længselsfuldt p
Page 27 and 28: Ervin Poulsen i den hal, der tidlig
Page 29 and 30: Helvægge og dæk af letklinkerbeto
Page 31 and 32: VEJLEDNINGEN ØGER SIKKERHEDEN OG M
Page 33: BETONELEMENT-FORENINGEN DOKUMENTATI
Page 37 and 38: Fra CtO’s arbejdsmark FIGUR 1 - V
Page 39 and 40: Mødekalender · Forår 2007 KØBEN

Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?