hent en elektronisk udgave her. - Martinus Webcenter

Fristelsen
Af Ejnar Hjorth
Inden Jesus begyndte sin gerning her på jorden blev han
iflg. Mattæus-evangeliet 4. og Lukas 4. fristet af djævelen,
som tilbød ham rigdom og magt, men Jesus svarede: “Vig
bort Satan! thi der står skrevet: “Du skal tilbede Herren
din Gud og tjene ham alene.”.
Fristelsen om guld, rigdom og magt er svær at modstå,
men Jesus modstod den.
Han var også imod, at templet var blevet til en forretning,
fordi de handlende havde boder der for at tjene penge.
– Der står i Matt. 21: 12, 13: “Derefter gik Jesus ind i
Helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte
i Helligdommen og han væltede Vekselerernes Borde og
Duekræmmernes Bænke. Og han siger til
dem: “Der står skrevet: ‘Mit Hus skal kaldes et Bedehus;’
men I gør det til en Røverkule“ – Eller som der står i
Seidelins oversættelse: “Gør ikke min Faders Hus til et
marked!“
Senere sagde han til sine diciple, Matt. 10: 8: “I har fået
det for intet, giv det for intet.“ – Og han roste den fattige
enke, som kun gav et par skilling til templet. Men
det var et større bidrag, end det som de rige gav af deres
overskud. Mark. 12: 44.
I samme øjeblik fæstede han sine øjne på mig med en så
intensiv kraft, at jeg måtte slå mine egne ned.
“Jeg ønsker ikke belæring for at kunne tjene mig selv,
men kun for at kunne tjene menneskeheden!“ lød svaret.“
Martinus afviste fristelsen lige så bestemt som Jesus
gjorde.
Senere sagde Martinus om sit arbejde, eller om “sagen“
som han kaldte den: “Vi er ikke en forretning“.
Ved udstillingen i Falkonercentret, hvor der var mange
alternative helbredere og forskellige stande for religiøse
samfund, var der arrangeret en samtale mellem kirkeministeren
Manu Sareen og Anders Laugesen, som er kendt
fra radioens program om tro.
Det blev under samtalen hævdet, at denne udstilling var
nærmest et gedemarked, hvor alt drejede sig om penge.
Hvad man også let kunne få indtryk af.
Men så var der en som gjorde opmærksom på, at det ikke
var helt rigtigt. Der var i hvert fald tre stande, hvor det
ikke drejede sig om penge, som f.eks. standen for Fonden
Det Tredje Testamente, Martinus Åndsvidenskab, hvor
alle arbejdede gratis, og alle bøger blev solgt til kostpris.
Så blev der lidt stille om dette emne, og så gik man videre.
Søren Kierkegaard nævner, at kristenhedens præster og
religiøse ledere ikke har kunnet modstå fristelsen til at
tjene penge som vellønnede præster. Han skriver i artiklen
Min Opgave i tidsskriftet Øjeblikket: “… jeg kan ikke
tjene disse Legioner af næringsdrivende Gavtyve, jeg
mener Præsterne, som ved at forfalske Bestemmelsen
Christen have, for Næringsbrugets Skyld, faaet Millioner
og Millioner Christne.“
I bogen Martinus som vi husker ham, kan vi læse at også
Martinus blev fristet, inden han fik sin kosmiske indvielse.
Nibelvang ville prøve hans indstilling ved at fortælle
ham, at han kunne tjene mange penge med de evner, han
eventuelt havde. I beretningen om Martinus’ første møde
med Lars Nibelvang læser vi:
“Jeg ser endnu for mig, hvor uendelig beskedent han
optrådte,… For at prøve hans indre holdning opgav jeg
ham titlen på nogle bøger, der gav anvisning på, hvordan
man udvikler psykiske evner.
”Man kan jo lettere udnytte sådanne evner økonomisk,
når man kender de regler, man skal arbejde efter!“ tilføjede
jeg.
38