Bevaring af træer til gavn for

Bemærkninger til side 6:
1. Skovdrift og lovens rammer, Generel definition på yngle og rasteområder- enig..
2. Heraf afledt- hvordan sikres den viden der lægges til grund for at et område kan betegnes som et yngel
og rasteområde? Aktiv eftersøgning må være en forudsætning?
3. Til afsnittet ”Når der iværksættes driftsændringer”- Det må forudsætte at der er overblik og viden om
arternes udbredelse i skoven, samt viden om skovens træers tilstand ift. flagermusinteresser.
4. Til afsnittet ” En skade på et yngle- rasteområde”- Hvordan kan man vide at der er sket skade på et
yngle/rasteområde, når der ikke er viden om den aktuelle status. Afværgeforanstaltninger virker som et
søgt alternativ, idet man ikke kan fremme træer med hulheder over kort tid, og den økologiske
funktionalitet forudsætter at der er tilgængelig viden om den aktuelle status.
5. Til afsnittet ”Anden lovgivning - Artsfredningsbekendtgørelsen” – er i direkte modstrid med
habitatdirektivet og de argumenter der fremføres i dette hæfte for at beskytte og fremme arterne og
forholdene for disse, idet flagermusens opholds, yngle og overvintringssteder må fældes i perioden 1,
september til 31, oktober. Forbuddet mod fældning af flagermus/spætte træer bør gælde for hele året,
og således at disse træer overhovedet ikke må fældes.
Bemærkninger til side 9:
1. Til afsnittet ”eksempler på kritiske tiltag for flagermusen”- Kriterierne er vi enige i og
2. Til afsnittet ” eksempler på forbedrende tiltag for flagermusen”- Kriterierne er vi enige i.
3. For at leve op til de fremførte eksempler, er det en forudsætning at der foreligger aktuel viden om
arternes udbredelse og status, foruden at der er overblik over eksisterende og potentielle træer der er
eller kan udvikle sig til gode flagermustræer.
4. For at de to eksempler – de forbedrende tiltag, og de kritiske tiltag skal give mening, må der sættes
fokus på de ældre bevoksninger, og undersøge træerne for flagermusforekomster, og hulheder der ifm.
en hensyntagende forvaltningspolitik vil kunne komme flagermusen til gavn.
Bemærkninger til side 10:
1. Til afsnittet ”God praksis ift. træer med flagermus forekomster”- også her kræves der aktuel viden om
flagermusens udbredelse i pågældende skov, men der stilles ikke krav til at der skal være overblik om
der er flagermus eller flagermustræer. Hvis der ikke foreligger aktuel viden, handles der i god tro, og
så er det lovligt at fælde flagermus, spætte og rede træer.
2. Til afsnittet ”God praksis for drift af løv- og blandskov”- Gode forslag beskrives, men hvordan kan
disse tiltag fastholdes og fremme antallet af enkeltstående og klynger af gamle træer. I dag er kravet at
der ved afdrift skal lades 3-5 overstandere stå pr/ha. Publikationen ”Bats in Forests” udgivet af
”Deutscher verband fuer landschaftspflege” fremgår det, at hvis flagermusen skal have rimelige
betingelser for at leve i en skov i omdrift, er der behov for 25-30 huller i træerne pr/ha, hvilket betyder
at der bør lades 7-10 egnede flagermustræer stå pr/ha.
3. Træer der er flagermustræer eller på sigt kan udvikle sig til egnede flagermustræer, bør beskyttes ved
fredning og bør tydeligt mærkes
Bemærkninger til side 12:
1. Til afsnittet ”Rådgivningsordning”- Fungerer og bruges den rådgivning der evt. er i dag?
2. Til afsnittet der starter ”Det kræver biologisk, faglig indsigt”- det er en forudsætning at der foreligger
dokumentation der beskriver arealerne, inden der foretages udpegning af træer til fældning.
3. Private skove. – Hvordan sikres det at der ved skovning i private skove tages de nødvendige hensyn?
Biodiversitet i vore skove Side 3