Bevaring af træer til gavn for

Miljøministeriet ikke ønsker at vise rettidig omhu når der fældes træer, og samtidigt har staten og regeringen
ansvaret for at beskytte og fremme den biologiske mangfoldighed.
Beskyttelsen af flagermusen, ift. artsfredningsbekendtgørelsen og Habitatdirektivet hænger ikke sammen, og
publikationen ”God praksis for skovarealer med flagermus” hænger ikke sammen idet det er lovligt at fjerne
flagermusens yngle, raste og opholds træer, hvilket strider imod hensigten med bl.a Habitatdirektivet.
De private skove:
Et andet stort spørgsmål er om der overhovedet tages nogen hensyn til flagermusen ifm. skovning i de private
skove.
Vi har ved selvsyn set hvordan den lokale skoventreprenør uden hensyn til flagermustræer, spætte træer eller
træer med hulheder, farer frem gennem skoven med de store maskiner. Her er der ikke levnet det mindste
plads til hensyn, det drejer sig udelukkende om at slæbe så meget træ ud af skoven som muligt, dels til salg i
form af stammer, men også i form af flis til biomassevarmeværket.
Andre kilder til information.
Deutsche verband fuer landschaftspflege har udgivet publikationen „Bats in forests“.
Publikationen giver anledning til bekymringer når man læser denne, og sammenligner med hvor lidt den
danske Stat er engageret i at gøre noget for bl.a flagermusen.
Det fremgår af publikationen, at der i en skov med en ca. 120 årig bevoksning, i øvrigt samme alder som
Lilleskov i Nørreskoven på Als og omtalt i dette notat, at hvis der skal være et tilstrækkeligt antal raste steder
til en naturlig forekomst af flagermus, bør der permanent være 25 – 30 huller i træerne pr. hektar, hvilket er
det samme som ca. 7 – 10 træer til rast pr. hektar.
Skovloven siger 3- 5 træer pr. hektar. Hvordan dette antal er fremkommet er vi ikke vidende om, men det
stemmer ikke overens med hvad der er nødvendigt for at de lokale flagermus-bestande kan overleve også efter
der er gennemført en afskovning.
Det fremgår på EUROBATS hjemmeside at Danmark har tilsluttet sig Parties to EUROBATS, Agreement on
the conservation of populations of European bats, (EUROBATS) den 16 januar 1994.
Men hvor er den danske stat i den sammenhæng.
Forudsætninger for god forvaltningspraksis:
1. Vidensniveauet skal have up-to date - kvalitet.
2. Skovens bevoksninger bør gennemgås for at få opdateret viden om hulheder, spættehuller etc, og hvor
klynger af træer bør lades stå for at give og udvikle sig til gamle værdifulde træer til gavn for biller,
insekter, fugle og flagermus.
3. Aktuel tilgængelig viden om arternes udbredelse er hovedsageligt baseret på ”Dansk pattedyratlas” et
fantastisk flot værk, men data for flagermusens udbredelse er fra perioden 1973 – 2005, og vil
afhængig af beliggenhed ift. de udførte undersøgelser have en alder fra 7 – 39 år. Det vil derfor være
vigtigt at der iværksættes en kortlægning af flagermusforekomster, i de skovområder hvor der
påtænkes udført hugst i de gamle bevoksninger, idet der løbende sker forandringer i et områdes
tilstand, foruden at der ikke eksisterer viden om flagermusens status i en lang række områder.
4. Flagermusen har det svært i det moderne landskab, hvilket gør at artens forholdsvis lave
reproduktionsrate betyder, at arten har svært ved at overleve unaturlige indhug i de lokale bestande,
hvilket bl.a. skyldes at flagermusens reproduktionsrate er relativt lav og går fra ca. 1,3 afhængig af
art, foruden at ungernes dødsrate 1’st år ligger på ca. 30-40%, og de voksnes lever gns. ca. 2-4 år.
Andre negative forhold for arten kan være, drab ifm. vindmølleanlæg hvor lungekollaps og høreskader
er et stort problem. Hertil kommer de naturlige fjender som, ugler, katte, trafik oa. rovfugle, samt
fejlagtig håndtering af flagermus i boliger.
Biodiversitet i vore skove Side 7